NOTA
Til: Medlemmer af Folketingets KEF-udvalg
Af: Kim Behnke, Projekt- og udviklingskonsulent
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
ANG. L 111, FORSLAG TIL LOV OM STYRKET BEREDSKAB I ENERGISEKTOREN
14. januar 2025
Side 1/2
Anledningen til denne henvendelse er Folketingets behandling af L 111, forslag til lov om
styrket beredskab i energisektoren.
Dansk Fjernvarme er brancheforening for omkring 380 fjernvarmeselskaber i Danmark,
herunder også kraftvarmeselskaber m.v. Vores medlemmer står derfor både for fjern-
varme, fjernkøling, elproduktion fra termiske anlæg og energi fra affaldsenergianlæg.
Vi ser meget positivt på den nye lovgivning. Særligt vores medlemmer, der kun har fjern-
varme eller fjernkøling ser frem til at få styrket deres beredskabsarbejde. Kraftvarmevær-
ker med over 25 MW elkapacitet har hidtil været omfattet af beredskabslovgivningen for
elsektoren. Nu samles det hele også med de to EU direktiver for NIS2 og CER.
En meget væsentlig del af både det klassiske beredskab og EU direktiverne angår cyber-
sikkerhed, både for IT (informationsteknologi) og OT (driftssystemer). Vi har sammen
med Green Power Denmark, Energinet og DANVA etableret en SektorCERT af samme
grund. Vores absolut største risiko er inden for cyberområdet. Det understreges også af
nyeste trusselsvurdering fra FE, lige som Center for Cybersikkerhed har energisektoren
placeret MEGET HØJ inden for trusselsvurderinger.
Truslen kan både være cyberangreb med kriminelle hensigter og angreb som led i asym-
metrisk krigsførelse fra andre stater. Men selv i en knap så voldsom situation skal vi være
opmærksom på at vores data skal beskyttes, når vi taler om samfundsvital infrastruktur –
og det er energisektoren.
Data skal beskyttes mod angreb og være til rådighed. Det betyder at data helst skal være
til rådighed i Danmark, eller næstbedst i EU og EØS-lande, der skal opfylde samme NIS2
og CER direktiver. Hvis data placeres i andre lande er der en betydelig risiko for at data
kan omfattes af handelshindringer, krav om betaling af told eller egentlig konfiskering af
data. Skulle det ske, så er der allerede for sent. Og det kan desværre komme fra uventet
side, hvor alliancepartnere af politiske grunde kan påvirke dansk infrastruktur.