Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 111 Bilag 6
Offentligt
2965027_0001.png
Odense, 14. januar 2025
Placering af servere og datacentre
Baggrund
Fjernvarme Fyn har gennemgået udkast til bekendtgørelse om modstandsdygtighed og
beredskab (herefter BOMBE). I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på flere forhold,
der vækker undren.
Geografisk krav til placering
Det fremgår af § 50 i BOMBE, at
”Virksomheder i niveau 4 og 5 skal placere servere og datacentre, der
understøtter virksomhedens forsyningskritiske net- og informationssystemer,
inden for EU/EØS/EFTA-lande eller i andre lande med en
tilstrækkelighedsafgørelse fra EU.”
Energistyrelsen angiver følgende i sit høringsbrev af 16. december 2024, journalnummer
2024-6493, om § 50 i BOMBE:
”Bekendtgørelsen lægger op til, at virksomheder i niveau 4 og 5 skal placere
servere og datacentre, som har relation til forsyningskritiske systemer, inden for
EU/EØS-jurisdiktion (§ 50). På denne måde er adgang til og drift af
forsyningskritiske systemer kun underlagt EU/EØS-regulering, hvilket skal
medvirke til at forebygge afhængigheder, der kan sætte energiforsyningen under
pres i tilfælde af eksempelvis geopolitiske ændringer.”
Kravene til netværkssegmentering fremgår af § 60 i BOMBE og er sålydende:
” § 62. Virksomheder skal foretage netværkssegmentering, så virksomhedens
forsyningskritiske net- og informationssystemer isoleres fra andre net- og
informationssystemer og udstyr.
Stk. 2. Netværkssegmentering efter stk. 1, stk. 3 og stk. 5, skal ske ved brug af en
demilitariseret zone, som skal placeres mellem det isolerede netværk med
forsyningskritiske net- og informationssystemer og øvrige netværk.
Stk. 3. Virksomheder i niveau 4 og 5 skal fysisk adskille netværk med
forsyningskritiske net- og informationssystemer fra andre netværk, jf. dog stk. 5.
1
 L 111 - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 14/1-25 fra Fjernvarme Fyn
2965027_0002.png
Stk. 4. Multiforsyningsvirksomheder i niveau 4 og 5 skal sikre, at netværk med
forsyningskritiske net- og informationssystemer er fysisk adskilt på tværs af
forsyningsarter i henhold til stk. 3, medmindre det er forsyningskritisk net- og
informationssystem til styring af et anlæg der leverer flere
energiforsyningstjenester.
Stk. 5. Virksomheder i niveau 4 og 5 skal foretage netværkssegmentering for net-
og informationssystemer, som anvendes i adgangskontrollen for anlæg, jf. § 37 og
§ 38, stk. 2, nr. 3 og 4. Net- og informationssystemerne kan placeres i samme
fysiske netværk som forsyningskritiske net- og informationssystemer.”
Energistyrelsen angiver følgende i sit høringsbrev af 16. december 2024, journalnummer
2024-6493, om § 60 i BOMBE (vores understregning):
”Bekendtgørelsen lægger endvidere op til, at virksomheder skal foretage
netværkssegmentering, så produktionsmiljø med forsyningskritiske systemer
isoleres fra andre interne netværk. Netværk skal segmenteres ved brug af en
demilitariseret zone (DMZ) til at skabe en sikker mellemzone mellem
produktionsmiljøet og øvrige netværk. Dette skal reducere risikoen for, at et
angreb mod administrative systemer kan få indvirkning på forsyningskritiske
processer på anlæg. For virksomheder i niveau 4 og 5 gælder det, at
segmenteringen skal ske fysisk, hvilket indebærer, at forsyningskritiske systemer
placeres på separate fysiske lokationer eller adskilte zoner inden for samme
facilitet. Nye regler om netværkssegmentering indebærer, at virksomheder, som
ikke allerede har segmenteret produktionsmiljøet, vil skulle foretage investeringer
herom.”
Vores foreløbige overvejelser
•
Fjernvarme Fyn er minimum en niveau 4-virksomhed – muligvis også en niveau 5-
virksomhed.
I det omfang Fjernvarme Fyn således efter § 60 skal fysisk segmentere systemer,
harmonerer dette dårligt med, at § 50 giver mulighed for at placere servere og
datacentre, der understøtter vores forsyningskritiske net- og informationssystemer,
udenfor Danmarks grænser i EU/EØS/EFTA-lande eller i lande med en
tilstrækkelighedsafgørelse.
•
2
 L 111 - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 14/1-25 fra Fjernvarme Fyn
2965027_0003.png
•
Meningen med § 50 er, at adgang til og drift af forsyningskritiske systemer kun er
underlagt EU/EØS-regulering, hvilket skal medvirke til at forebygge afhængigheder, der
kan sætte energiforsyningen under pres i tilfælde af eksempelvis geopolitiske
ændringer.
Fysisk segmentering kan ikke gennemføres, hvis servere og datacentre må placeres i
EU/EØS/EFTA-lande eller i lande med en tilstrækkelighedsafgørelse. De nationale
sikkerhedshensyn der bærer § 60, herunder kravet om fysiske segmentering i visse
tilfælde og for visse virksomheder, undergrave af adgangen til at placere servere og
datacentre i en lang række lande, herunder lande langt fra Danmarks grænser.
Følgende lande har en tilstrækkelighedsafgørelse fra EU: Andorra, Argentina, Canada
(under visse betingelser), Færøerne, Guernsey, Israel, Isle of Man, Japan, Jersey, New
Zealand, Sydkorea, Schweiz, Storbritannien, USA (under visse betingelser) og Uruguay.
Ovenstående lande er på nuværende tidspunkt venligtsindede, men trusselsbilledet
samt den hastige udvikling heri taget i betragtning er det uklogt at have
forsyningskritiske servere og datacentre placeret udenfor Danmarks grænser.
Det er desuden svært at se, hvordan de hensyn, der ligger til grund for en
tilstrækkelighedsafgørelse (adgangen til at gøre sine rettigheder gældende som
registreret, graden af statslig overvågning, status som retssamfund osv.), er de samme
hensyn, der skal varetages af hensyn til den nationale sikkerhed.
Rent praktisk kan der ikke ske fysisk netværksadskillelse mellem netværk og andre
netværk, når serverne ikke er koblet på det fysisk adskilte netværk. Adgangen til at
placere servere og datacentre udenfor Danmarks grænser af forsyningskritiske net- og
informationssystemer harmonerer ikke hermed.
Kravet om den fysiske segmentering indebærer, at i tilfælde af en krise eller et
hackerangreb, at vi skal kunne - populært sagt - trække stikket til internettet. Står
servere og datacentre i eksempelvis New Zealand, kan kravet om den fysiske
segmentering samt de hensyn, kravet understøtter ikke varetages, da vi således i det
tilfælde ikke kan trække stikket til internettet.
•
•
•
•
•
•
3
 L 111 - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 14/1-25 fra Fjernvarme Fyn
2965027_0004.png
•
Evnen til at gå i ø-drift forudsætter fysisk segmentering samt at vi ikke er afhængige af
en internetadgang. Evnen til at gå i ø-drift er samtidig et helt afgørende forsvarstiltag for
el-produktionen, transmissionen samt distributionen.
Kort sagt skal man forstå ø-drift fra ENTSO-e som, at nationen skal kunne opretholde
livets fornødenheder/forsyninger i en krisesituation.
Tekniske krav fra Energinet angiver desuden, at vi skal kunne svare på under 2
sekunder. Dette kan heller ikke lade sig gøre selv i en normal driftssituation, men
naturligvis heller ikke i en beredskabssituation. i en krisesituation, hvis
forsyningskritiske server og datacentre er placeret udenfor Danmarks grænser. Vi kan
desuden heller ikke lave sektorkobling med hostede servere.
Alt efter udmøntningen af kravene om sikkerhedsgodkendelse kan det helt indlysende
give væsentlige udfordringer at sikre sikkerhedsgodkendelse af personer langt udenfor
Danmarks grænser.
Virksomheder på niveau 4 og 5 skal kunne drives selv i en beredskabssituation – altså
en krise, der truer nationens sikkerhed. I et sådan tilfælde nytter det ikke, at det
nuværende udkast til bekendtgørelse giver mulighed for at placere servere og
datacentre udenfor Danmarks grænser, herunder i USA.
Anbefaling: Forsyningskritiske net- og informationssystemer skal placeres indenfor
Danmarks grænser og i intet tilfælde udenfor EU's grænser, evt. til nøds NATOs
grænser.
•
•
•
•
•
Venlig hilsen
René Levin
CISO, Fjernvarme Fyn
4