Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 04.12.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Vi behandler L 111, forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren.Det vil give store problemer og ramme samfundsvigtige funktioner, hvis energiforsyningen svigter eller bliver forstyrret. Der skal være sikkerhed for forsyningen med elektricitet, brændstof osv. Vi oplever desværre i disse år både øgede risici ved eksempelvis mere ekstremt vejr og trusler om cyberangreb, sabotage og hærværk. Regeringen vil mindske vores sårbarhed over for på de risici, vi møder som samfund, på forskellig vis, og på klima-, energi- og forsyningsministerens område er der behov for at styrke beredskabet og modstandskraften i energisektoren.

Derfor fremsætter regeringen lovforslaget her, der implementerer to EU-direktiver på området, nemlig NIS2-direktivet om et højt cybersikkerhedsniveau i EU og CER-direktivet, der omhandler kritiske enheders modstandsdygtighed. Dertil kommer forskellige andre tiltag, som regeringen foreslår med lovforslaget. Energisektorens beredskab skal gøre, at sektoren er robust og bedre forberedt til at kunne beskytte og videreføre energiforsyningen, når uheldet er ude, eller når nogen har prøvet at skade os, måske med held.

Mere konkret skal virksomhederne i henhold til lovforslaget styrke både deres fysiske sikkerhed og overvågning. Samtidig skal cybersikkerheden styrkes på forskellige måder, så man f.eks. kan undgå spredning af virus i tilfælde af hackerangreb. Endelig stilles der krav til virksomhedernes ledelser, der skal sikre et fokus på og et tydeligt ansvar for beredskabsplaner og opfølgning på tilsynsrapporter fra Energistyrelsen m.m. Virksomheder inden for el-, gas-, olie-, fjernvarme-, køling- og brintsektoren er omfattet af det. Der findes jo forskellige krav allerede i dag, men nu er der flere, der bliver omfattet af tilsyns- og beredskabskrav med de omkostninger, som det desværre har. Virksomhederne skal fortsat være inddelt i forskellige kategorier, alt efter hvor vigtige og hvor kritiske de er, og det giver altså os mulighed for at differentiere kravene og omfanget af tilsyn.

Det er altså vurderingen, at det er nødvendigt trods de omkostninger, som det også medfører. Alle, der ser, hvad der sker omkring os, tror jeg vil være enige i, at det er klogt, at vi tager vores forholdsregler. Det gør Socialdemokratiet i hvert fald, og vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det. En pålidelig energiforsyning er en grundlæggende forudsætning for, at vores samfund kan fungere. Alt fra velfungerende hospitaler og offentlige institutioner til virksomheder og helt almindelige hjem er afhængige af, at energien altid er tilgængelig, og den afhængighed gør os også sårbare, hvis energiforsyningen forstyrres, uanset om det så skyldes tekniske fejl, ekstreme vejrforhold eller alvorlige trusler som cyberangreb, hærværk eller sabotage.

Lovforslaget, vi behandler i dag, tager hånd om de udfordringer ved at styrke sikkerheden i vores energisektor på flere fronter. Vi implementerer to EU-direktiver, nemlig NIS 2-direktivet om cybersikkerhed og CER-direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed, og med det lægger vi et solidt fundament for at beskytte Danmarks energiinfrastruktur.

Helt konkret betyder det, at der indføres skærpede krav til både sikkerhed og beredskab. Lovforslaget styrker beskyttelsen mod cyberangreb og spionage ved at stille krav til alt fra cybersikkerhedsuddannelse til håndtering af sårbarheder i software og genoprettelse af netværk efter hændelser, og derudover bemyndiger loven til indførelse af krav om baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelser for nøglepersoner, der arbejder med kritiske funktioner i energiforsyningen.

For at sikre en stabil og sikker energiforsyning i Danmark tilpasser vi kravene, så de imødekommer de konkrete udfordringer, som vores nationale energiinfrastruktur står over for. De mest kritiske virksomheder i el-, gas-, olie-, fjernvarme-, fjernkølings- og brintsektorerne får skærpede retningslinjer for fysisk sikring og organisatoriske beredskabsforanstaltninger.

Alt i alt handler det her jo om at styrke robustheden i energisektoren og sikre, at vi er forberedte på nuværende og fremtidige trusler, og i en tid, hvor usikkerhed præger vores omverden, er det vigtigt, at Danmark tager ansvar for sin kritiske infrastruktur. Vi skal sikre, at borgerne og virksomhederne kan have tillid til, at energiforsyningen fungerer og er robust, og derfor stemmer Venstre for lovforslaget.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg skal undlade at gennemgå det indholdsmæssige i lovforslaget, da de to foregående ordførere grundlæggende har gennemgået det godt, men jeg vil sige, at vi som Danmarksdemokrater synes, det her lovforslag er ganske fornuftigt. Det er godt, at der er et styrket fokus på beredskabet i energisektoren, ganske enkelt fordi det er noget, der hænger stærkt sammen med vores sikkerhedspolitiske situation. Jeg tror, det er ret åbenlyst for de fleste, hvis vi nu forestiller os, at vi ikke havde fjernvarme, at vi ikke havde strøm, at der ikke var noget benzin, at der ikke var nogen gaslagre, og at du ikke kunne oplade din elbil, at vi så som samfund ville være ret lammede. Så derfor er det jo helt afgørende, at vi har et styrket beredskab på det her område, og det synes vi også det er positivt at vi får fokus på med det her lovforslag, og at det også kommer på EU-plan. For vi har jo bl.a. et energimarked, der hænger sammen, så det, hvis hele den tyske infrastruktur bryder sammen, også går galt i Danmark, eller det, hvis den svenske infrastruktur bryder sammen, også går galt på Sjælland. Så vi synes faktisk, det er godt, at man her også tænker lidt bredere end kun på Danmark, så Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for det her lovforslag.

Men jeg vil også lige kort nævne, at vi i udvalget eller ministeren måske i hvert fald også bare kan gentage, at der står i høringsnotatet, at der er flere af aktørerne, der synes, at der er lidt uklarhed omkring, hvordan ansvarsplaceringen er på det her område, og det synes jeg måske det kunne være godt at man fik klarlagt noget mere i lovforslaget. Jeg vil i hvert fald sige, at ministeren, som jeg husker det fra høringsnotatet, også skriver, at man sådan set gerne vil gå ind i en dialog om, hvordan man kan få gjort det her mere klart, men jeg vil i hvert fald også bare nævne, at vi i Danmarksdemokraterne som parti også har et øje på, at når høringsparterne sådan i en bred skare alle sammen siger, at der her måske er en udfordring, og at det godt kunne stå lidt mere klart, så kunne det måske også være, at vi som Folketing skulle kigge lidt ned ad den vej. Men vi forventer i hvert fald stærkt, at vi kommer til at støtte det her lovforslag ved tredjebehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Energisektoren står over for stadig mere komplekse og alvorlige hybride trusler. Cyberangreb kan være så alvorlige og store, at de kan lamme store dele af vores kritiske infrastruktur og vores energisektor, og det har eksempelvis allerede været tilfældet i Ukraine, hvor målrettede angreb mod energisektoren har resulteret i omfattende strømafbrydelser, som efterlod hundredtusindvis af mennesker uden elektricitet, altså en katastrofe for almindelige mennesker og for samfundssikkerheden.

Digitaliseringen og decentraliseringen, som i høj grad driver den grønne omstilling, skaber jo ikke kun nye muligheder, men altså også alvorlige sårbarheder. De her udfordringer kræver en skarp og målrettet indsats, og derfor er det afgørende, at energisektoren bliver rustet til at modstå og håndtere hændelser, som kan true eller forstyrre vores energiforsyning. Ved at indføre krav om beredskabsplaner, fysisk sikring og digitale sikkerhedsforanstaltninger tager vi med lovforslaget her et vigtigt skridt i retning af at få en bedre beskyttelse af vores kritiske infrastruktur og vores energiinfrastruktur som helhed, og det er rigtig godt.

Men der er i mine øjne også nogle uhensigtsmæssigheder i det her lovforslag og nogle spørgsmål, som står ubesvaret, og det første synes jeg handler om, at implementeringsplanen for NIS 2 og særdirektivet jo fortsat ikke er klar for rigtig mange andre samfundskritiske sektorer. Jeg sidder selv på nuværende tidspunkt og forhandler med beredskabsministeren, hvor det er et spørgsmål, der bliver diskuteret. Overordnet set kan vi jo altså risikere, at det skaber forvirring i energisektoren, hvis man i praksis med den her lovgivning indfører nogle krav på energiområdet, før det sker på andre sektorers områder, eksempelvis i telesektoren og i sundhedssektoren, og i sidste ende vil det måske resultere i både modstridende praksisser, forskellige definitioner og fortolkninger og uklare regler.

For mig at se er der behov for en fuld implementering af NIS 2 og særdirektivet på alle samfundskritiske sektorers områder, fordi der jo arbejdes på tværs af sektorer på det her område. Samtidig synes jeg, at det er nødvendigt at sikre, at virksomhederne kender til de specifikke krav, som de skal leve op til, hvilket er en lille smule svært med så overordnet en lovgivning og uden en lidt tydeligere bekendtgørelse. Vi har derfor behov for at få svar på nogle spørgsmål angående det her fra ministeren om, præcis hvilke krav virksomhederne skal leve op til, og hvad det er, der kommer til at gælde, inden lovgivningen træder i kraft, både af hensyn til den grønne omstilling, men sådan set også af hensyn til de andre sektorer, der står over for en implementering på et senere tidspunkt. Så synes jeg måske også, det ville være formålstjenligt, at man indarbejdede nogle risikovurderinger som grundlag for yderligere krav af hensyn til konkurrenceevnen for de virksomheder, som skal sikre den grønne omstilling, men det kan vi jo snakke om i udvalgsbehandlingen.

Jeg håber, at ministeren kan besvare nogle af spørgsmålene, men overordnet set støtter SF lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Lovforslaget er en implementering af EU-direktiver, som vi ikke mener bryder med nærhedsprincippet, da det er en fælles europæisk opgave at sikre modstandsdygtighed i energisektoren, herunder også på området for cybersikkerhed.

Baseret på høringssvar fra f.eks. Green Power Denmark og Dansk Industri ønsker vi at sikre, at lovforslaget præciserer følgende: arbejdsdelingen mellem myndigheder og branchens virksomheder og lovforslagets økonomiske konsekvenser for branchen. I forbindelse med disse kritikpunkter har jeg bemærket, at ministeriet påpeger, at det vil blive præciseret i bekendtgørelsen til loven.

Derfor stemmer LA for.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Vi lever i en stadig mere usikker verden, hvor der i fremtiden må forventes stadig flere angreb på vores fælles energiforsyning. Vi ser i dag allerede forskellige hændelser i Østersøen, hvor vores undersøiske infrastruktur er udsat, så der er stigende usikkerhed i denne verden. Derfor giver L 111 rigtig god mening, da det implementerer EU's direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele unionen, samt et andet direktiv, NIS2-direktivet, om kritiske enheders modstandsdygtighed i energisektoren.

Det er to direktiver, som netop har til hensigt at sikre et højt beredskab i hele energisektoren. Lovforslaget omfatter en hel række virksomheder, bl.a. inden for el, gas, olie, fjernvarme, fjernkøling og brintsektoren. Forslaget indeholder en række krav til disse virksomheders organisatoriske beredskab, fysiske sikring og sikkerhed, ligesom der også indføres en hjemmel til, at der føres tilsyn med virksomhedernes overholdelse af disse krav.

Alt i alt er det et meget teknisk forslag på rigtig mange sider, som klart vil styrke beredskabet omkring energisektoren og dermed være med til at sikre det danske samfunds robusthed i tilfælde af et fjendtligt angreb på vores energiforsyning. Med de ord kan jeg sige, at Moderaterne støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I en ikke så fjern fortid kunne det jo forekomme, at strømmen kunne ryge i hele lokalsamfundet, hvor det måske tog et par dage, før der igen var lys i gadelamperne; det betød iskolde huse og ingen varm mad – i hvert fald hos dem, der havde elkomfurer – og ingen produktion, fordi maskinerne manglede strøm. Siden dengang er vi som samfund blevet mere og mere teknologisk afhængige, og så meget desto værre vil det være, hvis der blev lukket for energien. Derfor er det vigtigt, at vi står stærkt over for både cyberangreb og fysiske trusler mod vores energiforsyning, og da særlig nu, hvor vi har geopolitiske spændinger og har set eksempler på angreb på vores forsyning, som vi f.eks. så det med gasledningen i Østersøen. Lovforslaget her har netop til formål at sikre os mod angreb på vores energiforsyning, og det mål bakker vi naturligvis op om. Konkret implementerer lovforslaget NIS2- og CER-direktiverne fra EU.

Selv om vi støtter målet med forslaget, vil vi gerne notere os, at det ser ud, som om lovforslaget går videre end direktiverne, hvilket Vestas og Dansk e-Mobilitet har angivet. En overimplementering kan være ganske fornuftig i visse tilfælde, men det kan også være en byrde. Vi finder det i den forbindelse kritisabelt, at man ikke i høringsnotatet eller i fremstillingen forholder sig til det, hvorved det ikke bliver synliggjort eller begrundet.

Vi noterer os også, at høringsparterne fremhæver uklarhed i lovforslaget om ansvarsfordelingen mellem virksomheder, myndigheder og beredskab. Vi kan ikke som land leve med, at der kan opstå tvivl om, hvem der har ansvaret, når det gælder kritisk infrastruktur som f.eks. på havvindmøller, som nævnes i høringssvarene. Det kommer vi derfor til at spørge nærmere ind til i lovprocessen. Vi støtter således lovforslaget, fordi målet er uhyre vigtigt, men vi vil også fremhæve, at vi skal tage kritikken i høringssvarene alvorligt, så loven ikke kun styrker beredskabet af navn, men også sikrer en fair, gennemtænkt og fremtidssikret regulering i praksis. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslisten støtter et styrket beredskab i energisektoren bredt set, og vi synes, det er godt, at fjernvarmesektoren og operatører til opladning af elbiler er kommet med i det her lovforslag.

Cybersikkerhed er jo noget, som ændrer sig over tid. Vi havde egentlig troet, at det kun var sådan noget som hackerangreb, og så ser vi så på det seneste, at det også kan være omfattende sabotage af kabler og ledninger, som går mellem flere lande. Så vi kigger ind i noget, hvor alting ikke er, som det plejer at være. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der kunne ske, når nu man har en Elon Musk, som forholder sig mere og mere politisk til, hvad der sker i forskellige europæiske lande. Er vi helt trygge ved, at vi har så mange elbiler kørende rundt fra et bestemt firma? Hvad kan det bruges til i fremtiden? Hvad kan det bruges til, at der er så mange kinesiske elbiler i Danmark? Vi ved det jo egentlig ikke.

Vi ved heller ikke, om der er nogen hackere, som har hacket sig ind i nogle af vores systemer og har en eller anden lille adgang derinde – som ligger i dvale derinde og på et eller andet tidspunkt synes, at det er betimeligt at udnytte en eller anden bagdør, som har stået åben på et tidspunkt, som kan resultere i, at vi i fremtiden får et eller andet nedbrud, som er forårsaget af noget, som måske er sket for flere år siden. Så det er sådan set fornuftigt at styrke beredskabet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi måske har svigtet lidt i forhold til at have en mere decentral forsyning. Vi er gået meget i retning af, at det hele tiden bliver større og større anlæg, som jo gør os lidt sårbare. Altså, der mangler vi måske at genoptage et fokus på en mere decentral el- og varmeforsyning – at vi simpelt hen har solceller ude på flest mulige tage i byerne. Putin kommer jo ikke til at kravle rundt med en bidetang og ødelægge det. Kunne vi komme frem til, at vi har en lidt mere decentral havvindsatsning, så der også bliver plads til kystnære vindmølleprojekter? Det synes jeg er sådan nogle refleksioner, man godt kan have i forlængelse af sådan et lovforslag her.

Jeg kan se, at der er en række høringssvar, som ligesom bliver affejet med, at der har vi to EU-direktiver, og de skal så gennemføres på en bestemt måde, som medfører, at man skal have bestemte definitioner, som aktører måske har svært ved at forstå. Hvordan håndterer man det? Måske kan det håndteres bedre. Det er nævnt i nogle af høringssvarene, at det skal defineres på en bestemt måde, men det er også vigtigt, at vi laver lovgivning, som er til at forstå for de aktører, som skal gennemføre tingene bagefter. Så jeg kan godt følge De Konservatives bemærkninger for lidt siden til det her lovforslag. Jeg ved ikke, om det kan gøres en tand bedre i udvalgsbehandlingen, men det er vi åbne over for.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti stemmer for det her forslag, fordi det jo selvfølgelig handler om noget helt grundlæggende, nemlig at passe på Danmark og danskerne. Vores energiforsyning er jo livsnerven i vores samfund, og når lyset går ud eller varmen forsvinder, bliver det tydeligt for enhver, hvor afhængige vi er. Det her forslag handler jo om at sikre, at vi netop ikke kommer til at stå i den situation, og at vi ikke risikerer, at hackere eller andre trusler lammer vores samfund og gør danskernes hverdag usikker.

Vi må jo også erkende, at vi alt for længe har sovet i timen, når det gælder beskyttelsen af vores energiforsyning. Lovgivningen har været forældet, og truslerne er for alvor vokset, og det kan vi simpelt hen ikke acceptere. Danmark skal være et trygt land, hvor borgerne ikke skal bekymre sig om, om strømmen svigter, eller om vores energinet bliver udsat for angreb. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. I Radikale Venstre er vi ligesom de øvrige ordførere også overordnet for L 111 om et styrket beredskab i energisektoren. Men jeg har egentlig samme spørgsmål eller forbehold, som ordføreren for SF også rejste, for der er endnu virksomheder, som ikke ved, hvilke specifikke krav der gælder for dem, og det kan gøre det lidt vanskeligt at planlægge og investere i sikkerhed. Og jeg håber, at ministeren måske vil adressere den bekymring i sin tale her fra talerstolen om lidt. Ellers kan vi måske i fællesskab i forbindelse med den videre lovbehandling komme nærmere ind på at gøre det klart og tydeligt, hvad det er for nogle krav, virksomhederne skal leve op til før ikrafttrædelsen af det her EU-direktiv. Men ellers støtter vi i Radikale Venstre. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet.

Tak for ordet, formand. I Alternativet ser vi også behovet for et øget og stærkere beredskab for den danske energisektor. Det gør vi af flere årsager. Vi mener, at klimaforandringerne og de ekstreme vejrforhold, som følger med, stiller nye krav til klimatilpasning og generelt til en robustgørelse af de energianlæg, som kan være udsatte. Også i forbindelse med ny teknologi opstår en større sårbarhed på cyberområdet, hvor vi i højere grad kan opleve at skulle være forberedte på et angreb lige præcis inden for cyberområdet.

Vi ser også, at der generelt er et trusselsbillede grundet den geopolitiske situation i Europa, som øger truslen mod vores energiinfrastruktur, og derfor er det positivt, at vi styrker beredskabet. Derudover finder vi det gavnligt, at der bliver skabt en større ensartethed i krav og en lovgivning, som er tidssvarende i forhold til energisektorens aktuelle behov. Vi er også glade for, at CER-direktivet bliver indført tidligere end planlagt. Derfor støtter vi i Alternativet lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet. Det sluttede ordførerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Først og fremmest vil jeg ønske godt nytår til formanden og til de ærede medlemmer af Tinget og takke for bemærkningerne til lovforslaget. Som nævnt har det til formål at styrke sikkerheden og modstandsdygtigheden i energisektoren. Det er en prioritet for regeringen, og jeg kan høre fra alle partier, at den danske energisektor skal gøres mere robust i mødet med de fremtidige trusler og udfordringer og kriser, som potentielt lurer derude.

Lovforslaget implementerer to EU-direktiver – NIS 2-direktivet og CER-direktivet – i energisektoren. Dertil lægges der med lovforslaget op til at indføre supplerende krav, der går længere end direktiverne, for bl.a. at øge den fysiske sikkerhed ved energianlæg og højne cybersikkerhedsniveauet for forsyningskritiske systemer. Jeg hørte en af ordførerne spørge til, hvordan det kan være, for normalt er det minimumsimplementering, men det er naturligvis, fordi vi har en politisk vurdering af, at trusselsniveauet gør, at det er velbegrundet at stille de skærpede krav. Lovforslaget dækker virksomheder i el-, gas-, olie-, fjernvarme-, fjernkøling- og brintsektoren.

Vores udgangspunkt er i dag, at energisektoren har et godt beredskab, men der er en række forandringer i vores samfund, som i disse år er med til at ændre rammerne for beredskabet i energisektoren, som gør, at der er behov for at styrke niveauet for sikkerhed og modstandsdygtighed. Der er faktisk ikke foretaget væsentlige ændringer i den nuværende regulering af energisektorens almene beredskab siden 2007 og it-beredskabet siden 2017. Meget er sket siden da.

Truslerne har udviklet sig på cyberområdet til at blive et højt trusselsniveau. Krigen i Ukraine og Ruslands aggressive fremfærd har også understreget behovet for et robust og tidssvarende beredskab. Det er vigtigt, at sektoren får skabt mere robuste rammer for fysisk beskyttelse og overvågning af kritisk energianlæg. Det gælder både på land og på havet.

Som Alternativet nævnte, ændrer vores klima sig også. Vi kommer oftere til at se vildere vejr end tidligere, og det nødvendiggør, at vi klimatilpasser os. Energianlæg kan være sårbare over for store mængder regn, og jeg tror, at de fleste af os ved, at vand og elektricitet er en farlig kombination. Det nødvendiggør alt sammen, at vi tænker beredskab i energisektoren på en anden måde end tidligere.

Konkret indebærer lovforslaget, at flere virksomheder i energisektoren vil blive omfattet af krav til beredskab. Vi går fra ca. 84 virksomheder til 177. Vi udvider det sådan, at det også er selskaber inden for fjernvarme-, køling- og brintsektoren og ligeledes nye aktører indenfor el-, gas- og oliesektoren, der bliver omfattet, såsom ladestandere og biogasanlæg.

For at sikre en passende proportionalitet og ud fra en risikotilgang omfattes virksomhederne på baggrund af forsyningsstørrelse og virksomhedens kritikalitet for energiforsyning. Tilsvarende vil kravene for virksomhederne være gradueret, så de mest forsyningskritiske virksomheder skal følge de mest strenge krav. Lovforslaget lægger op til at videreføre eksisterende beredskabskrav, og desuden indføres der nye krav, der fokuserer på samfundsmæssige foranstaltninger, som skal forebygge og beskytte energiforsyningen mod angreb og hændelser og samtidig sikre, at energiforsyningen i tilfælde af angreb og hændelser kan videreføres.

Der indføres også nye og skærpede krav om underretning til Energistyrelsen om hændelser, som negativt kan påvirke eller har potentiale til at påvirke i energiforsyningen i overensstemmelse med direktiverne. Formålet er bl.a. at sikre, at myndighederne har information om væsentlige hændelser for bl.a. at kunne afbøde potentielt spredning af hændelser til f.eks. andre virksomheder. Desuden videreføres og præciseres Energistyrelsens og Energinets forpligtigelser på beredskabsområdet i forhold til at understøtte sektorberedskabet.

Der lægges op til, at kravene til virksomhedernes beredskab nærmere præciseres i loven og udmøntes på bekendtgørelsesniveau. Det er også en del af svaret på de spørgsmål, der er stillet omkring præciseringer, nemlig at det er et dynamisk område, vi har med at gøre, og derfor kan der blive behov for løbende tilpasninger, f.eks. af tekniske krav til cybersikkerhed, i takt med den digitale udvikling.

Som afslutning vil jeg gerne takke for den interesse, der i dag er blevet udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at drøfte lovforslaget og behandlingen i udvalget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og jeg siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.