IT-Politisk Forening
Web:
www.itpol.dk
Email:
22. januar 2024
Kommentar til ændringsforslag til L 110 (TCO-loven)
Ifølge
bilag 4 til L 110
har justitsministeren fremsat et ændringsforslag vedr. TCO-loven, som sikrer
at Rigspolitiet på eget initiativ skal indbringe et påbud om fjernelse udstedt efter TCO-
forordningens artikel 3, stk. 1 for domstolene, hvis hostingtjenesteyderen, mod hvem påbuddet
retter sig, fremsætter anmodning herom.
Indledningsvist skal IT-Politisk Forening bemærke, at det er positivt, at ændringsforslaget sikrer en
lettere adgang til effektive retsmidler for hostingtjenesteyderen, hvis Rigspolitiet udsteder et
administrativt påbud om at fjerne eller deaktivere adgangen til indhold på hostingtjenesten.
IT-Politisk Forening vil imidlertid anbefale, at ændringsforslaget i bilag 4 udvides til at gælde
for både hostingtjenesteyderen og indholdsleverandøren.
Et påbud om fjernelse af indhold er et indgreb i grundlæggende rettigheder, som retter sig mod både
hostingtjenesteyderen og den person, som har forfattet og publiceret indholdet på en hostingtjeneste
(indholdsleverandøren). Efter TCO-forordningens artikel 9 skal både hostingtjenesteyderen (stk. 1)
og indholdsleverandøren (stk. 2) have adgang til effektive retsmidler.
Ændringsforslaget i bilag 4 sikrer alene en lettere adgang til domstolsprøvelse for
hostingstjenesteyderen, som blot skal fremsætte en anmodning herom til Rigspolitiet.
Hvis indholdsleverandøren ønsker domstolsprøvelse af et påbud om fjernelse, vil dette efter den
foreslåede ændring af TCO-loven stadig kræve, at indholdsleverandøren anlægger et søgsmål mod
Rigspolitiet efter de almindelige civilprocessuelle regler.
Under den gældende TCO-lov er indholdsleverandøren derimod sikret, at alle påbud fra Rigspolitiet
om fjernelse af indhold fra internettet underkastes domstolskontrol (før påbuddet kan udstedes).
Mens ændringsforslaget i bilag 4 således sikrer bedre rettigheder for hostingstjenesteydere, vil
muligheden for efterfølgende domstolskontrol for borgerne (som indholdsleverandører) i praksis
kun være tilgængelig for de (antageligt meget få) personer, som har både økonomiske ressourcer og
tålmodighed til selv at anlægge en civil retssag mod Rigspolitiet.
Med de aktuelle sagsbehandlingstider ved domstolene for civile sager vil der i praksis antageligt gå
meget lang tid inden domstolene overhovedet kommer til at tage stilling til et påbud fra Rigspolitiet
om at fjerne et indlæg på sociale medier. Omgørelse af et påbud om fjernelse ved en efterfølgende
domstolsprøvelse vil ikke udgøre et effektivt retsmiddel, hvis indholdet er blevet uaktuelt på det
1