Retsudvalget 2024-25
L 110 Bilag 1
Offentligt
HØRINGSSVAR
til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om
supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online
(Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme)
Indholdsfortegnelse
Advokatrådet ..............................................................................................................................2
Amnesty International Danmark .................................................................................................4
Ateistisk Selskab .......................................................................................................................12
Bevismiddeltilsynet ...................................................................................................................15
Byretterne ..................................................................................................................................16
Dansk Arbejdsgiverforening .....................................................................................................17
Dansk Journalistforbund ...........................................................................................................18
Dansk Muslimsk Union ............................................................................................................20
Danske Advokater .....................................................................................................................26
Danske Medier ..........................................................................................................................27
Danske Regioner .......................................................................................................................29
Dataetisk Råd ............................................................................................................................30
Datatilsynet ...............................................................................................................................31
Dommerforeningen ...................................................................................................................32
Domstolsstyrelsen .....................................................................................................................34
Finanstilsynet ............................................................................................................................35
Finn Nørgaard Foreningen ........................................................................................................36
Forbrugerombudsmanden .........................................................................................................38
Foreningen Åndsfrihed .............................................................................................................39
Humanistisk Samfund ...............................................................................................................41
IChange .....................................................................................................................................43
Institut for Menneskerettigheder ...............................................................................................45
Intact Denmark ..........................................................................................................................55
IT-Politisk Forening ..................................................................................................................59
KL .............................................................................................................................................65
Mellemfolkeligt Samvirke ........................................................................................................66
Politiforbundet ..........................................................................................................................69
SOS Racisme.............................................................................................................................70
Teleindustrien............................................................................................................................73
Vestre Landsret .........................................................................................................................75
Østre Landsret ...........................................................................................................................76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0002.png
Advokatrådet
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt via:
[email protected]
og
[email protected]
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 1. november 2024
SAGSNR.: 2024 - 2991
ID NR.: 1044094
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om
politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om
håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online m.v. - j. nr.
2024-04387
Ved brev af 4. oktober 2024 er Advokatrådet blevet anmodet om en udtalelse til
ovennævnte udkast.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
Styrkelse af det strafferetlige værn mod hadforbrydelser
Lovforslaget indeholder et forslag, hvorefter straffen for hadforbrydelser skal kunne
forhøjes indtil det halve, hvis hadforbrydelsen er sket inden for en skærpet strafzone
eller under en skærpet strafperiode.
Advokatrådet udtaler sig principielt ikke om straf og strafferammer.
Advokatrådet finder anledning til at bemærke, at det i lovforslagets generelle
bemærkninger anføres, at man ønsker, at anvendelsesområdet for den nye
bestemmelse i straffelovens § 81 f, skal være det samme som straffelovens § 266 b.
Man anfører dog ikke i den forbindelse nogen baggrund for, hvorfor man ikke har
medtaget lovovertrædelser med baggrund i
”national
oprindelse” svarende til
straffelovens § 266 b, hvor både national oprindelse og etnisk oprindelse udtrykkeligt
er anført. Det vil efter Advokatrådets opfattelse være hensigtsmæssigt at videreføre
”national oprindelse” i den nye bestemmelse.
Afskaffelse af det danske særkrav om forudgående retskendelse i TCO-loven
Ved lovforslaget lægges der op til, at den nuværende ordning, hvorefter Rigspolitiets
udstedelse af påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold alene
kan ske efter rettens forudgående kendelse, afskaffes således, at Rigspolitiet kan
udstede påbud uden rettens forudgående kendelse.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 2 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0003.png
Advokatrådet
Det er Advokatrådets opfattelse, at det vil indebære en forringelse af retssikkerheden
for hostingtjenesteydere, hvis Danmarks særkrav om forudgående retskendelse
afskaffes. Advokatrådet henviste netop i forbindelse med høringssvar af 24. marts
2022 over udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om
håndtering af udbredelse af terrorrelateret indhold til, at der blev fastsat regler
svarende til de regler, der er for blokering af hjemmesider, herunder regler om
forudgående retskendelse.
Det bemærkes endeligt, at det efter Advokatrådets opfattelse ikke kan antages at
udgøre et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag at henvise til, at Rigspolitiet endnu ikke
har udstedt påbud.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 3 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0004.png
København, 31. oktober 2024
Justitsministeriet, Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
AMNESTY
INTERNATIONAL
DANSK AFDELING
Gammeltorv 8, 5.sal
1457 København K.
T: 33456565
F: 33456566
Amnesty International Danmarks bemærkninger til høring over udkast til
lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende
bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
(Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme)
Justitsministeriet har ved e-mail den 04. oktober 2024 anmodet Amnesty International Danmark (herefter
Amnesty) om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af initiativerne fra den politiske aftale fra juni 2024, som
kræver lovændring
1
.
Lovudkastets indhold i hovedtræk
Lovforslagets første del indebærer forslag, der skal styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser. I
kølvandet på den stigende antisemitisme efter den 7. oktober 2023, lægger Justitsministeriet i det
fremsendte lovforslag op til, at straffen for hadforbrydelser skal kunne forhøjes indtil det halve, hvis
hadforbrydelsen er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode. Det foreslås
yderligere, at politiet skal kunne udpege en skærpet strafzone forud for en forestående begivenhed,
eksempelvis et bestemt optog, større religiøst møde eller andet arrangement, hvis det forventes, at
begivenheden vil medføre en ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser. Det foreslås desuden, at
Rigspolitiet skal kunne fastsætte en skærpet strafperiode, hvis en hændelse, som f.eks. Hamas’ terrorangreb
i Israel den 7. oktober 2023, efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for
hadforbrydelser.
Det foreslås helt konkret, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven om, at den straf der er
foreskrevet, kan forhøjes indtil det halve, hvis lovovertrædelsen helt eller delvis har baggrund i andres etniske
oprindelse tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende,
1
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/alle-folketingets-partier-indsatsen-mod-antisemitisme-styrkes/
Side 4 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0005.png
og lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode. Tillige
foreslås det, at der indføres bestemmelser i politiloven om politiets udpegning af skærpede strafzoner og
Rigspolitiets fastsættelse af skærpede strafperioder.
Lovforslagets anden del lægger op til en afskaffelse af det danske særkrav om forudgående retskendelse i
TCO-loven mv., hvilket ifølge udkastet vil gøre det hurtigere for myndigheder at påbyde fjernelse af
terrorrelateret indhold på sociale medier uden en forudgående retskendelse.
Indledende bemærkninger
Amnesty hilser regeringens indsats mod antisemitisme velkommen som et vigtigt skridt i den rigtige
retning. Indsatser mod hadforbrydelser er nødvendige i et demokrati og i beskyttelsen af den enkeltes
rettigheder. Strafzoner kan være nødvendige for at komme problemstillingen om hadforbrydelser til livs,
hvis de er særligt koncentreret i et geografisk område. Det er dog altafgørende i et demokrati, hvorvidt
dette tiltag er nødvendigt og proportionalt. Det følger således af menneskeretten, at ethvert indgreb i
ytringsfriheden og forsamlingsfriheden skal være i overensstemmelse med lov, nødvendigt, proportionalt
og mindst indgribende. Dette skal holdes for øje ved fremsendte lovforslag, da den tilstrækkelige balance
mellem nødvendige tiltag og grundlæggende menneskerettigheder skal sikres.
Lovudkastet giver anledning til visse bekymringer, hvilket præciseres i nedenstående.
Menneskeretten i forhold til hadforbrydelser
I en demokratisk stat er retten til forsamlingsfrihed og ytringsfrihed grundlæggende hjørnesten, der
understøtter den offentlige debat og sikrer, at borgerne kan deltage aktivt i demokratiet. Disse rettigheder
er ikke blot fundamentale menneskerettigheder, men også essentielle for at opretholde et åbent og
demokratisk samfund, hvor forskelligartede synspunkter og ideer kan udveksles uden frygt for censur.
Forsamlingsfriheden og ytringsfriheden er indbyrdes forbundne og understøtter hinanden; uden
ytringsfriheden vil forsamlingsfriheden være begrænset, og omvendt. Tilsammen danner de grundlaget for
en aktiv offentlig sfære, hvor demokratisk dialog og deltagelse kan finde sted.
Retten til retfærdig rettergang er ligeledes central i en retsstat, da den sikrer, at alle borgere har ret til en fair
behandling i retssystemet. Uden retfærdig rettergang risikerer borgere vilkårlige afgørelser og magtmisbrug
fra myndigheder, hvilket kan underminere demokratiet.
Selvom alle har ret til ytrings- og forsamlingsfrihed, medfører disse rettigheder også forpligtelser.
Ytringsfriheden kan eksempelvis begrænses for at respektere andres rettigheder og for statens sikkerhed,
offentlig orden, sundhed eller moral (EMRK, artikel 10, stk. 2, og artikel 17). Desuden må ytringer ikke krænke
andres rettigheder eller lægge en persongruppe eller enkeltpersoner for ekstremt had eller forhånelse (se
eksempelvis Garaudy mod Frankrig, klage nr. 65831/01, dom af 24. juni 2003). Forsamlingsfriheden kan
ligeledes begrænses, såfremt det er nødvendigt i et demokratisk samfund. Under COVID-19 så vi i Danmark
eksempelvis indskrænkninger af forsamlings- og ytringsfriheden for at beskytte den offentlige sundhed.
De ovennævnte rettigheder er centrale menneskerettigheder, som Amnesty International Danmark anser for
at være afgørende i forhold til det regeringspræsenterede lovudkast. Disse rettigheder bør vurderes grundigt
i lyset af de foreslåede ændringer. Amnesty International Danmarks eksistensgrundlag hviler på beskyttelsen
Side 5 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0006.png
af menneskerettigheder, og derfor præsenteres der bekymringspunkter vedrørende lovudkastet, som
kræver særlig opmærksomhed i forhold til menneskerettighederne.
Skærpet strafzone
Lovforslaget lægger op til at indføre en § 6 a, stk. 1, 3. pkt. i politiloven, som vil give politiet hjemmel til inden
for en nærmere bestemt tidsperiode at kunne udpege et geografisk område (skærpet strafzone), hvor
straffelovens § 81 f finder anvendelse. Strafskærpelseszoner er ikke nyt i gældende ret. Det følger allerede
af politilovens § 6 a, stk. 1, at politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset
geografisk område, hvor straffelovens § 81 c eller § 81 e finder anvendelse.
Den centrale forskel ved lovforslaget i forhold til gældende ret er forslaget om at indføre § 6 a, stk. 2, 3. pkt.,
hvoraf det følger, at udpegningen af en skærpet strafzone efter § 6 a, stk. 1, 3. pkt. kan ske, hvis det
forventes,
at en forestående begivenhed vil medføre en ekstraordinær stigning i antallet af strafbare lovovertrædelser,
som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og udpegningen af en skærpet strafzone
vurderes at være et egnet redskab til at opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelse af den
pågældende begivenhed.
Det er således forventnings-elementet ved lovforslaget, der adskiller sig fra nuværende bestemmelser om
strafzoner, jf. § 81 c og § 81 e. Det faktum, at strafskærpelsen vil kunne aktiveres i afgrænsede geografiske
zoner
forud
for en forestående begivenhed, hvis politiet konkret vurderer, at det
forventes,
at en sådan
begivenhed vil medføre en ekstraordinær stigning i hadforbrydelser, rejser efter Amnestys opfattelse
spørgsmål og bekymringer om ytringsfriheden og forsamlingsfriheden og den egentlige udnyttelse af disse
rettigheder. Vi forstår, at justitsministeren med lovforslaget ikke forbyder forsamlings- eller ytringsfriheden,
da det fortsat er muligt at afholde eksempelvis demonstrationer, dog vækker lovforslaget bekymringer ift.
en eventuel ”chilling effect”, hvor borgere afholder sig fra at udøve deres ytrings-og
forsamlingsfrihed i frygt
for uforudsete konsekvenser eller sanktioner.
Det kan ikke udelukkes, at en indførelse af en strafzone forud for en forestående begivenhed, eksempelvis
en demonstration, kan afskrække deltagere fra at deltage i demonstrationen. Ved vurderingen af strafzoner
skal proportionaliteten af foranstaltningen overvejes i forhold til den afskrækkende effekt, da denne er
central for udnyttelsen af både ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. Risikoen for borgeres selvpålagte
censur og den afskrækkende effekt lovforslaget kan have, skal således nøje undersøges og afvejes af politiet.
Det fremgår af lovforslaget, at det vil være en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation, om
betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er opfyldt. Efter Amnestys opfattelse mangler det at fremgå
nærmere af lovforslaget, hvilke momenter politiet skal lægge vægt på i deres vurdering af indførelsen af en
strafskærpelseszone og hvordan dette vil være et egnet redskab til at opretholde trygheden blandt de
grupper, man vil beskytte. Lovforslaget beskriver kort enkelte betingelser for at udpege skærpede strafzoner
og skærpede strafperioder, men lovforslaget savner efter Amnestys opfattelse en klarere konkretisering af,
hvordan politiets beslutningsproces skal foregå med hensyntagen til forsamlings- og ytringsfriheden. Det er
afgørende, at klare retningslinjer fastlægges for at sikre, at indførelsen af en strafzone sker på et
proportionalt og sagligt grundlag. På denne baggrund er det Amnestys anbefaling, at en sådan præcisering
inddrages i lovforslaget, da dette er afgørende for retssikkerheden. Ligeledes følger det af Den Europæiske
Side 6 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0007.png
Menneskerettighedsdomstols praksis, at lovgivning skal være klar, præcis og forudsigelig, hvilket blandt
andet tjener imod vilkårlighed.
Det fremgår yderligere af lovudkastet, at strafskærpelsen vil finde anvendelse for alle overtrædelser, når
disse er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode. Strafskærpelsen vil
således finde anvendelse, uanset om en overtrædelse i øvrigt relaterer sig til den begivenhed eller
hændelse, der har udløst udpegningen af den skærpede strafzone, eller fastsættelsen af den skærpede
strafperiode, og uanset hadmotivets karakter (etnisk oprindelse, tro, handicap, seksuel orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende).
Dette rejser ifølge Amnesty betænkeligheder, da man dermed stadig vil kunne straffes hårdere, selvom
hadforbrydelsen ikke har nogen relation til årsagen bag strafzonen. Dette kan ifølge Amnesty anses som
potentielt at udvande formålet med bestemmelsen og svække sammenhængen mellem strafzonerne og
specifikke hadmotiver. Dette kan på sigt føre til uforholdsmæssige hårde straffe blot fordi
hadforbrydelserne er sket inden for en given strafzone, uanset om de har relevans for, hvorfor strafzonen
blev indført.
Skærpet strafperiode
Der lægges i lovforslaget op til at indføre en § 6 f i politiloven, hvorefter Rigspolitiet kan fastsætte en
nærmere bestemt tidsperiode (skærpet tidsperiode), hvor straffelovens § 81 f finder anvendelse.
Fastsættelsen af en skærpet strafperiode skal kunne fastsættes, hvis en hændelse efterfølges af en
ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har
baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,
kønskarakteristika eller lignende, og fastsættelsen af en skærpet strafperiode vurderes at være et egnet
redskab til at genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer.
En sådan strafskærpelse vil ifølge lovforslaget ikke være begrænset til et bestemt geografisk område, men
således gælde generelt for hadforbrydelser, der begås, imens strafskærpelsen gælder. Denne bestemmelse
er særlig central i lovudkastet, idet straffeloven i sin nugældende form ikke indeholder bestemmelser, som
indebærer, at politiet kan beslutte, at straffen for lovovertrædelser i visse tilfælde skærpes i en begrænset
tidsperiode.
Det fremgår af lovforslaget, at en skærpet strafperiode ud fra almindelige proportionalitetsbetragtninger
skal have så kort udstrækning som muligt, men dog som udgangspunkt ikke må udstrækkes ud over 6
måneder, medmindre der fortsat er et kriminalitetsbillede som det, der dannede grundlag for fastsættelsen
af strafskærpelsen, og Rigspolitiet fortsat vurderer, at en skærpet strafperiode vil være et egnet redskab til
at genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer. I en sådan situation vil der ikke være en
maksimal tidsmæssig afgrænsning af strafskærpelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hvis ordningen
gennemføres, skal den praktiske anvendelse af den skærpede strafperiode, uden geografisk og potentielt
uden tidsmæssig afgrænsning, overvåges nøje ifølge Amnesty. Der er tale om en ny lovgivning som kan
have store konsekvenser for retssikkerheden, hvis den bruges i for lange tidsudstrækninger. Igen ønsker vi
at påpege den “chilling effect”, der kan
risikere at opstå, hvis en skærpet strafperiode udstrækkes over for
lang tid.
Side 7 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0008.png
Det fremgår af lovforslaget, at det igen er en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation, om
betingelserne for at fastsætte en skærpet strafperiode er opfyldt. Ligesom ovenfor angående skærpet
strafzone, mangler det efter Amnestys opfattelse at fremgå nærmere af lovforslaget, hvilke momenter
politiet skal lægge vægt på i deres vurdering af indførelsen af en skærpet tidsperiode, og hvordan dette vil
være et egnet redskab til at opretholde trygheden blandt de grupper man vil beskytte. Det skal efter vores
opfattelse nærmere præciseres.
Amnesty vil hertil bemærke, at eksisterende lovgivning på området for hadforbrydelser allerede findes, og
en styrkelse af den nuværende indsats for så vidt angår registrering, efterforskning og retsforfølgelse, efter
Amnestys opfattelse, udgør et mere hensigtsmæssigt fokus. Tillige er det efter vores opfattelse eksempelvis
mere hensigtsmæssigt at fokusere på, hvorvidt kriterierne i den nugældende § 266 b er tilstrækkelige for
den ønskede beskyttelse, herunder særligt det faktum, at enkeltpersoner ikke er beskyttet af
bestemmelsen.
Justitsministeriets seneste offerundersøgelse viser, at mellem 21.000 - 32-000 personer i den danske
befolkning i alderen 16-79 år, mener at have været udsat for hadefulde ytringer på internettet inden for det
seneste år. Samtidig viser Rigspolitiets seneste årsrapport vedrørende hadforbrydelser, at politiet i 2022
blot havde registreret 100 sager om hadefulde ytringer, og at langt størstedelen af de anmeldte sager
endte med en påtaleopgivelse.
For så vidt angår hadforbrydelser oplyser 17% af ofrene for vold i perioden 2020-2022, at voldsepisoden
helt sikkert
skyldes racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning,
hvilket svarer til, at 8.000-12.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for
hadmotiveret vold af en af de netop nævnte årsager. I samme ombæring oplyser yderligere 19% af ofrene
af vold i offerundersøgelsen, at volden
måske
var motiveret af racisme, offerets seksuelle orientering,
kønsidentitet eller religiøse overbevisning, hvilket svarer til 10.000-13.000 personer i alderen 16-74 år. Til
sammenligning viser Rigspolitiets seneste årsrapport vedrørende hadforbrydelser, at politiet i 2022 blot
havde registreret 487 sager, som kan karakteriseres som hadforbrydelser.
En skærpelse af straffen i form af en skærpet tidsperiode forekommer i dette lys uhensigtsmæssigt, og
tager således ikke fat i roden af problemstillingen for hvad angår hadforbrydelser. Det er Amnestys
opfattelse, at de netop nævnte misforhold snarere må undersøges og forbedres, i stedet for at skærpe
straffen.
Danmark er forpligtet til at beskytte alle minoriteter
Artikel 14 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention forbyder diskrimination og pålægger Danmark
at beskytte alle individer, herunder minoriteter, mod forskelsbehandling.
Formålet med lovforslaget er en styrket indsats mod antisemitisme. Det fremgår tydeligt af både den politiske
aftale
2
og lovforslaget, at den opblussen i antisemitismen, som har fundet sted i Danmark efter den 7. oktober
2023, er årsagen til det pågældende lovforslag. Det følger af lovforslaget, at aftalepartierne ikke vil acceptere,
2
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/alle-folketingets-partier-indsatsen-mod-antisemitisme-styrkes/
Side 8 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0009.png
at jøder endnu engang i Danmarks historie skal opleve forfølgelse, chikane, trusler og overfald, fordi de er
jøder.
Det er legitimt, at forslaget udspringer af en politisk aftale om bekæmpelse af antisemitisme i lyset af den
aktuelle situation. Dog forekommer det Amnesty uheldigt, at lovforslaget i sin titel fokuserer specifikt på
antisemitisme, da ordningen skal gælde generelt for alle beskyttede grupper.
Amnesty ønsker at fremhæve, at Danmark er forpligtet til at beskytte alle beskyttede grupper i straffelovens
§§ 81, nr. 6 og 266 b mod hadforbrydelser. Selvom det fremgår af lovforslaget, at alle beskyttede grupper, er
beskyttede, må der såfremt ordningen gennemføres, ikke foreligge nogen tvivl om, at ordningen gælder
generelt - både i lovgivningen og i praksis.
Yderligere skal det kommenteres, at det fremgår af lovforslaget, at politiet skal kunne udpege en skærpet
strafzone, jf. § 6 a, stk. 2, 3. pkt., forud for en forestående begivenhed, f.eks. et bestemt optog eller et større
religiøst møde eller andet arrangement.
Det fremgår også af lovforslaget, at kravet om en “hændelse”, der
kan udløse en strafperiode, jf. § 6 f, stk. 2, eksempelvis kunne være et terrorangreb, en væbnet konflikt eller
en udenrigspolitisk krise. I relation hermed anbefaler Amnesty, at det præciseres nærmere, hvilke andre
begivenheder og hændelser, der kan udløse hhv. en strafzone og strafperiode.
Afskaffelse af det danske særkrav om forudgående retskendelse i TCO-loven
EU-forordningen om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordningen) har
grundlæggende til formål at forhindre udbredelsen af terrorrelateret indhold på internettet. TCO-
forordningen trådte i kraft den 17. maj 2021 og fandt anvendelse fra den 7. juni 2022. Lovudkastet lægger
op til at afskaffe det danske særkrav om forudgående retskendelse, når det kommer til at kunne anvende
redskaberne i EU-forordningen om terrorrelateret indhold online. Det begrundes med, at myndighederne
hurtigere og nemmere vil kunne udstede påbud om, at hostingtjenesteydere (f.eks. sociale medier) kan fjerne
terrorrelateret indhold på internettet.
Det fremgår af bemærkningerne til TCO-forordningens § 2, stk. 1, 2. pkt., at det forudsættes, at domstolenes
kompetence efter TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a,
er begrænset til rettens afgørelse om kendelse.
3
Det fremgår også af TCO-forordningens § 4, stk. 1, 1. pkt., at påbud om fjernelse eller deaktivering af
terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder efter artikel 3, stk. 1, og underretninger efter § 3, stk. 1,
træffes af Rigspolitiet
efter rettens kendelse.
For en retsstat er det helt afgørende, at borgerne har en solid retssikkerhed. Dette inkluderer ikke kun retten
til en retfærdig rettergang, men også en klar beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder. Det er en
fundamental forudsætning, at retsstaten anerkender og respekterer hver enkelt borgers rettigheder, som er
kernen i et demokratisk samfund.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har også udtalt sig om indgreb i borgers rettighed hvad angår
manglende forudgående retskendelse. I dommen Gillan og Quinton mod Storbritannien
4
fastslog domstolen,
at selv hensynet til effektiv terrorbekæmpelse ikke kan tilsidesætte kravet om respekt for individers ret til
3
L 166 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om henvendelsen af 18. maj 2022 fra IT-Politisk Forening vedr.
ændringsforslag, til justitsministeren
4
Gillan og Quinton mod Storbritannien, klage nr. 4158/05, dom af 12. januar 2010
Side 9 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0010.png
privatliv og retssikkerhed. Domstolen understregede, at alene administrative hensyn, ikke var tilstrækkelige
til at begrænse fundamentale rettigheder under artikel 8 (privatliv) og artikel 10 (ytringsfrihed) i EMRK.
Forslaget vækker derfor stor bekymring, da det indebærer begrænsninger af både privatlivets fred og
ytringsfriheden. I en sådan kontekst er det af afgørende betydning, at disse begrænsninger ikke
implementeres uden en grundig og uafhængig vurdering af en domstol. En forudgående retskendelse er en
nødvendighed for at sikre, at eventuelle indgreb i borgernes liv er nødvendige, proportionale og i
overensstemmelse med vores menneskeretlige forpligtelser. Amnesty støtter op om bekæmpelsen af
terrorrelateret indhold på de sociale medier, men Amnesty mener ikke, at hensynet til administrative byrder
kan vægte højere end den enkelte borgers rettigheder.
Opsummering
Amnesty International Danmark anerkender vigtigheden af det nyligt fremlagte lovudkast. Vi er dog
bekymrede for, hvordan disse forslag kan påvirke grundlæggende menneskerettigheder som ytringsfrihed og
forsamlingsfrihed. Det er altafgørende, at lovgivning ikke skaber en "chilling effect", der hæmmer borgers ret
til at udtrykke og samle sig frit. Enhver indskrænkning af disse rettigheder skal nøje overvejes for at sikre, at
de ikke underminerer de værdier, vi søger at beskytte, og som vores samfund bygger sig på.
Vi opfordrer til, at enhver indsats mod hadforbrydelser ikke kun fokuserer på antisemitisme, men også tager
højde for andre udsatte grupper. Det er afgørende, at vi udvikler en helhedsorienteret tilgang, der beskytter
menneskerettighederne for alle, og sikrer, at ingen gruppe diskrimineres eller marginaliseres.
Vi opfordrer lovgiver til at overveje vores bekymringer og arbejde hen imod løsninger, der effektivt
bekæmper blandt andet antisemitisme samtidig med, at vi bevarer og beskytter de grundlæggende friheder,
der er fundamentale for vores demokrati.
Amnesty International Danmark anbefaler
●
Præcisering af hadforbrydelser:
Lovudkastet mangler yderligere præciseringer vedrørende
vurderingen af, hvornår der forventes en risiko for hadforbrydelser i udnævnte strafzoner.
Vurdering af lovforslagets harmoni med menneskeretten:
Der bør gives en præcisering af,
hvordan de tiltag, som lovudkastet præsenterer, påvirker menneskerettighederne, herunder
ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retssikkerhed.
Afskaffelse af særkrav udgår:
Lovudkastets forslag om at afskaffelse af det danske særkrav om
forudgående retskendelse i forbindelse med anvendelsen af redskaberne i EU-forordningen om
terrorrelateret indhold online, udgår fra lovudkastet.
Bedre registrering af hadforbrydelser:
Der iværksættes forbedrede indsatser, herunder indførelsen
af et afkrydsningsfelt for hadforbrydelser i politiets registreringssystem, for at opnå et bedre
overblik over mørketallet for hadforbrydelser i Danmark, som påpeget i CERD’s kritik af manglende
data.
●
●
●
Side 10 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0011.png
●
Styrkelse af beskyttelsen mod hadtale:
Der bør ske en styrkelse af den allerede gældende
lovgivning, herunder at straffelovens § 266 b om hadtale udvides til at omfatte og beskytte
enkeltpersoner, der udsættes for hadefulde ytringer.
Implementering af racismehandleplanen:
Racismehandleplanen, som også bør omfatte
antisemitisme, bør implementeres effektivt og hurtigt i lyset af den nuværende samfundssituation,
idet antisemitisme betragtes som en form for racisme.
●
Side 11 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0012.png
From:
Anders Stjernholm <[email protected]>
Sent:
31-10-2024 09:35:32 (UTC +01)
To:
William Erik Kragh Halling <[email protected]>; £Strafferetskontoret (951s18)
<[email protected]>
Subject:
Høringssvar sagsnr. 2024-04387.
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Høringssvar angående:
Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser
til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (gennemførelse af
dele af aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme)
Da loven bygger på aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme, forholder dette høringssvar sig
til begge dele.
Ateistisk Selskab arbejder for lighed og frihed og finder det derfor bekymrende, at lovforslagets
motivation ser ud til potentielt at skabe en ulige behandling af religiøse og ideologiske positioner.
Regeringens Handlingsplan mod antisemitisme fra januar 2022, udtrykte at:
‟I
Danmark har vi en
lang og vigtig tradition for at sætte ytringsfriheden højt. Den tradition skal vi holde fast i. Derfor
skal det fortsat være tilladt at kritisere staten Israel - og i øvrigt alle andre stater - hvis man er uenig
i disse staters handlinger. Det skal også fortsat være legalt at fremsætte kritik af den jødiske
religion, ligesom andre religioner kan kritiseres.”
Denne vigtige passus ser ud til at være glemt i det nye lovforslag. Vi anbefaler at man
genovervejer.
Vi ser kritisk på, at aftalen kan påvirke forsamlingsfriheden. Ved demonstrationer benyttes plakater
og slagord, hvis budskaber potentielt kan risikere at overtræde § 266b i Straffeloven. Det er dog
væsentligt at præcisere, at kun ytringer, der direkte truer, forhåner eller nedværdiger en specifik
person- eller befolkningsgruppe, kan føre til straf – ikke kritik rettet mod stater. Usikkerhed om
strafbare kriterier i forbindelse med sådanne ytringer kan resultere i, at folk, der støtter en
demonstrations mål, undlader at deltage. Forsamlingsfriheden, ligesom ytringsfriheden, kræver
særlig beskyttelse.
- Ateistisk Selskab opfordrer derfor til, at regeringen prioriterer beskyttelsen af forsamlingsfriheden
og undlader at medvirke til eller tillade registrering af borgere, som udnytter deres grundlovs- og
konventionssikrede ret til at ytre sig og samles frit.
Aftalen foreslår desuden økonomisk støtte til Det Jødiske Samfunds Center for Afdeling for
Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser (AKVAH), i bytte for AKVAHs
monitorering af onlineplatforme for at fjerne indhold, de vurderer som antisemitiske.
Dette indebærer en delegation af statslig myndighed til en interesseorganisation, hvilket kan have
alvorlige konsekvenser. Tildeles AKVAH eneret til at registrere antisemitiske hændelser uden en
uafhængig, faglig vurdering, øges risikoen for fejlagtige anklager om antisemitisme og uretmæssig
fjernelse af indhold.
Side 12 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0013.png
- Vi opfordrer til, at regeringen overlader vurderingen af ytringer som hadtale, antisemitisme eller
diskrimination til domstolene. Retsstaten bør sikre, at sanktionering af ytringer forbliver en offentlig
opgave.
Den nye aftale allokerer midler til forskning i "den nye antisemitisme", som defineres som
opstående ud fra en foragt for staten Israel. Det er bekymrende, hvis denne tilgang gør stater,
snarere end individer, til ofre for uacceptable hadefulde ytringer. En sådan udvikling kan føre til
indskrænkninger i ytringsfriheden og retten til frit at diskutere international politik, selv hvis
kritikken anses for ikke-strafbar, men stadig registreres.
- Ateistisk Selskab opfordrer regeringen til at støtte forskning i hadtale og diskrimination uden at
prioritere én bestemt gruppe på forhånd. Thi vi oplever jo had imod alle grupperinger indenfor
religion livssyn - også kristne, muslimer og ateister.
Både i den tidligere handlingsplan og i den nye aftale anvendes International Holocaust
Remembrance Alliance’s (IHRA) definition af antisemitisme som udgangspunkt. Vi tilslutter os
kritikken fra FN's specialrapportør omkring IHRA-definitionens sammenblanding af antisemitisme
og kritik af staten Israel.
- Derfor anbefaler vi, at benytte The Jerusalem Declaration on Antisemitism, som tydeligere skelner
mellem antisemitisme og kritik af staten Israel.
Vi forstår fuldt ud ønsket om at beskytte mennesker fra hetz og hadtale, men at beskytte idéer imod
kritik er den forkerte retning at gå i den forbindelse. For når idéer som religioner eller stater nyder
særlig beskyttelse, bliver rettighederne for ofrene for disse idéers og staters udfoldelse ringere, forbi
mulighederne for kritik stækkes. Og således tjener loven ikke sit formål for at beskytte
ytringsfriheden og individers rettigheder. Hvis ytringsfriheden skal forsvares, bør idéer ikke nyde
juridisk helliggørelse. Blasfemi er en menneskeret. Nøjagtig ligesom at Biblen, Torahen og
Koranen udtrykker udtalt kritik - og decideret had - imod ateister, bør ateister og andre også kunne
udtrykke deres kritik af disse idéer.
Vi ønsker derfor at støtte kritikken af disse bestemmelser og peger på vigtigheden af en lovgivning,
der sikrer lige rettigheder og beskytter ytringsfriheden for alle uden partiskhed eller særhensyn til
specifikke religiøse eller politiske grupper.
"Uden friheden til at fornærme eksisterer ytringsfriheden ikke længere."
- Salman Rushdie
Med venlig hilsen
Anders Stjernholm
Forperson, Ateistisk Selskab
tlf.: 29 72 34 70
[email protected]
www.ateist.dk
Side 13 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0014.png
Side 14 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0015.png
From:
Bevismiddeltilsynet <>
Sent:
29-10-2024 10:14:58 (UTC +01)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>; William Erik Kragh
Halling <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online m.v. - j. nr. 2024-04387
Til Justitsministeriet
Bevismiddeltilsynet har ikke bemærkninger til ovenfornævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
4. oktober 2024 13:22
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov
om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online m.v. - j. nr. 2024-04387
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Side 15 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0016.png
Side 16 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0017.png
From:
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
Sent:
04-10-2024 13:34:26 (UTC +01)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online m.v. - j. nr. 2024-04387
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Susanne Borvang
Chefsekretær
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
4. oktober 2024 13:24
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov
om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online m.v. - j. nr. 2024-04387
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 17 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0018.png
01.11.2024
Til
Justitsministeriet
att.: Morten Holland Heide
sendt på mail til
[email protected]
og
[email protected]
Vedr. udkast til lovforslag om styrket indsats mod antisemitisme
På vegne af Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, DJ, vil jeg
hermed fremkomme med et høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven mv. vedrørende håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online (gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).
Fra DJ’s side vil vi udelukkende kommentere den del af udkastet til lovforslaget,
der handler om myndighedernes muligheder for at kunne pålægge social platforme
mv. at fjerne online-indhold.
Sammenfattende vil vi sige:
DJ er af hensyn til ytrings- og informationsfriheden principielt modstander af
at afskaffe den retslige prøvelse af de påbud om at fjerne online-indhold,
som politiet kan udstede.
DJ mener ikke, at kravet om en retlig prøvelse er en hindring for en hurtig og
effektiv håndtering af terrorrelateret indhold på nettet.
I den nuværende lovgivning er det et krav, at Rigspolitiet som udgangspunkt først
kan påbyde en social platform mv. at fjerne terrorrelateret indhold på baggrund af
en kendelse i retten.
Hvis dette krav om en forudgående retskendelse af tidsmæssige grunde ikke kan
overholdes, kan det fraviges, men Rigspolitiet skal i givet fald forelægge sagen for
retten umiddelbart efter.
Dette krav om en forudgående eller umiddelbart efterfølgende retslig prøvelse
vil lovforslaget afskaffe. Og det er vi fra DJ’s side som nævnt modstander af.
I DJ har vi forståelse for det politiske ønske om at ville styrke myndighedernes
muligheder for at kunne bekæmpe terrorrelateret indhold på de sociale platforme.
Vi er også enige i, at det er et vigtigt værktøj at kunne påbyde sociale platforme at
fjerne noget konkret stof.
Og vi er fuldt ud klar over, at mulighederne for at kunne gøre dette effektivt i
praksis kan handle om minutter og timer og ikke dage og uger.
Side 18 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0019.png
I DJ er vi imidlertid principielt modstander af at afskaffe den tilhørende retslige
prøvelse af de påbud, som Rigspolitiet måtte udstede.
Vi mener, at det er muligt at forene på den ene side hensynet til meget hurtigt og
effektivt at kunne udstede et påbud om at fjerne indhold fra nettet og på den anden
side, i kraft af den tilhørende retslige prøvelse, hensynet til ytrings- og
informationssikkerheden.
På den baggrund anbefaler vi at ændre udkastet, så denne del udgår af lov-
forslaget.
Hvis dette høringssvar giver anledning til spørgsmål eller kommentarer,
står vi til rådighed.
Venlig hilsen
Hans Jørgen Dybro
politisk chefrådgiver
[email protected]
Side 19 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0020.png
DANSK MUSLIMSK UNION
E-mail:
[email protected]
Adresse:
Biblioteksvej 68 A, 2650 Hvidovre
HØRINGSSVAR
29.10.2024
Dansk Muslimsk Union (DMU) ønsker at afgive et høringssvar vedrørende
Lovudkast til Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og
lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af
aftale om en styrket indsats mod antisemitisme) af 04.10.2024
Dansk Muslimsk Union – DMU har gennemgået lovforslaget om en styrket indsats
mod antisemitisme. Som en organisation, der aktivt og engageret arbejder for
menneskerettigheder og imod diskrimination af minoriteter i Danmark, ser vi
positivt på alle tiltag, der bekæmper hadforbrydelser.
Vi mener dog, at forslaget i sin nuværende form rejser bekymringer, der bør
adresseres for at sikre en retfærdig og ligeværdig beskyttelse for alle minoriteter i
Danmark, samt til beskyttelse af den almene retssikkerhed i dansk ret.
Vi har følgende juridiske bemærkninger til lovforslagets materielle indhold:
Vedr. indsættelse af en paragraf
§ 81f
”Den
straf, der er foreskrevet, kan forhøjes
indtil det halve, hvis lovovertrædelsen helt eller delvis har baggrund i andres
etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og lovovertrædelsen er begået
inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om
politiets virksomhed eller under en skærpet strafperiode fastsat i medfør af § 6 f,
stk. 1, i lov om politiets virksomhed.”
kan vi umiddelbart bakke op om en
skærpelse af straffen for hadforbrydelser med baggrund i folks tro, etniske
oprindelse osv., da DMU bifalder en skærpelse af straf for disse delikter.
Ligeledes har DMU ingen indvendinger imod lovforslagets
§ 6 a, stk. 1,
(indsættelse af 3. pkt.): »Politiet
kan herudover for en nærmere bestemt
tidsperiode udpege et afgrænset geografisk område (skærpet strafzone), hvor
straffelovens § 81 f finder anvendelse.«”
Derimod er vi alvorligt bekymrede for lovforslagets
§ 6 a, stk. 2,
(indsættelse af 3.
pkt.):”»Udpegning
af en skærpet strafzone efter stk. 1, 3. pkt., kan ske, hvis det
forventes, at en forestående begivenhed vil medføre en ekstraordinær stigning i
Side 20 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0021.png
DANSK MUSLIMSK UNION
E-mail:
[email protected]
Adresse:
Biblioteksvej 68 A, 2650 Hvidovre
antallet af strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres
etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og udpegningen af en skærpet
strafzone vurderes at være et egnet redskab til at opretholde trygheden i
forbindelse med gennemførelse af den pågældende begivenhed.«
Lovforslaget tydeliggør ikke, hvilke materielle ”forventninger”, der omtales i
lovforslaget. Ej heller er der en definition af, hvad ”ekstraordinære stigninger i
antallet af strafbare lovovertrædelser”, som man ”har en forventning om”.
”Forventninger” som materielt begreb har normativt sin plads indenfor
Forvaltningsretten, og ikke i straffeloven. Paragrafforslagets ordlyd læner sig
meget stærkt op ad Forvaltningsrettens skønsbegreb, og ikke generelle
strafferetlige regler. Paragrafforslaget definerer hverken
hvem,
der har den
materielle ret til at definere begrebet ”forventninger”, og ej heller,
hvorvidt
disse
”forventninger” skal begrænses retligt, evt. med erstatningsansvar for forkerte
forventninger, hvis disse har medført eller medfører retslige følger for en borger
eller en juridisk part på et forkert grundlag.
Indenfor fx Forvaltningslovens og Retsplejelovens regler er udtrykket
”forventning” ofte sammenkædet md begrebet ”berettiget”, dvs. ”berettiget
forventning” fx retsplejelovens paragraf 796 om politiets mulighed for at foretage
ransagning, hvis der fra politiet side er en begrundet forventning om en
lovovertrædelse, der kunne spildes i øjemed, hvis man ventede. Den slags
”forventninger” er normalt underlagt regler om erstatningsansvar – det fremgår
ikke af lovforslagets paragraf
§ 6 a, stk. 2,
(indsættelse af 3. pkt.), hvilket kunne
udgøre en alvorlig juridisk mangel i lovforslaget.
Dansk Muslimsk Union (DMU) noterer sig, at paragrafforslaget i sin nuværende
form ikke bør vedtages uden specifikation af:
-
Hvem,
som har den materielle ret eller hjemmel til at fremsætte ”forventning”,
-
Hvordan
denne forventning berammes og/eller defineres specifikt og hvilke
juridiske udgangspunkter sådan en ”forventning” bygger på,
-
Hvilke tidsbegrænsninger
en sådan ”forventning” skal underlægges, så man
undgår vilkårlighed, der kan så mistillid mellem borgerne i almindelighed og den
udøvende magt i særdeleshed.
DMU har ingen bemærkning til lovforslagets
§ 6 f,
da forslaget er defineret ud fra
reaktive argumenter, og der stilles krav om begrundelse, samt at Rigspolitichefen
er den, som træffer beslutning om skærpede strafperioder.
(”Stk.
3. En beslutning
Side 21 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0022.png
DANSK MUSLIMSK UNION
E-mail:
[email protected]
Adresse:
Biblioteksvej 68 A, 2650 Hvidovre
som nævnt i stk. 1 træffes af rigspolitichefen eller den, som denne bemyndiger
hertil. Beslutningen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en
angivelse af det tidsrum, som beslutningen gælder for.«”)
Udover disse juridiske bekymringer fremsat ovenfor, noterer DMU sig følgende
almene betænkninger vedrørende lovforslaget:
1. Behov for inkluderende beskyttelse mod hadforbrydelser
Lovforslaget fokuserer specifikt på antisemitisme uden at tage højde for
hadforbrydelser mod andre religiøse og etniske grupper, herunder muslimer,
med samme semantiske specificering. Dette kan skabe en skævvridning, hvor
én gruppe nyder øget beskyttelse, mens andre fortsat er udsat for lignende
former for diskrimination. Vi foreslår derfor, at lovforslagets ordlyd på en
inkluderende måde omfatter samtlige former for religiøs og etnisk
diskrimination, så det fremmer lighed og retfærdighed.
Det Danske Institut for Menneskerettigheder har tidligere anbefalet en
bredere tilgang til beskyttelse mod hadforbrydelser, hvilket vi mener, at loven
bør tage højde for, så alle udsatte grupper, får samme niveau af beskyttelse
mod diskrimination.
2. Beskyttelse af ytringsfriheden
Lovforslaget omfatter udvidede beføjelser til fjernelse af onlineindhold uden
forudgående retskendelse. Mens vi anerkender behovet for at bekæmpe had
på digitale platforme, mener vi, at den foreslåede praksis kan føre til vilkårlig
censur, især af synspunkter, der berører komplekse og politisk følsomme
emner, såsom konflikten i Mellemøsten. Vi er bekymrede for, at kritik af staten
Israel kan blive forvekslet med antisemitisme, hvilket kan begrænse
borgernes evne til frit at deltage i den offentlige debat.
European Digital Rights (EDRi) og IT-Politisk Forening har udtrykt lignende
bekymringer om, at den brede definition af antisemitisme i forslaget kan
anvendes til at censurere legitim kritik af Israel, hvilket kan påvirke pro-
palæstinensiske synspunkter negativt. DMU tilslutter sig disse synspunkter.
Samfundet kan ikke bare overvåge og fjerne hadefuldt indhold online uden at
tage hensyn til en række juridiske begrænsninger og hensyn, der er forankret i
både nationale og internationale love. Der er flere centrale juridiske
argumenter, der forklarer hvorfor, men
Grundloven § 77
er en af dem. I
Danmark er ytringsfriheden en grundlæggende rettighed beskyttet af
Side 22 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0023.png
DANSK MUSLIMSK UNION
E-mail:
[email protected]
Adresse:
Biblioteksvej 68 A, 2650 Hvidovre
Grundloven § 77,
som siger, at "enhver
er berettiget til ved tryk, skrift og tale
at offentliggøre sine tanker".
Lovudøver kan derfor ikke uden videre begrænse
borgeres ytringer, selvom indholdet måtte være stødende eller hadefuldt. Der
er naturligvis undtagelser fra denne regel, men indgreb i ytringsfriheden skal
være
nødvendigt og proportionalt
i forhold til at beskytte andre rettigheder,
som fx beskyttelse mod diskrimination og trusler. Ensidig proportionalitet til
fordel for antisemitisme ville være en stor udfordring for paragraf 77 – derfor
fraråder DMU at fremhæve ”antisemitisme” – eller andre hadforbrydelser - i
lovforslaget, men anbefaler en udtømmende definition (som den allerede
fremgår af dansk ret).
Forholdsmæssighed og proportionalitet
Enhver indgriben i rettigheder som ytringsfriheden skal være
proportional
og
nødvendig i forhold til det formål, der søges opnået. Lovgiver kan derfor ikke
uden videre slette eller blokere online-indhold, medmindre der er en klar og
berettiget årsag til at gøre det – fx hvis indholdet udgør en strafbar handling
som trusler eller opfordringer til vold.
Forholdsmæssighedsprincippet
sikrer, at staten ikke griber mere ind, end det er nødvendigt for at opnå det
ønskede formål. DMU anbefaler derfor stor forsigtighed i adgangen til at
begrænse onlineytringer uden meget specifik hjemmel og specifikke,
materielle beskrivelser i lovgivningen.
Retsplejeloven og retskendelser
I henhold til
Retsplejeloven
skal politiet følge bestemte procedurer for at
indsamle beviser og
overvåge personer.
Overvågning kræver normalt en
dommerkendelse, især når der er tale om indgreb i privatlivets fred.
Systematisk overvågning af alle borgeres onlineaktiviteter ville sandsynligvis
blive betragtet som
uproportioneret
og krænkende over for privatlivet, hvilket
er beskyttet af
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
artikel 8.
Persondataforordningen (GDPR)
Databeskyttelsesforordningen (GDPR)
sætter strenge krav til indsamling,
opbevaring og behandling af persondata, herunder data om onlineaktivitet.
Overvågning af onlineindhold involverer ofte behandling af personoplysninger,
hvilket kun må ske på et lovligt grundlag, og der skal være et legitimt formål.
Politiet kan derfor ikke systematisk overvåge borgernes onlineaktivitet uden at
risikere at overtræde GDPR-reglerne om databeskyttelse og privatliv. DMU
udtrykker sin bekymring til lovforslagets udkast ifm. disse overvejelser.
Straffeloven §§ 266 b og 267
Side 23 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0024.png
DANSK MUSLIMSK UNION
E-mail:
[email protected]
Adresse:
Biblioteksvej 68 A, 2650 Hvidovre
Dansk lovgivning indeholder allerede bestemmelser mod hadefuldt indhold,
fx
Straffelovens § 266 b
(den såkaldte racismeparagraf), som kriminaliserer
offentlige udtalelser, der truer, forhåner eller nedværdiger personer på grund
af race, religion, seksuel orientering osv.
Lovudøver kan dog ikke fjerne sådanne udtalelser uden en
forudgående
juridisk vurdering.
Sager om overtrædelser af § 266 b skal vurderes af
domstolene, og lovudøver; det sig være fx Rigspolitichefen eller andre, kan
ikke selv være den afgørende instans i forhold til, hvad der skal fjernes.
Denne vinkel tager lovforslaget ikke højde for i sin ordlyd, hvilket kan skabe
øget usikkerhed og mistillid mellem borger og stat, samt faldende retsfølelse,
som konsekvens.
3. Skelnen mellem antisemitisme og kritik af staten Israel
Lovforslagets anvendelse af begrebet ”antisemitisme” mangler klare
retningslinjer for, hvordan antisemitisme defineres i forhold til
kritik af staten
Israel.
Vi opfordrer til, at lovgiver indarbejde en præcis definition, der adskiller
antisemitisme – som er helt uacceptabelt, og som DMU på ingen måde støtter
– fra legitim politisk kritik og politisk ytringsfrihed. Dette vil være med til at
sikre, at danske borgere fortsat kan udtrykke deres synspunkter om brud på
menneskerettigheder og internationale konflikter uden frygt for sanktioner
eller statslige overgreb.
Det er afgørende for at beskytte ytringsfriheden, at lovforslaget skelner klart
mellem antisemitisme og politisk kritik. Dette vil også hjælpe med at undgå
potentielle misforståelser og sikre, at loven opfattes som retfærdig og
balanceret.
4. Manglende fokus på islamofobi og diskrimination mod muslimer
Islamofobi og had mod muslimer er et voksende problem i Danmark
1
, og vi
opfordrer til, at lovforslaget tager højde for dette. En stor undersøgelse
foretaget af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, udgivet den
25.10.2024, viser en bekymrende stigning i racisme og diskrimination mod
muslimer i Europa; deriblandt danske muslimer.
2
1
2
https://mufr.dk/rapporter/islamofobirapport-2023/
https://fra.europa.eu/en/publication/2024/being-muslim-eu
Side 24 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0025.png
DANSK MUSLIMSK UNION
E-mail:
[email protected]
Adresse:
Biblioteksvej 68 A, 2650 Hvidovre
I takt med at antisemitisme adresseres, bør der også afsættes ressourcer til
at overvåge og modarbejde hadforbrydelser rettet mod muslimer og andre
minoriteter. Vi mener, at Danmark bør prioritere en bredere tilgang til
bekæmpelse af hadforbrydelser, så det bliver klart, at diskrimination mod alle
religiøse og etniske grupper er uacceptabelt.
At tage højde for islamofobi vil være i overensstemmelse med Danmarks
forpligtelse til menneskerettigheder og vil sikre en inkluderende og retfærdig
lovgivning, der beskytter alle minoriteter mod had og forfølgelse.
Konklusion
Vi opfordrer Justitsministeriet til at overveje at revidere lovforslaget i henhold til
DMU´s høringssvar, så det omfatter beskyttelse for alle udsatte grupper og sikrer
ytringsfriheden for dem, der udtrykker legitime politiske synspunkter.
Ved at tilføje retningslinjer, der adskiller antisemitisme fra kritik af Israel, og ved at
adressere had mod muslimer som en del af lovgivningen, kan Danmark tage et
vigtigt skridt mod en mere retfærdig og balanceret beskyttelse af alle borgere.
Vi står til rådighed for yderligere drøftelser og bidrag til dette lovforslag.
Ahmet Ihsan Deniz
Generalsekretær
DANSK MUSLIMSK UNION
Side 25 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0026.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Sendt til: [email protected] og [email protected]
Sagsnr. 2024-04387.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-043737
Dato 1. november 2024
Høringssvar over lovforslag om gennemførelse af dele af aftale om en
styrket indsats mod antisemitisme
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og
straffeproces.
Med lovforslaget foreslås bl.a. at forhøje straffen for hadforbrydelser begået indenfor
en skærpet strafzone. Det er politisk bestemt, hvordan strafniveauet fastsættes,
hvorfor Danske Advokater ikke kommenterer på den del.
I lovforslaget foreslås desuden at styrke myndighedernes muligheder at kunne
pålægge fx sociale medier at fjerne online indhold ved at afskaffe det danske særkrav
om forudgående retskendelse.
Danske Advokater mener,
at det altid er retssikkerhedsmæssigt problematisk, når
man som her foreslår at fjerne en forudgående retskendelse inden indgriben i
sådanne grundrettigheder. Derfor er det også vigtigt, at det fortsat vil være muligt at
klage over afgørelsen og efterfølgende at få den prøvet ved domstolene.
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
[email protected]
Side 26 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0027.png
Richshuset
Rådhuspladsen 16
1550 København V
+45 33 97 40 00
[email protected]
www.danskemedier.dk
Justitsministeriet
Att.: William Erik Kragh Halling
Sendt pr. email til
[email protected]
og
[email protected]
31. oktober 2024
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af straffeloven m.v. (Gennemførelse af dele af
aftale om en styrket indsats mod antisemitisme)
Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets høring over udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online, der har til formål at
gennemføre dele af den politiske aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, som blev indgået
af regeringen og alle Folketingets partier 25. juni 2024.
Danske Medier har ikke kommentarer til de foreslåede ændringer af straffeloven og lov om politiets
virksomhed. Foreningen ønsker imidlertid at knytte nogle principielle bemærkninger til de foreslåede
ændringer af lov nr. 783 af 3. juni 2022 om supplerende bestemmelser til EU-forordning nr. 2021/784
om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online.
Forordningen
”stiler”,
ifølge sin præambel,
”mod
at sikre et velfungerende digitalt indre marked i et
åbent og demokratisk samfund ved at håndtere misbrug af hostingtjenester til terrorformål og
bidrage til den offentlige sikkerhed i hele Unionen. Det digitale indre markeds funktion bør forbedres
ved at højne hostingtjenesteydernes retssikkerhed, øge brugernes tillid til onlinemiljøet og styrke
beskyttelsen af ytringsfriheden, herunder friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i
et åbent og demokratisk samfund og mediefriheden og -pluralismen.”
Ved Folketingets behandling i 2022 af lovforslag L 166 om supplerende bestemmelser til forordning
om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online vedtog et stort flertal i Folketinget et
ændringsforslag, der
–
inspireret af retsplejelovens regler om blokering af hjemmesider
–
sikrer, at
Rigspolitiet som udgangspunkt alene vil kunne udstede påbud om fjernelse eller deaktivering af
terrorrelateret indhold efter rettens kendelse. Såfremt kravet om forudgående retskendelse
forhindrer overholdelsen af forordningens tidsfrister for fjernelse, kan kravet dog fraviges, således at
Rigspolitiet kan udstede et påbud, men forpligtes til at forelægge sagen for retten umiddelbart
herefter.
Det er denne ordning, der nu ønskes afskaffet.
Side 27 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0028.png
Danske Medier anerkender det politiske ønske om at styrke myndighedernes muligheder for at
kunne anvende forordningens redskaber til at pålægge hostingtjenesteudbydere (f.eks.
techgiganternes sociale platforme) at fjerne online indhold, når der er tale om
”terrorrelateret
indhold” efter
forordningens definition i artikel 2, nr. 7, der henviser til de alvorlige terrorhandlinger,
som er nærmere opregnet i EU-forordning nr. 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme. Foreningen
finder det imidlertid ikke uforeneligt med dette politiske ønske at fastholde en retlig prøvelse af de
påbud, som Rigspolitiet måtte udstede, af hensyn til beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden.
Danske Medier finder det således principielt betænkeligt, at lovforslaget afskaffer enhver retlig
prøvelse, medmindre den hostingtjenesteyder, som påbuddet er rettet mod, eller den
indholdsleverandør, hvis indhold er blevet fjernet, aktivt vælger at anfægte påbuddet efter reglerne i
forordningens artikel 9. I praksis vil en sådan retstilstand formentlig kun sikre de særligt ihærdige og
ressourcestærke indholdsleverandører en reel retsgaranti mod fjernelse af deres lovlige ytringer.
Som ovenfor nævnt kan kravet om forudgående retskendelse dog allerede efter gældende ret i visse
tilfælde fraviges og erstattes af en efterfølgende prøvelse. Danske Medier opfordrer følgelig til, at
lovforslagets § 3 ændres, således at der fremover skal ske efterfølgende prøvelse ved domstolene i
stedet for helt at afskaffe domstolsprøvelse efter lov om supplerende bestemmelser til forordning
om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online. Konkret foreslår foreningen at
fastholde lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., der udpeger domstolene som kompetent myndighed efter
forordningens artikel 12, stk. 1, litra a, men at justere lovens § 4 således, at Rigspolitiet fremover
–
i
de tilfælde, der er omfattet af forordningens regler
–
kan udstede påbud uden forudgående
retskendelse, men med pligt til efterfølgende af forelægge sagen for retten.
Den foreslåede ordning med efterfølgende retlig prøvelse stemmer efter Danske Mediers opfattelse
bedre med den beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden, som forordningen udtrykkeligt
angiver at ville styrke. Dertil kommer, at lovgiver med den foreslåede ordning vil tydeliggøre, at
ønsket i den politiske aftale om at styrke myndighedernes muligheder for at anvende redskaberne i
EU-forordningen
–
naturligvis
–
ikke er begrundet i et ønske om at give Rigspolitiet mulighed for at
påbyde indhold fjernet, som det ikke ville være muligt at fjerne med domstolenes accept.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelser
herom kan rettes til undertegnede på telefon 3397 4000 eller email
[email protected].
Venlig hilsen
Danske Medier
Holger Rosendal
Chefjurist
Side 28 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0029.png
From:
Liva Hartvig Hansen <[email protected]>
Sent:
04-10-2024 15:21:55 (UTC +02)
To:
William Erik Kragh Halling <[email protected]>; £Strafferetskontoret (951s18)
<[email protected]>
Cc:
Anne Sofie Bæk-Sørensen <[email protected]>
Subject:
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om
politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online (sagsnr. 2024-04387)
Til Justitsministeriet
Danske Regioner har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om
håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en
styrket indsats mod antisemitisme).
Med venlig hilsen
Liva Hartvig Hansen
Student
Team Psykiatri og Social
Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)
M
23616403
E
[email protected]
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T
35 29 81 00
Side 29 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0030.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 21. oktober 2024
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en
styrket indsats mod antisemitisme)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets
opfattelse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i den
enkeltheder og detaljer inden for høringsfristen, eller at høringen ikke ses at indebære
dataetiske spørgsmål, som faldet inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de
dataetiske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på
værdier og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed,
selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske
konsekvensanalyser vil således hjælpe med at bringe fordele, ulemper og utilsigtede
konsekvenser ved lovforslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets
beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig
grad lovforslag, som angår persondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
Side 30 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0031.png
Justitsministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
29. oktober 2024
J.nr. 2024-11-0201
Dok.nr. 651809
Sagsbehandler
Johan Daugaard
Jacobsen
Sendt til:
[email protected]
&
[email protected]
Justitsministeriets sagsnummer 2024-04387 - Høring over udkast til
lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov
om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele
af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme)
Justitsministeriet har den 4. oktober 2024 rettet henvendelse til Datatilsynet og anmodet om
tilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfor nævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet kan i den forbindelse oplyse, at tilsynet ikke har nogen bemærkninger til det
fremsendte.
Med venlig hilsen
Johan Daugaard Jacobsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Side 31 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
From:
Sent:
To:
Halling <[email protected]>
Cc:
Subject:
Anders Raagaard <[email protected]>
01-11-2024 08:06:45 (UTC +01)
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>; William Erik Kragh
Mette Lyster Knudsen <[email protected]>
Høringssvar - sagsnr. 2024-04387
Til Justitsministeriet – Strafferetskontoret
Ved mail af 4. oktober 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om
håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket
indsats mod antisemitisme).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet op til etablering af en ny type strafzone, hvor politiet for en nærmere bestemt
tidsperiode i forbindelse med en forestående begivenhed kan udpege et afgrænset område som en skærpet
strafzone, hvor straffen for hadforbrydelser kan forhøjes med indtil det halve.
Formålet med og behovet for en sådan ordning, som på mange punkter svarer til ordningerne i straffelovens
§ 81 c og § 81 e, er spørgsmål af retspolitisk karakter, som Dommerforeningen af den grund ikke ønsker at
udtale sig om.
Der lægges med udkastet desuden op til etablering af en ordning, hvor Rigspolitiet nationalt vil kunne
fastsætte en skærpet strafperiode, hvis en hændelse efterfølges af en ekstraordinær udvikling i
kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser. Som eksempel på en sådan hændelse og efterfølgende periode
nævnes terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023. Hadforbrydelser begået i en sådan strafperiode vil –
som i en skærpet strafzone – kunne forhøjes med indtil det halve.
Som det er tilfældet for de foreslåede skærpede strafzoner, er formålet med og behovet for en sådan ordning
spørgsmål af retspolitisk karakter, som Dommerforeningen ikke ønsker at udtale sig om.
Dommerforeningen finder dog anledning til at knytte bemærkninger til det forhold, at kompetencen til
fastsættelse af skærpede strafperioder foreslås at skulle ligge hos Rigspolitiet.
Det er i udkastet beskrevet, at ordningen vil omfatte enhver overtrædelse af straffeloven eller
særlovgivningen, som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende. Den foreslåede ordning indebærer
således, at Rigspolitiet vil få mulighed for på nationalt plan og ud fra en ren politifaglig vurdering at fastlægge
strafferammerne for en meget bred kreds af lovovertrædelser, som i deres natur berører centrale og
følsomme samfundsmæssige forhold. Det er Dommerforeningens opfattelse, at det er meget vidtgående at
lade Rigspolitiet foretage en sådan regulering, som almindeligvis foretages af lovgiver eller af en minister i
bekendtgørelsesform. Dette skærpes af, at Rigspolitiet vil kunne udstrække en strafperiode uden øvre
grænse, hvis kriminalitetsbilledet er uændret, og hvis Rigspolitiet vurderer, at en skærpet strafperiode fortsat
er et egnet redskab til at genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer.
Dommerforeningen hæfter sig desuden generelt ved, at det i udkastet ikke forventes, at forslagene om
skærpede strafzone og strafperioder vil medføre merudgifter for domstolene. Uanset at det næppe på
forhånd kan forudses, i hvilket omfang de foreslåede ordninger vil blive anvendt, finder Dommerforeningen
dog anledning til at påpege vigtigheden i, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse
med lovændringer, som kan medføre merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaftale
for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende blive udhulet.
Udkastet giver i øvrigt ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Side 32 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0033.png
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-04387.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
Side 33 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0034.png
From:
Jura og Forretning <[email protected]>
Sent:
03-11-2024 15:32:11 (UTC +01)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online m.v. - j. nr. 2024-04387
Til Justitsministeriet
Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lasse Leerhøy
Fuldmægtig
Direkte: + 45 30 43 15 24
[email protected]
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S.
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
4. oktober 2024 13:19
Til:
Jura og Forretning <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov
om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online m.v. - j. nr. 2024-04387
ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender uden for Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og åbn
ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen, eller hvis mailen ser mistænkelig ud.
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
Side 34 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0035.png
From:
Finanstilsynet - Ministerbetjening <[email protected]>
Sent:
07-10-2024 10:42:40 (UTC +02)
To:
William Erik Kragh Halling <[email protected]>
Cc:
[email protected] <[email protected]>; £Strafferetskontoret
(951s18) <[email protected]>
Subject:
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online m.v. - j. nr. 2024-04387
Til rette vedkommende,
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Mvh Bente Irene Johansen
Med venlig hilsen
Bente Irene Johansen
afdelingsleder,
Ledelsessekretariatet/
Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS
__________________________________________________
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 33 55 84 27
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler
dine personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en
fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at
hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være
ulovlig.
Fra:
Lone Madsby (FT) <[email protected]>
På vegne af
Finanstilsynets officielle postkasse (FT)
Sendt:
4. oktober 2024 14:08
Til:
Post5 <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og
lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online m.v. - j. nr. 2024-04387
Side 35 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0036.png
Kbh. 1. november 2024
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordningen om håndtering
af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (gennemførelse af dele af aftale
om en styrket indsats mod antisemitisme)
Sagsnummer: 2024-04387
Lov om politiets virksomhed
Finn Nørgaard Foreningen bakker op om det øgede fokus på forebyggelse af
hadforbrydelser i Danmark.
Offerperspektivet:
Ofre for hadforbrydelser er ofre for et dobbeltovergreb. De udsættes for det konkrete,
direkte overgreb og er samtidig proxyofre - de bliver ofre for hadet mod den gruppe,
gerningspersonen mener de repræsenterer. Finn Nørgaard Foreningen opfordrer derfor
til at man styrker retstillingen, muligheder for erstatning og tilbud om bedre praktisk og
psykosocial støtte til ofre for hadforbrydelser og til deres nærmeste.
Afledte effekter af skærpede strafzoner og -perioder:
Finn Nørgaard Foreningen ser en mulighed for en kontraproduktiv effekt af den øgede
straf for hadforbrydelser under skærpede strafzoner og skærpede strafperioder relateret
til særlige begivenheder og befolkningsgrupper. Dette skyldes at disse kan fortolkes som
en trussel. Hadforbrydelser er et symptom på en polarisering i samfundet.
Gerningspersoner føler sig i dette tilfælde truet af andre grupper, som de opfatter som
forskellige, 'forkerte' eller 'for magtfulde'. Skærpede strafzoner og strafperioder kan
forstærke polariseringen ved at understøtte en 'vi mod dem ‘-mentalitet, der
retfærdiggør brugen af vold. Dette kan i sidste ende føre til flere hadforbrydelser frem for
færre.
Samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund:
Finn Nørgaard Foreningen anerkender, at skærpede strafzoner og -perioder kan have en
afskrækkende effekt og dermed bidrage til at forhindre hadforbrydelser. Vi støtter derfor
op om disse forebyggende tiltag, da målet altid må være at forhindre forbrydelser i at
finde sted.
Samtidig er vi bevidste om, at sådanne tiltag kan have kontraproduktive virkninger, der
kan føre til øget polarisering og radikalisering. Det er derfor nødvendigt at imødegå disse
negative effekter med genoprettende indsatser, der fremmer dialog, samler og forsoner
på tværs af befolkningsgrupper, politiske grupperinger m.v. Finn Nørgaard Foreningen
mener, at civilsamfundet er den stærkeste kraft til at forebygge, forsone og nedtrappe
det had, der ligger til grund for hadforbrydelser. Dette kræver genoprettende,
rehabiliterende og antiradikaliserende aktiviteter, der styrker dialogen og gensidig
forståelse i samfundet.
Side 36 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0037.png
Kbh. 1. november 2024
Lov om supplerende bestemmelser om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online
Finn Nørgaard Foreningen bakker op om afskaffelsen af det danske særkrav om
retskendelse i TCO-loven.
Finn Nørgaard Foreningen samarbejder med flere ofre for terror og terrorlignende
hændelser, der har oplevet at blive direkte udsat for spredning af terrorfremmende
indhold, som omhandlede dem eller deres kære. Baseret på dette offercentrerede
perspektiv og ofrenes personlige erfaringer, finder Finn Nørgaard Foreningen det vigtigt
at leve op til TCO-forordningens krav og vi bakker derfor op om at man afskaffer det
danske særkrav om retskendelse.
Det er ligeledes en vigtig fordel, at man med afskaffelsen af det danske særkrav om
retskendelse i TCO-loven, muliggør det grænseoverskridende samarbejde, der er
nødvendigt for at håndtere online terrorrelateret indhold, som i sin essens er
grænseoverskridende.
Finn Nørgaard Foreningen advarer om den potentielle risiko for ytrings- og
informationsfrihed, som TCO-forordningen kan udgøre, særligt i forbindelse med
undersøgende og oplysende arbejde om terrorisme. Foreningen opfordrer til at man:
-
Skaber en verificeringsmulighed for videnscentre, erfaringspersoner, forskere,
journalister, der sikrer at de kan bedrive undersøgende forskning og journalistik,
samt formidle forebyggende viden og dermed sikre oplysning.
Etablerer et samarbejde mellem Rigspolitiet og en uafhængig ’trusted flagger’ (i
henhold til EU's digital service act). Denne ’trusted flagger’ skal have ekspertise i
at identificere og vurdere bl.a. borderline indhold (også kaldet "lawful, but
awful") og være bekendt med radikale grupperingers online-metoder
(propaganda, rekruttering, brug af AI m.v.). En ’trusted flagger’ skal være
uafhængig af myndigheder, såvel som af hosting-tjenesten. Dette sikrer et værn
om ytringsfriheden, dertil skal man som ’trusted flagger arbejde ud fra en række
fastlagte standarter og procedurer. En lignende institution findes fx allerede hos
Red Barnet (Slet Det).
Sikrer en enkel, brugervenlig og tydeligt kommunikeret klageprocedure for både
hostingtjenester og indholdsleverandører. Det er afgørende, at
indholdsleverandører har let adgang til at indgive klager, da de ellers risikerer at
blive blokeret af hostingt-jenesternes komplekse systemer.
-
-
Side 37 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0038.png
From:
Asta Felicia Engelbrecht Zangenberg <>
Sent:
09-10-2024 16:30:38 (UTC +02)
To:
William Erik Kragh Halling <[email protected]>; £Strafferetskontoret (951s18)
<[email protected]>
Subject:
Sagsnr. 2024-04387. Jeres henvendelse til Forbrugerombudsmanden (sagsnr.
24/11315)
Forbrugerombudsmanden har modtaget Justitsministeriets høringsbrev af 4. oktober 2024 med anmodning
om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).
Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Asta Felicia Engelbrecht Zangenberg
BA.jur.
Direkte tlf.: 4171 5067
E-mail:
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores tilgængelighedserklæring
og privatlivspolitik for forbrugerombudsmanden.dk
Side 38 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0039.png
Høringssvar til Justitsministeriet: Forslag om ændring af straffeloven og politiloven (Styrket
indsats mod antisemitisme)
Til: Justitsministeriet
Kontor: Strafferetskontoret
Mail:
[email protected]
Sagsbeh: William Erik Kragh Halling
Sagsnr.: 2024-04387
Afsender: Foreningen Åndsfrihed
01. november 2024
Foreningen Åndsfrihed arbejder for at fremme og beskytte åndsfriheden i Danmark. Med dette
høringssvar udtrykker vi vores bekymringer over lovforslagets konsekvenser for demokratiet og
opfordrer til en grundig vurdering af dets indvirkning på åndsfriheden og retsstatens principper.
Vores bekymringer fremsættes med anerkendelse af den problematiske stigning i antisemitisme,
som vi også ser i det danske samfund. Vi anerkender således ønsket om at skabe tryggere vilkår for
jøder, men anfægter måden det gøres på.
Overblik over lovforslaget
Lovforslaget introducerer skærpede strafzoner og strafperioder for at imødegå hadforbrydelser og
fjerner kravet om forudgående retskendelse ved fjernelse af terrorrelateret indhold online. Forslaget
muliggør skærpede straffe på op til 50%, hvis forbrydelsen er sket i en bestemt geografisk zone
eller under en skærpet strafperiode.
Foreningens bemærkninger
1.
Demonstrationers demokratiske funktion og magtkritik
Demonstrationer spiller en særlig rolle i demokratiet, idet de giver borgerne mulighed for at
udtrykke magtkritik og synliggøre uenigheder offentligt. Når netop afholdelsen af en
demonstration kan medvirke som begrundelse til en skærpet stafzone eller stafperiode,
risikerer lovforslaget at skabe en hæmmende effekt, der kan afholde borgerne fra at deltage.
Dette er problematisk, da demonstrationer udgør en kernefunktion i en velfungerende
demokrati, hvor ytringer, også de uenige og provokerende, skal kunne finde sted.
2.
Retsstatens principper og retssikkerhed
Ved at tillade særlige strafskærpelser i visse områder eller perioder kan lovforslaget true
ligheden for loven. Denne særlovgivning er i modstrid med retsstatens princip om, at loven
skal gælde ens for alle, uanset tid og sted. Vi risikerer dermed en præcedens for særregler,
der undtager retsprincipper i bestemte situationer og skaber grundlag for en selektiv
retshåndhævelse. Dette udfordrer retssikkerheden og kan give anledning til bekymring for
en udvidet brug af særregler i fremtidige lovgivningsmæssige sammenhænge.
3.
Risiko for præventiv censur og svækkelse af ytringsfriheden
Fjernelse af kravet om retskendelse i sager om terrorrelateret indhold online er problematisk,
da det indebærer en væsentlig risiko for censur. Når politiet kan træffe beslutninger om
indholdsblokering uden retlig kontrol, trues ytrings- og informationsfriheden. Uden en
forhåndsprøvelse af domstolene er der risiko for vilkårlige indgreb, som kan have negative
Side 39 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0040.png
konsekvenser for både den offentlige debat og borgere, der uskyldigt rammes af censuren.
4.
Uklarhed og proportionalitet i udpegning af skærpede strafzoner og perioder
Lovforslagets kriterier for udpegning af strafzoner og -perioder fremstår uklare, hvilket kan
føre til inkonsekvent anvendelse. Manglen på specifikke retningslinjer giver politiet et stort
skøn, som kan resultere i en vilkårlig og uforudsigelig praksis, hvor visse demonstrationer
og begivenheder rammes hårdere end andre. En sådan uigennemsigtighed svækker
borgernes tillid til lovgivningen og retsstaten som helhed.
Foreningens anbefalinger
Foreningen Åndsfrihed anbefaler, at lovforslaget genovervejes grundigt. Vi opfordrer til:
•
•
•
Fastholdelse af kravet om retskendelse
i sager om fjernelse af online indhold for at sikre
retssikkerhed og undgå præventiv censur.
Udvikling af klare og gennemskuelige kriterier
for udpegning af skærpede strafzoner og
–
perioder, så vilkårlighed og usikkerhed i lovens anvendelse mindskes. Her bør det sikres,
at retten til at demonstrere og protestere ikke knægtes. Ønsket om gennemskuelighed må
altså ikke føre til indskrænkelser af retten til at demonstrere for en sag.
Indførelse af en solnedgangsklausul,
så lovens effekt kan evalueres, og nødvendigheden af
loven kan vurderes på ny efter en periode.
Vi håber, at Justitsministeriet vil tage disse synspunkter i betragtning og sikre, at åndsfriheden
bevares som en grundlæggende del af det danske demokrati.
På vegne af Foreningen Åndsfrihed,
Ingrid Ank, formand
Michael Agerbo Mørch, næstformand
Side 40 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0041.png
Høringssvar vedr:
Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (gennemførelse af dele af aftalen
om en styrket indsats mod antisemitisme)
Da Loven (herefter Lovforslaget) bygger på Aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme (herefter
Aftalen), forholder dette høringssvar sig til begge.
Bekæmpelse af antisemitisme er historisk vigtigt. Alle vores borgere skal kunne leve i fred uden at blive
udsat for had og diskrimination. Hvis vi skal lykkes med at bekæmpe antisemitisme og racisme skal det gøre
på den rigtige måde. Det nærværende lovsforslag og aftalen er ikke den rigtige vej frem, tværtimod risikere
tiltaget at udvande kampen mod antisemitisme.
Brug af problematisk definition af antisemitisme
Aftalen tager udgangspunkt i definitionen fra International Holocaust Rememberance Alliance (IHRA)
istedet for The Jerusalem Declaration on Antisemitism. IHRA’s definition inkluderer kritik af staten Israel
som eksempel på antisemitisme: ”Nægte
det jødiske folk dets ret til selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde,
at staten Israels eksistens er et udslag af racistiske ambitioner”.
Jerusalem deklarationen skelner tydeligt
mellem staten Israel og jøder i Israel: “Denying
the right of Jews in the State of Israel to exist and flourish,
collectively and individually, as Jews, in accordance with the principle of equality.”
FNs special rapportør for ytringsfrihed har for nyligt kritiseret brugen af IHRA’s defintion og udtryk
bekymring for den stigende brug af definitionen i flere lande (rapporten
Global threats to freedom of
expression arising from the conflixt in Gaza).
Det hedder bl.a.:
”The overly broad and vague definition of antisemitism offered by the “working definition” is harmful
because it can lead to wrongful accusations and damage reputations, distort statistics on antisemitic
incidents and divert attention from addressing the real causes of antisemitism. Second, it does not include
the element of incitement, as required for prohibition of speech under [ICCPR] article 20 (2) of the Covenant.
Third, its “illustrative examples” deal not only with the impact of speech on individuals but also on Israel,
which contravenes international human rights law and in particular the right to freedom of expression,
which permits criticism of all States. Fourth, it is unnecessary as there are universally accepted international
standards to address racial and religious hatred, including antisemitism.”
Humanistisk Samfund opfordrer til, at regeringen fremover benytter Jerusalemdeklerationens definition af
antisemitisme.
Indskrækning af ytringsfriheden
Helt grundlæggende skal det være legalt at kritisere stater inklusiv staten Israel. Det skal ligeledes fortsat
være legalt at kritisere den jødiske religion og andre religioner. Det fremgår også af Handlingsplanen mod
antisemitisme fra januar 2022, men den nærværende Aftale strider imod de principper. Det ses tydeligst i
valget i at bruge definitionen af antisemitisme fra IHRA (som nævnt i forrige afsnit).
Side 41 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0042.png
Humanistisk Samfund opfordrer til, at regeringen værner om ytringsfriheden så det fortsat er tilladt at
kritisere stater, ideer og ideologier.
Interesseorganisationer som myndighed
Ifølge Aftalen skal Det Jødiske Samfunds Center for Adfdeling for Kortlægning & Videndeling af
Antisemitiske Hændelser (AKVAH) tildeles midler til monitorering og registrering af antisemistiske
hændelser samt indgå i dialog med onlineplatforme om fjernelse af indhold, som AKVAH finder
antisemitisk.
Det betyder reelt at staten uddelegere myndighedsbeføjelser til en parthaver. Det betyder at staten giver
en interesseorganisation definitionsretten og kan stemple politiske modstanderes ytringer som
antisemitiske og få dem fjernet fra onlineplatforme. Det er en potentiel stor indskrænkelse af
ytringsfriheden med alvorlige ricisi til følge.
Humanistisk Samfund opfordrer til, at regeringen lader det være op til domstolene om, hvorvidt ytringer er
hadtale, antisemitisme eller anden diskrimination. En retsstat skal ikke lade en interesseorganisation
sanktionere ytringer.
Det er foreslået, at Jødisk Informationscenter skal stå for undervisning i antisemitisme i skolerne. En styrket
indsats for undervisning i antisemitisme er en god idé, men interesseorganisationer skal generelt ikke
varetage undervisningen i vores skoler. Undervisningsmateriale bør udarbejdejdes af
undervisningssektoren gerne i samarbejde med Jødisk Informationscenter, Det Jødiske Museum samt
forskere og andre eksperter.
Humanistisk Samfund opfordrer til, at regeringen sikre at undervisningsmateriale udvikles af
undervisningssektorens egne fagansvarlige
Humanistisk Samfunds særlige fokus
Humanistisk Samfund er et livssynssamfund, hvis grundlæggende værdier er demokrati, retssamfund og
menneskerettigheder.
Vores interesse i forhold til Aftalen og Lovforslaget er at sikre, at vores borgeres grundlæggende
rettigheder ikke indskrænkes unødigt. Vi ser med stigende bekymring på en lang række tiltag fra statens
side i de seneste år, der har indskrænket disse rettigheder.
Med venlig Hilsen
Kirstine Kærn, forperson
Humanistisk Samfund, Worsaaesvej 15B, kld. th., 1972 Frederiksberg C.
Side 42 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0043.png
12. oktober 2024
Kære regering og Justitsminister Peter Hummelgaard,
Vi skriver på vegne af IChange for at udtrykke vores dybe bekymring og
modstand mod de lovforslag, der for nylig er blevet fremlagt, og som vil
indføre skærpede straffe og censurere såkaldt “terrorrelateret” indhold uden
dommerkendelse. Disse forslag truer ytringsfriheden og underminerer de
demokratiske frihedsrettigheder i Danmark, særligt med henblik på at
kriminalisere og afskrække legitime kritikere af staten Israel.
Legitim kritik af staten Israel er ikke antisemitisme
Vi finder det dybt problematisk, at der i lovforslaget skabes en forbindelse
mellem kritik af staten Israel og antisemitisme. Staten Israel er, ligesom andre
stater, ansvarlig for sine handlinger, herunder dokumenterede
krigsforbrydelser, apartheidpolitik og brud på international lov. At udtrykke
kritik af disse uhyrligheder er ikke antisemitisk – det er en uomgængelig del
af den offentlige debat og den demokratiske proces.
Mens vi på det kraftigste fordømmer antisemitisme, vil vi understrege, at det
er afgørende at skelne mellem had mod jøder og politisk kritik af Israel.
Mange af dem, der udtrykker sympati for Gaza's civilbefolkning og kritiserer
Israels handlinger, har selv enten arabisk eller jødisk baggrund – begge
grupper, der betegnes som semiter. Det er derfor misvisende og
problematisk at forsøge at gøre kritik af Israel til et udtryk for antisemitisme.
Et angreb på ytringsfriheden og demokratiets grundprincipper
De foreslåede lovstramninger, som vil kunne pålægge propalæstinensiske
stemmer øget straf og censurere deres ytringer uden domstolskontrol, udgør
en alvorlig trussel mod ytringsfriheden i Danmark. At det skal være op til
politiet alene at vurdere, hvornår og hvor disse skærpede straffe skal
indføres, skaber en farlig præcedens, hvor politisk motiverede vurderinger
kan bruges til at undertrykke legitime protester og meningsudvekslinger.
Vi frygter, at vi med dette forslag bevæger os i retning af en stat, hvor visse
grupper i samfundet fratages deres rettigheder eller udsættes for en
strengere lovgivning end andre. Dette underminerer de demokratiske
værdier, Danmark har bygget på, og skaber en ulige behandling af borgere
baseret på deres politiske overbevisninger.
Politisk skævhed i sympatien for parterne i Mellemøsten-konflikten
Vi finder det yderst kritisabelt, at der i regeringens behandling af
Mellemøsten-konflikten er en markant forskelsbehandling i sympatien for de
to involverede parter. I over et år har tusindvis af danskere demonstreret mod
Israels overgreb i Gaza, råbt på våbenhvile og fordømt de mange
krigsforbrydelser. Disse stemmer er konsekvent blevet ignoreret af
regeringen, og nu forsøger man at kriminalisere og undertrykke dem
yderligere med disse lovforslag.
Refshalevej 163A, 1 th.
1432 København K
Tel.: 50 77 77 27
CVR.: 35 01 05 49
[email protected]
www.ichange.dk
Side 43 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0044.png
Det er både uacceptabelt og dybt bekymrende, at regeringen ikke blot
undgår at kritisere de uhyrligheder, Israel står bag, men nu også decideret vil
skræmme og forhindre legitime kritikere i at ytre sig frit. Denne handling er et
klart brud på de frihedsrettigheder og demokratiske værdier, som det danske
samfund bør værne om.
En farlig vej mod censur og sindelagskontrol
Det er vores overbevisning, at de foreslåede lovstramninger vil føre Danmark
ad en farlig vej mod censur og sindelagskontrol. At lade politiet fjerne
“terrorrelateret” indhold uden dommerkendelse er en alvorlig krænkelse af
ytringsfriheden, og det åbner op for vilkårlig magtudøvelse, som ikke hører
hjemme i et demokrati. Det er dybt bekymrende, at der ikke længere kræves
domstolskontrol, før indhold kan fjernes fra internettet – det er en udvikling,
der bør vække alvorlig bekymring hos alle, der værner om frihedsrettigheder.
Lovforslagets brede og vage definition af, hvad der udgør “terrorrelateret
indhold,” giver politiet en uhensigtsmæssig magt til at undertrykke politiske
ytringer, og særligt dem, der kritiserer Israels handlinger. Dette er et klart
brud på den ytringsfrihed, vi som samfund bør stå vagt om.
Afsluttende opfordring
Vi opfordrer regeringen og Justitsministeriet til at trække disse lovforslag
tilbage og i stedet fokusere på at beskytte de demokratiske rettigheder og
ytringsfriheden i Danmark. Ethvert forsøg på at kriminalisere legitim kritik af
stater og politiske handlinger underminerer det danske demokrati og bringer
os et skridt tættere på en stat, hvor rettigheder tildeles og frarøves efter
politisk overbevisning.
IChange vil fortsat stå fast på retten til at ytre os frit og kritisere stater,
herunder staten Israel, når der begås overgreb og brud på international lov.
Vi vil ikke lade os skræmme eller undertrykke, og vi opfordrer regeringen til
at tage ansvar for at sikre, at Danmark forbliver et land, der værner om de
frihedsrettigheder, vi alle er så stolte af.
Med venlig hilsen,
Bilal Itani
Formand for IChange
Side 44 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0045.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/02235-2
1. NOVEMBER 2024
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV
OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN, LOV OM
POLITIETS VIRKSOMHED OG LOV OM SUPPLERENDE
BESTEMMELSER TIL FORORDNING OM HÅNDTERING
AF UDBREDELSEN AF TERRORRELATERET INDHOLD
ONLINE (GENNEMFØRELSE AF DELE AF AFTALE OM
EN STYRKET INDSATS MOD ANTISEMITISME)
Justitsministeriet har ved e-mail af 4. oktober anmodet om Institut for
Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til
lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om
supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen
af terrorrelateret indhold online (gennemførelse af dele af aftale om en
styrket indsats mod antisemitisme).
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af initiativerne fra den
politiske aftale om en styrket indsats mod antisemitisme fra juni 2024,
1
som kræver lovændring.
Lovforslaget indeholder for det første forslag til lovændringer, der skal
styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser. Det foreslås, at
straffen for hadforbrydelser skal kunne forhøjes indtil det halve, hvis
hadforbrydelsen er begået inden for en skærpet strafzone eller under
en skærpet strafperiode. Det foreslås, at politiet skal kunne udpege en
skærpet strafzone forud for en forestående begivenhed, f.eks. et
bestemt optog, større religiøst møde eller andet arrangement, hvis det
forventes, at begivenheden vil medføre en ekstraordinær stigning i
antallet af hadforbrydelser. Desuden foreslås det, at Rigspolitiet skal
kunne fastsætte en skærpet strafperiode, hvis en hændelse – som f.eks.
Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 – efterfølges af en
ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser.
Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, 25. juni 2024, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2024/06/Aftaletekst.pdf
1
Side 45 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Det nye element i forhold til gældende regler om hadforbrydelser, er
således en yderligere skærpet straf, hvis hadforbrydelsen er begået i en
skærpet strafzone eller strafperiode.
Lovforslaget indeholder for det andet et forslag, der skal styrke
myndighedernes muligheder for at kunne anvende redskaberne i
EUforordningen fra 2021 om terrorrelateret indhold online (den
såkaldte TCO-forordning) til at pålægge hostingtjenesteydere (f.eks.
sociale medier) at fjerne online indhold ved at afskaffe det danske
særkrav om forudgående retskendelse.
Instituttet har følgende bemærkninger til lovforslaget.
1. SAMMENFATNING
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
•
At Justitsministeriet præciserer yderligere i lovforslaget, hvilke
begivenheder og hændelser, der f.eks. vil kunne danne grundlag for
en skærpet strafzone og strafperiode.
•
At det præciseres i lovforslaget, hvor ofte en vurdering om en
fortsat opretholdelse af en strafperiode skal finde sted.
•
At Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel
hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en
hadforbrydelse.
•
At Justitsministeriet i lovudkastet tilføjer, at der om 2 år laves en
evaluering af de foreslåede bestemmelser i straffeloven § 81f,
politilovens § 6 f og § 6 a, stk. 2, 3. pkt.
•
At Justitsministeriet fastholder TCO-lovens krav om retskendelse.
2. MENNESKERETTENS KRAV OM BESKYTTELSE MOD OG
RETSFORFØLGELSE AF HADFORBRYDELSER
Beskyttelsen mod hadforbrydelser
Det følger af menneskeretten, at hadforbrydelser skal kriminaliseres.
FN’s Racediskriminationskonvention pålægger således staten at
gennemføre en række foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination
på grund af race, hudfarve, afstamning, national eller etnisk oprindelse.
Staten er bl.a. forpligtet til at sikre effektive retsmidler imod
hadforbrydelser, jf. konventionens artikel 6.
FN’s Racediskriminationskomité, som monitorerer medlemsstaternes
overholdelse og implementering af Racediskriminationskonvention, har
fremlagt en række såkaldte “general recommendations” til
forebyggelse af racediskrimination i relation til staternes
strafferetssystemer. Staterne anbefales bl.a. at have national
straffelovgivning, hvorefter det er en skærpende omstændighed, at en
Side 46 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0047.png
forbrydelse er racistisk motiveret, jf. artikel 6.
2
I dansk ret er det efter
straffelovens § 81, nr. 6 en skærpende omstændighed bl.a. hvis en
forbrydelse er racistisk motiveret.
FN’s Racediskriminationskonvention pålægger desuden staten at
kriminalisere udbredelse af ideer, der hviler på racemæssig
overlegenhed eller racehad, tilskyndelse til diskrimination og alle
voldshandlinger imod enhver persongruppe af anden hudfarve eller
etnisk oprindelse, jf. konventionens artikel 4. Racediskriminations-
konventionen gennemføres i dansk ret ved bl.a. straffelovens § 266b og
racediskriminationsloven.
Statens forpligtelse til at retsforfølge hadforbrydelser
Centrale menneskerettighedsinstrumenter som FN’s Konvention om
Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) omtaler ikke hadforbrydelser
direkte.
Det fremgår imidlertid af Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols (EMD) praksis, at medlemsstaterne har en positiv forpligtelse
til at lovgive om, efterforske og retsforfølge mulige hadmotiver i
forbindelse med eventuelle krænkelser af EMRKs materielle
bestemmelser:
3
EMD har fastslået, at staterne skal sikre en effektiv
efterforskning af trusler og hadtale,
4
vold
5
eller lignende overgreb
6
motiveret af f.eks. offerets etniske oprindelse, tro eller seksuelle
orientering.
Pligten til at efterforske og retsforfølge indebærer bl.a., at
myndighederne skal tage tilstrækkeligt hensyn til hadmotivet som f.eks.
antisemitiske eller homofobiske aspekter af en straffesag.
7
CERD General Recommendation 31, ‘The prevention of racial discrimination in the
administration and functioning of the criminal justice system’, 2005 (A/60/18, pp. 98-108), pkt.
I. A. 2, 4 (a)
3
For en udførlig gennemgang af praksis se ’Den Europæiske Menneskerettighedskonvention –
For praktikere’ af Jon Fridrik Kjølbro, 6. udgave, 2023, s. 316, 358-359, 893-895, 1083, 1279-
1280, 1305-1307 og 1314.
4
Budinova and Chaprazov v. Bulgaria, dom af 16. februar 2021. Behar and Gutman v. Bulgaria,
dom af 16. februar 2021. Beizaras and Levickas v. Lithuania, dom af 14. januar 2020. Association
Accept and others v. Romania, dom af 1. juni 2021. Allouche v. France, dom af 11. april 2024.
Hanovs v. Latvia, dom af 18. juli 2024.
5
Gldani Congregation of Jehovas witness and others v. Georgia, dom af 3. maj 2007.
Šečić
v.
Croatia, dom af 31. maj 2007. Milanovic v. Serbia, dom af 14. december 2010. Abdu v. Bulgaria,
dom af 11. marts 2014. Balázs v. Hungary, dom af 20. oktober 2015. Karter v. Ukraine, dom af
11. april 2024.
6
B.S. v. Spain, dom af 24. juli 2012. Aghdgomelashvili and Japaridze v. Geogia, dom af 8.
oktober 2020.
7
Association Accept and others v. Romania, dom af 1. juni 2021. Allouche v. France, dom af 11.
april 2024.
2
Side 47 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0048.png
Beskyttelsen af ytringsfriheden
Kriminalisering af hadtale udgør et indgreb i ytringsfriheden.
Ytringsfriheden er en grundpille i demokratiet og er bl.a. beskyttet i
artikel 10 i EMRK og i artikel 19 i ICCPR og grundlovens § 77.
Af artikel 10 i EMRK følger, at enhver er sikret ytringsfrihed, herunder
meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller
tanker. EMD har fastslået, at ytringsfriheden ikke alene omfatter
oplysninger og idéer, der er velsete eller neutrale, men også sådanne,
som chokerer, fornærmer eller foruroliger myndighederne eller dele af
befolkningen.
8
Det er muligt at indskrænke ytringsfriheden efter artikel 10 ved, at
myndighederne kan gøre indgreb i ytringsfriheden, når indgrebet er
foreskrevet ved lov, varetager et af de i bestemmelsen opregnede
legitime hensyn og er nødvendigt i et demokratisk samfund
(proportionalt).
3. ANVENDELSEN I PRAKSIS SKAL SIKRE BEKÆMPELSE AF
HADFORBRYDELSER MOD ALLE BESKYTTEDE GRUPPER
Lovforslaget udmønter den politiske aftale om en styrket indsats mod
antisemitisme.
9
Det fremgår heraf, at den uacceptable opblussen i
antisemitismen i Danmark er en chokerende og bekymrende udvikling,
og at strafskærpelserne har til formål at give mulighed for at sende et
tydeligt signal om, at en sådan udvikling eller forventet udvikling i
kriminalitetsbilledet er uacceptabel. Aftalepartierne vil ikke acceptere,
at jøder endnu engang i Danmarks historie skal opleve forfølgelse,
chikane, trusler og overfald, fordi de er jøder.
Det fremgår af lovforslaget, at de foreslåede bestemmelser skal finde
anvendelse på
alle
hadforbrydelser, jf. straffelovens § 266b, § 81, nr. 6
og racediskriminationsloven. Fortolkningen af ordene ”andres etniske
oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende” skal ske med
udgangspunkt i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b.
Det fremgår videre af lovforslaget, at en forestående begivenhed f.eks.
kan være et bestemt optog, større religiøst møde eller andet
arrangement. En hændelse beskrives som f.eks. et terrorangreb, en
væbnet konflikt eller en udenrigspolitisk krise. Som konkrete eksempler
på hændelser nævnes Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023.
Der nævnes ikke andre konkrete eksempler på en forestående
begivenhed eller en hændelse.
Handyside v. UK, afgørelse af 7. december 1976, pr. 49
Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, 25. juni 2024, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2024/06/Aftaletekst.pdf
8
9
Side 48 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0049.png
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det er positivt, at der
med lovforslaget sættes fokus på at styrke det strafferetlige værn mod
hadforbrydelser. Det legitime fokus på at bekæmpe den opblussen, der
er sket i antisemitismen, er yderst vigtigt.
For at styrkelsen af det strafferetlige værn sikrer en effektiv beskyttelse
mod alle former for hadforbrydelser, er det afgørende, at politiet i sin
vurdering af, om reglerne vedr. strafzone og strafperiode skal
anvendes, har fokus på alle grupper beskyttet af straffelovens og
racediskriminationslovens bestemmelser om hadforbrydelser. Det
indebærer efter instituttets opfattelse, at politiet i deres vurdering
f.eks. også skal overveje begivenheder, der ikke er af religiøs karakter.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler at det præciseres
yderligere i lovforslaget, hvilke typer begivenheder og
hændelser, der f.eks. vil kunne danne grundlag for en skærpet
strafzone og strafperiode.
4. LOVFORSLAGET BØR PRÆCISERE, HVOR OFTE
RIGSPOLITIET SKAL VURDERE OM EN STRAFPERIODE
OPRETHOLDES
Med lovforslaget foreslår Justitsministeriet, at Rigspolitiet skal kunne
fastsætte en skærpet strafperiode, hvis en hændelse – som f.eks.
Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 – efterfølges af en
ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser, og
fastsættelsen af en skærpet strafperiode vurderes at være et egnet
redskab til at genskabe trygheden for den berørte gruppe af
mennesker.
Forslaget om indførelse af strafperioder er en nyskabelse i dansk ret.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det fremgår af praksis
fra EMD, at regelgrundlaget skal være tilgængeligt og forudsigeligt. Det
skal stå klart for borgerne, hvad der udgør en retsstridig handling, og
hvad sanktionen er for handlingen. Kravet skal udover forudsigelighed
også sikre mod vilkårlig retsanvendelse.
10
Det betyder, at en anvendelse
af reglerne skal ske på et sagligt og proportionalt grundlag.
Kravet om proportionalitet indebærer bl.a., at en strafperiode ikke kan
opretholdes længere end nødvendigt.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at det ikke tydeligt fremgår
af lovforslaget, hvor ofte der skal foretages en fortsat vurdering af, om
en strafperiode skal opretholdes. Det er bekymrende set i lyset af, at
der er vide rammer for tidsperioden for en skærpet strafperiode. I
10
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark s. 282.
Side 49 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0050.png
lovforslaget beskrives f.eks. et scenarie, hvor der ikke er nogen
maksimal tidsmæssig afgrænsning for en skærpet strafperiode.
Dette skal sammenholdes med, at en strafperiode må anses for
særdeles indgribende, fordi den omfatter hele landet og ikke en
afgrænset geografisk zone.
I den forbindelse skal instituttet også bemærke, at indgreb i
ytringsfriheden i form af strafbestemmelser kan have afsmittende
negative virkninger på i øvrigt lovlige ytringer (’chilling effect’) og
dermed komme til af afholde borgere fra at fremsætte lovlige ytringer.
Dette kan særligt være tilfældet, hvis bestemmelsen efterlader tvivl om
sit anvendelsesområde og derfor ikke sikrer tilstrækkelig
forudsigelighed for den enkelte borger til at indrette sig efter loven.
11
Derudover kan der alene ske en prøvelse af beslutningens lovlighed i
forbindelse med domstolenes behandling af en konkret straffesag for
en hadforbrydelse.
Det bør derfor præciseres i lovforslaget, hvor ofte Rigspolitiet skal
vurdere om en strafperiode skal opretholdes.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i
lovforslaget, hvor ofte en vurdering om en fortsat opretholdelse
af en strafperiode skal finde sted.
5. POLITIETS REGISTRERING AF HADFORBRYDELSER
Det fremgår af lovforslaget, at politiet eller Rigspolitiet i vurderingen af,
om der skal etableres en strafzone eller strafperiode, bl.a. kan lægge
vægt på en konstateret stigning i antallet af anmeldelser.
Der er imidlertid meget stor på forskel på omfanget af oplevede
hadforbrydelser og antallet af hadforbrydelsessager, der registreres i
politiets systemer.
12
Ved anmeldelse af en forbrydelse har politiet ikke pligt til at registrere,
om offeret mener at have været udsat for en hadforbrydelse. Der er
derfor risiko for, at sager registreres som almindelige forbrydelser uden
hadmotiv.
13
I andre lande som f.eks. England registreres en hadforbrydelse, hvis
offeret eller enhver anden oplever, at de selv eller en anden er blevet
udsat for en forbrydelse på grund af had eller fjendtlighed, som skyldes
offerets race, religion, seksuelle orientering, handicap eller
transkønnethed. I Sverige skal politiet, i forbindelse med at der optages
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, s. 531.
Institut for Menneskerettigheder, ’Registrering af hadforbrydelser skal styrkes’, analysenotat
fra januar 2023, s. 3:
Registrering af hadforbrydelser skal styrkes. Notat, januar 2023_0.pdf
13
Institut for Menneskerettigheder, ’Registrering af hadforbrydelser skal styrkes’, analysenotat
fra januar 2023, s. 3:
Registrering af hadforbrydelser skal styrkes. Notat, januar 2023_0.pdf
11
12
Side 50 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
rapport ved anmeldelse, angive, hvorvidt der kan være tale om en
potentiel hadforbrydelse.
Det er instituttets vurdering, at politiet vil have bedre mulighed for at
observere en stigning af i kriminalitetsbilledet, og at dermed vil kunne
ske en mere effektiv retsforfølgning af hadforbrydelser, hvis
registreringen af hadforbrydelser sker på baggrund af den forurettedes
angivelse af, om der er tale om en hadforbrydelse.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Rigspolitiet får
pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når
en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.
6. AFSKAFFELSE AF TCO-LOVENS KRAV OM RETSKENDELSE
Håndtering af ulovligt indhold under TCO-direktivet og TCO-loven
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold (TCO-loven) blev vedtaget i 2022
med henblik på at supplerede Europa-Parlamentets og Rådet
forordning nr. 2021/784 om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold (TCO-forordningen). Forordningen giver
medlemsstaternes kompetente myndigheder mulighed for at udstede
påbud til hostingtjenesteydere om, at de inden for 1 time fra
modtagelse af påbuddet skal fjerne eller deaktivere terrorrelateret
indhold.
Det følger af TCO-lovens § 4, stk. 1, at påbud efter TCO-forordningens
artikel 3, stk. 1, og underretninger efter TCO-lovens § 3, stk. 1, træffes
af Rigspolitiet efter rettens kendelse.
Det følger imidlertid af TCO-lovens § 4, stk. 3, at såfremt tidsfristen på 1
time i hold til TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, ikke kan overholdes,
dersom retskendelse skal afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning
om udstedelse af påbud uden forudgående kendelse. I så fald skal
Rigspolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra underrettelse
om påbuddet forelægge sagen for retten.
Fjernelse eller deaktivering af online indhold kan udgøre et alvorligt
indgreb i de grundlæggende rettigheder
Institut for Menneskerettigheder bemærker indledningsvist, at fjernelse
eller deaktivering af online indhold kan udgøre et alvorligt indgreb i
ytrings- og informationsfriheden efter EMRK artikel 10 og artikel 11 i
EU-chartret, særligt hvor indholdet er af samfundsmæssig interesse og
bidrager til den offentlige debat.
Side 51 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0052.png
Ytrings- og informationsfriheden er som tidligere nævnt særlig
fundamental i et demokratisk samfund. Det er derfor afgørende, at
ethvert indgreb i rettigheden er nødvendigt og proportionalt.
Retskendelse som stærk retsgaranti mod vilkårlig magtanvendelse og
magtmisbrug
Justitsministeriet foreslår at afskaffe det danske særkrav om
retskendelse i henhold til TCO-lovens § 4, stk. 1.
Dette begrundes dels med, at kravet om – forudgående – retskendelse
som altovervejende hovedregel alligevel altid bør fraviges i relation til
underretninger efter TCO-forordningens artikel 4, stk. 1, og at TCO-
forordningen i øvrigt indeholder fyldestgørende regler om klage-
muligheder og retsgarantier, dels at de tidsmæssige og administrative
byrder, der er forbundet med kravet om retskendelse, vurderes at have
været medvirkende til, at Danmark endnu ikke har anvendt TCO-loven.
Med hensyn til det forhold, at kravet om – forudgående – retskendelse
alligevel altid bør fraviges i underretningssituationerne henset til de
tidsmæssige krav efter TCO-forordningen, bemærker instituttet, at
dette ikke fratager Rigspolitiet en pligt til – efterfølgende – at indbringe
påbuddet for domstolene, jf. TCO-lovens § 4, stk. 3.
Domstolene vil derfor altid – forud for eller efterfølgende – blive
forelagt spørgsmålet om, hvorvidt påbuddet overholder forordningens
bestemmelser, og dermed spørgsmålet om, hvorvidt indgrebet i de
grundlæggende rettigheder er nødvendigt og proportionalt, uanset om
der gøres brug af de øvrige klagemuligheder efter TCO-forordningen.
En domstols eller en uafhængig administrativ myndigheds kontrol af
indgreb i de grundlæggende rettigheder udgør en stærk og effektiv
retsgaranti mod vilkårlighed og magtmisbrug, særligt hvor den
myndighed, der foretager indgrebet, er tillagt skønsbeføjelser.
Af samme grund ledsages adgangen til at blokere hjemmesider med
terrorrelateret indhold i henhold til Retsplejelovens § 791 d ligeledes af
et krav om retskendelse. Dette gjorde instituttet også gældende i sit
høringssvar over udkast til det oprindelige forslag til TCO-lov og
anbefalede derfor at indføre krav om retskendelse.
14
Instituttet anbefalede også at udpege en anden kompetent myndighed
end Rigspolitiet, henset til at Rigspolitiet på grund af sit organisatoriske
Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af 17. marts 2022 over udkast til TCO-loven,
tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/files/media/document/H%C3%B8ringssvar%20over%20udkast%20til%
20forslag%20til%20lov%20om%20supplerende%20bestemmelser%20til%20forordningen%20o
m%20h%C3%A5ndtering%20af%20udbredelsen%20af%20terrorrelateret%20indhold%20online
%20%28TCO-loven%29.pdf.
14
Side 52 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0053.png
tilhørsforhold til Justitsministeriet ikke kunne anses for tilstrækkelig
uafhængig i TCO-forordningens forstand. Også i det lys repræsenterer
domstolskontrollen en vigtig uafhængig kontrol af udøvende magt.
I forhold til de administrative og tidsmæssige byrder forbundet med
kravet om retskendelse, som, Justitsministeriet vurderer, bl.a. er årsag
til, at Danmark endnu ikke har anvendt TCO-loven, noterer instituttet,
at Justitsministeriet selv anfører, at Danmark har anvendt såkaldte
”referrals”. PET’s Internet Referral Unit (PET IRU), som har til opgave at
identificere og modvirke udbredelsen af terrorrelateret indhold online,
har angiveligt gode samarbejdserfaringer med ”hovedparten af
hostingtjenesteydere” i forhold til at imødekomme indberetninger.
Selvom Justitsministeriet bemærker, at ikke alle referrals
imødekommes, og at visse hostingtjenesteydere alene efterkommer
påbud, må de omtalte administrative og tidsmæssige byrder – henset til
at hovedparten efterkommer PET IRU’s referrals – alene påhvile
Rigspolitiet og domstolene i et fåtal af sagerne.
Til slut gentager instituttet, at fjernelse eller deaktivering af online
indhold af samfundsmæssig interesse udgør et alvorligt indgreb i
grundlæggende rettigheder. For at sikre, at påbud herom opfylder
betingelserne efter TCO-forordningen, vurderer Institut for
Menneskerettigheder det er vigtigt, at spørgsmålet bliver forelagt
retten.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at kravet om
retskendelse i TCO-loven fastholdes.
7. BEHOV FOR EVALUERING AF LOVÆNDRINGERNE
Det fremgår af lovforslaget, at straffeloven i dag ikke indeholder
bestemmelser, som indebærer, at politiet kan beslutte, at straffen for
lovovertrædelser i visse tilfælde skærpes i en tidsperiode som efter den
foreslåede straffelovsbestemmelse § 81f.
Bestemmelser om skærpede strafzoner findes i gældende ret, jf. f.eks.
politilovens § 6 a, stk. 1.
15
Dog adskiller den foreslåede bestemmelse
om udpegning af skærpet strafzone efter § 6 a, stk. 2, 3. pkt. sig fra
gældende bestemmelser ved, at en strafzone kan etableres på
baggrund af en politifaglig vurdering om en
forventning
til et
kriminalitetsbillede som følge af en forestående begivenhed.
Disse lovændringer har Institut for Menneskerettigheder tidligere haft bemærkninger til:
Høring over udkast til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (initiativer mod
parallelsamfund), 14. september 2018,
https://menneskeret.dk/files/09_september_18/hoeringssvar_vedr._lov_om_aendring_af_straf
feloven_pasloven_og_politiloven_initiativer_mod_parallelsamfund.pdf
15
Side 53 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
I dag indeholder politiloven heller ikke bestemmelser, som indebærer
en mulig fastsættelse af en skærpet strafperiode, som den foreslåede §
6 f gør.
I lyset af, at der er tale om nye foranstaltninger i dansk ret, er det
instituttets vurdering, at anvendelsen af de foreslåede bestemmelser
bør evalueres efter en kortere tidsperiode, herunder om reglerne har
haft den tilsigtede effekt.
I en evaluering bør det indgå, hvorvidt anvendelsen har været saglig og
proportional og med blik for bekæmpelse af hadforbrydelser mod alle
beskyttede grupper omfattet af straffelovens § 81, nr. 6 og § 266b. Det
bør endvidere indgå, om reglerne om strafzone og strafperiode har haft
en utilsigtet ’chilling’ effekt på lovlige ytringer, herunder eksempelvis
deltagelse i demonstrationer og samfundsdebatten.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
i lovudkastet tilføjer, at der om 2 år laves en evaluering af de
foreslåede bestemmelser i straffeloven § 81f, politilovens § 6 f
og § 6 a, stk. 2, 3. pkt.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
NATIONAL CHEF
Side 54 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0055.png
INTACT DENMARK
Forening mod børneomskæring
Paltholmterrasserne 57 D
3520 Farum
+45 71 99 21 59
[email protected]
intactdenmark.dk
@intactdenmark
29. oktober 2024
Høringssvar
Høringssvar vedrørende:
Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (gennemførelse af dele af aftalen
om en styrket indsats mod antisemitisme)
Da Loven (herefter Lovforslaget) bygger på Aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme (herefter
Aftalen), forholder dette høringssvar sig til begge.
Retten til at kritisere ideologier, nationer og politik udfordres
Aftalen afviger fra regeringens Handlingsplan mod antisemitisme fra januar 2022, hvori det udtrykkeligt
hedder: ‟I Danmark har vi en lang og vigtig tradition for at sætte ytringsfriheden højt. Den tradition skal vi
holde fast i. Derfor skal det fortsat være tilladt at kritisere staten Israel - og i øvrigt alle andre stater - hvis
man er uenig i disse staters handlinger. Det skal også fortsat være legalt at fremsætte kritik af den jødiske
religion, ligesom andre religioner kan kritiseres.”
>> Intact Denmark opfordrer til, at Aftalen reformuleres med henblik på at stå værn om ytringsfriheden.
Staten politiserer forskningsmidler
Med den nye Aftale gives der midler til forskning i ‟’den nye antisemitisme’, hvor antisemitisme genereres
ud fra en foragt for staten Israel”. Konkret må konflukten ikke ‟udnyttes til at sætte spørgsmålstegn ved
staten Israels eksistensberettigelse”.
Det er bekymrende, hvis denne nye forståelse vil gøre stater, og ikke som hidtil personer, til ofre for
uacceptable hadefulde manifestationer. Det vil indebære en indskrænkning i ytringsfriheden og retten til
frit at debattere international politik, selv hvis en sådan udtrykt kritik eller foragt for en stat betragtes som
en ikke-strafbar manifestation, der skal registreres.
>> Intact Denmark opfordrer til, at regeringen uddeler midler til forskning i hadtale og anden diskrimination
uden på forhånd at prioritere én særlig gruppe.
Staten læner sig op ad en politiseret definition af antisemitisme
For både den gamle Handlingsplan og den nye Aftale gælder, at de tager udgangspunkt i definitionen af
antisemitisme fra International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) frem for The Jerusalem
Declaration on Antisemitism’s definition, der langt klarere skelner mellem antisemitisme og kritik af Israel.
Intact Denmark. Stop omskæring og anden kønskirurgi på raske børn, uanset køn, kultur og religion. Man skærer da ikke i raske børn.
Side 55 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0056.png
Hvor fx IHRA-definitionen har dette som eksempel på antisemitisme: ‟Nægte det jødiske folk dets ret til
selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde, at staten Israels eksistens er et udslag af racistiske ambitioner,” har
Jerusalem-deklarationen: ‟Denying the right of Jews in the State of Israel to exist and flourish, collectively
and individually, as Jews, in accordance with the principle of equality.” I sidstnævnte citat er fokus på jøder
i
Israel, ikke på staten.
IHRA-definitionen er for nyligt blevet kritiseret af FN’s specialrapportør for ytringsfrihed i dennes rapport
Global threats to freedom of expression arising from the conflict in Gaza.
Det hedder bl.a.:
“The overly broad and vague definition of antisemitism offered by the “working definition” is harmful
because it can lead to wrongful accusations and damage reputations, distort statistics on antisemitic
incidents and divert attention from addressing the real causes of antisemitism. Second, it does not include
the element of incitement, as required for prohibition of speech under [ICCPR] article 20 (2) of the
Covenant. Third, its “illustrative examples” deal not only with the impact of speech on individuals but also
on Israel, which contravenes international human rights law and in particular the right to freedom of
expression, which permits criticism of all States. Fourth, it is unnecessary as there are universally accepted
international standards to address racial and religious hatred, including antisemitism.”
>> Intact Denmark opfordrer til at regeringen fremover benytter Jerusalemsdeklarationens definition af
antisemitisme.
Aftalen begrænser forsamlingsfriheden
Ved demonstrationer anvendes plakater og slagord, hvis budskaber potentielt kan overtræde § 266b i
Straffeloven.
Det bør understreges, at kun budskaber, der direkte truer, forhåner eller nedværdiger en
konkret gruppe af personer og ikke stater, vil kunne straffes; usikkerhed om kriterierne for strafbarhed i
forhold til sådanne ytringer under demonstrationer vil kunne få den virkning, at personer, der sympatiserer
med en demonstrations formål, viger tilbage fra at deltage. Ligesom ytringsfriheden fortjener en særlig
grad af beskyttelse, gør det samme sig gældende for forsamlingsfriheden.
>>
Intact Denmark opfordrer til at regeringen i udstrakt grad beskytter forsamlingsfriheden og afstår fra at
bistå ved eller lovliggøre registrering af borgere, der benytter deres Grundlovs- og konventionssikrede ret til
ytrings- og forsamlingsfrihed.
Regeringen gør en interesseorganisation til den tredje statsmagt
I Aftalen nævnes i forbindelse med monitorering og registrering af antisemitiske hændelser, at der skal
ydes økonomisk støtte til, at Det Jødiske Samfunds Center for Afdeling for Kortlægning og Videndeling af
Antisemitiske Hændelser (AKVAH) kan monitorere og føre dialog med onlineplatforme om fjernelse af
indhold, som AKVAH opfatter som antisemitisk.
Det betyder reelt, at man giver interesseorganisationen AKVAH magten til at definere politiske
modstanderes ytringer som antisemitiske og få disse fjernet fra offentligt tilgængelige platforme. Dette er
potentielt en alvorlig indskrænkelse af ytringsfriheden.
Konklusionen må være, at staten med disse initiativer uddelegerer sin myndighedsforpligtelse til en
partshaver, med de alvorlige risici, som det indebærer.
Intact Denmark. Stop omskæring og anden kønskirurgi på raske børn, uanset køn, kultur og religion. Man skærer da ikke i raske børn.
Side 56 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0057.png
Registreringer kan vise sig ikke at være retvisende i forhold til den enkelte registrerede gernings eller
ytrings faktiske karakter af hadefuld manifestation, i dette tilfælde som udtryk for antisemitisme. En
registreret ytring kan kritiseres for at være taget ud af kontekst, for at være fejlfortolket, og registreringen
kan være egentligt injurierende. Det bliver specielt et problem, når offentlige myndigheder eller medier
anvender disse interesseorganisationers egne registre, i dette tilfælde AKVAH’s, som gyldige statistiske data
uden nogen form for uafhængig vurdering.
Hvis AKVAH alene tildeles myndighed til at registrere antisemitiske hændelser uden nogen form for
uafhængig faglig vurdering, risikerer man både, at personer anklages for antisemitisme uretmæssigt, og at
online indhold fjernes med tilsvarende mangelfuld begrundelse.
>>
Intact Denmark opfordrer til, at regeringen overlader til domstolene at vurdere, hvorvidt ytringer er
hadtale, antisemitisme eller på anden måde diskrimination og lader disse sanktionere derefter. Retsstater
lader ikke private partshavere sanktionere ytringer.
Regeringen indskrænker underviseres metodefrihed
Da antisemitisme i høj grad har fundet sted historisk, er en styrket indsats for bedre undervisning om jødisk
historie og antisemitisme et godt initiativ.
Det er dog betænkeligt, hvis Jødisk Informationscenter tildeles en særlig prioriteret rolle ved udvikling af
undervisningsmateriale, der indskrænker undervisernes metodefrihed.
>> Intact Denmark opfordrer til, at regeringen udviser respekt for undervisningssektorens traditionsrige ret
til metodefrihed.
Regeringen svækker borgernes retssikkerhed
Regeringen foreslår at afskaffe kravet om en retskendelse forud for fjernelse af ‟terrorrelateret indhold” fra
internettet. Det er begrundet i, at dette skal ske inden for 24 timer ifølge EU’s CTO-forordning, som loven
udspringer af, og at den frist i praksis ikke er mulig at overholde. Uanset om kritikken skal rettes mod dette
lovforslag eller mod CTO-forordningen, forbliver det en svækkelse af retssikkerheden ved sager om
ytringsfrihed, at der ikke skal foreligge en retskendelse.
>> Intact Denmark opfordrer til, at evt. fjernelse af terrorrelateret materiale i overensstemmelse med
Grundlov og konventioner altid efterprøves ved en domstol indenfor en periode 24 timer efter fjernelsen af
materialet mhp. beskyttelse af borgernes retssikkerhed og ytringsfrihed.
Intact Denmarks særlige fokus
Intact Denmark er en forening, ‟der har til formål at sikre ethvert menneskes grundlæggende ret til at
bestemme over egen krop med særligt fokus på omskæring og anden ikke-medicinsk kønskirurgi på børn og
voksne, der ikke har givet eller er i stand til at give kompetent informeret samtykke” (Vedtægter, § 2).
Intact Denmark har siden stiftelsen i 2013 arbejdet for at oplyse om omskæring og har som sådan været en
aktiv drivkraft i debatten om omskæring.
Foreningen stillede i 2018 et borgerforslag om en 18-års aldersgrænse for omskæring af raske børn, der fik
over de krævede 50.000 underskrifter; meningsmålinger viste, at et overvældende flertal af befolkningen
Intact Denmark. Stop omskæring og anden kønskirurgi på raske børn, uanset køn, kultur og religion. Man skærer da ikke i raske børn.
Side 57 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0058.png
bakkede op om en sådan mindstealder. Lovforslaget blev ikke desto mindre forkastet i Folketinget den 18.
maj 2021.
I Danmark udføres ikke-medicinsk omskæring hovedsageligt blandt familier med muslimsk baggrund.
Formentlig færre end tyve af det samlede antal ikke-medicinske omskæringer af drenge, der udgør omkring
3.000 årligt, udføres blandt familier med jødisk baggrund. Ikke desto mindre har det politiske fokus i denne
debat udelukkende været på de danske jøder.
Igennem hele denne proces er kritik af omskæring af raske børn jævnligt blevet mødt med beskyldninger
om antisemitisme fra jødiske enkeltpersoner og fra Det Jødiske Samfund. Beskyldningerne har typisk været
rettet mod formuleringer eller billeder på de sociale medier. Nogle af disse meddelelser er registreret af
AKVAH som antisemitiske hændelser. Størstedelen af disse anklager er efter vores skøn urimelige i forhold
til en saglig definition af antisemitisme. Faktisk bidrager de mange anklager til at udvande begrebet
antisemitisme, hvilket historisk og fremadrettet er stærkt bekymrende.
Vores engagement i forhold til Aftalen og Lovforslaget er derfor at sikre, at den fremtidige registrering af
hadefulde ytringer og manifestationer, de være sig racistiske, antisemitiske, homofobiske eller tilsvarende,
underkastes ekstern, faglig og objektiv vurdering af personer, der er uafhængigt af de
interesseorganisationer, der organiserer de ramte minoriteter og foretager registreringerne.
Relevante kilder
IHRA arbejdsdefinition
https://holocaustremembrance.com/resources/ihras-arbejdsdefinition-antisemitisme
Jerusalem-deklarationen
https://jerusalemdeclaration.org/
Rapport FN specialrapportør for ytringsfrihed
https://documents.un.org/doc/undoc/gen/n24/247/88/pdf/n2424788.pdf
Med venlig hilsen
Lena Nyhus, forkvinde & Mikael Aktor, næstformand
Intact Denmark. Stop omskæring og anden kønskirurgi på raske børn, uanset køn, kultur og religion. Man skærer da ikke i raske børn.
Side 58 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0059.png
IT-Politisk Forening
Web:
www.itpol.dk
Email:
[email protected]
1. november 2024
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af straffeloven, lov
om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser
til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket
indsats mod antisemitisme) (sagsnr. 2024-04387)
IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til lovforslagets § 3 om ændringer af lov om
supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online (TCO-loven).
Lovforslaget ophæver kravet om forudgående domstolskontrol ved udstedelse af påbud om fjernelse
af terrorrelateret indhold online, jf. artikel 3 i TCO-forordningen. Denne domstolskontrol blev
indført via et ændringsforslag fra oppositionen til L 166 i folketingsåret 2021-22. Den daværende S-
regering ønskede i 2022, at Rigspolitiet skulle kunne forlange indhold fjernet fra internettet via
TCO-forordningen uden forudgående domstolskontrol.
Fremover vil der alene være domstolskontrol af påbud om fjernelse af indhold, hvis enten
hostingtjenesteyderen eller indholdsleverandøren aktivt vælger at indbringe sagen for domstolene
via de civilprocessuelle regler. Det vil være både dyrt og besværligt, og vil formentlig kun ske i
ganske begrænset omfang.
Det var glædeligt, at et flertal i Folketinget i 2022 valgte at beskytte borgernes ytringsfrihed mod
vilkårlig censur fra administrative myndigheder. Det var en sjælden sejr for vores frihedsrettigheder
i en tid, hvor statens overvågning og magtbeføjelser over for borgerne konstant øges, og hvor
uafhængige kontrolmekanismer for statens magtudøvelse løbende udvandes eller helt afskaffes.
Det er tilsvarende tragisk og under al kritik, at Justitsministeriet efter blot to år foreslår at afskaffe
kravet om forudgående retskendelse med den begrundelse, at domstolskontrol er for besværligt for
politiet. Dermed bliver det for første gang i dansk ret muligt for politiet at censurere borgernes
ytringer med et simpelt administrativt påbud rettet mod et socialt medie eller en anden
hostingtjenesteyder.
Lovforslagets formelle begrundelse for at afskaffe domstolskontrollen
Ligesom de fleste andre EU-lande har Danmark overhovedet ikke anvendt TCO-forordningen til at
udstede påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold. De danske kompetente myndigheder (først og
Side 59 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0060.png
fremmest Rigspolitiet) har desuden ignoreret forpligtelsen i artikel 8 af TCO-forordningen om at
offentliggøre årlige gennemsigtighedsrapporter for 2022 og 2023 om deres aktiviteter i henhold til
forordningen. Det vidner om en meget lav interesse for TCO-forordningen fra dansk side.
Den lave danske interesse kan ikke med rimelighed tilskrives det danske krav om forudgående
dommerkendelse, fordi der heller ikke er udstedt påbud i hovedparten af de EU-lande, hvor enten
politiet eller anklagemyndigheden kan udstede påbud uden forudgående domstolskontrol. Ifølge
Kommissionens rapport om gennemførelsen af TCO-forordningen [COM(2024) 64 final] har kun 6
EU-lande brugt muligheden for at udstede påbud om fjernelse per 31. december 2023.
På trods af dette anføres det i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2, at ”det danske
særkrav om forudgående retskendelse giver tidsmæssige og administrative udfordringer for
myndighederne, og at byrderne forbundet hermed bl.a. vurderes at være en medvirkende årsag til, at
Danmark endnu ikke har anvendt TCO-forordningen.”
Disse tidsmæssige og administrative udfordringer er ikke nærmere uddybet i lovforslagets
bemærkninger, hvilket nok også bliver vanskeligt, når Rigspolitiet som nævnt ikke har udstedt et
eneste påbud om fjernelse.
Der er krav om retskendelse ved blokering af hjemmesider (retsplejelovens § 791 d), indgreb i
meddelelseshemmeligheden og en række andre tvangsindgreb fra politiets side. Kravet om
retskendelse er ikke til hinder for, at Danmark har et meget stort antal telefonaflytninger
sammenlignet med andre lande. Teledata indhentes på systematisk basis i alle mulige og umulige
sager med retskendelse. Politiet har blokeret hjemmesider med retskendelse, men for påbud om
fjernelse af indhold på sociale medier er kravet om retskendelse en så stor byrde, at politiet ikke kan
bruge TCO-forordningen? Den forklaring giver ingen mening.
Det er i øvrigt særdeles bekymrende, at Justitsministeriet foreslår domstolskontrollen afskaffet med
den begrundelse, at det er for besværligt for politiet. Uafhængig kontrol med udøvelsen af
myndighedernes magtbeføjelser vil altid skabe ekstra arbejde – det kan ikke være anderledes. Den
uafhængige kontrol er vigtig for borgernes retssikkerhed, og for at sikre legitimiteten af statens
magtudøvelse i et demokratisk samfund baseret på retsstatsprincippet.
Det forhold, at det er besværligt for politiet at censurere borgernes ytringer på sociale medier, bør i
sig selv betragtes som en væsentlig praktisk retsgaranti, der via nødvendigheden af prioritering hos
politiet kan medvirke til at begrænse brugen af det vidtgående indgreb til de mest alvorlige sager.
Folketinget kan blive nødt til at ændre TCO-loven igen om få år
TCO-forordningen stiller ikke direkte krav om, at påbud om fjernelse skal udstedes af domstole
eller uafhængige administrative myndigheder. Efter EU-Domstolens retspraksis har
medlemsstaterne imidlertid pligt til at gennemføre EU-lovgivning på en måde, som sikrer fuld
respekt for grundlæggende rettigheder, jf. eksempelvis præmis 87 i C-817/19.
IT-Politisk Forening vil i den forbindelse henvise til en afgørelse af 18. juni 2020 (Nr.
2020-801
DC)
fra Forfatningsrådet i Frankrig, hvor en bestemmelse i den franske Avia-lov, der gav
Side 60 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
administrative myndigheder mulighed for at udstede påbud om fjernelse af bl.a. terrorrelateret
indhold med en tidsfrist på en time, blev underkendt. Ifølge præmisserne i Forfatningsrådets
afgørelse var der i Avia-loven tale om et ikke-proportionalt indgreb i retten til ytringsfrihed, fordi
fastlæggelse af hvilket indhold (ytringer) der er ulovligt kan foretages alene af en administrativ
myndighed, og fordi den korte tidsfrist for fjernelse på en time ikke gav mulighed for
domstolskontrol med opsættende virkning.
TCO-forordningen har samme korte tidsfrist for at reagere på et påbud som den franske Avia-lov
(en time). Efter IT-Politisk Forenings opfattelse er det derfor nødvendigt, at påbuddet udstedes af en
uafhængig domstol for at sikre, at indgrebet i ytringsfriheden er proportionalt.
I Frankrig har en række civilsamfundsorganisationer anført af La Quadrature du Net indgivet en
klage ved den øverste administrative domstol, Conseil d’État, mod den nationale gennemførelse af
TCO-forordningen (uden domstolskontrol).
Det må forventes, at spørgsmålet om domstolskontrol i TCO-forordningen bliver forelagt EU-
Domstolen til præjudiciel afgørelse. Hvis EU-Domstolen fortolker Charter om Grundlæggende
Rettigheder således, at påbud om fjernelse af ytringer på internettet kun kan udstedes af uafhængige
domstole, vil denne fortolkning af TCO-forordningen være bindende for alle medlemsstater.
Hvis den franske sag forelægges EU-Domstolen og får det forventede udfald, jf. den tidligere
afgørelse fra Forfatningsrådet i Frankrig, vil Folketinget være nødt til at ændre den danske TCO-lov
igen (og genindføre det krav om retskendelse, som nu foreslås afskaffet).
På denne baggrund vil IT-Politisk Forening anbefale, at overvejelser om en eventuel afskaffelse af
det danske krav om forudgående retskendelse i TCO-forordningen udskydes indtil EU-Domstolen
har haft lejlighed til at vurdere TCO-forordningens forenelighed med Charter om Grundlæggende
Rettigheder.
Ytringsfriheden og grundlovens § 77
Påbud om at fjerne indhold fra internettet udgør et vidtgående indgreb i retten til ytringsfrihed. En
sådan afgørelse bør efter IT-Politisk Forenings principielle opfattelse træffes af en uafhængig
domstol, ikke af en administrativ myndighed.
Der er i dansk ret tradition for, at så vidtgående indgreb som nedlæggelse af forbud mod
offentliggørelse af ytringer (der kan sammenlignes med påbud om fjernelse) sker med forudgående
domstolskontrol. I retsplejelovens § 791 d kan blokering af en hjemmeside kun ske efter
forudgående retskendelse (eller i visse tilfælde med efterfølgende retskendelse, såfremt øjemedet
forspildes ved at vente på en retskendelse). I den kommenterede høringsoversigt for L 192,
folketingsåret 2016-17 fremhæver Justitsministeriet netop kravet om forudgående retskendelse for
at sikre, at indgrebet med blokering af hjemmesider er proportionalt.
Justitsministeriet har tidligere udtalt, at en model for blokering af hjemmesider med
myndighedspåbud uden krav om retskendelse ville give anledning til overvejelser i forhold til
Side 61 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
grundlovens § 77. Der henvises til skatteministerens kommentar til en henvendelse fra
Teleindustrien i bilag 11 til lovforslag L 202 (spilleloven) i folketingsåret 2009-10.
Lovforslaget indeholder ingen redegørelse for, at påbud om fjernelse udstedt af administrative
myndigheder (Rigspolitiet) er foreneligt med grundlovens § 77. Baseret på Justitsministeriets
tidligere vurderinger i forbindelse med spilleloven i 2010 må dette have formodningen imod sig.
Efterfølgende domstolskontrol via civilprocessuelle regler
Hvis lovforslaget gennemføres, vil Rigspolitiets påbud om fjernelse kun bliver underkastet en
uafhængig domstolskontrol, hvis enten hostingtjenesteyderen eller indholdsleverandøren anlægger
en retssag mod Rigspolitiet med påstand om at omgøre påbuddet.
Som Advokatrådet bemærker i deres høringssvar til L 166 (TCO-loven) i folketingsåret 2021-22 vil
denne efterfølgende domstolskontrol ”kun kunne ske efter de almindelige civilprocessuelle regler,
hvilket vil være besværligt og omkostningstungt.” Advokatrådet anbefalede derfor i stedet en
ordning med forudgående retskendelse, som det kendes for blokering af hjemmesider i
retsplejelovens § 791 d.
Der er således en meget stor forskel på domstolskontrollen under den gældende TCO-lov og efter
de kommende ændringer. Under gældende lov er der garanti for forudgående domstolskontrol i alle
tilfælde, når Rigspolitiet ønsker at udstede et påbud om fjernelse. Fremover er der kun efterfølgende
domstolskontrol for de personer, som har både økonomiske ressourcer og tålmodighed til selv at
anlægge en civil retssag mod Rigspolitiet.
Med de aktuelle sagsbehandlingstider ved domstolene for civile sager vil der i praksis antageligt gå
meget lang tid inden domstolene overhovedet kommer til at tage stilling til et påbud fra Rigspolitiet
om at fjerne et indlæg på sociale medier. På det tidspunkt kan indholdet, der blev fjernet, meget vel
være uaktuelt.
Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kræver, at adgangen til
retsmidler skal være effektiv både i henhold til loven og i praksis, således at der er mulighed for at
forhindre den påståede krænkelse af rettigheder sikret af EMRK eller få bragt krænkelsen til ophør,
jf. præmis 65 i Kablis v. Russia (sagerne 48310/16 og 59663/17). I Kablis v. Russia anfører EMD i
præmis 96, at det skal være muligt at få en domstolsafgørelse vedr. et påbud om fjernelse inden
indholdet bliver uaktuelt.
Omgørelse af Rigspolitiets påbud om fjernelse ved en efterfølgende domstolsprøvelse vil ikke
udgøre et effektivt retsmiddel, hvis indholdet er blevet uaktuelt på det tidspunkt, hvor det eventuelt
kan genindsættes efter en domstolsafgørelse. I konkrete tilfælde kan der være meget specifikke
(korte) tidsfrister for indholdets aktualitet, som gør det nødvendigt at have mulighed for en
domstolsafgørelse inden for få dage fra modtagelsen af Rigspolitiets påbud. Det er ikke muligt for
IT-Politisk Forening at vurdere, om de danske domstole i deres nuværende generelt pressede
ressourcemæssige situation vil kunne leve op til sådanne krav vedr. sagsbehandlingstider.
Side 62 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Ifølge artikel 9, stk. 3 i TCO-forordningen skal medlemsstaterne fastsætte effektive procedurer for
udøvelsen af adgangen til effektive retsmidler. Hvis disse procedurer efter lovforslagets vedtagelse
alene består i den generelle adgang til at kunne anlægge en sag mod Rigspolitiet efter de
almindelige civilprocessuelle regler, forekommer det tvivlsomt, om den danske gennemførelse af
TCO-forordningen reelt overholder kravene om adgang til effektive retsmidler i TCO-forordningens
artikel 9 og artikel 47 i Charter om Grundlæggende Rettigheder.
TCO-forordningens artikel 13, stk. 2 i den aktuelle politiske kontekst
Ifølge TCO-forordningens artikel 13, stk. 2 må kompetente myndigheder ikke søge eller modtage
instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 12,
stk. 1, herunder udstedelse af påbud om fjernelse af indhold.
Rigspolitiet er organisatorisk underlagt Justitsministeriet, og den politiske indblanding i udførelsen
af politiet opgaver, ofte på ganske detaljeret niveau, synes at være vokset betydeligt i de senere år.
Efter 7. oktober 2023 har der været en betydelig politisk interesse for sager vedr. billigelse af
terrorhandlinger (straffelovens § 136, stk. 2), og justitsministeren har offentligt udtalt sig om
konkrete sager, som er anmeldt til politiet og potentielt er under efterforskning.
TCO-lovens § 2, stk. 2 gentager kravet om uafhængighed ved udførelsen af opgaver i henhold til
TCO-forordningen, men det er selvsagt ingen garanti for, at dette også efterleves i praksis. Der er
reelt ingen mulighed for at føre kontrol med dette, hverken af uafhængige tilsynsmyndigheder eller
Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen.
Den tætte forbindelse mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet, både organisatorisk og i den
praktiske udførelse af politiets opgaver og prioriteringer, er for IT-Politisk Forening endnu en grund
til, at påbud om fjernelse skal ske efter forudgående retskendelse. Kun den model (ordningen i dag)
kan garantere overholdelse af kravene i TCO-forordningens artikel 13, stk. 2. Dette argument er
endnu mere tungtvejende i 2024 end i 2022, da TCO-loven blev vedtaget.
Med den politiske aftale af 25. juni 2024 bliver TCO-forordningen inddraget i en politisk kontekst,
hvor regeringen og Folketingets partier ønsker en styrket indsats mod antisemitisme, herunder
antisemitisme som i aftalen kobles til de folkelige protester mod staten Israels voldsomme og
åbenlyst uproportionale militære magtanvendelse i Gaza efter den 7. oktober 2023. Den politiske
aftale omtaler direkte ”den nye antisemitisme”, hvor antisemitisme genereres ud fra en foragt for
staten Israel, samt i antisemitisme på online platforme, herunder sociale medier. Det er formentlig i
denne sammenhæng, at de styrkede muligheder for at anvende TCO-forordningen kommer i spil.
Ifølge Kommissionens rapport om gennemførelsen af TCO-forordningen [COM(2024) 64 final] er
70% af samtlige påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold i hele EU i perioden 7. juni 2022 til
31. december 2023 udstedt af Tyskland efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.
Denne strukturelle skævhed i anvendelsen af TCO-forordningen giver en kraftig antydning af, at
påbud om fjernelse af de tyske myndigheder bruges ensidigt mod palæstinensiske stemmer på
sociale medier. En sådan formodning understøttes yderligere af de tyske myndigheders generelt
meget hårde kurs over for protester mod staten Israel, hvor der eksempelvis slås ned på ytringer
Side 63 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
som ”From the river to the sea, Palestine will be free”. Før 7. oktober 2023 havde Tyskland i øvrigt
ikke udstedt et eneste påbud om fjernelse (jf. de tyske gennemsigtighedsrapporter vedr. TCO-
forordningen for 2022 og 2023 sammenholdt med Kommissions rapport COM(2024) 64 final).
Lovforslagets bemærkninger fremhæver eksplicit den tyske anvendelse af TCO-forordningen, og
det vil derfor være nærliggende at antage, at regeringen forestiller sig en tilsvarende anvendelse i
Danmark, altså en anvendelse af TCO-forordningen som fokuserer på indhold på sociale medier
med forbindelse til den aktuelle konflikt i Gaza efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023.
Når øget anvendelse af TCO-forordningen indgår i den danske politiske aftale med initiativer mod
antisemitisme, og særligt med en eksplicit kobling til ”foragt for staten Israel”, er det vanskeligt at
forestille sig, at disse politiske prioriteringer ikke får konkret indflydelse på Rigspolitiets
anvendelse af TCO-forordningen som kompetent myndighed for at udstede påbud om fjernelse af
indhold på sociale medier.
Denne politiske indflydelse på Rigspolitiets fremtidige anvendelse af forordningen, hvad enten den
er direkte eller indirekte (via Rigspolitiets ”forståelse” for aktuelle politiske prioriteringer), risikerer
imidlertid at undergrave de elementer af uafhængighed og ikke-diskrimination, som TCO-
forordningens artikel 13, stk. 2 og TCO-lovens § 2, stk. 2 skal sikre.
Side 64 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0065.png
From:
Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>
Sent:
07-10-2024 09:18:28 (UTC +02)
To:
William Erik Kragh Halling <[email protected]>; £Strafferetskontoret (951s18)
<[email protected]>
Subject:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online m.v. - j. nr. 2024-04387
Til Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til” Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov
om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online m.v. - j. nr. 2024-04387”.
Med venlig hilsen
Hanne Aaskov Paroli
Chefsekretær
Jura & EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3495
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
Side 65 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0066.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10 1216 København K
E-mail:
[email protected]
&
[email protected]
Sagsnr. 2024-04387
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om
supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
(Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme)
Mellemfolkeligt Samvirke takker for muligheden for at indgive bemærkninger om udkast til lovforslag.
Vi er positive stemt overfor enhver form for bedre beskyttelse af hvilken som helst minoritetsgruppe i
samfundet. Danmark skal være et land, der stolt sikrer at alle behandles lige og ingen underlægges
diskrimination. Vi vil derfor gerne rose lovforslaget for at styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser.
Velvidende om at lovændringen udspringer specifikt fra handlingsplan- og aftale mod antisemitisme, og at
den vil komme alle minoritetsgrupper til gavn, må vi påtale at et entydigt fokus på én minoritetsgruppe øger
risiko for en øget polarisering blandt minoritetsgrupper i samfundet. Forskning viser at effektiv bekæmpelse
af antisemitisme kræver at man også aktivt bekæmper racisme. Hvis bekæmpelse af diskrimination mod én
gruppe øges frem for en samlet indsats, stiger risikoen for splid og polarisering i samfundet
1
. Det leder os til
følgende bemærkninger:
Vigtigt at tydeliggøre at lovforslaget dækker alle minoritetsgrupper
I lovforslaget nævnes Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 flere gange som en hændelse, der
kan føre til ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser, og potentielt føre til skærpede
strafzoner eller strafperioder. Det er naturligvis forståeligt taget i betragtning af at netop denne hændelse
og det efterfølgende stigende antal antisemitiske hændelser mod jøder, er udgangspunktet for lovforslaget.
Men lovforslaget har også mødt kritik for sit entydige fokus på én minoritetsgruppe frem for flere, der også
er i risiko for hadforbrydelser. I den forbindelse er det blevet forsvaret med at lovændringen også vil
beskytte fx LGBT+ personer under pride ugen eller muslimer til Eid-fejringer
2
.
•
Vi anbefaler at der i bemærkningerne til lovforslaget tilføjes flere eksempler på, hvornår det er
relevant at iværksætte strafzoner eller strafperioder med henblik på at beskytte forskellige
minoritetsgrupper. Vi vurderer at det vil øge forståelsen for, at lovforslaget vil gavne flere og
dermed mindske følelsen af splid blandt minoritetsgrupper.
1
2
Forsker: Ny antisemitisme-pakke sender signal om, at én gruppe fortjener mere beskyttelse end andre - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
Rosa Lund: Du må stadig godt kritisere Israel | Solidaritet
Side 66 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0067.png
Behov for afklaring af omfanget af antisemitisme og racisme, samt en handlingsplan mod racisme
Det stigende antal antisemitiske hændelser i Danmark efter Hamas’ terrorangreb 7. oktober sidste år er
dybt uacceptabelt. Vi tager afstand fra enhver form for hadforbrydelse og vi vil gerne kvittere for at
Folketinget handler når data afspejler et behov for øget indsats
3
.
Vi vil gerne minde om at der i denne konflikt er risiko for stigende had mod både jøder og muslimer. Der
forefindes dog ingen data om potentielt stigende had mod den muslimske befolkning. Institut for
Menneskerettigheder oplyser at der
”Siden Hamas’ angreb i Israel 7. oktober 2023 og Israels modsvar er der
blevet meldt om stærk stigning i antisemitiske hændelser og stigning i had mod muslimer i Danmark”
men
tilføjer også at
”Der foreligger endnu ingen systematiske undersøgelser eller tal på hadforbrydelser mod
muslimer i Danmark fra 2023
4
”.
Til inspiration har Norge gennemført en undersøgelse om stigende had mod jøder og muslimer siden
Hamas’ terrorangreb sidste år.
5
Derudover har Københavns Kommune i forbindelse med deres
handlingsplan mod racisme igangsat indsatser om kvalitative undersøgelser af hvordan tiden efter 7.
oktober 2023 har påvirket københavnerne med jødisk eller muslimsk baggrund. Vi så gerne at der blev
gennemført en national undersøgelse evt. i samarbejde med Analyse og Tal, der er den danske virksomhed
som har stået bag den norske undersøgelse.
Behovet for at frembringe data der ser på et muligt øget had mod muslimer efter Hamas’ terrorangreb den
7. oktober 2023 skal ses i betragtning af anden data, der bekræfter en generel stigende racisme mod den
muslimske befolkning. Over 80 % af minoritetsetniske personer har oplevet diskrimination eller fordomme
på grund af deres etniske baggrund
6
; hver fjerde elev i 6. og 9. klasse har oplevet mobning på grund af deres
etnicitet
7
: og ifølge politiets tal rammer størstedelen af de religiøst motiverede hadforbrydelser muslimer
8
.
Det skal ikke mindst ses i lyset af nyeste internationale kritik af Danmark
9
, hvor Europarådet gentager kravet
om at Danmark bør implementere en handlingsplan mod racisme, hvortil behov for et fokus på anti-
muslimsk racisme understreges
10
.
•
•
Vi anbefaler at der igangsættes en undersøgelse om, hvorvidt racisme og islamofobi er steget
siden Hamas’ terrorangreb den. 7. oktober 2023.
Vi anbefaler at regeringen snarest muligt udarbejder den handlingsplan mod racisme, som det
blev lovet for snart tre år siden.
3
4
Rapport om antisemitiske hændelser 2023
Religionsfrihed og religiøse minoriteter | Institut for Menneskerettigheder
5
Ny Amnesty-rapport: Økt jøde- og muslimhets på nett etter 7. oktober – NRK Norge – Oversikt over nyheter fra ulike deler av landet
6
Oplevet etnisk diskrimination i Danmark | Institut for Menneskerettigheder
7
Skoleelever oplever udbredt mobning relateret til etnicitet | Institut for Menneskerettigheder
8
Rapport
9
Hypefactors Preview
10
Council of Europe’s anti-racism commission assessed the implementation of its priority recommendations by Cyprus, Denmark, Estonia, Hungary
and Monaco
Side 67 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0068.png
Øgede ressourcer bør bruges til generelt at bekæmpe had mod minoriteter
Med lovforslaget forventes der en samlet merudgift på 1 mio. kr. for politiet i 2025 og frem, der kan
henføres til et civilt årsværk til understøttelse af den politifaglige vurdering af behovet for strafskærpelse.
Derudover indebærer aftalen om antisemitisme flere initiativer end nævnt i lovforslaget. Blandt andet skal
der ansættes en eller flere antisemitismekoordinatorer i Københavns Politi for at styrke mødet med borgere,
der ønsker at anmelde en hadforbrydelse med antisemitiske motiv. Samtidig skal viden om og fokus på
antisemitisme øges i politiets nationale koordination i Rigspolitiet og ved efter- og videreuddannelse på
Politiskolen
11
.
Vi imødekommer flere ressourcer til at styrke indsatsen mod hadforbrydelser, men må igen påpege risikoen
for splid og polarisering, hvis der entydigt fokuseres på én minoritetsgruppe. Ydermere står det i kontrast til
de internationale krav fra både FN og EU om en generel indsats mod racisme.
•
Vi anbefaler at den øgede indsats til ’den politifaglige vurdering af behovet for strafskærpelse’,
(der specifikt skal ses som følge af Hamas’ terrorangreb d. 7. oktober 2023) baseres på data om
mulig øget risiko for hadforbrydelser mod
både
jøder og muslimer.
Da lovforslaget skal komme alle, der er i risiko for hadforbrydelser til gavn, anbefaler vi et styrket
datagrundlag for alle udsatte minoritetsgrupper inkl. LGBT+ personer, oprindelige folk,
Afrodanskere, mennesker med handicap m.fl.
•
Vi anbefaler at der indsættes en antidiskriminationskoordinator i Københavns Politi og at den
forøgede viden om og fokus på antisemitisme i politiets nationale koordination i Rigspolitiet og
ved efter- og videreuddannelse på Politiskolen udvides til et generelt fokus på antidiskrimination.
Med venlig hilsen
Ditte Ingemann
Senior Policy Advisor
11
Aftaletekst.pdf
Side 68 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0069.png
From:
Jan Hempel <[email protected]>
Sent:
14-10-2024 14:13:30 (UTC +02)
To:
William Erik Kragh Halling <[email protected]>; £Strafferetskontoret (951s18)
<[email protected]>
Subject:
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online m.v. - j. nr. 2024-04387
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2024-01071.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf.
E-mail
+45 3345 5965
[email protected]
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-
politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har
modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og
vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til
[email protected].
Det forudsætter dog, at du selv
har adgang til at sende fra sikkermail.
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
4. oktober 2024 13:22
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov
om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold
online m.v. - j. nr. 2024-04387
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Side 69 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0070.png
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Uopfordret høringssvar fra SOS Racisme vedrørende sagsnr. 2024-04387:
Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om
supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme)
Til Justitsministeriet!
att. [email protected] og [email protected]
1. november 2024
SOS Racisme, Danmark beklager at vi ikke har fået tilsendt lovforslaget til høring, men sender
hermed et uopfordret høringssvar, da lovforslaget omhandler et centralt område i vores virke.
SOS Racisme er stærkt imod enhver form for antisemitisme, som dette lovforslag officielt og
uofficielt er rettet imod jf. at der er tale om en forstærkning af
”Handlingsplanen
mod
antisemitisme”. Men vi er ligeså meget imod enhver anden form for racisme, fremmedhad og
diskrimination på grund af race, etnicitet, hudfarve, religion, nationalitet og herkomst
–
m.v..
Vi kan se at tallene for hadforbrydelser mod jøder er steget
–
efter krigen i Mellemøsten er blusset
op; den er voldsom, eskalerende og fuld af krigsforbrydelser fra begge sider, ligesom begge sider
står indklaget for den internationale domstol om krigsforbrydelser. Vi synes i øvrigt det er uetisk
og skamfuldt, at Danmark fortsat er med til krigens fortsættelse gennem fortsat våbeneksport til
Israel!
Vi forstår godt, at man ikke ønsker terror fra nogen side i Danmark!
Vedr. TCO-ordningen:
Når det gælder de danske indsatser, man vil forstærke, kan vi fuldt ud tilslutte os at politiet kan få
adgang til at fjerne alle opfordringer til hadforbrydelser fra internettet så hurtigt som muligt. Også
selv om nogle vil finde der er takle om indskrænkninger i ytringsfriheden. SOS Racisme er af den
opfattelse, at det er nødvendigt at ytringsfrihed sker under ansvar, som det også ses i dele af
dansk lovgivning, fx racismeparagraffen i straffeloven og i injuriesager.
At forebygge racisme på internettet ved at fjerne det hurtigst muligt, er for os at se bedre, end at
straffe enkeltstående ekstremt grove hændelser. Og det, uanset at netstof hurtigt kan blive delt og
spredt til andre, inden politiet vil kunne nå at fjerne det. Men det bør standses så hurtigt som
muligt! Det gælder også nedsættende hadtale og trusler og opfordringer til: vold, skader på
Side 70 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
befolkninger, folkedrab, udslettelser, og etniske udrensninger af hele folkeslag, eller grupper eller
af folk af bestemt hudfarve, nationalitet, af en bestemt religion, etc.
SOS Racismes mening har været, at man først og fremmest skulle anvende racismeparagraffen
efter dens formål. Og det uanset om ofrene var jøder, muslimer, somaliere, iranere, efterkommere
af afrikansk afstamning, eller fødte eller adopterede til Danmark.
En af grundene til at racismeparagraffen ikke har været nok til at forebygge racisme i Danmark, er
politiets manglende brug af den. Enten med den begrundelse, at ytringsfriheden kommer først
–
eller at den udgruppe, der rammes af fremmedhad og racisme
–
ikke er tilstrækkelig specificeret
og veldefineret; eller at ytringen ikke er tilstrækkelig grov. De allerfleste anmeldte tilfælde af
racisme til politiet er hverken blevet efterforsket eller endt med tiltale/anklageskrift; domstolene
har således ikke haft chancer for at bedømme dem. Relativt færre sager af de anmeldte dømmes
for racisme i Danmark, end fx i Sverige.
Vi synes at regeringen i en lang periode har svigtet både muslimer, jøder, romaer og mennesker af
afrikansk afstamning i Danmark; og at det er mærkeligt, at regeringen først handlede for at hindre
koranafbrændinger og for at hindre tilsvining af muslimer og etniske minoriteter uden for
islamiske landes ambassader, da regeringen frygtede boykot af danske varer og egentlige
hadforbrydelser mod Danmark, - som kunne ligne dem, Danmark oplevede under karikaturkrisen.
Hvad angår strafskærpelserne og indførsel af perioder og zoner med strafskærpelser, er vi usikre
på, om det vil have en effekt; og om politiet vil indføre det og handle efter det på retfærdig vis,
dvs. efterforske og anklage begge parter i eventuelle sammenstød mellem fx en pro-israelsk
demonstration og en pro-palæstinensisk demonstration.
Vedrørende skærpede strafzoner og strafperioder:
Vedrørende strafperioder efter en voldsom begivenhed
- af højst 6 måneder, men som kan
forlænges uden overgrænse, synes vi, loven er udflydende og svær at afgrænse
–
fx i
Mellemøstkonflikten! Måske skulle det kun kunne vare 1 -3 dage med demonstrationer
–
fx i
forbindelse med PRIDE-paraderne?
Hvis politiet frygter en tilstand som kan begrunde skærpede strafzoner
er følgende ændring
foreslået i Politiloven:
»Politiet kan herudover for en nærmere bestemt tidsperiode udpege et afgrænset geografisk
område (skærpet strafzone), hvor straffelovens § 81 f finder anvendelse.«
3. I § 6 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Udpegning af en skærpet strafzone efter stk. 1, 3. pkt., kan
ske,
hvis det forventes, at en forestående begivenhed vil medføre en ekstraordinær stigning i
antallet af strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres etniske
oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika
eller lignende,
og udpegningen af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at
opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelse af den pågældende begivenhed.«
Straffeloven, § 81 f;: Den straf, der er foreskrevet, kan forhøjes indtil det halve, hvis
lovovertrædelsen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap,
seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og
Side 71 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 3.
pkt., i lov om politiets virksomhed eller under en skærpet strafperiode fastsat i medfør af § 6 f, stk.
1, i lov om politiets virksomhed.«
Andet:
Et alternativt forslag til strafzoner, som der måske allerede er mulighed for i Politiloven?
Ville det ikke være en bedre idé, hvis scenariet nu var
–
fx ved to demonstrationer med modsat
ønske
–
fx én, for krig og én for fred i Mellemøsten; eller en demonstration for Israel, en
demonstration for Palæstina - at adskille de to demonstrationer rent geografisk,
så der ikke
opstod fysiske hadforbrydelser
mellem de to demonstrationers deltagere?
Og dér mener vi,
at når politiet frygter alvorlige optøjer, må det kunne benytte sig af at flytte en
demonstration til et andet sted, for at undgå vold og hadforbrydelser!
–
Eller evt. kunne flytte begge demonstrationer til andre, forskellige steder!
Eller sørge for et pænt tidsmæssigt interval mellem de to demonstrationer.
Det skal så aftales med begge parter forlods!
Vi har tidligere set
–
fx i 1990’erne
og i nullerne,
at
politiet har flyttet eller forbudt nazisters demonstrationer i forbindelse med antinazistiske
demonstrationer. Og vi har svært ved at forstå, hvorfor politiet vil tillade pro-israelske og
modsatrettede demonstrationer foran Christiansborg ved siden af hinanden og samtidig!
SOS Racisme har deltaget i Krystalnatinitiativet i København i cirka 30 år, men mødet på Kultorvet
blev aflyst af Krystalnatinitiativet i 2023, på grund af den anspændte situation. I år vil det blive
gennemført, men uden flag, og uden det vil kunne tages til indtægt for en bestemt part. De
seneste år inden havde vi udfordringer fra Rasmus Paludan på Kultorvet, hvor Københavns Politi
havde givet ham lov til at afholde en demonstration, som han benyttede til at søge at spolere
vores møde med, ved at overdøve digtoplæsning og sang og taler og vidnesbyrd fra én kvinde, der
havde oplevet stemningen omkring Krystalnatten som barn, - gennem meget høj Wagnermusik på
skift med hadtale mod muslimer. Det hjalp ikke at vi henvendte os til Københavns Politi eller
spurgte om de kunne dæmpe musikken, så vi kunne høre vidnesbyrdet og indholdet.
Vi er usikre på, om det nogle gange kan være politiske kræfter, der indvirker på politiets og
anklagemyndighedens vilje til at oprette en sag på, indberette, efterforske, evt. sigte og prioritere
sager om racisme og diskrimination og føre dem til retten.
Og vi finder det beklageligt, at det kun er politi og anklagemyndighed, der kan afgøre, om en
hændelse skal efterforskes og bedømmes af retten, og at NGO’er som fx SOS Racisme ikke anses
for klageberettigede.
For SOS Racisme, Danmark,
Anne Nielsen, Talsperson
Side 72 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0073.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Email: [email protected],
[email protected]
Sagsnr.: 2024-04387
01.11.2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffelo-
ven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende be-
stemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af
terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale
om en styrket indsats mod antisemitisme)
Teleindustrien takker for muligheden for at give bemærkninger til
Justitsministeriets udkast til forslag til ændring af straffeloven m.fl.
Udkastet indeholder et forslag om at afskaffe det gældende krav om
forudgående retskendelse i forhold til at pålægge hostingtjenesteud-
bydere at fjerne terrorrelateret indhold. Som begrundelse for fjernel-
sen af det eksisterende krav, angives det, at det ønskes at sikre, at
politiet har de bedste muligheder for at imødegå terrorrelateret ind-
hold online.
Teleindustrien finder, at domstolsprøvelse af fjernelse af onlineindhold
bør være et grundlæggende princip i en retsstat, da fjernelsen påvir-
ker den grundlæggende ret til ytrings- og informationsfrihed. Det er
derfor væsentligt, at domstolene fører kontrol med grundlaget for et
ønske om fjernelse af indhold, som forudsat i den gældende bestem-
melse. Domstolsprøvelse bør ikke være afhængig af andre parters ini-
tiativ. Det bør være en forpligtelse for myndigheden for at sikre bedst
mulig kontrol med, at forudsætningerne for fjernelsen altid er opfyldt.
Det oplyses bl.a. i udkastet, at kravet om forudgående retskendelse
ikke er foreneligt med TCO-forordningens tidsfrist på én time for fjer-
nelse af terrorrelateret indhold. Teleindustrien finder, at dette kan
imødekommes ved at supplere den gældende bestemmelse med mu-
ligheden for, at myndigheden efterfølgende sørger for at indhente en
kendelse omhandlende det udstedte påbud i tilfælde, hvor det af hen-
syn til væsentligheden af hurtig gennemførelse af påbuddet ikke er
muligt at indhente retskendelse på forhånd. En sådan mekanisme fin-
des allerede i Retsplejelovens § 791d, stk. 6 i forhold til beslutninger
Teleindustrien
–
Axeltorv 6, 1. sal - DK-1609 København V
–
www.teleindu.dk
Side 73 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0074.png
om blokering af hjemmesider, hvis der er grund til at antage, at der
begås en overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven.
Teleindustrien står til rådighed for en uddybning af høringssvaret og
besvarelse af eventuelle spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Direktør
Side 74 af 76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0075.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
14. oktober 2024
J.nr.: 24/25011-2
Sagsbehandler: Dorte Stilling
Justitsministeriet har ved brev af 4. oktober 2024 (sagsnr. 2024-04387) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om
supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
(Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).
Med lovudkastet foreslås det bl.a., at der som en ny § 6 f i politiloven indsættes en bemyndigelse til, at
Rigspolitiet kan fastsætte en nærmere bestemt tidsperiode (skærpet strafperiode), hvor den foreslåede
§ 81 f i straffeloven finder anvendelse. Dette vil efter lovudkastet i givet fald indebære, at straffen for
såkaldte hadforbrydelser normalt vil blive forhøjet med 50 pct., når forbrydelsen er begået i den periode,
som er fastsat af Rigspolitiet, uanset hvor forbrydelsen er begået.
Den foreslåede ordning indebærer således, at politiet tillægges en vidtgående beføjelse til – ud fra en
ren politifaglig vurdering – at fastlægge, om strafniveauet for en bestemt forbrydelsestype generelt for
hele landet skal forhøjes i en bestemt periode. Der er således tale om en generel regulering af
strafniveauet besluttet af politiet og dermed en anden ordning end en skærpet strafzone, som angår et
konkret geografisk område, f.eks. i forbindelse med en bestemt begivenhed. En sådan generel
regulering foretages sædvanligvis af lovgivningsmagten eller af en minister i bekendtgørelsesform.
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
Side 75 af
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
76
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945166_0076.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Sendt til: [email protected] og [email protected]
11. oktober 2024
J.nr.: 24/24941-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Justitsministeriet har ved brev af 4. oktober 2024 (sagsnr. 2024-04387) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og
lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme).
Med lovudkastet foreslås det bl.a., at der som en ny § 6 f i politiloven indsættes en bemyndigelse til,
at Rigspolitiet kan fastsætte en nærmere bestemt tidsperiode (skærpet strafperiode), hvor den
foreslåede § 81 f i straffeloven finder anvendelse. Dette vil efter lovudkastet i givet fald indebære, at
straffen for såkaldte hadforbrydelser normalt vil blive forhøjet med 50 pct., når forbrydelsen er begået
i den periode, som er fastsat af Rigspolitiet, uanset hvor forbrydelsen er begået.
Den foreslåede ordning indebærer således, at politiet tillægges en vidtgående beføjelse til – ud fra en
ren politifaglig vurdering – at fastlægge, om strafniveauet for en bestemt forbrydelsestype generelt for
hele landet skal forhøjes i en bestemt periode. Der er således tale om en generel regulering af
strafniveauet besluttet af politiet og dermed en anden ordning end en skærpet strafzone, som angår
et konkret geografisk område, f.eks. i forbindelse med en bestemt begivenhed. En sådan generel
regulering foretages sædvanligvis af lovgivningsmagten eller af en minister i bekendtgørelsesform.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
arsten
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsb
Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
Side 76 af 76
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214