Retsudvalget 2024-25
L 110 Bilag 1
Offentligt
2945165_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2024
Strafferetskontoret
William Erik Kragh
Halling
2024-04387
3523240
HØRINGSNOTAT
om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om
håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
(Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod
antisemitisme)
1. Høringen ...................................................................................................2
1.1. Høringsperiode ..................................................................................2
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v............................................2
2. Høringssvarene .........................................................................................7
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...........................................7
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ........................13
2.2.1. Strafskærpelserne .........................................................................13
2.2.1.1. Beskyttede grupper....................................................................13
2.2.1.2. Menneskerettighederne .............................................................14
2.2.1.3. Lovovertrædelser omfattet af strafskærpelserne .......................17
2.2.1.4. Skærpede strafzoner ..................................................................18
2.2.1.5. Skærpede strafperioder..............................................................19
2.2.2. Afskaffelse af det danske særkrav om forudgående retskendelse i
TCO-loven..............................................................................................21
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................27
Side 1/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945165_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om
håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse
af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme) har i perioden fra
den 4. oktober 2024 til den 1. november 2024 (29 dage) været sendt i høring
hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 4. oktober 2024 endvidere sendt til
Folketingets Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
4. oktober 2024.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder,
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart
Høringssv
ar
modtaget
Bemærknin
ger
Ingen
bemærkning
er
Ønsker
ikke at
afgive
høringssv
ar
Østre Landsret
Vestre Landsret
Byretterne
ADIPA – Association of
Danish Intellectual
Property Attorneys
Advokatrådet
AE - Arbejderbevægelsen
Erhvervsråd
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 2/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945165_0003.png
Amnesty International
Ateistisk Selskab*
Bevismiddeltilsynet
BL - Danmarks almene
boliger
Børnerådet
Børns Vilkår
CEPOS
Cevea
Copenhagen Business
School (Juridisk Institut)
Danmarks Nationalbank
Danmarks Statistik
Danmarks Tekniske
Universitet
Dansk
Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Handicap Forbund
Dansk Industri
Dansk IT
Dansk Journalistforbund
Dansk Muslimsk Union
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske
Handicaporganisationer
Danske Medier
Danske Regioner
Danske Universiteter
DAOM - Danske
Annoncører og
Markedsførere
Dataetisk Råd
Datatilsynet
Den Danske
Dommerforening
Det Jødiske Samfund i
Danmark
Det Kriminalpræventive
Råd
DI Byggeri
Digitalt Ansvar
Dignity
DKCERT - Danish
Computer Security
Incident Response Team
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 3/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945165_0004.png
Dommerfuldmægtigforeni
ngen
Domstolsstyrelsen
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Faggruppen af
Socialrådgivere i
Kriminalforsorgen
Fagligt Fælles Forbund
FDIH - Foreningen for
Danske Internethandel
Finans Danmark
Finanstilsynet
Finn Nørgaard
Foreningen*
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af
Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører
Foreningen af Offentlige
Anklagere
Foreningen af
Statsadvokater
Foreningen Danske
Revisorer
Foreningen Åndsfrihed*
Forsikring og Pension
Fængselsforbundet
Færøernes Landsstyre
Greenpeace
HK Danmark
HK Stat
Humanistisk Samfund*
IChange*
Institut for
Menneskerettigheder
Intact Denmark
IT-Branchen
IT-Politisk Forening
IT-Universitet i
København
Justitia
KL
KOMBIT
Kreativitet og
Kommunikation
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 4/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945165_0005.png
Kriminalforsorgsforeninge
n
KVINFO
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet
(Juridisk Fakultet)
Lambda
Landbrug og Fødevarer
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen KRIM
Lev Uden Vold
LGBT+ Danmark
Medierådet for Børn og
Unge
Mellemfolkeligt Samvirke
MINO Danmark
Nets DanID A/S
Naalakkersuisut
Odense Retshjælp
Offerrådgivningen i
Danmark
Politiforbundet i Danmark
Prosa
Radio- og TV-Nævnet
Red Barnet
Retspolitisk Forening
Rettighedsalliancen
Rigsrevisionen
Roskilde Universitet
Røde Kors
Rådet for digital sikkerhed
SAVN
Sipineq+
SMV Danmark
SOS Racisme*
Syddansk Universitet
(Juridisk Institut)
Teleindustrien
Telekommunikationsindus
trien i Danmark
The Association of Tech
start-ups in Denmark
VIVE – Det Nationale
Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 5/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2945165_0006.png
Aalborg Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus BSS
Aarhus Retshjælp
Aarhus Universitet
(Juridisk Institut)
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag. Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring. Her omtales
også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er
foretaget på Justitsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Bevismiddeltilsynet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner,
Dataetisk Råd, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Finanstilsynet,
Forbrugerombudsmanden, KL
og
Politiforbundet i Danmark
har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Amnesty International Danmark
bemærker, at regeringens indsats mod
antisemitisme er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at det er positivt, at lovforslaget
styrker det strafferetlige værn mod hadforbrydelser, ligesom det legitime
fokus på at bekæmpe den opblussen, der er sket i antisemitismen, er yderst
vigtigt.
Mellemfolkeligt Samvirke
anfører, at det er positivt, at lovforslaget styrker
det strafferetlige værn mod hadforbrydelser.
IChange
anfører bl.a., at det frygtes, at lovforslaget bevæger Danmark i
retning af en stat, hvor visse grupper i samfundet fratages deres rettigheder
eller udsættes for en strengere lovgivning end andre.
Side 6/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Ateistisk Selskab
anfører, at regeringens handlingsplan mod antisemitisme
fra januar 2022 indeholdt en sætning om, at det fortsat skal være tilladt at
kritisere andre stater, herunder Israel, ligesom det fortsat skal være legalt at
kritisere religioner, herunder jødedommen. Det anføres, at denne sætning er
glemt i det nye lovforslag, hvilket bør genovervejes.
Humanistisk Samfund
og
Intact Denmark
anfører ligeledes, at det fortsat
bør være legalt at kritisere stater, herunder Israel, ligesom det fortsat skal
være legalt at kritisere religioner, herunder jødedommen. Regeringen
opfordres derfor til at værne om ytringsfriheden i denne henseende,
herunder ved at reformulere aftalen om en styrket indsats, så det fremgår
heraf.
IChange
anfører bl.a., at der i lovforslaget skabes en forbindelse mellem
kritik af staten Israel og antisemitisme, ligesom det er misvisende at forsøge
at gøre kritik af Israel til et udtryk for antisemitisme.
Dansk Muslimsk Union
anfører, at lovforslagets anvendelse af begrebet
”antisemitisme” ikke forholder sig til kritik af staten Israel. Det anbefales
derfor, at der indarbejdes en præcis definition af antisemitisme, idet det er
afgørende for beskyttelsen af ytringsfriheden, at lovforslaget skelner klart
mellem antisemitisme og politisk kritik.
Justitsministeriet bemærker generelt, at lovforslaget ikke kriminaliserer
eller på anden måde indskrænker adgangen til at kritisere religioner eller
staters handlinger. Lovforslaget indebærer ikke en nykriminalisering, eller
at det strafbare område for hadforbrydelser i øvrigt ændres. Den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 81 f (lovforslagets § 1, nr. 1) skærper alene
straffen for eksisterende strafbare lovovertrædelser, hvis de er begået inden
for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode. Det bemærkes
desuden, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 f såvel som de
foreslåede bestemmelser i politilovens § 6 a, stk. 2, 3. pkt. (lovforslagets §
2, nr. 3), og § 6 f, stk. 2 (lovforslagets § 2, nr. 4), er udformet generelt for
så vidt angår hadforbrydelser. Det fremgår således af ordlyden, at
bestemmelserne omfatter strafbare lovovertrædelser, som ”helt eller delvis
har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende”.
Det indebærer bl.a., at strafskærpelsen såvel som kriterierne for at udpege
en skærpet strafzone eller fastsætte en skærpet strafperiode gælder for alle
hadforbrydelser uden forskel.
Side 7/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Foreningen Åndsfrihed
opfordrer til, at der indføres en
solnedgangsklausul, så lovens effekt og nødvendighed kan evalueres efter
en fastsat periode.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at eftersom lovforslagets
skærpede strafzoner og strafperioder er nye foranstaltninger i dansk ret, bør
anvendelsen og den tilsigtede effekt af de foreslåede bestemmelser
evalueres, herunder om de har haft en utilsigtet ”chilling effect” på lovlige
ytringer. Der opfordres derfor til, at lovforslaget tilføjes et krav om, at de
foreslåede bestemmelser i straffeloven § 81 f og politilovens § 6 f og § 6 a,
stk. 2, 3. pkt., evalueres om 2 år.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne. Justitsministeriet
bemærker desuden, at hvis lovforslaget vedtages, vil ministeriet i
overensstemmelse med sædvanlig praksis løbende være opmærksom på, om
de foreslåede ordninger for strafskærpelser giver anledning til væsentlig
tvivl i praksis, herunder som led i indsatsen mod hadforbrydelser generelt.
Ateistisk Selskab, Humanistisk Samfund
og
Intact Denmark
har en
række bemærkninger til den politiske aftale om en styrket indsats mod
antisemitisme, herunder at forslaget om økonomisk støtte til Det Jødiske
Samfunds Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske
Hændelser (AKVAH) indebærer delegation af myndighedsbeføjelse. Det
anføres i forlængelse heraf, at AKVAH’s arbejde med at monitorere og føre
dialog med onlineplatforme om fjernelse af antisemitisk indhold er
bekymrende. Vurderingen af, om antisemitisme eller diskrimination er
strafbart, bør således overlades til domstolene og ikke
interesseorganisationer som AKVAH. Det anføres endvidere, at
forskningsstøtte bør tildeles uden at prioritere én bestemt gruppe på forhånd,
ligesom regeringen bør benytte definitionen af antisemitisme, som anlægges
i Jerusalemdeklarationen.
Intact Denmark
anfører desuden, at hvis AKVAH tildeles myndighed til
at registrere antisemitiske hændelser, risikerer man, at personer anklages for
antisemitisme uretmæssigt, og at online indhold fjernes med tilsvarende
mangelfuld begrundelse, og der opfordres til, at fremtidig registrering
underkastes en ekstern, faglig og objektiv vurdering.
Side 8/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Humanistisk Samfund
og
Intact Denmark
anfører derudover, at det er
bekymrende, hvis Jødisk Informationscenter skal varetage undervisning i
antisemitisme i skolerne eller får en særlig rolle i udvikling af
undervisningsmateriale. Der opfordres på den baggrund til, at
interesseorganisationer ikke varetager undervisning i danske skoler, ligesom
de kun bør udvikle undervisningsmateriale til brug herfor under ledelse af
undervisningssektoren.
Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af den politiske aftale om en
styrket indsats mod antisemitisme, at AKVAH ydes økonomisk støtte til at
bistå med monitoreringen af og dialogen med onlineplatforme, og at
AKVAH herved vil kunne bidrage til, at platformene overholder interne
retningslinjer, og at klare straffelovsovertrædelser politianmeldes.
Initiativet ændrer ikke på, at det som hidtil er straffelovgivningen, der
fastlægger, om antisemitiske handlinger eller ytringer er strafbare, og at
vurderingen heraf i sidste ende henhører under domstolene. Endvidere vil
det som hidtil være politiet, der efterforsker mulige strafbare forhold samt
foretager eventuel registrering af hadforbrydelser.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det også fremgår af den politiske
aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, at det er afgørende for at
komme antisemitisme til livs, at vores børn og unge lærer om antisemitisme
og vores fælles europæiske fortid. Derfor forslås det i aftalen bl.a., at der
udvikles undervisningsmateriale om antisemitisme til underviserne på
henholdsvis læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. Det foreslås også,
at Jødisk Informationscenter styrkes, så centrets aktiviteter vil kunne
udbredes uden for København og for at give mulighed for en mere
permanent undervisning i jødisk kultur, religion og historie i synagogen i
Krystalgade i København.
Mellemfolkeligt Samvirke
anfører, at den politiske aftale om en styrket
indsats mod antisemitisme øger risikoen for polarisering, hvis der entydigt
fokuseres på én minoritetsgruppe, ligesom det står i kontrast til
internationale krav om en generel indsats mod racisme. Det anbefales på den
baggrund, at ”den politifaglige vurdering af behovet for strafskærpelse”,
som understøttes økonomisk, baseres på data om risiko for hadforbrydelser
mod
både
jøder og muslimer. Det anbefales desuden, at der indsættes en
antidiskriminationskoordinator i Københavns Politi, og at den forøgede
viden om og fokus på antisemitisme i Rigspolitiet m.v. udvides til et generelt
fokus på antidiskrimination.
Side 9/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Amnesty International Danmark
anfører, at der i stedet for lovforslaget
bør iværksættes andre indsatser. Det anføres således,
at
registreringsindsatsen i forhold til hadforbrydelser bør forbedres, herunder
ved et afkrydsningsfelt for hadforbrydelser i politiets registreringssystem,
at
straffelovens § 266 b bør udvides til at omfatte og beskytte enkeltpersoner,
der udsættes for hadefulde ytringer, og
at
racismehandlingsplanen bør
implementeres effektivt og hurtigt og bør omfatte antisemitisme, idet
antisemitisme betragtes som en form for racisme.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at der er stor forskel på
omfanget af oplevede hadforbrydelser og antallet af registrerede
hadforbrydelsessager, og at politiet ikke har pligt til at registrere, om offeret
mener at have været udsat for en hadforbrydelse. Det anføres i forlængelse
heraf, at politiet vurderes at have bedre mulighed for at observere en
udvikling i kriminalitetsbilledet, hvis registreringen af hadforbrydelser sker
på baggrund af den forurettedes angivelse af, om der er tale om en
hadforbrydelse. Det anbefales derfor, at Rigspolitiet får pligt til at registrere
en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag
som en hadforbrydelse.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne. Justitsministeriet kan for så
vidt angår lovforslagets beskyttede grupper henvise til høringsnotatets pkt.
2.2.1.1. Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, som det fremgår af
justitsministerens besvarelse af 21. oktober 2024 af spørgsmål nr. S 48 og
besvarelse af 18. september 2023 af spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, at alle anmeldelser, som politiet modtager, bliver
registreret i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). I forbindelse med
optagelse af anmeldelse, eller snarest derefter, foretager politiet en
afhøring af anmelder, herunder med henblik på at afklare, om der i sagen
er omstændigheder, der kan indikere, at der foreligger et hadmotiv. Såfremt
dette er tilfældet, eller sagens øvrige omstændigheder i øvrigt indikerer et
hadmotiv, søger politiet i forbindelse med efterforskningen at belyse et
sådant motiv nærmere. I 2015 blev der indført en monitoreringsordning på
hadforbrydelsesområdet, der bl.a. betyder, at alle sager om hadforbrydelser
registreres i POLSAS ved, at sagen påføres en søgenøgle. Søgenøglerne
påføres ved sagens oprettelse eller tilknyttes efterfølgende. Hvis det under
efterforskningen konstateres, at der ikke foreligger en hadforbrydelse,
fjernes søgenøglen. Det kan desuden oplyses, at det fremgår af Rigspolitiets
”Vejledning om registrering af hadforbrydelser”, at anmelders og/eller
Side 10/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
forurettedes egen vurdering af baggrunden for sagen, herunder
tilstedeværelsen af et muligt hadmotiv, er væsentlig i vurderingen af, om en
konkret sag skal registreres som en hadforbrydelse. Det beror dog på en
samlet politifaglig vurdering, om en konkret sag registreres som en
hadforbrydelse i POLSAS. Der vil være tale om et grundlæggende brud med
principperne for politiets registreringsmåde, hvis forurettedes egen
vurdering af den kriminalitet, som vedkommende har anmeldt, uagtet den
politifaglige og juridiske vurdering af gerningsindholdet, skulle være
afgørende for politiets registrering i POLSAS. Det kan endvidere oplyses,
at det er Rigspolitiets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt
systematisk at notere motivet i kvitteringen for modtagelse af en anmeldelse,
da motivet for en strafbar handling i mange tilfælde først afdækkes
tilstrækkeligt i løbet af sagens efterforskning.
Som det fremgår af besvarelsen af 21. oktober 2024 af spørgsmål nr. S 48,
finder justitsministeren på nuværende tidspunkt ikke anledning til at
pålægge Rigspolitiet at foretage ændringer i håndteringen af anmeldelser
og den efterfølgende registrering heraf. I sagens natur er det dog yderst
vigtigt, at politiet fortsat har fokus på at afdække og belyse mulige
hadmotiver, således at en eventuelt sigtet senere kan tiltales med påstand
om strafskærpelse, jf. straffelovens § 81, nr. 6, eller den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 81 f (lovforslagets § 1, nr. 1), hvis nærværende
lovforslag vedtages.
Finn Nørgaard Foreningen
anfører, at ofre for hadforbrydelser er særligt
udsatte, idet de er direkte ofre for forbrydelsen, ligesom de er proxyofre for
den gruppe, gerningspersonen mener de repræsenterer. Der opfordres derfor
til, at man styrker retstillingen, muligheder for erstatning og tilbud om bedre
praktisk og psykosocial støtte til disse ofre og deres nærmeste. Det anføres
desuden, at anvendelsen af skærpede strafzoner og strafperioder muligvis
kan have en kontraproduktiv effekt ved at forstærke en polarisering i
samfundet, som understøtter en ”vi mod dem”-mentalitet, der i sidste ende
kan føre til flere hadforbrydelser. Der opfordres derfor til, at dette imødegås
med genoprettende indsatser, som involverer civilsamfundet, der bl.a.
fremmer dialog og forsoner på tværs af f.eks. befolkningsgrupper.
SOS Racisme
anfører, at politiet, i stedet for at udpege en skærpet strafzone,
bør kunne adskille to demonstrationer med modsatrettede synspunkter
geografisk eller tidsmæssigt, så der ikke opstår vold og fysiske
hadforbrydelser. Det anføres desuden, at det er beklageligt, at det kun er
Side 11/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
politiet og anklagemyndigheden, der afgør, om en hændelse efterforskes og
indbringes for retten, og at NGO’er som f.eks. SOS Racisme ikke er
klageberettigede.
Mellemfolkeligt Samvirke
anfører, at der er behov for en afklaring af
omfanget af had mod både jøder og muslimer samt en handlingsplan mod
racisme. Det anføres, at der på nuværende tidspunkt ikke er data om
potentielt had mod den muslimske befolkning, selv om der er risiko herfor.
Der henvises i den forbindelse bl.a. til lignende initiativer, anden data og
international kritik. Det anbefales, at der igangsættes en undersøgelse om,
hvorvidt racisme og islamofobi er steget siden Hamas’ terrorangreb den 7.
oktober 2023, og at regeringen snarest udarbejder en handlingsplan mod
racisme.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne. Justitsministeriet
bemærker for så vidt angår en handlingsplan mod racisme, at regeringen er
ved at udarbejde en sådan. Der kan henvises til udlændinge- og
integrationsministerens besvarelse af 12. august 2024 af spørgsmål nr. 82
(Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg, hvoraf det fremgår, at
arbejdet med handlingsplanen mod racisme er kommet langt, men at
arbejdet endnu ikke er færdiggjort.
Justitsministeriet kan for så vidt angår data om hadforbrydelser mod
muslimer i øvrigt henvise til justitsministerens besvarelse af 8. november
2024 af spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det
bl.a. fremgår, at Rigspolitiet har oplyst, at der i 2015 blev indført en
monitoreringsordning på hadforbrydelsesområdet, der bl.a. betyder, at alle
sager om hadforbrydelser registreres i POLSAS ved, at sagen påføres en
søgenøgle. De bestemmelser, der omfattes af betegnelsen
”hadforbrydelser”, er straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpende
omstændighed), § 266 b (racismeparagraffen) og lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af race m.v. (racediskriminationsloven). Det
fremgår endvidere, at Rigspolitiet har oplyst, at der i
registreringsordningen sondres mellem fire overordnede motivkategorier:
1) racistisk orienteret, 2) religiøst orienteret, 3) seksualitets- og
kønsorienterede samt 4) orienteret mod handicap. Herudover arbejdes der
med en række søgenøgler, som specificerer hadmotivet i en række
underkategorier. Søgenøglen ”racistisk” er f.eks. underopdelt i
kategorierne ”nationalitet/etnicitet”, ”race/hudfarve” og ”racistisk i
øvrigt”, mens søgenøglen ”religiøst” er underopdelt i kategorierne
Side 12/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
”kristendom”, ”jødedom”, ”islam”, ”buddhisme”, ”hinduisme” og
”øvrige trossamfund og menigheder”. Det bemærkes i forlængelse heraf, at
registreringsordningen tager udgangspunkt i indholdet af hadmotivet.
Søgenøglen ”religiøst” skal f.eks. anvendes, når et strafbart forhold har
baggrund i gerningspersonens opfattelse af forurettedes religiøse
overbevisning. Det bemærkes endvidere, at registreringsindsatsen på det
antisemitiske område ikke har indflydelse på registreringen og opgørelsen
af antallet af hadforbrydelser med andre religiøst orienterede motiver,
racistisk motiv, seksualitets- og kønsorienteret motiv eller motiv rettet mod
handicap.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Strafskærpelserne
2.2.1.1. Beskyttede grupper
Amnesty International Danmark
bemærker, at det er legitimt, at forslaget
udspringer af en politisk aftale om en styrket indsats mod antisemitisme,
men at det er uheldigt, at lovforslaget i sin titel fokuserer specifikt på
antisemitisme, da ordningen skal gælde generelt for alle beskyttede grupper.
Det bemærkes desuden, at det fremgår af lovforslaget, at alle beskyttede
grupper er omfattet, men at der ikke må foreligge nogen tvivl herom.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at det er vigtigt for en effektiv
beskyttelse mod alle former for hadforbrydelser, at politiet har fokus på alle
grupper
beskyttet
af
straffelovgivningens
bestemmelser
om
hadforbrydelser.
Mellemfolkeligt Samvirke
anfører, at lovforslaget har et entydigt fokus på
én minoritetsgruppe, og det anbefales derfor, at der tilføjes flere eksempler
i bemærkningerne på, hvornår det kan være relevant at iværksætte strafzoner
eller strafperioder.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 81 f (lovforslagets § 1, nr. 1) er udformet generelt. Det fremgår således af
ordlyden, at bestemmelsen omfatter strafbare lovovertrædelser, som ”helt
eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap,
seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller
lignende”. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der herved
forstås enhver strafbar lovovertrædelse, herunder af særlovgivningen, hvor
motivet helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Det fremgår endvidere,
at fortolkningen af ordene ”andres etniske oprindelse, tro, handicap,
Side 13/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller
lignende” skal ske i overensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 6
(strafskærpelsesbestemmelse for hadmotiver), og § 266 b
(racismeparagraffen). Justitsministeriet bemærker til lovforslagets titel, at
denne er valgt for at gøre opmærksom på, at lovforslaget gennemfører dele
af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, som kræver lovændringer.
2.2.1.2. Menneskerettighederne
Amnesty International Danmark
bemærker, at de foreslåede
bestemmelser i politilovens § 6 a (lovforslagets § 2, nr. 2 og 3) og § 6 f
(lovforslagets § 2, nr. 4) rejser bekymringer i forhold til navnlig ytrings- og
forsamlingsfriheden. Det anføres således, at en skærpet strafzone eller
strafperiode kan medføre en ”chilling effect”, hvormed borgere afholder sig
fra at udøve deres ytrings- og forsamlingsfrihed i frygt for uforudsete
konsekvenser, f.eks. ved selvpålagt censur eller ved ikke at deltage i
demonstrationer. Det anbefales på den baggrund, at det præciseres, hvordan
lovforslagets påvirker menneskerettighederne.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at indgreb i ytringsfriheden i
form af straffebestemmelser kan have afsmittende negative virkninger på i
øvrigt lovlige ytringer (”chilling effect”) og dermed komme til af afholde
borgere fra at fremsætte lovlige ytringer. Dette kan særligt være tilfældet,
hvis bestemmelsen efterlader tvivl om sit anvendelsesområde og derfor ikke
sikrer tilstrækkelig forudsigelighed for den enkelte borger til at indrette sig
efter loven.
Ateistisk Selskab
bemærker generelt, at ytrings- og forsamlingsfriheden
kræver særlig beskyttelse, og at der bør være klarhed omkring de strafbare
kriterier for f.eks. straffelovens § 266 b, således at usikkerheden herom ikke
afskrækker personer fra at deltage i demonstrationer m.v.
Foreningen Åndsfrihed
anfører, at lovforslaget har bekymrende
konsekvenser for demokratiet, og at dets indvirkninger på åndsfriheden og
retsstatens principper grundigt bør overvejes. Det anføres desuden, at
skærpede strafzoner eller strafperioder kan medføre en hæmmende effekt,
som kan afholde borgere fra at deltage i demonstrationer og ytre sig
offentligt. Det anføres endvidere, at stedligt og/eller tidsmæssigt
begrænsede strafskærpelser truer ligheden for loven, og at særregler, der
undtager retsprincipper i bestemte situationer, udfordrer retssikkerheden nu
og i fremtiden.
Side 14/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
IChange
anfører, at lovforslaget bør trækkes tilbage, fordi det truer
ytringsfriheden og underminerer de demokratiske frihedsrettigheder ved at
kriminalisere og afskrække legitim kritik af staten Israel. Det anføres
desuden, at lovforslaget indebærer, at politisk motiverede vurderinger kan
bruges til at undertrykke legitime protester og ytringer, og at Danmark
dermed bringes et skridt tættere på en stat, hvor rettigheder tildeles og
frarøves efter politisk overbevisning. Det anføres endvidere, at regeringen
med lovforslaget vil skræmme og forhindre legitime kritikere i at ytre sig
frit, hvilket er et klart brud på frihedsrettighederne og demokratiske værdier.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at de foreslåede strafskærpelser
skal styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser, som det fremgår af
den politiske aftale om en styrket indsats mod antisemitisme.
Strafskærpelserne har til formål at gøre det muligt at sende et tydeligt signal
om, at en indtruffet eller forventet ekstraordinær udvikling i
kriminalitetsbilledet for så vidt angår hadforbrydelser er uacceptabel.
Justitsministeriet bemærker desuden generelt, at lovforslaget ikke
indebærer en nykriminalisering, eller at det strafbare område for
hadforbrydelser i øvrigt ændres. Den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 81 f (lovforslagets § 1, nr. 1) skærper alene straffen for eksisterende
strafbare lovovertrædelser, hvis de er begået inden for en skærpet strafzone
eller under en skærpet strafperiode.
Det følger herudover af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 a, stk.
1, 3. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 2), at en beslutning om at indføre en skærpet
strafzone vil skulle offentliggøres på politiets officielle hjemmeside eller
lignende og bl.a. indeholde en angivelse af det sted og tidsrum, som
beslutningen gælder for, ligesom den pågældende politikreds vil skulle
udstede en pressemeddelelse om strafskærpelsen og de nærmere detaljer om
zonen. Det er desuden i forhold til det udkast til lovforslag, der har været i
offentlig høring, tilføjet i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede
bestemmelse i politilovens § 6 f (lovforslagets § 2, nr. 4), at en skærpet
strafperiode skal fastsættes i en bekendtgørelse. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne, at Rigspolitiets beslutning om at fastsætte en skærpet
strafperiode også vil skulle offentliggøres på politiets officielle hjemmeside
eller lignende og bl.a. indeholde an angivelse af det tidsrum, som
strafskærpelsen vil gælde for, ligesom politiet vil skulle udstede en
pressemeddelelse om strafskærpelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at
Side 15/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Rigspolitiets beslutning som udgangspunkt offentliggøres,
bekendtgørelsen kundgøres i Lovtidende og træder i kraft.
før
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der er fundet en
passende balance, som tager hensyn til borgernes mulighed for at indrette
sig efter eventuelle skærpede strafzoner eller strafperioder.
Det er i øvrigt Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning for
strafskærpelserne kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser, idet det dog bemærkes, at ordningen i praksis
vil skulle administreres i overensstemmelse med disse forpligtelser,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel
10 om ytringsfrihed. Det bemærkes i øvrigt, at det er Justitsministeriets
vurdering, at lovforslaget ikke rejser sådanne spørgsmål i forhold til
Danmarks forpligtelser efter EMRK, herunder beskyttelsen af ytrings- og
forsamlingsfriheden, at der bør udarbejdes et afsnit i lovforslagets
bemærkninger om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser. Der
henvises herved til lovkvalitetsvejledningens pkt. 4.2.6.2, hvoraf det bl.a.
fremgår, at et lovforslag kun bør indeholde en redegørelse for forholdet til
bl.a. Danmarks internationale forpligtelser, hvis lovforslaget giver
anledning til mere omfattende overvejelser om forholdet hertil.
2.2.1.3. Lovovertrædelser omfattet af strafskærpelserne
Advokatrådet
bemærker, at ”national oprindelse” bør fremgå af ordlyden
af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 f, så lovovertrædelser
med baggrund heri også er omfattet, som det er forudsat i forslagets
almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 81 f (lovforslagets § 1, nr. 1), at opregningen ikke er
udtømmende, jf. ordene ”eller lignende”. Det fremgår desuden af
bemærkningerne til bestemmelsen, at fortolkningen af ordene ”andres
etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende” skal ske i overensstemmelse
med straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpelsesbestemmelse for hadmotiver),
og § 266 b (racismeparagraffen). Det fremgår udtrykkeligt af § 266 b, at
”national oprindelse” er omfattet. Det er således Justitsministeriets
opfattelse, at det fremgår med fornøden klarhed, at strafbare
lovovertrædelser, som har hel eller delvis baggrund i andres nationale
oprindelse, er omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 f.
Side 16/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Amnesty International Danmark
anfører, at den foreslåede bestemmelse
i straffelovens § 81 f kun bør finde anvendelse på overtrædelser med
baggrund i specifikke hadmotiver, som har begrundet den pågældende
skærpede strafzone eller strafperiode.
Ateistisk Selskab
anfører, at lovforslaget bør sikre rettigheder og beskytte
ytringsfriheden for alle uden partiskhed eller særhensyn til specifikke
religiøse eller politiske grupper.
Dansk Muslimsk Union
anfører, at lovforslaget fokuserer specifikt på
antisemitisme uden at tage højde for hadforbrydelser mod andre religiøse og
etniske grupper, herunder muslimer. Det foreslås derfor, at lovforslagets
ordlyd ændres, så det omfatter samtlige former for religiøs og etnisk
diskrimination, herunder navnlig islamofobi og had mod muslimer.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 81 f (lovforslagets § 1, nr. 1) er formuleret generelt. Det fremgår således
af ordlyden, at bestemmelsen omfatter strafbare lovovertrædelser, som
”helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap,
seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller
lignende”. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger hertil, at der herved
forstås enhver strafbar lovovertrædelse, herunder af særlovgivningen, hvor
motivet helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Det fremgår desuden,
at det f.eks. omfatter enhver overtrædelse af straffelovens § 266 b,
racediskriminationsloven eller overtrædelser af straffelovgivningen, hvor
straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse. Det fremgår endvidere, at
fortolkningen af ordene ”andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende”
skal ske i overensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b.
2.2.1.4. Skærpede strafzoner
Amnesty International Danmark
anfører, at det bør præciseres yderligere,
hvornår der forventes en risiko for hadforbrydelser i udpegede strafzoner,
herunder hvilke forestående begivenheder der vil være omfattet.
Foreningen Åndsfrihed
anfører, at lovforslagets kriterier for udpegning af
skærpede strafzoner er uklare, hvilket kan resultere i en vilkårlig og
uforudsigelig praksis, hvor f.eks. visse begivenheder rammes hårdere end
Side 17/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
andre, hvilket svækker tilliden til retsstaten som helhed. Der opfordres
derfor til, at kriterierne omformuleres, så de er mere klare.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at en effektiv beskyttelse mod
alle former for hadforbrydelser f.eks. indebærer, at begivenheder, der ikke
er af religiøs karakter, også skal vurderes. Det anbefales i forlængelse heraf,
at det præciseres yderligere i lovforslaget, hvilke begivenheder der ville
kunne danne grundlag for en skærpet strafzone.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 a, stk. 2, 3. pkt. (lovforslagets § 2,
nr. 3), at det er en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation,
om betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er opfyldt. Det er
Justitsministeriets opfattelse, at den nærmere gennemgang af betingelserne,
som følger umiddelbart herefter, har en passende detaljeringsgrad og er
affattet tilstrækkeligt klart og præcist. Det gælder også bemærkningerne til
kravet om en forestående begivenhed. Det bemærkes, at ministeriet i forhold
til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, har uddybet og
præciseret, hvad politiet vil kunne lægge vægt på ved vurderingen heraf.
2.2.1.5. Skærpede strafperioder
Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne
og
Dommerforeningen
anfører, at den foreslåede ordning for en skærpet strafperiode indebærer, at
politiet tillægges en vidtgående beføjelse til at fastlægge, ud fra en
politifaglig vurdering, om strafniveauet for en bestemt forbrydelsestype
generelt for hele landet skal forhøjes i en bestemt periode. Der er således
tale om en generel regulering af strafniveauet besluttet af politiet og dermed
en anden ordning end en skærpet strafzone, som angår et konkret geografisk
område, f.eks. i forbindelse med en bestemt begivenhed. En sådan generel
regulering foretages sædvanligvis af lovgivningsmagten eller af en minister
i bekendtgørelsesform.
Justitsministeriet bemærker, at det er korrekt, at den foreslåede
bestemmelse i politilovens § 6 f (lovforslagets § 2, nr. 4) indebærer, at
Rigspolitiet kan beslutte, at straffen for lovovertrædelser i visse tilfælde
skærpes i en begrænset tidsperiode uden samtidig geografisk afgrænsning,
som det ellers kendes fra eksisterende skærpede strafzoner. Det bemærkes i
den forbindelse, at det ikke er usædvanligt, at myndigheder under
ministerier bemyndiges til at udstede regler i bekendtgørelser, herunder om
straf.
Side 18/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Det bemærkes endvidere, at Justitsministeriet i forhold til det udkast til
lovforslag, der har været i offentlig høring, har tilføjet i bemærkningerne,
at en skærpet strafperiode vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse.
Rigspolitiets beslutning om at fastsætte en skærpet strafperiode vil også
skulle offentliggøres på politiets officielle hjemmeside eller lignende og
indeholde en begrundelse og en angivelse af det tidsrum, som
strafskærpelsen vil gælde for, ligesom politiet vil skulle udstede en
pressemeddelelse om strafskærpelsen.
Amnesty International Danmark
anfører, at det bør præciseres yderligere,
hvilke momenter Rigspolitiet kan lægge vægt på i vurderingen af, om der
kan fastsættes en skærpet strafperiode, herunder hvilke hændelser der vil
være omfattet. Det anføres desuden, at det bør præciseres, hvordan en
skærpet strafperiode vil påvirke menneskerettighederne, ligesom den
tidsmæssige udstrækning af en skærpet strafperiode bør overvåges nøje.
Foreningen Åndsfrihed
anfører, at lovforslagets kriterier for fastsættelse
af skærpede strafperioder er uklare, hvilket kan resultere i en vilkårlig og
uforudsigelig praksis, hvor f.eks. visse begivenheder rammes hårdere end
andre, hvilket svækker tilliden til retsstaten som helhed. Der opfordres
derfor til, at kriterierne omformuleres, så de er mere klare.
Dansk Muslimsk Union
anfører, at lovforslaget ikke tydeliggør, hvilke
”forventninger” der kan være tale om, ligesom det ikke indeholder en
definition af ”ekstraordinære stigninger i antallet af strafbare
lovovertrædelser”. Det anføres, at lovforslaget bør specificere, ”hvem” der
kan fremsætte en forventning, ”hvordan” den kan fremsættes, og ”hvilke
tidsbegrænsninger” den skal underlægges for at undgå vilkårlighed.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at det ikke tydeligt fremgår af
lovforslaget, hvor ofte det skal vurderes, om en strafperiode skal
opretholdes, hvilket er bekymrende i lyset af tidsperiodens vide rammer og
strafperiodens indgribende karakter. Det anbefales derfor, at dette
præciseres i lovforslaget. Det anføres desuden, at en effektiv beskyttelse
mod alle former for hadforbrydelser f.eks. indebærer, at begivenheder, der
ikke er af religiøs karakter, også skal vurderes. Det anbefales i forlængelse
heraf, at det præciseres yderligere i lovforslaget, hvilke hændelser der ville
kunne danne grundlag for en skærpet strafperiode.
Side 19/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
SOS Racisme
anfører, at den foreslåede tidsmæssige afgrænsning af den
skærpede strafperiode er udflydende og uklar, og det foreslås, at den kun
bør kunne vare 1-3 dage.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 f (lovforslagets § 2, nr. 4), at det
er en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation, om
betingelserne for at fastsætte en skærpet strafperiode er opfyldt. Det er
Justitsministeriets opfattelse, at den nærmere gennemgang af betingelserne,
som følger umiddelbart herefter, har en passende detaljeringsgrad og er
affattet tilstrækkeligt klart og præcist. Det gælder også bemærkningerne til
kravet om en hændelse. Justitsministeriet har desuden i forhold til det udkast
til lovforslag, der har været i offentlig høring, præciseret hvad politiet vil
kunne lægge vægt på ved vurderingen heraf. Justitsministeriet bemærker for
så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af en skærpet strafperiode, at
det bl.a. fremgår af bemærkningerne, at en skærpet strafperiode ud fra en
almindelig proportionalitetsbetragtning vil skulle have så kort udstrækning
som muligt.
2.2.2. Afskaffelse af det danske særkrav om forudgående retskendelse i
TCO-loven
Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, IT-Politisk Forening,
Dansk Journalistforbund, Amnesty International Danmark,
Foreningen Åndsfrihed, Teleindustrien, Danske Advokater, Dansk
Muslimsk Union
og
IChange
anbefaler, at det nuværende krav om
forudgående retskendelse i TCO-loven fastholdes. Flere af høringsparterne
anfører, at fjernelse eller deaktivering af online indhold kan udgøre alvorlige
indgreb i retten til ytrings- og informationsfrihed og en forringelse af
retssikkerheden.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at fjernelse eller deaktivering af
online indhold kan udgøre et alvorligt indgreb i ytrings- og
informationsfriheden efter EMRK artikel 10 og artikel 11 i EU-chartret,
særligt hvor indholdet er af samfundsmæssig interesse og bidrager til den
offentlige debat. Instituttet bemærker også, at en domstols eller en
uafhængig administrativ myndigheds kontrol af indgreb i de grundlæggende
rettigheder udgør en stærk og effektiv retsgaranti mod vilkårlighed og
magtmisbrug, særligt hvor den myndighed, der foretager indgrebet, er tillagt
skønsbeføjelser, og henviser bl.a. til retsplejelovens § 791 d om blokering
af hjemmesider med terrorrelateret indhold.
Side 20/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
IT-Politisk Forening
anfører, at det er særdeles bekymrende, at
Justitsministeriet foreslår domstolskontrollen afskaffet med den
begrundelse, at det er for besværligt for politiet. Foreningen anfører
endvidere, at påbud om at fjerne indhold fra internettet udgør et vidtgående
indgreb i retten til ytringsfrihed, og at en sådan afgørelse bør træffes af en
uafhængig domstol. Foreningen anfører desuden, at omgørelse af et påbud
om fjernelse ved en efterfølgende domstolsprøvelse ikke vil udgøre et
effektivt retsmiddel, hvis indholdet er blevet uaktuelt på det tidspunkt, hvor
det eventuelt kan genindsættes efter en domstolsafgørelse.
Amnesty International Danmark
anfører, at forslaget vækker stor
bekymring, da det indebærer begrænsninger af både privatlivets fred og
ytringsfriheden, og at det er af afgørende betydning, at disse begrænsninger
ikke implementeres uden en grundig og uafhængig vurdering af en domstol.
Foreningen Åndsfrihed
anfører, at fjernelse af kravet om retskendelse i
sager om terrorrelateret indhold online er problematisk, da det indebærer en
væsentlig risiko for censur.
Teleindustrien
anfører, at det er væsentligt, at domstolene fører kontrol
med grundlaget for et ønske om fjernelse af online indhold som forudsat i
den gældende bestemmelse.
Dansk Muslimsk Union
anerkender behovet for at bekæmpe had på
digitale platforme, men mener, at fjernelse af onlineindhold uden
forudgående retskendelse kan føre til vilkårlig censur, især af synspunkter,
der berører komplekse og politisk følsomme emner, såsom konflikten i
Mellemøsten, og er i den forbindelse bekymrede for, at kritik af staten Israel
kan blive forvekslet med antisemitisme.
IChange
anfører, at det at lade politiet fjerne “terrorrelateret” indhold uden
dommerkendelse er en alvorlig krænkelse af ytringsfriheden, og at det åbner
op for vilkårlig magtudøvelse, som ikke hører hjemme i et demokrati.
IChange anfører endvidere, at lovforslagets brede og vage definition af,
hvad der udgør “terrorrelateret indhold”, giver politiet en uhensigtsmæssig
magt til at undertrykke politiske ytringer, og særligt dem, der kritiserer
Israels handlinger.
Side 21/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Danske Medier
anerkender det politiske ønske om at styrke
myndighedernes muligheder for at kunne anvende forordningens redskaber
til at fjerne online indhold, når der er tale om ”terrorrelateret indhold”, men
finder det ikke uforeneligt med dette politiske ønske at fastholde en retlig
prøvelse af påbud af hensyn til beskyttelse af ytrings- og
informationsfriheden. Danske Medier opfordrer til, at lovforslagets § 3
ændres, således at der fremover skal ske efterfølgende prøvelse ved
domstolene, i stedet for helt at afskaffe domstolsprøvelse.
Intact Denmark
opfordrer til, at fjernelse af terrorrelateret materiale altid
efterprøves ved en domstol indenfor en periode på 24 timer efter fjernelsen
af materialet med henblik på beskyttelse af borgernes retssikkerhed og
ytringsfrihed.
Finn Nørgaard Foreningen
og
SOS Rasisme
støtter forslaget om
afskaffelse af det danske særkrav om retskendelse i TCO-loven. Finn
Nørgaard Foreningen advarer dog om den potentielle risiko for ytrings- og
informationsfriheden og opfordrer i den forbindelse til, at man skaber en
verificeringsmulighed for videnscentre, erfaringspersoner, forskere og
journalister, der sikrer, at de kan bedrive undersøgende forskning og
journalistik, samt formidle forebyggende viden og dermed sikre oplysning,
etablere et samarbejde mellem Rigspolitiet og en uafhængig ”trusted
flagger” efter EU’s Digital Service Act, og sikrer en enkel, brugervenlig og
tydeligt kommunikeret klageprocedure for både hostingtjenester og
indholdsleverandører.
Som det bl.a. fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, indeholder TCO-forordningen ikke et krav om, at der skal
indhentes en forudgående retskendelse svarende til ordningen i
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, inden udstedelsen af et påbud efter
forordningens artikel 3, stk. 3. Forordningen indeholder i stedet en række
sikkerhedsforanstaltninger, som har til formål at sikre fuld overholdelse af
de grundlæggende rettigheder, såsom ytrings- og informationsfrihed i et
demokratisk samfund samt retlige klagemuligheder som garanteret af den
ret til adgang til effektive retsmidler, der er fastsat i artikel 19 i Traktaten
om Den Europæiske Union og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder.
Som det videre fremgår, kan den kompetente myndighed i det land, hvor
hostingtjenesteyderen har hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant
Side 22/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
har ophold eller er etableret, efter forordningens artikel 4, stk. 3, af egen
drift inden for 72 timer efter modtagelse af et påbud om fjernelse af
terrorrelateret indhold efter artikel 4, stk. 1, vedtage en begrundet afgørelse
om, at påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart brud på forordningen eller
grundlæggende rettigheder i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder,
herunder ytringsfriheden. En hostingtjenesteyder og en indholdsleverandør
har efter forordningens artikel 4, stk. 4, ret til inden for 48 timer efter
modtagelse af et sådant påbud at anmode den kompetente myndighed om at
kontrollere påbuddet. Hvis der træffes afgørelse om, at påbuddet udgør en
overtrædelse af artikel 4, stk. 3 eller 4, ophører påbuddet om fjernelse med
at have retsvirkninger, jf. artikel 4, stk. 6.
Det fremgår endvidere af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at det følger af forordningens artikel 9, stk. 1, at
Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-forordningens artikel 3 og artikel
4, stk. 3 og 4, samt underretninger efter TCO-lovens § 3, stk. 1, vil kunne
prøves ved domstolene i det land, hvor påbuddet er udstedt. Dette
indebærer, at en hostingtjenesteyder, der har modtaget et påbud om
fjernelse af terrorrelateret indhold efter forordningen, har ret til at anfægte
dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har
udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Indholdsleverandører,
hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen hertil er blevet
deaktiveret, som følge af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold,
har ligeledes ret til at anfægte dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis
kompetente myndighed har udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9, stk.
2. Dette vil ligeledes være tilfældet for så vidt angår en hostingtjenesteyder
eller en indholdsleverandør i Danmark, som vil anfægte påbuddet. Dette
gælder uanset den ordning for underretning, der følger af TCO-lovens § 3.
Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det således Justitsministeriets vurdering, at TCO-forordningen indeholder
fyldestgørende regler om klagemuligheder og retsgarantier, og at der
således er tilstrækkelige muligheder for efterprøvelse og uafhængig kontrol
af de kompetente myndigheders afgørelser i henhold til TCO-forordningen
uden supplerende krav om forudgående retskendelse. Det er videre
Justitsministeriets vurdering, at det danske særkrav om forudgående
retskendelse giver tidsmæssige og administrative udfordringer for
myndighederne, og at byrderne forbundet hermed bl.a. vurderes at være en
medvirkende årsag til, at Danmark endnu ikke har anvendt TCO-
forordningen. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at
Side 23/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
høringssvarene giver anledning til, at der foretages ændringer i lovforslaget
for så vidt angår de foreslåede ændringer af TCO-loven.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der med lovforslaget ikke sker en
regulering af, hvad der udgør ”terrorrelateret indhold”. Begrebet
”terrorrelateret indhold” er defineret direkte i TCO-forordningens artikel
2, nr. 7, der oplister en række nærmere typer af materiale. Det fremgår
endvidere af TCO-forordningens artikel 1, nr. 3, at materiale, som udbredes
til offentligheden til uddannelsesmæssige, journalistiske, kunstneriske eller
forskningsmæssige formål eller med henblik på at forebygge eller bekæmpe
terrorisme, herunder materiale, der er udtryk for polemiske eller
kontroversielle holdninger i den offentlige debat, ikke betragtes som
værende terrorrelateret indhold.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at henset til at hovedparten
efterkommer ”referrals” fra Politiets Efterretningstjenestes (PET’s) Internet
Referral Unit, må de administrative og tidsmæssige byrder forbundet med
indhentelse af en forudgående retskendelse alene påhvile Rigspolitiet og
domstolene i et fåtal af sagerne.
IT-Politisk Forening
kritiserer, at de tidsmæssige og administrative
udfordringer for myndighederne på grund af det danske særkrav om
forudgående retskendelse ikke er nærmere uddybet i lovforslagets
bemærkninger. IT-Politisk Forening bemærker i den forbindelse, at der er
krav om retskendelse ved blokering af hjemmesider (retsplejelovens § 791
d), indgreb i meddelelseshemmeligheden og en række andre tvangsindgreb
fra politiets side, og at kravet om retskendelse ikke er til hinder for, at
Danmark har et meget stort antal telefonaflytninger sammenlignet med
andre lande.
Dansk Journalistforbund
mener ikke, at kravet om en retlig prøvelse er en
hindring for en hurtig og effektiv håndtering af terrorrelateret indhold på
nettet.
Teleindustrien
bemærker, at udfordringer, med at kravet om forudgående
retskendelse ikke er foreneligt med TCO-forordningens tidsfrist på én time
for fjernelse af terrorrelateret indhold, kan imødekommes ved at supplere
den gældende bestemmelse med muligheden for, at myndigheden
efterfølgende sørger for at indhente en kendelse omhandlende det udstedte
påbud i tilfælde, hvor det af hensyn til væsentligheden af hurtig
Side 24/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
gennemførelse af påbuddet ikke er muligt at indhente retskendelse på
forhånd. Teleindustrien bemærker i den forbindelse, at en sådan mekanisme
allerede findes i retsplejelovens § 791 d, stk. 6.
Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det Justitsministeriets vurdering, at det danske særkrav om forudgående
retskendelse giver tidsmæssige og administrative udfordringer for
myndighederne, og at byrderne forbundet hermed bl.a. vurderes at være en
medvirkende årsag til, at Danmark endnu ikke har anvendt TCO-
forordningen.
Det bemærkes herudover, at Tyskland efter Hamas’ angreb på Israel den 7.
oktober 2023 pr. 31. december 2023 har udstedt over 249 påbud til
hostingtjenesteydere. Danmark har pr. 26. november 2024 ikke anvendt
forordningens redskaber. Danmark har i stedet anvendt ”referrals”
(indberetninger) som det primære instrument til på frivillig basis at fjerne
terrorrelateret indhold online. Det skyldes, at PET’s Internet Referral Unit,
som har til opgave at identificere og modvirke udbredelsen af
terrorrelateret indhold online, har gode samarbejdserfaringer med
hovedparten af hostingtjenesteydere i forhold til imødekommelse af
indberetninger. På trods af dette kan det dog konstateres, at ”referrals”
ikke altid imødekommes, og at nogle hostingtjenesteydere principielt kun
efterkommer henvendelser i form af påbud. Det bemærkes, at det danske
særkrav om forudgående retskendelse som altovervejende hovedregel i
øvrigt ikke vil kunne overholdes for påbud fra kompetente myndigheder i
andre medlemsstater, idet det i praksis ikke vil være muligt både at
overholde forordningens tidsfrist på én time for fjernelse af terrorrelateret
indhold samt et krav om forudgående retskendelse.
Institut for Menneskerettigheder
henviser til, at instituttet i sit høringssvar
over udkastet til det oprindelige forslag til TCO-loven også anbefalede at
udpege en anden kompetent myndighed end Rigspolitiet, henset til at
Rigspolitiet på grund af sit organisatoriske tilhørsforhold til
Justitsministeriet ikke kunne anses for tilstrækkelig uafhængig i TCO-
forordningens forstand, og i det lys repræsenterer domstolskontrollen en
vigtig uafhængig kontrol af udøvende magt.
IT-Politisk Forening
bemærker, at den tætte forbindelse mellem
Justitsministeriet og Rigspolitiet, både organisatorisk og i den praktiske
udførelse af politiets opgaver og prioriteringer, for IT-Politisk Forening er
Side 25/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
endnu en grund til, at påbud om fjernelse skal ske efter forudgående
retskendelse.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af TCO-lovens § 2, stk. 2, at
Rigspolitiet og anklagemyndigheden udfører deres opgaver i henhold til
loven og TCO-forordningen i fuld uafhængighed, og at de ikke må søge eller
modtage instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af deres
opgaver i henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-
22, tillæg A, L 166 som fremsat, side 59, at bestemmelsen har til formål at
lovfæste Rigspolitiets og anklagemyndighedens uafhængighed, når de
udfører deres opgaver i henhold til loven og TCO-forordningens artikel 12,
stk. 1. Dette indebærer bl.a., at myndighederne ikke vil kunne modtage eller
søge instrukser fra andre, herunder Justitsministeriet og justitsministeren,
uanset at de i øvrigt er organisatorisk underlagt ministeriet. Rigspolitiet vil
dog ved udøvelse af sine opgaver i henhold til loven og forordningen kunne
inddrage relevante myndigheder efter behov, herunder f.eks. PET.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 166 som fremsat, side 48, at det efter gældende ret er
anklagemyndigheden, der under visse betingelser kan udstede bødeforelæg
efter retsplejelovens § 832, og det er domstolene, der pålægger sanktioner
ved afsigelsen af straffedomme. Anklagemyndigheden og domstolene er
således efter gældende ret allerede kompetente til at pålægge sanktioner i
medfør af TCO-forordningens artikel 18, jf. artikel 12, stk. 1, litra d. Det
fremgår videre samme sted, at i det omfang Rigspolitiet som kompetent
myndighed i Danmark får mistanke om en overtrædelse af de bestemmelser
i forordningen, der er strafbelagt med dette lovforslag, skal Rigspolitiet
indgive en anmeldelse til den stedlige politikreds, der herefter inden for
strafferetsplejens rammer kan efterforske sagen og tage stilling til, om der
skal ske strafforfølgning. Det vil efter de almindelige regler om
ansvarsfordelingen mellem politiet og anklagemyndigheden betyde, at
sagerne vil skulle afgøres af den stedlige anklagemyndighed, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 166 som fremsat, side 48.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
Side 26/27
 L 110 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
-
-
-
Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4, om skærpede
strafperioder tilføjet, at Rigspolitiet vil skulle fastsætte den skærpede
strafperiode i en bekendtgørelse.
Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, om skærpede
strafzoner uddybet og præciseret, hvad politiet kan lægge vægt på i
vurderingen af, om en forestående begivenhed forventes at ville kunne
medføre en ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser. Det er
bl.a. blevet tilføjet, at politiet kan lægge vægt på efterretninger, som
politiet er i besiddelse af i forhold til den konkrete begivenhed.
Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4, om skærpede
strafperioder præciseret, hvad politiet kan lægge vægt på ved
vurderingen af, om der foreligger en ekstraordinær udvikling i
kriminalitetsbilledet for de nævnte strafbare lovovertrædelser.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 27/27