Transportudvalget 2024-25
L 11 Bilag 1
Offentligt
2914444_0001.png
30. september 2024
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om let-
bane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklings-
selskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber
(Organi-
sering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane I/S, til-
pasning af formålsbestemmelsen for Metroselskabets I/S, viderefø-
relse af bolværksejeres forpligtelser, placering af Hovedstadens
Letbane I/S i diverse samarbejdsfora m.v.)
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om letbane på Ring 3,
lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S
og lov om trafikselskaber (Organisering af daglig ledelse og drift af
Hovedstadens Letbane I/S, tilpasning af Metroselskabets I/S´ for-
målsbestemmelse, videreførelse af bolværksejeres forpligtelser og
Hovedstadens Letbane I/S´ indplacering i diverse samarbejdsfora
m.v.) har i perioden fra den 4. juli 2024 til 22. august 2024 (49
dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisatio-
ner m.v.
Udkastet til lovforslag blev den
4. juli 2024
endvidere sendt til
Transportudvalget til orientering.
Herudover blev
udkastet til lovforslag
offentliggjort på Hørings-
portalen den 4. juli 2024.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Det bemærkes, at oversigten
er tilpasset i forlængelse af enkelte høringsparters orientering om
L 11 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2914444_0002.png
Side 2/8
navneskift, således at høringsparternes nye navne indgår. Hørings-
parter, som er ophørt, er ikke medtaget.
Der er modtaget høringssvar fra Grundejerforeningen Holmen og
Michael Andersen, som på egen foranledning har sendt bemærk-
ninger til udkastet til lovforslag.
Høringspart
Hø-
rings-
svar
modta-
get
Be-
mærk-
ninger
Ingen
be-
mærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hø-
rings-
svar
Albertslund
Kommune
Brøndby Kom-
mune
By & Havn I/S
Dansk Erhverv
Danske Regioner
DI Transport
DSB
Frederiksberg
Kommune
Gladsaxe Kom-
mune
Glostrup Kom-
mune
Herlev Kom-
mune
Hovedstadens
Letbane I/S
nej
nej
ja
nej
nej
nej
X
nej
nej
nej
nej
X
L 11 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2914444_0003.png
Side 3/8
Hvidovre Kom-
mune
Høje-Taastrup
Kommune
Ishøj Kommune
KL
Københavns
Kommune
Lyngby-Taarbæk
Kommune
Metroselskabet
I/S
Movia
Nordjyske Jern-
baner
Region Hoved-
staden
Region Nordjyl-
land
Rødovre Kom-
mune
Trafikselska-
berne i Danmark
Vallensbæk
Kommune
nej
ja
nej
nej
nej
nej
nej
ja
X
nej
nej
nej
nej
nej
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings-
svar om udkastet til lovforslag.
L 11 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2914444_0004.png
Side 4/8
Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder
om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er
skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget
i forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omta-
les også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne hørings-
svar, men er foretaget på Transportministeriets egen foranledning.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-
mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår
ikke i notatet.
Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er
sendt til Folketingets Transportudvalg.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Movia hilser ændringen velkommen
Københavns Kommune giver udtryk for, at lovforslaget indeholder
hensigtsmæssige tiltag til at støtte selskabernes udvikling.
Transportministiet takker for bemærkningerne
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Metroselskabets formålsbestemmelse
Københavns Kommune anbefaler, at muligheden for at Metrosel-
skabet kan lave indledende undersøgelser, miljøvurderinger og
projektering af kommende metrolinjer og andre kollektive trans-
portanlæg forudsætter enighed blandt Metroselskabets ejere.
Transportministeriet er enig med Københavns Kommune. De tre
ejere af metroselskabet skal være enige før end Metroselskabet
kan gå i gang med lave indledende undersøgelser, miljøvurderin-
ger og projekteringer. Københavns Kommunes bemærkning har
givet anledning til justering i lovforslagets bemærkninger, se af-
snit 3 nedenfor.
L 11 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2914444_0005.png
Side 5/8
2.2.2. Videreførelse af bolværksejernes forpligtelser
By & Havn bemærker at forordningen af 1744 er hjemmelsgrund-
lag for, at Bro- og Bolværkskommissionen efter sin årlige besigti-
gelse af bolværker kan henstille over for ejerne af bolværkerne at
mangler ved bolværkerne, skal udbedres. By & Havn foreslår at
hjemmelsgrundlaget for pantsikkerhed PLA nr. 17048 videreføres
og indsættes i lovteksten, og at der indsættes en overgangsbestem-
melse, som sikrer, at de tinglysninger, der henviser til forordnin-
gen opretholdes.
Grundejerforeningen Holmen finder sammenfattende, at:
1. Den foreslåede bestemmelse
modsat af, hvad der fremgår af
lovforslaget
indeholder en betydelig og ubegrundet udvidelse af
den eksisterende gældende regulering, idet den eksisterende regu-
lering, efter grundejerforeningens opfattelse, alene hjemler adgang
til at fastsætte en ensartet bolværkshøjde i kanalerne samt til at
påse, at ”jord og ureenlighed” ikke skylles ud i kanalerne.
2. Den foreslåede bestemmelse mangler helt basale retssikkerheds-
garantier, såsom fx krav om en samlet økonomisk, bygningsteknisk
og sikkerhedsmæssig vurdering af det rimelige i, at der kan gives
påbud om vedligeholdelse.
3. Der mangler en angivelse af klageadgang og administrativ re-
kurs.
4. Der mangler en stillingtagen til, om lovens bestemmelser på
dette område kan udgøre et indgreb af ekspropriativ karakter.
5. Det er uklart, hvilken status og rolle Bro- og Bolværkskommissi-
onen har, idet lovforslaget tillægger Bro- og Bolværkskommissio-
nen en vidtgående og betydelig beslutningskompetence, uden at
der er klarhed om Bro- og Bolværkskommissions legale grundlag,
virkefelt og rekursadgang.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er intentionen
med lovforslaget at videreføre gældende ret og dermed ikke på-
lægge grundejere nye forpligtelser eller give Bro- og Bolværks-
kommissionen nye beføjelser i forhold til det, som allerede gælder
i dag. Det bemærkes i forlængelse heraf, at bestemmelsens to led
skal fortolkes uafhængigt af hinanden. Første del af bestemmelsen
(§ 9, 1. pkt.) vedrører
det at ”slaae eller forfærdige
noget Bol-
værk”, altså det at etablere bolværk. Denne del af bestemmelsen
kræver, at Havnemesteren skal give tilladelse til etableringen.
L 11 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2914444_0006.png
Side 6/8
Den anden del af bestemmelsen (§ 9, 2. pkt.) vedrører det at
”holde bolværker i stand” altså vedligeholdelsesforpligtelsen.
Denne er efter gældende ret ikke begrænset til føromtalte forhold,
men derimod formuleret generelt.
Lovforslaget er opdateret med hjemmelsgrundlaget for Bro- og
Bolværkskommissionen, og rollefordelingen mellem Udviklings-
selskabet By & Havn og Bro- og Bolværkskommissionen i forhold
til vedligeholdet af bolværker fremgår nu af det ændrede lov-
forslag, se afsnit 3 nedenfor.
På baggrund af nærmere undersøgelser er det Transportministe-
riets fortolkning, at det er Udviklingsselskabet By & Havn I/S,
som, jf. forordningen af 1744, kan meddele påbud overfor ejere af
bolværker, at de skal vedligeholde deres bolværker. Den korrekte
videreførelse af forordningen er derfor, at det er Udviklingssel-
skabet By & Havn I/S, som kan udstede påbud om nødvendigt
vedligehold af bolværkerne i Københavns Havn. Udviklingssel-
skabet By & Havn I/S er omfattet af forvaltningsloven, jf. lov om
Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S § 22 og
klager over forvaltningen af Københavns Havn kan indgives til
Trafikstyrelsen jf. lovens § 26 og § 27.
Bro- og Bolværkskommissionens rolle er at besigtige bolværkerne
i Københavns Havn og årligt rapportere om bolværkernes til-
stand til Udviklingsselskabet By & Havn I/S og ejerne af bolvær-
kerne.
2.2.3. Øvrige bemærkninger
Movia har foreslået, at de regionale trafikselskaber får en hjemmel
svarende til den, der foreslås for Metroselskabet, således at ejerne
af trafikselskaberne også får mulighed for at bede et trafikselskab
om at foretage indledende undersøgelser, miljøvurderinger og pro-
jekteringer
Movia har desuden foreslået en ændring af bestemmelsen om af-
grænsning af hovedstadsområdet i § 4 i lov om trafikselskaber og
en justering af § 3 b i lov om trafikselskaber om private virksomhe-
ders mulighed for tilskud til nye ruter eller ekstra afgange.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede æn-
dringer ikke indgår i det udkast til lovforslag, der har været sendt
i høring, og ministeriet har på den baggrund ikke bemærkninger
til disse. Ministeriet har dog noteret sig Movias ønsker og vil
L 11 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2914444_0007.png
Side 7/8
overveje dem i forbindelse med fremtidige ændringer af lov om
trafikselskaber.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-
ger:
§ 2, nr. 4, er udvidet, så der nu er indsat tre nye stykker i §
26 i lov om Metroselskabet I/S og Byudviklingsselskabet By
& Havn
I/S, i stedet for det oprindeligt foreslåede stk. 6
(der nu er blevet det reviderede stk. 8)
»Stk. 6. Udviklingsselskabet By & Havn I/S udpeger
en bro- og bolværkskommission for Københavns
Havn. Bro- og Bolværkskommissionen skal bestå af
to repræsentanter fra Udviklingsselskabet By & Havn
I/S hvoraf én skal være forperson, en repræsentant
fra Københavns Kommune og tre medlemmer med
faglig indsigt i havnekonstruktioner. Bro- og Bol-
værkskommissionen sekretariatsbetjenes af Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S. I tilfælde af stemme-
lighed er forpersonens stemme udslagsgivende.
Stk. 7. Bro- og Bolværkskommissionen besigtiger år-
ligt bolværker og broer i Københavns Havn og udar-
bejder en rapport til Udviklingsselskabet By & Havn
I/S om tilstanden af de enkelte konstruktioner. Ud-
viklingsselskabet By & Havn I/S informerer de en-
kelte ejere om tilstanden på deres konstruktioner.
Stk. 8. Ejere af bolværk i Københavns Havn skal
straks udføre nødvendige vedligeholdelsesmæssige
arbejder på bolværket, hvis Udviklingsselskabet By &
Havn I/S meddeler dette. Udføres sådanne arbejder
ikke straks, kan Udviklingsselskabet By & Havn I/S
udføre arbejderne for ejerens regning. Udgifter for
Udviklingsselskabet By & Havn I/S til arbejderne
kan inddrives ved udpantning.«
Bemærkningerne til § 2, nr. 1, er ændret, så det fremgår, at
der med
’ejerne’
menes alle tre ejere af Metroselskabet I/S
(Københavns Kommune, staten og Frederiksberg Kom-
mune). Det vil sige alle tre ejere af Metroselskabet I/S skal
være enige før end, at Metroselskabet må gå i gang med at
L 11 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2914444_0008.png
Side 8/8
udarbejde en indledende undersøgelse, en miljøvurdering
eller en projektering. Desuden kræves, at der før end igang-
sættelsen af Metroselskabets arbejde er tilvejebragt finan-
siel hjemmel til afholdelse af Metroselskabets udgifter i for-
bindelse med opgaven.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel
og lovteknisk karakter.