EM 2024/31
1/10-2024
Anna Wangenheim
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag til Lov om
ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om
ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland (Gennemførelse af dele af flerårsaftale for
domstolene 2024-27)
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
(1. behandling)
Demokraatit er tilfredse med, at der er indgået en aftale om at tilføre flere penge til de grønlandske
domstole. Det er ingen hemmelighed, at det har været italesat som en udfordring og at vi her fra
Inatsisartut er kommet med adskillige opfordringer om at styrke retsvæsenet og de grønlandske domstole
blandt andet med en opnormering på område.
Jeg husker tydeligt, at arbejdsbetingelserne for kredsdommerne har været i medierne og at sygemeldinger
ofte er en del af deres hverdag, hvorfor jeg under dem, at der ved dette forslag lægges op til at opnormere
ressourcerne for også at beskytte de eksisterende medarbejderressourcer. Derudover er hensigterne også
at ansætte en bistandskoordinator, som har til hensigt at beskytte retssikkerheden for psykiatriske
patienter, der får en behandlingsdom eller personer, der tilkendes en forvaringsdom.
Det, jeg dog kan være bekymret for i denne aftaleramme, er tiden efter 2027. Hvad sker der herefter? Vil
de økonomiske ressourcer fortsat være de samme som i denne aftale eller vil der blive færre penge således,
at de igangsatte implementeringer skal løses med de samme midler som før den her omtale aftale? Vil
opnormeringerne gå tabt efter 2027?
Det er vigtigt for Demokraatit, at der sigtes efter en permanent og holdbar løsning, der fordrer til at
standard i Danmark også er standard i Grønland, så længe at Danmark har ansvaret for området.
Med disse ord sender vi forslaget til relevant udvalg med henblik på at afklare de spørgsmål jeg har fremsat
i dette indlæg.
EM 2024/31
J.nr 00.00.00/24EM-LABU-00031
Side 1