Grønlandsudvalget 2024-25
L 109 Bilag 2
Offentligt
14-08-2024
EM2024/31
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov
for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland
(Gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27)
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet) og Ligestilling
Begrundelse
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og
Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.
Det fremgår af aftalen, at velfungerende domstole er en grundpille i retsstaten og i
velfærdssamfundet. Internationale undersøgelser viser, at tilliden til domstolene er helt i top,
og at effektiviteten er høj set i et europæisk perspektiv. Domstolene har imidlertid oplevet en
markant stigning i sagsbehandlingstiden.
Aftalepartierne var således enige om, at det er en bunden opgave at vende udviklingen og rette
op på den uholdbare situation ved domstolene. Med aftalen gennemføres et væsentligt løft af
domstolene, der skal skabe ro og stabilitet om domstolenes økonomi og understøtte en flerårig
indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstid, mangel på
retssalskapacitet og behov for styrket it-understøttelse.
Aftalepartierne var herunder enige om at iværksætte en række initiativer vedrørende
domstolene i Grønland, som bl.a. skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes
udfordringer med sagsophobning, lange sagsbehandlingstider og efterslæb i forhold til it-
understøttelse. Der skal arbejdes for, at standarderne ved domstolene i Grønland følger
standarden i Danmark, således at borgere og virksomheder i Grønland oplever det samme
serviceniveau ved domstolene i Grønland som ved de danske domstole.
Lovforslaget har således til formål at gennemføre flere af de lovmæssige ændringer, som er
nødvendige for at gennemføre initiativerne vedrørende Grønland, der indgår i flerårsaftale for
domstolene 2024-2027 om domstolenes økonomi.
Normeringen af Grønlands Landsret
Et af initiativerne er at sikre flere personaleressourcer og uddannelse heraf ved Grønlands
Domstole.
Ansættelse af yderligere kredsdommere, retssekretærer og tolke samt målrettet efter- og
videreuddannelse af medarbejdere ved Grønlands Domstole kræver ikke lovændring og vil
blive gennemført administrativt af Domstolsstyrelsen. Opnormering ved Grønlands Landsret af
en souschefstilling til en landsdommerstilling indebærer derimod, at antallet af landsdommere
ved Grønlands Landsret forhøjes fra én landsdommer til to landsdommere, og denne
opnormering nødvendiggør en lovændring. Det foreslås på den baggrund at ændre
_______________
EM2024/31
INAIANN – Sags nr.: 2024 - 1407
1
 L 109 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
retsplejelovens § 7, stk. 1, således at Grønlands Landsret fremover vil bestå af 2 landsdommere,
heraf 1 administrerende landsdommer.
Herudover er der en række konsekvensændringer i retsplejeloven, hvor der i dag står
”landsdommeren”, og fremadrettet skal stå enten ”landsdommerne” eller ”den administrerende
landsdommer ved Grønlands Landsret”
Tilkaldedommere
Med henblik på at sikre en hurtig sagsafvikling, mens nye dommere rekrutteres og uddannes,
foreslås det endvidere at give bedre mulighed for at tilkalde en pensioneret dommer til at virke
som dommer ved et embede i en nærmere angiven periode.
Ordningen vil ikke give mulighed for, at en pensioneret dommer tilkaldes til at virke som
dommer på et højere niveau end før pensioneringen. En pensioneret kredsdommer vil dermed
kunne tilkaldes til at virke som dommer i en kredsret, mens en pensioneret dommer fra Retten
i Grønland vil kunne tilkaldes til at virke som dommer i en kredsret eller ved Retten i Grønland,
og en pensioneret landsdommer fra Grønlands Landsret vil kunne tilkaldes til at virke som
dommer ved alle instanser i Grønland.
Ordningen vil omfatte pensionerede dommere fra hele riget, og en pensioneret dommer fra en
dansk byret (eller fra Retten på Færøerne) vil således også kunne tilkaldes til at virke som
dommer i en kredsret eller ved Retten i Grønland, mens en pensioneret landsdommer fra
Danmark vil kunne tilkaldes til at virke som dommer ved alle instanser i Grønland.
Ordningen vil også omfatte pensionerede fuldmægtige ved Retten i Grønland eller Grønlands
Landsret og pensionerede fuldmægtige ved domstolene i den øvrige del af riget. Disse vil i givet
fald kunne tilkaldes til at virke som fuldmægtige ved Retten i Grønland eller Grønlands
Landsret i en nærmere angiven periode.
Bistandsværgekoordinator
Når en person bliver dømt til foranstaltninger efter § 157, eksempelvis anbringelse i hospital
eller institution, eller forvaring efter § 161 skal retten beskikke en bistandsværge til at bistå den
dømte. Bistandsværgen skal bl.a. holde sig underrettet om den dømtes tilstand og sørge for, at
opholdet og andre indgreb ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Lovforslaget lægger op til
at etablere en bistandsværgekoordinator i Grønland, der skal stå for uddannelse, antagelse og
rådgivning af bistandsværgerne i Grønland.
Bistandsværgekoordinatoren vil således alene skulle varetage disse opgaver med hensyn til de
bistandsværger, der antages i Grønland. Bistandsværgekoordinatoren vil derimod ikke skulle
varetage opgaver med hensyn til de bistandsværger, der antages i Danmark.
Politidirektøren i Grønland antager efter indstilling fra de kommunale myndigheder et antal
bistandsværger med bopæl i Grønland, mens Direktoratet for Kriminalforsorgen efter
indstilling fra Det Grønlandske Hus i København (Kalaallit Illuutaat) antager et antal
bistandsværger med bopæl i Danmark.
Bestemmelsen giver mulighed for, at justitsministeren kan delegere kompetencen til at antage
bistandsværger til bistandsværgekoordinatoren. Bestemmelsen hjemler således delegation af
denne kompetence til en privat person, der står uden for det administrative hierarki og ikke er
underordnet justitsministeren.
2
 L 109 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Da der er en sådan sammenhæng mellem stillingerne som landsforsvarer og
bistandsværgekoordinator, at det vil kunne give en synergieffekt, at hvervene varetages af den
samme person, lægges der i bemærkningerne op til, at der ved den første antagelse af en
bistandsværgekoordinator vil kunne lægge vægt på, at en ansøger til stillingen er landsforsvarer.
Digitalisering af tinglysningen i Grønland
Det har længe været et ønske fra Naalakkersuisut at digitalisere tinglysningen i Grønland.
Forslaget indeholder således en bestemmelse om, at Retten i Grønland fortsat varetager
tinglysning, men at registreringen understøttes digitalt af Tinglysningsretten i Danmark, der i
forvejen forestår al tinglysning.
Der lægges op til, at lovforslaget træder i kraft den 1. marts 2025, men at ikrafttræden af
bestemmelsen om digital tinglysning og ændring af lov om pant fastsættes af Justitsministeriet
efter nærmere forhandling med Naalakkersuisut. I bemærkningerne fremgår det, at det ”skal
ses i lyset af, at de it-systemer, der skal understøtte digital tinglysning i Grønland, skal udvikles,
før digital tinglysning i Grønland bliver teknisk mulig. Der vil også være behov for at
konvertere registreringerne i de nuværende manuelle tingbøger til digitale registreringer.”
Det betyder samtidig, at bestemmelsen ikke træder i kraft, før det har været forelagt for
Naalakkersuisut, og i den forbindelse stiller Naalakkersuisut som krav, at systemet udvikles på
grønlandsk, og at det ikke sættes i kraft, før dette er gennemført.
Det foreslås på den baggrund, at justitsministeren efter forhandling med Naalakkersuisut
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 4, § 3 og § 4. Det indebærer, at de
foreslåede regler i lovforslaget, som har til formål at danne det lovmæssige grundlag for digital
tinglysning i Grønland, først vil træde i kraft, når det er afstemt mellem justitsministeren og
Naalakkersuisut, og når initiativet dermed kan gennemføres på en måde, som Naalakkersuisut
er indforstået med.
Der foreslås som udgangspunkt ingen ændringer i, hvilke rettigheder der kan registreres, eller i
retsvirkningerne af registrering eller manglende registrering.
Da digitaliseringen indebærer, at pantebreve fremover vil være digitale, vil det dog fremover
ikke være muligt at håndpantsætte et ejerpantebrev. Det foreslås på den baggrund, at
pantsætning af ejerpantebreve fremover vil skulle ske som underpantsætning, der skal
registreres for at opnå beskyttelse mod aftaleerhververe i god tro og mod retsforfølgning. Er
ejerpantebrevet registreret før ikrafttrædelsen af digital registrering, vil ejerpantebrevet i den
forbindelse skulle konverteres til et digitalt pantebrev. Det foreslås i tilknytning hertil, at en
håndpantsætning af et ejerpantebrev, der er foretaget før ikrafttrædelsen af digital registrering,
skal bevare sin gyldighed i 5 år efter denne dato. Er der behov for at opretholde pantsætningen
af ejerpantebrevet i længere tid, vil det være nødvendigt inden 5 år efter ikrafttrædelsen af
digital registrering at konvertere ejerpantebrevet til et digitalt pantebrev og at konvertere
håndpantsætningen til en underpantsætning, som registreres.
Digital kommunikation i retsplejen
Retsplejelovens § 128 a indeholder regler om digital kommunikation i kriminalsager.
Retsplejeloven indeholder imidlertid ikke regler om digital kommunikation i civile sager.
3
 L 109 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Det har således været Naalakkersuisuts ønske i prioriteringerne for 2023, at der skulle indsættes
en bestemmelse om digital underskrift af juridiske dokumenter i retsplejeloven, ligesom
forbrugerbeskyttelseslovgivningen bør opdateres med henblik på at tillade indgåelse af digitale
aftaler mellem forbrugere og virksomheder.
Lovforslaget sikrer, at der er den fornødne hjemmel til at anvende digital kommunikation i
retsplejen i Grønland, når de tekniske muligheder er til stede.
Andet
Justitsministeriet vil sammen med Naalakkersuisut vurdere, om yderligere ændringer, der
foretages i den danske retsplejelov med henblik på at forenkle retsplejen som følge af forslag
fra Rørdamudvalget og anbefalinger fra Retsplejerådet, også er relevante at gennemføre for
Grønland med henblik på at frigive ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne mv.
ved domstolene i Grønland. Denne del af aftalen indgår ikke i nærværende lovforslag, da det
ikke tidsmæssigt har været muligt at færdiggøre.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at standarderne ved de grønlandske domstole er på samme
niveau som standarderne i Danmark, således at borgere og virksomheder i Grønland oplever
det samme serviceniveau ved domstolene i Grønland som ved de danske domstole. Det gælder
navnlig vedrørende det store efterslæb i forhold til it-understøttelse, der kendetegner
domstolene i Grønland.
Naalakkersuisut er derfor tilfreds med, at der nu indføres et system med digital tinglysning og
mulighed for digital signatur i den civile retspleje. En forudsætning for, at disse initiativer kan
iværksættes, er imidlertid, at de tekniske muligheder er til stede, og Naalakkersuisut fastholde
overfor rigsmyndighederne, at der skal skabes de økonomiske rammer for at udvikle det digitale
tinglysningssystem i en grønlandsk version.
Herudover vil Naalakkersuisut fortsætte med at arbejde for, at de forslag til nedbringelse af
sagsbehandlingstider ved domstolene, der foreslås i Rørdamudvalget, og som også vil kunne
have en effekt på nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i Grønland uden at gå på kompromis
med retssikkerheden, hurtigst muligt vil blive forelagt for Inatsisartut.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget gennemfører initiativer i flerårsaftale for domstolene, hvor der vurderes at være
implementeringsomkostninger på 10 mio. kr. i perioden fra 2024-2027, som kan henføres til
digitalisering af tinglysningen, opnormering ved Grønlands Landsret og etablering af en
bistandsværgekoordinator.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Som følge af indførelse af digital tinglysning vil der være administrative lettelser i form af
kortere sagsbehandlingstid.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Som følge af indførelse af digital tinglysning vil der være administrative lettelser i form af
kortere sagsbehandlingstid. Herudover bør det medføre kortere sagsbehandlingstid ved
Grønlands Landsret, at der sker en opnormering.
4
 L 109 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Indførsel af en bistandsværgekoordinator i Grønland vil give bedre mulighed for at få den rette
bistand for de borgere, der bliver idømt en dom til psykiatrisk behandling eller anbringelse i
forvaring.
Ligebehandlingsmæssige konsekvenser
Ingen.
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget. Forslaget har været i høring fra den 2. juli til den 30. juli 2024.
Bilag
1. Resume af Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast
til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov
for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland
(Gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2. Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag
til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland
om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland (Gennemførelse
af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27)
3. Kommenteret høringsoversigt
5