Grønlandsudvalget 2024-25
L 109 Bilag 1
Offentligt
2944667_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. november 2024
Nordatlantkontoret
Simon Holmelund Lange
2023-10673
3382771
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af retsplejelov for
Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov
om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland
(Gennemførelse af dele af flerårsaftalen for domstolene 2024-27)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen ...................................................................................................2
1.1. Høringsperiode ..................................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................2
2. Høringssvarene .........................................................................................4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...........................................4
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ..........................6
2.2.1. Digitalisering af tinglysningen i Grønland .............................6
2.2.2. Bistandsværgekoordinator......................................................8
2.2.3. Forholdet til databeskyttelsesretten ........................................9
2.2.4. Normeringen af Grønlands Landsret ......................................9
2.2.5. Tilkaldedommere .................................................................10
2.2.6. Digital kommunikation i retsplejen ......................................11
2.2.7. Økonomiske konsekvenser...................................................11
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................12
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2944667_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland,
kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets
retsvirkninger som sat i kraft for Grønland (Gennemførelse af dele af
flerårsaftalen for domstolene 2024-27) har i perioden fra den 2. juli 2024 til
den 30. juli 2024 (29 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder,
organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 2. juli 2024 endvidere sendt til Folketingets
Grønlandsudvalg og Folketingets Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
2. juli 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med*.
Høringspart
Høringssvar Bemærkninger Ingen
Ønsker
modtaget
bemærkninger ikke
at
afgive
høringssvar
X
X
Advokatrådet
Amnesty International
Avannaata Kommunia
Danske Advokater
Dansk Erhverv
Side 2/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2944667_0003.png
Datatilsynet
Den
Danske
Dommerforening
Departementet
for
Boliger og Infrastruktur*
Departementet for Børn
og Unge*
Departementet
for
Erhverv,
Handel,
Råstoffer, Justitsområdet
og Ligestilling*
Departementet
for
Finanser og Skatter*
Det Grønlandske Hus
Dommerfuldmægtig
foreningen
Domstolsstyrelsen
Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige
Forsvarerforeningen
i
Grønland
Grønlandske Advokater
Grønlands Erhverv
Grønlands Landsret
Grønlands
Råd
for
Menneskerettigheder
Institut
for
Menneskerettigheder
Justitia
Kommune Kujalleq
Kommune Qeqertalik
Kommuneqarfik
Sermersooq
Kredsdommerforeningen
Kriminalpolitisk
Forening (KRIM)
Landsforsvareren
for
Grønland
Procesbevillingsnævnet
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2944667_0004.png
Qeqqata Kommunia
Retspolitisk Forening
Retten i Grønland
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Sø- og Handelsretten
Tinglysningsretten
Vestre Landsret
Østre Landsret
2. Høringssvarene
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Advokatrådet
og
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
kritiserer
høringsperioden på 4 uger henover skolernes sommerferie, som ikke har
gjort det muligt at udarbejde fuldstændigt fyldestgørende høringssvar. Der
henvises i den forbindelse til, at Folketingets Præsidium har henstillet til, at
høringsperioden for lovforslag, der sendes i høring i eller over skolernes
sommerferie, tidligst udløber 10 dage efter skoleferiens afslutning.
Justitsministeriet bestræber sig på at fastsætte rimelige frister for høringer
over lovforslag på Justitsministeriets område. Justitsministeriet er
opmærksom på, at den offentlige høring over nærværende lovforslag udløb
tidligere end 10 dage efter skoleferiens afslutning, idet lovforslaget har
været i høring i perioden fra den 2. juli 2024 til den 30. juli 2024 (29 dage).
Den kortere høringsperiode skal ses i lyset af, at lovforslaget, som har til
formål at implementere dele af ’Aftale om domstolenes økonomi 2024-
2027’, skulle forelægges for Grønlands Selvstyre forud for Inatsisartuts
efterårssamling 2024 med henblik på efterfølgende fremsættelse for
Folketinget i november 2024 og ikrafttrædelse af hovedparten af
lovforslaget den 1. marts 2025, hvilket ikke ville være muligt med en længere
høringsperiode.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder kritiserer endvidere, at
høringsmaterialet ikke indledningsvist er udsendt i sin helhed, idet den
grønlandske oversættelse først forelå mandag den 15. juli 2024. Rådet er på
den baggrund og i lyset af den korte høringsperiode af den holdning, at
høringsmaterialet har været mangelfuldt i en sådan grad, at det ikke har
Side 4/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
været muligt at bearbejde det, og rådet anbefaler derfor, at høringen bør gå
om.
Justitsministeriet bestræber sig på, at lovforslag på Justitsministeriets
område bliver sendt i offentlig høring i både en grønlandsk og dansk
udgave, så høringsparterne i Grønland har de bedst mulige rammer for at
forholde sig til lovforslagene. Der kan dog forekomme situationer, hvor det
vil forsinke forelæggelsen for Grønlands Selvstyre og den efterfølgende
behandling i Folketinget unødigt meget, hvis den offentlige høring skal
afvente færdiggørelsen af den grønlandske udgave. I disse særlige tilfælde
findes det derfor rigtigst, at lovforslaget bliver sendt i høring uden den
grønlandske udgave, og at det i den forbindelse bliver fremhævet i
høringsbrevet, at den grønlandske udgave vil blive offentliggjort på
høringsportalen, så snart det er muligt, hvilket har været tilfældet med
nærværende lovforslag.
Justitsministeriet finder således ikke, at høringen bør gå om.
Departementet for Finanser og Skatter
værdsætter, at Justitsministeriet
har valgt at implementere flerårsaftalen for domstolenes økonomi ad flere
omgange og er enige i prioriteringen.
Procesbevillingsnævnet
bemærker, at høringsversionen af lovforslaget på
en række punkter adskiller sig fra det udkast, der tidligere har været sendt i
præhøring, herunder at høringsversionen ikke ses at indeholde forslag om
indførsel af nye appelbegrænsningsregler for Grønland svarende til de nye
danske appelbegrænsningsregler. Procesbevillingsnævnet antager, at disse
vil blive medtaget i et eventuelt fremtidigt lovforslag.
Justitsministeriet bemærker, at den del af flerårsaftalen om domstolenes
økonomi 2024-2027, som indebærer, at Justitsministeriet sammen med
Naalakkersuisut vil vurdere, om de ændringer, der foretages i den danske
retsplejelov med henblik på at forenkle retsplejen som følge af forslag fra
Rørdamudvalget og Retsplejerådet, også er relevante at gennemføre for
Grønland, ikke indgår i nærværende lovforslag. De regelforenklinger, som
vurderes relevante for Grønland, forventes i stedet at blive medtaget i et
senere lovforslag.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Side 5/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2.2.1. Digitalisering af tinglysningen i Grønland
Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og
Ligestilling
finder det kritisabelt, at den foreslåede selvbetjeningsordning
kun vil være på dansk med en grønlandsksproget vejledning. Departementet
henviser i den forbindelse til, at der er flere i Grønland, som ikke kan
udtrykke sig på dansk på denne måde, hvilket kan gøre det svært for borgere
og erhvervet, ligesom det kan forlænge tiden for sagsbehandlingen for de
personer, som gerne vil udtrykke sig på grønlandsk.
Departementet bemærker afslutningsvis, at departementet bakker op om en
digital tinglysningsmulighed, men at de mener, at denne skal være
tilgængelig på grønlandsk.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
bemærker, at der igennem en
årrække har været et stort ønske om at indføre digital tinglysning i Grønland.
Rådet finder det imidlertid stærkt kritisabelt, at systemet ikke kan tilgås på
Kalaallisut (grønlandsk). Det er på den baggrund rådets klare anbefaling, at
forslaget herom ikke vedtages i sin nuværende form og i stedet udsættes
indtil, at der er fundet økonomi til og lagt en plan for at gøre systemet
tilgængeligt på Kalaallisut (grønlandsk).
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har endvidere bemærket, at der vil
være en lang række borgergrupper, som ikke har optimale forudsætninger
for at tilgå den digitale tinglysning. Rådet bemærker hertil, at adgang til
digitale enheder og internet ikke er ligeså udbredt i Grønland som i
Danmark, hvilket kan være en barriere for at benytte systemet. Rådet finder
det på den baggrund afgørende, at der skabes adgang til tinglysning udenom
systemet for borgere, som ikke besidder forudsætningerne til at anvende
systemet.
Det fremgår af ’Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027’, at de
grønlandske domstole samlet set har en meget lav digitaliseringsgrad. Det
betyder bl.a., at der anvendes papirbaserede arbejdsgange, samt at statistik
og ledelsesinformation er meget begrænset, da arbejdet er baseret på
manuelle registreringer. Med henblik på at styrke it-understøttelsen af
Grønlands Domstole lægges der med flerårsaftalen bl.a. op til digitalisering
af tinglysningen i Grønland. Nærværende lovforslag har bl.a. til formål at
etablere det lovgivningsmæssige grundlag for, at denne del af aftalen kan
udmøntes.
Side 6/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Det bemærkes, at det har været en bagvedliggende forudsætning for
flerårsaftalen, at initiativet om digital tinglysning i Grønland bl.a. af hensyn
til teknisk realiserbarhed, implementeringstid og finansiering skal udmøntes
ved at udvide det eksisterende danske tinglysningssystem, som er
skræddersyet til at håndtere tinglysninger, til brug for Retten i Grønlands
tinglysning. Der er således ikke i aftalen lagt op til udarbejdelsen af en ny
selvstændig grønlandsk version af det digitale selvbetjeningssystem. Det
betyder bl.a., at det digitale selvbetjeningssystem alene vil foreligge i en
dansk version.
Naalakkersuisut har imidlertid i forbindelse med behandlingen af
lovforslaget tilkendegivet, at de ikke kan støtte den foreslåede tekniske
udmøntning af initiativet. Med lovforslaget lægges der derfor op til, at de
foreslåede regler i lovforslaget, som har til formål at danne det lovmæssige
grundlag for digital tinglysning i Grønland, først vil træde i kraft, når
Naalakkersuisut har tilkendegivet et ønske herom.
Det er derfor tilføjet i lovforslagets § 5, stk. 2, at tidspunktet for
ikrafttrædelse af reglerne om digital tinglysning skal fastsættes efter
forhandling mellem justitsministeren og Naalakkersuisut.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af pkt. 2.4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at de nærmere regler om
fremgangsmåden ved digital tinglysning i Grønland skal fastsættes af
justitsministeren ved bekendtgørelse. Justitsministeriet vil i den forbindelse
kunne fastsætte regler om fritagelse fra at anvende det digitale
selvbetjeningssystem, hvis anmelderen ikke har mulighed for at anvende
systemet. Anmelderen vil i sådanne tilfælde kunne anmelde rettigheder til
registrering på grundlag af papirdokumenter efter nærmere fastsatte regler.
Departementet for Finanser og Skatter
bemærker med tilfredshed, at
Justitsministeriet har indført en bemyndigelse til at sørge for, at et dokument
stempelberigtiges.
Departementet bemærker derudover, at Skattestyrelsen gerne bidrager til
den praktiske implementering af den digitale tinglysning i relation til
stempelfunktionen, hvis Justitsministeriet finder dette formålstjenligt.
Side 7/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Justitsministeriet vil inddrage Departementet for Finanser og Skatter i det
videre arbejde med implementeringen af den digitale tinglysning i relation
til stempelfunktionen.
2.2.2. Bistandsværgekoordinator
Rigspolitiet
har bemærket, at det bør overvejes at berøre klagemulighederne
i forarbejderne i de tilfælde, hvor antagelsen af bistandsværger lægges uden
for det administrative hierarki.
Justitsministeriet bemærker hertil, at ministeriet – som det fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 2 – med hjemmel i kriminallovens § 163,
stk. 3, der ikke foreslås ændret, men bliver § 163, stk. 4, vil kunne fastsætte
nærmere regler om bistandsværgekoordinatorens opgaver med hensyn til
bistandsværger i Grønland, som på nuværende tidspunkt ikke er endeligt
fastlagt. Der vil i den forbindelse også kunne fastsættes regler om klage.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
finder det hensigtsmæssigt, at
der etableres en bistandsværgekoordinator. Rådet undrer sig dog over, at der
i forslaget lægges op til, at det skal være den enkelte justitsminister, der
beslutter, om der skal være en bistandskoordinator, og hvor stor en del af
det mulige mandat denne skal tildeles. Grønlands Råd for
Menneskerettigheder anbefaler, at en bistandsværgekoordinator etableres
permanent.
Justitsministeriet bemærker, at det indgår i ’Aftale om domstolenes økonomi
2024-2027’, at der skal etableres en bistandsværgekoordinator, der skal stå
for uddannelse, antagelse og rådgivning af bistandsværgerne i Grønland,
og at lovforslagets § 2 skal sikre det fornødne lovgivningsmæssige grundlag
for gennemførelsen af aftalen på dette punkt. Der henvises for nærmere
herom til lovforslagets pkt. 2.3.2, herunder i forhold til de forventede
administrative tilpasninger af bekendtgørelse nr. 366 af 19. april 2016 om
bistandsværger beskikket i medfør af kriminalloven for Grønland.
2.2.3. Forholdet til databeskyttelsesretten
Datatilsynet
har bemærket, at lovforslaget ikke ses at indeholde et afsnit,
som
nærmere
beskriver
forholdet
til
relevante
gældende
databeskyttelsesregler, herunder en beskrivelse af forholdet og
rollefordelingen mellem de enkelte parter m.v. Datatilsynet forudsætter
Side 8/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
imidlertid, at den behandling af personoplysninger, som lovforslaget
foranlediger, herunder indretning af eventuelle nye IT-systemer, vil ske i
overensstemmelse med de for de enkelte myndigheder gældende
databeskyttelsesregler.
Justitsministeriet bemærker, at der i forlængelse af høringen er tilføjet et
nyt afsnit i lovforslaget, som beskriver lovforslagets forhold til
databeskyttelsesretten. Der henvises lovforslagets pkt. 3.
2.2.4. Normeringen af Grønlands Landsret
Procesbevillingsnævnet
noterer sig, at lovforslaget indeholder en række
sproglige ændringer som konsekvens af opnormeringen af den grønlandske
landsret fra en til to landsdommere, således at udtalelse til
Procesbevillingsnævnet i forbindelse med en ansøgning om appeltilladelse
vedrørende Grønlands Landsrets afgørelser fremover vil blive afgivet af
Grønlands Landsret.
Procesbevillingsnævnet har videre noteret sig, at det vil være overladt til den
administrerende landsdommer at træffe bestemmelse om regler for afgivelse
af udtalelser til Procesbevillingsnævnet. Nævnet bemærker, at der på
nuværende tidspunkt, så vidt nævnet er bekendt, ikke er fastsat regler herom.
Advokatrådet
bemærker, at Advokatrådet i en nyligt offentliggjort rapport
om Retssikkerhed i Grønland har påpeget vigtigheden af, at der hos
Grønlands Landsret gennemføres en opnormering af den nuværende
souschefstilling til en landsdommerstilling. Advokatrådet noterer sig med
tilfredshed, at denne opnormering nu gennemføres ved forslaget til ny § 7,
stk. 1, i retsplejelov for Grønland.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
bemærker, at det henset til den
betydelige sagsophobning er hensigtsmæssigt at opnormere antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret. Rådet bemærker dog, at der i
forbindelse med opnormeringen af landsdommere vil ske en nednormering
i staben, som rådet formoder må være uhensigtsmæssig.
Justitsministeriet bemærker, at det indgår i ’Aftale om domstolenes økonomi
2024-2027’, at tilvejebringelsen af en yderligere landsdommerstilling skal
ske som en opnormering af en souschefstilling til en landsdommerstilling.
Side 9/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2.2.5. Tilkaldedommere
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
finder det positivt, at der gives
mulighed for, at dommere kan arbejde udover deres 70. år. Samtidig er det
et opmærksomhedspunkt for rådet at sikre kompetencer i dommerstanden,
så der ikke opstår risiko for den enkelte dommers retssikkerhed
kompromitteres. Det er i den forbindelse afgørende for rådet, at det sikres,
at en indkaldt pensioneret dommer fortsat er fuldt kompetent.
Justitsministeriet bemærker, at der med den foreslåede ordning lægges op
til, at en dommer, der er pensioneret på grund af alder eller svagelighed, af
den administrerende dommer ved Retten i Grønland kan tilkaldes for at
virke som dommer ved en kredsret eller Retten i Grønland eller af den
administrerende landsdommer for at virke som dommer ved Grønlands
Landsret i en nærmere bestemt periode. Kun under særlige omstændigheder
kan tilkaldeperioden forlænges ud over dommerens fyldte 74. år.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, forudsættes
den nærmere bestemte periode at være af kortere varighed, hvilket vil sige
højst 6 måneder. Dette dog således, at der ikke er noget til hinder for, at en
dommer vil kunne tilkaldes igen i en ny periode på højst 6 måneder. Med
ordningen vil der således løbende være mulighed for at sikre, at dommeren
fortsat besidder de nødvendige kompetencer til at træffe afgørelse i
retssager.
2.2.6. Digital kommunikation i retsplejen
Advokatrådet
bemærker, at Advokatrådet i en nyligt offentliggjort rapport
om Retssikkerhed i Grønland har påpeget vigtigheden af at øge
digitaliseringsgraden hos Grønlands Domstole. Advokatrådet vil følge det
videre arbejde med at tilvejebringe sikker digital kommunikation i såvel
kriminalsager som civile sager ved de grønlandske domstole, som der
lægges op til i lovforslagets bemærkninger.
Justitsministeriet har noteret sig Advokatrådets bemærkninger.
2.2.7. Økonomiske konsekvenser
Departementet for Finanser og Skatter
bemærker i forhold til pkt. 4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, som vedrører lovforslagets
Side 10/11
 L 109 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
økonomiske konsekvenser, at det er uklart, hvad der skal forstås ved
”konkrete initiativer”, som ikke er en del af ”initiativerne vedrørende
Grønland”, som der henvises til i samme afsnit.
Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at gennemføre
dele af de initiativer vedrørende domstolene i Grønland i ’Aftale om
domstolenes økonomi 2024-2027’, som kræver lovhjemmel. Med
lovforslaget implementeres ikke den del af aftalen, som indebærer, at
Justitsministeriet sammen med Naalakkersuisut vil vurdere, om de
ændringer, der foretages i den danske retsplejelov med henblik på at
forenkle retsplejen som følge af forslag fra Rørdamudvalget og anbefalinger
fra Retsplejerådet, også er relevante at gennemføre for Grønland med
henblik på at frigive ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne
m.v. ved domstolene i Grønland. Der forventes at blive fulgt op på denne
del af aftalen i et senere lovforslag. Når der i pkt. 4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger om lovforslagets økonomiske konsekvenser
henvises til de ”konkrete initiativer”, drejer det sig således om de initiativer
vedrørende domstolene i Grønland, som indgår i ’Aftale om domstolenes
økonomi 2024-2027’, og som er en del af nærværende lovforslag.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der
i lovforslaget foretaget en indholdsmæssig ændring for så vidt angår den
foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse. Det er således tilføjet i lovforslagets
§ 5, stk. 2, at ikrafttrædelse af de foreslåede regler om digital tinglysning
skal ske efter forhandling med Naalakkersuisut. Det er endvidere tilføjet, at
det fastsættes, at bestemmelserne skal sættes i kraft hver for sig.
Derudover er der tilføjet et pkt. 3 om forholdet til databeskyttelsesretten i
lovforslagets almindelige bemærkninger i forhold til udkastet til lovforslag,
der har været i offentlig høring.
Endelig er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 11/11