Det næste punkt på dagsordenen er:

59) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland. (Gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 27.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Vores retsvæsen og domstole er det, det skal dreje sig om. I regeringsgrundlaget præciseres det, at man fra regeringens side fokuserer rigtig meget på velfungerende domstole, fordi de er en grundpille i retsstaten og i velfærdssamfundet. Derfor er kapaciteten i vores retsvæsen og i domstolene fuldstændig afgørende for, at man kan få behandlet sagerne til den rigtige tid. Ellers kan det også komme til at gå ud over retsfølelsen i et samfund.

Derfor er det med rigtig stor glæde, at man i november måned sidste år med den bredeste politiske aftale, der kan laves her i Folketinget, indgik nye rammer for domstolenes økonomi fra 2024 til 2027. Her er aftaleparterne enige om, at man også skal fokusere på forholdene og kapacitetsudfordringerne i Grønland. Det er kapacitetsudfordringer, der har været diskuteret gennem længere tid, og meget bredt politisk er erkendelsen nu, at det skal der gøres noget ved.

Jeg har selv været vidne til det på rejser til Grønland, hvor vi har diskuteret det, og vi har også diskuteret det i Grønlandsudvalget og andre udvalg her i Folketinget. Derfor er det en rigtig stor glæde, at man nu får løftet standarden og kapaciteten i Grønland, så den kommer til at afspejle det, der også skal være kvalitetsniveauet og standarden her i Danmark.

Der er fem elementer i lovforslaget i forhold til den grønlandske kapacitet. Det første er, at man laver en opnormering i forhold til landsdommere fra en til to. Det næste element er, at man også kan gøre brug af pensionerede dommere i retsvæsenet. Det tredje er, at man indfører bistandsværgekoordinatorer for simpelt hen at få smidiggjort den del af retsvæsenet. Det fjerde element er, at man får kigget på, at der også skal lavesen digitaliseret tinglysning i Grønland, som vi kender det her i Danmark. Sluttelig er der det, at man også får givet hjemmel til, at når det er muligt, skal der også være mulighed for, at man laver digital kommunikation i retsplejen i Grønland.

Det her er et rigtig godt lovforslag, og det er rigtig godt, at der er lavet en økonomisk ramme, som forhåbentlig vil gøre, at kapaciteten hurtigt kan komme på plads, sådan at man kan få lavet en udligning af nogle af de forskelle, der er set mellem Danmark og Grønland. Socialdemokratiet støtter naturligvis det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Jeg er jo ikke normalt ordfører på det her område, men ordføreren kunne ikke være til stede, så jeg har lovet at tage sagen.

Det kommer ikke som en overraskelse, at det for Venstre er helt afgørende, at vi har et velfungerende og effektivt retssystem i hele rigsfællesskabet. En velfungerende retsstat er fundamentet for både tryghed, frihed og tillid i vores samfund, og det er vores ansvar at sikre, at dette fundament er stærkt overalt i rigsfællesskabet. I dag står domstolene i Grønland over for en række udfordringer. Lange sagsbehandlingstider og manglende ressourcer skaber frustration og usikkerhed for både borgere og virksomheder. Det handler om retssikkerhed og tilliden til systemet.

For Venstre er det afgørende, at alle borgere i rigsfællesskabet oplever et højt serviceniveau ved domstolene. Derfor ser vi de foreslåede lovændringer som en nødvendighed. Vi ser særlig positivt på, at der med denne lovændring bliver mulighed for at opnormere antallet af landsdommere fra en til to. Det er også positivt, at der gives mulighed for at tilkalde en pensioneret dommer til at virke som dommer ved et embedei en nærmere angivet periode, sådan som det allerede er gældende i Danmark. Det er ikke bare tekniske ændringer; det er konkrete skridt mod et mere effektivt og retfærdigt retssystem for alle borgere i Grønland. Derfor støtter Venstre forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Det er lige før, at det kan blive en gentagelse af de to forrige. Formålet med lovforslaget er at gennemføre de lovændringer, som er nødvendige for at gennemføre initiativerne vedrørende Grønland fra regeringens aftale fra den 22. november 2023.

Aftaleparterne blev i den forbindelse enige om at iværksætte en række initiativer vedrørende domstolene i Grønland, som bl.a. skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med sagsophobning, lange sagsbehandlingstider og efterslæb i forhold til it-understøttelse, og initiativerne skal understøtte deres arbejde for, at standarderne ved domstolene i Grønland følger standarden i Danmark.

Ud over de tidligere nævnteforeslås der gennemført en lovændring, som er nødvendig for at kunne digitalisere tinglysningen i Grønland. Endelig foreslås det, at der tilvejebringes den nødvendige hjemmel til at anvende digital kommunikation i retsplejen i Grønland, når de tekniske muligheder er der.

Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget, fordi lovforslaget bl.a. udmønter aftalen om domstolenes økonomi i Grønland. Det er en aftale, som Danmarksdemokraterne er med i. For Danmarksdemokraterne er det vigtigt, at der med aftalen sikres flere midler, der kommer til at bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene. Det er vigtigt for retsfølelsen, at ofre for kriminalitet ikke skal vente så længe på en afklaring af deres sag, som de alt for ofte skal i dag. Derfor er det godt med en saltvandsindsprøjtning til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Gennem mange besøg i Grønland er jeg ofte blevet præsenteret for dokumentation for det pres, som det grønlandske retssystem er under. Det er et pres, der både kommer af, at der er for få ressourcer sådan mandskabsmæssigt, og at der er for ringe muligheder for at bruge digitaliseringen. Vi har nu gennem meget lang tid hørt om udfordringerne ved, at man end ikke formår endnu at have fået digitaliseret tinglysningen helt.

Jeg synes nu, at vi igennem flere år har set det konkret udmøntet. Det pres og den mangel på ressourcer, som det grønlandske retsvæsen har, fører til et tab af retssikkerhed og et tab af retsfølelse over, at man ikke får behandlet sine sager i ordentlig tid. Vi synes i SF, at det er en rigtig god idé, at man nu tilfører nogle ressourcer, der både sådan mandskabsmæssigt og økonomisk, men også i forhold til de værktøjer, man får, gør, at man får mulighed for at opgradere det grønlandske retsvæsen. Det støtter SF.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, fru formand. Det handler jo om forslaget til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland, og det er omgennemførelse af dele af flerårsaftalen for domstolene fra 2024 til 2027.Det hedder det her forslag jo så mundret.

Det er jo domstolsaftalen, som også skal gøres gældende for vores nordatlantiske venner på Grønlandog dermed også sørge for, at de får den fordel deroppe at øge antallet af deres landsretsdommere med 100 pct., altså fra en til to, og det er jo glædeligt, fordi det medfører, at de grønlandske sagsbunker kan blive bekæmpet, og at man også kan komme hurtigere for retten i Grønland. Det er jo en fordel for vores folkestyre, også deroppe.

Borgernes retssikkerhed kan forhåbentlig også øges en lille smule ved det, og derfor støtter vi jo i Liberal Alliance selvfølgelig den aftale, vi er en del af. Men jeg vil også på vegne herfra sige til det grønlandske folk: Tillykke med, at tingene nu forhåbentlig kan køre lidt glattere og lidt hurtigere i det grønlandske retsvæsen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I november sidste år landede der er en historisk bred aftale om domstolenes økonomi frem til 2027 – en aftale, hvis formål var at vende den negative udvikling ved domstolene med stigende sagsbehandlingstider og mangel på retssale og bedre it-understøttelse. Sagt med andre ord blev der tilføjet en ordentlig sjat penge til at løse domstolenes udfordringer. Det var vi jo alle ganske glade for. Nu gennemfører vi så de nødvendige lovændringer, så initiativerne fra aftalen også kommer til at gælde for Grønland. Det støtter Moderaterne selvfølgelig op om.

Jeg vil spare jer for at høre på den slaviske gennemgang af alle initiativerne, dem har I jo alligevel læst i det fremsatte lovforslag. I stedet vil jeg blot fremhæve vigtigheden af, at vi kommer til bunds i den ophobede sagsbunke, som virkelig udfordrer retssikkerheden, for ingen, og jeg gentager ingen, kan være tjent med de lange sagsbehandlingstider, som vi desværre har været vidne til både i Danmark og i Grønland.

Med dette lovforslag foreslås det, at vi arbejder videre mod, at standarden i Grønland følger standarden i Danmark. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det er meget vigtigt, at retssystemet fungerer godt i Grønland. Der er meget kriminalitet i Grønland, og det er en meget vigtig opgave at sørge for, at retshåndhævelsen fungerer, at der ikke er lange ventetider ved domstolene, og i det hele taget at fængselsvæsen og domstole kører godt i Grønland. Det gør vi vores bedste for fra dansk side og fra skiftende regeringers side, fordi vi synes det er vigtigt, og fordi vi gerne vil hjælpe Grønland. Dermed er det endnu en af de ting, som Danmark gør for Grønland, som jeg håber man sætter pris på i Grønland. Det er i hvert fald igen gjort med gode intentioner.

Jeg må også sige, at det føles en lille smule mærkeligt at skulle stå her og lave forbedringer for Grønland og flere udgifter for danske skatteydere oven på de udtalelser, som er kommet fra den grønlandske landsstyreformand i de seneste dage, hvor Danmark bliver beskyldt for det værste, man kan beskylde nogen for overhovedet, nemlig et folkemord. Jeg synes, det er helt vildt, og jeg synes, det er en absurd situation, at vi arbejder så godt, vi kan her for at forsøge at gøre det bedste, vi kan for Grønland, og samtidig fyrer der den slags ekstremt voldsomme beskyldninger gennem luften.

Det er meget, meget svært at have et godt samarbejde, når man bliver beskyldt for den slags, især når det ikke passer; for det gør det jo ikke. Der er ikke nogen, der nogen sinde har haft til hensigt at udslette den grønlandske befolkning, sådan som man antyder, når man siger, at den danske stat har begået folkemord mod grønlænderne. Vi har masser af problemer i vores forhold. Men vi er nødt til at kunne tale om tingene, vi er nødt til at kunne behandle praktiske problemer som det, vi står her og behandler i dag, uden at have et bagtæppe, som hele tiden hedder, at Danmark skal udsættes for de mest grove beskyldninger, man overhovedet kan fremsætte.

Jeg undrer mig over, at der ikke er flere, som egentlig siger fra over for det, for jeg tror ikke, det nytter noget, at vi bare lader den slags køre, og hver gang der kommer helt vanvittige beskyldninger mod Danmark fra Grønlands side, er der bare tavshed. Danskerne dukker sig, siger undskyld og er ydmyge og giver grønlænderne det, de gerne vil have, uden at de her vanvittige fortællinger bliver modsagt. Derfor er det i hvert fald mig og mit parti pålæggende, at vi får taget den debat, og at vi får et ordentligt samarbejde. Men det kræver altså også, at man lægger en lille smule beslag på sig selv fra Grønlands side og ikke fremkommer med de her helt vilde beskyldninger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Lovforslaget her er jo en udmøntning af en aftale, som Radikale Venstre også er en del af. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi også fra radikal side naturligvis bakker op om et lovforslag, der gerne skulle være med til at sørge for, at vi får nedbragt sagsbehandlingstiden og den ophobning, der er kommet der, med en digitalisering af tinglysninger, og at man opnormerer antallet af landsdommere. Derfor støtter Radikale Venstre naturligvis lovforslaget.

Tusind tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået til den næste ordfører i rækken, og det er fru Aaja Chemnitz fra IA – jeg kan ikke udtale partinavnet rigtigt, det beklager jeg, så det må jeg lige se at få lært.

Mange tak for ordet. Jeg vil ikke lave en masse gentagelser, for der er blevet sagt rigtig mange gode og fine ting, og vi er fra IA's side rigtig glade for den her aftale, der er blevet lavet mellem regeringen og Folketingets partier, og som IA også var en del af forhandlingerne omkring og har bakket op om. Det er en aftale, som falder et meget tørt sted, som det også er blevet konstateret. Der er sagsophobning i det grønlandske retsvæsen, der er lange sagsbehandlingstider, og der har været en manglende it-understøttelse, så det her falder virkelig på et tørt sted. Så det er vi rigtig, rigtig glade for.

Lovforslaget er også blevet behandlet i Inatsisartut, og det er vedtaget med bred opbakning, så det er jo rigtig positivt. Jeg vil ikke gå ind sådan i detaljerne i selve lovforslaget, men bare konstatere, at noget af det, vi er rigtig glade for i Grønland, er, at der efter mere end 15 års ventetid endelig kommer et digitalt tinglysningssystem i Grønland. Det har IA kæmpet rigtig, rigtig hårdt for i mange år. Så tak for det.

Men – for der er et ret stort »men« – lovforslaget har lagt op til, at det digitale selvbetjeningssystem kun skal være tilgængeligt på dansk. Det er tankevækkende, når modersmålet i Grønland er grønlandsk og omkring halvdelen af befolkningen i Grønland ikke behersker dansk. Beslutningen kritiseres meget stærkt af naalakkersuisut og Grønlands Råd for Menneskerettigheder i de høringssvar, som der er, og derfor er det også blevet besluttet, at det digitale tinglysningssystem ikke skal træde i kraft, før der er fundet en løsning, som naalakkersuisut også kan se sig selv i. Så det vil vi gerne fremhæve. Det er vigtigt, at systemet også bliver udviklet på grønlandsk. For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at det her system gøres tilgængeligt for alle borgere i Grønland både på dansk og grønlandsk, og at systemet giver mulighed for, at alle kan anvende det. Derfor synes vi også, at det desværre har været lidt tankeløst, at man netop ikke har været opmærksom på, at det selvfølgelig også skulle foregå på grønlandsk i Grønland. Men vi håber selvfølgelig på, at man finder en god løsning, og at regeringen vil leve op til aftalen om ligeværdighed og snarest muligt udvikle et system både på grønlandsk og dansk. Så jeg skal sige, at IA støtter det her lovforslag, og hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter. Mange tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for det, og tak for alle de positive bemærkninger til det her lovforslag. Også i Grønland er der blevet set positivt på lovforslaget, som Grønlands selvstyre har tilsluttet sig. Som jeg har slået fast mange gange før her i Folketingssalen, er det vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til de lovændringer, som gennemføres for Grønland, for det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og de grønlandske forhold, som er bedst egnede til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til forslaget.

Velfungerende domstole er en grundpille i retsvæsenet. Derfor er jeg også meget glad for, at der med flerårsaftalen for domstolenes økonomi, som regeringen indgik med alle Folketingets partier i november 2023, blev taget initiativ til en markant styrkelse af domstolene i Grønland. De afsatte midler skal bruges bl.a. til at håndtere domstolene i Grønlands udfordringer med sagsophobning, lange sagsbehandlingstider og efterslæb i forhold til it-understøttelse. Med lovforslaget, som vi behandler i dag, lægges der op til at gennemføre en række af de initiativer for Grønland i flerårsaftalen, som kræver lovændringer.

Med lovforslaget foreslås det for det første at opnormere Grønlands landsret, som flere også har bemærket, sådan at antallet af landsdommere forhøjes fra en til to.

Det foreslås for det andet at indføre en mulighed for at tilkalde en pensioneret dommer til at virke som dommer ved et embede i Grønland i en nærmere angivet periode, ligesom det gælder i Danmark.

Det følger desuden af flerårsaftalen, at der skal udpeges en bistandsværgekoordinator i Grønland. Bistandsværgekoordinatoren skal varetage opgaver relateret til uddannelse, rådgivning og antagelse af bistandsværger borgere i Grønland. Med lovforslaget lægges derfor for det tredje op til at sikre den fornødne hjemmel til, at kompetencen til at antage bistandsværger kan tillægges bistandsværgekoordinatoren, ligesom der indføres en samlet bemyndigelse til etablering af ordningen med en bistandsværgekoordinator.

Det foreslås for det fjerde at foretage de lovændringer, der er nødvendige for at kunne digitalisere den nuværende registreringsvirksomhed i Grønland – det, som vi kalder tinglysning i Danmark. Der foreslås som udgangspunkt ikke ændringer i, hvilke rettigheder der kan registreres, eller i retsvirkningerne af registrering eller manglende registrering.

I forhold til fru Aaja Chemnitz' bemærkning under førstebehandlingen her har det været en bagvedliggende forudsætning for flerårsaftalen, at initiativet om digital tinglysning i Grønland skulle udmøntes ved at udvide det eksisterende danske tinglysningssystem. Derfor var der også lagt op til, at det borgerrettede selvbetjeningssystem ville foreligge på dansk og ikke grønlandsk. Jeg har fuld forståelse for den kritik, som det her har givet anledning til, og derfor er der også med lovforslaget lagt op til, at de foreslåede regler om digital tinglysning skal sættes i kraft efter forhandling med naalakkersuisut.

Endelig foreslås det, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at der fremover kan anvendes digital kommunikation i civile sager, når de tekniske muligheder for det er tilvejebragt ved retterne i Grønland. Den grønlandske retsplejelov indeholder allerede den fornødne hjemmel til at anvende digital kommunikation i kriminalsager.

Det var de nedslagspunkter, jeg gerne ville fremhæve her i dag, og med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil gerne spørge Danmarks justitsminister, hvordan han forholder sig til, at Danmark bliver beskyldt for at have begået et folkemord i Grønland. Jeg har ikke hørt regeringen udtale sig om det nu, men det er en ekstremt voldsom anklage mod Danmark, som kræver et svar fra regeringen. Hvad er det svar?

Ministeren.

Jeg har ikke set den pågældende udsendelse, så det vil jeg meget, meget nødig stå og give et meget firkantet svar på. Som refereret af hr. Rasmus Jarlov er det utvivlsomt hårde ord, men også ord, som jeg i hvert fald tolker i retning af at være den almindelige politiske og til tider også hårde tone, der kan være mellem grønlandske politikere og for den sags skyld også danske politikere som hr. Rasmus Jarlov selv.

Ordføreren.

Altså, antydede justitsministeren lige, at jeg slynger om mig med beskyldninger mod folk, som er lige så voldsomme som at beskylde nogen for folkemord? For jeg kan ikke umiddelbart komme på noget, der er værre end folkemord. Det er jo en ekstremt voldsom beskyldning mod Danmark. Jeg synes, det er meget underligt, hvis Danmarks justitsminister ikke har lagt mærke til de udtalelser, som har fyldt hele debatten og har en altafgørende betydning for forholdet mellem Danmark og Grønland.

Så jeg vil opfordre justitsministeren til at gå hjem og få set den udsendelse og så finde ud af, hvad regeringen mener om det. For det kræver et svar fra dansk side.

Ministeren.

Nej, det beskylder jeg ikke hr. Rasmus Jarlov for. Men jeg synes til gengæld – og det kan være, at det var en tolkning fra min side – at den tone, der var i hr. Rasmus Jarlovs indlæg her fra talerstolen i forhold til de konkrete forbedringer på domstolsområdet i Grønland, var utidig. Altså, Danmark har myndighedsansvaret for en lang række områder i Grønland, herunder domstolsansvaret, og der er det i hvert fald min politiske overbevisning, at vi så også har en forpligtelse til at leve op til at tage det myndighedsansvar alvorligt, og at det som minimum lever op til de samme standarder, som man har her i Danmark. Og der synes jeg, der var en undertone af, at det grønlandske folk og det grønlandske selvstyre skulle udvise en større taknemlighed, fordi vi nu gennemfører de ændringer for domstolene i Grønland, som vi i øvrigt også har gennemført for domstolene i Danmark.

Den næste, der har bedt om ordet, er fru Aaja Chemnitz fra IA.

Tak. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet, men jeg tænker, jeg gør det, når debatten ligesom er i gang. Jeg vil gerne starte med at sige tak for lovforslaget og også tak for, at man anerkender, at man netop også skal have tinglysning på grønlandsk og lave en aftale med naalakkersuisut.

Med hensyn til det her spørgsmål omkring folkedrab, som jo er det, der bliver diskuteret, er det jo en definition, og der er en undersøgelse i gang både i Grønland og i Danmark, og der må man jo kigge på, præcis hvad det er, der er op og ned. Det tænker jeg sådan set er sagen lidt uvedkommende i forhold til det her lovforslag, og det regner jeg også med at ministeren er enig i.

Så jeg vil bare sige tak for debatten, og jeg ser frem til, at vi får et grønlandsk digitaliseringssystem i Grønland også. Tak.

Ministeren.

Det er jeg meget enig i. Det er de konkrete forbedringer for domstolene i Grønland uvedkommende. Og jeg har som sagt heller ikke set den pågældende udsendelse og er derfor også ude af stand til at kommentere de faldne ord.

Så er der ikke flere bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.