Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 108 Bilag 1
Offentligt
2944723_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige
andre love (Præcisering af retten til ydelser
under kortvarige udlandsophold, afskaffelse
af skærpet rådighedssanktion for aktivitets-
parate m.v.)
12. november 2024
J.nr. 2024 - 561
Ydelser
Birgitte Buchwald Jørgensen
Indledning
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 27. september 2024 til den 25.
oktober 2024 (28 dage).
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, ATP, BDO Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår,
Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, CABI, Dansk Handicap For-
bund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Re-
gioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handi-
capråd, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Frivilligrådet, FSR – danske revi-
sorer, HK Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdsche-
fer, Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), LAFS – Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,
Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforenin-
gen for Førtidspensionister, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for
Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SIND – Landsfor-
eningen for psykisk sundhed, SAND – De hjemløses landsorganisation og Ældre-
sagen.
Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
6-bynetværket, Ankestyrelsen, Danske Regioner, Finanstilsynet, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Forhandlingsfællesskabet, KL, KRIFA, Kommunale Vel-
færdschefer, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet og Rå-
det for Socialt Udsatte.
Følgende har meldt tilbage, at de ikke har bemærkninger til lovforslagets indhold:
Ankestyrelsen, Danske Regioner, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Rigsre-
visionen og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.
L 108 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2944723_0002.png
De følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar
samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil.
For en gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til de vedlagte hø-
ringssvar.
Under hvert punkt angives bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets kommen-
tarer hertil. Bemærkninger er samlet, når to eller flere organisationer har afgivet
samme eller lignende bemærkninger. Hvis høringssvarene har givet anledning til
ændringer eller præciseringer i lovforslaget, så er det nævnt under de respektive be-
mærkninger og kommentarer.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold
FH, Kommunale Velfærdschefer og Rådet for Socialt Udsatte støtter, at § 5 i lov
om aktiv socialpolitik om udlandsopland præciseres, så det sikres, at reglerne er i
overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed. Rådet for Socialt
Udsatte bemærker, at forslaget styrker retssikkerheden for landets mest socialt ud-
satte mennesker og letter kommunernes arbejde med at administrere reglerne mere
korrekt og effektivt.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at der er støtte til forslaget om at præcisere
reglerne om kortvarige udlandsophold.
2. Afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate
KL, FH, KRIFA og Rådet for Socialt Udsatte støtter afskaffelsen af skærpet rådig-
hedssanktion for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i lov om aktiv socialpoli-
tik. Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at forslaget styrker retssikkerheden for
landets mest socialt udsatte mennesker og letter kommunernes arbejde med at ad-
ministrere reglerne mere korrekt og effektivt. KL bemærker, at forslaget er et godt
første skridt i retning af at forenkle reglerne på sanktionsområdet. FH foreslår, at
den skærpede rådighedssanktion afskaffes helt – både for aktivitetsparate og jobpa-
rate kontanthjælpsmodtagere.
6-bynetværket, KL og Kommunale Velfærdschefer efterspørger, at der samtidig
med afskaffelsen af den skærpede rådighedssanktion for aktivitetsparate borgere
indsættes en hjemmel til, at kommunerne kan bringe hjælpen til ophør (en såkaldt
lukke-bestemmelse) for de borgere, som ikke modtager ydelse på grund af en
igangværende løbende sanktion. 6-bynetværket, KL og Kommunale Velfærdsche-
fer finder, at fraværet af en lukke-bestemmelse vil lede til situationer, hvor en akti-
vitetsparat borgers passive sag ikke vil kunne lukkes, selvom borgeren ikke modta-
ger ydelse, samt at der kan være en afledt risiko for forskellig praksis i kommu-
nerne for, hvornår en sag kan lukkes. KL og 6-bynetværket bemærker, at det vil
medføre øget administration i kommunerne, når et øget antal passive sager vil
skulle holdes åbne.
2
L 108 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2944723_0003.png
KL foreslår desuden, at der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforslaget, som
præciserer, hvad der gælder, når en aktivitetsparat person har fået en skærpet rådig-
hedssanktion før lovens ikrafttræden.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet henviser til, at kommunerne efter Ankestyrelsens praksis
kan træffe afgørelse om ophør af hjælpen, når en borger i en hel kalendermåned
ikke har modtaget hjælp, fx som følge af indtægter, udlandsophold m.v. Der er der-
for allerede i dag en administrativ mulighed for at lukke sager for aktivitetsparate.
Det bemærkes endvidere, at aktivitetsparate borgere fortsat vil kunne blive sanktio-
neret efter de øvrige sanktionsregler med fradrag i eller nedsættelse af ydelsen,
hver gang borgeren uden rimelig grund ikke opfylder rådighedsforpligtelsen. Det
indebærer bl.a., at i de tilfælde, hvor en borger uden rimelig grund udebliver fra
en jobsamtale i jobcenteret, så skal hjælpen ophøre, indtil borgeren genopretter
kontakten til jobcenteret.
Kommunerne har herudover pligt til løbende at foretage opfølgning på sager for at
sikre sig, at betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder om borgeren fortsat er be-
rettiget til hjælp.
Beskæftigelsesministeriet er enige i forslaget fra KL om behovet for en overgangs-
bestemmelse. Der er derfor indsat en overgangsbestemmelse i lovforslaget, der
præciserer, at for aktivitetsparate borgere, der har fået en afgørelse om skærpet
rådighedssanktion før lovens ikrafttræden, vil en igangværende sanktion bortfalde
fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. Kommunerne skal give meddelelse til de på-
gældende borgere om, at de fra tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke længere vil
være omfattet af den skærpede rådighedssanktion.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i øvrigt, at der løbende vil blive fulgt op på
eventuelle konsekvenser som følge afskaffelsen af den skærpede rådighedssanktion
for aktivitetsparate, og at eventuelle yderligere justeringer af sanktionsreglerne
indgår opfølgningen på anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæf-
tigelsesindsats.
3. Ændring af fradragstidspunktet for tilbagebetalingspligtige ydelser udbetalt efter
lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Kommunale Velfærdschefer finder det fornuftigt, at fradragstidspunktet for tilbage-
betalingspligtige ydelser rykkes til det tidspunkt, hvor borgeren faktisk tilbagebeta-
ler, og bemærker, at det vil lette kommunernes administration med skattepligtige
tilbagebetalingspligtige ydelser, at de alle administreres på samme måde.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet noterer sig støtten til forslaget, herunder tilkendegivelsen
om, at forslaget vil lette kommunernes administration med skattepligtige tilbagebe-
talingspligtige ydelser.
3