Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 106:

Forslag til lov om uafhængige udbydere af erklæringsydelser vedrørende bæredygtighedsrapportering.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 20.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. I maj måned vedtog Folketinget en ny lov om virksomheders bæredygtighedsrapportering som følge af EU's CSRD-direktiv. Med L 106, som vi skal behandle i salen her i dag, følges der op på spørgsmålet om, hvem der skal have mulighed for at lave erklæringerne til de mange nye bæredygtighedsrapporter, som der vil komme som følge af det nye krav. Med lovforslaget her foreslår regeringen i overensstemmelse med mulighederne i direktivet at åbne markedet for, at det ikke kun er godkendte revisorer, som kan afgive erklæringer om bæredygtighedsrapporter, men at det også skal være muligt for uafhængige udbydere at byde ind på opgaven.

I Socialdemokratiet finder vi den her tilgang fornuftig og finder grundlæggende, at det er sundt, at der kommer en konkurrence på det voksende marked, som der er for de her erklæringer om bæredygtighedsrapporter. Selv om det er vigtigt af hensyn til den grønne omstilling og sociale forhold, at der nu kommer større krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering, så kommer det også med en betragtelig økonomisk og administrativ pris for danske virksomheder at skulle leve op til de nye krav. Jeg ved, at regeringen og erhvervsministeren er meget optaget af at nedbringe de administrative byrder for virksomhederne, og med lovforslaget her bidrager man til, at der kommer en vis volumen på markedet for erklæringsudbydere i forbindelse med bæredygtighedsrapportering, som kan være med til at sikre, at der også kommer en sund konkurrence på priserne for de her erklæringer. Når markedet åbnes op, er det selvfølgelig vigtigt, at der er styr på kravene til de nye markedsaktører, og derfor er det også godt, at der med lovforslaget stilles krav til uafhængige erklæringsudbydere, som svarer til dem, der stilles til revisorerne.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. Jeg er i det store hele enig med Socialdemokraternes ordfører. Bæredygtighedsrapportering er en måde, hvorpå vi prøver at skabe mere gennemsigtighed i, hvor grønne de forskellige produktioner er, og det er i og for sig et meget prisværdigt ønske. Det er bare blevet frygtelig bureaukratisk. En måde, hvorpå vi trods alt gør det lettere for virksomhederne at håndtere de byrder her, er ved at give noget mere fri konkurrence, i forhold til hvem det er, der skal hjælpe med den her bæredygtighedsrapportering. Derfor hilser vi den her konkurrence velkommen. Det giver også mulighed for, at der er flere, der kan byde ind på det, så der ikke opstår kapacitetsudfordringer.

Så vi synes, det er rigtig positivt. Selvfølgelig skal vi være opmærksomme på, at der er en høj kvalitet i bæredygtighedsrapporteringen, men det mener vi sagtens at vi kan leve op til, selv om vi forbedrer konkurrencen på området. Så Venstre støtter forslaget om mere konkurrence for rapportører.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Louise Elholm fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg har fået lov at være standin i dag, og jeg har også fået en fin tale med. Det meste er jo gået igennem, og lad os være de første, der lige finder håret i suppen.

Når man hører, at ordførere heroppe på talerstolen siger, at vi skal lave et større marked for folk, der kan udbyde en ydelse til mennesker, der har fået mere bureaukrati fra staten, så kan man jo vælge at sige, at sikke dygtige vi har været, nu får vi mere konkurrence, sådan at det ikke kun er ganske få, der kan klare at hjælpe virksomhedsejere med det ekstra bureaukrati, eller man kunne have haft tænkehatten på fra starten og spurgt, om vi måske lige er ved at indføre en lillebitte smule for meget bureaukrati.

Der er jeg klar over, at spidskompetencen i den her regering ikke er at sørge for, at de danske virksomheder har mindst muligt at døje med i forhold til den grønne omstilling, nej, det skal være mest muligt, og der er skraldespanden i indkørslen bare blevet ført ind på virksomhedernes bord. Vi skal alle sammen tvinges til og opdrages i, at alting skal ses i forhold til et grønt perspektiv, selv om vi måske har virksomheder, der rent faktisk er grønne. De gør alt det grønne, og de tænker faktisk selv, men det er ikke noget, regeringen mener at de danske virksomhedsejere eller de danske borgere gør, så derfor har vi jo så lavet en implementering af en lov.

Så hvis man skal se positivt på det, kan man jo sige, at vi, når vi nu har sagt ja til bæredygtighedsdirektivet, som skaber en masse bureaukrati, så selvfølgelig også skal skaffe et marked, sådan at vi ikke lænser kassen fuldstændig, og set i det perspektiv giver det her lovforslag mening, men set i sådan et helt logisk nordjysk perspektiv giver det ikke mening. For det giver ikke mening, at vi gør det her, og bæredygtighedsdirektivet i sig selv er endnu et udtryk for en kæmpe misforståelse af, hvor meget bureaukrati de middelstore danske virksomheder i forvejen har.

I Danmarksdemokraterne har vi jo været udprægede modstandere af, at danske virksomheder skal dænges til i mere bureaukrati. Så det kan ikke komme som den helt store overraskelse for nogen i Folketingssalen, at Danmarksdemokraterne naturligvis ikke kommer til at støtte et forslag, der i bedste fald er sådan et plaster på såret over, at man godt ved, at man nu har lagt så meget bureaukrati på danskerne og virksomhederne, at der simpelt hen ikke er nok, der kan hjælpe dem med at få det løst, så der nu skal være endnu flere på kontorerne til at hjælpe med at udfylde djøf-skemaer, så vi bliver rigtige glade herinde i Folketingssalen. Danmarksdemokraterne stemmer nej til forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Vi behandler i dag nok et lovforslag i forhold til implementeringen af det meget spændende og det meget vigtige bæredygtighedsdirektiv, og ligesom jeg også sagde, da vi diskuterede selve forslaget om, hvorfor det er vigtigt med et bæredygtighedsdirektiv, så vil jeg gentage, at formålet med det her forslag jo er en fremtidssikring af vores virksomheder og vores livsgrundlag.

Formålet er at styrke et mere bæredygtigt erhvervsliv i Europa, både i forhold til den grønne dagsorden og den sociale og den økonomiske bundlinje. Vi skal arbejde strategisk med vores virksomheder, så lad os skabe nogle gode rammer, så deres klima-, natur- og miljøaftryk nedbringes til et bæredygtigt niveau til gavn for os alle. Vores virksomheder skal sikre, at de har ordentlige arbejdsforhold for de ansatte og underleverandørerne, og vi skal arbejde med, at europæiske virksomheder har en ansvarlig virksomhedsadfærd med en god forretningsledelse og en ansvarlig skattepraksis, og at de er fri for korruption. Det er ikke alle virksomheder, som er lige gode til det her, og der er så sandelig også masser af virksomheder, som kan forbedre sig. Men hvad der er mere vigtigt end det, er, at vi faktisk har virksomheder, som går forrest, og det er jo dem, vi gerne vil investere i, og det er sådan set også det, bæredygtighedsdirektivet gør. Bæredygtighedsdirektivet stiller krav til, at virksomhederne rapporterer, at de skal kigge deres virksomhed igennem og se på, hvor de har et særligt ansvar, og hvor de kan gøre det bedre, og hvor de så også leverer på det.

Når det er vigtigt, at virksomhederne begynder at rapportere ensartet i forhold til det her, så er det jo, fordi vi samtidig stiller krav til, at man med de finansielle strømme i Europa skal begynde at investere i netop de her virksomheder, som tager den grønne omstilling og bæredygtighedsdagsordenen på sig. Så vi er i gang med et kæmpe maskinrum, hvor vi siger til virksomhederne, at vi tager et politisk lederskab for, at det er den vej, vi skal gå, i forhold til at sikre en bæredygtig fremtid. Det er det, som den store finansielle sektor skal investere i, og derfor er det så også vigtigt, at vi laver bæredygtighedserklæringer, som man kan regne med, sådan at man er sikker på, at de her store pengesummer rent faktisk går de rigtige steder hen. Derfor er det også utrolig vigtigt, at vi har en ensartet vurdering, og at vi har erklæringer vedrørende bæredygtighedsrapporteringerne, som vi kan regne med. Der har været bekymringer fra sektoren, i forhold til om det her lovforslag leverer på det, og jeg vil sige, at jeg synes, at ministeriet har svaret rigtig godt på de bekymringer, der har været. Der har været et par efterfølgende spørgsmål og henvendelser fra branchen, og jeg kan også se det i høringssvarene fra Danmarks Naturfredningsforening og fra Danske Revisorer. Dem synes jeg selvfølgelig vi skal følge op på, men alt i alt synes jeg faktisk, at vi er landet et rigtig, rigtig godt sted, og hvor ministeren har svaret rigtig godt på de her ting.

Så i SF er vi positive, og vi støtter også op om, at andre end godkendte revisorer, altså de såkaldte uafhængige erklæringsudbydere, med den samme standard kan gå ind og vurdere, om virksomhederne faktisk laver det, de skal i forhold til bæredygtighed. Der vil jeg jo bare sige, at man godt med rigtig mange andre uddannelser kan det gøre her, og at vi er enige om, at de skal have de samme kurser og de samme standarder for at kunne gøre det rigtigt. Men der er jo andre brancher, som kan vurdere bæredygtighed, herunder min egen branche, ingeniørerne, og når vi snakker om social bæredygtighed, er der jo også andre faggrupper, som så kan komme ind og i bedre grad sige, om vi leverer på det. Så SF støtter det her forslag. Vi kommer til at følge op på nogle af de bekymringer, der har været, men alt i alt synes vi, det ligger helt rigtigt, og vi er enige med regeringen i det her.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg er nok ikke sådan overrasket over, at SF støtter lovforslaget. Det kan jeg sagtens forstå, men jeg kender jo ordføreren fra SF som en meget fornuftig ordfører, og er der ikke sådan lidt et skisma i, at vi bliver nødt til at lave et lovforslag nu, hvor vi åbner op for, at endnu flere kan få lov til at kontrollere de byrder, staten har lagt på virksomhederne? Altså, det er jo det, vi gør. For problemstillingen her er, at nu har vi lagt så mange byrder på, at så er der simpelt hen for få revisorer, og så stiger prisen. Så nu skal der være andre, der muligvis kan lave det samme – dem kan man sikkert finde – og det er, fordi vi simpelt hen har pålagt så mange byrder, at vi nu skal lave et endnu større marked for det, hvor man tidligere som virksomhed skulle bruge en revisor til at gennemgå, at det, du afleverede til staten, var godt nok. Kan selv en ordfører fra SF ikke se, at vi muligvis – og det kan godt kan være, at det ikke er på det her område, men så på andre områder – skal se hinanden i øjnene og sige: Vi har fået rigtig meget bureaukrati, og det kan være, vi også kan fjerne noget af det nogle steder?

Ordføreren.

Lige præcis her mener jeg ikke, at der er et problem i forhold til bureaukrati. Det her lovforslag åbner op for, at nogle andre kan være med og nogle gange ovenikøbet billigere, men også for, at vi kan få nogle andre faggrupper ind, som i højere grad kan sørge for, at virksomhederne får noget, de kan bruge.

I forhold til bureaukrati, vil jeg sige, som jeg sagde, da vi behandlede det første lovforslag, at jeg går meget op i, at vi skal hjælpe virksomhederne, for det her kommer til at være en stor opgave for dem. Den måde, man kan hjælpe virksomhederne på, er ved at have en god vejledning i Erhvervsstyrelsen og sørge for kurser til virksomhederne og sørge for erfaringsudveksling. Det tager jeg meget alvorligt, og det mener jeg stadig væk, og jeg har også ad flere omgange opfordret ministeren til at hjælpe virksomhederne med den her opgave, så vi får løst den. Men det ændrer ikke ved, at jeg synes, vi skal lave opgaven, for jeg synes, den er vigtig for vores fremtid, også for virksomhedernes konkurrenceevne fremover.

Spørgeren.

Jeg var godt klar over, at ordføreren er sådan lidt vild med bæredygtighed og det her uffe elbækske grønne regnskab. Det er superfint, så den del vil jeg slet ikke gå ind i; det er meget mere noget med ideologi. Men jeg hører så også, at selv en SF'er nu godt kan se, at grænsen er ved at være nået, og det tager jeg positivt ned. Jeg formoder så også, at SF på andre områder, hvor det måske ikke handler om, at man skal tælle, hvor mange træer en virksomhed fælder i løbet af et år, så finder ud af at lave færre byrder for erhvervslivet, sådan at alle kan være med. Min erfaring som en, der har været i erhvervslivet, er, at vi har ret godt styr på det. Vi har altså ikke tid til at ringe til en styrelse, for der får man ikke altid den hjælp, man forventer at få fra staten.

Ordføreren.

Jeg tager det meget alvorligt, at vi skal hjælpe virksomhederne, og det gør SF også. Det er også derfor, vi har deltaget i den her arbejdsgruppe, hvor vi kiggede seriøst ind i, hvordan man kan reducere de administrative byrder. Det er ikke SF's politik, at vi skal have unødvendige administrative byrder, men vi skal også fremad, og så skal vi hjælpe virksomhederne med den her omstilling, som er nødvendig. Jeg har også selv erfaring fra erhvervslivet, og jeg vil sige: Man kan godt hjælpe erhvervslivet på en rigtig god måde, selv om man er ingeniør; man bliver ikke altid lang i spyttet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Tak. I foråret vedtog regeringen sammen med en række røde partier den lov, der implementerer EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering i dansk lovgivning. Et makværk af et lovforslag, som en samlet borgerlig opposition stemte imod; et lovforslag, der pålægger de virksomheder, som er omfattet af direktivet, store administrative byrder, høje omstillingsomkostninger og enorme løbende omkostninger. Konkret vurderede Erhvervsstyrelsen dengang, at lovforslaget ville medføre løbende omkostninger for 7,5 mia. kr. årligt, og at omstillingsomkostningerne alene ville beløbe sig til 10,8 mia. kr.

Det er voldsomme beløb, som afspejler det djøfferi og de store byrder, EU-direktivet medfører for vores erhvervsliv. I en tid, hvor europæisk økonomi sakker bagud, og hvor danske virksomheder oplever regeltyranniet som en af de største væksthæmmere, bør vi slå bremsen i, når nye byrder kommer væltende imod os. Det er det eneste ansvarlige at gøre, hvis ikke vi ønsker, at Danmark og resten af Europa skal ende som et frilandsmuseum over, hvad vi i Vesten kunne engang. Derfor stemte Liberal Alliance i foråret imod.

Forslaget, som vi nu behandler i dag, er en forlængelse af det vedtagne lovforslag om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Formålet er at give mulighed for, at andre end godkendte revisorer skal kunne afgive erklæringer om virksomheders bæredygtighedsrapportering. I Liberal Alliance er vi glade for konkurrence, og når nu loven om virksomheders bæredygtighedsrapportering er vedtaget, er vi som udgangspunkt også positive over for en brancheneutral tilgang til, hvem der skal kunne erklære sig på bæredygtighedsrapporterne. Men – og der er et men her – som det er blevet nævnt af bl.a. ordføreren fra Danmarksdemokraterne, så er det her jo et meget lille plaster, nærmest et disneyplaster, på et blødende kødsår. Man har lagt en enorm byrde på danske virksomheder – en masse djøfferi – og nu kan vi stå her og være selvgode og sige: Se, nu indfører vi lidt konkurrence, og så gør vi det hele så meget bedre.

Det er vi ikke enige i i Liberal Alliance, og vi føler os langt fra betrygget i, at udpegningen af de uafhængige erklæringsudbydere, der skal udføre arbejdet, vil ske med afsæt i tilstrækkelig gode kvalifikationer til, at der kan være tillid til og tryghed om systemet. Og da reglerne om bæredygtighedsrapportering i forvejen er ekstremt komplicerede for virksomhederne og skal presses igennem på meget kort tid, frygter vi, at nærværende lovforslag vil gøre situationen endnu værre for virksomhederne, selv om formålet jo åbenlyst er det modsatte. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Og tak til ordføreren. Ordføreren siger, at det var en samlet borgerlig opposition, som stemte imod. Det var jeg faktisk ikke klar over. Jeg lagde godt mærke til, at der var flere, og det synes jeg egentlig er ærgerligt, for jeg ser jo ikke bare det her som papirnusseri. Det er jo en investering i erhvervslivet. EU kommer med krav, der siger, at man skal leve op til bæredygtighedsdagsordenen for at kunne få adgang til penge, og hvis ikke man ligesom er med på at implementere det her, får man ikke det ud af det, man kunne. Altså, det er jo en fordel for danske virksomheder, når de så også kan levere på de her erklæringer, sådan at de kan tiltrække de nødvendige investeringer i erhvervslivet.

Så ja, når man tæller det op, ser det ud, som om det er mange penge, men det er en investering, og man får dem jo igen. Det er jo ligesom det, der er hele idéen. Når virksomheden kan blive bedre til at bruge energi og ressourcer og bruge mindre af det, er de mindre afhængige af regimer. De kan være meget mere effektive i deres forretningsdrivelse, og det er jo det, der er fremtidens virksomheder. Kan ordføreren se potentialet?

Ordføreren.

I Liberal Alliance kan vi godt se potentialet i den grønne omstilling, og vi kan se et potentiale i, at der er rigtig mange danske virksomheder, som jo helt af sig selv, fordi der er en efterspørgsel efter det, udvikler sig i en retning, hvor man forbruger færre ressourcer, mindre energi osv.

Men det her er jo åbenlyst en gang djøfferi, og jeg bliver nødt til at sige, som jeg har sagt det mange gange før, når vi diskuterer erhvervspolitik, at det jo er sådan, at man i de store virksomheder nok skal klare sig. Der har man råd til at ansætte jurister, økonomer osv. Jeg er med på, at det indtil videre kun handler om de allerstørste, men selv blandt de allerstørste er der jo også forskel i økonomien. De store skal nok klare sig, men de mindre er dem, det går hårdest ud over.

Så selv om det kun er de helt store, vi taler om her, vil der selv blandt dem jo være et udskilningsløb, hvor dem, der er mest sårbare, hvis man kan sige det sådan, og som måske tilmed er dem, der investerer mest grønt, er dem, der bliver hårdest ramt, fordi de ikke har råd til jurister, økonomer og revisorer, og hvad vi ellers skal have af uafhængige erklæringskonsulenter, hvis man kan kalde dem det.

Spørgeren.

Tak. Men selv de små virksomheder har jo brug for at tiltrække kapital og komme med på den grønne dagsorden, hvor vi jo bare skal komme til at se, at de virksomheder, der kommer til at klare sig, er de virksomheder, der kan klare sig med færrest mulige ressourcer og mindst muligt energiforbrug. Så det er jo også en investering i de små virksomheder at gøre det her.

Nu siger ordføreren, at det kommer helt af sig selv. Jeg er fuldstændig enig i, at vi har et boomende erhvervsliv, som i høj grad har taget bæredygtighedsdagsordenen til sig, men det er ikke alle virksomhederne, og hvis ikke man stiller krav til det her, og hvis man siger, at det kommer af sig selv, så risikerer man også en skævvridning, hvor de kommer til at skulle konkurrere på ulige konkurrencevilkår i forhold til de virksomheder, som ikke tager dagsordenen på sig. Kan ordføreren se det?

Ordføreren.

Indimellem diskuterer vi erhvervspolitik her i Folketingssalen, som om Europa og EU var sådan en lille, lukket, egen verden. Altså, vi har lige fået en Draghirapport, som slår fast med syvtommersøm, at vi er så langt bagud i forhold til resten af verden, fordi vi dynger vores erhvervsliv til med regler og bureaukrati.

Resten af verden er fløjtende ligeglade med det her. Det er danske virksomheder gudskelov ikke, men hvis vi vil gøre dem en tjeneste, skal vi lempe byrder og regler; vi skal ikke påføre dem flere. Hvis man havde gjort sig den umage, da man indførte det her, at implementere ordentligt og med minimale byrder, og hvis man havde gjort sig den umage tilsvarende at lempe byrder og regler andre steder, så kunne vi i Liberal Alliance have været positive, men vi er ikke positive over for det makværk, der ligger her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand. Det er jo fantastisk at få ordet efter Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. Her er der jo tale om et EU-direktiv, og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi i Moderaterne da også synes, at det er en ordentlig moppedreng, virksomhederne skal udsættes for her. Men det er sådan, det er, desværre.

Det, jeg savner lidt fra mine gode og dygtige kollegaer fra både Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, er, at man prøver at komme med nogle løsninger. De står og fortæller om, hvor forfærdeligt det her er. Og ja, det er mega træls. Jeg er fuldstændig enig, men jeg savner, at man prøver at komme med nogle løsninger til, hvordan vi kan navigere i det her, for det er uundgåeligt. Det er uundgåeligt, og det er her. Fru Pernille Vermund, vi kommer ikke uden om det her. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi får det her implementeret i Danmark på den bedst mulige måde, så det skaber mindst bøvl for virksomhederne.

Det, der er i det, er også, at man kan se, hvordan man kan navigere i det, og hvordan man kan gøre det bedre. Det, der jo er her i Danmark – og der vil jeg gerne give Danmarksdemokraterne ret – er, at virksomhederne tænker grønt. De har gjort det længe; de har omstillet sig længe, fordi de ved, at det er nødvendigt. Det kan vi i Danmark, og derfor skal vi selvfølgelig vende det om til en konkurrencefordel. Det er det jo allerede nu, og det ved alle danske virksomheder godt, for de ved godt, at når de skal udvide, skal de skabe noget mere kapital, og de ved godt, at bankerne kigger på en bæredygtighedsrapportering, før de valuerer dem og finder ud af, hvor mange penge de vil låne dem. Så det er vi hamrende dygtige til herhjemme. Det ændrer ikke på, at jeg er fuldstændig enig med jer i, at det her har taget overhånd. Det har taget overhånd.

Vi skal desværre navigere i det, men vi skal finde løsningerne. Og dem ser jeg jo gerne at vi finder sammen, for på økonomisk politik og erhvervspolitik ligner vi jo hinanden ret meget. I forhold til det her er der jo tale om konkurrence og konkurrenceudsættelse, og er der noget, jeg kan lide, er det det. For jeg ved, at alle gør sig mere umage. Samtidig med at de gør sig mere umage, har priserne det også med at falde lidt. Og det er rigtig godt for de danske virksomheder, nu de skal tappe ind i det her uundgåelige direktiv, der er.

Så jeg vælger at glædes over, at vi i Danmark er langt foran mange af vores kollegaer i Europa. Så vi står godt. Og så skal vi jo sørge for, at vi hver især påvirker vores EU-politikere dernede, så de får sat en kæp i hjulet på alle de her mastodonter af direktiver, der kommer, for det er vi fuldstændig enige i.

Så skal jeg hilse fra DF og sige, at de også tilslutter sig det her. De betegner sig selv som blå, så det kan ikke være alle blå, der har stemt nej til det i første omgang. Så Moderaterne stemmer for, for det kan ikke være anderledes.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne, værsgo.

Det er jo altid en fornøjelse at have en nordjysk moderat på talerstolen, især fordi den her nordjyske moderat er rigtig god til at gøre det, at når man skal spare, så bliver man ekstra nordjysk, og så kan man ligefrem høre Vadum i ordføreren. Det skjuler bare ikke, at det ikke rigtig giver mening, hvad ordføreren siger. For det er dejligt med konkurrenceudsættelse, og man må forstå på Moderaterne, at vi faktisk sparer virksomhederne for nogle penge ved at gøre det billigere at betale for det ekstra bureaukrati. Det er det, ordføreren siger deroppe.

Jeg kan jo godt forstå dialekten, så jeg blev ikke sådan overrumplet af, at det var det, ordføreren sagde, for det er det, ordføreren siger. Så siger ordføreren også, at det er nødvendigt med det her bureaukrati fra EU, og at det skal vi gøre noget ved, men at vi skal sætte foden ned over for bureaukratiet fra EU.

Jeg bliver nødt til at sige, at det var en typisk moderat tale. Jeg er vild med ordføreren. Det ved ordføreren også godt. Men det her føles lidt på mig, som om ordføreren var sendt i byen for at sige noget, man skulle sige, og ikke noget, ordføreren måske følte i maven, og hvis det er noget, ordføreren føler i maven, så er det noget, man har fået en følelse af, efter at man er flyttet væk fra Nordjylland.

Ordføreren.

Nu er ordføreren jo en gammel kriger, og en gammel kriger kigger ind i scenarier og ser rent strategisk på det. Enten kan man stå og baske, lige så meget man vil, heroppe og komme med ukvemsord omkring det her bureaukrati, som er uundgåeligt, eller også kan man vælge at tage kampen op og arbejde og forebygge.

Vi er i Moderaterne ikke for mere bureaukrati, men vi er også realister. Nu er det her, og så skal vi få det bedste ud af det, og derfor vælger jeg at vende det til en positiv konkurrencesituation for Danmark.

Spørgeren.

Igen må jeg sige, at det er sådan en moderat måde at lave en tale på. Jeg er en gammel kriger, og derfor vælger jeg at lægge mig ned og give op, men jeg tager kampen op. Det er det, ordføreren siger, og så siger man igen noget, som simpelt hen er faktuelt forkert. Det bliver ikke billigere. Det her bliver uden tvivl faktuelt dyrere for alle virksomheder. For det er en implementering af mere bureaukrati, og den eneste grund til, at vi åbner konkurrencen for det, er, at vi i forvejen er løbet tør for djøf'ere, der skulle sørge for informationen ind til Folketinget, djøf'eriet, Slotsholmen og dem i EU. Dem har vi simpelt hen ikke nok af nu, så priserne stiger, og nu bliver vi så nødt til at åbne markedet.

Så ja, det bliver da konkurrenceudsat, men det er simpelt hen, fordi vi er løbet tør for folk, der i forvejen havde evnerne til at finde ud af, hvad regeringen mente – en regering, som Moderaterne er del af. Det bliver ikke billigere at give folk en regning, der er lidt mindre end den regning, man havde pålagt dem. Det er stadig væk dyrere.

Ordføreren.

Jeg beundrer Danmarksdemokraternes ordførers evne til simpelt hen at tviste de ting, som jeg siger. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at det ikke bliver dyrere. Det bliver meget dyrere for de danske virksomheder at indføre det her. Det her lovforslag går på, at der kommer konkurrenceudsættelse, så der er mulighed for, at det bliver billigere for dem at gøre noget, som er uundgåeligt. Dermed har jeg også sagt, at jeg vælger at kigge ind ide muligheder, der er i de begrænsninger, vi har fået, og det er ved at udnytte den konkurrencefordel, vi har i Danmark, fordi vi er så dygtige til at levere på det her område.

Fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er jo en besynderlig logik, altså sådan lidt som at man, hvis staten brækker ens ben, skal sige tak, når man får leveret en krykke. Det er jo det, regeringen gør. Regeringen har sammen med røde partier indført et lovforslag i foråret, som altså ifølge Erhvervsstyrelsen selv vil medføre løbende omkostninger for de virksomheder, der er omfattet af direktivet, på 7,5 mia. kr. – 7,5 mia. kr. i løbende omkostninger hvert år. Ud over det er der de her omstillingsomkostninger på 10,8 mia. kr.

Så står man her og siger: Ja, men med alle de regler, man nu lægger ned over virksomhederne, så bliver det lidt billigere, når de skal have lavet erklæringer af, at de har gjort det rigtigt. Hvad med i første omgang at lade være med at lægge så store byrder ned over virksomhederne – ville det ikke være smartere? Hvis ikke man er villig til det, kunne man så ikke som minimum give virksomhederne lidt mere tid, så man ikke skal haste det her igennem og virksomhederne ikke med relativt kort varsel skal lave regnskaber, som altså skal opfylde et ret kompliceret system?

Ordføreren.

Jeg er rigtig, rigtig glad for, at fru Pernille Vermund lister alle de her tal op for mig. Dem kender jeg også godt. Det, jeg tit savner ved fru Pernille Vermund, er jo, at hun leverer nogle løsningsforslag i stedet for altid bare at stå og tale dunder. Men lad nu det ligge; det kan være, det kommer, nu vi jo skal til at samarbejde noget mere.

Ja, det er da utrolig mange byrder, vi lægger ned over vores virksomheder. Mit allerallerstørste ønske, som også er noget, jeg håber vi tager med i vores EU-formandskab, er, at de her afrapporteringer først træder i kraft på det tidspunkt, hvor alle lande i EU har implementeret det, for så tror jeg, vil kunne hjælpe vores virksomheder bedre på vej. Det jo ikke nogen hemmelighed, at Danmark jo tit og ofte er nogle dukse, når det kommer til at implementere de her direktiver – dog lige på nær vandrammedirektivet – og ordføreren ved jo lige så godt som mig, at det her kommer fra EU og der ikke er nogen vej udenom. Vi skal prøve i samarbejde med hinanden at bekæmpe alt det her bureaukrati frem for at bekæmpe hinanden.

Spørgeren.

Nu ved jeg ikke, om det var sådan en freudian slip, eller hvad det var, der kom fra ordføreren i forhold til, at vi nu skal til at samarbejde lidt mere. Jeg håber, at det, ordføreren tænker på, er, at Moderaterne, når der lige om lidt er et borgerligt flertal, er klar til at træde ind i det og også sikre en borgerlig statsminister.

Lad os gå tilbage til det konkrete her: Jo, vi har foreslået alternativer. Vi har konkret foreslået, at man lemper tilsvarende byrder andre steder, når man indfører ny lovgivning, som f.eks. kommer fra EU, og som vi ikke kan undslå os. Vi har foreslået en bindende bureaukratilov. Er Moderaterne med på det?

Ordføreren.

Moderaterne er simpelt hen med på, at vi begrænser bureaukratiet alt det, vi kan. Det skal ordføreren ikke være i tvivl om. I forhold til samarbejdet tænkte jeg nu på, at ordføreren for nylig er blevet erhvervsordfører, så det var lige det, jeg tænkte på. Der er lang tid endnu, før vi skal have et valg.

Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak til ordføreren. I forhold til bæredygtighedsdagsordenen, som vi står med, er det politisk, man kan se, at hvis vores europæiske virksomheder skal klare sig i den fremtid, vi hastigt er på vej ind i, og som resten af verden i øvrigt også har forpligtet sig til gennem FN's verdensmål, skal virksomhederne skifte spor, de skal optimere sig, og de skal have styr på at bruge så få ressourcer som muligt, og de skal være med til at have en sund arbejdskraft – det er vi også afhængige af i Europa. Det sidste punkt er den økonomiske bundlinje, og det er jo faktisk også det, man styrker med det her bæredygtighedsdirektiv, det er jo ikke kun det grønne.

Jeg hører ordføreren gå lidt til kamp mod bureaukratiet. Men jeg vil egentlig spørge: Det her er jo demokratiet, det europæiske demokrati, som arbejder for politisk at tage ansvar for en nødvendig forandring. Bureaukratiet, som ordføreren nævner, er det nødvendige, for at vi kan nå i mål med den her forandring. Det er jo ikke, fordi man sidder nede i EU bare og laver bureaukrati for at lave bureaukrati. Så jeg vil høre, om ordføreren er enig i, at der faktisk er mening bag det her direktiv.

Ordføreren.

Der er bestemt mening, men når man kigger ind i det, synes jeg også, at det er rigtig, rigtig tungt. Jeg synes godt, man kan blive dygtigere til at lave nogle lovgivninger, som er mindre tunge og mindre bureaukratiske, bruge lidt mere krudt på noget mere konsekvensanalyse, før man sender de her lovforslag, måske tage konsekvensanalysen i nogle flere etaper. Det mener jeg. Jeg er også fortrøstningsfuld i forhold til det her direktiv, for jeg ved, at de danske virksomheder er langt på det her. Men det handler jo om for mig, hvordan det er skruet sammen. Det skal jo ikke skrues sammen, så det bliver monsterbesværligt. Og det her er megatungt; jeg mener helt klart, at det kunne have været lavet mere tilgængeligt, og at vi så stadig væk opnåede de resultater, som fru Marianne Bigum siger. Jeg synes ikke, vi er dygtige nok til at lave lovforslagene enkle nok. Vi laver dem tit med alt for store konsekvenser for dem, der skal handle på det.

Spørgeren.

Jamen jeg underkender slet ikke den opgave, der ligger i det her nye lovforslag med virksomheder, der skal lære nye arbejdsgange. Vi kender det alle sammen. Vi har et eller andet nyt, vi skal til, og er i tvivl om, hvor man starter, og så er det ikke supernemt at omstille sig. Men hører jeg så, at ordføreren måske vil støtte ved det, som jeg har efterspurgt, nemlig at man netop hjælper virksomhederne med det, der er behov for, som er at afsætte midler til efter- og videreuddannelse, også til SMV'erne, til kurser og til vejledninger, sådan at det, Kommissionen kommer med, hurtigere kan komme ud og hjælpe virksomhederne?

Ordføreren.

Jeg tænker, at de redskaber, som man skal bruge, allerede er til stede. Om vi skal lave flere, ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt. Jeg ved ikke, hvor stor efterspørgslen er fra virksomhederne, men det ved jeg ikke om ordføreren er klar over, så det kan jeg desværre ikke tage stilling til lige på stående fod.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. L 106 er lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. Og L 106 vækker jo nogle minder, som flere af ordførerne også har været inde på. Det vækker minder om L 107, som vi behandlede tidligere i år, og som Konservative dengang ikke støttede. Vi mente ikke, at lovforslaget var hensigtsmæssigt sammen, det var rasende dyrt, og det medførte byrder til erhvervslivet. Nu skal vi så behandle, hvorvidt vi vil lappe på noget, som vi fra Det Konservative Folkepartis side slet ikke ønskede. Jeg kan lige så godt afsløre nu, at vi heller ikke kommer til at stemme for i dag. Dels er det som sagt, fordi vi ikke støtter udgangspunktet, men først og fremmest handler det her jo nok mere om, hvad det er, vi skal videre med. Der er masser af høringer og interessenter, der fortæller os, at der er grundlæggende udfordringer med forslaget.

Hvis CSRD skal fungere, må der ikke opstå tvivl om kvaliteten. Nu sætter man så folk med andre uddannelser, hvor erklæringsafgivelser ikke er en naturlig del, til at kunne varetage opgaverne. Og den fremsatte overgangsordning vil sætte ild til usikkerheden om kvaliteten, for man vil åbne for, at man som erklæringsafgiver kan blive godkendt uden først at have bestået en eksamen, som i øvrigt ikke ligger på plads i øjeblikket. Det er vigtigt, at CSRD har en høj troværdighed, og det kræver en høj tillid til erklæringsafgiverne. Hvis den ikke er til stede, kan CSRD gå hen og miste den værdi, som man ellers gerne vil lægge op til den har. Hvis man endelig ville forsøge at skaffe flere folk, der kunne stå for erklæringsafgivelserne, kunne der være andre veje at gå, f.eks. ved at uddanne revisorer. Man kunne måske også prøve lige at afvente på EU-basis, for i skrivende stund er der ganske få lande, som er nået til det her punkt, og der er ingen erfaringer. Men det er en anden snak, som kan håndteres et andet sted. For nuværende vil jeg bare meddele, at Det Konservative Folkeparti ikke støtter forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Først vil jeg sige tak for talen, og så sidder jeg her undrer mig lidt, for jeg troede egentlig, De Konservative var et parti, der gik ind for fri konkurrence og måske havde tillid til, at dem, der udbyder nogle ydelser, har tingene på plads og ved, hvad det er, de prøver at sælge. Nu hører jeg ordføreren stå og sige, at det faktisk kun er revisorerne, der kan varetage den her opgave. Så jeg sidder faktisk og bliver lidt i tvivl om, hvor De Konservative er i forhold til erhvervspolitik.

Ordføreren.

Det var godt nok et stort spørgsmål og en kæmpe tvivl. Vi er meget, meget glade for erhvervslivet, skal jeg hilse og sige, og vi er glade for konkurrence. Men som fru Charlotte Bagge Hansen selv siger: Der skal være tillid. Med den måde, som det her forslag er skruet sammen på, får man ikke tillid. Der er ikke tillid til de erklæringsafgivelser. Og noget, der er så vigtigt, skal der være tillid til. Så hellere blive ved noget, som er ordentligt, end at udvide det til noget, som der bliver sat spørgsmålstegn ved.

Spørgeren.

Jamen så er jeg jo lidt nysgerrig på, om der er rigtig, rigtig mange virksomheder, der er underlagt den her bæredygtighedsrapportering, der har kontaktet lige præcis Det Konservative Folkeparti og har sagt: Vi er meget, meget nervøse for, at der er andre end revisorerne, der varetager den her interesse.

Ordføreren.

Der har været henvendelser, ja, men det er jo faktisk heller ikke det, det handler om. Der er jo to ting, der skal balancere. Den ene er: Skal vi overhovedet have det? Nu er vi nået dertil, at vi er nødt til at have det. Skal vi så også begynde at lave noget dårligt noget, vi ikke vil have? Det er ligesom sådan en afledt effekt af noget, vi slet ikke ønsker.

Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg er egentlig meget enig med ordføreren i, at der skal være sikkerhed omkring de her afgivelser, der bliver givet, og derfor skal det også gøres på et ensartet grundlag. Men jeg er ikke enig med Det Konservative Folkeparti i, at det kun er revisorerne, der kan gøre det her. Der er andre uddannelser og brancher, som også kan give det her. Det er simpelt hen også den faglige vurdering. En branche som f.eks. – og nu nævner jeg den igen – ingeniørerne, som har branchekendskab til en vis sektor, kender måske i bedre grad, hvordan man kan følge ressourceforbruget og energiforbruget og andre ting, end en revisor gør, som godt nok er i stand til at lave erklæringer, men som ikke har et specifikt fagligt kendskab til den branche, som der skal gives en erklæring om, så investorerne kan investere i den. Har ordføreren tænkt over, at der faktisk måske også kunne være andre brancher, som med det samme kursus eller den samme godkendelse kunne lave de her erklæringer?

Ordføreren.

Ville det så ikke være fint at få den overgangsordning på plads først og vide, hvad det er, vi siger ja til? Vi siger lidt ja til det her forslag uden præcis at vide, hvad den overgangsordning kommer til at indholde bl.a. om uddannelsesmæssig baggrund. Så jeg synes, det er et ja på et løst grundlag.

Spørgeren.

En ting er uddannelsesmæssig baggrund, men det er jo ikke bare som en blankocheck en liste over forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og så er du klar til at gå i gang. Der er jo stadig væk et akkrediteringssystem med krav, som de alle sammen skal leve op til, uanset om det er den ene eller den anden. Er ordføreren klar over det?

Ordføreren.

Det her lovforslag er på et stadie, som ikke er gennemarbejdet nok til at give den tillid i erhvervslivet, som der er behov for. Og vi kan også se, at der vist kun er tre lande i Europa, der overhovedet er her – Frankrig, Rumænien, og er det Litauen? Det er nogle lande, vi måske ikke normalt sammenligner os med. Det er der, vi er; vi er ved at lave det samme som dem. Og det synes jeg ikke er klædeligt over for det danske erhvervsliv.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg bliver nødt til at reagere, for nu hørte jeg, at Moderaterne igen var ude at sige, at det simpelt hen er alle os, som er imod, som overhovedet ikke forstår det. Hvis vi nu løfter den her lidt længere op, kan man sige, at der lige er kommet en rapport, der siger, at vi i EU halter bagud på konkurrenceevnen. Og som tidligere en del af erhvervslivet vil jeg sige, at ja, konkurrenceevnen er, hvor meget det koster at lave en enhed. Er vi enige om, at det her måske er et lille plaster på såret, men i sidste ende er det, vi gør ved at implementere det her i starten, jo dybest set at gøre varen dyrere, for der er jo kun én til at betale varen, og det er jo i sidste ende kunden. Så vi gør varen dyrere, og når vi skal introducere en dyrere vare, mister vi konkurrenceevne.

Så er sandheden ikke i det her, at vi står og hører de samme politikere lige om lidt sige, at vi skal gøre konkurrenceevnen i Europa bedre, og så implementerer vi gang på gang mere bureaukrati over for danske virksomheder, som de facto – vi ved det – gør konkurrenceevnen ringere. Så er det ikke i sit udgangspunkt et dårligt forslag, vi implementerer nu? Så kan man sige, at det er godt, at vi udsætter det med konkurrenceevnen, men det er simpelt hen et dårligt forslag, der gør konkurrenceevnen dårligere helt generelt.

Ordføreren.

Jo, det er jo sådan lidt komisk, fordi vi begynder at lovgive om noget, som vi ikke vil have. Så skal vi begynde at lappe på noget, som ikke fungerer? Det er jo der, vi er henne. Det kan godt gå hen og blive billigere, hvis man pludselig konkurrenceudsætter det og der er masser af folk, der strømmer til og kan lave de erklæringsafgivelser, men vi kender ikke kvaliteten af det. Og jeg vil helst ikke sætte spørgsmålstegn ved CSRD.

Spørgeren.

Er virkeligheden ikke også i sidste ende, når vi laver det her, at der er sådan en underliggende musik om, at danske virksomhedsejere simpelt hen ikke er kloge nok til at finde ud af, om miljøparametre er noget, det er godt at konkurrere på – altså noget, man sælger mange varer på – så nu skal der nogle politikere ind over og fortælle dem: Det skal I, og for øvrigt skal vi også lige fortælle jer, hvordan I skal kontrollere det, og det har vi ikke nok til at kontrollere, så nu skal vi konkurrenceudsætte det. For at få det her til at give mening, slår vi det op som en stor sejr. Vi liberaliserer måden vi implementerer dansk bureaukrati på. Er det ikke i sig selv bare en falliterklæring i forhold til hele det her med bæredygtighedsdirektivet?

Ordføreren.

Jo, danske virksomheder vil jo gerne markedsføre sig på det her. Det skal bare være på et ordentligt grundlag. Det skal ikke være på et grundlag, hvor man begynder at tvivle på kvaliteten af det, og det er det, som vi er nervøse for kan komme til at ske med det her forslag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det, hr. formand. I Radikale Venstre – det er nok ikke den helt store overraskelse – bakker vi stadig op om bæredygtighedsrapporteringsmålene. Det stemte vi også for, da man indførte det. Men det er jo ikke det, det her lovforslag handler om. Det handler derimod om, hvem der rent faktisk kan lave de her erklæringer for, om man overholder bæredygtighedsrapporteringen. Og der har vi nogle spørgsmål og afvejninger, som jeg i hvert fald også håber ministeren kan komme ind på, i forhold til hvordan vi gør det her smartest muligt. For jeg tror, vi alle sammen – i hvert fald os, der sådan set bakker op om det direktiv og synes, det er vigtigt – har nogle afvejninger, i forhold til at vi, i hvert fald fra radikal side, ønsker at sikre så god konkurrence som muligt på det her marked, der skal lave erklæringerne.

Men samtidig har vi også nogle bekymringer, som jeg faktisk synes Konservative meget fint talte om, i forhold til hvordan vi sikrer kvaliteten af dem her. For jeg deler opfattelsen af, at hvis vi på nogen måde skal sørge for, at de her afrapporteringer har den værdi, som vi også mener de kan have for dansk erhvervsliv, nemlig at sørge for, at danske virksomheder står med et validt grønt og bæredygtigt aftryk og derfor også kan vinde på det på markedet, så er det vigtigt, at man kan stole på dem her, at de er troværdige, og at der er en høj kvalitet. Og derfor har vi nogle ting i forhold til at få sikret, at når man laver øget konkurrence på det her, og hvis det ikke kun er revisorerne, der skal kunne lave det her, så er der rent faktisk også en stor, stor sikkerhed for, at man har samme kvalitet i det.

Vi har nogle af de samme bekymringer, som man har rejst fra Danmarks Naturfredningsforening i forhold til det her. Det er måske lidt mindre overraskende, at revisorerne har de bekymringer. Men vi synes i hvert fald, der er nogle spørgsmål, som vi gerne vil kigge nærmere på i forbindelse med udvalgsarbejdet. Vi er positive over for lovforslaget, men håber også, at ministeren kan komme lidt mere ind på, hvordan vi kan være helt sikre på, at vi ikke får gjort noget, som gør, at det, der også gerne skal blive en stor vindersag for dansk erhvervsliv på den grønne front, lige pludselig kommer til at blive devalueret, og at hele den gevinst, vi troede, vi skulle have, rent faktisk bliver mindre.

Så i Radikale Venstre er vi positive, men vi har nogle store spørgsmål og nogle bekymringer i forhold til lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Tusind tak for en god debat, og tak for opbakningen til lovforslaget. Lad mig prøve at give et eksempel. Det er næppe gået nogens næse forbi, at jeg er sådan relativt stor fan af Bruce Springsteen og har været det igennem mange, mange år. Lige nu går jeg faktisk og overvejer, om jeg skal købe noget nyt lydudstyr til min telefon, så det, jeg hører, også både kan spilles lidt højere og måske lidt bedre. Det kunne jeg jo vælge at gå en tur i Rødovrecenteret – mit kære Rødovrecenter – og købe. Der er masser af valgmuligheder, hvor man kan købe fantastisk lydudstyr til sin telefon og jo for mit vedkommende så høre Bruce Springsteens fantastiske numre endnu højere og endnu bedre.

Mulighederne for at finde sådan en højtaler der er rigtig mange, og i den her sammenhæng er valgmuligheder jo også noget, danske virksomheder står over for. Det kan jo ikke være rigtigt, at man som virksomhed her de facto skal være tvunget til at gå til de samme to-tre revisionshuse, når man skal have en erklæring på en bæredygtighedsrapport. Det er grundlæggende det, det her forslag handler om: at vi skal have mere konkurrence på det her område. Det er ikke ensbetydende med, at konkurrence ikke er lig med kvalitet, tværtimod. Hvis man læser lovforslaget, er der gjort endog store anstrengelser for at sikre det også.

Derfor mener jeg helt grundlæggende, at virksomhederne i det her spørgsmål skal have mulighed for at finde den løsning, der passer bedst til dem og bedst til deres situation. Der er temmelig sikkert nogle, som vil vælge den velkendte revisor, som man har haft i mange år, og som man kender, og det skal stå dem fuldstændig frit for. Der er også andre, som måske synes, at priserne kan være sådan lige høje nok, og tænker på, om de skulle prøve at bevæge sig ud på markedet og se, om de kan få det lidt billigere og spare lidt penge, men stadig væk få den samme kvalitet, og så skal de også have mulighed for det. Uanset hvad er det vigtigste, at virksomhederne her har mulighederne for at vælge, og det er det, der er kernen her.

Som det har været fremme, vil der fra årsskiftet være krav til omkring 2.000 flere virksomheder om at udarbejde en bæredygtighedsrapportering. Det blev som sagt vedtaget i maj her sidste år og mødte jo altså i den forbindelse et bredt flertal og en bred opbakning fra flere sider, ligesom det også var tilfældet ved den offentlige høring omkring det lovforslag, vi behandlede dengang. I dag er det jo så kun revisorer, der kan afgive erklæringer om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Det, der er ulempen ved det, er, at det risikerer at skabe monopollignende tilstande, hvor opgaverne som sagt går til de samme to-tre revisionshuse og det presser priserne i vejret.

Men i det her bæredygtighedsdirektiv står der, at medlemsstaterne kan tillade at åbne op for uafhængige udbydere. Det kan i og for sig være hvem som helst, så længe de lever op til de krav om kompetencer og kvalifikationer, der stilles. Det vil øge konkurrencen, det vil give flere valgmuligheder til virksomhederne, og det vil også mindske virksomhedernes udgifter. Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at nedbringe de administrative byrder for virksomhederne, og det, der skal indføres, skal selvfølgelig indføres på en måde, hvor der ikke slækkes på kravene; virksomhederne skal kunne have samme tillid til de uafhængige udbydere, som de også måtte have til deres revisorer.

Der er bred opbakning til lovforslaget. Det viste høringen omkring det også, og lovforslaget har generelt fået positiv modtagelse fra erhvervsorganisationer. Der er dog, som man også kan høre her fra Folketingets talerstol i dag, enkelte parter, som har lidt at udsætte på lovforslaget. Vi har tilrettet det – det synes jeg også retfærdigvis skal siges – for at komme den bekymring i møde, og vi ser ikke, som det også har været fremme, noget behov for at udsætte fremsættelsen af lovforslaget. Tværtimod vil det her være med til at sikre viden om, at der i det her spørgsmål er klare valgmuligheder for virksomhederne, og det tror jeg er vigtigt at vi får, og også konkurrence på det her område.

Så med de ord vil jeg sige, at jeg glæder mig til: 1) mere konkurrence, og 2) at de her bæredygtighedsafrapporteringer kommer til at fungere ordentligt og i tillidsfuldhed, og det føler jeg mig helt sikker på at lovforslaget vil medvirke til. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til erhvervsministeren.

Der er ingen, der har bedt om ordet, så derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.