Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-5044
Den 15. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 104, forslag til lov om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud
mod dumpning af optaget havbundsmateriale i vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede
områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme, marin
geoengineering m.v.) stillet den 8. januar 2025 af Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 4 til L 104
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan forslaget til ændring af loven sikrer, at der ved klapning tages
hensyn til vejrlig, så der sker mindst mulig utilsigtet spredning af det klappede materiale, og
årstidsbestemte forhold, så klapning f.eks. undgås i vækstsæsonen for alger og ålegræs?”
Svar
Som følge af bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning kan Miljøstyrelsen fastsætte vilkår
om, hvornår tilladelsen må benyttes. Det vilkår stilles derfor altid, når relevant, så der ikke klappes på
tidspunkter af året, hvor det er vækstsæson for bl.a. ålegræs og fiskeyngel. Med den politiske aftale om
Danmarks havplan fra 2023, som alle Folketingets partier er med i, skærpes det yderligere, så der som
hovedregel ikke må foregå klapning i iltsvindssæsonen i områder, hvor der er risiko for iltsvind. Det
udmøntes ikke i medfør af lovforslaget men i en kommende ændring af bekendtgørelse om bypass,
nyttiggørelse og klapning.
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42