Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 104
Offentligt
2965668_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5044
Den 15. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 104, forslag til lov om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud
mod dumpning af optaget havbundsmateriale i vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede
områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme, marin
geoengineering m.v.) stillet den 9. december 2024 af Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål nr. 1 til L 104
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, som sikrer, at et forbud
mod dumpning af optaget havbundsmateriale i områder, hvor vanddybden er under 6 meter, ikke
kommer til at gælde i Limfjorden, hvis havbundsmaterialet er optaget i Limfjorden? Begrundelsen for
ønsket om et ændringsforslag er, at Limfjorden er så lavvandet, at det vil være nødvendigt at klappe
det sand, som graves op for at bevare sejlrenden i fjorden.”
Svar
Et ændringsforslag med det ønskede indhold er vedlagt nedenfor.
I det fremsatte lovforslags § 1, nr. 5, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 i havmiljølovens § 28,
hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod dumpning af optaget
havbundsmateriale i områder, hvor vanddybden er under 6 meter.
Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. De nærmere regler for Limfjorden skal således
fastsættes ved bekendtgørelse i overensstemmelse med politisk beslutning herom i aftalekredsen for
havplanen.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 5, hvoraf nedenstående
blandt andet allerede fremgår om Limfjorden:
”Aftalepartierne
bag Danmarks Havplan er enige om, at de særlige forhold for Limfjorden gør, at
det fortsat skal være muligt at klappe på lavere vanddybder end 6 meter i Limfjorden.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 28, stk. 2, vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte
regler om forbud mod klapning i Limfjorden, når der er truffet politisk beslutning om en model for
klapning i Limfjorden i henhold til havplansaftalen.”
Det fremsatte lovforslags § 1, nr. 5, giver mulighed for at fastsætte en model for Limfjorden ved
bekendtgørelse i overensstemmelse med den politiske beslutning i aftalekredsen, der består af alle
Folketingets partier, herunder en model for klapning i Limfjorden på vanddybder under 6 meter.
Jeg kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
L 104 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag som sikrer, at et forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale i områder, hvor vanddybden er under 6 meter, ikke kommer til at gælde i Limfjorden
Ændringsforslag
til
L 104 - Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod
udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod dumpning af optaget
havbundsmateriale i vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder,
regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme, marin
geoengineering m.v.)
Ændringsforslag
Af
Kim Edberg Andersen
(DD):
Til § 1
1)
I
nr. 5
indsættes i den foreslåede
stk. 2
som
2. pkt.:
»Forbuddet finder ikke anvendelse for Limfjorden, når havbundsmaterialet er optaget i
Limfjorden.«.
[Bestemmelsen sikrer, at et forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale i områder,
hvor vanddybden er under 6 meter, ikke kommer til at gælde i Limfjorden, når
havbundsmaterialet er optaget i Limfjorden.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslagets foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, om at miljøministeren kan
fastsætte regler om forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale i områder, hvor vanddybden
er under 6 meter, ikke skal finde anvendelse for Limfjorden, når havbundsmaterialet er optaget i
Limfjorden. Forslaget medfører, at der ikke kan fastsættes forbud mod dumpning af optaget
havbundmateriale i Limfjorden, når havbundsmaterialet er optaget i Limfjorden.
2