Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 104 Bilag 1
Offentligt
2936874_0001.png
NOTAT
J.nr. 2023 - 5044
Ref. JUEMS/TANJL
Den 26. september 2024
Høringsnotat over udkast til lovforslag om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet
Miljø- og Ligestillingsministeriet sendte den 28. august 2024 udkast til lovforslag om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod
klapning i vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til
havet fra offshore CO2-lagringsplatforme og marin geoengineering m.v.) i offentlig høring med frist for
afgivelse af høringssvar den 25. september 2024.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget høringssvar fra i alt 17 kommuner, organisationer og
universiteter.
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger: Havsamarbejdet Østjylland (Norddjurs,
Syddjurs, Aarhus, Samsø, Odder, Horsens og Hedensted kommune), Lemvig Kommune, Hjørring
Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune på vegne af det kommunale samarbejde i
Naturpark Lillebælt med Kolding og Fredericia, Tænketanken Hav, Danske Maritime, Finnlines, Dansk
Miljøteknologi, Danmarks Naturfredningsforening, Norges Rederiforbund, Danske Havne, Danske
Rederier, Color Line, Dansk Industri, International Chamber of Shipping, Foreningen af Lystbådehavne
i Danmark (FLID).
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
I det følgende gennemgås høringssvarene opdelt ud fra lovforslagets emner. Miljø- og
Ligestillingsministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i
hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget høringssvar fra International Chamber of Shipping og
Finnlines på engelsk. Hovedpointerne er gengivet kort på dansk nedenfor og det fulde høringssvar kan
findes på høringsportalen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at opgaver vedrørende kystredningstjenesten
samt sager vedrørende havmiljøberedskabet, herunder ansvaret for og dedikerede kapaciteter til
bekæmpelse af miljøhændelser i havet og omkring maritim energiinfrastruktur ved kongelig resolution
af 29. august 2024, overgik til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, hvorfor enkelte af
høringssvarene besvares af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og ikke Miljø- og
Ligestillingsministeriet.
Der er efter endt høring foretaget følgende ændringer af lovforslaget:
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
-
-
-
-
-
Havmiljølovens § 45 d, stk. 2, (tilsyn med offshore platforme) og havmiljølovens § 47 b, stk. 4-
5 (miljøskade) er blevet ændret. Ændringerne er lavet i lyset af, at andre og lignende
bestemmelser foreslås udvidet til at gælde for andre offshore platforme og dermed ikke
begrænses til at gælde for olie- og gasplatforme.
Der indsættes en bemærkning i lovforslaget om mulighed for fastsættelse af regler om
dispensation fra forbuddet mod udledning af røggasrensevand i helt særlige tilfælde. Det er ikke
hensigten, at der skal være mulighed for en generel dispensationsadgang.
Der er tilføjet beskrivelser af ressortdelingen mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet og
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Lovtekniske ændringer for så vidt angår definitionen af klapning i bilag 1.
Diverse sproglige og lovtekniske ændringer og præciseringer.
Generelle bemærkninger
Danmarks Naturfredningsforening
mener, at de fleste af ændringerne i lovforslaget har været
drøftet i offentligheden og ikke giver anledning til bemærkninger.
Forbud mod udledning fra røggasrensesystemer (scrubbere)
Danske Havne og Østjyllands Havsamarbejde
tilkendegiver indledningsvist, at de støtter
forbuddet.
Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune
forholder sig positive til forslaget. Flere
organisationer tilkendegiver også, at de støtter forslagets formål, men at de ser en række udfordringer
forbundet med forbuddet. Disse er særskilt håndteret nedenfor.
Teknologineutralitet
Danske maritime og Dansk Miljøteknologi
opfordrer til, at der i stedet for et forbud mod
udledning af røggasrensevand bør fastsættes emissionsgrænser.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at der i den
seneste tilstandsvurdering for vandmiljøet fra 2021 er for høje niveauer for flere af de stoffer, der
udledes med røggasrensevandet i de danske farvande. Det er derfor besluttet, at der bør fastsættes et
udledningsforbud, ligesom det er tilfældet i stigende grad i en række andre lande. Der vil fortsat kunne
vælges mellem brug af lukket røggasrensesystem med opsamling af bleed-off og lavsvovlsbrændstof.
Emissionsgrænser vil i øvrigt skulle dokumenteres ved løbende faktuelle målinger (ikke kun på
teoretiske beregninger) på en række stoffer.
Under FN’s søfartsorganisation (IMO) er der allerede fastsat grænseværdier for udledninger af
røggasrensevand. Hvis der ønskes en miljømæssig forbedring af havmiljøets dårlige tilstand i den
nærmeste fremtid, er det vurderingen, at fastsættelse af tilstrækkeligt lave internationale
grænseværdier tager meget lang tid at udvikle. Dertil kommer sandsynligheden for, at sådanne
internationale grænseværdier ikke vil være lave nok til at skabe den miljømæssige forbedring, der vil
kunne skabes med det foreslåede forbud. Under FN’s søfartsorganisation er der allerede fastsat
grænseværdier for udledninger af røggasrensevand. Disse er imidlertid for høje i forhold til at kunne
gøre en positiv forskel for havmiljøet i særligt kystvandene. Dette er netop også årsagen til, at flere
lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, også vælger at indføre forbud i deres kystvande
frem for at arbejde for lavere grænseværdier.
I takt med at flere og flere skibe på verdensplan har installeret røggasrensesystemer
–
primært åbne
røggasrensesystemer - er de samlede udledninger steget betydeligt, hvilket grænseværdier ikke er i
stand til at tage højde for. På baggrund af de betydelige udledninger og påvirkningerne herfra er der
i
FN’s
søfartsorganisation i 2022 besluttet en vejledning, der kan anvendes af landene til at fastsætte
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
nationale regler om udledninger af røggasrensevand. Heri fremgår det, at landene kan vælge et
forbud, hvis der er dårlig tilstand i konkrete vandområder, hvilket netop er tilfældet i det danske
territorialfarvand.
Carbon capture
Danske Maritime
mener, at der i forbindelse med opsamling af CO
2
(carbon capture) skal anvendes
røggasrensningsteknologi, hvilket gør røggasrensesystemer centrale i fremtidens klimavenlige skibsfart.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen bemærker, at der ikke er nogen hindring for at
installere ”carbon capture” på scrubbere i lukket operation frem for i åben operation. Søfartsstyrelsen
bemærker også, at der ikke umiddelbart udledes større mængder CO
2
ved brug af lavsvovlsbrændstof
end ved brug af tung bunkerolie (HFO) samt scrubber.
Udledning af CO2
Danske Martime
påpeger, at lavsvovlholdigt brændstof er meget energitungt at producere, da svovlets
kovalente bindinger er svære at bryde, og ser man samlet på klimaaftrykket inkl. produktionsfasen,
overstiger CO2- emissionerne ved brug af lavsvovlholdigt brændstof de emissioner, der ses ved brugen
af traditionelt brændstof sammen med et røggasrensesystem.
Dansk Miljøteknologi
mener, at der ved forbuddet vil være en øget raffinering af olie, da skibe de
facto ikke længere kan anvende HFO (heavy fuel oil) i søterritoriet. Olieraffinering skaber desuden
olieholdigt spildevand, som herefter skal håndteres og renses inden udledning til havet. Problemet med
spildevand forsvinder således ikke ved at anvende lavsvovlolie, da der alt andet lige vil være en
restfraktion, som skal håndteres på land.
Danske Rederier
henviser ligeledes til
lavsvovlsbrændstof uden et røggasrensesystem.
merudledning
ved
olieraffinering
og
brug
af
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet vil først og fremmest
understrege, at det er en misforståelse, at der de facto ikke længere kan anvendes HFO, idet det fortsat
vil være muligt at anvende et lukket røggasrensesystem så længe man efter 1. juli 2029 opsamler det
såkaldte ”bleed-off”-vand.
Ift. håndtering af spildevand er det korrekt, at der også skabes olieholdigt spildevand på raffinaderier,
som skal håndteres på land.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen bemærker, at et scrubbersystem forøger skibets
samlede brændstofforbrug hovedsageligt pga. pumpearbejdet af vand til overbrusning af røggassen.
Flere kilder redegør for en brændstofforøgelse fra 1% til 10%. Brændstofforøgelsen afhænger af flere
parametre såsom systemets opbygning og svovlindholdet i HFO. Desuden udleder HFO 3% mere CO2
per energienhed ift. diesel ved sammenligning af brændværdi og Cf-faktorer. Svovlindholdet i råolie
varierer fra kilde til kilde og indeholder typisk mellem 0,1 og 6% svovl (vægt %), inden det raffineres
til olieprodukter som fx dieselolie (destillater). Forøgelsen af CO2 aftrykket ved fjernelse af svovl i
raffineringsprocessen kan være lige fra 1% til 25%, men ligger mest sandsynligt mellem 1,5% og 11%.
Dvs. at gevinsten ved at bruge brændstoffer med lavt svovlindhold fra tank til propeller (tank to wake)
højst sandsynligt udlignes af bidraget ved svovlfjernelse i raffineringsprocessen (well to tank). Så set
fra et livscyklusperspektiv (well to wake) er der umiddelbart ikke nogen entydig reduktion af CO2
emissioner ved brug af den ene metode frem for den anden (HFO og scrubber frem for lavsvovlholdig
brændstoffer).
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Luftforurening
Danske Maritime, Dansk Miljøteknologi og Danske Rederier
mener, at forbuddet vil medvirke
til, at de positive gevinster ved brug af scrubberteknologi, som mindsker luftforureningen, forsvinder.
Danske Rederier påpeger i den forbindelse også, at PM-forureningen omkring Danmark vil stige igen,
da skibene ikke vil skifte til MGO/MDO (marine diesel), men til et afsvovlet tungolieprodukt, som har
stort set samme udledninger af partikler, som ses ved afbrænding af heavy fuel oil uden brug af scrubber.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at det er vigtigt at
fastholde udviklingen med faldende PM-emissioner fra skibsfart. Det er vurderingen, baseret på
rapporter om emnet, at udledningen af partikler generelt vil være lavere fra skibe, der sejler på
brændstof, der opfylder de strenge krav til svovlindhold i brændstoffet (0,1 pct.), der gælder i fx
Østersøen, Nordsøen og de indre danske farvande, i forhold til PM-udledningen fra
røggasrensesystem + HFO. Det bemærkes, at data for partikel-emissioner fra røggasrensesystemer
og forskellige brændstofkvaliteter er usikre.
Globalt set er der i disse år et stort fokus på udviklingen af renere brændstoffer, herunder også
mulighederne for at udvikle endnu bedre filterløsninger, som potentielt kan reducere både klima- og
luftemissioner yderligere.
Udenlandsk kritik
Danske Maritime
påpeger, at det kommende forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer
møder negativ kritik i udlandet. Danske Maritime påpeger, at Holland giver deres formelle støtte
omkring carbon capture-teknologien, som Danske Maritime endvidere påpeger kræver anvendelse af
røggasrensesystem.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser for carbon capture
til besvarelsen ovenfor. Ift. den udenlandske kritik henvises der til, at der også mødes opbakning fra
flere lande, og at vi ser flere og flere lande indføre lignende regulering. Lande som Frankrig, Belgien,
Irland, Letland, Tyskland, Norge, Spanien og Portugal har allerede indført forbud mod at udlede
røggasrensevand i havne, fjorde og/eller indre vandveje, mens enkelte har forbud ud til 3 eller 12
sømil. Samtidig har Sverige, Finland og Tyskland i deres nationale indsatsprogram under
havstrategidirektivet meldt til EU-Kommissionen, at de vil undersøge muligheder for restriktioner for
udledning af røggasrensevand, og Sverige har i juni 2024 ligeledes forslået et forbud mod udledning
af røggasrensevand svarende til det danske forslag.
Inddragelse
Danske Maritime, Danske Rederier og Dansk Industri
nævner, at de gerne ville have haft
mulighed for yderligere inddragelse inden den politiske beslutning om et forbud blev truffet. Der
henvises endvidere til, at der ikke er blevet taget højde for flere tekniske input. Der henvises bl.a. til, at
der bør være emissionsgrænser frem for forbud mod udledning.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: De modtagne tekniske input er taget med i arbejdet, men det
er besluttet at vedtage et forbud frem for emissionsgrænser, idet der i den seneste tilstandsvurdering
for vandmiljøet fra 2021 er for høje niveauer for flere af de stoffer, der udledes med røggasrensevandet
i de danske farvande.
Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for first-movers
Danske Maritime
udtrykker bekymring for, at forbuddet vil resultere i, at innovation flyttes til andre
lande.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2936874_0005.png
Danske Rederier, International Chamber of Shipping og Dansk Industri
mener, at de
økonomiske konsekvenser vil være højere end beregnet, idet der vil skulle skiftes til lavsvovlsbrændstof
120 sømil inden et skib sejler ind i det danske søterritorium. Danske Rederier beskriver situationen
således: hvis et skib er udstyret med en open loop scrubber, der ikke kan skifte til closed loop drift, skal
brændstoffet skiftes fra højsvovl brændstof til brændstof med maksimum 0,1% svovl. Det beskrives, at
dette skift ikke kan foregå samtidig med, at scrubberen stoppes, da der i en periode vil blive udledt for
meget SO
x
, fordi der findes en vis mængde højsvovlbrændstof i skibets brændstofsystemer, som først
skal bruges, før det svovlfattige brændstof når frem til selve motoren. Med andre ord, skal der først
skiftes brændstof, og senere kan scrubberen stoppes. Den periode, hvor der både bruges lavsvovl
brændstof og køres med scrubberen, kan afhængigt af skibets indretning være op til 8 timer. Hvis skibet
sejler 15 knob, er det reelt 120 sømil, før 12 sømil grænsen krydses. Det taget i betragtning mener
organisationerne, at de økonomiske konsekvenser, der er udregnet i studiet, ikke kommer til at holde,
og vil være væsentligt højere, end der er lagt til grund.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Danske
Maritimes bekymring. Det er korrekt, at det indtil nu har været accepteret i dansk ret at udlede
røgagasrensevand til havmiljøet. Der er dog set en stor stigning af antallet af røggasrensesystemer
og udledningen herfra de seneste år. Bl.a. har nye tal fra Miljøstyrelsen vist, at tilførslen af nikkel kan
reduceres med op til 20 procent og anthracen med op til 7 procent, hvis udledningen af
røggasrensevandet stoppes inden for 12 sømil fra kysten. Det er derfor blevet besluttet, at denne
udledning ikke længere kan accepteres.
Se også besvarelsen af ”Det videnskabelige grundlag”.
Samme
tendens ses også i flere andre lande, jf. ovenfor
om ”Udenlandsk kritik”.
Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at de økonomiske konsekvenser, der angives i
lovforslaget, tager udgangspunkt i rapport fra EY og Litehauz, som kan findes
her.
Rapporten opgør
de forventede omstillingsomkostninger og løbende omkostninger for danske skibe. Konsekvenserne er
beregnet ud fra den forventede adfærd for rederierne.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen henviser til den ovenfor nævnte rapport, der skulle
afklare potentielle økonomiske konsekvenser af et potentielt forbud mod udledning af vaskevand fra
scrubbers. Søfartsstyrelsen deltog som samarbejdspartner. Det samme gjorde Danske Maritime og
Danske Rederier. Projektet blev afsluttet i oktober 2023. Søfartsstyrelsen har ikke kendskab til de
økonomiske konsekvenser, ud over hvad Miljø- og Ligestillingsministeriets studie viser.
Søfartsstyrelsen kan ikke be- eller afkræfte estimatet, der er angivet, ift. hvor lang tid omskiftning vil
tage for det enkelte skib. Det er vurderingen, at det vil afhænge af størrelsen på dagtank, skibets
hastighed og dermed olieforbrug. Det vil derfor være individuelt for skibene.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Danske Maritime
mener, at et forbud på udledningen fra scrubbere ikke løser udfordringen med
luftforurening, og at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2022 har vurderet, at luftforurening
forårsager 6,7 millioner for tidlige dødsfald årligt. Danske Maritime mener, at scrubbere er et effektivt
værktøj til at nedbringe skibsfartens bidrag til dette problem, og alternativer som lavsvovlholdigt
brændstof kan stadig medføre betydelige udledninger af skadelige stoffer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Det er, jf. svar ovenfor, Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at udledningen af partikler generelt vil være lavere fra skibe, der sejler på brændstof, der
opfylder de strenge krav til svovlindhold i brændstoffet (0,1 pct.), der gælder i fx Østersøen, Nordsøen
og de indre danske farvande, i forhold til PM-udledningen fra røggasrensesystem + HFO. Under alle
omstændigheder er det vigtigt at fortsætte udviklingen af endnu renere brændstoffer og endnu bedre
filterløsninger, som potentielt kan reducere både klima- og luftemissioner yderligere.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Det kan ligeledes nævnes, at tungmetaller og tjærestoffer ophobes på havbunden og i havets fødekæder
og forårsager skadelige effekter i havmiljøet. Når stofferne først er kommet ud i havmiljøet, nedbrydes
de meget langsomt. Tungmetaller i fisk og skaldyr til konsum kan i større mængder give alvorlige
negative effekter for mennesker. Fx kan for høje mængder af bly påvirke centralnervesystemets
udvikling, herunder evnen til at lære og huske, mens cadmium kan påvirke nyrernes funktion.
Håndhævelse
Danske Maritime, Dansk Miljøteknologi, Danske Rederier, International Chamber of
Shipping, Dansk Industri og Color Line
mener, at det vil være vigtigt, at de kommende regler vil
blive håndhævet effektivt, og mener, at de manglende håndhævelsesmuligheder er
konkurrenceforvridende.
Dansk Miljøteknologi
opfordrer i den forbindelse til at genindføre svovlovervågningen til søs ved
hjælp af de såkaldte ”sniffere” på Storebæltsbroen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet understreger, at alle skibe
skal overholde de kommende regler i det danske søterritorium, men er opmærksom på udfordringerne
for skibe, der ikke går i havn, grundet havretskonventionens regler om uskadelig passage. Ministeriet
henleder opmærksomheden på, at håndhævelse af reglerne vil blive nemmere i takt med at flere lande
indfører lignende lovgivning, hvor et forbud også vil kunne håndhæves. I den forbindelse vil
ministeriet også arbejde for regionale eller internationale regler på området.
I forhold til opfordringen til at genindføre svovlovervågningen
med de såkaldte ”sniffere”,
var der fra
2015-2022 snifferovervågning af svovludledning til luften fra skibe. Der var dels en stationær sniffer
monteret på Storebæltsbroen, som indgik i den danske overvågning indtil slutningen af 2021, og dels
en mobil sniffer-overvågning med helikopter, der var i drift indtil udgangen af 2022. Snifferne gav
mulighed for også at føre tilsyn med skibe, der kun passerer gennem dansk farvand, men det førte ikke
til mange sanktioner. For at håndhæve svovlindholdet i brændstof kræver det, at der udtages
olieprøver, mens skibet er i dansk havn.
Det er den samlede vurdering, at der er en høj efterlevelse af svovlreglerne, og at stikprøverne ved
udtagning af olieprøver fører til tilstrækkelig effektiv håndhævelse. Der udtages årligt mindst 150
olieprøver, og der er meget få overskridelser af svovlgrænsen.
Straf
International Chamber of Shipping
har endvidere en række spørgsmål om straf for udenlandske
skibe vedrørende:
1) hvordan begrebet ”alvorlig forurening” af havmiljøet vil
blive defineret, 2) om det
vil blive accepteret som ikke at udgøre en
”alvorlig forurening”, hvis udledningerne af røggasrensevandet
overholder de kriterier, som er fastsat i sektion 10 i FN’s søfartsorganisations retningslinjer fra 2021, og
3) om det er den registrerede skibsejer, som vil være strengt ansvarlig for ikke at overholde reglerne,
eller om myndighederne også vil se på f.eks. operatøren eller charteren, hvis der kan fastlås skyld hos
den pågældende part.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser ifm. spørgsmålene
vedr. straf for udenlandske skibe, at begrebet ”alvorlig forurening” kommer fra havretskonventionen.
Havretskonventionen indeholder ingen definition af begrebet, og derfor må det bero på en konkret
vurdering, om der er tale om en sådan. Denne vurdering vil blive foretaget af domstolene i en konkret
sag.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Selvom
udledningerne overholder retningslinjer fra FN’s søfartsorganisation, er der således tale om
et strengere nationalt forbud mod udledninger, og det vil derfor være op til domstolene at afgøre,
hvorvidt forureningen kan anses for alvorlig.
Fastsættelsen af straf skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med internationale regler.
Ift. ansvaret er dette beskrevet i lovforslagets bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:
”Det
bemærkes, at det ved lovovertrædelser begået af juridiske personer er udgangspunktet ved valg
af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde imidlertid
være anledning til, ud over tiltalen mod den juridiske person, tillige at rejse tiltale mod en eller flere
fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Har ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat, herunder direktøren, eksempelvis
handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juridiske person som
udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal i
almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være
tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået
forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der
henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer.
Strafferetligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil derfor primært blive gjort gældende over
for rederiet. Strafferetligt ansvar over for andre end den juridiske person, eksempelvis føreren af et
skib (udover for rederen), vil dog fortsat bl.a. kunne komme på tale, hvis føreren har handlet forsætligt
eller udvist grov uagtsomhed.”
SSP-direktivet
International Chamber of Shipping,
nævner også, at lovforslaget indeholder en reference til SSP-
direktivet. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at det ikke er ICS’ forståelse, at det er hensigten,
at direktivet skal forbyde udledninger fra røggasrensesystemer, men snarere at det er hensigten at
opretholde status quo iht. de eksisterende aftaler i FN’s søfartsorganisation.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at når
det reviderede direktiv om forurening fra skibe mv. (SSP-direktivet) træder i kraft, vil
anvendelsesområdet blive udvidet, således at Danmark i tilfælde af national regulering af udledninger
til havet fra røggasrensesystemer på skibe, som det foreslås med dette lovforslag, i medfør af direktivet
bliver forpligtet til at sikre håndhævelse af reglerne. Det sker bl.a. ved, at der i havmiljøloven indføres
bestemmelser om, at overtrædelse af reglerne vil kunne straffes ligesom øvrige overtrædelser af loven.
Fejl i lovforslaget
Danske Maritime og Dansk Miljøteknologi
påpeger, at det er en fejl, at det er anført, at
udledningen af bleed-off-vand
er ”syreholdig”.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet beklager, at det af
lovforslaget fremgår, at bleed-off-vandet er syreholdigt, og takker for at gøre opmærksom på fejlen.
Vaskevandet fra lukkede røggasrensesystemer er ikke surt. Det er derimod fra de åbne systemer, at
pH er mindre end 3. Dette er nu rettet i lovforslagets bemærkninger.
Forbud i stræderne
Finnlines
nævner, at der er uklarhed om, hvad der gælder ved Storebælt, Øresund og Bornholm.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at kyststatens
mulighed for regulering af skibsfarten i et historisk stræde bygger på reglerne om uskadelig passage.
Det kommende forbud vil derfor også gælde i disse stræder inden for terrotorialfarvandet i
overensstemmelse med reglerne om uskadelig passage.
Sikkerhed ved skift til lavsvovlsbrændstof
Finnlines
påpeger, at der er en sikkerhedsrisiko ved skift fra HFO, som ikke er let under sejladsen. Der
vil endvidere være en risiko for navigationen ved at forsøge at undgå territorialfarvande i stedet for at
skifte brændstof. Finnelines mener i den forbindelse, at sikkerhedsrisiciene vil være større end de
positive miljøeffekter.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen oplyser, at hver
gang et skib udfører et ”fuel
changeover”, vil der altid være en risiko for, at der kan ske fejl. Dette skal skibene tage hensyn til i
deres ISM procedure, for at denne risiko bliver så minimal som mulig. Det er ikke Søfartsstyrelsens
vurdering, at et ”fuel changeover” i forbindelse med forbuddet mod udledning af scrubber vaskevand,
er mere risikabelt end i andre situationer, hvor skibet foretager et fuel changeover.
Ikrafttrædelsesdatoer
Finnlines, Norges Rederiforbund, Danske Rederier, Dansk Industri og Color Line
efterspørger længere indfasningsperiode grundet ombygning. Der henvises bl.a. til den femårs cyklus
mellem skibes tørdokninger.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø og Ligestillingsministeriet henviser til besvarelsen oven
for vedr. teknologineutralitet, hvoraf det fremgår, at der i den seneste tilstandsvurdering for
vandmiljøet fra 2021 er for høje niveauer for flere af de stoffer, der udledes med røggasrensevandet i
de danske farvande. Det er derfor besluttet, at der bør fastsættes et udledningsforbud, som for åbne
røggasrensesystemer skal træde i kraft allerede 1. juli 2025. Der vil fortsat kunne vælges mellem brug
af lukket røggasrensesystem med opsamling af bleed-off-vand og alternativt lavsvovlsbrændstof. For
skibe med lukkede røggasrensesystemer er der dog valgt en længere ikrafttrædelsesperiode på 4 år
for at imødekomme rederier, der allerede har valgt en løsning med mindre udledninger. Fra
lovforslaget blev sendt i høring til den 1. juli 2025 vil der være en periode på næsten 5 år.
Forslag om tilladelse til at passere gennem danske farvande ved korte distancer
Finnlines
foreslår, at det skal være tilladt at passere gennem danske farvande ved fortsat udledning af
røggasrensevand ved korte distancer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at det er
besluttet, at forbuddet skal gælde i hele det danske søterritorium, uanset hvor længe et skib opholder
sig der. Derfor vil skibe, der kun passerer gennem søterritoriet kortvarigt, ikke være undtaget, idet
dette vil underminere forbuddets formål.
Bekymring om modalskift
Finnlines
skriver, at de er bekymrede for et såkaldt modalskift. Især på en rute mellem Travemunde
til Aarhus og fra Travemunde til Malmø
transporterer Finnlines’ skibe
en last, der ellers vil blive
transporteret til lands gennem Danmark. Et modalskift vil være en trussel, hvis Finnlines’ priser ikke
kan konkurrere med mulighederne til lands. Nye miljøregler, herunder ETS, FuelEU Maritime og det
nu kommende forbud mod scrubberudledninger vil tvinge Finnlines til at øge deres priser markant de
næste år, hvilket muligvis vil resultere i et skift af transportmidler.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet
har noteret sig Finnlines’
bekymring for et modalskift som følge af et stigende antal miljøregler.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen bemærker, at Miljø- og Ligestillingsministeriet i
2023 udarbejdede et forslag til et projekt, der skulle afklare potentielle økonomiske konsekvenser af et
potentielt forbud mod udledning af vaskevand fra scrubbers. Søfartsstyrelsen deltog som
samarbejdspartner. Det samme gjorde Danske Maritime og Danske Rederier. Projektet blev afsluttet
i oktober 2023. Søfartsstyrelsen har ikke kendskab til de økonomiske konsekvenser, ud over hvad
Miljø- og Ligestillingsministeriets studie viser.
Søfartsstyrelsen har således ikke viden om, hvorvidt et scrubberforbud kan lede til et skift fra
søtransport til andre transportformer.
Overensstemmelse med internationale forpligtelser
International Chamber of Shipping
udtrykker bekymring for, hvorvidt det kommende forbud mod
udledning af scrubbervand er i strid med internationale forpligtelser, herunder havretskonventionens
bestemmelser om uskadelig passage.
ICS henviser også til FN’s søfartsorganisations guidelines for
udledninger af røggasrensevand. Norges Rederiforbund henviser endvidere
til ICS’ høringssvar.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at
havretskonventionens artikel 21(f) i kapitel II, afsnit 3, fastsætter, at kyststaten, i overensstemmelse
konventionens bestemmelser og andre folkeretlige regler, kan udstede love og forskrifter vedrørende
uskadelig passage gennem søterritoriet af hensyn til bevarelse af kyststatens miljø og forebyggelse,
begrænsning og kontrol med forurening heraf. Sådanne forskrifter må dog, som ICS også nævner,
ikke vedrøre fremmede skibes udformning, konstruktion, bemanding eller udstyr, medmindre
forskrifterne gennemfører almindeligt anerkendte, folkeretlige regler eller normer.
Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det
fremgår, at det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at et forbud mod udledning af
røggasrensevand i søterritoriet er i overensstemmelse med havretskonventionen. Ministeriet har
herved lagt vægt på, at havretskonventionen ikke er til hinder for, at der fastsættes et nationalt forbud
mod udledninger af røggasrensevand i søterritoriet i det omfang, der ikke er tale om en regulering af
skibets udformning, konstruktion, bemanding eller udstyr.
Formålet med de foreslåede regler er at beskytte havmiljøet mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage
til at opfylde forpligtelserne under vandramme- og havstrategidirektiverne, herunder at mindske den
betydelige mængde af tungmetaller og tjærestoffer, som udledes fra røggasrensesystemer på skibe i
det danske havområde.
Det er hertil Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der ikke er tale om en regulering af skibets
udformning, konstruktion, bemanding eller udstyr, idet en ombygning af skibet ikke vil være
nødvendigt for at kunne passere gennem danske territorialfarvande. I stedet vil det være muligt at
anvende lavsvovlsbrændstof i forbindelse med passagen eller hvis muligt anvende
røggasrensesystemet i lukket tilstand. Forbuddet hindrer dermed ikke retten til uskadelig passage,
men indebærer blot, at gennemfarten styres af kyststatens miljøregler.
Det bemærkes dog, at reglerne om uskadelig passage forhindrer, at tilsynsmyndighederne kan stoppe
et udenlandsk skib, der er i uskadelig passage gennem dansk farvand, jf. artikel 17-19.
Tilsynsmyndigheden vil derfor kun kunne foretage fysisk inspektion af udenlandske skibe, hvis de går
i havn.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Til støtte for Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering kan i øvrigt henvises til, at der
i regi af FN’s
søfartsorganisation er besluttet en vejledning (2022 Guidelines for risk and impact assessments of the
discharge water from exhaust gas cleaning systems (MEPC.1/Circ.899)), som ICS også henviser til,
som kan anvendes af medlemslandene til at fastsætte nationale regler. I vejledningen fremgår det, at
“The adoption of restrictions or a ban on discharge water from EGCSs should be considered in areas
where any of the following indicative criteria are fulfilled…”
efterfulgt af en række forhold, hvoraf to
gør sig gældende i de danske territorialfarvande. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmålet
om ”Det videnskabelige grundlag for reguleringen” nedenfor.
Hensigtsmæssigheden af national vs. international regulering
Norges Rederiforening, Danske Rederier, International Chamber of Shipping, Dansk
Industri og Color Line
henviser til, at udgangspunktet for reguleringen af scrubbervand bør være
internationale regler. Der henvises i den forbindelse også til, at international regulering vil sikre bedre
muligheder for håndhævelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at det på lang sigt
vil være hensigtsmæssigt med internationale regler, der ligeledes også vil gøre
håndhævelsesmulighederne nemmere. Miljø- og Ligestillingsministeriet afsøger netop derfor også
muligheden for regulering i internationale fora.
På nuværende tidspunkt fastsættes der i
FN’s søfartsorganisation udelukkende internationale rammer
for at fastsætte national regulering, og da det tager lang tid at fastsætte regulering regionalt og
internationalt, har aftalepartierne besluttet at handle nu for at beskytte havmiljøet omkring
Danmark, hvilket i stigende grad også er tilgangen i flere andre lande. Der henvises i den forbindelse
også til Miljø- og Ligestillingsministeriets besvarelser ovenfor af bemærkningerne vedr. hhv.
”teknologineutralitet” og ”udenlandsk kritik”.
Undtagelse fra Baselkonventionen
Dansk Miljøteknologi
skriver, at da slammet og spildevandet fra røggasrensningen er affald, der er
dannet ombord som en del af skibets primære drift, forventes det, at dette er undtaget fra Basel
Konventionens regler om transport af farligt affald over grænser - TransFrontier Shipment of Waste.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser, at såfremt slammet
og spildevandet stammer fra almindelig drift på skibe, er dette undtaget fra
affaldstransportforordningens regulering indtil det losses med henblik på nyttiggørelse eller
bortskaffelse, jf. art. 2, stk. 2, litra b (den gamle forordnings art. 1, stk. 3, litra b). Dette fremgår
ligeledes af Baselkonventionens art. 1, stk. 3.
Der verserer på nuværende tidspunkt en sag ved EU-domstolen om, hvornår affald der stammer fra
havari ombord på skibe (og derfor ikke fra den almindelige drift af skibet), bliver omfattet af
affaldstransportforordningens art. 2, stk. 2, litra b. Denne type affald vil muligvis blive omfattet af
forordningens regler fra det tidspunkt skibet, som sejler med affaldet ombord, ankommer til en
medlemsstats havn.
Misforståelse vedr. forbud mod brugen af lukkede røggasrensesystemer
Dansk Miljøteknologi
mener, at de lukkede scrubbere er nøglen til at tilgodese både havmiljøet,
luften og klimaet, og nævner, at det derfor ærgrer dem, at de forbydes fra 2029 med de foreslåede
restriktioner.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2936874_0011.png
Color Line
skriver endvidere, at de forstår, at lovforslaget fokuserer på forbud mod udslip frem for
teknologiske løsninger. Color Line skriver dog også, at i forhold til forslaget om ændringer i loven om
beskyttelse af havmiljøet, må tiltagene rettes ind mod selve udledningen til havet frem for den
bagvedliggende teknologi.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet understreger, at der er tale
om et forbud mod udledningen fra røggasrensesystemer og ikke et forbud mod installationen i sig selv
eller anvendelsen heraf uden at udlede røggasrensevand,
herunder ”bleed-off”-vand.
Det vil således
fortsat være muligt at anvende lukkede røggasrensesystemer i danske territorialfarvande, der kan
opsamle ”bleed-off”-vand
efter 1. juli 2029.
Det videnskabelige grundlag for reguleringen
Norges Rederiforbund, Danske Rederier, International Chamber of Shipping og Color
Line
efterspørger et bedre videnskabeligt grundlag for at forbyde udledningen af scrubbervand, særligt
fra lukkede scrubbere. International Chamber of Shipping påpeger i den forbindelse også, at
medlemsstaterne skal informere FN’s søfartsorganisation om national regulering.
Norges
Rederiforbund henviser særligt til emissionsfaktorerne.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser, at hav- og
vandmiljøet mange steder er belastet af blandt andet miljøfarlige stoffer. Skibes udledning af
røggasrensevand vurderes at være en væsentlig kilde til udledning af tungmetaller og tjærestoffer. I
takt med at flere og flere skibe har installeret røggasrensesystemer, er de samlede udledninger steget
betydeligt (når man tager hensyn til al skibstrafikken).
I de seneste vandområdeplaner er der ’ikke
god’ tilstand i en række kyst-
og territorialfarvande (ud til 12 sømil) for en række tungmetaller og
tjærestoffer, som netop udledes med røggasrensevand.
På baggrund af de betydelige udledninger og påvirkningerne fra røggasrensesystemer, er der i regi
af FN’s søfartsorganisation besluttet en vejledning
(2022 Guidelines for risk and impact assessments
of the discharge water from exhaust gas cleaning systems (MEPC.1/Circ.899)), hvor man ser på den
samlede belastning fra udledningerne af røggasrensevand. Vejledningen kan anvendes af
medlemslandene til at fastsætte nationale regler.
Konkret er der taget udgangspunkt i følgende afsnit 7.4.1:
7.4 The adoption of restrictions or a ban on discharge water from EGCSs should be considered in areas
where any of the following indicative criteria are fulfilled:
.1 environmental objectives in the areas are not met, e.g. good chemical status, good ecological status
or good environmental status are not achieved under applicable legislation;
.2 the discharge of EGCS effluents represents an additional risk of deteriorating the environment and
the resiliency of the climate system;
.3 the EGCS discharge water conflicts with the conventions and regulations formulated to protect the
marine environment (see UNCLOS Article 195, etc.); and
.4 the EGCS discharge effluent represents an increase in the costs of management of dredged materials
in ports.
Som nævnt er der i de seneste vandområdeplaner ’ikke god’ tilstand i en række kyst-
og
territorialfarvande (ud til 12 sømil) for en række tungmetaller og tjærestoffer, som netop udledes med
røggasrensevand. I den forbindelse er punkt 1 i citatet ovenfor relevant.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2936874_0012.png
Derudover er der taget højde for, hvor store niveauer af miljøfarlige stoffer, der udledes via
røggasrensevand til havområdet ud til 12 sømil. Miljøstyrelsen har estimeret, at en række
tungmetaller tilføres i ca. dobbelt så store mængder via røggasrensevand end via
spildevandstilførsler. Udledning af røggasrensevand kan derfor betragtes som en betydelig kilde til
en række miljøfarlige stoffer. I den forbindelse er punkt 2 i citatet oven for relevant.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er dog enige i, at mængden af miljøfarlige stoffer, der tilføres
havmiljøet fra røggasrensesystemer med lukket operation, er væsentligt mindre end mængden, der
tilføres fra den åbne operation. Til gengæld er det en meget koncentreret mængde vaskevand, der
udledes fra de lukkede røggasrensesystemer. Den regionale havkonvention OSPAR har i 2022 udgivet
en
rapport,
hvori det opgøres hvor store mængder af miljøfarlige stoffer, der udledes med skibes
røggasrensevand. I rapporten er der beregnet hvor store mængder, der udledes fra hhv.
røggasrensesystemer med åben operation og med lukket operation inden for forskellige afstande fra
kysten for OSPAR-landene. Miljøstyrelsen har på denne baggrund sammenholdt den mængde af
miljøfarlige stoffer, der tilføres havmiljøet fra røggasrensevand fra hhv. åben og lukket operation,
med mængden af miljøfarlige stoffer, der tilføres via en række andre kilder og transportveje,
link.
Idet
det forventes, at flere skibe vil omstille det hybride røggasrensesystem fra åben til lukket operation,
vil udledningerne fra de lukkede røggasrensesystemer stige betydeligt.
Mængden af røggasrensevand, der udledes fra et røggasrensesystem i hhv. åben og lukket operation,
afhænger bl.a. af skibets motorstørrelse. I et nyligt studie (link), hvor der ses på miljøpåvirkningen fra
udledning af røggasrensevand i Østersøen, Nordsøen og Stillehavet, tages der udgangspunkt i, at der
fra et røggasrensesystem i åben operation udledes 90 m
3
vaskevand per MWt, mens der fra den
lukkede operation udledes 0,45 m
3
vaskevand per MWt. Det betyder, at mængden af røggasrensevand,
der udledes fra de lukkede systemer, er 200 gange mindre end mængden fra de åbne systemer. Hvis
der ses på den samlede mængde af miljøfarlige stoffer, der udledes fra ét røggasrensesystem i lukket
operation sammenlignet med ét i åben operation, vil det være en mindre mængde og variere efter,
hvilket miljøfarligt stof, det er.
De emissionsfaktorer, som er anvendt i bl.a. OSPAR’s beregninger, er de emissionsfaktorer, der er
internationalt anerkendt i IMO på nuværende tidspunkt. Forslaget på IMO-mødet MEPC 82 om en
revision af disse er blevet udskudt til møde i PPR-undergruppen i januar 2025. Der kan i den
forbindelse også henvises til, at selvom disse i fremtiden bliver justeret op eller ned, vil der stadig være
tale om en tilførsel til områder, der ikke er i god tilstand.
Danmark vil
orientere FN’s søfartsorganisation om reguleringen
og baggrunden herfor, når den er
endeligt vedtaget.
Håndtering af røggasrensevand i havne
Danske Havne
støtter forbuddet mod open loop scrubbere i dansk farvand. Samtidig understreges
det, at håndteringen af en evt. scrubbervand-rest, der skal bortskaffes på land, ikke må belaste
erhvervshavnene unødigt økonomisk eller pladsmæssigt. Havnene kan formidle kontakt til en
specialiseret operatør, der kan afhente kemikalieresten. Afregning skal foregå direkte mellem
skibsoperatør og affaldsvirksomhed.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at Danske Havne kun vil blive berørt indirekte af
reguleringen, idet det er de berørte skibe, der er ansvarlige for at bortskaffe scrubberaffaldet. Der kan
dog, som nævnt i Danske Havnes høringssvar være pladsproblemer på visse havne. Hvis havnene får
ekstraomkostninger, vil de sende denne regning videre til skibsejere. Der henvises i den forbindelse til
rapporten om erhvervsøkonomiske konsekvenser fra EY og Litehauz, som kan findes
her.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Dispensationsmuligheder
Color Line
nævner, at der ikke må være dispensationsmuligheder, idet dette vil være
konkurrenceforvridende for skibe, der allerede har påbegyndt en ombygning.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser, at der ikke påtænkes
nogen generel dispensationsmulighed for skibe, der passerer gennem dansk farvand, og f.eks. ikke kan
nå at ombygge inden fristen, idet der, som oplyst til Color Line, vil være mulighed for at anvende
lavsvovlsbrændstof.
Det kan dog ikke udelukkes, at det bør være muligt at få en dispensation i helt særlige tilfælde, f.eks.
forskningsmæssig sammenhæng, og på nærmere angivne vilkår, hvor det vil være nødvendigt at
anvende et røggasrensesystem. Bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslaget vil i fremtiden kunne
bruges til at fastsætte sådanne regler om dispensationer ved bekendtgørelse. Dette er tilføjet til
lovforslagets bemærkninger, så det fremgår eksplicit, men det er ikke hensigten, at de kommende
regler skal give mulighed for generelle dispensationer.
Klapning
Generelle høringssvar angående klapning
Hjørring kommune
finder, at det er meget uheldigt, at der ikke er konsistens og en entydighed i
ordvalget for dumpning og klapning i havmiljøloven. Hjørring kommune gør opmærksom på, at
dumpning er defineret i lovens § 4, stk. 2, men at bilag 1 anvender ordet klapning. Hjørring Kommune
gør endvidere opmærksom på, at ordet ”klapning” stammer fra metoden man tømmer en sandsuger, og
at ”klapning” som metode anvendes, såfremt materiale skal ”dumpes”, men at klapning også anvendes,
når man placerer materiale på en given placering med et specifikt positivt formål uden negativ
miljøpåvirkning, og at ”Dumpning” og ”klapning” således ikke er synonymer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet er enig med Hjørring
Kommune i, at klapning ikke er nærmere defineret i loven. Miljø- og Ligestillingsministeriet retter
bilag 1 til loven, så det fremgår, at klapning forstås som dumpning af opgravet havbundsmateriale.
Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer endvidere Hjørring Kommunes bemærkning om, at klapning
som metode også kan anvendes til at placere materiale med et positivt formål. Miljø- og
Ligestillingsministeriet gør dog opmærksom på, at lovforslaget omhandler tiltag for dumpning af
opgravet havbundsmateriale (som populært kaldes klapning) og som sker med henblik på
bortskaffelse af havbundsmaterialet, der kan påvirke havmiljøet negativt.
Havsamarbejdet Østjylland
mener, at der bør skelnes mellem tilladelser til nødvendig drift af
eksisterende anlæg og klaptilladelser til nye anlæg, og at praksis omkring naturhensyn ved placering af
klappladser, klapteknik og procedure, kan strammes op, så forvaltningen af et område i højere grad
understøtter opnåelse af god økologisk tilstand i havet.
Havsamarbejdet Østjylland mener derudover, at der med fordel kan iværksættes undersøgelser af
miljøeffekter ved klapning, og at et øget vidensniveau vil gøre det lettere at lave retvisende
miljøkonsekvensvurderinger af klaptilladelserne. Havsamarbejdet Østjylland påpeger, at det vil være en
mulighed at der i højere grad stilles krav til effektmonitering af klapaktiviteter over en vis størrelse,
hvorved der vil være større viden om effekterne af klapaktiviteterne.
Havsamarbejdet Østjylland mener også, at øgede krav til nyttiggørelse af klapmateriale også vil kunne
reducere miljøpåvirkningerne i havet. Havsamarbejdet Østjylland finder, at der er et uudnyttet
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
potentiale for ”sandcapping” i
stedet for at klappe på en klapplads, år efter år, og at havbundsmaterialet
i nogle tilfælde vil kunne nyttiggøres og bruges til naturgenoprettende tiltag
med ”sandcapping”.
Havsamarbejdet foreslår, at staten stiller et online værktøj til rådighed for koordinering af dette, så alle
aktører til havs kan se, hvor der er havbundsmateriale til rådighed, således at det bliver lettere at
gennemføre sandcapping.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Havsamarbejdet
Østjyllands synspunkt om, at der i reglerne skelnes mellem tilladelser til almindelig oprensning og
tilladelser til uddybning af havne mv., til brug for nye anlæg samt at praksis omkring naturhensyn
kan strammes op. Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at som reglerne er i dag,
foretages der en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved klapningen herunder bl.a. vurdering
af klapningens effekt på kvalitetselementerne for vandområdets økologiske tilstand.
Kvalitetselementerne vurderes uanset, om klapningen foretages på en ny klapplads, eller på en
klapplads hvor der tidligere er blevet klappet. I den sammenhæng sikres det, at en ansøgt aktivitet
ikke forhindrer, at miljømålene for området opnås og ikke medfører yderligere forringelse af
tilstanden i et vandområde.
Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Havsamarbejdet Østjyllands synspunkt om, at der med
fordel kan iværksættes undersøgelser af miljøeffekter ved klapning og øgede krav til
effektmonitorering. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der i forbindelse med behandling
af en ansøgning om tilladelse til klapning vurderes, om der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag
med hensyn til karakteriseringen og sammensætning af klapmaterialet for at kunne vurdere
påvirkningen af livet i havet og over for den menneskelige sundhed.
Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Havsamarbejdet Østjyllands synspunkt om brugen af
”sandcapping”,
og at staten skal stille et online værktøj til rådighed. Miljø- og Ligestillingsministeriet
anser metoden med ”sandcapping” som nyttiggørelse, og
er derfor ikke omfattet af tiltag i lovforslaget.
Regeringen og samtlige af Folketingets
partier har vedtaget ti tiltag i ”Danmarks Havplan” som
samlet set har til formål at minimere den negative påvirkning på havmiljøet. Der er også tiltag som
skal sikre at havbundsmateriale i højere grad nyttiggøres frem for klappes. Disse ændringer
gennemføres ved ændring af bekendtgørelsen om bypass, nyttiggørelse og klapning af opgravet
havbundsmateriale, og kræver ikke lovændringer.
Danske Havne
mener at vilkårene i en klap/ bypasstilladelse til havs skal overholdes, men at havet og
de naturlige forhold ved f.eks. en klapplads eller bypass-område kan være meget dynamiske, og dermed
kræve lidt rummelighed i vilkårene. Danske Havne henviser til Thyborøn Havn hvor der i vilkårene for
tilladelse til klapning for Thyborøn Havn bør kunne indbygges en nedre grænse for f.eks. klapning af
sand på ca. 2-3% af den sandmængde, som vandrer gennem Thyborøn Kanal årligt i klaptilladelsen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Danske Havnes
synspunkt om bedre mulighed for, at der i vilkårene til en klaptilladelse kan klappes 2-3 pct. af
sandmængden. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der i de nugældende regler er mulighed
for at stille vilkår ifm. en klaptilladelse, men at det vil være en konkret vurdering af sagens
omstændigheder, hvilke vilkår der er relevante og proportionale.
Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune
er bekymret for, at vidensgrundlaget bag
klappladserne i Lillebælt generelt er forældet og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til sårbar havnatur,
eftersom klappladserne i området blev udlagt af amterne. Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune
er derfor af den opfattelse, at klappladserne i Lillebælt skal vurderes ud fra nyere viden omkring
hydrografi og sedimentspredning. Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune mener, at der ikke kan
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
meddeles tilladelse til klapning til klappladserne i Lillebælt så længe, at de eksisterende klappladser ikke
er revurderet ud fra de nye krav.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at en
klapplads ikke er et fast anlæg. En klapplads eksisterer kun så længe, at der er en tilladelse tilknyttet.
En ansøger kan i forbindelse med en ansøgning om klapning vælge at søge om at klappe i et område,
hvor der tidligere er blevet klappet, eller i et område, hvor der ikke tidligere er blevet klappet. Uanset
hvor der er søgt om tilladelse til klapning, vurderes klappladsen efter nyeste viden om miljøforholdene
og krav i gældende lovgivning. Hvis ansøger vælger at søge om at klappe i et område, hvor der
tidligere har ligget en klapplads, ligger Miljøstyrelsen inde med større viden og data om dette område,
fordi området er blevet behandlet flere gange.
Dansk Industri (DI)
mener, at der anvendes for mange forskellige udtryk for anbringelse af
havmaterialer på havbunden, herunder dumpning, klapning og bypass, og at det i øvrigt også anvendes
om marin geoengineering. DI anbefaler, at lovbemærkningerne udvides med en liste over definitioner.
DI bemærker endvidere, at de ikke mener det er korrekt, når der i lovforslaget står, at der ved klapning
i Danmark sker en udledning af ”miljøfarlige
stoffer”,
og at en sådan konklusion er unuanceret, idet
forskellige sedimentsammensætninger, i forskellige typer havbund, vil have forskellig indvirkning på
havmiljøet. DI mener, at der i konkrete tilfælde viser sig, at klapning kan have positive indvirkninger på
havmiljøet.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at dumpning er
defineret i havmiljølovens § 4, og at begrebet klapning i lovforslagets bemærkninger er defineret som
forbud mod dumpning af opgravet havbundsmateriale. Begrebet anbringelse anvendes alene i
afsnittet om marin geoengineering med en definition af, hvorfor anbringelse af stoffer og materialer
i havet ikke er det samme som dumpning af stoffer og materialer. Miljø- og Ligestillingsministeriet
foretager på den baggrund ikke nogen ændringer af lovforslaget.
Miljø- og Ligestillingsministeriet mener endvidere, at der er fagligt belæg for, at klapning kan påvirke
havmiljøet med bl.a. indholdet af miljøfarlige stoffer i det sediment, der kan klappes. Der foretages
dog en ændring i afsnittet om klapning, så det fremgår, at klapning kan påvirke havmiljøet.
Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter
Lemvig kommune
gør opmærksom på, at kommunen i flere havne jævnligt og flere steder hvert år
oprenser store mængder af sand fra indsejlinger, sejlløb og bassiner, og at der jævnligt søges om
tilladelser til bypass, klapning og nyttiggørelse af oprenset havbundsmateriale. Der gøres endvidere
opmærksom på, at såfremt der indføres et forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter i
Limfjorden, vil det medføre en større udgift til transport af sediment til en klapplads uden for
Limfjorden, selvom der vil være tale om relativ begrænsede mængder af materiale. Lemvig Kommune
vil endvidere gerne støtte op om en undtagelse for Limfjorden for forbuddet mod klapning i vanddybder
under 6 meter.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet har noteret sig Lemvig
Kommunes bemærkninger. Miljø- og Ligestillingsministeriet har til opgave - som følge af den politiske
aftale om Danmarks havplan - at fremlægge en model for klapning i Limfjorden, som fortsat gør det
muligt at klappe i vanddybder under 6 meter. Hensynet til Limfjorden er blevet besluttet, fordi der er
særlige forhold som en lav gennemsnitsdybde og lang afstand til alternative klappladser, som også
påpeget af Lemvig Kommune i høringssvaret.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Tænketanken Hav
hilser et generelt forbud mod klapning på havdybder under 6 meter velkommen,
og gør opmærksom på, at de lavvandede farvande generelt udgør værdifulde habitater med potentielt
høj biodiversitet. Det gælder både ålegræsengene og barbundssamfundene. I den forbindelse vil
Tænketanken Hav opfordre til at den påtænkte model med undtagelser for Limfjorden bliver så
restriktiv som muligt.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet har noteret sig Tænketanken
Havs bemærkninger i forhold til en konkret model for klapning i Limfjorden. Miljø- og
Ligestillingsministeriet har til opgave - som følge af den politiske aftale om Danmarks havplan - at
fremlægge en model for klapning i Limfjorden, som fortsat gør det muligt at klappe i vanddybder
under 6 meter.
Danske Havne
gør opmærksom på, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslaget til, at ministeren
kan fastsætte regler om forbud mod dumpning af havbundsmateriale i vanddybder under 6 meter er
meget generel, og at hvis den implementeres uhensigtsmæssigt kan være til stor gene for erhvervslivet,
erhvervshavnene og de mange mindre havne. Danske Havne mener derfor, at det bør tilføjes til
lovforslaget, at den bredere bemyndigelse udelukkende kan finde anvendelse, når natur- og miljøfaglige
analyser dokumenterer nødvendigheden af forbuddet. Danske Havne mener, at implementeringen af
reglerne ikke må gå videre, end hvad der er aftalt i den politiske aftale om Havplanen fra juni 2023,
hvoraf det
fremgår at ændringerne skal være ”håndterbare” for havnene.
Danske Havne mener derudover i forhold til en undtagelse for Limfjorden, at det er vigtigt, at sikre
fleksibiliteten i forhold til at klappladser i Limfjorden evt. kan ligge på en lavere dybde end 6 meter.
Danske Havne har endvidere konkrete forslag til bestemmelserne i lovforslaget, herunder at ordet
”dumpning” erstattes med ordet ”genplacering” i den foreslåede § 28, stk. 2 og 3.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter har til
formål at beskytte de lavvandede områder, som er særligt produktive med hensyn til en række vigtige
forhold for havmiljøet såsom ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv. Forbuddet er besluttet som led i den
politiske aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023, som blev indgået mellem regeringen og samtlige
af Folketingets partier, og som bl.a. skal sikre en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet.
Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter vil medføre erhvervsøkonomiske merudgifter,
som er opgjort til 6,7 mio. kr. pr. år, som bl.a. er begrundet i længere sejlafstand til alternative
klappladser.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har noteret sig Danske Havnes bemærkninger i forhold til en konkret
model for klapning i Limfjorden. Miljø- og Ligestillingsministeriet har til opgave - som følge af den
politiske aftale om Danmarks havplan - at fremlægge en model for klapning i Limfjorden, som fortsat
gør det muligt at klappe i vanddybder under 6 meter.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet henviser til, at ordet ”dumpning” er den betegnelse,
der anvendes i
internationale konventioner, herunder IMO’s Londonprotokol om dumpning af stoffer og materialer i
havet, om den handling at stoffer og materialer bortskaffes i havet, på havbunden og under
havbunden. Bestemmelserne i havmiljøloven har til formål at regulere dumpning generelt, og er
derfor ikke begrænset til dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning). Miljø- og
Ligestillingsministeriet mener derfor ikke at genplacering er den rette betegnelse at anvende i de
foreslåede § 28, stk. 2, og 3, uanset at disse alene handler om dumpning af havbundsmateriale.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune
forholder sig positivt til lovforslaget og vurderer, at
lovforslagets forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter gavner den kystnære havnatur.
Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune opfordrer dog til at der indføres forbud mod klapning i
hele Lillebælt, som begrundes med at klapning i området fører til et øget iltforbrug i de omkringliggende
områder, hvor der årligt observeres iltsvind.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for det positive
høringssvar og mener ligesom Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune, at forbuddet mod
klapning i vanddybder under 6 meter vil gavne de kystnære områder og havmiljøet generelt. Klapning
tillades af Miljøstyrelsen, når det vurderes at være miljømæssigt forsvarligt. Havnene i Danmark er
forpligtet til at oprense og uddybe havne og sejlrender, så skibe mv. ikke støder på grund. Der er derfor
behov for håndtering af det opgravede sediment som årligt opgraves, og såfremt det kan bypasses
eller nyttiggøres skal det først og fremmest det. Et forbud mod klapning i hele Lillebælt vil dog
begrænse muligheden for at håndtere det opgravede sediment ved klapning, og der skal derfor
anvendes alternativer. Miljø- og Ligestillingsministeriet tager gerne imod input og tiltag fra
kommunerne i forhold til konkrete eksempler og metoder til anvendelsen af det opgravede sediment.
Havsamarbejdet Østjylland
vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt med et forbud mod klapning i
vanddybder under 6 meter, fordi måldybden for ålegræs flere steder er 8,5 meter, og at der skal være
mindst 10 % dækning med ålegræs i kystområderne, for at et vandområde kan opnå god økologisk
tilstand. Havsamarbejdet Østjylland mener derfor, at et forbud mod klapning bør følge måledybden for
ålegræs i det enkelte vandområde inklusiv en bufferafstand.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter har til
formål at beskytte de lavvandede områder, som er særligt produktive med hensyn til en række vigtige
forhold for havmiljøet såsom ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv. Forbuddet er besluttet i den politiske
aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023, som blev indgået mellem regeringen og samtlige af
Folketingets partier, og skal bl.a. sikre en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Miljø- og
Ligestillingsministeriet skal endvidere bemærke, at dybden for ålegræsforekomsten varierer mellem
ca. 3,5 og 8,5 meter forskellige steder i Danmark, og at der i hver enkelt sag om klapning vurderes,
hvorvidt klapningen vil påvirke ålegræs i henhold til vandområdets dybdegrænse for ålegræs.
Dansk industri
bemærker, at Miljø- og Ligestillingsministeriet bør udarbejde et kort over 6-
meterlinjen langs dansk søterritorium med henblik på at sikre overblik over lovgivningens konkrete
ændring af klappladser, og hvilken betydning det vil have for eksisterende klappladser. Dansk industri
mener derudover, at forbuddet medfører usikkerhed om muligheden for oprensning og klimasikring af
kysten i det danske søterritorium.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: havområder under 6 meters dybde findes forskellige steder i
hele Danmarks havområde og er ikke en fast meterlinje, der kan indtegnes på kort. Hvorvidt
klappladser anses for at ligge under 6 meters dybde vurderes af Miljøstyrelsen på baggrund af
pejlinger af det konkrete område, hvor ansøger har søgt om klapning. Ud fra pejlingerne, som
sammenholdes med oplysninger om mængden af materiale, der ansøges om at klappe, kan
Miljøstyrelsen vurdere, om der er tale om en klapplads, som ligger over eller under 6 meters dybde.
Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID)
anerkender, at klapning på under 6 meter
vand i visse tilfælde kan være uhensigtsmæssig rent miljømæssigt. FLID pointerer dog, at et generelt
forbud mod klapning på under 6 meter vand vil medføre, at en lang række klappladser ikke fremover
kan anvendes, og fører øget sejlafstand til alternative klappladser. FLID mener, at det vil medføre, at
lystbådehavnene vil få betydeligt øgede udgifter, og at ekstra lang sejlafstand til en klapplads, vil ramme
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
lystbådehavnenes spinkle økonomier hårdt og i visse tilfælde true deres fremtid. Et forbud vil samtidig
medføre en væsentligt større CO2 belastning. FLID appellerer derfor til, at der ikke gennemføres et
generelt forbud mod klapning på under 6 meter vand, at det skal være muligt at klappe almindeligt
oprensningsmateriale på lavere vanddybder end 6 meter i Limfjorden samt i Ringkøbing Fjord, at
klimabelastningen fra entreprenørfartøjer, som øges markant ved en længere sejlafstand, indgår i
vurderingen af om der skal være forbud mod klapning, at staten opretter erstatningsklappladser, som
kompensation for de klappladser beliggende på under 6 meter vand, der fremover vil blive omfattet af
et forbud.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter har til
formål at beskytte de lavvandede områder, som er særligt produktive med hensyn til en række vigtige
forhold for havmiljøet såsom ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv. Forbuddet er besluttet i den politiske
aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023, som blev indgået mellem regeringen og samtlige af
Folketingets partier, og skal bl.a. sikre en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Forbuddet
mod klapning i vanddybder under 6 meter vil medføre erhvervsøkonomiske merudgifter, som er
opgjort til 6,7 mio. kr. pr. år, som bl.a. er begrundet i længere sejlafstand til alternative klappladser.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har til opgave - som følge af den politiske aftale om Danmarks
havplan - at fremlægge en model for klapning i Limfjorden, som fortsat gør det muligt at klappe i
vanddybder under 6 meter. Ringkøbing Fjord er ikke en del af den politisk aftale om Danmarks
Havplan. Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig FLID’s synspunkter i forhold til en model for
Limfjorden.
Tiltaget med forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter er ét af i alt ti tiltag på klapområdet.
Der er også tiltag som skal sikre at havbundsmateriale i højere grad nyttiggøres frem for klappes, så
behovet for flere klappladser mindskes, og en evt. øgning af udledning af CO
2
fra skibene også
mindskes. Disse ændringer gennemføres ved ændring af bekendtgørelsen om bypass, nyttiggørelse og
klapning af opgravet havbundsmateriale, og kræver ikke lovændringer. Miljø- og
Ligestillingsministeriet mener ikke, at der kan udpeges erstatningspladser til klapning. En tilladelse
til klapning er altid en konkret faglig vurdering som sker på baggrund af forholdene på det specifikke
område, hvor ansøger har søgt om klapning.
Hjemmel til at påbyde udjævning af toppe af klapmateriale på klappladsen
Tænketanken Hav
hilser det velkomment at indføre mulighed for at give et påbud om udjævning af
toppe på en klapplads.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for det positive
høringssvar.
Dansk Industri (DI)
gør opmærksom på, at som DI læser lovforslaget skal manglende overholdelse
af klaptilladelser fremover være påbudsberettiget og have sammenhæng med Miljøministeriets adgang
til at foretage indgreb overfor skibe, herunder forbyde fortsat sejlads efter havmiljølovens § 42 a. DI
mener, at en myndigheds mulighed for at skride direkte til påbud er ude af proportioner, og opfordrer
derfor til en genovervejning heraf.
DI henviser til, at der efter den foreslåede ordning vil kunne meddeles påbud til indehaveren af en
klaptilladelse i tilfælde, hvor Miljøstyrelsen på grundlag af oplysninger fra borgere, vurderer, at der er
klappet i strid med vilkårene i en klaptilladelse. DI henviser til, at det i praksis vil betyde, at
Miljøministeriet ud fra en formodning på baggrund af en borgerhenvendelse, i yderste konsekvens, vil
kunne udstede påbud efter § 42 a. DI understreger, at myndigheders håndhævelsesakter skal ske på et
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2936874_0019.png
oplyst og begrundet grundlag
–
officialprincippet, og der kan Dansk Industri ikke støtte når det foreslås,
at myndighederne kan
iværksætte påbud på baggrund af ’formodninger’ alene.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet gør også opmærksom på, at
det ikke er korrekt forstået, at hjemlen om påbud kan finde anvendelse i sammenhæng med
havmiljølovens § 42 a. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har hjemlen et meget
specifikt anvendelsesområde, som er begrænset til udjævning af toppe af materiale på en klapplads,
såfremt der er klappet i strid med vilkår om bl.a. mindstedybden på en klapplads. Dette for at sikre
sejladssikkerheden i området, så skibe ikke risikere at støde på grund. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen vurderes hensigtsmæssig fordi havmiljølovens § 42
a ikke vil finde anvendelse i den situation, eftersom havbundsmateriale som klappes på havbunden i
strid med et vilkår om opretholdelse af en bestemt mindstedybde, ikke vil være en situation med akut
fare for forurening, men snarere en fare for sejladssikkerheden i området, og eftersom klapningen i
sig selv forudgående er tilladt af myndighederne.
Det er heller ikke korrekt forstået, at der alene på baggrund af oplysninger fra borgere kan udstedes
påbud efter havmiljølovens § 42 a. Henvisningen til, at Miljøstyrelsen på baggrund af oplysninger fra
andre myndigheder eller borgere kan gøres opmærksom på uhensigtsmæssige forhold på en
klapplads, og dermed kan have en formodning om, at der kan være klappet i strid med vilkårene i en
klaptilladelse, var alene for at give eksempler på, hvorfra Miljøstyrelsen kan opnå viden om forkerte
dybdeforhold på en klapplads, og ikke et udtryk for, at der alene på den baggrund, kan udstedes et
påbud. For god ordens skyld præciseres det i lovforslaget, at oplysninger fra f.eks. en lystfisker,
fritidssejler eller lign., om dybdeforholdene på et givent område, ikke i sig selv kan føre til et påbud fra
Miljøstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse, men at udstedelse af et påbud altid vil være en
konkret vurdering ud fra alle sagens omstændigheder.
Hjemmel til forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder
Tænketanken Hav
hilser forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder velkommen, og
opfordrer til, at man samler klapningerne i særlige havområder, som generelt udlægges til intensiv
anvendelse og henviser til deres anbefalinger fra april 2022
”Anbefalinger til en økosystembaseret havplan
med stærkere fokus på naturbeskyttelse”.
Tænketanken Hav mener, at der bør sættes et maksimalt arealmål
til brug for klapning, og at området skal være så begrænsede i areal, at deres presfaktorer ikke
kombineret vil forhindre opnåelse af en god tilstand i havet.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Tænketanken
Havs forslag om, at samle klapninger på forudpegede områder, der så vidt muligt begrænses.
Klapning indgår ikke i Danmarks Havplan i forhold til kortlægningen af områder til specifikke formål.
Miljø- og Ligestillingsministeriet tager gerne imod input fra Tænketanken Hav i forbindelse med en
fremtidig revision af de udlagte områder til udnyttelse i Danmarks havplan for så vidt angår
klapning.
Danske Havne
mener, at bemyndigelsen til at fastsætte forbud mod klapning i nærmere afgrænsede
områder, herunder til brug for beskyttelsen af naturgenopretningstiltag, i princippet kan bruges langt
mere vidtgående end der er natur- og miljøfagligt belæg for.
Danske Havne foreslår, at der i lovforslagets § 28, stk. 3,
tilføjes ”hvis
dette kan dokumenteres at være
nødvendigt af naturbeskyttelseshensyn”.
Danske Havne mener, at den ekstra gene og fordyrelse, der
pålægges erhvervslivet, skal kunne dokumenteres at være proportional, og at om muligt må udpeges en
erstatningsplads til klapning.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Hjemlen til at fastsætte regler om forbud mod klapning i
nærmere afgrænsede områder, herunder til brug for beskyttelse af marine natur- og
genopretningstiltag har til formål at sikre en helhedsorienteret tilgang til naturbeskyttelsen på havet
til gavn for livet i havet. Bestemmelsen skal bl.a. understøtte de politiske aftaler om hhv. Danmarks
Havplan, som bl.a. skal sikre en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet og aftalen om Grøn
Fond, herunder Havnaturfonden, som skal bidrage til genopretning af havnatur og biodiversitet.
Marine naturgenopretningstiltag kan f.eks. være genetablering af stenrev og ålegræs, og hvor et
forbud mod klapning kan være med til at sikre, at livet i havet får bedre vilkår.
Bemyndigelsesbestemmelsen er bredt formuleret for at kunne rumme forskellige marine
beskyttelsestiltag på havet. Vedtagelsen af marine naturbeskyttelsestiltag skal ske på et fagligt
velfunderet grundlag og forbuddet mod klapning i nærmere afgrænsede områder har bl.a. til formål
at sikre, at der ikke klappes ovenpå eller i nærheden af nyetablerede stenrev e.lign., hvormed formålet
med tiltaget ville gå tabt. Miljø- og Ligestillingsministeriet ser derfor ikke nogen merværdi i, at
forbuddet kun kan gennemføres, når det kan dokumenteres, at det er nødvendigt.
Miljø- og Ligestillingsministeriet mener ikke at der kan udpeges erstatningspladser til klapning,
såfremt et forbud mod klapning vedtages i forbindelse med et tiltag om bl.a. stenrev eller ålegræs. En
tilladelse til klapning er altid en konkret faglig vurdering som sker på baggrund af forholdene på det
specifikke område, hvor ansøger har søgt om klapning.
Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune
støtter op om, at klapning kan forbydes i områder,
hvor der gennemføres naturgenopretningstiltag, herunder i marine naturnationalparker for at beskytte
gyde- og opvækstområder for fisk og bunddyr.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og ligestillingsministeriet takker for det positive
høringssvar.
Ændring af bestemmelsen om, at klapning fortrinsvis skal ske på søterritoriet
Dansk Industri (DI)
mener, at der med den foreslåede bestemmelse om ophævelse af havmiljølovens
§ 26, stk. 5, hvorefter klapning fortrinsvis skal ske på søterritoriet, åbnes for videre mulighed for at
placere klaptilladelser tættere på projekter, hvilket vil kunne føre til både omkostningsbesparelser,
mindre udledning af emissioner og en mere effektiv arbejdsgang, som de anser for positivt. DI mener
dog, at lovforslaget vil kunne medføre at fremtidige klaptilladelser vil blive udstedt med tilladelser til at
klappe længere fra kystlinjen, hvilket kan betyde længere transport mellem projektet og klappladsen,
hvilket medfører øgede omkostninger, tidsforbrug og udledning af emissioner. DI opfordrer derfor til
en pragmatisk tilgang.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og ligestillingsministeriet henviser til, at ophævelsen af
havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., ikke ændrer på den generelle praksis for at meddele tilladelse til
klapning, som altid kræver en konkret afvejning af saglige hensyn og en vurdering af de miljømæssige
påvirkninger. Det er derfor også Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse, at den foreslåede
ændring ikke vil betyde en lempeligere praksis for meddelelse af tilladelse til klapning i den eksklusive
økonomiske zone.
Udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore
CO
2
-lagringsplatforme
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Tænketanken Havn
hilser velkommen at geologisk lagring af CO
2
i fremtiden påtænkes reguleret
efter de samme regler som gælder for fx olie- og gasudvinding. Tænketanken Hav finder dog ikke
nødvendigvis reglerne fyldestgørende, men mener, at det er et spørgsmål som kan tages op i andre
sammenhænge.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og ligestillingsministeriet takker for det positive
høringssvar, og tager gerne imod input fra Tænketanken Hav omkring den nærmere regulering.
Dansk Industri (DI)
mener, at lovforslaget mangler en redegørelse for, hvordan det er afgrænset til
og skal fortolkes i forhold til den godkendelsesprocedure, som for indvindingsplatforme skal
gennemføres under direktivet om industrielle emissioner, og at miljøvurderingslovens procedurer også
skal tages med i redegørelsen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Den foreslåede ændring af havmiljølovens § 30 har til formål
at udvide den ordning for tilladelse til anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til
havet fra offshore olie- og gasplatforme til også at gælde for CO
2
-lagringsplatforme. Dette eftersom
der også fra CO
2
-lagringsplatforme kan være behov for anvendelse af antikorrosionsmidler mv. til
aktiviteten med lagring af CO
2
. Reglerne knytter sig derfor til aktiviteten på platformen, når denne er
etableret. Miljø- og Ligestillingsministeriet forstår DI bemærkninger således, at der spørges til, hvad
snitfladerne til anden lovgivning er, når der er tale om en indvindingsaktivitet på platformene.
Reglerne om miljøgodkendelse i henhold til EU´s direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet) er
gennemført ved miljøbeskyttelsesloven, og finder alene anvendelse i tilfælde af en indvindingsaktivitet.
IE-direktivet omfatter således aktiviteten med opsamling af CO2-strømme fra anlæg med sigte på
geologisk lagring. En sådan indvindingsaktivitet er ikke omfattet af lovforslaget, hvorfor det ikke
vurderes relevant at beskrive snitfladerne til lovgivningen til IE-direktivet i dette lovforslag. I forhold
til miljøvurderingsloven er Energistyrelsen kompetent myndighed til udarbejdelse af
miljøvurderinger af konkrete offshoreprojekter med lagring af CO
2
. I afgørelser efter de foreslåede
regler i havmiljølovens § 30, vil praksis derfor være, at henvise til miljøvurderingen af det konkrete
projekt. Lovforslaget ændres, så det fremgår, at der henvises til miljøvurderingen af det konkrete
projekt i afgørelser efter den foreslåede bestemmelse.
Marin geoengineering
Tænketanken Hav
opfordrer til den største tilbageholdenhed med hensyn til at give tilladelser til
marin geoengineering,
især
ocean fertilization.
Tænketanken Hav henviser til, at de danske farvande
generelt er præget af eutrofiering, og at det er konsekvenserne af for høje udledninger af næringsstoffer,
som en af de væsentligste presfaktorer, og måske den væsentligste presfaktor på det danske marine
miljø. Tænketanken Hav henviser til, at
ocean fertilization
i den situation ikke bør overvejes som løsning
på CO
2
-krisen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Med lovforslaget sikres de nødvendige lovgivningsmæssige
rammer til brug for tiltrædelse af reglerne i resolution LP.4 (8) om marin geoengineering i
Londonprotokollen om dumpning af stoffer og materialer i havet. Med tiltrædelsen vil Danmark være
forpligtet til at forbyde såkaldt ocean fertilization, hvormed der anbringes stoffer i havet med henblik
på at stimulere havets primærproduktivitet, herunder for at modvirke udledninger af CO
2
. Der vil dog
efter reglerne kunne gives tilladelse til forskningsprojekter. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriet
vurdering, at marin geoengineeringsprojekter dermed begrænses i ret væsentligt omfang, og kun vil
kunne tillades med henblik på forskning, og efter strenge krav til at mindske påvirkningen af
havmiljøet. Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige med Tænketanken Hav i, at marin
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
geoengineeringsprojekter og ocean fertilization ikke skal ske på bekostning af havmiljøet, hvilket er
hensigten med den foreslåede regulering.
Forhåndstilladelse til anvendelse
olieforurening i særlige tilfælde
af
dispergeringsmidler
til
bekæmpelse
af
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
anfører, at foreningen er betænkelig ved forslaget om at
give mulighed for forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler, da DN mener, at det danske
beredskab overfor olieforurening mildest talt er utidssvarende og utilstrækkeligt. DN henviser til, at
Danmark først i 2021 er gået i gang med en ”udvikling af en ny skibstype til mange formål”, og at kyndige
fra Søværnet har påpeget, at olieskibene ikke lever op til HELCOM’s krav til et olieberedskab. DN
henviser også til, at de gamle danske miljøskibe ikke kan bemandes så hurtigt som krævet, og at de heller
ikke kan sejle særligt hurtigt, ikke er gastætte, ikke har funktionsdygtige flydespærringer, og at deres
besætninger er ret uerfarne. DN finder samtidigt, at Danmark står med en kombination af meget tæt
skibstrafik i de snævre danske farvande og en stor sårbarhed i farvandene overfor olieforurening, med
store lavvandede områder, der tiltrækker kæmpe fugleforekomster og er opvækstområder for store
fiskebestande. Olieforureninger kan derfor potentielt have katastrofale konsekvenser i danske farvande.
DN finder det uansvarligt og ude af proportioner, at Danmark ikke har et topmoderne beredskab og
udstyr.
DN udtrykker bekymring for, at øget brug af dispergeringsmidler til oliebekæmpelse vil være en bekvem
udvej fremfor at leve op til kravene til et beredskab, som anbefalet af HELCOM, hvor hovedpointen er
fjernelse af så meget olie så hurtigt som muligt og ikke
–
som dispergering betyder
–
at olien efterlades
som små dråber i havmiljøet til bakteriel nedbrydning, med de alvorlige virkninger det har på alle havets
organismer. DN anser det derfor for særdeles betænkeligt, hvis der gives forhåndstilladelser til brug af
dispergeringsmidler med det nuværende danske olieberedskabsniveau.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker hertil, at der med forslaget om at give
mulighed for forhåndstilladelser til anvendelse af dispergeringsmidler til bekæmpelse af
olieforurening under særlige omstændigheder alene er tiltænkt en praktisk ændring i, hvordan
tilladelsen kan gives. Som det fremgår af punkt 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, så er
ændringen således ikke tiltænkt at medføre øget anvendelse af dispergeringsmidler, idet der fortsat
vil være samme krav til, i hvilke situationer eller tilfælde og under hvilke vilkår en tilladelse vil kunne
finde anvendelse.
I praksis har det vist sig, at udslip fra f.eks. olie- og gasplatforme kan have meget voldsomme følger
eftersom eventuelle uheld kan være af et sådant omfang og medføre så store gener i forhold til
mængden af olie eller gas, at mekanisk opsamling ikke vil være nok til at bekæmpe olieudslippet. I helt
særlige tilfælde med meget store olieudslip vil det således være nødvendigt inden for meget kort tid
(typisk to-tre timer) at kunne iværksætte såvel mekanisk opsamling som dispergering med henblik på
at undgå mulig forurening af f.eks. fuglebeskyttelsesområder, Natura 2000-områder eller lignende.
Der vil i disse helt særlige tilfælde ikke altid være den fornødne tid til at indhente en tilladelse til
anvendelse af dispergeringsmidler. Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der er behov for
en ændring af processen for at få tilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler.
Det er hensigten med lovforslaget, at f.eks. olie- og gasplatformsoperatører kan ansøge om
forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler i helt særlige tilfælde i forbindelse med
godkendelsen af deres interne beredskabsplaner. I den forbindelse vil myndighederne tage stilling til
de samme vilkår mv., som ville have været tilfældet ved ansøgning om tilladelse til anvendelse af
dispergeringsmidler under de nuværende lovkrav.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Bl.a. med henblik på at imødekomme DN’s bemærkninger til lovforslaget er det besluttet at ændre den
foreslåede bestemmelse, således at det præciseres, at en tilladelse skal angive, i hvilke tilfælde
tilladelsen vil kunne finde anvendelse. Det bemærkes, at tilladelsen derudover fortsat skal angive,
hvilke stoffer eller materialer der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde og vilkår om
opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og indberetninger. Der er endvidere givet
eksempler i bemærkninger til lovforslaget på, i hvilke særlige tilfælde en forhåndstilladelse vil kunne
finde anvendelse. Det bemærkes endvidere, at de gældende regler for bl.a. krav om indberetning af
alle tilfælde, hvor dispergeringsmidler anvendes, samt tilsyn i henhold til havmiljølovens § 45, stk. 1,
ligeledes vil finde anvendelse i forbindelse med forhåndstilladelser.
Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskab bemærker i øvrigt, at DN’s øvrige bemærkninger
vedr. det operative havmiljøberedskab, herunder den nuværende kapacitet, ikke retter sig mod selve
lovforslaget. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har dog noteret sig DN’s synspunkter
og kan oplyse, at der pågår et arbejde med at se på, hvordan havmiljøberedskabet kan forbedres.
Administrative bestemmelser
Danske Havne
bemærker,
at der ”moderniseres” vedr. formuleringerne
for klageadgang. Danske
Havne går ud fra, at der er gode juridiske hensyn til dette, men at det ikke er til at sige, om de ændrede
formuleringer vil medføre færre eller flere klager. Danske Havne mener, at det er vigtigt i forhold til
klager fra borgere, som generelt er bekymrede over havmiljøets tilstand, at det hurtigt afgøres om
klageren er klageberettiget, så der ikke klages over alle aktiviteter til havs. Danske Havne mener, at det
ellers vil føre til yderligere belastning af et i forvejen overbelastet klagesystem, med høje
samfundsøkonomiske omkostninger til følge.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Der er med ændringen af klagebestemmelsen i havmiljølovens
§ 52 ikke tilsigtet en ændring af de klageberettigede efter loven, hvorfor det ikke har været hensigten
at justere på antallet af klager. Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at det er Miljø- og
Fødevareklagenævnet, der vurderer, om en klager er berettiget eller ej efter havmiljøloven. Miljø- og
Fødevareklagenævnet indleder enhver sag med at vurdere, hvorvidt en klage skal afvises eller
godtages og gør dette som hurtigt som muligt.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Dansk industri (DI)
finder det aldeles uhensigtsmæssigt, at der påføres erhvervslivet yderligere
omkostninger som følge af øget administration, eftersom de påpeger, at relevante aktører bruger
betydelige ressourcer og omkostninger til administration, ansøgninger, tilladelser og compliance med
regler og forskrifter.
DI bemærker også, at de mener lovforslaget vil medføre betydelige forøgede omkostninger for
erhvervslivet end antaget af Miljø- og Ligestillingsministeriet, herunder i særdeleshed, hvis rederiets
skibe kan påbydes sejlads på baggrund af borgerhenvendelser og formodninger for klapning i strid med
klaptilladelser. Dansk industri henviser til, at der i tilfælde af en de facto arrest vil tabet kunne beløbe
sig til et tocifret millionbeløb.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Det er uklart for Miljø- og ligestillingsministeriet om Dansk
Industris bemærkninger i forhold til yderligere omkostninger som følge af administration knytter sig
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
til enkelte dele af lovforslaget eller lovforslaget generelt. For så vidt angår de dele af lovforslaget som
har administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder særligt reglerne om scrubber og
klapning, henvises der til, at der er indgået en politisk aftale om hhv. forbud mod udledninger af
scrubbervand og Danmarks Havplan, hvori konsekvenserne for erhvervslivet har været behandlet.
I forhold til bemærkningen om, at lovforslaget vil medføre betydelige forøgede omkostninger for
erhvervslivet på grund af hjemlen til påbud om udjævning af toppe af havbundsmateriale, henviser
Miljø- og Ligestillingsministeriet til svaret på det ovenstående, hvoraf det fremgår, at Dansk Industri
ikke har forstået bestemmelsens omfang korrekt. Hjemlen medfører ikke arrest i skibe.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21
42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk