L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 104 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 104

Folketinget 2024-25

Fremsat den 14. november 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet

(Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale

i vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO

lagringsplatforme, marin geoengineering m.v.)

§1

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.

463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024,

foretages følgende ændringer:

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Ved marin geoengineering forstås i denne lov

ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på at mani-

pulere naturlige processer, herunder for at modvirke menne-

skeskabte klimaforandringer eller deres virkninger, og som

har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger, særligt

hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvarige eller

alvorlige.

Stk. 2.

Marin geoengineering efter stk. 1 omfatter ikke

akvakultur, herunder havbrug, kunstige rev, eller øvrige ma-

rine genopretningstiltag.«

§ 19 c, stk. 2, 3. pkt.,

udgår »på 50.000 USD«.

§ 26, stk. 5, 1, pkt.

ophæves.

§ 27

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan meddele påbud om udjæv-

ning af toppe af havbundsmateriale på et område, hvor der

er givet tilladelse til klapning, når vilkår fastsat efter stk. 1,

om mindstedybde og fordeling af materiale på området, ikke

er overholdt.«

§ 28

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud

mod dumpning af optaget havbundsmateriale i områder,

hvor vanddybden er under 6 meter.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod

dumpning af optaget havbundsmateriale i nærmere afgræn-

sede områder, herunder til brug for beskyttelse af naturgeno-

pretningstiltag.«

Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Udledning af røggasrensevand

§ 29 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om udledning

af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe, her-

under med henblik på at opfylde internationale aftaler.«

§ 30, stk. 1,

ændres »der stammer fra undersøgelse

eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder

kulbrinter« til: »som er en følge af eller har tilknytning til

aktiviteter fra offshore platforme, herunder olie- og gasplat-

forme og CO

-lagringsplatforme«.

§ 30, stk. 3,

indsættes efter »brugere af«: »offshore«,

og »efterforskning og produktion af kulbrinter« ændres til:

»eller med tilknytning til aktiviteter fra offshore platforme,

herunder olie- og gasplatforme og CO

-lagringsplatforme«.

Efter § 33 a indsættes i

kapitel 10:

»§ 33 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om marin

geoengineering, herunder til opfyldelse af internationale af-

taler herom.

Stk. 2.

I regler udstedt efter stk. 1 kan det bestemmes,

at marin geoengineering, herunder anbringelse af stoffer og

materialer i havet, ikke må finde sted eller kun kan finde

sted efter tilladelse.

Stk. 3.

I regler udstedt efter stk. 1, kan miljøministeren

fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen efter stk.

DD000489

Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2023-5044

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2, herunder om ansøgningens indhold, høringsprocedurer

og inddragelse af offentligheden, risikovurderinger, prøve-

udtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet og hav-

bunden og om vurdering og behandling af sager efter regler

udstedt i medfør af denne bestemmelse.

Stk. 4.

I regler udstedt efter stk. 1, kan miljøministeren

fastsætte krav om, at ansøger for egen regning lader foreta-

ge analyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer og

peer reviews af ansøgningen.«

10.

§ 34 b, stk. 1,

ændres »Miljøministeren udarbejder ef-

ter forhandling med forsvarsministeren og« til: »Ministeren

for samfundssikkerhed og beredskab udarbejder«, og »plat-

forme og tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden

for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efter-

forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk

søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde« ændres

til: »olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørledningssyste-

mer beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøller

og øvrige offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatfor-

me og PtX-platforme«

11.

§ 45 d, stk. 2,

ændres »en platform og tilsluttet rør-

ledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som

anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion el-

ler transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk

kontinentalsokkelområde« til: »olie- og gasplatforme samt

tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden for sikker-

hedszonen, havvindmøller og øvrige offshore platforme,

herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme«.

12.

§ 47 b, stk. 4,

udgår »der hidrører fra efterforskning,

produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterrito-

rium og dansk kontinentalsokkelområde,«, og efter »driften«

indsættes: », når en skade eller overhængende fare for en

skade hidrører fra olie- og gasplatforme samt tilsluttede rør-

ledningssystemer, havvindmøller og øvrige offshore platfor-

me, herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme«.

13.

§ 47 b, stk. 5,

udgår »der hidrører fra efterforskning,

produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterrito-

rium og dansk kontinentalsokkelområde,«, og efter »rettig-

hedshaveren« indsættes: », når en skade eller overhængen-

de fare for en skade hidrører fra olie- og gasplatforme

samt tilsluttede rørledningssystemer, havvindmøller og øvri-

ge offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme og

PtX-platforme«.

14.

§ 49, stk. 1, 2. pkt., § 50, nr. 2,

§ 51, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »§ 33, stk. 2 og 4,«: »§ 33 b, stk. 1 og 2,«.

15.

§ 49, stk. 3, 1. pkt.,

stk. 4

§ 53 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 33, stk. 2,«: »§ 33 b, stk. 1 og 2,«.

16.

§ 51, stk. 1,

indsættes som

nr. 5:

»5) Påbud efter § 27, stk. 2.«

17.

§ 52, stk. 1,

affattes således:

»Afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a samt

afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af § 19 b, stk.

3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b og § 34 a, stk. 3, kan

påklages af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig

interesse i sagens udfald.«

18.

§ 52, stk. 5,

indsættes efter »Et forbud eller påbud

efter«: »§ 27, stk. 2,«.

19.

§ 52, stk. 6,

ændres »de personer, som er nævnt i §

52, stk. 1, nr. 1« til: »enhver, der må antages at have en

individuel væsentlig interesse i sagens udfald«.

20.

§ 52

indsættes som stk. 8:

»Stk. 8.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

klageberettigelse for afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og

kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat

i medfør af § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b

og § 34 a, stk. 3, for lokale samt landsdækkende foreninger

og organisationer samt myndigheder, som ikke er omfattet af

stk. 2.«

21.

§ 54, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »kun«, og efter »særlige om-

stændigheder« indsættes: », som forhåndstilladelse til flere

mulige forureningshændelser«, og i

2. pkt.,

indsættes efter

»skal angive,«: »i hvilke tilfælde tilladelsen vil kunne finde

anvendelse, samt«.

22.

§ 55, stk. 3,

indsættes efter »driften af en«: »offshore«,

og »efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter

på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde«

ændres til: »offshoreaktiviteter, herunder fra olie- og gas-

platforme og CO

-lagringsplatforme«.

23.

§ 55 a

affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form

oplysninger, og øvrige informationer til brug for administra-

tion af regler, som kan kræves i medfør af denne lov og de

forskrifter, der udstedes i medfør af loven eller af internatio-

nale og EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov, skal

indsendes, herunder at det udelukkende skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-

stemer, særlige digitale formater, skemaer og den til enhver

tid gældende, nationale eID-løsning eller lignende.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses efter denne lov for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.«

24.

§ 59, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »eller § 45 d, stk. 2,

eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.

25.

§ 60

indsættes efter »§ 24, stk. 3,«: »§ 29 b,«, og efter

»§ 33, stk. 1,« indsættes: »§ 33 b,«.

26.

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »28«: », 29 b«, og

»§§ 32, og 33« ændres til: »§§ 32, 33 og 33 b«.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

27.

overskriften

til bilag 1 ændres »til klapning« til:

»dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forbud mod udledning af røggasrensevand

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Havmiljøloven

2.1.1.2.

Havretskonventionen

2.1.1.3.

Vandrammedirektivet

2.1.1.4.

Havstrategidirektivet

2.1.1.5.

SSP-direktivet om forurening fra skibe og håndhævelse

2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter og nærmere afgrænsede områder og tiltag om påbud m.v.

2.2.1. Forbud mod klapning i områder under 6 meter

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.2. Hjemmel til at forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3. Ophævelse af krav om at klapning fortrinsvis skal ske inden for søterritoriet

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

2.2.4 Påbud om udjævning af toppe af klapmateriale på en klapplads i henhold til vilkår i klaptilladelsen

2.2.4.1 Gældende ret

2.2.4.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

2.3. Anden bortskaffelse og udledning af stoffer til havet fra offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme

m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. CO

-lagring og platformsbegrebet

2.3.1.2. Udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore olie- og gasplatform

2.3.1.3. Udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasplatforme

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2.3.1.4. OSPAR-konventionen

2.3.1.5. MARPOL-konventionen og udtømning i havet

2.3.1.6. Dumpning i havet

2.3.1.7. Begrebet anden bortskaffelse

2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Marin geoengineering

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Havmiljøloven

2.4.1.2. Londonprotokollen

2.4.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Udvidelse af beredskabsregler for platforme på havet

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Havmiljølovens anvendelsesområde

2.5.1.2. Havmiljøberedskab

2.5.1.3. Tilsyn med offshore olie- og gasplatforme

2.5.1.4. Miljøskaderegler for så vidt angår olie- og gasplatforme

2.5.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler til bekæmpelse af olieforurening i særlige tilfælde

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Administrative bestemmelser og klageregler

2.7.1. Klageregler

2.7.1.1. Gældende ret

2.7.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.7.1.3. Den foreslåede ordning

2.7.2. Digital kommunikation

2.7.2.1. Gældende ret

2.7.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

2.7.2.3. Den foreslåede ordning

2.7.3. Gebyr for typegodkendelse af ballastvand

2.7.3.1. Gældende ret

2.7.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det danske havmiljø har igennem årtier været presset. Det

skyldes en lang række forskellige, negative presfakto-

rer. Presfaktorerne omfatter også aktiviteter, der foregår på

havet, herunder skibsfart, klapning og aktiviteter, som har til

formål at nedbringe CO

-udledninger. Aktiviteter på havet

skal dog ikke ske på bekostning af havets tilstand. Det er

derfor regeringens ambition med lovforslaget at gennemføre

en række tiltag, som tilsigter at forebygge og begrænse foru-

rening og anden negativ påvirkning af havmiljøet og naturen

i havet ved at sætte mere restriktive rammer for udførelsen

af aktiviteter på havet.

Aftalepartierne (regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokra-

terne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-

hedslisten, Radikale Venstre og Alternativet) bag ”Aftale

om forbud mod udledning af scrubbervand” af 11. april

2024 har besluttet, at det skal være forbudt at udlede røggas-

rensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer, de såkaldte

”scrubbere”, til havet i Danmarks søterritorium. Røggasren-

sevand er en væsentlig kilde til udledning af tungmetaller og

tjærestoffer, der ophobes i havbunden og i havets fødekæder

og har en skadelig virkning på havmiljøet. Når stofferne

først er kommet ud i havmiljøet, nedbrydes de enten meget

langsomt eller slet ikke.

Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en bemyndigel-

se til miljøministeren til at fastsætte regler om udledning

af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe. Den

foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 6, skal be-

nyttes til at fastsætte et forbud mod udledning af røggasren-

sevand i det danske søterritorium. Tiltaget bidrager også til

at opfylde forpligtelserne under vandramme- og havstrategi-

direktiverne.

Aftalepartierne (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne,

Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-

liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale

Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige) bag ”Aftale om

Danmarks Havplan” har besluttet at gennemføre tiltag for

klapning, der skal minimere den negative påvirkning på

havmiljøet. Der er i alt besluttet 10 tiltag, som skal øge

hensynet til natur og miljø, øge myndigheders mulighed for

kontrol, øge graden af nyttiggørelse frem for klapning samt

gøre ansøgningsprocessen mere gennemsigtig og åben. Med

lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at fastsætte reg-

ler om forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter,

som skal øge beskyttelsen af de vigtige havområder under

6 meter. Miljøministeren bemyndiges også til at kunne for-

byde klapning i nærmere afgrænsede områder, herunder

i forbindelse med marine naturgenopretningstiltag, såsom

etablering af stenrev eller udplantning af ålegræs. Der fore-

slås endvidere indsat en udtrykkelig hjemmel til at kræve

udjævning af toppe af havbundsmateriale på en klapplads,

ved overtrædelse af vilkår om mindstedybde og fordeling

af klapmateriale. De konkrete regler udmøntes i bekendtgø-

relsen om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget hav-

bundsmateriale, ligesom de øvrige tiltag for klapning, som

blev besluttet ved havplanen.

Det danske offshoreområde har siden 1970´erne været præ-

get af indvinding af olie og gas, og derfor har mange af

reglerne på miljøområdet været målrettet offshore platforme

til indvinding af olie og gas. I medfør af klimaloven skal

Danmark reducere 70 pct. af alle drivhusgasudledninger i

2030, sammenlignet med niveauet i 1990. Der er på den

baggrund indgået en lang række politiske aftaler om at frem-

me offshore CO

-lagring under havbunden. Det er også be-

sluttet, at CO

-lagring skal ske miljø- og sikkerhedsmæssigt

forsvarligt. Med ændringen af havmiljøloven sikres det, at

regler om anden bortskaffelse og udledning af stoffer og

materialer til havet også finder anvendelse for CO

-lagrings-

platforme m.v.

Med lovforslaget sikres det derudover, at statens eksterne

beredskabsplan også vil gælde for andre platforme end olie

og gasplatforme, herunder også CO

-lagringsplatforme og

havvindmøller. Med udvidelsen af den eksterne beredskabs-

plan sikres det, at statens eksterne beredskab kan iværksæt-

tes i tilfælde af omfattende forurening af havet fra havvind-

møller og alle former for offshore platforme.

Der introduceres med lovforslaget endvidere et nyt område,

som ikke tidligere har været reguleret. Det omhandler akti-

viteter, der kategoriseres som marin geoengineering. Marin

geoengineering er en betegnelse for menneskelige indgreb i

havet, hvor de naturlige processer påvirkes, for bl.a. at imø-

degå klimaforandringer, og som kan resultere i omfattende,

langvarige eller alvorlige konsekvenser for havmiljøet. Et

indgreb kan f.eks. være anbringelse af træflis eller jernspå-

ner i havet med henblik på at stimulere primærvækst af

alger, som dermed optager mere CO

fra atmosfæren. De

anbragte materialer kan dog indeholde uønskede stoffer,

der optages i fødekæden, og som, når de synker til bunds,

kan medføre omfattende iltsvind eller andre alvorlige kon-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

sekvenser eller have anden negativ indvirkning på økosyste-

met.

Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget give sam-

tykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til, at regeringen

på Danmarks vegne kan tiltræde resolution LP. 4(8) under

FN´s søfartsorganisations IMO´s Londonprotokol om fore-

byggelse af forurening af havet mod dumpning af stoffer

og materialer (Londonprotokollen), samt senere ændringer

hertil, som vedtages efter proceduren i Londonprotokollens

artikel 21 og 22. Det bemærkes, at senere ændringer til re-

solutionen vil kunne gennemføres administrativt i dansk ret

med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 33 b. FN’s

Søfartsorganisation vil efter vedtagelsen - gennem Uden-

rigsministeriet - blive informeret om, at Danmark tiltræder

resolution LP. 4(8) om ændring af Londonprotokollen. Re-

solutionen til Londonprotokollen er optrykt som bilag 2 til

lovforslaget. En dansk oversættelse af ændringen er optrykt

som bilag 3.

Lovforslaget indeholder herudover en række administrative

ændringer, som dels er konsekvensrettelser som følge af de

ovenstående ændringer, herunder regler om klagemuligheder

og straf, men også en række ændringer, der skal rette op på

uhensigtsmæssige bestemmelser, såsom oplistningen af kla-

geberettigede organisationer og myndigheder, hjemmel til

digital kommunikation og gebyrfastsættelse for godkendelse

af ballastvandanlæg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forbud mod udledning af røggasrensevand

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Havmiljøloven

Det fremgår af bemærkningerne til havmiljøloven fra 1993,

at loven skal regulere al forurening fra skibe inden for lo-

vens territoriale gyldighedsområde, og at miljøbeskyttelses-

loven regulerer den landbaserede forurening af havmiljøet,

jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, spalte 7313.

Danmarks territoriale gyldighedsområde består af søterrito-

riet og den eksklusive økonomiske zone. Ved søterritoriet

(eller territorialfarvandet) forstås det ydre og indre territori-

ale farvand. Det indre territoriale farvand er vandområder,

såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjorde, sunde og

bælter, som er beliggende inden for de til enhver tid gæl-

dende basislinjer. Det ydre territoriale farvand omfatter de

områder af havet, som indadtil er begrænset af de til enhver

tid gældende basislinjer og udadtil er begrænset af linjer

trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer

til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m),

jf. lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritori-

et. Danmark har højhedsretten inden for søterritoriet og kan

derfor fastsætte nationale regler, sikre overholdelse af disse,

m.v.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om beskyttelse af

havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024

(havmiljøloven), at loven finder anvendelse for danske skibe

og skibe, der befinder sig på dansk søterritorium. Loven

finder endvidere anvendelse for udenlandske skibe, der bef-

inder sig i de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det

er foreneligt med international ret og for udenlandske skibe,

der befinder sig uden for de eksklusive økonomiske zoner,

i det omfang det er foreneligt med international ret, jf. hav-

miljølovens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6. Havmiljøloven omfatter

ikke orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en

stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel

statstjeneste, jf. havmiljølovens § 2, stk. 2.

Det følger af havmiljølovens § 33, stk. 1, at miljøministeren

kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsæt-

te regler, jf. lovens formål, til forebyggelse og begrænsning

af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af

reglerne i havmiljølovens kapitel 2-10.

Bestemmelsen i § 33, stk. 1, har ifølge bemærkningerne til

havmiljøloven karakter af en ”opsamlingsbestemmelse”, der

skal gøre det muligt inden for rammerne af lovens formål

at fastsætte regler om forurening fra skibe og platforme,

som ikke er omfattet af lovens øvrige bestemmelser eller

anden lovgivning i øvrigt, jf. Folketingstidende 1992-93 til-

læg A, spalte 7334-7335. I de internationale havforurenings-

konventioner og inden for FN’s søfartsorganisation IMO

(International Maritime Organisation), foregår der et løben-

de arbejde med at forbedre og udbygge de internationale

aftaler om forebyggelse og bekæmpelse af havforurening,

og bestemmelsen muliggør gennemførelsen af internationale

vedtagelser herom. Endvidere kan der efter bestemmelsen

fastsættes regler om specielle forhold eller aktiviteter, der

har betydning for danske farvande på grund af disse farvan-

des særlige karakter eller for at imødegå aktiviteter, der

indebærer forureningsrisiko i øvrigt. Som eksempel næv-

nes i bemærkningerne til havmiljøloven fra 1993, at der

muligvis kunne blive behov for at regulere bunkervirksom-

hed (flydende tankstationer) og oplægning af skibe i fjorde

og lignende, jf. Folketingstidende 1992-93 tillæg A, spalte

7334-7335. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt til at

fastsætte særlige regler for aktiviteter i f.eks. EU-fuglebe-

skyttelsesområder og Ramsar-områder.

Det følger af havmiljølovens § 45, at miljøministeren hen-

holdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

(tidligere forsvarsministeren) fører tilsyn med overholdelsen

af lovens bestemmelser og de forskrifter, der udstedes i

henhold til loven. Forsvarsministeren fik ved kongelig reso-

lution af 11. juni 1999 overført ansvaret for den udøvende

virksomhed på havmiljøområdet, herunder den statslige ma-

ritime miljøovervågning og håndhævelse samt den statslige

maritime forureningsbekæmpelse til søs. Forsvarsministe-

rens opgaver i relation til havmiljøberedskabet, herunder an-

svaret for og dedikerede kapaciteter til bekæmpelse af miljø-

hændelser i havet og omkring maritim energiinfrastruktur, er

ved kongelig resolution af 29. august 2024 overført til mini-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

steren for samfundssikkerhed og beredskab. Miljøministeren

har fortsat det lovgivningsmæssige ansvar.

Miljøministeren kan efter havmiljølovens § 48, stk. 1, be-

myndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed

eller efter forhandling med vedkommende minister andre

statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne

lov er tillagt ministeren.

2.1.1.2. Havretskonventionen

De Forenende Nationers Havretskonvention af 10. december

1982 (herefter benævnt ”havretskonventionen”) trådte i kraft

for Kongeriget Danmark den 16. december 2004. Konven-

tionen indeholder bl.a. regler for anvendelse af havene og

deres ressourcer og forpligter bl.a. parterne til at beskytte og

bevare havmiljøet, herunder det åbne havs levende ressour-

cer.

Konventionen fastsætter i kapitel XII, afsnit 5, artikel 211

(4), at kyststater, under udøvelsen af deres suverænitet inden

for deres søterritorium, kan udstede love og forskrifter til

forebyggelse, begrænsning og kontrol af havforurening fra

fremmede fartøjer, herunder fartøjer, der udøver retten til

uskadelig passage. Sådanne love og forskrifter må i overens-

stemmelse med konventionens kapitel II, afsnit 3 (artikel

17-33), ikke hindre fremmede skibes ret til uskadelige pas-

sage.

Retten til uskadelig passage er fastsat i havretskonventio-

nens artikel 17 i kapitel II, afsnit 3. Ved passage forstås

sejlads gennem søterritoriet med det formål at gennemsejle

søterritoriet uden at sejle ind i indre farvande eller anløbe en

red eller havnefacilitet uden for de indre farvande eller med

det formål at sejle ind i eller ud fra indre farvande eller anlø-

be en sådan red eller havnefacilitet, jf. havretskonventionens

artikel 18 (1) i kapitel II, afsnit 3. Passage skal ske uden

afbrydelse og behørigt hurtig. Den omfatter dog standsning

og opankring, men kun i det omfang dette sker som led i

almindelig sejlads eller nødvendiggøres af force majeure el-

ler nød eller med henblik på at yde hjælp til personer, skibe

eller luftfartøjer i fare eller nød, jf. havretskonventionens

artikel 18 (2) i kapitel II, afsnit 3. Passage er uskadelig i det

omfang, den ikke er til skade for kyststatens fred, orden eller

sikkerhed. Sådan passage skal finde sted i overensstemmelse

med havretskonventionen og andre folkeretlige regler, jf.

havretskonventionens artikel 19 (1) i kapitel II, afsnit 3. Pas-

sage af et fremmed skib, som betragtes som skadelig for

kyststatens fred, orden eller sikkerhed, er defineret i havrets-

konventionens artikel 19 (2) i kapitel II, afsnit 3.

Det fremgår af havretskonventionens kapitel II, afsnit 3,

artikel 24 om kyststatens pligter, at kyststaten ikke må lægge

hindringer i vejen for uskadelig passage gennem søterritori-

et, undtagen i overensstemmelse med konventionen.

Artikel 21(f) i kapitel II, afsnit 3, fastsætter, at kyststaten, i

overensstemmelse med konventionens bestemmelser og an-

dre folkeretlige regler, kan udstede love og forskrifter vedrø-

rende uskadelig passage gennem søterritoriet af hensyn til

bevarelse af kyststatens miljø og forebyggelse, begrænsning

og kontrol med forurening heraf. Sådanne forskrifter må dog

ikke vedrøre fremmede skibes udformning, konstruktion,

bemanding eller udstyr, medmindre forskrifterne gennemfø-

rer almindeligt anerkendte, folkeretlige regler eller normer.

Havretskonventionens kapitel XII, afsnit 6, artikel 220 fast-

sætter regler om håndhævelse fra kyststatens side. Når et

fartøj frivilligt befinder sig i en stats havn eller ved en stats

offshore terminal, kan kyststaten i overensstemmelse med

reglerne i konventionens kapitel XII, afsnit 7 om garantier i

forbindelse med håndhævelsen indlede retsforfølgning med

hensyn til enhver overtrædelse af dens love og forskrifter,

som er udstedt i overensstemmelse med havretskonventio-

nen eller gældende internationale regler og normer med hen-

blik på forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening

fra fartøjer, når overtrædelsen har fundet sted inden for den-

ne stats søterritorium eller eksklusive økonomiske zone, jf.

havretskonventionens artikel 220, stk. 1.

I tilfælde, hvor der er åbenbar grund til at antage, at et

fartøj, som befinder sig på en stats søterritorium, under sin

passage heraf har overtrådt de af denne stat i overensstem-

melse med havretskonventionen udstedte love og forskrifter

eller gældende internationale regler og normer med henblik

på forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening fra

fartøjer, kan kyststaten med forbehold af anvendelsen af

de relevante bestemmelser i kapitel II, afsnit 3, foretage fy-

sisk inspektion af fartøjet for at konstatere overtrædelsen og

kan, hvor beviserne berettiger dertil, indlede retsforfølgning,

herunder tilbageholdelse af fartøjet i henhold til dens lov-

givning, dog med forbehold af konventionens kapitel XII,

afsnit 7 om garantier i forbindelse med håndhævelsen, jf.

havretskonventionens artikel 220 (2).

Havretskonventionens Artikel 42(1)(b) regulerer transitpas-

sage, hvor der stilles strengere krav end til uskadelig pas-

sage i såkaldte ”stræder”. Reglerne om transitpassage er

således lex specialis til reglerne om uskadelig passage. De

danske stræder (i hhv. Øresund, Lillebælt og Storebælt) er

dog ikke omfattet af anvendelsesområdet, idet de i stedet

er omfattet af de såkaldte »historiske« stræderegimer, regu-

leret ved gældende mangeårige internationale konventioner,

jf. artikel 35, litra c. Kyststatens mulighed for regulering

af skibsfarten i et historisk stræde bygger på reglerne om

uskadelig passage, jf. ovenfor.

2.1.1.3. Vandrammedirektivet

Efter direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedi-

rektivet) skal forringelse af alle vandområders tilstand fore-

bygges, og det skal sikres, at vandområderne opnår mindst

god tilstand, dvs. for overfladevandområder god økologisk

tilstand og god kemisk tilstand. Vandrammedirektivet om-

fatter bl.a. vandløb, søer, overgangsvande og kystvande så-

ledes, at alt kystvand ud til 1 sømil fra basislinjen er om-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

fattet af vandrammedirektivets miljømål om god økologisk

og kemisk tilstand, mens kystvandet fra 1. sømil til 12.

sømil fra kysten kun er omfattet af målet om god kemisk

tilstand. Vandrammedirektivet gælder ikke i internationalt

farvand.

2.1.1.4. Havstrategidirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/56/EF af

17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fælles-

skabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirek-

tivet) forpligter medlemsstaterne til at opnå eller opretholde

god miljøtilstand i havmiljøet. God miljøtilstand vurderes

bl.a. i forhold til miljøfarlige stoffer. Direktivet er imple-

menteret ved lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr.

123 af 1. februar 2024.

2.1.1.5. SSP-direktivet om forurening fra skibe og håndhæ-

velse

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 2005/35/EF af 7.

september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse

af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for ulovlig

forurening, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv 2009/123/EF af 21. oktober 2009 (SSP-direktivet),

forpligter medlemsstaterne til at håndhæve overtrædelser af

reglerne i FN’s søfartsorganisations IMO’s konvention om

forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL-konventio-

nen). Direktivet er implementeret i bekendtgørelser udstedt

i medfør af havmiljøloven. Direktivet gælder dog alene for

overtrædelser af reglerne om udtømning af olie og flydende

stoffer transporteret i bulk, som er reguleret i MARPOL-

konventionens anneks I og II.

Som et led i Kommissionens ”maritime sikkerhedspakke”

fremlagde Kommissionen i juni 2023 et udkast til ændring

af SSP-direktivet, som bl.a. har til formål at udvide direk-

tivets anvendelsesområde til de øvrige dele af MARPOL-

konventionen, herunder udtømninger af kloakspildevand og

affald. Endvidere omfatter direktivet krav til håndhævelse af

regler, der fastsættes om udledninger af vand fra røggasren-

sesystemer på skibe (scrubbere), som FN’s søfartsorganisati-

on IMO ligeledes har udstedt retningslinjer for.

I februar 2024 blev der indgået en aftale om revisionen af

SSP-direktivet mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen

og Rådet. Det reviderede direktiv forventes vedtaget i Rådet

den 18. november 2024. Når det ændrede direktiv træder i

kraft vil Danmark være forpligtet til at sikre håndhævelse

af nationale regler efter det udvidede anvendelsesområde,

som er udtømninger af kloakspildevand, affald og vand fra

røggasrensesystemer på skibe (scrubbere). Danmark har al-

lerede regler om håndhævelse for overtrædelse af havmiljø-

lovens regler om kloakspildevand og affald. Ved fastsættel-

sen af nationale regler om udledning af vand fra røggasren-

sesystemer på skibe, vil Danmark også være forpligtet til at

håndhæve disse.

Håndhævelsesopgaven for ulovlige udtømninger i henhold

til havmiljøloven er i dag delt mellem Miljøstyrelsen og

Forsvaret.

2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der

bør fastsættes en udtrykkelig bemyndigelse til miljøministe-

ren, hvorefter ministeren vil kunne fastsætte regler om ud-

ledninger af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på

skibe. Den foreslåede bestemmelse skal gennemføre ”Aftale

om forbud mod udledning af scrubbervand” mellem rege-

ringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Socia-

listisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne,

Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternati-

vet af den 11. april 2024. Formålet med reglerne er at be-

skytte havmiljøet mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage

til at opfylde forpligtelserne under vandrammedirektivet og

havstrategidirektivet, herunder at mindske den betydelige

mængde af tungmetaller og tjærestoffer, som udledes fra

røggasrensesystemer på skibe i det danske havområde.

Selvom aftalen kun vedrører udledninger fra svovlrøggas-

rensesystemer, bør bemyndigelsen formuleres mere generelt,

således at der i fremtiden vil kunne fastsætte regler for

andre røggasrensesystemer, hvis dette besluttes. Den for

nuværende planlagte udmøntning relaterer sig således kun

til svovlrøggasrensesystemer. Svovlrøggasrensesystemer an-

vendes til reduktion af svovloxider (SO

) i skibets udstød-

ningsgas.

Aftalen indeholder forskellige ikrafttrædelsesdatoer for

svovlrøggasrensesystemer i henholdsvis åben og lukket ope-

ration. Åben operation vil sige, at røggasrensesystemet ope-

rer i en tilstand, hvor røggasrensevand kun ledes én gang

gennem røggasrenseenheden, før det udledes i havet, modsat

lukket operation, hvor røggasrensesystemet opererer i en til-

stand, hvor røggasrensevand ledes flere gange gennem røg-

gasrenseenheden, og der kan udledes en mindre mængde så-

kaldt ”bleed-off”-vand, såfremt dette ikke opsamles. ”Bleed-

off”-vand er en vandig opløsning, som er fjernet fra røggas-

rensevandet fra et røggasrensesystem, der opererer i lukket

operation, med henblik på at bevare røggasrensesystemets

krævede egenskaber og effektivitet.

Det understreges, at der er i aftalen kun er tale om et for-

bud mod selve udledningen fra røggasrensesystemer og ikke

et forbud mod installationen i sig selv, eller anvendelsen

heraf uden at udlede røggasrensevand, herunder ”bleed-off”-

vand. Det vil således fortsat være muligt at anvende lukkede

røggasrensesystemer i danske territorialfarvande, der kan

opsamle ”bleed-off”-vand efter 1. juli 2029.

Der findes alternativer, der helt eller delvist hindrer udled-

ning af røggasrensevand til havet, herunder bl.a. brug af

lavsvovlsbrændstof eller røggasrensesystemer i lukket ope-

ration. Røggasrensesystemer i lukket operation recirkulerer

vaskevandet, akkumulerer slam og udleder en lille, men

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

koncentreret, mængde vaskevand til havet. Visse skibe har

tankkapacitet til at opsamle vaskevandet og kan operere

med nul udledning på kortere distancer. Det akkumulerede

slam afleveres i havnenes modtagefaciliteter. Opgørelser fra

International Council on Clean Transportation (ICCT) viser,

at der globalt er installeret ca. 80 pct. åbne røggasrensesy-

stemer, der udleder vaskevandet direkte til havet, og 17 pct.

hybride røggasrensesystemer, der kan skifte mellem åben og

lukket operation. Globalt er der fra 2014 til 2023 sket en

stigning i antallet af skibe med røggasrensesystemer fra ca.

100 til ca. 5.000. Det skyldes, at det er billigere at købe høj-

svovls bunkerolie (HFO) og installere et røggasrensesystem

end at købe lavsvovlbrændstof.

Det må antages, at det vil være muligt at udstede en be-

kendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand

med hjemmel i opsamlingsbestemmelsen i § 33, stk. 1. Mil-

jø- og Ligestillingsministeriet finder imidlertid, at der bør

skabes et klart og udtrykkeligt grundlag for udstedelsen af

dette forbud henset til de væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser og den betydelige miljøeffekt forbundet med

den nye regulering. En selvstændig lovhjemmel vil desuden

skabe gennemsigtighed og fokus på de nye regler.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at et

forbud mod udledning af røggasrensevand i søterritoriet er i

overensstemmelse med havretskonventionen. Ministeriet har

herved lagt vægt på, at havretskonventionen ikke er til hin-

der for, at der fastsættes nationale regler vedrørende uskade-

lig passage gennem det territoriale farvand med hensyn til

bevarelse af miljø og forebyggelse, begrænsning og kontrol

mod forurening heraf i det omfang, der ikke er tale om en

regulering af skibets udformning, konstruktion, bemanding

eller udstyr.

Formålet med de foreslåede regler er at beskytte havmiljøet

mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage til at opfylde for-

pligtelserne under vandramme- og havstrategidirektiverne,

herunder at mindske den betydelige mængde af tungmetaller

og tjærestoffer, som udledes fra røggasrensesystemer på ski-

be i det danske havområde.

Det er hertil Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,

at der ikke er tale om en regulering af skibets udformning,

konstruktion, bemanding eller udstyr, idet en ombygning af

skibet ikke vil være nødvendigt for at kunne passere gen-

nem danske territorialfarvande. I stedet vil det være muligt

at anvende lavsvovlsbrændstof i forbindelse med passagen

eller hvis muligt anvende røggasrensesystemet i lukket ope-

ration. Forbuddet hindrer dermed ikke retten til uskadelig

passage, men indebærer blot, at gennemfarten styres af kyst-

statens miljøregler.

Det bemærkes dog, at reglerne om uskadelig passage for-

hindrer, at tilsynsmyndighederne kan stoppe et udenlandsk

skib, der er i uskadelig passage gennem dansk farvand, jf.

artikel 17-19. Tilsynsmyndigheden vil derfor kun kunne fo-

retage fysisk inspektion af udenlandske skibe, hvis de går i

havn.

Kyststatens mulighed for regulering af skibsfarten i et histo-

risk stræde bygger på reglerne om uskadelig passage. Det

kommende forbud vil derfor også gælde i disse stræder in-

den for territorialfarvandet i overensstemmelse med reglerne

om uskadelig passage.

Såfremt der senere fastsættes internationale regler om udled-

ninger af røggasrensevand, vil disse kunne implementeres i

national ret med hjemmel i denne bestemmelse.

Den forventede udmøntning af bemyndigelsen ved en be-

kendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand

til havet fra røggasrensningsanlæg, som forudsættes udstedt

efter lovforslaget, skal endvidere notificeres efter informati-

onsproceduredirektivet.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i havmiljøloven indsættes et nyt kapitel

9 a og heri en ny § 29 b, hvorefter miljøministeren bemyndi-

ges til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om udledninger

af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved fast-

sættelse af et forbud mod udledning af røggasrensevand i

det danske søterritorium, der skal træde i kraft den 1. juli

2025.

Det foreslåede forbud forventes for nuværende rettet mod

skibe med svovlrøggasrensesystemer. Det bemærkes, at mi-

nisteren vil kunne benytte bemyndigelsen til at fastsætte reg-

ler om udledning af røggasrensevand for andre røggasrense-

systemer end svovlrøggasrensesystemer, herunder i henhold

til politiske aftaler om udledning af røggasrensevand til ha-

vet.

Det foreslåede forbud vil skulle gælde for skibe med svovl-

røggasrensesystemer i åben operation, hvor røggasrensevand

ledes én gang gennem røggasrenseenheden, før det udledes

i havet. Det foreslåede forbud vil træde i kraft uden en over-

gangsordning, idet rederierne umiddelbart vil kunne omstille

til lavsvovlsbrændstof eller for hybride røggasrensesystemer

vil kunne anvende lukket operation.

Det foreslås, at der vil blive fastsat nærmere regler om en

overgangsordning på 4 år for skibe, der anvender svovlrøg-

gasrensesystemer i lukket operation, idet kun en mindre

mængde restprodukt udledes herfra. Overgangsperioden skal

give skibe, der allerede har svovlrøggasrensesystemer, der

opererer i lukket operation, mulighed for installation eller

ombygning af opbevaringstank til restproduktet. Skibene vil

alternativt på samme vis som skibe med svovlrøggasrense-

systemer i åben operation også have mulighed for umiddel-

bart at omstille til lavsvovlsbrændstof, hvorfor ombygning

af skibet ikke vil være et krav. For skibe med svovlrøggas-

rensesystemer der opererer i lukket operation vil reglerne

således træde i kraft den 1. juli 2029.

Formålet med det kommende forbud mod udledning af røg-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

gasrensevand er at beskytte havmiljøet mod miljøfarlige

stoffer samt at bidrage til at opfylde forpligtelserne under

vandrammedirektivet og havstrategidirektivet, herunder at

mindske den betydelige mængde af tungmetaller og tjære-

stoffer, som udledes fra svovlrøggasrensesystemer på skibe i

det danske søterritorium.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne benyttes

til at fastsætte regler om forbud mod udledning af røggas-

rensevand, der vedtages i internationale fora, herunder FN’s

søfartsorganisation IMO.

Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til at foretage

ændringer i de regler, der forudsættes udstedt om udledning

af fra svovlrøggasrensesystemer som beskrevet ovenfor.

Miljøministerens tilsyn efter havmiljølovens § 45 forventes

delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens §

48, stk. 1.

Regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede

bemyndigelse, vil endvidere være strafbelagt i henhold til

havmiljølovens § 61, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne

hertil.

2.2. Forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter

og nærmere afgrænsede områder og tiltag om påbud

m.v.

2.2.1. Forbud mod klapning i områder med vanddybder un-

der 6 meter

2.2.1.1. Gældende ret

Klapning er dumpning af opgravet havbundsmateriale et

andet sted på havbunden, end der hvor det blev taget op. Det

kaldes klapning på grund af metoden der almindeligvis an-

vendes, hvor dumpningen foregår gennem klapperne i bun-

den af et skib.

Klapning har til formål at sikre, at havne og anlægsarbejder,

som skal oprense sejlrender og havnebassiner, kan genplace-

re sedimentet fra havbunden, et andet sted på havbunden, så

skibe, færger, lystbåde og fiskefartøjer kan sejle ind og ud af

havnen. Klapning kan dog påvirke tilstanden af havmiljøet

på en negativ måde, eftersom sedimentet, der klappes, lan-

der på et område af havbunden, hvor de naturlige forhold i

en årrække efter er påvirkede. Klapning kan således påvirke

de dyr og planter, der lever i det påvirkede område, og

det dumpede materiale bidrager til øget forurening med næ-

ringsstoffer og miljøfarlige stoffer til havmiljøet.

Danmarks havområde består af søterritoriet og den eksklusi-

ve økonomiske zone. Ved søterritoriet forstås det ydre og

indre territoriale farvand. Det indre territoriale farvand er

vandområder, såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjor-

de, sunde og bælter, som er beliggende inden for de til

enhver tid gældende basislinjer. Det ydre territoriale farvand

omfatter de områder af havet, som indadtil er begrænset af

de til enhver tid gældende basislinjer og udadtil er begræn-

set af linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på

disse linjer til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil

(22.224 m), jf. lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning

af søterritoriet. Danmark har højhedsretten inden for søterri-

toriet, og kan derfor fastsætte nationale regler, sikre overhol-

delse af disse m.v.

Den eksklusive økonomiske zone er havområder uden for

og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil

fra de til enhver tid gældende basislinjer. I de eksklusive

økonomiske zoner har Danmark suveræne rettigheder, for så

vidt angår bl.a. efterforskning og udnyttelse, bevarelse og

forvaltning af havbundens, undergrundens og den overlig-

gende vandmasses naturlige ressourcer, såvel levende som

ikke-levende. Endvidere har Danmark jurisdiktion i de eks-

klusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og benyt-

telse af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig

havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet,

jf. lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske

zoner.

Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning i havet

af stoffer og materialer, bortset fra dumpning af optaget

havbundsmateriale (klapning), jf. havmiljølovens § 25, stk.

1. Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med

klapning, jf. havmiljølovens § 26. Kompetencen er delegeret

til Miljøstyrelsen.

Af havmiljølovens bilag 1 fremgår de forhold og hensyn,

som skal vurderes i forbindelse med behandling af en ansøg-

ning om tilladelse til klapning, jf. havmiljølovens § 26, stk.

2, herunder materialets fysiske, kemiske og biologiske egen-

skaber, nedbrydelighed, ophobning, mængde og art m.v.

Det fremgår derudover af havmiljølovens § 26, stk. 3, at der

kun må meddeles tilladelse til klapning, såfremt havbunds-

materialet vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og

koncentrationer af de i bilag 2 nævnte stoffer og materialer,

og såfremt disse ikke er tilført havbundsmaterialet med hen-

blik på bortskaffelse.

Efter havmiljølovens § 28, kan miljøministeren fastsætte

nærmere regler om tilladelsesordningen for klapning, her-

under om ansøgningens indhold, om miljøkonsekvensvurde-

ring, om inddragelse af offentligheden, om prøveudtagning

og analyser af havbundsmateriale og om vurdering og be-

handling af sager efter § 26. De nærmere regler er udmøntet

i bekendtgørelse nr. 516 af 23. april 2020 om bypass, nyttig-

gørelse og klapning af optaget havbundsmateriale (klapbe-

kendtgørelsen).

Det fremgår bl.a. af klapbekendtgørelsen, at genplacering af

havbundsmateriale sker i henhold til et hierarki, hvor bypass

og nyttiggørelse går forud for klapning, jf. klapbekendtgø-

relsens § 3. Bypass er videreførelse af havbundsmateriale

langs kysten, hvor det bliver i dets naturlige miljø og med-

virker til at beskytte kysten. Nyttiggørelse af havbundsmate-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

riale vil f.eks. være kystfodring eller projekter på land, hvor

der er brug for råstoffer. Hierarkiet medfører, at der ikke kan

meddeles tilladelse til klapning, før det er vurderet, hvorvidt

havbundsmaterialet kan bypass’ eller nyttiggøres.

Det fremgår endvidere af klapbekendtgørelsens § 2, nr. 7,

at en klapplads er det område hvor oprensnings- og uddyb-

ningsmaterialet bortskaffes ved klapning. Det fremgår også

af klapbekendtgørelsen, at ansøger skal angive forslag til

klapplads, som skal indtegnes på søkort eller tilsvarende

kortmateriale med målestoksforhold og dybdekurver, og

vedlagt en liste over positioner for områdeafgrænsningen

angivet i grader og decimalminutter.

Klapbekendtgørelsen suppleres af vejledning nr. 9702 af 20.

oktober 2008 fra By- og Landskabsstyrelsen om Dumpning

af optaget havbundsmateriale – klapning. Det fremgår af

afsnit 2.4. i vejledningen, at havområder mellem 0-6 meters

dybde generelt er meget produktive i forhold til ålegræs,

tang, fiskeyngel, fugle m.v., hvorfor der bør foretages en

nærmere vurdering af klapningers påvirkning i områder med

mindre end 6 meters dybde.

2.2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Der er med den politiske aftale om Danmarks Havplan fra

juni 2023, som blev indgået mellem regeringen (Socialde-

mokratiet, Venstre, Moderaterne) og samtlige af Folketin-

gets partier (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokrater-

ne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale

Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige) sikret en ambitiøs

tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Havplansaftalen om-

fatter derfor bl.a. restriktioner for klapning i vanddybder

under 6 meter. Lavvandede områder under 6 meter er særligt

produktive med hensyn til en række vigtige forhold for hav-

miljøet såsom ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle m.v.

Aftalepartierne er enige om, at klapning skal forbydes i

områder, hvor vanddybden er under 6 meter. Aftalepartierne

er endvidere enige om, at der i bl.a. Limfjorden er særlige

forhold som en lav gennemsnitsdybde og lang afstand til

alternative klappladser, som indebærer, at der fortsat skal

være mulighed for at klappe på lavere vanddybder end 6

meter.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at hav-

miljølovens § 28 ikke giver den fornødne klarhed til at

kunne hjemle et generelt forbud mod klapning i områder

med vanddybder under 6 meter. Havmiljølovens § 28 gi-

ver miljøministeren adgang til at fastsætte regler generelt

om tilladelsesordningen for klapning, som inkluderer bl.a.

ansøgningens indhold, inddragelse af offentligheden, prøve-

udtagning og analyser af havbundsmateriale. Bestemmelsen

vurderes dog ikke at være tilstrækkelig til at kunne indføre

et generelt forbud mod klapning i bestemte områder.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at kunne

fastsætte regler om forbud mod klapning i områder, hvor

vanddybden er under 6 meter, jf. den foreslåede § 28, stk. 2,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Forbuddet vil blive udmøntet i klapbekendtgørelsen, hvor-

med der vil blive fastsat et generelt forbud mod klapning i

områder, hvor vanddybden er under 6 meter. Bestemmelsen

vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte en model for

klapning i vanddybder under 6 meter i Limfjorden i henhold

til havplansaftaleteksten.

Et område, hvor vanddybden er under 6 meter, konstateres

ved en dybdemåling af et område. For klappladser, hvor

vanddybden både er over og under 6 meter, vil forbuddet,

således kun gælde den del af klappladsen, som ligger under

6 meter. Ordningen medfører, at Miljøstyrelsen vil kunne af-

slå at give tilladelse til klapning, hvis der ved en dybdemå-

ling kan konstateres, at vanddybden i det ansøgte område,

hvori ansøger har søgt om klapning, er under 6 meter.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørel-

sen, og vil derfor også være tilsynsmyndighed for regler om

forbud mod klapning i områder, hvor vanddybden er under

6 meter. Regler der vil blive fastsat i medfør af § 1, nr. 5

vil endvidere være strafbelagt i henhold til havmiljølovens §

61, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne

hertil.

2.2.2. Hjemmel til at forbyde klapning i nærmere afgrænse-

de områder

2.2.2.1. Gældende ret

Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning i havet

af stoffer og materialer, bortset fra dumpning af optaget

havbundsmateriale (klapning), jf. havmiljølovens § 25, stk.

1. Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med

klapning, jf. havmiljølovens § 26. Kompetencen er delegeret

til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen kan i en tilladelse til klapning stille vilkår om

bl.a. fremgangsmåde, optagning, udlægning, tilsyn og sik-

kerhedsforanstaltninger m.v., jf. havmiljølovens § 27, stk. 1,

2. pkt. Det følger af havmiljølovens § 26, stk. 5, at klapning

fortrinsvis skal finde sted inden for dansk søterritorium, og

at konventionen til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområ-

det nedsatte kommission skal høres, inden der i Østersøen

gives tilladelse til klapning uden for dansk søterritorium.

Før 1. januar 2007, hørte administrationen af klapning til

under amterne, som også var tilladelsesmyndighed for sager

om klapning. Under amterne blev der udpeget områder til

brug for klapning. Det er ikke en praksis, som er videreført

af Miljøstyrelsen. Der kan søges om klapning i de allerede

eksisterende klappladser, som blev udlagt af amterne, men

der kan ikke på forhånd gives tilladelse til at klappe på de

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

eksisterende klappladser. Der foretages altid en konkret vur-

dering af klappladsens egnethed i hver enkelt sag, og Miljø-

styrelsen har som tilladelsesgivende myndighed i klapsager

mulighed for at henvise klapning til andre områder. Valg

af klapplads i konkrete sager sker ud fra en miljømæssig

vurdering, som afvejes i forhold til sejlads- eller fiskerimæs-

sige interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyt-

telsesinteresser og til havnenes ønske om at begrænse sejlaf-

standen.

2.2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Der er med den politiske aftale om Danmarks Havplan fra

juni 2023, som blev indgået mellem regeringen (Socialde-

mokratiet, Venstre, Moderaterne) og samtlige af Folketin-

gets partier (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokrater-

ne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale

Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige) sikret en ambitiøs

tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Det er bl.a. aftalt, at

der, ud fra et ønske om at fremme biodiversitet, igangsættes

en undersøgelse af mulighederne for og konsekvenser ved

et forbud mod klapning i udvalgte områder, hvor råstofom-

råder minimeres, herunder i Køge Bugt.

Analysen for at reducere arealet af råstofzoner foreligger

forventeligt i 2025. Undersøgelse af mulighederne for og

konsekvenser ved et forbud mod klapning i udvalgte områ-

der, hvor råstofområder minimeres, jf. havplansaftalen, fore-

tages derfor først efter analysen af arealet for råstofzoner

foreligger i 2025.

Derudover har partierne bag Grøn Fond (Socialdemokratiet,

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-

sten, og Konservative) besluttet at oprette en Havnaturfond,

som skal bidrage til genopretning af havnatur og biodiversi-

tet og til viden om miljø- og natureffekterne af udbygningen

af vedvarende energi på havet. Havnaturfonden skal bl.a.

understøtte marine genopretningstiltag, såsom etablering af

stenrev og ålegræs.

Det er på den baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets

vurdering, at der bør etableres en hjemmel i havmiljøloven

til at miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod

klapning i nærmere afgrænsede områder, som kan understøt-

te de politiske aftaler om Danmarks Havplan og Havnatur-

fonden.

Reglerne om forbud mod klapning i nærmere afgrænsede

områder vil efter Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattel-

se kunne understøtte marine naturgenopretningstiltag, som

f.eks. genetablering af stenrev og ålegræs, således at der

i områder, hvor man beslutter tiltag til beskyttelse eller na-

turgenopretning også kan forbyde klapning. Bemyndigelses-

bestemmelsen vil efter Miljø- og Ligestillingsministeriets

opfattelse også kunne understøtte et politisk ønske om at

friholde bestemte områder fra en række aktiviteter, for at

sikre bedre vilkår for havbunden og havmiljøet i det hele

taget, herunder klapning.

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at kunne

fastsætte regler om forbud mod klapning i nærmere afgræn-

sede områder, herunder i områder, hvor der gennemføres

naturgenopretningstiltag, jf. den foreslåede § 28, stk. 3, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministe-

ren kan udpege områder, hvor det ikke er muligt at opnå

tilladelse til klapning. Bemyndigelsen vil først blive udmøn-

tet, når der i forbindelse med analysen for at reducere arealet

af råstofzoner evt. besluttes at fastsætte et forbud mod klap-

ning i bestemte områder, jf. havplansaftalen. Bemyndigelsen

vil dog også kunne anvendes til at forbyde klapning i forbin-

delse med andre tiltag, som f.eks. etablering af marine natur-

nationalparker og for at beskytte gyde- og opvækstområder

for fisk og bunddyr.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørel-

sen, og vil derfor også være tilsynsmyndighed for regler om

forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder. Regler

der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 28, stk. 3,

vil endvidere være strafbelagt i henhold til havmiljølovens §

61, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne

hertil.

2.2.3. Ophævelse af krav om at klapning fortrinsvis skal ske

inden for søterritoriet.

2.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af havmiljølovens § 26, stk. 5, at klapning

fortrinsvis skal finde sted inden for søterritoriet. Inden der

gives tilladelse til at klappe uden for søterritoriet, skal

HELCOM-kommissionen høres. HELCOM-kommissionen

er den i medfør af konventionen til beskyttelse af havmiljøet

i Østersøområdet (HELCOM) nedsatte kommission.

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 435

af 10. juni 1997, hvor ordet ”fortrinsvist” blev indsat for

at gøre det muligt at tillade klapning uden for dansk søter-

ritorium, når dette udgør den miljømæssigt set bedste løs-

ning. Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens §

26, stk. 5, at hensigten med ændringen var, at den faste bin-

ding til klappladsens placering vurderedes uhensigtsmæssig,

da den dagældende ordlyd udelukkede klapning uden for

f.eks. det internationale naturbeskyttelsesområde ved Vade-

havet, hvis afgrænsning er sammenfaldende med grænsen

for søterritoriet, jf. Folketingstidende, 1996-1997, tillæg A,

spalte 4827.

Den gældende bestemmelse i havmiljølovens § 26, stk. 5,

skal således sikre, at der kan gives tilladelse til klapning

uden for søterritoriet, når det udgør den miljømæssigt set

bedste løsning. Dog skal Miljøstyrelsen foretage høring af

HELCOM-kommissionen, inden der gives tilladelse til klap-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

ning uden for søterritoriet i Østersøområdet, jf. lov nr. 435

af 10. juni 1997, jf. Folketingstidende, tillæg A, spalte 4827.

2.2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at be-

stemmelsen i havmiljølovens § 26, stk. 5, hvorefter klapning

fortrinsvist skal foregå på søterritoriet ikke er tidssvarende,

da der i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om

klapning, uanset om der søges om klapning inden for eller

uden for søterritoriet, skal foretages en konkret vurdering af

de miljømæssige konsekvenser ved det ansøgte.

Der er en lang række af naturbeskyttelsesområder inden for

søterritoriet i Danmark, som f.eks. Ramsar-områder, EF-fug-

lebeskyttelsesområder og Natura 2000-områder. Derudover

er kystområderne særligt sårbare overfor de miljømæssige

påvirkninger fra klapning, herunder i forhold til bevoksnin-

gen af arealer med ålegræs og dets potentiale for at etablere

sig i nye områder, forekomst af algeopblomstring, bundfau-

na, iltsvind samt udledning og spredning af miljøfarlige

stoffer.

Det er på den baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets

vurdering, at der ikke er grundlag for at opretholde en be-

stemmelse, hvorefter der fortrinsvis skal ske klapning inden

for søterritoriet. Det vil efter Miljø- og Ligestillingsministe-

riets vurdering også bidrage til at lette de administrative

byrder for både ansøger og Miljøstyrelsen i forbindelse med

en ansøgning om klapning i den eksklusive økonomiske

zone.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der

særligt vil være behov for at give tilladelse til klapning i den

eksklusive økonomiske zone ved arbejder, der allerede pågår

i den eksklusive økonomiske zone, f.eks. store kommende

energiprojekter. I de tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at

give tilladelse til klapning i den eksklusive økonomiske zo-

ne i stedet for, at havbundsmaterialet skal fragtes og klappes

inden for det danske søterritorium.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt.,

således, at der ikke fortrinsvis skal ske klapning i søterrito-

riet. Miljøstyrelsen vil dermed ikke skulle tage stilling til,

hvorvidt der fortrinsvis bør ske klapning i søterritoriet i sag-

er, hvor der søges om klapning i den eksklusive økonomiske

zone.

Kravet i de gældende regler om, at HELCOM-Kommissio-

nen skal høres, inden der meddeles tilladelse til klapning

i Danmarks eksklusive økonomiske zone i Østersøområdet,

vil fortsat gælde, og der vil således skulle sendes en høring

til HELCOM-Kommissionen i tilfælde, hvor der søges om

klapning i den eksklusive økonomiske zone i Østersøen.

Ophævelsen af havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., ændrer

ikke på den generelle praksis for at meddele tilladelse til

klapning, som altid kræver en konkret afvejning af sagli-

ge hensyn og en vurdering af de miljømæssige påvirknin-

ger. Det er derfor også Miljø- og Ligestillingsministeriets

opfattelse, at den foreslåede ændring ikke vil betyde en lem-

peligere praksis for meddelelse af tilladelse til klapning i

den eksklusive økonomiske zone.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne

hertil.

2.2.4. Påbud om udjævning af toppe af klapmateriale på en

klapplads i henhold til vilkår i klaptilladelsen

2.2.4.1. Gældende ret

Efter havmiljølovens § 26, stk. 1, meddeler miljøministeren

tilladelse til og fører tilsyn med klapning. Kompetencen er

delegeret til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen varetager bl.a.

tilsynsforpligtelsen gennem indrapporterede data og infor-

mationer fra tilladelsesindehaveren og eventuelle oplysnin-

ger, som Miljøstyrelsen modtager fra andre myndigheder og

borgere.

Miljøstyrelsen kan stille en række vilkår i tilladelsen til

klapning om bl.a. fremgangsmåden herunder optagning og

udlægning, tilsyn og sikkerhedsforanstaltninger m.v., jf. §

27, stk. 1, 2. pkt. Typiske vilkår i en klaptilladelse kan være,

at materiale, der klappes, skal fordeles jævnt på klapplad-

sen. Miljøstyrelsen kan ligeledes stille krav om, at tilladel-

sesindehaver skal måle mindstedybden på klappladsen efter

endt klapning og indrapportere det til Miljøstyrelsen. Vilkå-

rene skal primært sikre, at mindstedybden på klappladsen

ikke mindskes til gene for sejlads, og for at minimere risiko-

en for grundstødning.

De data, som skal indrapporteres efter endt klapning til Mil-

jøstyrelsen om, hvor der er klappet, hvad mindstedybden er

målt til, mængden, der bliver klappet, samt øvrige data, vil

i nogle tilfælde kunne danne baggrund for vurdering af, om

vilkår i klaptilladelsen om bl.a. mindstedybden er overholdt

ved at sammenligne målinger efter endt klapning med de

krav til mindstedybde, som der er givet i klaptilladelsen.

I andre tilfælde, hvor Miljøstyrelsen ikke ud fra de indrap-

porterede data kan se, om der er klappet i strid med vilkå-

rene, men hvor Miljøstyrelsen gøres opmærksom på uhen-

sigtsmæssige forhold på en klapplads fra andre myndigheder

eller borgere, vil der kunne være en formodning om, at der

er klappet i strid med vilkårene i en klaptilladelse.

Efter havmiljølovens § 45 b, skal tilsynsmyndigheden foran-

ledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet

har underordnet betydning. Bestemmelsen forpligter Miljø-

styrelsen til som tilsynsmyndighed at sikre en effektiv hånd-

hævelse af havmiljøloven undtagen i de tilfælde, hvor for-

holdet er bagatelagtigt. I praksis anvendes bestemmelsen til

bl.a. at udstede indskærpelser over for en tilladelsesindeha-

ver for forhold, som vurderes ikke at være i overensstem-

melse med klaptilladelsen.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

I medfør af havmiljølovens § 59, stk. 1, nr. 2, kan der straf-

fes med bøde, hvis havbundsmateriale klappes i strid med

vilkår, der er stillet i en klaptilladelse efter havmiljølovens §

27.

Miljøministeren kan efter havmiljølovens § 42 a foretage

indgreb overfor skibe, herunder forbyde et skib at forsætte

sejlads, hvis der er sket eller er fare for udtømning eller

udledning, som er i strid med love og forskrifter efter loven,

og forbuddet eller påbuddet er nødvendigt for at forhindre

eller bekæmpe forurening af havet eller luften.

Bestemmelsen i havmiljølovens § 42 a forudsætter, at der er

tale om udtømning eller udledning, og at et evt. påbud er

nødvendigt for at bekæmpe forurening af havet. Bestemmel-

sen vil derfor ikke kunne anvendes i den situation, hvor der

dumpes havbundsmateriale på havbunden i strid med et vil-

kår om opretholdelse af en bestemt mindstedybde, eftersom

der i den situation ikke vil være en akut fare for forurening,

men snarere en fare for sejladssikkerheden i området, og

eftersom klapningen i sig selv forudgående er tilladt af myn-

dighederne.

2.2.4.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Der er med den politiske aftale om Danmarks Havplan fra

juni 2023, som blev indgået mellem regeringen (Socialde-

mokratiet, Venstre, Moderaterne) og samtlige af Folketin-

gets partier (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokrater-

ne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale

Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige) sikret en ambitiøs

tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Havplanen omfatter

derfor bl.a. også tiltag for klapning med henblik på at redu-

cere skadevirkningerne fra klapning.

Et af tiltagene for klapning er, at sikre bedre kontrol med

vilkårene i en klaptilladelse og at give den fornødne hjem-

mel til efterlevelse heraf. Det er endvidere Miljø- og Lige-

stillingsministeriets vurdering, at tiltaget vil bidrage til at

sikre de sikkerhedsmæssige forhold på klappladsen, særligt i

forhold til sejladssikkerheden, men også sikre, at vilkår, der

er givet i klaptilladelsen, efterkommes.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der

i de gældende regler i havmiljøloven ikke er hjemmel til

at kunne udstede et påbud til tilladelsesindehaveren af en

klaptilladelse til at udjævne toppe af klapmateriale på klap-

pladsen i overensstemmelse med tilladelsen. Påbudsbestem-

melserne i havmiljølovens § 42 a, vurderes ikke at kunne

anvendes i tilfælde, hvor der er klappet i strid med en klap-

tilladelse, eftersom der ikke vil være tale om akut fare for

forurening af havet. Havmiljølovens § 45 b anses derudover

ikke for at være tilstrækkelig hjemmel til at kunne udstede et

sådant påbud, da der er tale om en mere generel håndhævel-

sesbestemmelse.

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren kan meddele et påbud om

udjævning af toppe på en klapplads, hvis vilkår i klaptilla-

delsen om mindstedybde og fordeling af klapmateriale jævnt

på klappladsen, ikke er overholdt. Det forudsættes, at kom-

petencen til at udstede påbuddet delegeres til Miljøstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Miljøstyrelsen

vil kunne meddele et påbud til indehaveren af en klaptilla-

delse i de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen gennem data eller

oplysninger fra andre myndigheder eller borgere, vurderer,

at der er klappet i strid med vilkårene i en klaptilladelse. Op-

lysninger fra f.eks. en lystfisker eller fritidssejler om, at

dybdeforholdene på et givent område ikke er som angivet i

søkortene, kan dog ikke i sig selv føre til et påbud fra Miljø-

styrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse, men vil

indgå i den samlede konkrete vurdering ud fra alle sagens

omstændigheder. Udjævning af toppe af havbundsmateriale

i overensstemmelse med påbuddet skal ske for tilladelses-

indehavers egen regning og inden for de øvrige vilkår, der er

stillet i klaptilladelsen.

Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne påkla-

ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adres-

sat, jf. de foreslåede bestemmelser i § 51, stk. 1, nr. 5, og §

52, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og 18.

Der vil i medfør af den foreslåede ændring af § 59, stk. 1, nr.

3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, kunne straffes med bøde for

manglende overholdelse af det foreslåede påbud i § 1, nr. 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 16, 19 og 24 og

bemærkningerne hertil.

2.3. Anden bortskaffelse og udledning af stoffer til havet

fra offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme

m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. CO

-lagring og platformsbegrebet

Geologisk lagring af CO

i undergrunden reguleres af

lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrund-

sloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november

2023. Tilladelse til geologisk lagring af CO

skal meddeles

efter denne lovs § 23. Geologisk lagring af CO

er endvide-

re reguleret i bekendtgørelse nr. 1425 af 30. november 2016

om geologisk lagring af CO

m.v. (CCS-bekendtgørelsen),

som sammen med undergrundsloven gennemfører Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af

kuldioxid (CCS-direktivet).

De gældende regler om meddelelse af tilladelser til geolo-

gisk lagring af CO

i den danske undergrund fremgår af un-

dergrundslovens kapitel 6 om anden anvendelse og kapitel 6

a om særlige bestemmelser om geologisk lagring og rørført

transport af CO

Det fremgår af undergrundslovens § 23 e, stk. 2, nr. 2, at

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

der ved CO

-lagringslokalitet forstås et bestemt område med

tilhørende volumen inden for en geologisk formation, der

anvendes til geologisk lagring af CO

, og tilhørende anlæg

på jordoverfladen og injektionsanlæg.

Havmiljøloven finder anvendelse på platforme på havet, jf.

lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Begrebet »platform« omfatter efter

lovens bemærkninger såvel bevægelige som fast anbragte

platforme. Ved platforme tænkes primært på boreplatforme,

men også andre anlæg på havet, for eksempel vindmøllean-

læg, er omfattet af begrebet, jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993,

jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7314.

Ved CO

-lagringsplatform forstås således i dette lovforslag

faste og mobile indretninger eller en kombination af sådanne

indretninger, herunder injektions-, lager og afskibningsenhe-

der, når de anvendes i forbindelse med CO

-lagring efter

undergrundsloven.

2.3.1.2. Udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer

og materialer fra offshore olie- og gasplatforme

Havmiljølovens § 30 bemyndiger miljøministeren til at fast-

sætte regler om udledning i havet af stoffer og anden bort-

skaffelse af stoffer og materialer, der stammer fra under-

søgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster,

herunder kulbrinter.

Ved undersøiske mineralforekomster forstås almindeligvis

kulbrinter og andre råstoffer i undergrunden under havbun-

den. Andre råstoffer i undergrunden er defineret i under-

grundsloven som, kulbrinter, svovl, stensalt, kalisalt, brom

og ædle luftarter som helium. Kulbrinter er bl.a. olie og gas.

Havmiljølovens § 30 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 571

af 23. maj 2023 om udledning i havet af stoffer og materia-

ler fra offshore olie- og gasanlæg og om monitorering i ha-

vet omkring anlæggene (udledningsbekendtgørelsen). Olie-

og gasanlæg er defineret i udledningsbekendtgørelsens §

3, som faste eller mobile indretninger (platforme), når de

anvendes til efterforskningsboringer, brøndvedligeholdelses-

og stimulationsaktiviteter, produktionsboringer, injektions-

boringer og til produktion af olie- og gasforekomster i un-

dergrunden under havet samt rørledninger og andre anlæg til

transport af sådanne kulbrinter.

Efter havmiljølovens § 55, stk. 3, er ejeren eller den ansvar-

lige for driften af en platform og et tilsluttet rørledningssy-

stem beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i

forbindelse med efterforskning, produktion eller transport af

kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsok-

kelområde, forpligtet til vederlagsfrit at stille transport til og

fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, kost og logi og

andre fornødenheder, til rådighed for tilsynsmyndigheden i

forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven

eller regler udstedt efter loven.

Forpligtelsen til at stille transport m.v. til rådighed gælder

dog alene for operatøren eller ejerne af olie- og gasplat-

forme i henhold til havmiljølovens § 55, stk. 3, eftersom

bestemmelsen alene vedrører anlæg, der anvendes til efter-

forskning, produktion eller transport af kulbrinter.

2.3.1.3. Udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasplatfor-

Udledningsbekendtgørelsen fastsætter regler om udledning

i havet af stoffer og materialer fra olie- og gasanlæg, der

opererer på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsok-

kelområde, herunder med baggrund i de beslutninger og an-

befalinger, der vedtages af Oslo Paris Kommissionen under

Konventionen for beskyttelse af havmiljøet i Nordøst-Atlan-

ten (OSPAR-Konventionen).

De udledninger, der er omfattet af bekendtgørelsen, er en-

hver bortskaffelse i eller til havet, herunder til havbunden

og undergrunden, af stoffer og materialer fra olie- og gasan-

læg. Det omfatter bl.a. produceret vand, som er vand fra

olie- og gasreservoir, dispergeret olie, som er mikroskopiske

oliedråber suspenderet og spredt i produceret vand. Stoffer

og materialer defineres også som offshorekemikalier (som er

fastsat i medfør af OSPAR-konventionen), olie udledt med

produceret vand, olieholdigt kalkslam og sand, og borespå-

ner. Vaskevand og indholdet af kemi i vaskemidler m.v., er

også nogle af de stoffer, som i dag reguleres i udledningsbe-

kendtgørelsen.

Udledning af stoffer og materialer fra et olie- og gasan-

læg må kun finde sted efter tilladelse fra Miljøstyrelsen,

jf. udledningsbekendtgørelsens § 3. Der kan kun meddeles

tilladelse, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at operatøren af plat-

formen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at fo-

rebygge og begrænse forureningen, og at det sker uden at

kunne påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig

med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. ud-

ledningsbekendtgørelsens § 6. Bekendtgørelsen sikrer der-

udover, at Miljøstyrelsen kan stille krav om, at operatøren

skal overvåge havmiljøet, herunder at udføre undersøgelser,

monitorere havbund og vandsøjle, samt foretage risikobase-

rede miljøvurderinger for egen regning.

I afgørelser efter udledningsbekendtgørelsen henvises der

endvidere til miljøvurderingen udarbejdet af den kompeten-

te myndighed (Energistyrelsen) for det konkrete olie- og

gasprojekt, for så vidt angår de generelle påvirkninger af

havmiljøet.

Miljøstyrelsen skal som tilsynsmyndighed som minimum

hvert tredje år gennemføre fysiske tilsyn på olie- og gasplat-

forme, jf. udledningsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, og vil

i den forbindelse kunne stille krav om, at operatøren af

en offshore olie- og gasplatform stiller transport til og fra

platformen til rådighed samt kost og logi.

Eftersom udledningsbekendtgørelsen er en udmøntning af

bemyndigelsen i havmiljølovens § 30, som kun finder an-

vendelse for olie- og gasplatforme, vil bekendtgørelsen ikke

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

kunne finde anvendelse på udledninger m.v. fra offshore

-lagringsplatforme.

2.3.1.4. OSPAR-konventionen

OSPAR-konventionen, hvis formål er beskyttelse af havmil-

jøet i det Nordøstlige Atlanterhav, blev undertegnet den 22.

september 1992 og trådte i kraft den 25. marts 1998. Dan-

mark tiltrådte konventionen i 1995, og den finder anvendel-

se for de danske dele af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat,

inklusiv indre danske territorialfarvande, samt for Færøerne

og den østlige del af Grønland.

OSPAR-konventionen regulerer offshoreanlæg, som er defi-

neret som alle menneskeskabte konstruktioner, anlæg eller

skibe, eller dele heraf, der flyder eller står fast på havbun-

den, og som er anbragt i det maritime område med henblik

på offshore-virksomhed. Offshore-virksomhed er defineret

som aktiviteter i det maritime område med henblik på efter-

forskning efter samt vurdering og udnyttelse af flydende og

luftformige hydrocarboner, jf. konventionens artikel 1, litra j

og l.

Olie- og gasanlæg er således det eneste, som er reguleret af

OSPAR-konventionen. Udledninger og anden bortskaffelse

af stoffer og materialer fra offshore olie- og gasanlæg er i

Danmark reguleret i henhold til OSPAR’s anbefalinger og

vejledninger.

Der er vedtaget anbefalinger og retningslinjer for udledning

og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore

olie- og gasanlæg i regi af OSPAR-konventionen. Det drejer

sig bl.a. om OSPAR’s afgørelse (decision) om et harmonise-

ret obligatorisk kontrolsystem for brugen og reduktionen af

udledninger af offshorekemikalier, og vejledning om vurde-

ring af stoffers kemiske farlighed, som anvendes og udledes

i forbindelse med offshoreaktiviteter i forbindelse med det

harmoniserede pre-screening skema for offshorekemikalier.

OSPAR’s anbefalinger og retningslinjer for udledning og

anden bortskaffelse af stoffer og materialer finder således

alene anvendelse for olie- og gasanlæg og ikke for CO

-lag-

ringsplatforme.

2.3.1.5. MARPOL-konventionen og udtømning i havet

I havmiljølovens § 4, stk. 1, defineres udtømning som en-

hver udledning, udflydning eller bortskaffelse i havet af

stoffer eller materialer, der stammer fra den normale drift

af skibe eller bevægelige eller fast anbragte platforme. Ud-

tømning i havmiljøloven skal forstås i overensstemmelse

med FN’s søfartsorganisations konvention om forebyggelse

af forurening fra skibe (MARPOL-konventionen).

MARPOL´s anneks I regulerer udtømning af olie, og defi-

nerer platforme, som olie- og gasplatforme. I medfør af

havmiljølovens § 11, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte

regler om udtømning af olie til opfyldelse af internationale

aftaler. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 539 af 22.

maj 2017 om udtømning af olie fra skibe (olieudtømnings-

bekendtgørelsen), som alene gælder for skibe, jf. § 1, stk.

1. Reglerne om udtømning af olie i MARPOL finder således

alene anvendelse for olie- og gasanlæg, og havmiljølovens

regler om udtømning af olie finder alene anvendelse for

skibe. Dermed er udledninger af olie fra offshore CO

-lag-

ringsplatforme således ikke omfattet af MARPOL anneks I

eller reglerne i olieudtømningsbekendtgørelsen.

De øvrige regler i MARPOL og havmiljøloven anses heller

ikke for at finde anvendelse i forbindelse med udledninger

og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore

-lagringsplatforme. MARPOL anneks II om flydende

stoffer der transporteres i bulk, som er implementeret i be-

kendtgørelse nr. 286 af 28. februar 2023 om kategorisering,

klassifikation, transport samt udtømning af flydende stoffer,

gælder alene for skibe, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Ud-

tømning af vaskevand som er reguleret af MARPOL anneks

V om affald, og af bekendtgørelse nr. 537 af 22. maj 2017

om udtømning af affald fra skibe og platforme (affaldsbe-

kendtgørelsen), gælder endvidere alene for olie- og gasplat-

forme, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 5, jf. havmiljølovens §

23.

2.3.1.6. Dumpning i havet

Dumpning i havet er reguleret af internationale konventi-

oner, herunder IMO’s Londonprotokol, hvis formål er at

forhindre havforurening ved dumpning af affald og andre

stoffer samt de regionale havkonventioner OSPAR og HEL-

COM, der danner grundlaget for havmiljølovens regler om

dumpning.

Ved dumping forstås enhver bortskaffelse i havet, på hav-

bunden og under havbunden - som ikke er udtømning – af

stoffer og materialer fra eller sammen med skibe, fly eller

bevægelige eller fastanbragte platforme, jf. havmiljølovens

§ 4, stk. 2. Udtømning fra skibe og platforme, som er regu-

leret af MARPOL, falder således uden for dumpningsbegre-

bet.

Af Londonprotokollens artikel 4.3. fremgår det, at bortskaf-

felse og lagring af stoffer og materialer, der stammer fra

eller er relateret til indvinding af olie og gas, ikke er omfat-

tet af Londonprotokollen. En lignende bestemmelse findes

dog ikke for udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og

materialer fra CO

-lagringsplatforme.

Der gælder et generelt forbud mod dumpning i havet i med-

før af havmiljølovens § 25, stk. 1, bortset fra dumpning af

optaget havbundsmateriale (klapning), og geologisk lagring

af CO

under havbunden i medfør af bekendtgørelsen nr.

934 af 15. juni 2022 om undtagelse af geologisk lagring

af CO

under havbunden og transport af CO

til geologisk

lagring under havbunden fra forbuddene i lov om beskyttel-

se af havmiljøet mod dumpning og transport af stoffer og

materialer til dumpning om. Det vil sige, at strømmen af

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

, som lagres under havbunden, ikke er dumpning. Det

omfatter dog alene CO

og ikke de øvrige kemikalier og

stoffer, som anvendes i forbindelse med lagringen til f.eks.

at sikre brøndens funktioner, og som også ender op under

havbunden eller i havet.

Dumpning inkluderer ikke anbringelse i havet af stoffer el-

ler materialer, hvis anbringelse sker med andet formål end

bortskaffelse, jf., Londonprotokollens artikel 4.2.2. og hav-

miljølovens § 4, stk. 2, nr. 1. Dog må udledninger m.v., hvis

formål ikke er bortskaffelse, ikke stride mod Londonproto-

kollens formål.

Som eksempler på, hvad der falder uden for dumpningsbe-

grebet - fordi formålet ikke er bortskaffelse - nævnes der

i de specielle bemærkninger til havmiljølovens § 4, stk. 3,

nr. 1, opfyldning af havområder med henblik på anlæg af

kunstige øer på søterritoriet eller bygning af diger, hvis der

heri ikke sker en skjult affaldsbortskaffelse, jf. lov nr. 476

af 30. juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A,

spalte 7317-7318.

Udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer

til havet fra offshore CO

-lagringsplatforme er dermed ikke

omfattet af havmiljølovens bestemmelser om dumpning.

2.3.1.7. Begrebet anden bortskaffelse

Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 3, nr. 2., at udtøm-

ning og dumpning ikke anses som udledning i havet af stof-

fer eller materialer, der er en direkte følge af undersøgelse

eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, jf. kapi-

tel 10. Det vil sige, at udledninger fra offshore indvinding af

olie og gas ikke er omfattet af reglerne om udtømning eller

dumpning.

Det fremgår af bemærkningerne til nyaffattelsen af havmil-

jøloven i 1993, at der ved begrebet ”anden bortskaffelse”

tænkes på afbrænding af væske, herunder naturgas, i for-

bindelse med brøndtestning, brøndstimulering m.v. og på

afbrænding af farlige gasarter i forbindelse med hydrocabo-

ner, herunder naturgas. Endvidere tænkes på bortskaffelse

via eller injektion under havoverfladen, jf. lov nr. 476 af 30.

juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte

7332. Således vil stoffer, der ender op under havbunden

ifm. olie og gasindvinding, ikke være at anse som dump-

ning, men er omfattet af begrebet ”anden bortskaffelse”.

At udledninger og injektion af stoffer ifm. indvinding af olie

og gas ikke er udtømning eller dumpning, jf. havmiljølovens

§ 4, stk. 3, nr. 2, er i overensstemmelse med Londonproto-

kollens artikel 4.3, hvorefter udledninger og bortskaffelse,

som er en direkte følge eller relateret til undersøgelse eller

udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, falder uden

for Londonprotokollens anvendelsesområde. Det samme gør

sig gældende i henhold til OSPAR-konventionens anneks III

artikel 3.1. og 3.2.

2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring

af CO

(CCS) er det besluttet, at der skal være mulighed

for CO

-lagring i Danmark under forudsætning af, at det

foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige for-

hold. Tilladelse til lagring af CO

i undergrunden under

havbunden meddeles i henhold til undergrundslovens § 23

af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Havmiljølovens regler for udledning og anden bortskaffelse

af stoffer og materialer til havet fra offshore platforme, er

udformet på et tidspunkt, hvor de eneste aktiviteter på off-

shore platforme var i forbindelse med indvinding af olie

og gas. CO

er kemisk set ikke at anse som en kulbrinte

eller som et andet undersøisk mineral. Udledninger og an-

den bortskaffelse fra CO

-lagringsplatforme er dermed ikke

omfattet af havmiljølovens § 30 eller udledningsbekendtgø-

relsen.

Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og

materialer til havet fra offshore CO

-lagringsplatforme ikke

er omfattet af havmiljølovens regler om udtømninger af olie

eller affald fra skibe og platforme, eftersom reglerne for

udtømning af olie er begrænset til at gælde for skibe og

reglerne om udtømning af affald er begrænset til at gælde

for olie- og gasplatforme.

Det er ligeledes Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at reglerne om dumpning i Londonprotokollen og hav-

miljøloven ikke finder anvendelse for udledninger og anden

bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore

-lagringsplatforme, idet formålet med de anvendte stof-

fer og materialer ikke er bortskaffelse, men en følge af den

offshoreaktivitet som sker i forbindelse med lagringen. Det

er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering at

udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer

til havet ikke er at anse som dumpning, når det sker som

følge af en aktivitet med lagring af CO

, eftersom stofferne

enten er naturligt forekommende eller tilsættes til brønden

og platformen, for at sikre de sikkerhedsmæssige forhold

omkring injektionen eller korrekt injektion af CO

´en i un-

dergrunden under havbunden. Udledninger anses derfor som

en direkte følge af selve aktiviteten med lagring af CO

, og

ikke med henblik på bevidst bortskaffelse.

Udledninger og anden bortskaffelse af stoffer til havet i

forbindelse med indvinding af olie og gas er i øvrigt ikke

at anse som dumpning, hvilket følger direkte af Londonpro-

tokollen og havmiljølovens § 4, stk. 1, nr. 2.

-lagringsplatforme kan være tidligere olie- og gasplat-

forme, hvorfor de tidligere anvendte brønde til indvinding

af olie og gas også kan anvendes til CO

-lagring. Ved eta-

blering af nye CO

-lagringsplatforme vil det derfor være

nødvendigt at etablere brønde og boringer. Det er Miljø- og

Ligestillingsministeriets vurdering, at de stoffer og materia-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

ler, der i dag anvendes, udledes og bortskaffes i forbindelse

med olie- og gasaktiviteter i henhold til udledningsbekendt-

gørelsen og havmiljølovens § 30, er meget lig de stoffer,

der anvendes, udledes og bortskaffes som en følge af eller i

tilknytning til CO

-lagring.

Det kan bl.a. være processpildevand, som indeholder natur-

ligt forekommende stoffer fra reservoiret og rester af tilsat-

te ”offshore kemikalier”. Kemikalierne tilsættes bl.a. for at

forhindre, at de rør, som leder CO

´en til reservoiret fra

platformen, ikke ruster (antikorrosionsmidler), for at hindre

tilgroning i rørene (desinfektionsmidler), for at rense vandet

(vandklaringsmidler) eller for at rense platformen med hen-

blik på at sikre de sikkerhedsmæssige forhold. Operatøren

er forpligtet til i videst muligt omfang at minimere udlednin-

gen af stofferne. Det kan dog ikke undgås, at nogle af stof-

ferne ender i de geologiske formationer under havbunden,

eller at processpildevandet, som kan indeholde olierester,

udledes til havet. Det samme gælder for vaskevand, som an-

vendes til at vaske platformen fri for olie og snavs, som ikke

altid vil kunne opsamles, og derfor medfører udledninger til

havet.

På den baggrund vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet,

at udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og mate-

rialer fra offshore CO

-lagringsplatforme bør reguleres på

samme måde som offshore olie- og gasplatforme for at sikre

beskyttelsen af havmiljøet.

Af hensyn til at sikre et ensartet administrationsgrundlag og

det samme beskyttelsesniveau er det ministeriets vurdering,

at de relevante anbefalinger og retningslinjer fra OSPAR om

udledning og anden bortskaffelse af stoffer til havet fra olie-

og gasplatforme, også bør gælde for CO

-lagringsplatforme.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for havmiljølo-

vens § 30, stk. 1, således, at miljøministeren bemyndiges

til også at fastsætte regler om anden bortskaffelse og udled-

ning i havet af stoffer og materialer fra CO

-lagringsplatfor-

me. Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljømi-

nisteren kan fastsætte regler om, at udledning eller anden

bortskaffelse af bestemte stoffer til havet ikke må finde

sted, hvis det indebærer en væsentlig risiko for forurening

af omgivelserne, jf. den foreslåede ændring af § 30, stk.

1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, ligesom det er tilfældet efter

reglerne om udledninger fra offshore olie og gasplatforme i

den nugældende havmiljølovs § 30, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at udvide anvendelsesområdet for

havmiljølovens § 30, stk. 3, til også at gælde for ejere eller

brugere af CO

-lagringsplatforme eller andre offshore plat-

forme. Dermed kan de forpligtes til for egen regning at gen-

nemføre og indsende resultater af undersøgelser af havmil-

jøets fysiske, kemiske og biologiske tilstand til afdækning af

eventuelle miljømæssige påvirkninger af havmiljøet, jf. den

foreslåede ændring af § 30, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås endvidere at udvide anvendelsesområdet for

havmiljølovens § 55, stk. 3, om transport til og fra offshore

platforme, således at miljøministeren efter den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 22, kan fastsætte regler

om, at ejeren eller operatøren af en offshore platform, her-

under CO

-lagringsplatforme, for egen regning skal stille

transport, kost og logi til rådighed i forbindelse med Miljø-

styrelsens tilsyn.

De foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 7, 8, og 22, har til

formål at sikre et ensartet regelsæt for udledning og anden

bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra alle off-

shore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme. Bestem-

melserne vil derfor også kunne anvendes til at fastsætte

regler om udledning og anden bortskaffelse af stoffer og

materialer til havet som følge af andre fremtidige aktiviteter

fra platforme. På den måde sikres det, at det fornødne hjem-

melsgrundlag er på plads, og kan anvendes til fordel for

beskyttelsen af havet i takt med udviklingen af aktiviteter på

havet.

Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 7,

8, og 22, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som har

til formål at etablere en tilladelsesordning for anden bort-

skaffelse og udledning i havet af stoffer og materialer fra

offshore CO

-lagringsplatforme. Bekendtgørelsen vil såle-

des skulle danne rammen for Miljøstyrelsens behandling af

ansøgninger om udledninger og anden bortskaffelse, hvoref-

ter ansøger skal opfylde de kriterier, der fastlægges, herun-

der at der skal indsendes oplysninger om de stoffer, der

anvendes og udledes, mængde, sammensætning m.v., samt

redegørelse af de potentielle påvirkninger af miljøet. Lige-

som efter den gældende tilladelsesordning for olie- og gas-

platforme, vil der i en tilladelse efter de foreslåede regler

for en tilladelsesordning for andre platforme, herunder CO

lagringsplatforme blive henvist til miljøvurderingen af det

konkrete projekt, udarbejdet af den kompetente myndighed

herfor. Miljøstyrelsen vil kunne stille krav om overvågning

af havmiljøet, og der vil kunne straffes for overtrædelse af

bekendtgørelsen, som forudsættes udarbejdet efter de fore-

slåede regler i § 1, nr. 7 og 8.

En offshoreoperatør vil således – i medfør af de foreslåede

ændringer af § 30, stk. 1 og 3, - skulle søge om tilladelse

til udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer

til havet i alle tilfælde, hvor der fra en offshore platform

udføres offshoreaktiviteter. Ved offshoreaktivitet forstås bl.a.

alle aktiviteter om undersøgelse og efterforskning forud

for selve udnyttelsen eller indvindingen af mineralforekom-

ster eller i forbindelse med CO

-lagring. Offshoreaktiviteter

dækker også over selve udnyttelsen, indvindingen eller lag-

ringen fra offshore platformen. Der skal dog være tale om,

at udledningen eller anden bortskaffelse af stoffer og mate-

rialer til havet er en følge af eller i tilknytning til offsho-

reaktiviteten. F.eks. vil udledninger fra evt. beboelse eller

tekniske anlæg på platformen, som generatorer til strøm til

beboelse m.v., når der ikke udføres offshoreaktiviteter, ikke

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

være omfattet. Sådanne udledninger kan dog være omfattet

af anden lovgivning efter havmiljøloven.

Afgørelser om anden bortskaffelse og udledning af stoffer

og materialer til havet fra offshore CO

-lagringsplatforme

i medfør af reglerne som forudsættes udmøntet med den

foreslåede ændring af § 30, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

7, vil være omfattet af havmiljølovens regler om klage i

havmiljølovens § 49-53 a. Afgørelserne vil således kunne

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettiget

vil være enhver med individuel og væsentlig interesse i

sagens udfald samt alle lokale og landsdækkende foreninger

og organisationer som har beskyttelse af natur og miljø,

samt rekreative interesser, som hovedformål. En afgørelse

vil ikke have opsættende virkning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, 8 og 22, og bemærk-

ningerne hertil.

2.4. Marin geoengineering

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Havmiljøloven

Havmiljøloven indeholder et generelt forbud mod dumpning

af stoffer eller materialer i havet, bortset fra dumpning af

optaget havbundsmateriale (klapning), jf. havmiljølovens §

25, stk. 1, og lagring af CO

under havbunden jf. regler

udstedt i medfør af havmiljølovens § 25, stk. 3.

Dumpning er i havmiljølovens § 4, stk. 2, defineret som

enhver bortskaffelse i havet, på havbunden og under hav-

bunden - som ikke er udtømning - af stoffer eller materialer

fra eller sammen med skibe, fly eller bevægelige eller fast

anbragte platforme og enhver bortskaffelse i havet, på hav-

bunden og under havbunden af skibe, fly eller bevægelige

eller fastanbragte platforme, herunder enhver udledning, ud-

flydning eller bortskaffelse af stoffer eller materialer, der er

bragt om bord eller transporteres med henblik på bortskaf-

felse eller stammer fra behandling af stoffer eller materialer,

der er bragt om bord eller transporteres med henblik på

bortskaffelse.

Efter havmiljølovens § 54, stk. 1, 1. pkt., må udledning i

havet af stoffer og materialer med henblik på videnskabelig

forskning i forureningsbekæmpelse eller med henblik på at

bekæmpe forurening af havet, ikke finde sted uden tilladelse

fra miljøministeren. Efter lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., kan

tilladelse efter stk. 1, 1. pkt., kun gives i konkret foreliggen-

de enkelttilfælde eller under særlige omstændigheder for en

nærmere angivet periode. I de eksklusive økonomiske zoner

eller uden for dansk søterritorium i øvrigt kan tilladelse gi-

ves af de kompetente myndigheder i en stat, der har tiltrådt

konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet

(HELCOM-konventionen) eller konventionen om forebyg-

gelse af forurening fra skibe (MARPPOL-konventionen), jf.

havmiljølovens § 54, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens § 54, jf.

Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7347, at hjemlen

navnlig er tænkt anvendt på udledning eller udspredning

af kemiske bekæmpelsesmidler (dispergering), som er en

form for olieforureningsbekæmpelse, der kan være forbun-

det med visse gener for havmiljøet, og en nøje vurdering,

herunder navnlig af de biologiske konsekvenser, er derfor

påkrævet. Tilladelsesbeføjelsen efter den gældende bestem-

melse er delegeret til Miljøstyrelsen, som har administreret

bestemmelsen restriktivt.

2.4.1.2. Londonprotokollen

Londonprotokollen under FN´s søfartsorganisation, hvis for-

mål er at forhindre havforurening ved dumpning af affald og

andre stoffer, blev vedtaget den 7. november 1996 og trådte

i kraft den 24. marts 2006. Danmark undertegnede protokol-

len den 17. april 1997. For Danmarks vedkommende finder

den anvendelse for alle dele af Danmarks havområder og

gælder for alle skibe, der sejler under dansk flag.

Londonprotokollen indeholder et generelt forbud mod

dumpning i havet i artikel 4, stk. 1, 1. led. Dumpning er de-

fineret i Londonprotokollen som enhver bevidst bortskaffel-

se og lagring af affald og andre materialer i havet fra skibe,

fly, platforme eller andre menneskeskabte konstruktioner på

havet. Det omfatter derudover enhver bevidst bortskaffelse

i havet af skibe, fly, platforme og andre menneskeskabte

konstruktioner på havet, jf. artikel 1, stk. 4.

I 2013 blev resolution LP. 4(8) om ændring af London-

protokollen vedrørende regulering af anbringelse af stoffer

og materialer til stimulering af havets primærproduktivitet

(”ocean fertilization”) og andre marin geoengineeringakti-

viteter vedtaget. Resolutionen indsætter en ny artikel 5 b

i Londonprotokollen, som definerer marin geoengineering

som ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på

at manipulere naturlige processer, herunder for at modvirke

menneskeskabte klimaforandringer eller deres virkninger, og

som har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger,

særligt hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvari-

ge eller alvorlige.

Der blev endvidere indsat en ny artikel 6 b, hvorefter de

tiltrædende parter til Londonprotokollen forpligtes til at for-

byde anbringelsen af stoffer og materialer i havet fra skibe,

fly, platforme og andre menneskeskabte konstruktioner på

havet, når det sker i forbindelse med de marin geoenginee-

ringsaktiviteter, som er oplistet i et nyt anneks 4.

Den eneste aktivitet oplistet i det nye anneks 4 er ”ocean

fertilization”, og som derfor også er den eneste aktivitet,

som i medfør af resolutionen skal forbydes. ”Ocean fertiliza-

tion” er defineret som enhver menneskelig aktivitet med det

hovedformål at stimulere havets primærproduktivitet. Ved

primærproduktivitet menes produktion af organiske stoffer

i planter, alger og fotosyntetiske cyanobakterier, som er det

første led i økosystemets fødenet, da de kan lave fotosynte-

se. Det omfatter dog ikke konventionel akvakultur, herunder

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

havbrug eller kunstige rev. Efter anneks 4 kan de tiltrædende

parter til Londonprotokollen dog give tilladelse til ”ocean

fertilization” aktiviteter, hvis der er tale om forskningspro-

jekter, og såfremt projektet konkret kan tillades i henhold til

kriterierne i et nyt anneks 5.

Vurderingsværktøjet i det nye anneks 5 stiller krav til om-

rådet, hvori det videnskabelige projekt ønskes udført, herun-

der krav til beskrivelserne af områdets fysiske, geologiske,

kemiske og biologiske tilstand og vurderingen af påvirknin-

gen af området. Der stilles derudover en række krav til pla-

nerne for udførelsen af det videnskabelige projekt, herunder

miljøvurdering af effekter og påvirkninger, risikoanalyser og

planer for at minimere påvirkninger og forebygge forurening

ved brug af overvågningsprogrammer.

Reglerne om marin geoengineering, herunder ocean fertili-

zation, i medfør af resolution LP. 4(8) er endnu ikke trådt

i kraft. Ikrafttræden kan ske, når 2/3 dele af de tiltrædende

parter til Londonprotokollen meddeler IMO, at de accepterer

ændringerne. Derefter vil ændringerne træde i kraft efter

60 dage. Siden resolutionen blev vedtaget i 2013, har 7 ud

af i alt 55 lande accepteret ændringen, herunder Estland,

Finland, Tyskland, Holland, Norge, Storbritannien og Au-

stralien.

Selvom reglerne om marin geoengineering endnu ikke

er trådt i kraft, fremgår det af de indledende bemærknin-

ger til resolutionen, at resolution LC-LP. 1(2008) og LC-

LP. 2(2010) finder anvendelse for alle de tiltrædende parter

til Londonprotokollen, indtil ændringerne til Londonproto-

kollen om marin geoengineering i medfør af resolutionen

LP. 4(8) træder i kraft.

Resolution LC-LP. 1 (2008) handler om reguleringen af

”ocean fertilization”. I resolutionen er det vedtaget, at ak-

tiviteter som ”ocean fertilization” falder ind under London-

konventionens og Londonprotokollens anvendelsesområde,

og at ”ocean fertilization” kategoriseres som enhver aktivi-

tet, der foretages af mennesker, når hovedformålet er at

stimulere primær (algevækst) aktivitet i havet.

I resolution LC-LP. 2 (2010) vedrørende rammerne for vur-

deringen af videnskabelig forskning vedrørende ”ocean fer-

tilization” blev der vedtaget et vurderingsværkstøj for viden-

skabelig forskning af ”ocean fertilization” projekter. Vurde-

ringsværktøjet er det nye anneks 5. Resolutionen slår fast,

at hvert enkelt projekt skal vurderes konkret ved hjælp af

vurderingsværktøjet. Det blev derudover besluttet, at de til-

trædende parter til Londonprotokollen skal anlægge et for-

sigtighedsprincip, når vurderingsværktøjet anvendes, særligt

i forhold til om et projekt er videnskabeligt validt og ikke i

modstrid med Londonkonventionens og Londonprotokollens

formål.

2.4.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Marin geoengineering er en betegnelse for menneskelige

indgreb i havet, hvor havets naturlige processer påvirkes,

for bl.a. at imødegå klimaforandringer. Et indgreb kan f.eks.

være anbringelse af træflis eller jernspåner i havet med hen-

blik på at stimulere primærvækst af alger, og som dermed

optager mere CO

fra atmosfæren. Når disse stoffer bliver

optaget i fødekæden, og synker til bunds, kan det medføre

omfattende iltsvind. En anden metode, hvorpå man forsker i

at binde en større mængde CO

i havet, er ved at manipulere

med naturlige effekter og tilføje stoffer som karbonat- eller

silikatmaterialer til havet. Det kan ændre på pH værdien,

carbonmætningen eller andre forhold og igangsætte naturli-

ge biokemiske processer. Tilsætningsstofferne kan indeholde

uønskede stoffer som f.eks. nikkel (eller andre potentielt

giftige stoffer), som kan skade marine organismer, hvilke

optages i fødekæden, og ende med at udgøre en trussel mod

menneskers sundhed og havpattedyr ved at akkumulere i

fødekæden.

Forskning i marine geoengineeringsteknikker er nationalt set

fortsat begrænset. Der er et stigende internationalt fokus på

området, og mange konkrete projekter er allerede iværksat

i andre landes havområder med det formål at nedbringe

-udledninger ved binding af CO

til havet i stedet. Ef-

terspørgslen efter løsninger, som kan være med til at ned-

bringe landes CO

-udledninger, stiger i takt med behovet for

konkrete tiltag for at komme i mål med de nationalt fastsat-

te reduktionsmål. Projekter for reduktion af CO

-udlednin-

ger må, efter Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse,

dog ikke ske på bekostning af havmiljøet og havets økosys-

tem. Efter Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse kan

marin geoengineeringsaktiviteter medføre væsentlige skade-

lige påvirkninger af havet og dets økosystem.

Efter Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering bør ma-

rin geoengineering i Danmarks havområder derfor være gen-

stand for regulering, som har til formål at sikre, at eventuel-

le forskningsprojekter kan gennemføres på en miljømæssig

forsvarlig måde, og hvor effekterne for havmiljøet analyse-

res og monitoreres løbende. Det er endvidere Miljø- og

Ligestillingsministeriets vurdering, at regulering af marin

geoengineering bør ske ved at tiltræde ændringerne til Lon-

donprotokollen i medfør af resolution LP. 4(8).

Efter Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering er marin

geoengineering ikke omfattet af det generelle dumpningsfor-

bud efter havmiljølovens § 25, stk. 1, af stoffer og materialer

i havet. Definitionen af dumpning er, at det skal ske med

henblik på bortskaffelse, jf. havmiljølovens § 4, stk. 2. Ma-

rin geoengineeringsaktiviteter er derimod defineret som et

ethvert bevidst indgreb i havmiljøet, med henblik på at

manipulere naturlige processer, herunder for at modvirke

menneskeskabte klimaforandringer eller deres virkninger, og

som har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger,

særligt hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvari-

ge eller alvorlige.

Marin geoengineeringsaktiviteter betragtes heller ikke som

dumpning i medfør af Londonprotokollen, jf. artikel 5 b i

resolutionen LP. 4(8). Der sondres endvidere i regi af Lon-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

donprotokollen mellem dumpning af stoffer og materialer

i havet og anbringelse af stoffer og materialer i havet, efter-

som teknikken ”ocean fertilization”, i Londonprotokollen er

defineret som anbringelse i havet af stoffer og materialer

med henblik på at påvirke havets primærproduktivitet, og

ikke som dumpning.

Efter Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, kan hav-

miljølovens § 54, stk. 1, endvidere ikke anvendes til at regu-

lere marin geoengineering, eftersom bestemmelsen primært

har til formål at regulere forskningsprojekter i bekæmpelse

af forurening af havet. Marin geoengineering har ikke til

hensigt at bekæmpe forurening af havet, men har derimod

bl.a. til formål at nedbringe CO

-udledninger ved påvirk-

ning af de naturlige processer i havet.

På den baggrund er det Miljø- og Ligestillingsministeriets

vurdering, at marin geoengineering ikke er omfattet af nu-

gældende lovgivning eller vil kunne reguleres i medfør af

nugældende lovgivning.

Såfremt det besluttes med lovforslaget at tiltræde resolution

LP. 4(8) om ændring af Londonprotokollen vedrørende an-

bringelse af stoffer og materialer til stimulering af havets

primærproduktivitet (”ocean fertilization”) og andre marin

geoengineeringsaktiviteter, vil Danmark være forpligtet til at

forbyde teknikken ”ocean fertilization”, som er anbringelse

af stoffer og materialer i havet med henblik på at stimu-

lere havets primærproduktivitet, f.eks. stimulere algevæk-

sten. Som følge af det nye anneks 4 og 5 vil Danmark dog

kunne tillade forskningsprojekter, efter en konkret vurdering

i henhold til vurderingsværktøjerne i det nye anneks 5 i Lon-

donprotokollen. Øvrige marine geoengineeringsteknikker er

i regi af Londonprotokollen fortsat ureguleret, men der tages

løbende stilling til, hvorvidt andre teknikker såsom ”Ocean

Alkalinity Enhancement”, ”Ocean Sinking of Biomass for

Carbon Storage” og Marine Surface Albedo Enhancement

Involving Reflective Particles”, også skal reguleres af Lon-

donprotokollen.

Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at selvom resolution LP. 4(8) om marin geoengineering

ikke træder i kraft som følge af Danmarks accept, kan reso-

lutionen med fordel danne grundlag for nationale regler om

marin geoengineering og sende et signal om, at Danmark

tager enhver form for forurening og påvirkning af havet

alvorligt.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Med dette lovforslag foreslås det således, at der i kapitel

10 indsættes en bestemmelse, hvorefter miljøministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om marin geoengineering,

herunder til opfyldelse af internationale aftaler herom, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende indsættelse af § 33 b.

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 33 b, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, vil regeringen på Danmarks vegne

være bemyndiget til at tiltræde resolution LP. 4(8) under

Londonprotokollen, samt senere ændringer hertil, som ved-

tages efter proceduren i Londonprotokollens artikel 21 og

22. Det bemærkes, at senere ændringer til resolutionen vil

kunne gennemføres administrativt i dansk ret med hjemmel i

bestemmelsen.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse

i § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive udmøntet såle-

des, at der etableres en ordning, hvor forskningsprojekter

med anbringelse af stoffer og materialer i havet, som har til

formål at stimulere havets primærproduktivitet, det såkaldte

”ocean fertilization”, kun kan udføres efter tilladelse fra

miljøministeren.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, der

vil kunne meddeles tilladelse efter det foreslåede § 33 b, stk.

1. jf. det foreslåede § 33 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

9. Det forventes i den forbindelse, at reglerne vil afspejle

vurderingsværktøjet i anneks 5 i resolution LP. 4(8) og der-

med indeholde regler om ansøgningens indhold, høringspro-

cedurer og inddragelse af offentligheden, risikovurderinger,

prøveudtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet

og havbunden, og om vurdering og behandling af sager.

I medfør af den foreslåede indsættelse af § 33 b, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 9, forventes det, at miljøministeren vil kunne

stille krav om, at ansøger for egen regning skal foretage ana-

lyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer samt peer

reviews af ansøgningen i henhold til anneks 5 i resolution

LP. 4(8).

Miljøministeren fører tilsyn med regler udstedt efter havmil-

jøloven, jf. havmiljølovens § 45. Tilsynet forventes delege-

ret til Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens § 48, stk.

1. Den foreslåede bekendtgørelse om marin geoengineering

og tilladelsesordningen for forskningsprojekter med ocean

fertilization forventes således at høre under Miljøstyrelsens

tilsyn.

Overtrædelse af reglerne udstedt i medfør af bemyndigelsen

efter den foreslåede § 33 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,

vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede ændring af

§ 61, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 26, og bemærk-

ningerne hertil.

2.5. Udvidelse af beredskabsregler for platforme på ha-

vet

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Havmiljølovens anvendelsesområde

Havmiljøloven finder anvendelse på alle danske skibe, luft-

fartøjer, platforme og rørledninger, uanset hvor de befinder

sig. Loven finder derudover bl.a. anvendelse på alle ikke

danske platforme, der befinder sig på dansk søterritorium

eller på dansk kontinentalsokkelområde, jf. havmiljølovens

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

§ 2, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen, at der ved platforme tænkes primært på boreplat-

forme, men også andre havanlæg, som f.eks. vindmøllean-

læg på havet, er omfattet af loven, jf. lov nr. 476 af 30.

juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte

7314.

Danmarks havområde består af søterritoriet, som er det in-

dre og ydre territorialfarvand, samt Danmarks eksklusive

økonomiske zoner. Søterritoriet går ud til 12 sømil fra de

til enhver tid gældende basislinjer, som er linjer trukket

således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer til det

nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m), jf.

lov om afgrænsning af søterritoriet. Ved eksklusive økono-

miske zoner forstås havområder uden for og stødende op til

søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver

tid gældende basislinjer, jf. lov om eksklusive økonomiske

zoner. Dansk kontinentalsokkelområde er sammenfaldende

med de eksklusive økonomiske zoner.

2.5.1.2. Havmiljøberedskab

Ved kongelig resolution af 29. august 2024 er der oprettet

et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. For-

svarsministerens opgaver vedrørende havmiljøberedskabet,

herunder ansvaret for og dedikerede kapaciteter til bekæm-

pelse af miljøhændelser i havet og omkring maritim ener-

giinfrastruktur, er i den forbindelse overdraget til ministeren

for samfundssikkerhed og beredskab. Miljøministerens sag-

er vedrørende havmiljøberedskabet, herunder beredskabs-

planer i tilfælde af forurening fra olie og gasplatforme og

øvrige platforme i medfør af beredskabsbekendtgørelsen, er

ligeledes overdraget til ministeren for samfundssikkerhed og

beredskab.

Det betyder, at de opgaver, miljøministeren og forsvarsmini-

steren hidtil har varetaget vedrørende det interne og eksterne

beredskab for bekæmpelse af forurening fra olie- og gasan-

læg, rørledninger og andre platforme i henhold til havmiljø-

lovens kapitel 11 og beredskabsbekendtgørelsen, er overgået

til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.

Det følger af havmiljølovens § 34, at ministeren for sam-

fundssikkerhed og beredskab i samarbejde med redningsbe-

redskabet og andre myndigheder, som ministeren bemyndi-

ger hertil, forestår bekæmpelse af olie- og kemikalieforure-

ning af havet og de kystnære dele af søterritoriet. Forsvars-

kommandoen har udarbejdet en beredskabsplan for det stats-

lige beredskab, jf. Søværnskommandoens beredskabsplan

for det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forure-

ning af havet med olie og andre skadelige stoffer af 7. marts

2023. I overensstemmelse med ressortdelingen af 29. august

2024 vil opdateringer af beredskabsplanen for det statslige

beredskab fremadrettet være forankret i Ministeriet for Sam-

fundssikkerhed og Beredskab.

I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af havet fra

platforme eller tilsluttede rørledninger påhviler det ejeren,

eller den der er ansvarlig for driften af platformen eller rør-

ledningen, straks at iværksætte den interne beredskabsplan

og påbegynde bekæmpelsen af forureningen, medmindre

den ansvarlige for driften er forpligtet hertil efter havmil-

jølovens § 47 c. Det følger af § 34 a, at ministeren for

samfundssikkerhed og beredskab (tidligere miljøministeren)

kan meddele påbud om, hvilke bekæmpelsesforanstaltninger

ejeren skal iværksætte, og fastsætte regler om beredskabet,

herunder hvilket mandskab og materiel m.v. der skal være til

rådighed i tilfælde af uheld på anlægget.

Det følger af havmiljølovens § 34 b, at ministeren for sam-

fundssikkerhed og beredskab (tidligere miljøministeren efter

forhandling med forsvarsministeren) under inddragelse af

den ansvarlige for driften af en platform, udarbejder en eks-

tern beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og kemikalie-

forurening af havet fra offshore platforme og evt. tilsluttede

rørledningssystemer. Bestemmelsen er en gennemførelse af

artikel 29 og bilag VII og VIII i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter (offshoresikkerhedsdi-

rektivet) jf. lov nr. 1499 af 23. december 2014. Efter havmil-

jølovens § 34 b omfatter den eksterne beredskabsplan alene

offshore olie- og gasplatforme.

Der er i bekendtgørelse nr. 909 af 10. juli 2015 om be-

redskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rør-

ledninger og andre platforme (beredskabsbekendtgørelsen)

fastsat regler om både det interne og det eksterne bered-

skab. Reglerne om den eksterne beredskabsplan er fastsat

i bekendtgørelsens kapitel 6 og bilag 2. Planen skal bl.a.

omfatte en beskrivelse af myndighedernes procedurer ved

underretning om spild, hvilke procedurer for alarmering og

beredskabsindsats, der sættes i værk ved underretning, og

en beskrivelse af de tiltag, der som led i den eksterne be-

redskabsplan, kan sættes i værk for at yde bistand til den

indsats, der sættes i værk af operatøren af en olie- og gas-

platform.

Efter beredskabsbekendtgørelsens § 18 skal Ministeriet for

Samfundssikkerhed og Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen)

også udarbejde en samlet ekstern beredskabsplan bestående

af den eksterne beredskabsplan efter havmiljølovens § 34 b

og den eksterne beredskabsplan udarbejdet i medfør af § 45

b i offshoresikkerhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 125 af 6.

februar 2018, og videresende den til Europa-Kommissionen

samt til andre medlemsstater i EU og tredjelande, der kan

blive berørt af en større ulykke. Den eksterne beredskabs-

plan efter offshoresikkerhedslovens § 45 b udarbejdes af

Arbejdstilsynet og omhandler sikkerheden og sundheden på

offshore olie- og gasaktiviteter.

2.5.1.3. Tilsyn med offshore olie- og gasplatforme

Miljøministeren og ministeren for samfundssikkerhed og be-

redskab fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i

havmiljøloven, og de forskrifter der udstedes i henhold til

loven, jf. havmiljølovens § 45, stk. 1. Tilsynsmyndigheden

skal foranledige, at et ulovligt forhold lovliggøres, medmin-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

dre forholdet har underordnet betydning, jf. havmiljølovens

§ 45 b. I den situation, der er nævnt i havmiljølovens §

45 b, skal tilsynsmyndigheden meddele den ansvarlige, at

det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Bringes det ulov-

lige forhold ikke til ophør, kan tilsynsmyndigheden forbyde

fortsat drift af en platform og tilsluttet rørledningssystem

beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i for-

bindelse med efterforskning, produktion eller transport af

kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsok-

kelområde, jf. havmiljølovens § 45 d.

Bestemmelsen i havmiljølovens § 45 d, stk. 2, gennemfø-

rer offshoresikkerhedsdirektivets artikel 18, stk. 1, på hav-

miljølovens område. Direktivet stiller i artikel 18, stk. 1,

litra e, krav om, at tilsynsmyndigheden skal kunne kræve

forbedringer og om nødvendigt forbyde fortsat drift af et-

hvert anlæg eller dele heraf eller enhver tilsluttet infrastruk-

tur (platform eller tilsluttet rørledningssystem beliggende

indenfor sikkerhedszonen), hvis det fremgår af et tilsyn, en

beslutning efter artikel 6, stk. 4, en periodisk gennemgang

af rapporten om større farer eller ændringer af anmeldelser

i henhold til artikel 11, at operatøren ikke længere har kapa-

citet til at opfylde de relevante krav efter direktivet, eller

der er rimelig tvivl om offshore olie- og gasaktiviteters eller

anlægs sikkerhed.

2.5.1.4. Miljøskaderegler for så vidt angår olie- og gasplat-

forme

En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøska-

de på havet skal vurderes i henhold til bestemmelserne i

havmiljølovens kapitel 14 a. Bestemmelserne definerer mil-

jøskade, overhængende fare for miljøskade samt, hvem der

kan anses som ansvarlig for driften af en erhvervsmæssig

aktivitet og for en miljøskade eller en overhængende fare

for miljøskade. Derudover indeholder kapitlet bestemmel-

ser om oplysnings- og undersøgelsespligt, iværksættelse af

forebyggende og skadesbegrænsende foranstaltninger samt

tilsynsmyndighedens pligt til at vurdere og afgøre, om en

forurening indebærer en miljøskade eller en overhængende

fare for en miljøskade.

Bestemmelserne i kapitel 14 a skal sikre, at alle de negative

påvirkninger af natur og miljø, som indebærer miljøskade

eller overhængende fare for miljøskade, identificeres og be-

handles i overensstemmelse med de særlige krav til sager-

nes behandling, som følger af miljøansvarsdirektivet. Det

vil sige, at hvis aktiviteten indebærer miljøskade eller en

overhængende fare for en miljøskade, og der er en ansvarlig

herfor, behandles denne efter miljøskadeloven. Indebærer

aktiviteten ikke en miljøskade eller en overhængende fare

for en miljøskade, anvendes de hidtil gældende regler, f.eks.

havmiljølovens § 43 og § 44.

Havmiljølovens § 47 a fastlægger hvad der skal forstås

ved en miljøskade og en overhængende fare for en miljøska-

de. Der henvises til miljøskadelovens §§ 7-11.

Havmiljølovens § 47 b, stk. 1, definerer, hvem der skal

anses som den ansvarlige for driften af aktiviteter, som kan

give anledning til en miljøskade eller en overhængende fare

for en miljøskade. Det fremgår således reguleres det, at ved

den ansvarlige for driften, forstås den ansvarlige for driften

af et skib, luftfartøj, en platform eller rørledning. Bestem-

melsen er ikke begrænset til bestemte platforme, og må der-

for anses at finde anvendelse for alle platforme omfattet af

havmiljølovens generelle anvendelsesområde, som omfatter

såvel bevægelige som fast anbragte platforme, boreplatfor-

me, men også andre anlæg på havet, for eksempel vindmøl-

leanlæg, jf. bemærkningerne til havmiljølovens § 2, stk. 1,

nr. 3, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7314.

I havmiljølovens § 47 b, stk. 4 og 5, præciseres ansvarsfor-

delingen mellem den driftsansvarlige og rettighedshaveren

for olie- og gasplatforme.

Det fremgår således af havmiljølovens § 47 b, stk. 4, at den

driftsansvarlige, har ansvaret for at undersøge, forebygge

og afhjælpe en miljøskade eller en overhængende fare for

miljøskade, der hidrører fra efterforskning, produktion eller

transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kon-

tinentalsokkelområde.

Rettighedshaveren har efter havmiljølovens § 47 b, stk. 5,

ansvaret for at afholde alle omkostninger ved undersøgelse,

forebyggelse og afhjælpning af miljøskade og overhængen-

de fare for miljøskade, der hidrører fra efterforskning, pro-

duktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium

og dansk kontinentalsokkelområde, herunder stille sikkerhed

og dække administrationsomkostninger efter miljøskadelo-

ven og afholde udgifter efter §§ 47 e og 47 g.

Bestemmelserne om delingen af ansvaret for håndtering af

miljøskader og overhængende fare for miljøskader mellem

den driftsansvarlige og rettighedshaveren for olie- og gas-

platforme gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel

2.5.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets og Ministeriet for

Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser

Reglerne om eksterne beredskabsplaner i havmiljølovens §

34 b om muligheden for at forbyde fortsat drift, hvis et

ulovligt forhold ikke bringes til ophør i medfør af havmiljø-

lovens § 45 d, stk. 2, og reglerne om den ansvarlige for en

miljøskade i havmiljølovens § 47 b, stk. 4 og 5, finder alene

anvendelse på olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørled-

ningssystemer og forurening der hidrører herfra. Uheld, og

forureningshændelser af havet med olie og kemikalier vil

imidlertid, også kunne finde sted fra havvindmøller eller

andre offshore platforme. Der er på den baggrund behov for

at udvide havmiljølovens §§ 34 b, 45 d, stk. 2 og 47 b, stk.

4 og 5, til også at omfatte havvindmøller og øvrige offshore

platforme, herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platfor-

me.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs

opfattelse, at operatørernes interne beredskaber, materiel,

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

personel osv., i langt de fleste tilfælde vil være tilstrækkeli-

ge til at kunne håndtere uheld og forureningshændelser. I

tilfælde af større forureningshændelser, bør der dog efter

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse

være en plan for iværksættelse af et eksternt beredskab, som

også omfatter havvindmøller og øvrige offshore platforme,

såsom CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme.

Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattel-

se, at en ændring af havmiljølovens § 45 d, stk. 2, vil væ-

re hensigtsmæssig, eftersom tilsynsmyndighederne bør have

samme mulighed for at forbyde fortsat drift eller meddele et

påbud om at bringe et ulovligt forhold til ophør, uanset om

der er tale om en olie- og gasplatform, en havvindmølle eller

øvrige offshore platforme, såsom CO

-lagringsplatforme og

PtX-platforme. Det kunne f.eks. være et forhold omfattet

af reglerne om interne beredskabsplaner, hvor tilsynsmyn-

digheden finder, at operatøren ikke lever op til kravene for

materiel eller mandskab til brug for en forureningshændelse.

Miljø- og Ligestillingsministeriet finder det derudover hen-

sigtsmæssigt at ændre reglerne i havmiljølovens § 47 b, stk.

4 og 5, således, at der i tilfælde af forurening fra offshore

platforme, såsom CO

-lagringsplatforme, PtX-platforme el-

ler havvindmøller vil gøre sig de samme forhold gældende

som for olie- og gasplatforme. Ansvaret for den umiddelba-

re forureningshændelse og ansvaret for at stille sikkerhed og

dække administrationsomkostninger efter miljøskadeloven

bør derfor også være delt mellem den ansvarlige for driften

og rettighedshaveren for havvindmøller og øvrige offshore

platforme, herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platfor-

me.

Det er efter Miljø- og Ligestillingsministeriets og Ministeri-

et for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at de

ovennævnte ændringer vedrørende eksterne beredskabspla-

ner og miljøskadereglerne vil være med til at sikre en hel-

hedsorienteret tilgang til bekæmpelsen af større forurenings-

hændelser på havet, uanset om forureningen stammer fra

olie- og gasplatforme, en havvindmølle eller andre offshore

platforme.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide havmiljølovens § 34 b om eksterne

beredskabsplaner, § 45 d, stk. 2, om muligheden for at

forbyde fortsat drift af en platform, og § 47 b, stk. 4 og

5, om miljøansvarsreglernes begreb for den driftsansvarlige

til også at omfatte havvindmøller og øvrige andre offshore

platforme, herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platfor-

me.

Som konsekvens af den foreslåede ændring, vil der være et

behov for at ændre beredskabsbekendtgørelsen, således at

de nærmere krav til indholdet af en ekstern beredskabsplan

kommer til at omfatte havvindmøller og øvrige andre off-

shore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-

platforme. De foreslåede ændringer af havmiljølovens § 45

d, stk. 2, og § 47 b, stk. 4 og 5, giver ikke anledning til

ændringer i de administrative forskrifter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10-13 samt bemærk-

ningerne hertil.

2.6. Forhåndstilladelse til anvendelse af dispergerings-

midler til bekæmpelse af olieforurening i særlige tilfælde

2.6.1. Gældende ret

Ved kongelig resolution af 29. august 2024 er der oprettet

et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. Mil-

jøministerens opgaver vedrørende havmiljøberedskabet, her-

under beredskabsplaner i tilfælde af forurening fra olie og

gasplatforme og øvrige platforme i medfør af beredskabs-

bekendtgørelsen, er i den forbindelse blevet overdraget til

ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.

Det betyder, at opgaver, miljøministeren og forsvarsmini-

steren indtil nu har varetaget vedrørende det interne og

eksterne beredskab for bekæmpelse af forurening fra olie-

og gasanlæg, rørledninger og andre platforme i henhold

til havmiljølovens kapitel 11 og beredskabsbekendtgørelsen

samt havmiljølovens § 54 om videnskabelig forskning i for-

ureningsbekæmpelse og tilladelse til udledning af stoffer

til havet til brug for bekæmpelse af forurening af havet

fremadrettet varetages af ministeren for samfundssikkerhed

og beredskab. Kompetencer, som hidtil har været delegeret

til Miljøstyrelsen, forventes på sigt at blive delegeret til en

styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-

skab.

Det følger af havmiljølovens § 34 a, at det i tilfælde af olie-

eller kemikalieforurening af havet fra offshore platforme

eller rørledninger påhviler ejeren, eller den der er ansvarlig

for driften af platformen eller rørledningen, straks at iværk-

sætte den interne beredskabsplan, og påbegynde bekæmpel-

sen af forureningen. Ministeren for samfundssikkerhed og

beredskab (tidligere miljøministeren) kan meddele påbud

om, hvilke bekæmpelsesforanstaltninger ejeren skal iværk-

sætte, og fastsætte regler om beredskabet, herunder hvilket

mandskab, materiel m.v. der skal være til rådighed i tilfælde

af uheld på anlægget. Kompetencen har været delegeret til

Miljøstyrelsen.

De nærmere regler om beredskabet er fastsat i bekendtgørel-

se nr. 909 af 10. juli 2015 om beredskab ved forurening af

havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme

(beredskabsbekendtgørelsen). Operatøren af en olie- og gas-

platform og den ansvarlige for driften af en rørledning eller

en anden platform skal opretholde et beredskab, som i tilfæl-

de af forurening af havet fra platformen eller rørledningen

kan bekæmpe forureningen, jf. beredskabsbekendtgørelsens

§ 2. Beredskabet skal bl.a. kunne bekæmpe forurening med

stoffer, der forbliver flydende på vandoverfladen, og som

kun er ringe vandopløselige, ved at foretage indkredsning,

optagning og transport af forureningen. Der skal derudover

regelmæssigt afholdes øvelser i brugen af materiellet og i

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

beredskabsprocedurerne. Ministeriet for Samfundssikkerhed

og Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen) skal i god tid gøres

bekendt med tidspunktet for og indholdet af planlagte øvel-

ser og kan efter anmodning deltage i disse, jf. beredskabsbe-

kendtgørelsens §§ 14 og 15.

Operatørernes interne beredskabsplan skal godkendes af

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (tidligere

Miljøstyrelsen) i henhold til beredskabsbekendtgørelsens §

5, også såfremt der sker væsentlige ændringer heraf, jf. §

6. Hvis Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i

tilfælde af forurening af havet fra en olie- og gasplatform,

en rørledning eller en anden platform vurderer, at det er hen-

sigtsmæssigt, at det statslige beredskab bistår i bekæmpelsen

af forureningen, iværksættes det eksterne beredskab, jf. § 7 i

beredskabsbekendtgørelsen.

Det følger af havmiljølovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at ud-

ledning i havet af stoffer eller materialer med henblik på

videnskabelig forskning i forureningsbekæmpelse eller på

at bekæmpe forurening af havet kun må finde sted efter

tilladelse ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

(tidligere miljøministeren). Kompetencen til at meddele til-

ladelse efter § 54, har hidtil været delegeret til Miljøstyrel-

sen. Derudover kan tilladelse i de eksklusive økonomiske

zoner eller uden for dansk søterritorium gives af de kompe-

tente myndigheder i en stat, der har tiltrådt konventionen

om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (HELCOM)

eller konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe

(MARPOL).

Det følger af havmiljølovens § 54, stk. 2, at tilladelse til

udledning i havet af stoffer og materialer med henblik på at

bekæmpe forurening i havet kun kan gives i konkret forelig-

gende enkelttilfælde eller under særlige omstændigheder for

en nærmere angivet periode. Tilladelsen skal angive, hvilke

stoffer eller materialer der omfattes af tilladelsen, den sam-

lede mængde og vilkår om opbevaring, udtagning af perio-

diske kontrolprøver og indberetning. Konkret foreliggende

enkelttilfælde kan både være tilfælde, hvor operatøren af en

olie og gasplatform har iværksat forureningsbekæmpelse i

henhold til den interne beredskabsplan, og tilfælde, hvor det

statslige eksterne beredskab iværksættes for at forhindre en

større forureningshændelse.

Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens § 54,

at bestemmelsen indebærer, at lovens udtømningskriterier

ikke finder anvendelse på udledning af stoffer og materia-

ler med henblik på videnskabelig forskning af forurenings-

bekæmpelse eller på at bekæmpe forurening af havet. Det

fremgår også, at der navnlig tænkes på udledning eller

udspredning af kemiske bekæmpelsesmidler (dispergering),

som kan være forbundet med visse gener for havmiljøet, og

at en nøje vurdering, herunder navnlig af de biologiske kon-

sekvenser, er påkrævet, jf. Folketingstidende, 1992-1993,

tillæg A, spalte 7347. Dispergeringsmidler vil ikke reducere

mængden af den olie, der er udledt til havmiljøet, men i

stedet flytte olien og potentielle miljøpåvirkninger under

havoverfladen. Dispergeringsmidlet sprøjtes på olielaget i

enten koncentreret eller fortyndet tilstand. Ved brug af dis-

pergeringsmidler kan olien dog ikke længere fjernes fra hav-

miljøet, og olien vil i stedet blive i havet, hvor den kan gøre

skade på havmiljøet og kun langsomt reduceres gennem

biologiske nedbrydningsprocesser.

Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens § 54, at

den er en videreførelse af § 7 i havmiljøloven fra 1980,

og at Miljøstyrelsen hidtil har administreret bestemmelsen

restriktivt, jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993, jf. Folketingsti-

dende 1992-1993, Tillæg A, spalte 7347. Den restriktive

praksis er videreført af Miljøstyrelsen, og der vil derfor kun

gives tilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler under

særlige omstændigheder, eftersom der findes andre og mere

skånsomme metoder til at håndtere olie- og kemikalieforure-

ning. Særlige omstændigheder kan være i situationer, hvor

mængden af olie og forhold som hård vind og høje bølger

m.v. gør almindelige bekæmpelsesmetoder utilstrækkelige,

særligt af hensyn til beskyttelsen af f.eks. et fuglebeskyttel-

sesområde, Natura 2000-område eller lignende særligt hav-

område.

2.6.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs

overvejelser

De gældende regler om beredskabsplaner i havmiljøloven

har til formål at sikre, at operatørerne og staten kan håndtere

både mindre og større uheld og forureningshændelser med

olie og kemikalier i havet. Bekæmpelse af olieforurening

af havet ved brug af dispergeringsmidler kan kun ske med

konkret tilladelse fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og

Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen). Som reglerne i havmil-

jøloven er i dag, kan der kun gives tilladelse til anvendelse

af dispergeringsmidler ved forureningshændelser i konkret

foreliggende enkelttilfælde eller under særlige omstændig-

heder for en nærmere angivet periode. Ministeriet for Sam-

fundssikkerhed og Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen) vil

derfor i praksis først kunne give tilladelse til anvendelse

af dispergeringsmidler til bekæmpelse af olieforurening i

havet, når forureningshændelsen er opstået og ikke som en

forhåndstilladelse.

For at anvendelsen af dispergeringsmidler kan have en brug-

bar effekt, er det nødvendigt, at Ministeriet for Samfunds-

sikkerhed og Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen) kan træffe

afgørelse inden for en kort tidsperiode, som maksimalt ud-

gør to-tre timer. Dette kræver tilstedeværelse af sagsbehand-

lere i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med

tildelt kompetence og specialiseret viden om området på det

pågældende tidspunkt, hvor der ansøges om tilladelse, da en

meget hurtig sagsbehandling er afgørende for effektiviteten

af indsatsen.

Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs

vurdering, at bekæmpelse af forurening på havet kræver

en hurtig og effektiv indsat, og at håndteringen af forurenin-

gen skal ske så skånsomt for havmiljøet som muligt. En

hurtig og effektiv indsats er især vigtigt i tilfælde af stør-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

re forureningshændelser, hvor olieforurening af bl.a. kyster

eller naturbeskyttelsesområder er en væsentlig risiko. Det

er på den baggrund Ministeriet for Samfundssikkerhed og

Beredskabs vurdering, at den gældende ordning med krav

om tilladelse til at kunne anvende dispergeringsmidler i

henhold til havmiljølovens § 54, ikke i tilstrækkelig grad

tilgodeser behovet for at kunne agere hurtigt og effektivt i

de særlige tilfælde, hvor almindelige bekæmpelsesmetoder

er utilstrækkelige, eftersom tilladelse kun kan gives efter

forureningshændelsen er opstået, og som dermed potentielt

kan forsinke bekæmpelsen.

Det er på den baggrund Ministeriet for Samfundssikkerhed

og Beredskabs opfattelse, at der bør indføres en mulighed

for at kunne meddele en forhåndstilladelse til at anvende

dispergeringsmidler til brug for bekæmpelse af olieforure-

ning af havet under særlige omstændigheder, hvor alminde-

lige bekæmpelsesmidler ikke er tilstrækkelige. Dog på en

sådan måde, at der ikke lempes på betingelserne for at kun-

ne benytte dispergeringsmidler til bekæmpelse af olieforure-

ning.

Der er med den foreslåede ændring ikke tiltænkt en lempel-

se af betingelserne for at kunne benytte dispergeringsmidler

til bekæmpelse af olieforurening. Der er således alene tale

om en ændring i proceduren for at opnå tilladelse.

Med den foreslåede ordning vil en forhåndstilladelse til

anvendelse af dispergeringsmidler bl.a. kunne meddeles i

forbindelse med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-

redskabs godkendelse af de interne beredskabsplaner i hen-

hold til havmiljølovens § 34 a. Tilladelsen vil skulle angive,

for hvilken periode tilladelsen gælder, i hvilke tilfælde af

forureningshændelser den vil kunne anvendes, samt hvilke

stoffer og mængder der vil kunne tillades.

Med ændringen af havmiljølovens § 54, stk. 2, jf. den fore-

slåede bestemmelse i § 1, nr. 21, finder de gældende regler

for bestemmelsen også anvendelse, herunder krav til indbe-

retning af alle tilfælde, hvor dispergeringsmidler anvendes,

og Miljøstyrelsen og Ministeriet for Samfundssikkerhed og

Beredskab vil kunne føre tilsyn i henhold til havmiljølovens

§ 45, stk. 1, og beredskabsbekendtgørelsens § 20. Endvidere

vil overtrædelser af bestemmelsen kunne straffes i henhold

til havmiljølovens § 59, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkninger-

ne hertil.

2.7. Administrative bestemmelser og klageregler

2.7.1. Klageregler

2.7.1.1. Gældende ret

Havmiljølovens kapitel 15 fastsætter regler om administrati-

ve bestemmelser og klage.

Det fremgår af havmiljølovens § 49, stk. 1, at afgørelser

efter loven skal meddeles skriftligt til adressaten. Derudover

skal afgørelser efter loven og efter regler fastsat i medfør

af loven, meddeles til klageberettigede personer, organisati-

oner og myndigheder, og de myndigheder, der i øvrigt har

været inddraget i sagens behandling, jf. havmiljølovens §

52. Afgørelser skal dog alene meddeles de foreninger og

organisationer, der er nævnt i havmiljølovens § 52, stk. 2, nr.

3 og 4, når de har anmodet ministeren om underretning, jf. §

49, stk. 4 og 5.

Afgørelser, der kan påklages, skal indeholde oplysninger om

datoen for klagefristens udløb, at afgørelsen kan påklages

skriftligt, til hvem afgørelsen kan påklages, og at en klage

skal være modtaget inden klagefristens udløb, jf. havmiljø-

lovens § 50.

Det fremgår af havmiljølovens § 51, stk. 1, hvilke afgørelser

der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er

bl.a. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26 og

afgørelser efter kapitel 14 a om miljøskade. Det kan derudo-

ver være afgørelser om udledninger og anden bortskaffelse

af stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasan-

læg, som er fastsat i medfør af havmiljølovens § 30, stk. 1.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at havmiljølovens § 54, stk. 2, ændres såle-

des, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

kan meddele forhåndstilladelse til anvendelse af bl.a. disper-

geringsmidler til brug for flere mulige forureningshændel-

ser. Den foreslåede ændring ændrer ikke på, at der fortsat

kan meddeles tilladelse til at udlede stoffer og materialer

til havet med henblik på videnskabelig forskning i forure-

ningsbekæmpelse eller til brug for at bekæmpe forurening af

havet i konkret foreliggende enkelttilfælde, efter forurenin-

gen er opstået. Der ændres endvidere ikke på, at tilladelsen

skal angive, hvilke stoffer eller materialer, der omfattes af

tilladelsen, den samlede mængde og vilkår om opbevaring,

udtagning af periodiske kontrolprøver og indberetning.

Med den foreslåede ordning vil en forhåndstilladelse til brug

af dispergeringsmidler kun kunne finde anvendelse under

særlige omstændigheder, og det vil klart skulle fremgå af

en forhåndstilladelse, hvilke tilfælde af forureningshændel-

ser tilladelsen vil kunne anvendes til. Særlige omstændig-

heder vil f.eks. kunne være, hvis mængden af olie eller

særlige forhold som hård vind og høje bølger gør almindeli-

ge bekæmpelsesmetoder utilstrækkelige, særligt af hensyn

til beskyttelsen af f.eks. et fuglebeskyttelsesområde, Natura

2000-område eller lignende særligt havområde. Tilfælde,

hvor en forhåndstilladelse vil kunne finde anvendelse, vil

bl.a. kunne være en ukontrolleret udblæsning af olie fra en

olieproducerende brønd, som vurderes at ville fortsætte i en

længere periode, og hvor udblæsningens omfang, varighed

og mængden af olie vurderes til at udgøre alvorlig risiko for

påvirkningen af havet, havfugle, marinearter og kyster, og

hvor alternativer til brug af dispergeringsmidler vil medføre

større konsekvenser for miljøet end brugen af dispergerings-

midler.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Afgørelser efter havmiljølovens § 26, § 34 a, stk. 3 og

kapitel 14 a og afgørelser efter regler fastsat i medfør af

lovens § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk.

3, kan påklages af enhver, der må antages at have en indivi-

duel væsentlig interesse i sagens udfald, jf. havmiljølovens

§ 52, stk. 1, nr. 1. Derudover er en række offentlige myndig-

heder, såsom Kommunalbestyrelsen og Sundhedsstyrelsen

oplistet som klageberettigede. Det samme er Forbrugerrådet,

Danmarks Fiskeriforening, Foreningen af Danske Ral- og

Sandsugere, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rede-

riforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske Hav-

ne, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Olie

Gas Danmark, jf. havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12.

Bestemmelsen i havmiljølovens § 52, stk. 1, blev indsat

ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse mil-

jølove, som implementerede Århuskonventionen, og blev

nyaffattet ved lov nr. 1401 af 27. december 2008 om æn-

dring af havmiljøloven, hvorved kredsen af klageberettigede

blev udvidet til også at omfatte Danske Havne og Forenin-

gen af Lystbådehavne i Danmark (FLID). Oplistningen af

klageberettigede i en lovbestemmelse var i vidt omfang en

videreførelse af, hvad der allerede fulgte af gældende ret. I

1993 blev der vedtaget en ny lov nr. 205 af 18. juni 1993

om beskyttelse af havmiljøet, hvor § 52, stk. 1, indeholder

en oplistning af 12 klageberettigede, som omfatter bl.a. of-

fentlige institutioner som kommunalbestyrelsen og embeds-

lægeinstitutionen, til organisationer og foreninger som Dan-

marks Naturfredningsforening, Greenpeace, Forbrugerrådet,

Danmarks Havfiskeriforening og Danmarks Sportsfiskeri-

forening. Det fremgår af bemærkningerne til lov om beskyt-

telse af havmiljøet, at en række administrative bestemmel-

ser (især lovforslagets kapitel 15) er omformuleret, så de

i udformningen er enslydende eller parallelle med de tilsva-

rende bestemmelser i eksempelvis miljøbeskyttelsesloven,

jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7308. Det

fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til § 52, jf.

Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7346, at kredsen

af klageberettigede er udvidet med Dansk Ornitologisk For-

ening og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, som

har ønsket at blive tillagt klageret i forhold til afgørelser

vedrørende klapning.

Oplistningen i havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12 af kla-

geberettigede myndigheder, foreninger og organisationer er

således fastsat med inspiration fra den dagældende miljøbe-

skyttelseslov og har ændret form mange gange siden den

oprindelige havmiljølov fra 1980, dog altid med en oplist-

ning af klageberettigede myndigheder, foreninger og organi-

sationer. Som bestemmelsen er udformet i dag, har alle de

oplistede i havmiljølovens § 52, stk. 1, klageret til samtlige

af de oplistede afgørelser efter loven.

Ifølge havmiljølovens § 52, stk. 2, kan de i § 52, stk.1,

nævnte afgørelser endvidere påklages af lokale og lands-

dækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse

af natur og miljø som hovedformål, eller som varetager væ-

sentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne

interesser.

En klage skal indgives til den myndighed, som har truffet af-

gørelsen. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig

for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde

afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3

uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø-

og Fødevareklagenævnet, jf. havmiljølovens § 51, stk. 3.

Afgørelser om påbud og forbud efter havmiljøloven kan

alene påklages af afgørelsens adressat, jf. havmiljølovens §

52, stk. 5. Det er f.eks. påbud om indgreb overfor skibe i

situationer, hvor der er fare for udtømning eller udledning,

og påbuddet er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe

forurening af havet, jf. § 42 a. Det fremgår af bemærknin-

gerne til § 52 i forslaget til lov nr. 205 af 24. februar 1993,

jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7347, at kla-

geadgangen for afgørelser efter den gældende § 43 (nu §

42 a) er begrænset til adressaten for afgørelsen, idet det

skønnes, at det alene er adressaten, der vil have en interesse

i at påklage en afgørelse om forbud eller påbud.

Afgørelser om, at ejeren af et vindmølleanlæg skal gennem-

føre egenkontrol af støj fra vindmølleanlægget for egen reg-

ning, jf. havmiljølovens § 33, stk. 4, kan endvidere alene

påklages af afgørelsens adressat og enhver, der må antages

at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, jf.

havmiljølovens § 52, stk. 6. Det fremgår af bemærkningerne

til bestemmelsen, at de klageberettigede foreslås at være

afgørelsens adressat samt enhver, der må antages at have en

individuel væsentlig interesse i sagens udfald, jf. folketings-

tidende 2014-15, tillæg A, side 75.

En klage over en afgørelse om klapning til Miljø- og

Fødevareklagenævnet har opsættende virkning, medmindre

Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. hav-

miljølovens § 53, stk. 2. Øvrige afgørelser efter loven og

efter regler fastsat i medfør af loven har ikke opsættende

virkning, herunder afgørelser om dispensation for reglerne

om udtømning af ballastvand efter § 19 b, afgørelser om

udledninger fra offshore olie- og gasanlæg i medfør af § 30,

stk. 1, og påbud om beredskab til bekæmpelse af olie og

kemikalieforurening fra offshore olie og gasanlæg, jf. § 53 a

og b.

2.7.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Med lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende indsættelse af § 33

b foreslås det bl.a., at miljøministeren kan fastsætte regler

om marin geoengineering. Med bestemmelsen forudsættes

det, at der udstedes regler hvorefter forskningsprojekter med

anbringelse af stoffer og materialer i havet med henblik på

stimulere havets primærproduktivitet kræver tilladelse fra

Miljøstyrelsen.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, vedrørende indsættelse af §

27, stk. 2, foreslås det endvidere, at Miljøstyrelse kan udste-

de et påbud om udjævning af toppe af havbundsmateriale

på et område, hvor der er givet tilladelse til klapning, når

vilkår fastsat i medfør af havmiljølovens § 27, stk. 1, om

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

mindstedybden og fordeling af materiale på området ikke er

overholdt.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at afgø-

relser og påbud efter de foreslåede regler i lovforslagets §

1, nr. 5 og 9, også bør kunne påklages til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, ligesom de øvrige regler efter havmiljøloven

om bl.a. påbud og dispensation, og regler fastsat i medfør af

loven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Enhver, der må antages at have en individuel væsentlig

interesse i sagens udfald, er klageberettiget i henhold til

de afgørelser, som er oplistet i havmiljølovens § 52, stk.

1. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de

foreslåede regler om marin geoengineering også bør kunne

påklages af enhver med en individuel væsentlig interesse i

sagen. Derudover er det Miljø- og Ligestillingsministeriets

vurdering, at de foreslåede regler om marin geoengineering

og de foreslåede regler om udledning og anden bortskaffelse

af stoffer og materialer til havet fra offshore CO

-lagrings-

platforme også bør kunne påklages af lokale og landsdæk-

kende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af

natur og miljø som hovedformål, eller som varetager væ-

sentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne

interesser, og når foreningen eller organisationen har ønsket

underretning om afgørelserne.

Havmiljøloven indeholder en oplistning af myndigheder,

organisationer og foreninger, som er klageberettiget efter

lovens gældende § 52, stk. 1, nr. 2-12. Den form for oplist-

ning af myndigheder, organisationer og foreninger, som er

klageberettiget i en lovbestemmelse blev indført for over 30

år siden. Som bestemmelsen er udformet i dag, har alle de

oplistede i havmiljølovens § 52, stk. 1, klageret til samtlige

af de oplistede afgørelser efter loven, selvom afgørelserne

ikke nødvendigvis er inden for organisationens eller forenin-

gens formålsområde.

En oplistning i loven af klageberettigede myndigheder, for-

eninger og organisationer er ikke en tilgang, som anvendes

mere i nyere eller andre sammenlignelige love, f.eks. lov

nr. 1461 af 29. november 2023 om anvendelse af Danmarks

undergrund. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vur-

dering, at en oplistning i loven medfører, at listen er svær

at opdatere, hvis myndigheder, foreninger m.v. skifter navn,

lægges sammen med andre foreninger, eller ændrer deres

formål.

For at sikre, at der gives klageberettigelse til de aktuelle og

relevante myndigheder, foreninger og organisationer, vurde-

res det at være hensigtsmæssigt, at miljøministeren bemyn-

diges til at udstede regler, som fastsætter oplistningen af

klageberettigede myndigheder, organisationer og foreninger,

således at der skabes en mere fleksibel ordning, som ikke

kræver en lovændring, hvis oplistningen kræver opdatering.

Det er derudover Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at den nuværende liste over myndigheder, organisati-

oner og foreninger i havmiljølovens gældende § 52, stk.

1, som er klageberettiget, ikke er opdateret. Foreningen af

Danske Ral- og Sandsugere har f.eks. ændret navn til Dan-

ske Råstoffer. Det er på den baggrund Miljø- og Ligestil-

lingsministeriets vurdering, at listen bør revideres. Miljø- og

Ligestillingsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,

at ikke alle myndigheder, organisationer og foreninger, som

står angivet i havmiljølovens § 52, stk. 1, forventes at have

en interesse i at udnytte deres adgang til kunne påklage af-

gørelser efter bestemmelsen. Det er Miljø- og Ligestillings-

ministeriet opfattelse, at der bør være en vis sammenhæng

mellem de klageberettigede myndigheders, organisationers

og foreningers hovedformål eller varetagelse af interesser og

de sagsområder, som kan påklages.

2.7.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre havmiljølovens § 49, stk. 1, 2. pkt.,

således, at afgørelser meddelt i medfør af regler udstedt

efter den foreslåede § 33 b om marin geoengineering vil

skulle meddeles til klageberettigede personer, organisationer

og myndigheder, og de myndigheder, der i øvrigt har været

inddraget i sagens behandling, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås endvidere at ændre havmiljølovens § 49, stk.

3, 1. pkt., og stk. 4, således at lokale og landsdækkende

foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og

miljø som hovedformål, vil kunne meddele miljøministeren,

at de ønsker underretning om afgørelser efter de foreslåede

regler om marin geoengineering, jf. lovforslagets § 1, nr.

15. Ændringen medfører også, at landsdækkende foreninger

og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål

at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne

berører sådanne interesser, vil kunne meddele miljøministe-

ren, at de ønsker underretning om afgørelser, i medfør af

havmiljølovens § 49, stk. 5.

Med den foreslåede ændring af havmiljølovens § 50, nr. 2,

vil eventuelle klager over afgørelser om marin geoenginee-

ring efter regler udstedt i medfør af den foreslåede indsættel-

se af § 33 b, i havmiljøloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,

skulle indgives til miljøministeren. Klagen vil i medfør af

den foreslåede ændring i havmiljølovens § 51, stk. 1, nr.

3, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, blive oversendt af miljømini-

steren til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som dermed får

tillagt kompetencen til at afgøre sager efter den foreslåede

§ 33 b om marin geoengineering. De klageberettigede vil,

for afgørelser efter regler i medfør af den foreslåede § 33

b om marin geoengineering, være enhver med individuel og

væsentlig interesse i sagens udfald samt alle lokale og lands-

dækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse

af natur og miljø samt rekreative interesser som hovedfor-

mål.

Der foreslås en ændring af havmiljølovens § 51, stk. 1,

hvormed påbud om udjævning af toppe af havbundsmateri-

ale på et område, hvor der er overtrådt vilkår i klaptilladel-

sen om mindstedybde og fordeling af klapmaterialet, efter

lovforslagets § 1, nr. 4, om indsættelsen af § 27, stk. 2,

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.

lovforslagets § 1, nr. 16.

Med ændringen af havmiljølovens § 52, kan miljøministeren

fastsætte nærmere regler om klageberettigelse for myndig-

heder, foreninger og organisationer, som ikke har beskyttel-

se af natur og miljø eller rekreative interesser som hovedfor-

mål. Det vil f.eks. være de erhvervsorganisationer, som i dag

er oplistet i havmiljølovens gældende § 52, stk. 1. Formålet

med ændringen er at sikre bedre mulighed for opdatering af

listen over klageberettigede, hvorfor det er forventningen, at

der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat regler om hvilke

myndigheder, foreninger og organisationer, der er klagebe-

rettigede for afgørelser efter loven, og regler fastsat i medfør

af loven.

Bemyndigelsen i medfør af lovforslagets § 1, nr. 20, om, at

miljøministeren kan fastsætte regler om klageberettigelse for

afgørelser efter loven, forudsættes udmøntet således, at de

foreninger og organisationer, som i dag er klageberettiget,

fortsat vil være det. Der vil i den forbindelse også blive set

på, om det fortsat er relevant, at de oplistede myndigheder

samt kommunalbestyrelser og Sundhedsstyrelsen vil være

klageberettigede henset til, at de interesser, som kommunal-

bestyrelsen og Sundhedsstyrelsen varetager, muligvis ikke

længere er relevante for afgørelser efter havmiljøloven. Det

er endvidere forventningen, at der i bekendtgørelsen ikke

vil være en generel klageadgang for alle afgørelser efter

loven, men at foreninger og organisationer alene vil have

klageberettigelse i forhold til de afgørelser, som vedrører

foreningernes og organisationernes formåls- og interesseom-

råde.

Den foreslåede ændring af havmiljølovens § 52, stk. 5, inde-

bærer, at et påbud efter den foreslåede havmiljølovs § 27,

stk. 2, om udjævning af toppe af havbundsmateriale på et

område, hvor der er overtrådt vilkår i klaptilladelsen om

mindstedybde og fordeling af klapmaterialet, kan påklages

afgørelses adressat, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Der vil derudover være tale om en ændring af havmiljølo-

vens § 52, stk. 6, som følge af den foreslåede ændring af

havmiljølovens § 52, stk. 1, i medfør af lovforslagets § 1, nr.

17.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14-20, og bemærknin-

gerne hertil.

2.7.2. Digital kommunikation

2.7.2.1. Gældende ret

Miljøministeren kan efter havmiljølovens § 55 a fastsætte

regler om i hvilken form oplysninger, som kan kræves i

medfør af loven og de forskrifter, der udstedes i henhold til

loven, skal indsendes.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at be-

stemmelsen udgør en generel hjemmel for miljøministeren

til at foreskrive i hvilken form oplysninger, der kan kræves

i medfør af loven, og de forskrifter, der udstedes i henhold

til loven, skal indsendes. Det fremgår desuden, at bemyndi-

gelsen skal kunne anvendes til at fastsætte regler i andre for-

hold, hvor der ifølge loven skal indsendes oplysninger, for

eksempel i forbindelse med udledninger indenfor offshore

industrien og dumpning af optaget havbundsmateriale (klap-

ning), jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling) Tillæg A,

spalte 1741. Hjemlen bemyndiger ministeren til at fastsætte

regler om, hvordan ansøgninger skal indgives til Miljøsty-

relsen, f.eks. i forbindelse med ansøgning om tilladelse til

klapning efter havmiljølovens § 26.

I forhold til digital kommunikation, indeholder havmiljølo-

ven på en række specifikke områder krav om anvendelse

af digitale selvbetjeningsløsninger, samt regler om at offent-

ligheden kan inddrages digitalt, eller visse oplysninger kan

offentliggøres digitalt. Det fremgår af havmiljølovens § 28,

at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladel-

sesordningen for dumpning af havbundsmateriale, herunder

om ansøgningens indhold, om miljøkonsekvensvurdering,

herunder om inddragelse af offentligheden, om prøveudtag-

ning og analyser af havbundsmateriale og om vurdering

og behandling af sager efter § 26. Inddragelse af offentlig-

heden ved miljøkonsekvensvurdering kan ske udelukkende

digitalt. Af havmiljølovens § 51, stk. 3 fremgår, at klage

til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til

den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse

af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgen-

de kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af

digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den

er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis

den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt

ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende

klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved

videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse,

de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en

udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærknin-

ger til sagen og de anførte klagepunkter.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at

vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at

anvende digital kommunikation ved henvendelser til den

offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, her-

under fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anven-

delsen af digital kommunikation. Med »digital kommunika-

tion« sigtes navnlig til digitale meddelelser, som kan gøres

læselige for modtageren ved gengivelse på en skærm, pa-

pirudskrift m.v., herunder henvendelser til offentlige myn-

digheder i form af elektronisk post. Herudover kan der ef-

ter omstændighederne være tale om andre digitale medier,

f.eks. video- eller lydoptagelser. Bestemmelsen finder an-

vendelse på digital kommunikation til »den offentlige for-

valtning«. Dette udtryk skal forstås i overensstemmelse med

de tilsvarende udtryk i forvaltningslovens § 1, stk. 1, og

offentlighedslovens § 1, stk. 1. Omfattet er således alle for-

valtningsmyndigheder, herunder såvel statslige som kommu-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

nale myndigheder. Udenfor falder organer, der ikke kan hen-

regnes den offentlige forvaltning som f.eks. domstolene. Be-

myndigelsen indebærer mulighed for at fastsætte regler, der

giver borgerne ret til også at benytte digital kommunikation

ved henvendelser til den offentlige forvaltning på områder,

hvor dette ikke er muligt efter den gældende lovgivning

m.v. Derimod indeholder bemyndigelsen ikke hjemmel til

at fastsætte bestemmelser, som ville udelukke borgerne fra

at anvende digital kommunikation, i det omfang dette efter

gældende ret er berettiget, jf. Folketingstidende 2001-02 (2.

samling) Tillæg A, spalte 2067.

Havmiljøloven indeholder ikke nogen generel hjemmel, som

bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler, der ude-

lukker andre kommunikationsformer end digital kommuni-

kation eller kræver, at oplysninger indsendes via digitale

løsninger.

2.7.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Havmiljølovens § 55 a giver alene mulighed for at fastsætte

regler om, hvordan ansøgningens form skal være, og altså

ikke at oplysninger, ansøgninger, skriftlig kommunikation

m.v. skal foregå digitalt. De øvrige bestemmelser i loven om

pligten til at anvende digitale løsninger gælder for specifik-

ke områder som f.eks. til brug for indsendelse af en klage til

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forvaltningslovens § 32 a åbner endvidere alene op for, at

der kan fastsættes regler, der giver en ret til at kommunikere

digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fast-

sætte en pligt til at kommunikere digitalt.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der

bør være en generel adgang til at kunne fastsætte regler

om digital kommunikation, herunder at oplysninger, som

er nødvendige for behandlingen af sager efter loven eller

efter regler udstedt i medfør af loven, skal indsendes digi-

talt. Såfremt der ikke er krav om indsendelse af oplysninger

til myndigheder digitalt, vil Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet

m.v. være forpligtet til at modtage fysiske ansøgninger, op-

lysninger m.v. Eftersom al sagsbehandling i dag foregår

digitalt, er modtagelsen af fysiske papirer m.v. ikke en tids-

svarende løsning.

En generel hjemmel i havmiljøloven til at fastsætte regler

om digital kommunikation vil i øvrigt understøtte imple-

menteringen af den fælles offentlige digitaliseringsstrategis

målsætning om, at skriftlig kommunikation mellem virk-

somheder, borgere og myndigheder skal foregå digitalt. Den

politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning fra 2018

betyder bl.a., at ny lovgivning skal tilvejebringe rammebe-

tingelserne for, at myndigheder kan opnå en hel eller delvis

digital administration samt brug af ny teknologi, som kan

understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløs-

ning. En række andre love indeholder allerede i dag bemyn-

digelse til at stille krav om digital kommunikation mellem

virksomheder, borgere og myndigheder, herunder om anven-

delse af digitale systemer og formater m.v., herunder natur-

beskyttelseslovens § 70 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af

4. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790 af 28.

december 2023 og § 10 i lov nr. 322 af 2. april 2024.

2.7.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med dette lovforslag at etablere hjemmel til at

fastsætte regler om, at al kommunikation mellem på den

ene side borgere og virksomheder og på den anden side

myndigheder om forhold omfattet af havmiljøloven og af

regler fastsat i medfør af loven skal foregå digitalt.

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes

på området, på hvilken måde kommunikationen mellem

myndigheden og de pågældende virksomheder eller person-

er fremover skal foregå.

Lovforslagets § 1, nr. 23, indeholder forslag til en bestem-

melse i havmiljølovens § 55 a, stk. 1, som giver miljømini-

steren bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at

anvende digital kommunikation i forbindelse med skriftlig

kommunikation om forhold, som er omfattet af havmiljølo-

ven. Det kan f.eks. dreje sig om indsendelse af ansøgning

om tilladelse til klapning eller udledning af stoffer og mate-

rialer fra offshore CO

-lagringsplatforme, rapporteringer i

medfør af tilladelser eller godkendelser udstedt i medfør af

loven, indsendelse af oplysninger eller indsendelse af oplys-

ninger til brug for ministerens tilsyn. Bemyndigelsen gælder

også for oplysninger, som skal indgives i medfør af regler

udstedt efter loven.

Med forslaget til § 55 a, stk. 2, foreslås det, at miljømini-

steren bemyndiges til at fastsætte regler om digital kommu-

nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater og den til enhver tid gældende, na-

tionale eID-løsning eller lignende, som tilgodeser de samme

sikkerhedsmæssige hensyn som et eID. Det kan f.eks. være

et krav om, at man skal anvende en særlig selvbetjenings-

løsning eller bestemte ansøgningsskabeloner. Den foreslåe-

de bemyndigelse i § 55 a, stk. 2, indebærer endvidere, at

der vil kunne fastsættes regler om, at oplysningerne i en

henvendelse ikke kan anses for behørigt modtaget, hvis de

ikke indgives på den digitale måde, som er fastsat i de

bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget. Hvis

oplysninger m.v. alligevel sendes eksempelvis pr. brev, føl-

ger det af den almindelige vejledningspligt, at myndigheden

skal vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til

at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra myndighederne skal fo-

regå digitalt, eksempelvis kan der stilles krav om, at den

pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende

kan kontaktes på, i forbindelse med behandlingen af en kon-

kret sag m.v. Ved kommunikation via e-mail kan der stilles

krav om sikker identifikation således, at mailen afsendes

med eID for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende

giver sig ud for at være. Er der tale om udveksling af fortro-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

lige eller følsomme personoplysninger, bør dette enten ske

ved krypterede mails (dette forudsætter typisk et certifikat til

den pågældende myndigheds e-postadresse) eller den offent-

lige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsæt-

tes regler om, at visse oplysninger sendes til myndighederne

ved krypterede mails eller via den offentlige digitale post-

løsning. Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af

eID eller lignende i forbindelse med andre former for digital

kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløs-

ninger, så myndighederne har sikkerhed for, at afsenderen er

den, han eller hun giver sig ud for at være.

Der kan efter forslaget på bekendtgørelsesniveau stilles krav

om, at virksomheden eller fysiske personer skal anvende

bestemte it-systemer og særlige digitale formater for at sik-

re, at styrelsen kan håndtere de modtagne indberetninger,

jf. den foreslåede § 55 a, stk. 2. I den foreslåede § 55 a,

stk. 3, er det fastsat, at en digital meddelelse anses for at

være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af

meddelelsen, når den er tilgængelig for denne.

En hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foreta-

ges digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via

mail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden

digital vis, er omfattet af bestemmelsen. Dette svarer til,

at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det

pågældende brev er lagt i adressatens fysiske brevkasse. Det

er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet til

adressatens kundskab. Det er således uden betydning, om

eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af

meddelelsen. Adressaten bærer således risikoen ved ikke at

gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Forslaget

har betydning for alle meddelelser, herunder også for om

f.eks. en indberetning eller lignende kan anses for rettidig

fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende

for, om en indberetning eller lignende til en myndighed

anses for rettidig.

Forslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper

for beregning af frister i forbindelse med klager.

En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgænge-

lig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden

kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil

normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord-

ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn-

gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den

dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til

en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer

med myndighedens it-system eller andre lignende proble-

mer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på

det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan

fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunk-

tet. Det vil således ikke kunne komme virksomheden eller

borgeren til skade, at indberetning modtages efter fristens

udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgæn-

gelig for modtageren, når adressaten vil kunne fremkalde

meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilslut-

tet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og

dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten

for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at

tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelel-

se, som myndigheden har sendt til den pågældende via

den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den

fornødne eID-løsning til at modtage meddelelser i den of-

fentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital

Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installe-

ret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at

modtage meddelelser. Det er endvidere uden betydning, om

adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke

fungerer, at vedkommende har mistet koden til sit eID eller

oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at

overvinde. Myndigheden kan dog i sådanne situationer give

adressaten mulighed for inden for en rimelig frist at fjerne

hindringen.

De generelle regler om krav om identifikation i dokumenter

fra myndigheder til borgere, herunder fravigelse af kravet

om personlig underskrift, er reguleret i § 32 b i forvaltnings-

loven.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets bestemmelser om

obligatorisk digital kommunikation alene vedrører kommu-

nikation om forhold, som er reguleret af havmiljøloven, i

forskrifter udstedt i medfør heraf eller i EU-retsakter om

forhold omfattet af loven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23 og bemærkningerne

hertil.

2.7.3. Gebyr for typegodkendelse af ballastvand

2.7.3.1. Gældende ret

Havmiljølovens kapitel 5 a indeholder regler om ballastvand

og sedimenter. Ved ballastvand forstås vand, der tages om-

bord på et skib for at regulere skibets styrlast, slagside,

dybgang, stabilitet eller spændinger, jf. havmiljølovens §

19 a, stk. 1. Ved sedimenter forstås bundfald fra et skibs

ballastvand, jf. havmiljølovens § 19 a, stk. 2. Miljøministe-

ren typegodkender efter § 19 c, stk. 1, i kapitel 5 a, anlæg

til behandling af ballastvand, for så vidt angår anlæggets

evne til at overholde behandlingskrav fastsat i medfør af §

19 b, stk. 2, og indhenter fra erhvervsministeren den del

af typegodkendelsen, der vedrører søfartsforhold, herunder

sikkerhed i medfør af lov om sikkerhed til søs.

Miljøministeren kan efter § 19 c, stk. 2, 1. pkt., fastsætte

regler om typegodkendelse af anlæg til behandling af bal-

lastvand, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om

typegodkendelse skal indeholde, og om inddragelse af FN’s

søfartsorganisation. Miljøministeren kan herunder efter be-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

stemmelsens 2. pkt. fastsætte regler om, at den, der ansøger

om typegodkendelse af anlæg til behandling af ballastvand,

for egen regning gennemfører og indsender resultater af

undersøgelser, der dokumenterer, at anlægget lever op til de

fastsatte behandlingsstandarder.

Det er i bestemmelsens 3. pkt. fastsat, at ansøgeren betaler

det beløb på 50.000 USD, som FN’s søfartsorganisation op-

kræver, når organisationen skal inddrages i behandlingen af

en ansøgning om typegodkendelse. Det fremgår af bestem-

melsens bemærkninger, at ansøgeren af en typegodkendelse

betaler alle omkostningerne i forbindelse med ansøgningen,

herunder også eventuelle udgifter til FN’s søfartsorganisati-

on, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 164, side 28.

2.7.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at stør-

relsen af beløbet i havmiljølovens § 19 c, stk. 2, 3. pkt.,

på 50.000 USD med tiden vil kunne ændre sig, hvorfor

bestemmelsen bør ændres således, at der i stedet for et kon-

kret beløb henvises til det til enhver tid gældende beløb

opkrævet af FN’s søfartsorganisation.

Beløbet i havmiljølovens § 19 c, stk. 2, 3. pkt., på 50.000

USD er fastsat ud fra en betragtning om, at den, der ansøger

om typegodkendelse, betaler alle omkostningerne i forbin-

delse med ansøgningen, herunder også eventuelle udgifter

til FN’s søfartsorganisation, og at FN’s søfartsorganisation

opkræver et gebyr på 50.000 USD for deres miljø- og sik-

kerhedsgodkendelse af et anlæg, der anvender aktive stoffer.

Størrelsen af beløbet, FN’s søfartsorganisation opkræver i

forbindelse med vurdering af et ballastvandbehandlingsan-

læg, udgør desuden ikke i alle tilfælde kun et administrati-

onsgebyr på 50.000 USD. Beløbet i havmiljølovens § 19

c, stk. 2, 3. pkt., på 50.000 USD svarer således kun til

det administrationsgebyr, som FN’s søfartsorganisation som

udgangspunkt opkræver for en vurdering af et ballastvand-

behandlingsanlæg ved GESAMP (”Joint Group of Experts

on the Scientific Aspects of Marine Environmental Protecti-

on”, som er et ekspertudvalg nedsat i FN’s søfartsorganisa-

tion). Hvis der til den førstkommende GESAMP-samling

kun er ét anlæg at præsentere, får producenten mulighed

for at vælge mellem at vente med at få anlægget præsente-

ret til næste møde, eller at få anlægget præsenteret på det

førstkommende møde. Hvis producenten vælger, at anlæg-

get skal præsenteres for GESAMP ved den førstkommende

samling, vil producenten blive pålagt et tillægsgebyr på

50.000 USD, og der skal derfor samlet set betales 100.000

USD til FN’s søfartsorganisation. Miljøstyrelsen opkræver

og opbevarer på nuværende tidspunkt administrationsgeby-

ret på 50.000 USD ved ansøgning til FN’s søfartsorganisa-

tion gennem GESAMP men ikke tillægsgebyret. Miljøsty-

relsen videresender hele beløbet på 50.000 USD til FN’s

søfartsorganisation.

I det tilfælde at FN’s søfartsorganisation skulle ændre det

administrative gebyr, f.eks. ved at hæve det, har Miljøsty-

relsen, som det er nu, ikke mulighed for at korrigere for

dette over for producenten. Den foreslåede ændring fra det

specifikke beløb vil give Miljøstyrelsen fleksibilitet til at

tilpasse sig en eventuel stigning af gebyret hos FN’s søfart-

sorganisation.

Der bliver desuden lagt sagsbehandlingstimer i at opkræve

og opbevare beløbet. Endvidere er der en økonomisk risiko i

forbindelse med håndtering af valuta, som Miljøstyrelsen vil

forvente mindskes, såfremt opkrævningsdelen ændres.

Det foreslås, at ændre havmiljølovens § 19 c, stk. 2, 3. pkt.,

således at der ikke indgår et fast beløb, men at det alene

fremgår, at der skal indbetales det beløb, som er påkrævet.

Den foreslåede ændring af beløbets størrelse medfører, at

Miljøstyrelsen vil kunne tilpasse en eventuel fremtidig juste-

ring af gebyret, der opkræves af FN’s søfartsorganisation.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærkningerne

hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at bidrage positivt til opfyldelsen af

FN´s verdensmål nr. 14 om livet i havet, herunder særligt

delmål nr. 14.1 og 14.3. Lovforslaget vurderes endvidere at

bidrage til FN’s verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel,

herunder særligt pkt. 3.9. Der henvises til pkt. 8 om miljø-

og naturmæssige konsekvenser for beskrivelsen af lovforsla-

gets positive indvirkning på havmiljøet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for det of-

fentlige. De forventede merudgifter som følge af lovforsla-

get forventes at kunne afholdes inden for egen ramme.

Lovforslagets bestemmelser om udledninger af røggasrens-

ningsvand indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, der i

første omgang skal udmøntes ved fastsættelse af forbud mod

udledning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på

skibe i søterritoriet. Denne del af lovforslaget vil derfor ikke

i sig selv have nogen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for det offentlige. Der vil dog kunne være mindre

administrative og økonomiske konsekvenser for staten ved

udførelsen af tilsynsforpligtelsen i forbindelse med udmønt-

ningen af lovforslaget.

Lovforslagets bestemmelser om klapning indeholder endvi-

dere en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om

forbud mod klapning under 6 meter og forbud mod klapning

i nærmere afgrænsede områder. Det forudsættes med lovfor-

slaget, at der i bekendtgørelsesform fastsættes et generelt

forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter, når en

model for klapning i Limfjorden er besluttet i henhold til

havplansaftalen. Der forventes i den forbindelse, at være

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

varige administrative økonomiske konsekvenser for staten

på 0,4 mio. kr. årligt og på 0,6 mio. kr. som en engangsud-

gift for Miljøstyrelsen i forbindelse med slutopmåling af

klappladser, der ikke længere kan benyttes til klapning.

Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler om for-

bud mod klapning i nærmere afgrænsede områder udmøntes

først, såfremt der efter analysen for at reducere arealet af

råstofzoner som forventeligt bliver forelagt aftalekredsens

aftalepartier i 2025, er et politisk ønske om at indføre forbud

mod klapning i nærmere afgrænsede områder. Hjemlen kan

også anvendes til udmøntning af eller i forbindelse med

etablering af konkrete marine genopretningstiltag. De øko-

nomiske konsekvenser for det offentlige i den forbindelse,

vil blive vurderet i forbindelse med udmøntningen.

Den foreslåede ordning i lovforslaget om anden bortskaffel-

se og udledning i havet af stoffer og materialer fra offshore

-lagringsplatforme, forudsættes ligeledes udmøntet i

en bekendtgørelse, hvormed der etableres en tilladelsesord-

ning. Det forventes at medføre merudgifter for det offentlige

på 0,9 mio.kr. årligt fra 2025 og fremefter til administration

af tilladelsesordningen og tilsyn.

Bemyndigelse til at fastsætte regler om marin geoenginee-

ring har ikke i sig selv statsfinansielle omkostninger. Det

forudsættes dog med tilladelsesordningen for forskningspro-

jekter om anbringelse af stoffer og materialer i havet med

henblik på at stimulere primærvæksten i havet (ocean fertili-

zation) i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 9,

at der vil være statsfinansielle omkostninger for 0,5 mio. kr.

årligt fra 2025 og fremefter.

Ændringen af havmiljølovens § 34 b, således at den eksterne

beredskabsplan, som udarbejdes af Miljøstyrelsen, også skal

omfatte havvindmøller og øvrige offshore platforme, såsom

-lagringsplatforme og PtX-platforme, vurderes at have

varige statsfinansielle omkostninger for 0,45 mio. kr. årligt

fra 2025 og fremefter. Ændringen af havmiljølovens § 45 d,

stk. 2, om tilsynsmyndighedernes mulighed for at forbyde

fortsat drift af en offshore platform, indtil et ulovligt forhold

er bragt til ophør, og § 47 b, stk. 4 og 5, om hvem der er an-

svarlig for en offshore platform i tilfælde af en miljøskade,

vurderes ikke at medføre statsfinansielle omkostninger.

Med lovforslaget ændres havmiljølovens § 54, således at

der kan opnås forhåndstilladelse til anvendelse og udledning

af dispergeringsmidler til brug for forureningsbekæmpelse

i særlige tilfælde. Ændringen vil medføre statsfinansielle

omkostninger på 0,22 mio. kr. årligt fra 2025 og fremefter.

Der forventes ingen statsfinansielle omkostninger forbundet

med ændringerne af reglerne om klage, digital kommunika-

tion eller gebyret for godkendelse af ballastvandanlæg.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at lov-

forslaget og udmøntningen heraf følger de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning, som Digitaliseringsstyrelsen

har udarbejdet.

Det bemærkes særligt, at princip nr. 2 om digital kommuni-

kation ses efterlevet ved indførslen af obligatorisk digital

kommunikation mellem myndighed og borgere, samt myn-

digheder og virksomheder.

Princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling ses efterlevet i

forlængelse heraf, da digital kommunikation kan bidrage til

at standardisere oplysninger og dermed gøre dem lettere at

behandle automatiseret.

Lovforslaget medfører ikke i øvrigt økonomiske eller imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslagets bestemmelse om udledninger af røggasrense-

vand fra røggasrensesystemer har ikke i sig selv konsekven-

ser for erhvervslivet, da der alene er tale om en bemyndigel-

sesbestemmelse.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil i første om-

gang udmøntes ved bekendtgørelse, hvor det forventes, at

der vil blive fastsat forbud mod udledning af røggasren-

sevand fra svovlrøggasrensesystemer på skibe i søterritori-

et. Forbuddet vil medføre erhvervsøkonomiske omkostnin-

ger på 19,5 mio. kr. årligt og 39,0 mio. kr. i omstillingsom-

kostninger for 6 rederier med omkostninger for op mod 50

danske skibe. Danske udstyrsproducenter vil omvendt have

indtægter, og danske havne forventes ikke at have udgifter.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser knytter sig primært

til, at de fleste skibe, der som følge af et forbud, skifter til

dyrere brændstof med lavere svovlindhold. For enkelte skibe

vil det være billigere at installere andre typer af røggasren-

sesystemer frem for at skifte brændstoftype. Disse skibe

vil have omstillingsomkostninger til installation af andre ty-

per af røggasrensesystemer samt højere løbende omkostnin-

ger. Flere rederier, der opererer kystnært, arbejder allerede

på at skifte til lavsvovlsbrændstof. Dette er ikke afspejlet

i beregningerne af omkostningerne, men forventes at ville

kunne mindske omstillingsomkostningerne for rederierne.

Det anslås, at ca. 50 danskejede og danskflagede skibe vil

blive påvirket af regulering inden for 12 sømil, hvoraf ca.

1/3 allerede har hybride svovlrøggasrensesystemer installe-

ret. Det foreslås, at forbuddet træder i kraft uden en over-

gangsordning, idet rederierne umiddelbart kan omstille til

lavsvovlsbrændstof, hvis ikke der er installeret et lukket

eller hybridt svovlrøggasrensesystem.

Udstyrsproducenter forventes at have indtægter forbundet

med forslaget på 0,1-0,4 mio. kr. årligt og yderligere 0,4-2,4

mio. kr. som følge af omstillingen.

Danske havne vil blive berørt indirekte af reguleringen, idet

restprodukterne fra brugen af lukkede svovlrøggasrensesy-

stemer skal afleveres på havne. Det er ikke havnene selv,

men de berørte skibe, der er ansvarlige for at bortskaffe røg-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

gasrensningsaffaldet. Der kan dog være pladsproblemer til

opsamlings- og rensningsudstyr på visse havne. De vigtigste

danske havne, der potentielt vil skulle modtage større rest-

produkter vil være Aarhus, Esbjerg, Odense og Fredericia

Havn. Hvis havnene får ekstraomkostninger, vil de med en

omkostningsbaseret prissætning sende denne regning videre

til skibsejere, hvilket allerede er praksis i dag.

For så vidt angår lovforslagets tiltag for klapning, herunder

bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte et forbud mod

klapning i vanddybder under 6 meter, er det vurderet, at det

vil have erhvervsøkonomiske omkostninger for 6,7 mio. kr.

årligt.

Hjemlen i den foreslåede § 27, stk. 2, jf. lovforslagets §

1, nr. 4, til at meddele et påbud om at udjævne toppe af

havbundsmateriale på et område, hvor der er givet tilladelse

til klapning, når vilkår, fastsat i medfør af havmiljølovens §

27, stk. 1, om mindstedybde og fordeling af materialet på

området, ikke er overholdt, er vurderet til at have erhvervs-

økonomiske omkostninger for 1,2 mio. kr. årligt fra 2025 og

fremefter.

De erhvervsøkonomiske omkostninger for erhvervslivet, i

forbindelse med bemyndigelsesbestemmelsen til at forbyde

klapning i nærmere afgrænsede områder, vil først kunne

vurderes, når bestemmelsen udmøntes i forbindelse med

konkrete tiltag for bl.a. marine genopretningstiltag eller når

analysen for reducering af råstofzoner foreligger forventeligt

i 2025. Der vil i den forbindelse blive taget stilling til, i

hvilke områder klapning vil blive forbudt, og dermed også

hvilke erhvervsøkonomiske omkostninger, det vil have.

Ophævelsen af havmiljølovens § 26, stk. 5, vurderes ikke at

have nogen erhvervsøkonomiske omkostninger.

Tilladelsesordningen for udledninger og anden bortskaffel-

se af stoffer og materialer til havet fra offshore CO

-lag-

ringsplatforme er vurderet til, at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser mindre end 4 mio. kr. årligt. Det samme gæl-

der for ændringen af havmiljølovens § 55, stk. 3, hvormed

operatøren skal stille transport og kost og logi til rådighed

for Miljøstyrelsen i forbindelse med deres tilsyn med CO

lagringsplatforme. Bestemmelsen forudsættes udmøntet så-

ledes, at Miljøstyrelsen alene foretager tilsyn med CO

-lag-

ringsplatforme i forbindelse med aktuelle udledningstilladel-

ser, og vurderes derfor at være af begrænset omfang, henset

til det begrænsede antal af CO

-lagringsplatforme.

Reglerne om marin geoengineering sætter rammerne for

forskningsprojekter, hvor ansøgere kan have udgifter for-

bundet med udformningen af en ansøgning til Miljøstyrelsen

og evt. til revision af ansøgningen fra eksterne forskere. Det

er dog vurderingen, at der ikke er tale om egentlig erhvervs-

økonomiske konsekvenser, eftersom forskningsområdet in-

den for marin geoengineering ikke vurderes på nuværende

tidspunkt at være erhvervsmæssigt.

De øvrige dele af lovforslaget, som primært er af admini-

strativ karakter, forventes ikke at have erhvervsøkonomiske

omkostninger. For så vidt angår gebyret for behandling af

ballastvandanlæg, jf. havmiljølovens § 19 b forventes det ik-

ke at have erhvervsøkonomiske omkostninger, idet udgiften

vurderes at være uændret og uafhængig af de foreslåede æn-

dringer, da producenterne af ballastvandbehandlingsanlæg

fortsat vil skulle betale gebyrer fastsat af FN’s søfartsorg-

anisation. Det vurderes, at det vil medføre en meget lille

lettelse af den administrative byrde for producenterne, hvis

de ikke både skal betale ét beløb til Miljøstyrelsen og ét

beløb til FN’s søfartsorganisation, som det nu er tilfældet for

de gange, hvor der tillægges et tillægsgebyr for behandling

på GESAMP.

Innovations- og iværksættertjekket er ikke relevant for lov-

forslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget, herunder den påtænkte udmøntning af lovfor-

slaget, vurderes ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser. I forhold til ordningen om forbud mod udledning

af røggasrensningsvand fra skibe, som kan medføre at flere

skibe vælger at sejle ved brug af lavsvovlsbrændstof frem

for brug af tungt brændstof og røggasrensesystem, er der

ikke nogen entydig reduktion af CO

-emissioner til luften,

når man anskuer brændstofferne fra et livscyklusperspektiv.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for

miljø- og natur.

For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler om

udledning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer, vil

et forbud mod udledning til havet reducere udledningen af

tungmetaller og tjærestoffer. Miljøstyrelsen har estimeret at

tungmetallerne cadmium, nikkel og kobber tilføres i stør-

re mængder via røggasrensevand end via spildevandstilførs-

ler. Stofferne anthracen, bly og zink tilføres ligeledes hav-

miljøet med røggasrensevand i forholdsvis store mængder,

dog i en mindre mængde end andelen fra spildevand. Stof-

ferne ophobes på havbunden og i havets fødekæder, hvilket

kan have skadelige konsekvenser for vandmiljøet samt for

menneskers sundhed ved indtag af fisk og skaldyr.

I de seneste vandområdeplaner er der ’ikke god’ tilstand i

en række kyst- og territorialfarvande netop for stofferne an-

thracen, bly og cadmium, og de skal i henhold til vandram-

medirektivet bringes i ’god’ tilstand inden 2027. Et forbud

vil bidrage til at opnå både vandramme- og havstrategidirek-

tivernes mål om god tilstand for miljøfarlige stoffer. Særligt

vurderer Miljøstyrelsen, at den samlede tilførsel af tjærestof-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

fet anthracen og tungmetallet nikkel mindskes med hhv. 7

og 20 pct. Det kan betragtes som en stor reduktion, idet

nedfald fra luften, som er den største kilde til tungmetaller

og tjærestoffer i havmiljøet, primært skyldes grænseover-

skridende tilførsel via atmosfæren og derfor er afhængig af

andre landes indsatser. Det er ikke muligt at kvantificere,

hvor meget et forbud vil bringe Danmark tættere på opnå-

else af mål i vandramme- og havstrategidirektiverne, fordi

de miljøfarlige stoffer, der tilføres, ikke fordeler sig jævnt i

havmiljøet.

Den positive effekt af et forbud mod udledning af røggas-

rensevand vil på længere sigt også reducere omkostninger-

ne med håndtering af opgravet forurenet havbundsmateriale

ved de nødvendige, jævnlige uddybninger af havne og sejl-

render (klapning), der muliggør sejlads.

Forslaget vil endvidere reducere forsuring af de kystnære

områder, som er særligt følsomme over for fald i pH, da

det påvirker dannelsen af skaller og skeletter hos marine or-

ganismer. Samtidig vil flere skibe forventeligt vælge renere

brændstoffer, som er mindre miljøbelastende.

Tiltagene for klapning vurderes endvidere at have positive

konsekvenser for havmiljøet, herunder særligt bestemmelsen

om forbud mod klapning i områder, hvor vanddybden er

under 6 meter, som foreslås udmøntet i klapbekendtgørelsen

i medfør af den foreslåede § 28, stk. 5, jf. lovforslagets §

1, nr. 5. Vanddybder under 6 meter er særlig produktive i

forhold til fiskeyngel og forekomsten af ålegræs, hvorfor

områderne er særligt sårbare overfor påvirkninger som f.eks.

klapning.

Derudover er det vurderingen, at den foreslåede bestemmel-

se i § 1, nr. 5, om, at miljøministeren kan fastsætte nærmere

regler om forbud mod klapning i nærmere afgrænsede om-

råder, herunder i forbindelse med områder, hvor råstofind-

vinding minimeres, og andre marine genopretningstiltag vil

have positive effekter for havmiljøet. Med den forventede

udmøntning af bestemmelsen, vil konkrete forbud i forbin-

delse med f.eks. udplantning af ålegræs eller etablering af

stenrev være med til at sikre, at området forbliver uforstyrret

til gavn for det konkrete marine genopretningstiltag, men

også for havmiljøet generelt.

Tilladelsesordningen for anden bortskaffelse og udledning af

stoffer og materialer i havet fra offshore CO

-lagringsplat-

forme og tilladelsesordningen for marin geoengineerings-

projekter, som forudsættes udmøntet som følge af de fore-

slåede bestemmelser i § 1, nr. 7-9, har til formål at sikre

hensynet til havmiljøet, når der udføres aktiviteter på ha-

vet med klimamæssige formål. Med tilladelsesordningerne

sikres det, at der ikke meddeles tilladelse til udledning af

stoffer og materialer til havet, hvis det er forbundet med en

væsentlig påvirkning af havmiljøet. Miljøstyrelsen vil have

mulighed for at stille vilkår til prøvetagning, til mængder

der udledes, monitoreringsprogrammer m.v., og at aktivite-

ter ikke kan udføres uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.

En udvidelse af havmiljølovens § 34 b, således at den eks-

terne beredskabsplan, som Miljøstyrelsen udarbejder også

omfatter havvindmøller og CO

-lagringsplatforme, udover

de allerede omfattede olie- og gasplatforme, har til formål

at sikre, at der ved større forureningshændelser er en plan

for håndtering af beredskabet. Havvindmøller kan indeholde

større mængder olie, som, i tilfælde af at havvindmøllen

kollapser eller lignende, vil kunne udledes til havet. Der

forventes ikke at skulle håndteres større mængder olie el-

ler kemikalier på CO

-lagringsplatforme, som det f.eks. er

tilfældet på olie- og gasplatforme, men der vil være olie

forbundet med f.eks. driften af generatorer og lignende på

platformen. Såfremt operatørernes interne beredskabsplaner

dermed ikke er tilstrækkelige til at håndtere olie eller kemi-

kalieudslippet, vil den eksterne beredskab hjælpe myndig-

hederne med at iværksætte den nødvendige forureningsbe-

kæmpelse, og dermed mindske forureningen af havmiljøet

ved opsamling af olien.

Med den foreslåede ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 21,

hvorefter havmiljølovens § 54, stk. 2, ændres, således at der

kan opnås forhåndstilladelse til anvendelse af dispergerings-

midler i tilfælde, hvor almindelig forureningsbekæmpelse

ikke er tilstrækkelig, ændres der ikke på i hvilke tilfælde,

der kan opnås tilladelse, men alene i proceduren for opnåel-

se af tilladelse. Det er derfor opfattelsen, at udvidelsen ikke

vil have konsekvenser for havmiljøet. En forhåndstilladelse

vil som hidtil skulle angive, hvilke stoffer eller materialer,

der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde og vilkår

om opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og

indberetning. Særlige tilfælde vil endvidere som hidtil være

i situationer, hvor mængden af olie og forhold som hård

vind og høje bølger m.v. gør almindelige bekæmpelsesme-

toder utilstrækkelige, særligt i forhold til beskyttelsen af

f.eks. et fuglebeskyttelsesområde, Natura 2000-område eller

lignende særligt havområde.

9. Forholdet til EU-retten

Bekendtgørelse om anden bortskaffelse og udledning af

stoffer og materialer til havet fra offshore CO

-lagringsan-

læg, som forudsættes udstedt efter lovforslaget, skal noti-

ficeres efter informationsproceduredirektivet. Bekendtgørel-

sen vil indeholde en bestemmelse om forbud mod udledning

til havet og anden bortskaffelse af visse af de kemikalier,

der, efter OSPARs vurderinger og anbefalinger, udgør den

højeste miljørisiko. Disse kemikalier er allerede udfaset i

Danmark til offshore anvendelse, men eftersom der er tale

om en forbudsbestemmelse vurderes, at indførelsen af reg-

len bør notificeres efter informationsproceduredirektivet.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i havmiljølovens

§ 29 a om forbud mod udledning af røggasrensesystemer,

indeholder ikke i sig selv EU-retlige aspekter. Ved udmønt-

ning af den foreslåede § 29 a, vil relevante EU-retlige

aspekter blive inddraget.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Udkast til opfølgende bekendtgørelser vil i nødvendigt om-

fang blive notificeret efter informationsproceduredirektivet.

Det fremgår af TEUF artikel 34, at kvantitative indførselsre-

striktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende

virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. I sag 8/74,

Belgien mod Dassonville (EU-domstolen) fremgår det af

præmis 5, at enhver af medlemsstaternes bestemmelser for

handelen, som direkte eller indirekte, øjeblikkeligt eller po-

tentielt, kan hindre samhandelen i Fællesskabet, må betrag-

tes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som

kvantitative restriktioner. I sag C-110/05, Kommissionen

mod Italien, fremgår det af præmis 17, at Europa-Kommis-

sionen er af den opfattelse, at anvendelseskrav ikke alene

omfatter en vares kendetegn, men også begrænsninger i va-

rers anvendelse i rum eller tid eller absolutte eller næsten

absolutte forbud mod anvendelsen af en vare. Det gælder

ligeledes, selvom der kun er tale om et delvist eller begræn-

set forbud i anvendelsen af den pågældende vare, såfremt

der er tale om en væsentlig anvendelsesbegrænsning, jf. sag

C-142/05, Åklagaren mod Mickelsson og Roos. En væsent-

lig anvendelsesbegrænsning kan få betydelig indflydelse på

interessen for at købe den pågældende vare og derved påvir-

ke markedsadgangen.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget om et forbud med ud-

ledning af røggasrensevand fra skibe vil kunne medføre en

indirekte potentiel hindring for varernes fri bevægelighed i

og med, at der vil blive indført regler, der hindrer brugen af

røggasrensesystemer, som udleder røggasrensevand i dansk

territorialfarvand og dermed også de varer, der transporte-

res på disse skibe. Der er lagt vægt på, at et forbud mod

udledning af røggasrensevand vil kunne påvirke salget af

både åbne og lukkede røggasrensesystemer. Ligeledes vil

nogen rederier sandsynligvis skifte til lavsvovlsbrændstof,

hvilket vil kunne påvirke salget af tung olie (heavy fuel

oil, ”HFO”). Desuden vil varer, der transporteres på skibe

som udleder røggasrensevand, potentielt kunne blive påvir-

ket af forbuddet, idet transportprisen vil kunne stige, hvilket

muligvis vil kunne bidrage til prisstigninger på varerne om-

bord.

Antages det, at et forbud mod udledning af røggasrensevand

udgør en hindring af varernes fri bevægelighed, er det mi-

nisteriets opfattelse, at restriktionen under alle omstændig-

heder er begrundet i et legitimt hensyn og proportional i

forhold til målet. Artikel 36 i TEUF giver mulighed for und-

tagelser fra forbuddet mod handelsrestriktioner, hvis det er

begrundet i bl.a. beskyttelse af menneskers, dyrs og planters

sundhed og liv. Domstolens retspraksis fastsætter endvidere

såkaldte tvingende hensyn f.eks. miljøbeskyttelse, som en

medlemsstat kan påberåbe sig som begrundelse for nationale

foranstaltninger. I sag 302/86 Kommissionen mod Danmark

præmis 8 anerkender Domstolen »… beskyttelsen af miljø-

et som et af [Unionens] grundlæggende formål, der som

sådant kan retfærdiggøre visse begrænsninger i princippet

om de frie varebevægelser«. Hertil må restriktionen ikke ud-

gør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult

begrænsning af samhandlen mellem medlemsstater. Miljø-

og Ligestillingsministeriet vurderer, at forbuddet mod udled-

ning af røggasrensevand er med til at beskytte havmiljøet

mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage til at opfylde for-

pligtelserne under vandramme- og havstrategidirektiverne,

herunder at mindske den betydelige mængde af tungmetaller

og tjærestoffer, som udledes fra røggasrensesystemer på ski-

be i det danske territorialfarvand.

Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring af et forbud mod udledning af røggasrensevand, ikke

vil udgøre en disproportional restriktion. Der lægges vægt

på, at der findes andre fremgangsmåder, der helt eller delvist

hindrer udledning af røggasrensevand til havet, herunder

bl.a. brug af lavsvovlsbrændstof eller røggasrensesystemer i

lukket operation.

På baggrund af ovenstående overvejelse, vurderer Miljø- og

Ligestillingsministeriet, at EU-retten herunder artikel 34 i

TEUF, ikke er til hinder for etablering af et forbud med

udledning af røggasrensevand.

Lovforslagets øvrige elementer indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august

2024 til den 25. september 2024 (28 dage) været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Allerød Kom-

mune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund

Kommune, Biologforbundet, Bornholms Regionskommune,

Brancheforeningen for Industriel Teknik, Brøndby Kommu-

ne, Brønderslev Kommune, CO-Industri, Color Line AS,

Concito, COWI A/S, Danish Seafood Association, Dan-

marks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentor-

ganisation, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakul-

tur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Fritidsfiskerforbund, Dansk Miljøteknologi (Miljøteknisk

Brancheforening), Dansk Offshore, Dansk Ornitologisk For-

ening, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Transport og Lo-

gistik (DTL), Danske Beredskaber, Danske Havne, Danske

Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dan-

ske Rederier, Danske Speditører, DANVA, De Økonomiske

Råd, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK),

Det Økologiske Råd, DFDS A/S, DHI, DI, Dragør Kommu-

ne, Drivkraft Danmark, DTU, DTU Aqua, Egedal Kommu-

ne, ENERGINET. DK, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune,

Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Ferskvandsfiskerifor-

eningen, Force Technology, Foreningen af Danske Biologer,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Fredensborg Kommune, Fre-

dericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn

Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune,

Faaborg Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Genvin-

dingsindustrien – GI, GEUS - Danmarks og Grønlands Geo-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

logiske Undersøgelser, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kom-

bicon (WSP), Professor dr. jur. Ellen Margrethe Basse,

mune, Greenpeace Danmark, Greenpower Denmark, Gre-

Professor dr. jur. Peter Pagh, Rambøll Danmark, Randers

ve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommu-

Kommune, Rebild Kommune, Rederiforeningen af 2010

ne, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted

og Danmarks Rederiforening, Ringkøbing-Skjern Kommu-

Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Her-

ne, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Roskilde Uni-

ning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,

versitet, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø

HK-Kommunal Miljøudvalg, Holbæk Kommune, Holstebro

Kommune, SGS Analytics, Silkeborg Kommune, Skander-

Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Hø-

borg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Sol-

je-Taastrup Kommune, Højmarklaboratoriet A/S, Højvang

rød Kommune, Sorø Kommune, Spildevandsteknisk fore-

Laboratorier A/S, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kom-

ning, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kom-

mune, Ishøj Kommune, ITD, Jammerbugt Kommune, Ka-

mune, Syddjurs Kommune, Søfartens Ledere, Sønderborg

lundborg Kommune, Kerteminde Kommune, KIMO Dan-

Kommune, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Tænk-

mark, KL, Kolding Kommune, Københavns Havn (By &

etanken HAV, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vade-

Havn), Københavns Kommune, Københavns Universitet

havssamarbejdet, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune,

(Institut for Plante- og Miljøvidenskab), Køge Kommune,

Vattenfall, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmer-

Landsforeningen Levende Hav, Langeland Kommune, Lej-

lands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommu-

re Kommune, Lemvig Kommune, Lloyd’s Register Consul-

ne, WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommune, Ørsted, Aa-

ting – Energy A/S, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk

benraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet,

Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Ma-

Aarhus Kommune, Aarhus Universitet (DCE - Nationalt

rine Ingredients Denmark, Middelfart Kommune, Morsø

Center for Miljø og Energi) og Aarhus Universitet (Institut

Kommune, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom,

for Miljøvidenskab)

Niras, NOAH, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommu-

ne, Nordsøenheden, Nyborg Kommune, Næstved Kommu-

11. Sammenfattende skema

ne, OCEANA, Odder Kommune, Odense Kommune, Ods-

herred Kommune, Oliebranchens fællesrepræsentation, Or-

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget forventes at medføre merudgif-

ter for staten. De forventede merudgifter som

følge af lovforslaget forventes at kunne af-

holdes inden for egen ramme.

Lovforslagets bestemmelser om udledninger

af røggasrensningsvand vil kunne have min-

dre administrative og økonomiske konse-

kvenser for staten ved udførelsen af tilsyns-

forpligtelsen.

Forbuddet mod klapning i vanddybder under

6 meter vil have varige administrative økono-

miske konsekvenser for staten på 0,4 mio. kr.

årligt og på 0,6 mio. kr. som en engangsud-

gift for Miljøstyrelsen.

Regler om anden bortskaffelse og udledning

af stoffer og materialer til havet fra offshore

platforme, herunder CO

-lagringsplatforme,

vil have 0,9 mio. kr. årligt i merudgifter for

staten.

Regler om marin geoengineering forventes at

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

have merudgifter for staten på 0,5 mio. kr.

årligt.

Regler om den eksterne beredskabsplan for-

ventes at have merudgifter for 0,45 mio. kr.

årligt for staten.

Ingen

Forbuddet mod udledning af røggasrense-

vand vil medføre erhvervsøkonomiske om-

kostninger på 19,5 mio. kr. årligt og 39,0

mio. kr. i omstillingsomkostninger for 6 rede-

rier med omkostninger for op mod 50 danske

skibe.

Regler om klapning forventes at have er-

hvervsøkonomiske omkostninger for 7,9 mio.

kr. årligt.

De øvrige dele af lovforslaget som primært

er af administrativ karakter, forventes ikke at

have erhvervsøkonomiske omkostninger.

Lovforslaget, herunder den påtænkte ud-

møntning af lovforslaget, vurderes ikke at ha-

ve administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget forventes ikke at have klima-

mæssige konsekvenser.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Udstyrsproducenter forventes at have ind-

tægter forbundet med forslaget på 0,1-0,4

mio. kr. årligt og yderligere 0,4-2,4 mio.

kr. som følge af omstillingen.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Ingen

Lovforslaget vurderes at have positive

konsekvenser for miljø- og natur.

Et forbud mod udledning af røggasrense-

vand til havet reducerer udledningen af

tungmetaller og tjærestoffer.

Et forbud vil bidrage til at opnå både

vandramme- og havstrategidirektivernes

mål om god tilstand for miljøfarlige stof-

fer.

Forslaget vil reducere forsuring af de kyst-

nære områder, som er særligt følsomme

over for fald i pH, da det påvirker dannel-

sen af skaller og skeletter hos marine or-

ganismer. Samtidig vil flere skibe forven-

teligt vælge renere brændstoffer, som er

mindre miljøbelastende.

Tiltagene for klapning vurderes endvidere

at have positive konsekvenser for havmil-

jøet, herunder særligt bestemmelsen om

forbud mod klapning i vanddybder under

6 meter, da disse områder er særlig pro-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Forholdet til EU-retten

duktive ift. fiskeyngel og forekomsten af

ålegræs.

Bekendtgørelse om anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til havet fra

offshore CO

-lagringsanlæg, som forudsættes udstedt efter lovforslaget, skal notificeres

efter informationsproceduredirektivet.

Ved udmøntning af den foreslåede § 29 a, vil relevante EU-retlige aspekter blive inddra-

get. Udkast til opfølgende bekendtgørelser vil i nødvendigt omfang blive notificeret efter

informationsproceduredirektivet.

Der henvises til lovforslagets afsnit 10 om forholdet til EU-retten.

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering/Over-

implementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser

NEJ

aktiviteter, som foreslås reguleret i medfør af den foreslåede

bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 9.

Med udtrykket ”ethvert bevidst indgreb i havmiljøet” menes

en aktivitet på eller i havet, der udføres af mennesker med

det hovedformål at manipulere naturlige processer. Formålet

med denne manipulation kan bl.a. være med henblik på at

modvirke klimaforandringer.

Med udtrykket ”Skadelige påvirkninger” menes potentielle

påvirkninger på marine økosystemers struktur og dynamik,

herunder arter, populationer, samfund, habitater og proces-

ser.

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 2,

at marin geoengineering ikke

omfatter akvakultur, herunder havbrug, kunstige rev eller

øvrige marine genopretningstiltag.

Begrebet marin geoengineering foreslås ikke at omfatte hav-

brug og marine genopretningstiltag og vil dermed ikke være

omfattet af reguleringen i medfør af den foreslåede bemyn-

digelse i lovforslagets § 1, nr. 9. Marin geoengineering er

således ikke aktiviteter såsom akvakultur, herunder havbrug

eller øvrige marine genopretningstiltag, herunder f.eks. eta-

blering af stenrev, beplantning af ålegræs osv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af havmiljølovens § 19 c, stk. 2, at den, der

ansøger om typegodkendelse af anlæg til behandling af

ballastvand, betaler det beløb på 50.000 USD, som FN’s

søfartsorganisation (IMO) opkræver, når organisationen skal

inddrages i behandlingen af en ansøgning om typegodken-

delse.

Der er efter gældende ret ikke mulighed for at korrigere

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 1, at der ved udtøm-

ning forstås enhver udledning, udflydning eller bortskaffel-

se i havet af stoffer eller materialer, der stammer fra den

normale drift af skibe eller bevægelige eller fast anbragte

platforme.

Det fremgår endvidere af havmiljølovens § 4, stk. 2, at

der ved dumpning forstås enhver bortskaffelse i havet, på

havbunden og under havbunden - som ikke er udtømning

- af stoffer eller materialer fra eller sammen med skibe,

fly eller bevægelige eller fast anbragte platforme og enhver

bortskaffelse i havet, på havbunden og under havbunden af

skibe, fly eller bevægelige eller fastanbragte platforme.

Marin geoengineering er en aktivitet, som har et andet for-

mål end udtømning eller dumpning, eftersom der ikke er tale

om udledning i forbindelse med den normale drift af et skib

eller platform eller bortskaffelse af et stof eller materiale til

havet.

Derfor foreslås at indsætte et nyt

§ 4 a, stk. 1,

efter hav-

miljølovens § 4, hvori marin geoengineering defineres som

ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på at ma-

nipulere naturlige processer, herunder for at modvirke men-

neskeskabte klimaforandringer og/eller deres virkninger, og

som har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger,

særligt hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvari-

ge eller alvorlige.

Definitionen af marin geoengineering svarer til Londonpro-

tokollens nye artikel 5 b og har til formål at definere de

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

beløbet på 50.000 USD over for ansøgeren, hvis FN’s sø-

fartsorganisation skulle justere beløbet.

Det foreslås, at der i havmiljølovens

§ 19 c, stk. 2, 3. pkt.,

udgår »på 50.000 USD«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver muligt at

opkræve ansøgeren et beløb i en anden størrelse end 50.000

USD, hvis FN’s søfartsorganisation beslutter at opkræve et

andet beløb. Miljøstyrelsen har bl.a. vurderet, at beløbets

størrelse med tiden kan ændre sig og oplyser desuden, at

FN’s søfartsorganisation kan beslutte at opkræve 100.000

USD, hvis der kun modtages en enkelt ansøgning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., at dump-

ning af optaget havbundsmateriale (klapning) fortrinsvis

skal finde sted inden for søterritoriet. Efter havmiljølovens

§ 26, stk. 5, 2. pkt., skal den i medfør af konventionen

til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet nedsatte kom-

mission (HELCOM-Kommissionen) høres, inden der gives

tilladelse til at klappe uden for søterritoriet.

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 435

af 10. juni 1997, hvor ordet ”fortrinsvist” blev indsat for

at gøre det muligt at tillade klapning uden for dansk søter-

ritorium, når dette udgør den miljømæssigt set bedste løs-

ning. Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens §

26, stk. 5, at hensigten med ændringen var, at den faste bin-

ding til klappladsens placering vurderedes uhensigtsmæssig,

da den dagældende ordlyd udelukkede klapning uden for

f.eks. det internationale naturbeskyttelsesområde ved Vade-

havet, hvis afgrænsning er sammenfaldende med grænsen

for søterritoriet, jf. Folketingstidende, 1996-1997, tillæg A,

spalte 4827.

Det foreslås, at havmiljølovens

§ 26, stk. 5, 1. pkt.,

ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af havmiljølovens § 26, stk.

5, 1. pkt., vil der ikke længere fortrinsvis skulle ske klapning

inden for søterritoriet. Med ophævelsen ændres der ikke

på, at det altid vil være en konkret vurdering om klapning

kan tillades i det ansøgte område i henhold til de gældende

regler i havmiljølovens kapitel 9 og klapbekendtgørelsen.

Den foreslåede ophævelse af § 26, stk. 5, 1. pkt., ændrer

ikke på, at HELCOM-Kommission skal høres, inden der

meddeles tilladelse til klapning i Danmarks eksklusive øko-

nomiske zone i Østersøområdet. Miljøstyrelsen vil fortsat

stå for høringen af kommissionen i sådanne tilfælde.

Der er en lang række af naturbeskyttelsesområder inden for

søterritoriet i Danmark, som f.eks. Ramsar-områder, EF-fug-

lebeskyttelsesområder og Natura 2000-områder. Derudover

er kystområderne særligt sårbare overfor de miljømæssige

påvirkninger fra klapning, herunder i forhold til bevoksnin-

gen af arealer med ålegræs og dets potentiale for at etablere

sig i nye områder, forekomst af algeopblomstring, bundfau-

na, iltsvind samt udledning og spredning af miljøfarlige

stoffer.

Den foreslåede ophævelse af havmiljølovens § 26, stk. 5,

1. pkt., forventes at få særlig betydning i de tilfælde, hvor

der vil være behov for at meddele klaptilladelser i den eks-

klusive økonomiske zone ved arbejder, der allerede pågår

i den eksklusive økonomiske zone, f.eks. store kommende

energiprojekter. I de tilfælde vil det være hensigtsmæssigt,

at der kan meddeles tilladelse til klapning i den eksklusive

økonomiske zone i stedet for, at havbundsmaterialet skal

fragtes over længere afstande for at blive dumpet i søterrito-

riet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 4

Efter havmiljølovens § 26, stk. 1, meddeler miljøministe-

ren tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget

havbundsmateriale (klapning). Kompetencen er delegeret til

Miljøstyrelsen.

Det fremgår af havmiljølovens § 27, stk. 1, at Miljøstyrel-

sen kan stille en række vilkår i tilladelsen til klapning om

bl.a. fremgangsmåden herunder optagning og udlægning, til-

syn og sikkerhedsforanstaltninger. Typiske vilkår i en klap-

tilladelse kan være, at materiale der klappes, skal fordeles

jævnt på klappladsen. Miljøstyrelsen kan ligeledes stille

krav om, at tilladelsesindehaver skal måle mindstedybden

på klappladsen efter endt klapning og indrapportere det til

Miljøstyrelsen. Vilkårene skal primært sikre, at mindstedyb-

den på klappladsen ikke mindskes til gene for sejlads, og for

at minimere risikoen for grundstødning.

Det foreslås, at indsætte et

stk. 2,

i havmiljølovens

§ 27,

hvorefter miljøministeren kan meddele et påbud om udjæv-

ning af toppe af klapmateriale på et område, hvor der er

givet tilladelse til klapning, hvis vilkår om mindstedybde og

fordeling af materiale på området i tilladelsen til klapning

efter § 27, stk. 1, ikke er overholdt.

Det forventes, at ministerens kompetence til at udstede på-

buddet efter den foreslåede § 27, stk. 2, vil blive delegeret til

Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens § 48, stk. 1.

Den foreslåede ændring indebærer, at Miljøstyrelsen bl.a. vil

kunne udstede et påbud på baggrund af de data og oplysnin-

ger, som bliver indrapporteret til Miljøstyrelsen fra tilladel-

sesindehaver efter endt klapning eller fra andre myndigheder

eller borgere.

Et påbud efter den foreslåede § 27, stk. 2, vil kunne påkla-

ges af afgørelsens adressat til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net i henhold til de foreslåede indsættelser af § 51, stk. 1, nr.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

5, og § 52, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og nr. 18. Der

henvises til de specielle bemærkninger til nr. 16 og 18.

Der vil kunne straffes med bøde for manglende overholdelse

af et påbud om udbedring af forholdene på en klapplads

efter den foreslåede § 27, stk. 2, i overensstemmelse med

øvrige forbud og påbud efter havmiljøloven. Der henvises til

de specielle bemærkninger til nr. 24.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 5

Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning i havet

af stoffer og materialer, bortset fra dumpning af optaget

havbundsmateriale (klapning), jf. § 25, stk. 1. Miljøministe-

ren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med klapning, jf.

havmiljølovens § 26. Kompetencen er delegeret til Miljøsty-

relsen.

Efter havmiljølovens § 28, kan miljøministeren fastsætte

nærmere regler om tilladelsesordningen for klapning, som

er udmøntet i bekendtgørelse nr. 516 af 23. april 2020 om

bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmate-

riale (klapbekendtgørelsen). Det omfatter bl.a. regler om an-

søgningens indhold, inddragelse af offentligheden, fastsæt-

telse af vilkår om prøveudtagning og analyser af havbunds-

materiale m.v. samt vurdering og behandling af sager om

ansøgning om klapning efter havmiljølovens § 26. Miljøsty-

relsen kan stille en række vilkår i tilladelsen til klapning,

herunder fremgangsmåden, optagning, udlægning, tilsyn og

sikkerhedsforanstaltninger m.v., jf. § 27, stk. 1, 2. pkt.

Miljøstyrelsen har en restriktiv praksis for meddelelse af til-

ladelse til klapning i havområder, hvor vanddybder er under

6 meter, men der er ikke tale om et forbud.

Det foreslås, at indsætte et

§ 28, stk. 2,

i havmiljølovens §

28, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om forbud

mod dumpning af optaget havbundsmateriale i lavvandede

områder under 6 meter.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at miljøministe-

ren kan fastsætte et generelt forbud mod klapning i alle

havområder, hvor vanddybden er under 6 meter.

Det foreslåede forbud vil blive udmøntet ved klapbekendt-

gørelsen og vil gælde for hele Danmarks havområde, såle-

des både i søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zo-

ne. Generelt er søterritoriet mere lavvandet end havområder

i den eksklusive økonomiske zone. Det foreslåede forbud

vil gælde i de konkrete havområder, hvor en dybdemåling

kan påvise, at dybden er under 6 meter. På klappladser,

hvor vanddybder ligger både over og under 6 meter, vil det

således kun være i den del af klappladsen, som ligger under

6 meter, hvor klapning ikke vil kunne tillades.

Bemyndigelsen efter den foreslåede § 28, stk. 2, vil kunne

anvendes til at meddele afslag på en ansøgning om klapning,

hvis der ved en dybdemåling kan konstateres, at det ansøgte

område er under 6 meter.

De lavvandede områder er spredt ud over forskellige dele af

Danmarks havområde, og områder som Vadehavet, Ringkø-

bing Fjord og Bælthavet kan nævnes som områder, hvor der

flere steder er lavvandede områder under 6 meter. Aftalepar-

tierne bag Danmarks Havplan er enige om, at de særlige

forhold for Limfjorden gør, at det fortsat skal være muligt at

klappe på lavere vanddybder end 6 meter i Limfjorden.

Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 28, stk. 2,

vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om for-

bud mod klapning i Limfjorden, når der er truffet politisk

beslutning om en model for klapning i Limfjorden i henhold

til havplansaftalen.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørel-

sen, og vil derfor også være tilsynsmyndighed for regler

om forbud mod klapning i lavvandede områder under 6

meter. Regler der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede

§ 28, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vil endvidere være

strafbelagt i henhold til havmiljølovens § 61, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et

stk. 3

i havmiljølovens

28,

hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om forbud

mod dumpning af optaget havbundsmateriale i nærmere af-

grænsede havområder, herunder til brug for beskyttelsen af

marine naturgenopretningstiltag.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet ved, at

miljøministeren fastsætter regler i klapbekendtgørelsen om

et forbud mod klapning i nærmere afgrænsede havområ-

der. Bestemmelsen vil have til formål at sikre, at miljømini-

steren vil kunne fastsætte regler om forbud mod klapning i

nærmede afgrænsede områder, hvis der politisk er et ønske

herom. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i forbindelse med

undersøgelsen af mulighederne for og konsekvenserne ved

et forbud mod klapning i udvalgte områder, hvor råstofom-

råder minimeres, herunder i Køge Bugt.

Bestemmelsen vil endvidere have til formål, at understøtte

gennemførelsen af eventuelle tiltag, som vil blive besluttet

som led i Havnaturfonden, som aftalt af partierne bag Grøn

Fond (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten og Konservative), som skal

bidrage til genopretning af havnatur og biodiversitet og til

viden om miljø- og natureffekterne af udbygningen af ved-

varende energi på havet. Det vil f.eks. kunne være marine

naturgenopretningstiltag, såsom etablering af stenrev og åle-

græs.

Et forbud mod klapning i medfør af den foreslåede bestem-

melse i § 28, stk. 3, vil f.eks. kunne gælde for et område

med en radius på 50-100 meter fra det område, hvor et

stenrev etableres. Etableringen af et stenrev vil kunne blive

beskyttet af det generelle forbud mod klapning i havområder

under 6 meter i medfør af den foreslåede § 28, stk. 2. Med

den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 3, vil det endvidere

kunne suppleres med et områdeforbud for derved at sikre,

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

at der ikke klappes på områder over 6 meter i nærheden af

f.eks. et stenrev.

Den foreslåede bemyndigelse vil ikke være begrænset til at

kunne anvendes i forbindelse med naturgenopretningstiltag

og vil således også kunne anvendes til at forbyde klapning

i nærmere afgrænsede områder som i f.eks. marine naturna-

tionalparker.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes i

tilfælde, hvor der lokalt, i nærmere afgrænsede områder, er

særlige naturmæssige hensyn, hvor et forbud mod klapning

vil kunne understøtte det. Det kunne f.eks. være på grund af

ålegræssets naturlige udbredelse til dybereliggende områder

eller for at beskytte gyde- og opvækstområder for fisk og

bunddyr.

Miljøstyrelsen vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af

de regler, der fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse

i den foreslåedes § 28, stk. 3. Manglende overholdelse af

de regler, der fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse,

kan medføre straf i form af bøde i regler udstedt i medfør af

havmiljølovens gældende § 61, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af havmiljølovens gældende § 33, stk. 1. at mil-

jøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale

aftaler, fastsætte regler, jf. lovens formål, til forebyggelse

og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, som

ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-10. Der er tale om en

opsamlingsbestemmelse, der bl.a. kan bruges til at fastsætte

regler om udledning til havet. Det må antages, at det vil

være muligt at udstede en bekendtgørelse om forbud mod

udledning af røggasrensevand med hjemmel i § 33, stk. 1.

Miljø- og Ligestillingsministeriet finder imidlertid, at der

bør skabes et klart og udtrykkeligt grundlag for udstedelsen

af dette forbud henset til de væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser og den betydelige miljøeffekt forbundet med

den nye regulering. Endvidere vil en selvstændig lovhjem-

mel skabe øget gennemsigtighed med reglerne.

Det foreslås, at der efter kapitel 9 indsættes et nyt

kapitel

9 a

om ”Udledning af røggasrensevand” og en ny

§ 29

hvorefter miljøministeren vil kunne fastsætte regler om

udledning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på

skibe, herunder med henblik på at opfylde internationale

aftaler.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet ved, at

miljøministeren fastsætter regler om et forbud mod udled-

ning af røggasrensevand fra svovlrøggasrensesystemer på

skibe i det danske søterritorium med henblik på at udmøn-

te den politiske aftale om forbud mod udledning af scrub-

bervand fra svovlrøggasrensesystemer mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Socialistisk

Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Kon-

servative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet af

den 11. april 2024. Det foreslåede forbud har til formål

at forbedre tilstanden i havmiljøet og samtidig bidrage til

forpligtelserne om god tilstand i både vandramme- og hav-

strategidirektiverne.

Det foreslåede forbud forventes for nuværende rettet mod

skibe med udledning af røggasrensevand fra svovlrøggas-

rensesystemer. Det bemærkes, at ministeren vil kunne be-

nytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om udledning af

røggasrensevand for andre røggasrensesystemer end svovl-

røggasrensesystemer.

Røggasrensevand omfatter udledning til havet fra røggas-

rensesystemer, som følge af rensning af røggassen for at

reducere SO

. Et røggasrensesystem er et anlæg, der be-

står af en eller flere røggasrenseenheder, hvori røggas og

vaskevand blandes, og som er baseret på teknologi, der an-

vender et vådt rensningsmedium til reduktion af SO

fra

en røggasstrøm fra installerede brændselsolieforbrændings-

enheder. Der findes røggasrensesystemer, der kan operere i

enten åben eller lukket operation. Et hybridt røggasrensesy-

stem kan fungere i både åben og lukket operation. Åben

operation vil sige, at røggasrensesystemet operer i en til-

stand, hvor røggasrensevand kun ledes én gang gennem

røggasrenseenheden, før det udledes i havet, modsat lukket

operation, hvor røggasrensesystemet opererer i en tilstand,

hvor røggasrensevand ledes flere gange gennem røggasren-

seenheden, og der kan udledes en mindre mængde såkaldt

”bleed-off”-vand, såfremt dette ikke opsamles. ”Bleed-off”-

vand er en vandig opløsning, som er fjernet fra røggasren-

sevandet fra et røggasrensesystem, der opererer i lukket

operation, med henblik på at bevare røggasrensesystemets

krævede egenskaber og effektivitet. De nærmere definitioner

af begreberne foreslås fastsat i forbindelse med udmøntnin-

gen af reglerne ved bekendtgørelse.

Det er hensigten, at det foreslåede forbud vil omfatte udled-

ninger fra svovlrøggasrensesystemer, der opererer i både

åben og lukket operation.

Det foreslåede forbud forventes at træde i kraft den 1.

juli 2025 for udledninger fra skibe med svovlrøggasrense-

systemer i åben operation. For udledninger fra skibe med

svovlrøggasrensesystemer i lukket operation, vil forbuddet

forventes at træde i kraft den 1. juli 2029. Reglerne forven-

tes udmøntet ved bekendtgørelse.

Forslaget har i første række til formål at give miljøministe-

ren hjemmel til at fastsætte et forbud mod udledning af

røggasrensevand fra svovlrøggasrensesystemer i det danske

søterritorium, men vil også kunne bruges, hvis der i øvrigt

måtte opstå behov for yderligere at regulere udledning af

røggasrensevand.

Det er, udover muligheden for at fastsætte nationale regler,

desuden hensigten, at den foreslåede bemyndigelse potenti-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

elt kan anvendes til at fastsætte andre regler om udledning

af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe med

henblik på opfyldelsen af Danmarks eksisterende og fremti-

dige EU-retlige eller internationale forpligtelser i forhold til

udledninger af røggasrensevand fra røggasrensesystem på

skibe.

Den foreslåede bemyndigelse vil desuden give mulighed for,

at miljøministeren i særlige tilfælde kan fastsætte nærmere

regler om en dispensationsadgang fra forbuddet i en afgræn-

set tidsperiode. Dette kunne for eksempel være i forbindel-

se med et forskningsprojekt. Miljøministerens beføjelse for-

ventes i så fald delegeret til Miljøstyrelsen med hjemmel i

den gældende § 48, stk. 1.

Miljøministerens tilsyn efter lovens § 45 forventes delegeret

til Miljøstyrelsen i henhold til § 48, stk. 1.

Det er ligeledes hensigten, at strafbelægge manglende efter-

levelse af de regler, som vil blive udstedt i medfør af den

foreslåede § 29 b, med hjemmel i den foreslåede ændring

af havmiljølovens § 61, stk.1, 1. pkt. Der henvises i den

forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af havmiljølovens § 30, stk. 1, at miljøministe-

ren kan fastsætte regler om udledning i havet af stoffer og

anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer

fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralfore-

komster, herunder kulbrinter.

Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring

af CO

(CCS) er det besluttet, at der skal være mulighed

for CO

-lagring i Danmark under forudsætning af, at det

foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige for-

hold. Det gælder også for de aktiviteter der udføres fra

offshore CO

-lagringsplatforme i forbindelse med lagrin-

gen. Havmiljølovens regler er udformet på et tidspunkt, hvor

de eneste offshore-installationer var platforme til indvinding

af olie og gas, og tager derfor ikke højde for andre aktivite-

ter på havet, såsom CO

-lagring.

Det foreslås at ændre havmiljølovens

§ 30, stk. 1,

således,

at miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internatio-

nale aftaler, fastsætte regler om udledning i havet og anden

bortskaffelse af stoffer og materialer, som er en følge af

eller har tilknytning til aktiviteter fra offshore platforme,

herunder olie- og gasplatforme og CO

-lagringsplatforme.

Den foreslåede ændring indebærer, at miljøministeren kan

fastsætte regler om udledning og anden bortskaffelse af stof-

fer og materialer til havet fra offshore CO

-lagringsplatfor-

me og andre lignende platforme på havet og således ikke

alene offshore olie- og gasplatforme. Det vil endvidere f.eks.

kunne være fremtidige platforme eller anlæg på havet til

brug for indvinding af geotermisk energi, hvor udledninger

til havet eller anden bortskaffelse vil være en direkte føl-

ge af aktiviteten. Bestemmelsen vil fortsat være hjemmel

for den gældende udledningsbekendtgørelse for olie- og gas-

platforme.

Det forudsættes i den forbindelse, at bemyndigelsesbestem-

melsen udmøntes således, at der fastsættes regler om ud-

ledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til

havet fra offshore CO

-lagrinsplatforme. Bekendtgørelsen

vil tage udgangspunkt i de allerede gældende regler for olie-

og gasplatforme i udledningsbekendtgørelsen. Udledning og

anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra off-

shore CO

-lagringsplatforme vil derfor alene kunne ske ef-

ter tilladelse fra Miljøstyrelsen, ligesom det er tilfældet efter

udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasplatforme. Der

vil derudover blive fastsat regler om vilkår for tilladelser,

herunder tilladte mængder, prøvetagninger, egenkontrol m.v.

Den forventede udmøntning vil således medføre, at der skal

søges tilladelse til udledning og anden bortskaffelse af stof-

fer og materialer til havet, når der fra en offshore platform

udføres offshoreaktiviteter, som medfører en udledning.

Ved offshoreaktivitet forstås bl.a. alle aktiviteter om under-

søgelse og efterforskning forud for selve udnyttelsen eller

indvindingen af mineralforekomster, eller i forbindelse med

-lagring. Offshoreaktivitet dækker også over selve ud-

nyttelsen, indvindingen eller lagringen fra offshore platfor-

men. Der skal dog være tale om, at udledningen eller anden

bortskaffelse af stoffer er en følge af eller i tilknytning

til offshoreaktiviteten. F.eks. vil udledninger fra evt. beboel-

se eller tekniske anlæg på platformen, som generatorer til

strøm til beboelse m.v., når der ikke udføres offshoreaktivi-

teter, ikke være omfattet. Sådanne udledninger kan dog være

omfattet af andre bestemmelser om udtømning af olie eller

affald efter havmiljølovens kapitel 2 og 7.

Tilladelsesordningen vil også, ligesom efter udledningsbe-

kendtgørelsen for olie- og gasanlæg, indebære, at operatøren

skal kunne dokumentere at have truffet de fornødne foran-

staltninger til at forebygge og begrænse forureningen, og at

udledninger kun vil kunne ske uden at påføre omgivelserne

forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelser-

nes sårbarhed og kvalitet. Miljøstyrelsen vil også kunne

stille en række vilkår til f.eks. mængder, der må udledes,

koncentrationen af de stoffer og materialer, der udledes,

prøvetagninger og analyser samt indberetning til myndighe-

derne.

En følge af den foreslåede ændring af havmiljølovens §

30, stk. 1, vil være, at havmiljølovens § 30, stk. 2, vil

finde anvendelse for tilladelsesordningen for udledninger

og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra

offshore CO

-lagringsplatforme. Dermed vil Miljøstyrelsen

også kunne træffe afgørelse om, at såfremt udledning og

anden bortskaffelse af bestemte stoffer antages at indebæ-

re en væsentlig risiko for forurening af omgivelserne, vil

det ikke kunne tillades. Tilladelsesordningen vil på den bag-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

grund også indeholde et generelt forbud mod udledning af

de såkaldte sorte kemikalier, ligesom det er tilfældet efter

udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasanlæg.

Med den foreslåede ændring forudsættes det, at der udstedes

regler, som vil afspejle OSPAR-Kommissionens anbefalin-

ger og retningslinjer for udledning og anden bortskaffelse af

stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg,

som også vil gælde for udledning og anden bortskaffelse af

stoffer og materialer til havet fra andre offshore platforme,

herunder CO

-lagringsplatforme.

Miljøstyrelsen vil være tilsynsmyndighed for regler udstedt

i medfør af den foreslåede ændring af havmiljølovens § 30,

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og dermed den bekendt-

gørelse, som forudsættes udstedt i medfør heraf om anden

bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til havet

fra offshore CO

-lagringsplatforme. Miljøstyrelsen er i for-

vejen tilsynsmyndighed for udledningsbekendtgørelsen for

olie- og gasanlæg.

Manglende overholdelse af de regler, der fastsættes efter den

foreslåede ændring af bemyndigelsen, kan medføre straf i

form af bøde i regler udstedt i medfør af havmiljølovens

gældende § 61, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af havmiljølovens § 30, stk. 1, at miljøministe-

ren kan fastsætte regler om udledning i havet af stoffer og

anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer

fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralfore-

komster, herunder kulbrinter. Det omfatter aktiviteter som

indvinding af olie og gas.

Det fremgår af havmiljølovens § 30, stk. 3, at efter reglerne i

stk. 1, kan det bestemmes, at ejere eller brugere af platforme

for egen regning skal gennemføre og indsende resultater af

undersøgelser af havmiljøets fysiske, kemiske og biologiske

tilstand til afdækning af eventuelle miljømæssige påvirknin-

ger af havmiljøet, som følge af efterforskning og produktion

af kulbrinter. Havmiljølovens § 30, stk. 3, finder derfor ikke

anvendelse for aktiviteter, som omhandler lagring af CO

Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring

af CO

(CCS) er det besluttet, at der skal være mulighed

for CO

-lagring i Danmark under forudsætning af, at det

foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige for-

hold. Det gælder også for de aktiviteter, der udføres fra

offshore CO

-lagringsplatforme i forbindelse med lagrin-

gen. Havmiljølovens regler er udformet på et tidspunkt, hvor

de eneste offshore installationer var platforme til indvinding

af olie og gas, og tager derfor ikke højde for andre aktivite-

ter på havet, såsom CO

-lagring.

Det foreslås at ændre havmiljølovens

§ 30, stk. 3,

således,

at det efter regler udstedt i medfør af havmiljølovens § 30,

stk. 1, endvidere kan bestemmes, at ejere eller brugere af

offshore platforme for egen regning skal gennemføre og

indsende resultater af undersøgelser af havmiljøets fysiske,

kemiske og biologiske tilstand til afdækning af eventuelle

miljømæssige påvirkninger af havmiljøet som følge af efter-

forskning og produktion af kulbrinter.

Den foreslåede ændring indebærer, at operatøren vil kunne

pålægges at udføre relevante moniteringer af f.eks. havbund

og vandsøjle, efter Miljøstyrelsens anvisninger i forbindelse

med en tilladelse udstedt efter regler efter den foreslåede

ændring af havmiljølovens § 30, stk. 1, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 7, og i forbindelse med udledning af produceret

vand vil skulle indsende vurderinger af den miljørisiko, som

udledningen giver anledning til.

Med den foreslåede ændring forudsættes det, at der udstedes

regler, som vil afspejle OSPAR-Kommissionens anbefalin-

ger og retningslinjer for udledning og anden bortskaffelse af

stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg,

som også vil gælde for udledning og anden bortskaffelse af

stoffer og materialer til havet fra andre offshore platforme,

herunder CO

-lagringsplatforme.

Miljøstyrelsen vil være tilsynsmyndighed for regler udstedt

i medfør af den foreslåede ændring af havmiljølovens §

30, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og dermed den be-

kendtgørelse som forventes udstedt i medfør heraf om anden

bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til havet

fra offshore CO

-lagringsplatforme efter den foreslåede æn-

dring af havmiljølovens § 30, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 7. Miljøstyrelsen er i forvejen tilsynsmyndighed for ud-

ledningsbekendtgørelsen for olie- og gasanlæg.

Manglende overholdelse af de regler, der fastsættes efter

den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 30, stk. 1, kan

medføre straf i form af bøde i regler udstedt i medfør af

havmiljølovens gældende § 61, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 9

Havmiljøloven indeholder et generelt forbud mod dumpning

af stoffer og materialer i havet, bortset fra dumpning af

optaget havbundsmateriale (klapning) jf. § havmiljølovens §

25, stk. 1.

Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 2, at dumpning

er enhver bortskaffelse i havet af stoffer eller materialer

fra eller sammen med skibe, fly eller bevægelige eller fast

anbragte platforme og enhver bortskaffelse i havet af skibe,

fly eller bevægelige eller fast anbragte platforme.

Efter havmiljølovens § 54, stk. 1, kan miljøministeren give

tilladelse til udledning i havet af stoffer og materialer med

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

henblik på videnskabelig forskning i forureningsbekæmpel-

se eller på at bekæmpe forurening. Der er navnlig tale om

kemiske bekæmpelsesmidler (dispergeringsmidler).

Marin geoengineering er et nyt begreb, som ikke er omfattet

af hverken havmiljølovens § 25 eller § 54.

Marin geoengineering har til formål at manipulere havets

naturlige processer, bl.a. for at imødegå klimaforandringer

eller deres virkninger, og som har potentiale til at resultere i

skadelige påvirkninger, særligt hvor disse påvirkninger kan

være udbredte, langvarige eller alvorlige. Marin geoenginee-

ring er også såkaldt ”ocean fertilization”, der betegnes som

enhver aktivitet, der udføres af mennesker, der har det ho-

vedformål at stimulere den primære produktivitet i havene.

I 2013 blev resolution LP. 4(8) om ændring af Londonpro-

tokollen vedrørende regulering af anbringelse af stoffer og

materialer til (”ocean fertilization”) og andre marin geoengi-

neeringaktiviteter i havmiljøet vedtaget. Resolutionen regu-

lerer marin geoengineering og indsætter et nyt artikel 5 b, 6

b og anneks 4 og 5 i Londonprotokollen.

Efter artikel 6 b, forpligtes de tiltrædende parter til London-

protokollen til at forbyde anbringelsen af stoffer og materia-

ler i havet fra skibe, fly, platforme og andre menneskeskabte

konstruktioner på havet, når det sker i forbindelse med de

marin geoengineeringsaktiviteter, som er oplistet i et nyt

annex 4.

Den eneste aktivitet oplistet i det nye annex 4 er ”ocean

fertilization”, som derfor også er den eneste aktivitet, som

i medfør af resolutionen skal forbydes. ”Ocean fertilizati-

on” er defineret som enhver menneskelig aktivitet med det

hovedformål at stimulere havets primærproduktivitet. Ved

primærproduktivitet menes produktion af organiske stoffer

i planter, alger og fotosyntetiske cyanobakterier, som er det

første led i økosystemets fødenet, da de kan lave fotosynte-

se. Det omfatter dog ikke konventionel akvakultur, herunder

havbrug eller kunstige rev. Efter annex 4 kan de tiltrædende

parter til Londonprotokollen dog give tilladelse til ”ocean

fertilization” aktiviteter, hvis der er tale om forskningspro-

jekter, og såfremt projektet konkret kan tillades i henhold til

kriterierne i et nyt annex 5.

Vurderingsværktøjet i det nye annex 5 stiller krav til områ-

det, hvori det videnskabelige projekt ønskes udført, herun-

der krav til beskrivelserne af områdets fysiske, geologiske,

kemiske og biologiske tilstand og vurderingen af påvirknin-

gen af området. Der stilles derudover en række krav til pla-

nerne for udførelsen af det videnskabelige projekt, herunder

miljøvurdering af effekter og påvirkninger, risikoanalyser og

planer for at minimere påvirkninger og forebygge forurening

ved brug af overvågningsprogrammer.

Med henblik på administrativ gennemførelse af ændringerne

til Londonprotokollen om marin geoengineering i medfør af

resolution LP. 4(8) foreslås det at indsætte en ny

§ 33 b, stk.

hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om marin

geoengineering, herunder til opfyldelse af internationale af-

taler herom.

I medfør af den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil regeringen på

Danmarks vegne være bemyndiget til at tiltræde resolution

LP. 4(8) under Londonprotokollen samt senere ændringer

hertil, som vedtages efter proceduren i Londonprotokollens

artikel 21 og 22. Den foreslåede bemyndigelse i § 33 b,

stk. 1, vil medføre, at senere ændringer til resolutionen vil

kunne gennemføres administrativt i dansk ret med hjemmel i

bestemmelsen.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte

regler om andre marin geoengineeringsteknikker end ”ocean

fertilization”, herunder såkaldt ”Ocean Alkalinity Enhance-

ment”, ”Ocean Sinking of Biomass for Carbon Storage” og

Marine Surface Albedo Enhancement Involving Reflective

Particles”, såfremt regulering af disse eller andre marin geo-

engineeringsteknikker vedtages i regi af Londonprotokollen.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte

regler om marin geoengineering, herunder som følge af an-

dre internationale aftaler end Londonprotokollen.

I medfør af den foreslåede

§ 33 b, stk. 2,

vil miljøministeren

i regler udstedt efter den foreslåede stk. 1 kunne fastsætte

regler om, at marin geoengineeringsprojekter ikke må finde

sted eller kun kan finde sted efter tilladelse, herunder an-

bringelse af stoffer og materialer i havet.

Den foreslåede bemyndigelse i § 33 b, stk. 2 vil medføre,

at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om bl.a. en

tilladelsesordning hvor forskningsprojekter med anbringel-

se af stoffer og materialer i havet, som har til formål at

stimulere havets primærproduktivitet, det såkaldte ”ocean

fertilization”, kun kan udføres efter en tilladelse fra Miljø-

styrelsen. Formålet er at gennemføre den nye artikel 6 b,

1 led., i medfør af resolution LP. 4(8). Bestemmelsen vil

endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om andre

teknikker end ”ocean fertilization”, herunder såkaldt ”Ocean

Alkalinity Enhancement”, ”Ocean Sinking of Biomass for

Carbon Storage” og Marine Surface Albedo Enhancement

Involving Reflective Particles”, såfremt regulering af disse

eller andre marin geoengineeringsteknikker vedtages i regi

af Londonprotokollen.

Det foreslås i

§ 33 b, stk. 3,

at miljøministeren i regler

udstedt efter den foreslåede stk. 1, vil kunne fastsætte regler

om tilladelsesordningen efter stk. 2, herunder om ansøgnin-

gens indhold, høringsprocedurer og inddragelse af offentlig-

heden, risikovurderinger, prøveudtagning og analyser af på-

virkningen af havmiljøet og havbunden og om vurdering og

behandling af sager efter regler udstedt i medfør af denne

bestemmelse.

Der vil blive fastsat regler i medfør af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i overensstemmelse med vurde-

ringsværktøjet i medfør anneks 5 i resolution LP. 4(8).

Det foreslås i

§ 33 b, stk. 4,

at miljøministeren i regler

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

udstedt efter den foreslåede stk. 1, vil kunne fastsætte krav

om, at ansøger for egen regning lader foretage analyser,

risikovurderinger, overvågningsprogrammer og peer reviews

af ansøgningen.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om, at de krav

der stilles i forbindelse med en ansøgning og evt. tilladelse

om bl.a. udarbejdelse af overvågningsprogrammer og prøve-

tagninger m.v., skal ske efter ansøgers egen regning.

Miljøministerens bemyndigelse efter den foreslåede § 33 b

forventes delegeret til Miljøstyrelsen med hjemmel i den

gældende havmiljølovs § 48, stk. 1.

Miljøministeren fører tilsyn med regler udstedt efter havmil-

jøloven, jf. havmiljølovens § 45. Tilsynet forventes delege-

ret til Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens § 48, stk.

1. Det forventes, at tilsynet vil have karakter af et admini-

strativt tilsyn, hvor Miljøstyrelsen gennem indberetninger

fra gennemførelsen af eventuelle forskningsprojekter med

anbringelse af stoffer og materialer i havet til brug for sti-

mulering af havene primær vækst (ocean fertilization), vil

kunne påse om vilkår i tilladelsen til forskningsprojektet er

overholdt.

Overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede

§ 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil kunne straffes efter

de foreslåede ændringer i § 61, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 26. Efter havmiljølovens § 61, stk. 1, kan overtrædelser

straffes med bøde. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2

år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade

på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller hvis der er opnået

eller tilsigtet en økonomisk fordel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 10

Beredskab på havet er reguleret af havmiljølovens kapitel

11. Ansvaret var tidligere delt således, at miljøministeren

efter forhandling med forsvarsministeren og under inddra-

gelse af den driftsansvarlige for en platform skulle udar-

bejde en ekstern beredskabsplan for bekæmpelse af olie-

og kemikalieforurening af havet fra offshore platforme og

evt. tilsluttede rørledningssystemer. Beredskabet hører ved

kongelig resolution af 29. august 2024 under ministeren for

samfundssikkerhed og beredskabs ressortansvar. Sker der

olie- eller kemikalieforurening af havet fra platforme eller

rørledninger, påhviler det ejeren, eller den der er ansvarlig

for driften af platformen eller rørledningen, straks at iværk-

sætte den interne beredskabsplan og påbegynde bekæmpel-

sen af forureningen. Det følger af havmiljølovens § 34 b, at

ministeren for samfundssikkerhed og beredskab er ansvarlig

for udarbejdelse af den eksterne beredskabsplan under ind-

dragelse af den driftsansvarlige for platformen.

Den eksterne beredskabsplan skal dog alene udarbejdes

for olie- og gasplatforme og rørledninger beliggende inden

for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efter-

forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk

søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde jf. havmil-

jølovens § 34 b.

Det foreslås at foretage en ændring af havmiljølovens

§ 34

b, stk. 1,

således at ministeren for samfundssikkerhed og

beredskab under inddragelse af den ansvarlige for driften

og, hvis det er relevant, rettighedshaveren udarbejder en

ekstern beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og kemika-

lieforurening af havet fra olie- og gasplatforme samt rørled-

ninger beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøller

og øvrige offshore platforme, herunder bl.a. CO

-lagrings-

platforme.

Med den foreslåede ændring vil den eksterne beredskabs-

plan efter havmiljølovens § 34 b omfatte alle typer af off-

shore platforme og havvindmøller og ikke kun olie- og gas-

platforme samt tilsluttede rørledninger. Det vil bl.a. medfø-

re, at platforme, som håndterer CO

-lagring, også omfattes

af den eksterne beredskabsplan.

Der ændres med den foreslåede bestemmelse ikke på, at det

eksterne beredskab fortsat vil gælde for platforme, anlæg

og rørledninger, som er beliggende inden for søterritoriet

og dansk kontinentalsokkelområde, som det er defineret i

havmiljølovens § 5, stk. 1-3, og lov om søterritoriet og lov

om den eksklusive økonomiske zone.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at bestemmel-

sen i havmiljølovens § 34 b, stk. 1, afspejler den kongelige

resolution af 29. august 2024, hvorved ressortansvaret for

havmiljøberedskabet blev overdraget til Ministeriet for Sam-

fundssikkerhed og Beredskab.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11

Tilsyn med havmiljøloven og forskrifter udstedt efter loven

foretages af henholdsvis miljøministeren og forsvarsministe-

ren (nu ministeren for samfundssikkerhed og beredskab),

jf. havmiljølovens § 45, stk. 1. Efter havmiljølovens § 45

b skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulovligt forhold

lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

I den situation, der er nævnt i havmiljølovens § 45 b, skal

tilsynsmyndigheden meddele den ansvarlige, at det ulovlige

forhold skal bringes til ophør, jf. havmiljølovens § 45 d, stk.

1. Er der tale om et ulovligt forhold på en olie- og gasplat-

form eller et tilsluttet rørledningssystem, f.eks. at operatøren

ikke længere har kapacitet til at opfylde de relevante krav

til beredskab efter reglerne i havmiljølovens kapitel 11, eller

der er rimelig tvivl om sikkerheden, og det ulovlige forhold

ikke bringes til ophør, kan tilsynsmyndigheden forbyde fort-

sat drift af olie- og gasplatformen, jf. havmiljølovens § 45 d,

stk. 2.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bestemmelsen gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets

artikel 18, stk. 1, på havmiljølovens område.

Det foreslås at ændre havmiljølovens

§ 45 d, stk. 2,

således,

at hvis det ulovlige forhold efter havmiljølovens § 45 d,

stk. 1, ikke bringes til ophør, kan tilsynsmyndigheden forby-

de fortsat drift af en olie- og gasplatform samt tilsluttede

rørledningssystemer beliggende inden for sikkerhedszonen,

havvindmøller og øvrige offshore platforme, herunder CO

lagringsplatforme og PtX-platforme.

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen vil

kunne anvendes for alle typer af platforme på havet og

ikke være begrænset til olie- og gasplatforme. Det vil bl.a.

medføre, at platforme, som håndterer CO

-lagring eller PtX-

platforme, også kan blive mødt med et forbud mod fortsat

drift, hvis tilsynsmyndighederne har konstateret et ulovligt

forhold, og operatøren ikke har bragt det ulovlige forhold til

ophør.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 12

En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade

på havet skal vurderes i henhold til reglerne i havmiljølo-

vens kapitel 14 a. Efter havmiljølovens § 47 b, stk. 1, er

det den ansvarlige for driften af et skib, en platform, et

luftfartøj eller en rørledning, som er den ansvarlige i tilfælde

af miljøskade eller overhængende fare herfor. Bestemmelsen

er ikke begrænset til bestemte platforme og må derfor anses

at finde anvendelse for alle platforme omfattet af havmiljø-

lovens generelle anvendelsesområde, som omfatter såvel be-

vægelige som fast anbragte platforme, boreplatforme, men

også andre anlæg på havet, for eksempel vindmølleanlæg,

jf. bemærkningerne til havmiljølovens § 2, stk. 1, nr. 3, jf.

Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7314.

I havmiljølovens § 47 b, stk. 4 og 5, reguleres ansvarsforde-

lingen mellem den driftsansvarlige og rettighedshaveren for

olie- og gasplatforme.

Uheld og forureningshændelser af havet med olie og kemi-

kalier vil imidlertid også kunne finde sted fra havvindmøller

eller andre offshore platforme. Der er på den baggrund be-

hov for bl.a. at udvide havmiljølovens § 47 b, stk. 5, til

også at omfatte havvindmøller og øvrige offshore platforme,

herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme.

Det fremgår således af havmiljølovens § 47 b, stk. 4, at den

ansvarlige for driften skal undersøge, forebygge og afhjælpe

en miljøskade eller overhængende fare herfor.

Det foreslås at ændre havmiljølovens

§ 47 b, stk. 4,

således,

at der ved den ansvarlige for at undersøge forebygge og

afhjælpe en miljøskade eller en overhængende fare for en

miljøskade, forstås den ansvarlige for driften, når en skade

eller en overhængende fare for en skade der hidrører fra

olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørledningssystemer

beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøller og

øvrige offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme

og PtX-platforme.

Med den foreslåede ændring vil ansvaret for en miljøska-

de eller overhængende fare herfor være delt mellem den

ansvarlige for driften og rettighedshaveren også i tilfælde,

hvor en miljøskade eller overhængende fare herfor hidrører

fra andre platforme end olie- og gasplatforme samt tilslut-

tede rørledningssystemer, herunder havvindmøller, CO

-lag-

ringsplatforme og PtX-platforme.

Dermed sikres en helhedsorienteret tilgang til bekæmpelsen

af miljøforureningshændelser på havet, uanset om forurenin-

gen stammer fra olie- og gasplatforme, en havvindmølle

eller andre offshore platforme.

Der henvises i øvrigt til den tilsvarende ændring i havmiljø-

lovens § 47 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 13

En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade

på havet skal vurderes i henhold til reglerne i havmiljølo-

vens kapitel 14 a. Efter havmiljølovens § 47 b, stk. 1, er

det den ansvarlige for driften af et skib, en platform, et luft-

fartøj eller en rørledning, som er den ansvarlige i tilfælde af

miljøskade eller overhængende fare herfor. Bestemmelsen er

ikke begrænset til bestemte platforme og må derfor anses for

at finde anvendelse for alle platforme omfattet af havmil-

jølovens generelle anvendelsesområde, som omfatter såvel

bevægelige som fast anbragte platforme og boreplatforme,

men også andre anlæg på havet, for eksempel vindmøllean-

læg, jf. bemærkningerne til havmiljølovens § 2, stk. 1, nr. 3,

jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7314.

I den gældende havmiljølovs § 47 b, stk. 4 og 5, regule-

res ansvarsfordelingen mellem den driftsansvarlige og ret-

tighedshaveren for olie- og gasplatforme. Bestemmelserne

om delingen af ansvaret for håndtering af miljøskader og

overhængende fare for miljøskader mellem den driftsansvar-

lige og rettighedshaveren for olie- og gasplatforme gennem-

fører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 7.

Uheld og forureningshændelser af havet med olie og kemi-

kalier vil imidlertid også kunne finde sted fra havvindmøller

eller andre offshore platforme. Der er på den baggrund be-

hov for bl.a. at udvide havmiljølovens § 47 b, stk. 5, til

også at omfatte havvindmøller og øvrige offshore platforme,

herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme.

Det foreslås at ændre havmiljølovens

§ 47 b, stk. 5,

således,

at der ved den ansvarlige for at afholde alle omkostninger

ved undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøska-

de og overhængende fare for miljøskade, herunder stille sik-

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

kerhed og dække administrationsomkostninger efter miljø-

skadeloven og afholde udgifter efter §§ 47 e og 47 g, forstås

rettighedshaveren, når en skade eller overhængende fare for

en skade hidrører fra olie- og gasplatforme samt tilsluttede

rørledningssystemer, havvindmøller og øvrige offshore plat-

forme, herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme.

Med den foreslåede ændring af § 47 b, stk. 5, vil rettig-

hedshaveren til havvindmøller og øvrige offshore platforme,

herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme blive for-

pligtet til at afholde alle omkostninger ved undersøgelse, fo-

rebyggelse og afhjælpning af miljøskade og overhængende

fare for en miljøskade, herunder stille sikkerhed og dække

administrative omkostninger efter miljøskadeloven og afhol-

de udgifter efter havmiljølovens §§ 47 e og 47.

Med den foreslåede ændring vil ansvaret for en miljøska-

de eller overhængende fare herfor være delt mellem den

ansvarlige for driften og rettighedshaveren også i tilfælde,

hvor en miljøskade eller overhængende fare herfor hidrører

fra andre platforme end olie- og gasplatforme samt tilslut-

tede rørledningssystemer, herunder havvindmøller, CO

-lag-

ringsplatforme og PtX-platforme.

Dermed sikres en helhedsorienteret tilgang til bekæmpelsen

af miljøforureningshændelser på havet, uanset om forurenin-

gen stammer fra olie- og gasplatforme, en havvindmølle

eller andre offshore platforme.

Der henvises i øvrigt til den tilsvarende ændring i havmiljø-

lovens § 47 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 14

Efter havmiljølovens § 49, stk. 1, skal afgørelser efter loven

meddeles skriftligt til adressaten. Derudover skal afgørelser

efter loven og regler fastsat i medfør af loven meddeles til

klageberettigede personer, organisationer og myndigheder,

og de foreninger og organisationer, der er nævnt i havmiljø-

lovens § 52, stk. 2, nr. 3 og 4, når de har anmodet ministeren

om underretning om afgørelserne.

En afgørelse, der kan påklages efter havmiljøloven, skal

indeholde oplysninger om, at klagen skal indgives til miljø-

ministeren, hvad klagefristen er, og at en klage skal være

modtaget inden klagefristens udløb, jf. § 50.

Af havmiljølovens § 51, stk. 1, fremgår det hvilke afgørelser

der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er,

bl.a. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26 og

afgørelser om udledninger og anden bortskaffelse af stoffer

og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg, som er

fastsat i medfør af havmiljølovens § 30, stk. 1.

Det foreslås, at der i havmiljølovens

§ 49, stk. 1, 2. pkt., §

50, nr. 2,

§ 51, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »§ 33, stk. 2

og 4,«: »§ 33 b, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at afgørelser meddelt

efter regler udstedt efter den foreslåede § 33 b om marin

geoengineering, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, tillige skal med-

deles klageberettigede personer, organisationer og myndig-

heder, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i

sagens behandling, jf. § 49, stk. 1.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at afgørelser

meddelt efter regler udstedt efter den foreslåede § 33 b

om marin geoengineering, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, skal

indeholde oplysning om, at en klage skal indgives til miljø-

ministeren, jf. § 50, nr. 2, og at afgørelser kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 51, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 15

Efter havmiljølovens § 49, stk. 3 og 4, kan lokale og lands-

dækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse

af natur og miljø som hovedformål, meddele miljøministe-

ren, at de ønsker underretning om nærmere angivne afgørel-

ser efter loven eller i medfør af regler, der er fastsat med

hjemmel i loven. Det er f.eks. afgørelser om klapning efter

havmiljølovens § 26, stk. 1, og afgørelser om udledning af

stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg

i medfør af udledningsbekendtgørelsen fastsat med hjemmel

i havmiljølovens § 30.

Det fremgår af havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 1, at afgørel-

ser efter lovens § § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a eller

regler fast i medfør af lovens § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, §

33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3, kan påklages af

1) enhver, der må antages at have en individuel væsentlig

interesse i sagens udfald.

Derudover har lokale og landsdækkende foreninger og orga-

nisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hoved-

formål eller som varetager væsentlige rekreative interesser,

når afgørelsen berører sådanne interesser også klageberetti-

gelse, jf. havmiljølovens § 52, stk. 2, samt de myndigheder

og erhvervsorganisationer og foreninger, der er oplistet i

havmiljølovens § 52, stk. 1 klageberettiget.

Klager over afgørelser efter loven og efter regler fastsat

i medfør af loven, som oplistet i havmiljølovens § 53 a

og b har ikke opsættende virkning, herunder afgørelser om

dispensation for reglerne om udtømning af ballastvand efter

§ 19 b, afgørelser om udledninger fra offshore olie- og gas-

anlæg i medfør af § 30, stk. 1, og påbud om beredskab til

bekæmpelse af olie og kemikalieforurening fra offshore olie

og gasanlæg efter havmiljølovens § 34 a, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at i havmiljølovens

§ 49, stk. 3, 1. pkt.,

stk.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

§ 53 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 33, stk. 2,«: »§

33 b, stk. 1 og 2,«.

Den foreslåede ændring indebærer, at lokale og landsdæk-

kende foreninger og organisationer vil kunne meddele mil-

jøministeren, at de ønsker underretning om afgørelser om

marin geoengineering, som er meddelt efter regler udstedt i

medfør af den foreslåede § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at klager over

afgørelser, som er meddelt efter regler udstedt efter den

foreslåede § 33 b om marin geonengineering, ikke har

opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagen-

ævnet bestemmer andet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af havmiljølovens § 51, stk. 1, hvilke afgørelser

der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er

bl.a. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26, om

anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer fra

offshore olie- og gasanlæg, efter regler fastsat i medfør af

havmiljølovens § 30, afgørelser om dispensationer fra regler

om ballastvand efter havmiljølovens § 19 b, stk. 3.

Det foreslås, at det i havmiljølovens

§ 51, stk. 1,

indsættes

som

nr. 5:

»5) Påbud efter § 27, stk. 2.«

Den foreslåede ændring indebærer, at et påbud efter den

foreslåede bestemmelse i havmiljølovens § 27, stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, kan påklages til Miljø- og Fødevare-

klagenævnet. Den foreslåede § 27, stk. 2, omhandler påbud

om udjævning af toppe af havbundsmateriale på et område,

hvor der er givet tilladelse til klapning, når vilkår fastsat

efter stk. 1, om mindstedybde og fordeling af materiale på

området, ikke er overholdt.

I medfør af den foreslåede ændring af § 52, stk. 5, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 19, vil det alene være afgørelsens adressat,

der kan påklage en afgørelse om påbud efter den foreslåede

§ 27, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 17

Af havmiljølovens § 52, stk. 1, fremgår det, at afgørelser om

bl.a. klapning efter havmiljølovens § 26 og afgørelser om

udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer

til havet fra offshore olie- og gasanlæg, som er fastsat i med-

før af havmiljølovens § 30, stk. 1, kan påklages af enhver,

der må antages at have en individuel væsentlig interesse i

sagens udfald.

Derudover har lokale og landsdækkende foreninger og orga-

nisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hoved-

formål eller som varetager væsentlige rekreative interesser,

når afgørelsen berører sådanne interesser også klageberetti-

gelse, jf. havmiljølovens § 52, stk. 2.

Efter havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12, er også en

række offentlige myndigheder såsom Kommunalbestyrelsen

og Sundhedsstyrelsen klageberettiget. Det samme er For-

brugerrådet, Danmarks Fiskeriforening, Foreningen af Dan-

ske Ral- og Sandsugere, Danmarks Rederiforening, Bilfær-

gernes Rederiforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Danske Havne, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark

(FLID) og Olie Gas Danmark.

Det foreslås, at havmiljølovens

§ 52, stk. 1,

affattes således,

at afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a samt

afgørelser truffet efter regler, udstedt i medfør af § 19 b,

stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b, og § 34 a, stk. 3,

kan påklages af 1) afgørelsens adressat og 2) enhver, der må

antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagens

udfald.

Formålet med bestemmelsen er at udtage de oplistede myn-

digheder og primært erhvervsorganisationer og foreninger i

den nugældende § 52, stk. 1, nr. 2-12, således, at havmiljø-

lovens § 52, stk. 1, kun giver klageberettigelse til enhver,

der må antages at have en individuel og væsentlig interesse

i sagens udfald. De oplistede foreninger, organisationer og

myndigheder i havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12, gives

klageberettigelse i henhold til regler, som fastsættes i med-

før af den foreslåede § 52, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Med ændringen af havmiljølovens § 52, stk. 1, udvides

bestemmelsen til også at omfatte afgørelser om marin geo-

engineering, som meddeles med hjemmel i den foreslåede

§ 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Der vil i medfør af

bestemmelsen også blive givet klageberettigelse til enhver,

der må antages at have en individuel og væsentlig interesse

i afgørelser om anden bortskaffelse og udledning i havet

af stoffer og materialer fra offshore CO

-lagringsplatforme,

eftersom de omfattes af den foreslåede ændring af § 30, stk.

1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 18

Af havmiljølovens § 52, stk. 5, kan et forbud eller påbud

efter havmiljølovens § 42 a, § 43 eller § 43 c, stk. 1 eller 2,

påklages af afgørelsens adressat.

Det foreslås, at der i havmiljølovens

§ 52, stk. 5,

indsættes

efter »Et forbud eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at et påbud om at

udjævne toppe af havbundsmateriale på et område, hvor der

er meddelt tilladelse til klapning, når vilkår fastsat efter hav-

miljølovens § 27, stk. 1, om mindstedybde og fordeling af

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

materiale på området ikke er overholdt, alene kan påklages

af afgørelsens adressat.

Klageadgangen for afgørelser efter den foreslåede § 27, stk.

2, foreslås begrænset til adressaten for afgørelsen, idet det

skønnes, at det alene er adressaten, der vil have en interesse

i at påklage en afgørelse om påbud om udbedring af forhol-

dene på en klapplads.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 19

Efter havmiljølovens § 52, stk. 6, kan afgørelser truffet efter

regler udstedt i medfør af havmiljølovens § 33, stk. 4, om

pligt for ejeren af et vindmølleanlæg til for egen regning at

gennemføre egenkontrol af støj fra vindmølleanlæg, påkla-

ges af afgørelsens adressat og de personer, der er nævnt i §

52, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at der i havmiljølovens

§ 52, stk. 6,

ændres »de

personer, som er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1« til: »enhver,

der må antages at have en individuel væsentlig interesse i

sagens udfald«.

Den foreslåede ændring indebærer, at at henvisningen til

havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 1, bliver erstattet med en-

hver, der må antages at have en individuel og væsentlig

interesse i sagens udfald.

Ændringen er en følge af nyaffattelsen af havmiljølovens §

52, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 20

Af havmiljølovens § 52, stk. 1, fremgår det, at afgørelser om

bl.a. klapning efter havmiljølovens § 26 og afgørelser om

udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer

til havet fra offshore olie- og gasanlæg, som er fastsat i med-

før af havmiljølovens § 30, stk. 1, kan påklages af enhver,

der må antages at have en individuel væsentlig interesse i

sagens udfald.

Derudover har lokale og landsdækkende foreninger og orga-

nisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hoved-

formål eller som varetager væsentlige rekreative interesser,

når afgørelsen berører sådanne interesser også klageberetti-

gelse, jf. havmiljølovens § 52, stk. 2.

Efter havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12 er også en

række offentlige myndigheder såsom Kommunalbestyrelsen

og Sundhedsstyrelsen klageberettiget. Det samme er For-

brugerrådet, Danmarks Fiskeriforening, Foreningen af Dan-

ske Ral- og Sandsugere, Danmarks Rederiforening, Bilfær-

gernes Rederiforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Danske Havne, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark

(FLID) og Olie Gas Danmark.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 8

i havmiljølovens

§ 52,

hvorefter miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

klageberettigelse for afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og

kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat

i medfør af § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b, og

§ 34 a, stk. 3, for lokale samt landsdækkende foreninger og

organisationer, som ikke er omfattet af stk. 2.

En oplistning i loven af klageberettigede myndigheder, for-

eninger og organisationer gør listen svær at opdatere, hvis

myndigheder, foreninger m.v. skifter navn, lægges sammen

med andre foreninger, eller ændrer deres formål. Der vil

derfor efter den foreslåede bestemmelse blive udstedt en

bekendtgørelse, som fastsætter klageberettigelsen for de en-

kelte foreninger, organisationer og myndigheder. Bekendt-

gørelsen vil lettere kunne opdateres løbende, og skal derfor

sikre, at der ikke gives ubegrundet klageberettigelse eller

ulig adgang til klageberettigelse for de relevante foreninger,

organisationer og myndigheder.

I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestem-

melsen i den foreslåede § 52, stk. 8, vil ingen af de nuvæ-

rende oplistede foreninger eller organisationer miste deres

klageberettigelse for sager, som ligger inden for deres inte-

resse eller formålsområde, medmindre de måtte ønske det. I

forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen vil der

dog blive taget stilling til, hvilke afgørelser efter loven som

de relevante foreninger, organisationer og myndigheder skal

være klageberettiget for, således at de ikke har adgang til

generelt at klage over alle afgørelser efter loven, men alene

de afgørelser som ligger inden for foreningens, organisatio-

nens eller myndighedens interesse- eller formålsområde, jf.

foreningens eller organisationens vedtægter. De samme inte-

resse- og formålsbestemte overvejelser vil gøre sig gælden-

de for så vidt angår offentlige myndigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af havmiljølovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at

udledning i havet af stoffer og materialer med henblik på

videnskabelig forskning i forureningsbekæmpelse eller på

at bekæmpe forurening af havet ikke må finde sted uden til-

ladelse fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

(tidligere miljøministeren). Det fremgår endvidere af hav-

miljølovens § 54, stk. 2, at tilladelse efter stk. 1, 1. pkt.,

kun kan gives i konkret foreliggende enkelttilfælde eller

under særlige omstændigheder for en nærmere angivet peri-

ode. Tilladelsen skal angive, hvilke stoffer eller materialer,

der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde og vilkår

om opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og

indberetning jf. § 54, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås at ændre havmiljølovens

§ 54, stk. 2,

således,

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

at tilladelse til at udlede stoffer og materialer til havet med

henblik på videnskabelig forskning i forureningsbekæmpel-

se eller til brug for at bekæmpe forurening af havet, udover i

konkrete foreliggende enkelttilfælde eller under særlige om-

stændigheder for en nærmere angivet periode, fremover og-

så vil kunne gives som en forhåndstilladelse til flere mulige

forureningshændelser for en nærmere angivet periode. Det

foreslås endvidere at ændre bestemmelsen således, at tilla-

delsen skal angive, i hvilke tilfælde tilladelsen vil kunne

finde anvendelse.

Udvidelsen af havmiljølovens § 54, stk. 2, skal sikre et

mere effektivt beredskab i situationer, hvor almindelige be-

kæmpelsesmidler ikke er tilstrækkelige, og hvor akut for-

ureningsbekæmpelse ikke kan afvente en godkendelse fra

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det vil

f.eks. kunne være i særlige tilfælde, hvor mængderne af

olie eller særlige forhold som hård vind og høje bølger gør

almindelige bekæmpelsesmetoder utilstrækkelige, særligt af

hensyn til beskyttelsen af f.eks. et fuglebeskyttelsesområde,

Natura 2000-område eller lignende særligt havområde.

Det foreslås, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-

redskab efter den foreslåede bestemmelse vil kunne meddele

forhåndstilladelse til anvendelsen af stoffer og materialer til

at bekæmpe forurening af havet (navnlig dispergeringsmid-

ler) til brug for flere mulige forureningshændelser. Med en

forhåndstilladelse vil operatørerne af et offshore olie- og

gasanlæg kunne anvende dispergeringsmidler i henhold til

tilladelsen, hvis en forureningshændelse af et større omfang

opstår, uden først at skulle søge om tilladelse fra Ministeriet

for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det foreslås endvi-

dere, at forhåndstilladelsen skal angive i hvilke specifikke

tilfælde, tilladelsen vil kunne anvendes.

Det vil f.eks. kunne være en ukontrolleret udblæsning af olie

fra en olieproducerende brønd, som vurderes at ville fortsæt-

te i en længere periode, og hvor udblæsningens omfang,

varighed og mængden af olie vurderes at udgøre en alvorlig

risiko for påvirkningen af havet, havfugle, marinearter og

kyster, og hvor alternativer til brug af dispergeringsmidler

miljømæssigt vil medføre større konsekvenser for miljøet

end brugen af dispergeringsmidler. Dette skal sikre, at der

ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler i videre omfang

end efter praksis i dag.

Det statslige havmiljøberedskab under Ministeriet for Sam-

fundssikkerhed og Beredskab vil endvidere kunne søge om

forhåndstilladelse til håndtering af forureningshændelser fra

skibe og efter hændelser fra olie- og gasplatforme i tilfæl-

de, hvor forureningsbekæmpelsen kræver det statslige be-

redskabs assistance, og hvor særlige omstændigheder som

f.eks. hård vind og høje bølger betyder, at almindelige be-

kæmpelsesmidler ikke er tilstrækkelige.

Den foreslåede ændring af havmiljølovens § 54, stk. 2,

ændrer ikke på, at håndteringen af forureningsbekæmpelse

som hidtil skal foregå med de mest skånsomme metoder for

havmiljøet, og altså som udgangspunkt ikke med anvendel-

sen af dispergeringsmidler. Det vil således skulle fremgå af

eventuelle forhåndstilladelser, i hvilke tilfælde der vil kunne

benyttes dispergeringsmidler, jf. ovenfor.

En forhåndstilladelse efter den foreslåede ændring af § 54,

stk. 2, til anvendelse af dispergeringsmidler vil kunne indgå

som et vilkår i godkendelsen af en olie- og gasplatforms

interne beredskabsplan, jf. beredskabsbekendtgørelsens § 5,

jf. § 3. En forhåndstilladelse vil skulle angive, for hvilken

periode tilladelsen gælder, i hvilke tilfælde den vil kunne an-

vendes samt hvilke stoffer og mængder der vil være omfattet

af tilladelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 22

Det fremgår af havmiljølovens § 55, stk. 3, at miljøministe-

ren kan fastsætte regler om pligt for ejeren eller den ansvar-

lige for driften af en platform og et tilsluttet rørledningssy-

stem, beliggende indenfor sikkerhedszonen, som anvendes

i forbindelse med efterforskning, produktion eller transport

af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinental-

sokkelområde, til vederlagsfrit at stille transport til og fra

et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og

andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i

forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget.

Havmiljølovens § 55, stk. 3, finder således alene anvendel-

se på offshore olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørled-

ningssystemer.

Det foreslås at ændre havmiljølovens

§ 55, stk. 3,

således, at

miljøministeren fastsætter regler om pligt for ejeren eller

den ansvarlige for driften af en offshore platform og et

tilsluttet rørledningssystem beliggende inden for sikkerheds-

zonen, som anvendes i forbindelse med offshoreaktiviteter,

herunder fra olie- og gasplatforme og CO

-lagringsplatfor-

me, til vederlagsfrit at stille transport til og fra et anlæg,

herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre

fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbin-

delse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller

regler udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede ændring indebærer, at miljøministeren vil

kunne fastsætte regler om, at ejeren eller operatøren af

en offshore platform, herunder CO

-lagringsplatforme, for

egen regning skal stille transport, kost og logi og andre

fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbin-

delse med tilsynsvirksomhed på platformen efter loven eller

regler udstedt i medfør af loven. Med ordningen vil alle

aktiviteter på platforme på dansk søterritorium og dansk

kontinentalsokkelområde være omfattet af bestemmelsen,

herunder olie og gasaktiviteter og CO

-lagring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Til nr. 23

Det følger af havmiljølovens gældende § 55 a, at miljømini-

steren kan fastsætte regler om, i hvilken form oplysninger,

som kan kræves i medfør af denne lov, og de forskrifter, der

udstedes i henhold til loven, skal indsendes. Derimod kan

der ikke med den gældende bestemmelse fastsættes regler

om, at digital kommunikation skal anvendes.

Det følger af forvaltningslovens § 32 a, at vedkommende

minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital

kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvalt-

ning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige

formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digi-

tal kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a giver dog

ikke mulighed for at fastsætte en pligt til digital kommuni-

kation. Hjemmel til at kunne fastsætte regler om pligt til

at kommunikere digitalt skal derfor fastsættes i de enkelte

særlove.

Det foreslås at affatte havmiljølovens

§ 55 a, stk. 1,

således,

at miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form

oplysninger og øvrige informationer til brug for administra-

tion af regler, som kan kræves i medfør af denne lov og

de forskrifter, der udstedes i henhold til loven eller af EU-

retsakter om forhold omfattet af denne lov, skal indsendes,

herunder at det udelukkende skal foregå digitalt.

Den foreslåede § 55 a, stk. 1, indebærer, at der indføres

hjemmel til obligatorisk digital kommunikation, således at

der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler for

obligatorisk digital kommunikation i medfør af loven og de

forskrifter, der udstedes i medfør af loven. Den foreslåede

bestemmelse forventes anvendt til at fastsætte regler om ob-

ligatorisk digital kommunikation på havmiljølovens område

efterhånden, som behovet opstår, og der udvikles tekniske

løsninger.

Bestemmelsen er møntet på myndighedens kommunikation

til og fra virksomheder, uanset om de er fysiske eller juridi-

ske personer, og borgere. Bestemmelsen påtænkes desuden

anvendt til at fastsætte regler om, at pligten til at kommu-

nikere digitalt ikke kun gælder over for virksomheder og

borgere, men også for kommunikation mellem myndigheder

og en rådgiver f.eks. en konsulent, advokat eller lignende,

som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over

for myndigheden.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om

pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med

skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af lo-

ven samt regler, som udstedes i medfør af loven.

Der kan efter den foreslåede bestemmelse fastsættes regler

med krav om, at virksomheden skal anvende bestemte it-sy-

stemer og særlige digitale formater for at sikre, at myndig-

heden kan håndtere de modtagne indberetninger, eller for at

sikre at indsendt dokumentationsmateriale har den fornødne

validitet. Det kan f.eks. dreje sig om indsendelse af ansøg-

ning om tilladelse til klapning eller udledning af stoffer og

materialer fra offshore CO

-lagringsplatforme, rapporterin-

ger i medfør af tilladelser eller godkendelser udstedt i med-

før af loven, indsendelse af oplysninger eller indsendelse af

oplysninger til brug for ministerens tilsyn. Bemyndigelsen

gælder også for oplysninger, som skal indgives i medfør af

regler udstedt efter loven.

Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne via

det digitale system vil være, at oplysningerne ikke kan an-

ses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndig-

heden. Modtages oplysninger på anden måde end den for-

skrevne digitale måde, anses indsendelse af oplysningerne

for mangelfuld, og den relevante myndighed har herefter

en forpligtigelse til at vejlede om, hvorledes manglen kan

afhjælpes, dvs. om pligten til at kommunikere digitalt, jf.

forvaltningslovens § 7. Kun hvis indsender af oplysninger-

ne, for eksempel inden for en fastsat frist, ikke har rettet

op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort

opmærksom på, kan oplysningerne anses for ikke at være

modtaget. Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage

en sag under realitetsbehandling på grund af manglende an-

vendelse af den obligatorisk digitale selvbetjeningsløsning

er en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger

de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om

eksempelvis partshøring og begrundelse. En sådan afgørelse

om afvisning vil normalt ikke hindre, at sagen senere genop-

tages, når en fyldestgørende ansøgning er indsendt. Det er

ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommuni-

kation at ændre på, hvordan den offentlige myndighed hånd-

terer situationer, hvor en eventuel frist overskrides. Der vil

således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til

årsagen til, at en frist ikke er overholdt, herunder hensynet

til en smidig håndtering af sagen.

Det foreslås endvidere i havmiljølovens

§ 55 a, stk. 2,

miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-

stemer, særlige digitale formater og eID eller lignende.

Den foreslåede § 55 a, stk. 2, indebærer, at miljøministeren

kan fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer og

digitale formater, samt om brug af eID eller lignende, som

tjener som en sikring af, at anmeldelsen kommer fra rette af-

sender. Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v.

om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er

udstedt i medfør af loven, til den relevante myndighed ikke

anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis

end den foreskrevne digitale måde. Det er i den forbindelse

uden betydning, at den pågældende oplever, at den pågæl-

dendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har

mistet koden til sit eID eller oplever lignende hindringer,

som det er op til den pågældende at overvinde.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kunne

stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-

mailadresse, som myndighederne kan anvende til kontakt

i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller

henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den

pågældende virksomhed eller borger en pligt til at underrette

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkre-

te sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-

mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadres-

se. Dette forventes i praksis typisk at være vedkommende

virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital

Post.

Miljøministeren kan endvidere efter det foreslåede stk. 2

fastsætte regler, hvorefter der kan ske fritagelse af fysiske

og juridiske personer for digital kommunikation. En fysisk

person kan f.eks. fritages, hvis der foreligger særlige om-

stændigheder, som kan bevirke at personen er hindret i at

modtage sin post digitalt. Sådanne særlige omstændigheder

foreligger, hvis en person ikke har adgang til computer

i eget hjem, har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættel-

se, hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagel-

se. Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig omstændig-

hed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvi-

dere kan der være praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig

et eID. Der kan ligeledes ske fritagelse for fysiske personer,

for så vidt angår kommunikation om personers erhvervsak-

tiviteter samt juridiske personer. Kommunikation om perso-

ners erhvervsaktiviteter bør som altovervejende hovedregel

foregå digitalt, ligesom det er tilfældet for erhvervsvirksom-

heder. Kriterierne for fritagelse, når det drejer sig om kom-

munikation om personers private forhold beskrevet ovenfor,

finder derfor ikke anvendelse på kommunikation om perso-

ners erhvervsaktiviteter. Fritagelse for digital kommunika-

tion for fysiske personers erhvervsaktiviteter og juridiske

personer kan kun komme på tale, hvis der foreligger gans-

ke særlige omstændigheder, ligesom fritagelsen kan gøres

tidsbegrænset. Udenlandske virksomheder vil som udgangs-

punkt også være omfattet af pligten til obligatorisk digital

kommunikation, i det omfang pligten ikke strider mod EU-

retten. I den forbindelse er det bl.a. afgørende, om det er

teknisk muligt for virksomhederne at kommunikere digitalt

med myndigheden. Hvis der f.eks. stilles krav om et eID, og

har den udenlandske virksomhed ikke mulighed for at opnå

et eID, er det ikke teknisk muligt for virksomheden at kom-

munikere med myndigheden, og der må tilbydes alternative

løsninger.

Det forhold, at en virksomhed eller borger oplever, at den

pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-

de har mistet koden til sin eID-løsning eller oplever lignen-

de hindringer, som det er op til den pågældende selv at

overvinde, kan som udgangspunkt ikke føre til fritagelse

for pligten til digital kommunikation. I så fald må den på-

gældende eksempelvis anmode en rådgiver om at varetage

kommunikationen på den pågældendes vegne.

Endelig foreslås det i

§ 55 a, stk. 3,

at en digital meddelelse

efter denne lov anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede § 55 a, stk. 3, indebærer, at en meddelelse

anses for at være kommet frem til adressaten på det tids-

punkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det

er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør

sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver

kommunikation i postløsningen offentligretligt reguleret og

sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af

postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem,

når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomst-

tidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår forvaltningsakter

får de tilsigtede retsvirkninger. Kan modtagelsestidspunktet

for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af pro-

blemer med tilsynsmyndighedens it-system eller andre lig-

nende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet

frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis

der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-

tidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til

skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb,

hvis dette skyldes systemnedbrud.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som

frivilligt sendes digitalt – hvis en borger eksempelvis er

undtaget fra digital fremsendelse – og på meddelelser, som

det er obligatorisk at sende digitalt.

Til nr. 24

Det fremgår af havmiljølovens § 59, stk. 1, hvilke regler ef-

ter loven, som ved overtrædelse kan straffes med bøde. Det

gælder bl.a. ved undladelse af at efterkomme et forbud eller

påbud efter havmiljølovens § 42 a eller § 43, stk. 1 og 2, om

indgreb over for skibe.

Det foreslås, at der i

§ 59, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »eller

§ 45 d, stk. 2, eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.

Den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 2, omhandler påbud

som kan meddeles ved overtrædelse af vilkår i en klaptilla-

delse om bl.a. mindstedybde og fordeling af klapmaterialet

på klappladsen.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at manglende efter-

levelse af et påbud efter den foreslåede § 27, stk. 2, vil

kunne straffes ligesom øvrige regler om påbud og forbud

efter loven.

Til nr. 25

Det følger af den havmiljølovens gældende § 60, at foræl-

delsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v.

som omhandlet i § 59, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6, samt for

overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 3, §§

14, 18 og 19, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2,

§ 24, stk. 3, § 30, stk. 1, § 31, stk. 4, § 32, stk. 1 og 2, § 33,

stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40 og 41 og § 58 a, stk. 1.

Det foreslås, at der i

§ 60,

indsættes efter »§ 24, stk. 3,«: »§

29 b,«, og efter »§ 33, stk. 1,« indsættes: »§ 33 b,«.

Den foreslåede ændring af § 60 indebærer, at der vil blive

fastsat en forældelsesfrist på 5 år for overtrædelser af regler

udstedt i medfør af § 29 b om udledning af røggasrensevand

og § 33 b om marin geoengineering.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Baggrunden for ændringen er, at der vil kunne være tale om

”skjulte” overtrædelser, der først opdages på et langt senere

tidspunkt. Det er derfor fundet nødvendigt at fastlægge en

længere forældelsesfrist for disse overtrædelser.

Det bemærkes, at de almindelige regler om strafferetlig

forældelse i øvrigt finder anvendelse ved overtrædelse af

havmiljøloven, jf. bl.a. straffelovens §§ 92-94.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og 2.4. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Det følger af havmiljølovens gældende § 61, stk. 1, pkt. 1, at

der i regler, der fastsættes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14 og

17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3,

§ 23, stk. 2, § 24, §§ 28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32 og 33, §

34 a, stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og

3, § 55 a og § 58 a, kan fastsættes straf af bøde. Det følger

endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at straffen kan stige til

fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som

anført i § 59, stk. 3. I bestemmelsens pkt. 3 fremgår det, at

for overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan det dog

alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år

under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 4.

Bestemmelsen i § 59, stk. 3, fastsætter, at straffen kan stige

til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsæt-

ligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædel-

sen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågælden-

de selv eller andre, herunder ved besparelser.

Bestemmelsen i § 59, stk. 4, fastsætter, at § 59, stk. 3, ikke

finder anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske

skibe, medmindre overtrædelsen er begået i indre territorialt

farvand. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe i

ydre territorialt farvand kan straffen stige til fængsel i indtil

2 år, hvis der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af

havmiljøet eller af luften.

Selskaber m.v. (juridiske personer) kan efter lovens § 62

pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås, at i

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »28«: »,

29 b«, og at »§§ 32, og 33« ændres til: »§§ 32, 33 og 33 b«.

Den foreslåede ændring af § 61, stk. 1, 1. pkt., indebærer,

at der vil kunne fastsættes regler, hvorefter overtrædelse af

regler udstedt i medfør af de foreslåede § 29 b og § 33 b

vil kunne straffes med bøde. En virkning af den foreslåede

ændring af § 61, stk. 1, 1. pkt., er endvidere, at overtrædelse

af regler udstedt i medfør af de foreslåede § 29 b og §

33 a vil kunne medføre, at straffen kan stige til fængsel i

indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i

§ 59, stk. 3, hvorefter straffen kan stige til fængsel i indtil

2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade

på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller til-

sigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller

andre, herunder ved besparelser, og i § 59, stk. 4, for uden-

landske skibe, hvorefter § 59, stk. 3, ikke finder anvendelse

på overtrædelser begået fra udenlandske skibe, medmindre

overtrædelsen er begået i indre territorialt farvand. For over-

trædelser begået fra udenlandske skibe i ydre territorialt

farvand kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der er

tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet eller

af luften.

Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser begået af juridi-

ske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt,

at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en

række tilfælde imidlertid være anledning til, ud over tiltalen

mod den juridiske person, tillige at rejse tiltale mod en el-

ler flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende

har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Har

ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat,

herunder direktøren, eksempelvis handlet forsætligt eller ud-

vist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juri-

diske person som udgangspunkt rejses mod den eller de

personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal

i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særli-

ge omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt

der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede

ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initi-

ativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der

henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om

strafansvar for juridiske personer.

Strafferetligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil

derfor primært blive gjort gældende over for rederiet. Straf-

feretligt ansvar over for andre end den juridiske person,

eksempelvis føreren af et skib (udover for rederen), vil dog

fortsat bl.a. kunne komme på tale, hvis føreren har handlet

forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og 2.4. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Efter havmiljølovens § 26, stk. 1, meddeler miljøministeren

tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget hav-

bundsmateriale. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse

til dumpning af optaget havbundsmateriale skal indgå de

forhold og hensyn, der er anført i bilag 1, jf. havmiljølovens

§ 26, stk. 2.

I overskriften til bilag 1 fremgår det, at det omhandler for-

hold, der skal vurderes i forbindelse med behandling af en

ansøgning om tilladelse til klapning.

Det foreslås i

overskriften

til bilag 1 at ændre »til klapning«

til: »dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)«.

Der er tale om en præcisering af overskriften til bilag 1 med

henblik på at strømline terminologien i havmiljølovens § 26,

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

stk. 1 og 2 med bilag 1. Der foretages ikke andre ændringer i

bilaget.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hav-

miljøloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens

§ 68, og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og

Grønland.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.

463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024,

foretages følgende ændringer:

Efter

§ 4

indsættes:

»§ 4 a.

Ved marin geoengineering forstås i denne lov,

ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på at mani-

pulere naturlige processer, herunder for at modvirke menne-

skeskabte klimaforandringer eller deres virkninger, og som

har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger, særligt

hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvarige eller

alvorlige.

Stk. 2.

Marin geoengineering efter stk. 1 omfatter ikke akva-

kultur, herunder havbrug, kunstige rev, eller øvrige marine

genopretningstiltag.«

§ 4.

Stk. 1-4. –

§ 19 c.

Stk. 1 --

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om typegod-

kendelse af anlæg til behandling af ballastvand, herunder

om, hvilke oplysninger en ansøgning om typegodkendelse

skal indeholde, og om inddragelse af FN’s søfartsorgani-

sation. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om,

at den, der ansøger om typegodkendelse af anlæg til be-

handling af ballastvand, for egen regning gennemfører og

indsender resultater af undersøgelser, der dokumenterer, at

anlægget lever op til de fastsatte behandlingsstandarder. An-

søgeren betaler det beløb på 50.000 USD, som FN’s søfart-

sorganisation opkræver, når organisationen skal inddrages i

behandlingen af en ansøgning om typegodkendelse.

Stk. 3-5 –

§ 26,

Stk. 5. Dumpning af optaget havbundsmateriale skal

fortrinsvis finde sted inden for dansk søterritorium. Den i

medfør af konventionen til beskyttelse af havmiljøet i Øster-

søområdet nedsatte kommission skal høres, inden der i Øs-

tersøen gives tilladelse til dumpning af optaget havbunds-

materiale uden for dansk søterritorium.

§ 27,

Stk. 1. --

§ 19 c, stk. 2, 3. pkt.,

udgår »på 50.000 USD«.

§ 26, stk. 5, 1, pkt. ophæves.

§ 27

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan meddele påbud om udjævning

af toppe af havbundsmateriale på et område, hvor der er

givet tilladelse til klapning, når vilkår fastsat efter stk. 1, om

mindstedybde og fordeling af materiale på området, ikke er

overholdt.«

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

§ 28,

Stk. 1 –

§ 28

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod

dumpning af optaget havbundsmateriale i områder, hvor

vanddybden er under 6 meter.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod

dumpning af optaget havbundsmateriale i nærmere afgræn-

sede områder, herunder til brug for beskyttelse af naturgeno-

pretningstiltag.«

Kapitel 9

Forbud mod dumpning

§ 25 – 29 a

Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Udledning af røggasrensevand

§ 29 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om udledning af

røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe, herunder

med henblik på at opfylde internationale aftaler.«

§ 30,

stk. 1. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse

af internationale aftaler, fastsætte regler om udledning i

havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der

stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske

mineralforekomster, herunder kulbrinter

Stk. 2 -

Stk. 3. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det endvide-

re bestemmes, at ejere eller brugere af platforme for egen

regning skal gennemføre og indsende resultater af undersø-

gelser af havmiljøets fysiske, kemiske og biologiske tilstand

til afdækning af eventuelle miljømæssige påvirkninger af

havmiljøet som følge af efterforskning og produktion af kul-

brinter.

§ 33 a.

–

§ 30, stk. 1,

ændres » der stammer fra undersøgelse

eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder

kulbrinter« til: »som er en følge af eller har tilknytning til

aktiviteter fra offshore platforme, herunder olie- og gasplat-

forme og CO

-lagringsplatforme.«

§ 30, stk. 3,

indsættes efter »brugere af«: »offshore«,

og »efterforskning og produktion af kulbrinter« ændres til:

»eller med tilknytning til aktiviteter fra offshore platforme,

herunder olie- og gasplatforme og CO

-lagringsplatforme«.

Efter § 33 a indsættes i

kapitel 10:

»§ 33 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om marin geo-

engineering, herunder til opfyldelse af internationale aftaler

herom.

Stk. 2.

I regler udstedt efter stk. 1 kan det bestemmes, at

marin geoengineering, herunder anbringelse af stoffer og

materialer i havet, ikke må finde sted eller kun kan finde

sted efter tilladelse.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Stk. 3.

I regler udstedt efter stk. 1, kan miljøministeren

fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen efter stk.

2, herunder om ansøgningens indhold, høringsprocedurer

og inddragelse af offentligheden, risikovurderinger, prøve-

udtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet og hav-

bunden og om vurdering og behandling af sager efter regler

udstedt i medfør af denne bestemmelse.

Stk. 4.

I regler udstedt efter stk. 1, kan miljøministeren

fastsætte krav om, at ansøger for egen regning lader foreta-

ge analyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer og

peer reviews af ansøgningen.«

§ 34 b.

Miljøministeren udarbejder efter forhandling med

forsvarsministeren og under inddragelse af den ansvarlige

for driften og, hvis det er relevant, rettighedshaveren en

ekstern beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og kemika-

lieforurening af havet fra platforme og tilsluttede rørled-

ningssystemer beliggende inden for sikkerhedszonen, som

anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion eller

transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kon-

tinentalsokkelområde.

Stk. 2. –

§ 45 d. --

Stk. 2. Bringes det ulovlige forhold, jf. stk. 1, ikke til

ophør, kan tilsynsmyndigheden forbyde fortsat drift af en

platform og tilsluttet rørledningssystem beliggende inden

for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efter-

forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk

søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.

10.

I § 34 b, stk. 1, ændres »Miljøministeren udarbejder ef-

ter forhandling med forsvarsministeren og« til: »Ministeren

for samfundssikkerhed og beredskab udarbejder«, og »plat-

forme og tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden

for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efter-

forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk

søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde« ændres til:

»olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørledningssystemer

beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøller og øv-

rige offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme.«

11.

§ 45 d, stk. 2,

ændres »en platform og tilsluttet rør-

ledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som

anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion el-

ler transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk

kontinentalsokkelområde« til: »olie- og gasplatforme samt

tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden for sikker-

hedszonen, havvindmøller og øvrige offshore platforme,

herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme«.

§ 47 b.

Stk. 4. Ved den ansvarlige for at undersøge, forebygge

og afhjælpe en miljøskade eller en overhængende fare for

miljøskade, der hidrører fra efterforskning, produktion eller

transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kon-

tinentalsokkelområde, forstås den ansvarlige for driften.

Stk. 5. Ved den ansvarlige for at afholde alle omkostninger

ved undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskade

og overhængende fare for miljøskade, der hidrører fra efter-

forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk

søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, herunder

stille sikkerhed og dække administrationsomkostninger efter

miljøskadeloven og afholde udgifter efter §§ 47 e og 47 g,

forstås rettighedshaveren.

§ 49.

Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til

adressaten. Afgørelser efter § 26 og § 34 a, stk. 3, samt

afgørelser truffet i medfør af regler, der er fastsat med hjem-

12.

§ 47 b, stk. 4,

udgår »der hidrører fra efterforskning,

produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterrito-

rium og dansk kontinentalsokkelområde,«, og efter »driften«

indsættes: », når en skade eller overhængende fare for en

skade hidrører fra olie- og gasplatforme samt tilsluttede rør-

ledningssystemer, havvindmøller og øvrige offshore platfor-

me, herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme«.

13.

§ 47 b, stk. 5,

udgår »der hidrører fra efterforskning,

produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterrito-

rium og dansk kontinentalsokkelområde,«, og efter »rettig-

hedshaveren« indsættes: », når en skade eller overhængende

fare for en skade hidrører fra olie- og gasplatforme samt

tilsluttede rørledningssystemer, havvindmøller og øvrige off-

shore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-

platforme«.

14.

§ 49, stk. 1, 2. pkt., § 50, nr. 2, og § 51, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »§ 33, stk. 2 og 4,«: »§ 33 b, stk. 1-2,«.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

mel i § 19 b, stk. 3, og § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og § 34

a, stk. 3, meddeles tillige klageberettigede personer, organi-

sationer og myndigheder, jf. § 52, og de myndigheder, der i

øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Afgørelser

skal dog alene meddeles de landsdækkende foreninger og

organisationer, der er nævnt i § 52, stk. 2, nr. 3 og 4, når

de har anmodet miljøministeren om at modtage underretning

om afgørelserne, jf. § 49, stk. 4 og 5.

Stk. 2. –

Stk. 3. Lokale foreninger og organisationer, der har be-

skyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan meddele

miljøministeren, at de ønsker underretning om afgørelser

efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a eller i medfør af

regler, der er fastsat med hjemmel i § 19 b, stk. 3, og § 30,

stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3, jf. § 52, stk. 2. En

lokal forening eller organisation skal samtidig fremsende

vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og

at dens hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Tilsva-

rende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter

deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når

afgørelserne berører sådanne interesser.

Stk. 4. Landsdækkende foreninger og organisationer, der

efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som

hovedformål, kan meddele ministeren, at foreningen eller

organisationen ønsker underretning om afgørelser efter §

26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a eller i medfør af regler, der

er fastsat med hjemmel i § 19 b, stk. 3, og § 30, stk. 1, § 33,

stk. 2, og § 34 a, stk. 3.

Stk. 5-6. –

§ 50.

nr. 1. –

Nr. 2. At klage over afgørelser, der er truffet i medfør af §

26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a eller i henhold til regler,

der er fastsat med hjemmel i § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og

§ 34 a, stk. 3, skal indgives til miljøministeren, mens klager

over afgørelser, der er truffet i medfør af § 43 og § 43 c, skal

indgives til det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte

Ankenævn for Søfartsforhold, og

Nr. 3. –

§ 51,

Stk. 1, nr. 1-2. –

Nr. 3. Afgørelser efter § 34 a, stk. 3, og afgørelser truffet

efter regler fastsat med hjemmel i § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og

4, og § 34 a, stk. 3.

Nr. 4. Afgørelser efter kapitel 14 a.

15.

§ 49, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og § 53 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 33, stk. 2,«: »§ 33 b, stk. 1-2,«.

16.

§ 51, stk. 1,

indsættes som

nr. 5:

»5) Påbud efter § 27, stk. 2.«

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Stk. 2-7 --

§ 52.

Afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a

samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat i medfør af

19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3, kan

påklages af

10)

11)

12)

enhver, der må antages at have en individuel væsent-

lig interesse i sagens udfald,

kommunalbestyrelsen,

Sundhedsstyrelsen,

Forbrugerrådet,

Danmarks Fiskeriforening,

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere,

Danmarks Rederiforening,

Bilfærgernes Rederiforening,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Danske Havne,

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og

Olie Gas Danmark.

17.

§ 52, stk. 1,

affattes således:

»Afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a samt

afgørelser truffet efter regler, udstedt i medfør af § 19 b, stk.

3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b og § 34 a, stk. 3, kan

påklages af

afgørelsens adressat og

enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig

interesse i sagens udfald.«

Stk. 2-4. –

Stk. 5. Et forbud eller påbud efter § 42 a, § 43 eller § 43 c,

stk. 1 eller 2, kan påklages af afgørelsens adressat

Stk. 6. Afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af

§ 33, stk. 4, kan påklages af afgørelsens adressat og de

personer, som er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1.

18.

§ 52, stk. 5,

indsættes efter »Et forbud eller påbud

efter«: »§ 27, stk. 2,«.

29.

§ 52, stk. 6,

ændres »de personer, som er nævnt i §

52, stk. 1, nr. 1« til: »enhver, der må antages at have en

individuel væsentlig interesse i sagens udfald«.

20.

§ 52

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

klageberettigelse for afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og

kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat

i medfør af § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b

og § 34 a, stk. 3, for lokale samt landsdækkende foreninger

og organisationer samt myndigheder, som ikke er omfattet af

stk. 2.«

§ 53 a.

stk. 1 nr. 1 –

Nr. 2 Påbud efter § 34 a, stk. 3, og godkendelser og tilladel-

ser meddelt i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i

§ 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk.

Stk. 2. –

§ 54.

stk. 1. –

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun gives i

konkret foreliggende enkelttilfælde eller under særlige om-

stændigheder for en nærmere angivet periode. Tilladelsen

skal angive, hvilke stoffer eller materialer der omfattes af

tilladelsen, den samlede mængde og vilkår om opbevaring,

udtagning af periodiske kontrolprøver og indberetning.

21.

§ 54, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »kun«, og efter »særlige om-

stændigheder« indsættes: », som forhåndstilladelse til flere

mulige forureningshændelser«, og i

2. pkt.,

indsættes efter

»skal angive,«: »i hvilke tilfælde tilladelsen vil kunne finde

anvendelse, samt«.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

§ 55.

Stk. 1-2. –

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om pligt for ejeren

eller den ansvarlige for driften af en platform og et tilslut-

tet rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen,

som anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion

eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk

kontinentalsokkelområde, til vederlagsfrit at stille transport

til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og

logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndig-

heden i forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter

loven eller regler udstedt i medfør af loven.

§ 55 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form op-

lysninger, som kan kræves i medfør af denne lov og de for-

skrifter, der udstedes i henhold til loven, skal indsendes.

22.

§ 55, stk. 3,

indsættes efter »driften af en«: »offshore«,

og »efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter

på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde«

ændres til: »offshoreaktiviteter, herunder fra olie- og gas-

platforme og CO

-lagringsplatforme«.

23.

§ 55 a

affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form

oplysninger, og øvrige informationer til brug for administra-

tion af regler, som kan kræves i medfør af denne lov og de

forskrifter, der udstedes i medfør af loven eller af internatio-

nale og EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov, skal

indsendes, herunder at det udelukkende skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om digital kom-

munikation, herunder om anvendelse af bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater, skemaer og den til enhver tid

gældende, nationale eID-løsning eller lignende.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses efter denne lov for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.«

§ 59

stk. 1, nr. 1-2. –

Nr. 3. undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter §

42 a eller § 43, stk. 1 og 2, forbud efter § 43 c, stk. 1 og 2,

eller § 45 d, stk. 2, eller påbud efter § 34 a, stk. 2 og 3, eller

§ 47 e,

Nr. 4-7. –

Stk. 2-4. --

§ 60.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for over-

trædelser m.v. som omhandlet i § 59, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6,

samt for overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 11, stk.

3, §§ 14, 18 og 19, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23,

stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk. 1, § 31, stk. 4, § 32, stk. 1 og 2,

§ 33, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40 og 41 og § 58 a, stk. 1.

§ 61,

stk. 1

I regler, der udstedes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14 og

17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3,

§ 23, stk. 2, § 24, §§ 28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32 og 33, §

34 a, stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og 3,

§ 55 a og § 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan

endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil

2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59,

stk. 3. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan

det dog alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i

24.

§ 59, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »eller § 45 d, stk. 2,

eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.

25.

§ 60

indsættes efter »§ 24, stk. 3,«: »§ 29 b,«, og efter

»§ 33, stk. 1,« indsættes: »§ 33 b,«.

26.

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »28«: », 29 b«, og

»§§ 32, og 33« ændres til: »§§ 32, 33 og 33 b«.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i §

59, stk. 4.

Stk. 2. --

Bilag 1. Forhold, der skal vurderes i forbindelse med be-

handling af en ansøgning om tilladelse til klapning:

27.

overskriften

til bilag 1 ændres »til klapning« til:

»dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bilag 2

RESOLUTION LP. 4(8)

ON THE AMENDMENT TO THE LONDON PROTOCOL TO REGULATE THE PLACEMENT

OF MATTER FOR OCEAN FERTILIZATION AND OTHER MARINE GEOENGIENERING

ACTIVITIES

(Adopted on 18 October 2013)

THE EIGHTH MEETING OF CONTRACTING PARTIES TO THE 1996 PROTOCOL TO THE

CONVENTION ON THE PREVENTION OF MARINE POLLUTION BY DUMPING OF WA-

STES AND OTHER MATTER 1972

RECALLING the objectives of the 1996 Protocol to the London Convention ("London Protocol") that

include the protection and preservation of the marine environment from all sources of pollution,

RECALLING that, in implementing the London Protocol, Contracting Parties are obliged to apply a

precautionary approach to environmental protection,

RECOGNIZING the importance of the conservation and sustainable use of the oceans and seas and of

their resources for sustainable development and that oceans, seas and coastal areas form an integrated and

essential component of the Earth´s ecosystem and are critical to sustaining it,

NOTING the ongoing work on geoengineering within the context of the Intergovernmental Panel on

Climate Change (IPCC) and the relevant parts of the IPCC Fifth Assessment Report as well as the

outcomes of the IPCC expert meeting on geoengineering (Lima, Peru, 2011),

NOTING United Nations General Assembly resolution A/RES/67/78 on “Oceans and the law of the

sea” which recalled the importance of marine scientific research for understanding and conserving the

world´s marine environment and resources; and United Nations General Assembly resolution 62/215,

concerning “Oceans and the law of the sea”, adopted on 22 December 2007, which in its paragraph

98 “encourages States to support the further study and enhance understanding of ocean iron fertilization”,

RECALLING resolution LC-LP. 1(2008) that agreed that the scope of the London Convention and the

London Protocol includes ocean fertilization activities,

REITERATING ongoing concerns about the potential environmental impacts of ocean fertilization and

noting the concerns about ocean fertilization expressed by, inter alia, the United Nations General Assem-

bly, the United Nations Conference on Sustainable Development, the Conference of the Parties to the

Convention on Biological Diversity and the Intergovernmental Oceanographic Commission of UNESCO,

RECALLING resolution LC-LP. 2(2010) which affirmed that the London Convention and the London

Protocol should continue to work towards providing a global, transparent and effective control and

regulatory mechanism for ocean fertilization and other activities that fall within the scope of the London

Convention and the London Protocol and have the potential to cause harm to the marine environment,

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

CONCERNED about the potential widespread, long-lasting or severe impacts on the marine environment

of the placement of matter from unregulated ocean fertilization activities and other proposed marine

geoengineering techniques, and determined to put in place a science based, global, transparent and

effective control and regulatory mechanism for such activities,

NOTING decisions X/33 and XI/20 of the Conference of the Parties to the Convention on Biological

Diversity which invited Parties to ensure, in accordance with the precautionary approach, that no clima-

te-related geoengineering activities take place "in the absence of science based, global, transparent and

effective control and regulatory mechanisms for geoengineering and that the Eleventh Conference of

the Parties to the Convention on Biological Diversity concluded "that there is no single geoengineering

approach that currently meets basic criteria for effectiveness, safety and affordability and that approaches

may prove difficult to deploy or govern",

EMPHASIZING that ocean fertilization and other types of marine geoengineering should not be conside-

red as a substitute for mitigation measures to reduce carbon dioxide emissions,

1 ADOPTS the following amendments to the London Protocol, in accordance with Article 21 of the

Protocol, as set out in the annex to this resolution;

2 REAFFIRMS that resolutions LC-LP. 1(2008) and LC-LP. 2(2010) continue to apply for all Contracting

Parties, pending the entry into force of the amendments to the London Protocol set out in the annex to this

resolution for those Contracting Parties that accept them;

3 CONFIRMS that the Assessment Framework for Scientific Research involving Ocean Fertilization

adopted by the Contracting Parties to the London Convention and the London Protocol in 2010 is the

relevant specific assessment framework referred to in annex 4 for ocean fertilization and should continue

to be used to determine, with utmost caution, whether a proposed ocean fertilization activity constitutes

legitimate scientific research that is not contrary to the aims of the London Protocol;

4 REAFFIRMS that new and relevant scientific information and knowledge on ocean fertilization and

other marine geoengineering activities should continue to be reviewed by the Contracting Parties to the

London Protocol in the context of the amendments; and

5 DECIDES that the Contracting Parties to the London Protocol should continue to develop guidance for

listing additional marine geoengineering1 activities in annex 4 that includes a multi-stakeholder approach

consistent with article 21;

6 DECIDES ALSO that Contracting Parties to the London Protocol should undertake further work to

develop the arrangements for seeking independent expert advice referred to in paragraph 12 of annex 5.

ANNEX

AMENDMENTS TO ARTICLE 1 AND NEW ARTICLE 6BIS AND NEW ANNEXES 4 AND 5

Article 1

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DEFINITIONS

Add new paragraph, as follows:

"5bis "Marine geoengineering" means a deliberate intervention in the marine environment to manipulate

natural processes, including to counteract anthropogenic climate change and/or its impacts, and that has

the potential to result in deleterious effects, especially where those effects may be widespread, long

lasting or severe."

Add new article, as follows:

"Article 6bis

MARINE GEOENGINEERING ACTIVITIES

1 Contracting Parties shall not allow the placement of matter into the sea from vessels, aircraft, platforms

or other man-made structures at sea for marine geoengineering activities listed in annex 4, unless the

listing provides that the activity or the subcategory of an activity may be authorized under a permit.

2 Contracting Parties shall adopt administrative or legislative measures to ensure that the issuance of

permits and permit conditions comply with provisions of annex 5 and takes into account any Specific

Assessment Framework developed for an activity and adopted by the Meeting of the Contracting Par-

ties. A permit shall only be issued after the activity has undergone assessment which has determined that

pollution of the marine environment from the proposed activity is, as far as practicable, prevented or

reduced to a minimum. A permit shall only be issued if the outcome of the assessment is that the activity

is not contrary to the aims of the Protocol.

3 Article 4 does not apply to activities listed in annex 4.

Add new annex, as follows:

"Annex 4

MARINE GEOENGINEERING ACTIVITIES

1 OCEAN FERTILIZATION

. 1 Ocean fertilization is any activity undertaken by humans with the principal intention of stimulating

primary productivity in the oceans. Ocean fertilization does not include conventional aquaculture, or

mariculture, or the creation of artificial reefs.

. 2 All ocean fertilization activities other than those referred to in paragraph . 3 shall not be permitted.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

. 3 An ocean fertilization activity may only be considered for a permit if it is assessed as constituting

legitimate scientific research taking into account any specific placement assessment framework."

Add new annex, as follows:

"Annex 5 ASSESSMENT FRAMEWORK FOR MATTER THAT MAY BE CONSIDERED FOR PLA-

CEMENT UNDER ANNEX 4

GENERAL

1 The purpose of this Framework is:

. 1 to assess placement activities listed in annex 4; and

. 2 to be the basis for developing Specific Assessment Frameworks for placement activities listed in annex

2 Specific Assessment Frameworks developed for placement activities listed in annex 4 shall meet the

requirements of this annex and may provide further guidance for assessing and issuing permits.

3 Parties meeting the terms of any Specific Assessment Framework that has been adopted by the Parties

shall be deemed to be in compliance with this annex.

DESCRIPTION OF ACTIVITY

4 It first has to be determined whether the proposed activity is an activity covered by the listing in annex

4 and may be permitted in accordance with that annex. The determination requires a full description of

the proposed placement activity, including its purpose and covering all stages. It furthermore requires a

description of both the working practices during the different stages and the wastes produced (if any) in

the relevant stage.

5 The proposal shall demonstrate that:

– the proposed activity is for a purpose other than mere disposal;

– it is designed to fulfil its purpose;

– the rationale, goals, methods, scale, timings and locations as well as predicted benefits and risks are

stated as a clear justification for the proposal;

– the proposed activity has the financial resources available to fulfil the programme of work before it

commences.

6 A detailed description and characterization of the placement and all its constituents is an essential

precondition for the assessment of the proposed activity and the basis for a decision as to whether a

permit may be issued. If the proposed activity is so poorly characterized that proper assessment cannot be

made a permit shall not be issued.

Marine Scientific Research related to Marine Geoengineering

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

7 Potential marine geoengineering techniques may require specific marine scientific research in order to,

inter alia:

– better understand the natural processes which will be affected;

– understand their potential impacts on the marine environment;

– understand their potential efficacy for geoengineering purposes; and

– be able to effectively apply the assessment framework(s) to proposals for marine geoengineering

8 In case of such a specific marine scientific research activity, the following considerations apply:

– the proposed activity is designed to answer questions that will add to scientific knowledge. Proposals

should state their rationale, research goals, scientific hypotheses and methods, scale, timings, duration

and locations with clear justification for why the expected outcomes cannot reasonably be achieved by

other methods.

– the research methodology to be applied should be appropriate and based on best available scientific

knowledge and technology. The methodology should be described in sufficient detail to allow a peer

review.

– the proposed activity is subject to scientific peer review at appropriate stages in the assessment

process.

– economic interests do not influence the design, conduct and/or outcomes of the proposed activity. The-

re should not be any financial and/or economic gain arising directly from the experiment or its

outcomes. This does not preclude payment for services rendered in support of the experiment or future

financial impacts of patented technology.

– the proponents of the proposed activity make a commitment to publish the results in peer reviewed

scientific publications and include a plan in the proposal to make the data and outcomes publicly

available in an appropriate and specified time frame.

– the proposed activity has the financial resources available before the work commences to fulfil the

program of work.

9 Paragraphs 4 and 6 above also apply to marine scientific research.

CONSULTATION

10 Where the placement activity proposed for consideration by a Contracting Party may have any effect

in any area of the sea in which another State is entitled to exercise jurisdiction in accordance with

international law or in any area of the sea beyond the jurisdiction of any State, potentially affected

countries and relevant regional intergovernmental agreements and arrangements should be identified and

notified and a plan should be developed for ongoing consultations on the potential impacts, and to

encourage scientific cooperation.

11 Contracting Parties should encourage proponents of listed activities to initiate early consultations

with stakeholders so that they can address any issues prior to submitting proposals. Contracting Parties

shall establish a consultation process with all relevant stakeholders nationally or internationally when a

proposal is submitted. This consultation process shall be carried out during the assessment process and

before a final permit decision is made. Consent should be sought from all countries with jurisdiction or

interests in the region of potential impact without prejudice to international law. Where the placement

activity has the potential to have any effects on an area subject to a regional intergovernmental agreement

or arrangement, the process should include consultation with the relevant regional organization, with a

view to ensuring consistency with applicable regional objectives and requirements.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

12 Contracting Parties should consider any advice on proposals for activities listed in annex 4 from

independent international experts or an independent international advisory group of experts, especially in

situations where paragraph 10 applies. The advice could address scientific, technical, social or economic

aspects of the proposal. It shall, as appropriate, include a peer review of the information and data

provided by the proponent with regard to its scientific and technical quality. In situations where paragraph

10 applies, potentially affected countries could seek such advice from independent international experts or

an independent international advisory group of experts.

INFORMATION FOR ASSESSMENT

13 A common set of information is required for each of the assessment elements of the framework below,

namely:

– Placement site selection

– Assessment of matter to be placed into the marine environment

– Assessment of potential effects including the Impact Hypothesis

– Risk management

– Monitoring including the environmental baseline

PLACEMENT SITE SELECTION

14 In order to address placement site selection, Contracting Parties shall require the following informa-

tion, as appropriate, to evaluate and to justify the selection of the site(s):

– the physical, geological, chemical, and biological conditions at the proposed site and the area of

potential impact, and the uncertainties in these conditions in relation to the proposed activity;

– the impact on amenities, values and other uses of the sea at the proposed site and in the area of

potential impacts;

– any constituent fluxes associated with the activity in relation to existing fluxes of substances in the

marine environment; and

– economic and operational feasibility.

ASSESSMENT OF MATTER TO BE PLACED INTO THE MARINE ENVIRONMENT

15 Characterization and assessment of matter proposed to be placed into the marine environment, inclu-

ding its constituents shall take into account as appropriate:

. 1 origin, total amount, form and average composition and fate;

. 2 properties: physical, chemical, biochemical and biological;

. 3 toxicity;

. 4 persistence: physical, chemical and biological; and

. 5 accumulation and biotransformation in biological materials or sediments.

ASSESSMENT OF POTENTIAL EFFECTS

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

16 Assessment of potential effects shall lead to the "Impact Hypothesis", a concise statement of the

expected consequences of the placement activity within the area of the activity and within the area of

potential impacts, including transboundary effects. It provides a basis for deciding whether to approve,

reject or suggest revisions to the proposed placement activity and for defining risk management and

mitigation measures and environmental monitoring requirements.

17 The assessment of potential effects should integrate information on the characteristics of the proposed

placement activity, conditions at the proposed site(s), any relevant fluxes, and any proposed construction

techniques. The assessment shall specify the potential effects on human health, on marine ecosystem

structure and dynamics including sensitivity of species, populations, communities, habitats and processes,

amenities and other legitimate uses of the sea. It shall define the nature, temporal and spatial scales and

duration of expected impacts based on reasonably conservative assumptions.

18 An analysis of the proposed placement activity should be considered in the light of an assessment

of the following concerns: human health risks, environmental costs, hazards, (including accidents), eco-

nomics and exclusion of future uses. Cumulative impacts from repeated activities or from other activities

may also be a relevant consideration. If this assessment reveals that adequate information is not available

to determine the likely effects of the proposed placement activity then this activity shall not be considered

further.

19 Each assessment of potential effects shall conclude with a statement supporting a decision to approve,

reject or suggest revisions to a proposed placement activity.

RISK MANAGEMENT

20 Risk Management procedures are necessary to ensure that, as far as practicable, environmental risks

are minimized, inter alia, through mitigation and contingency planning, and the benefits maximized and

that a precautionary approach is applied.

21 Strategies to manage or mitigate risks need to be appropriate for the risks under consideration. They

may be imposed as additional conditions by a Contracting Party or included as an intrinsic part of the

proposal. The strategies may include temporal, spatial or operational restrictions.

22 Contingency planning will also need to be considered for responding to monitoring in cases where the

Impact Hypothesis is found to be incorrect. This may include the cessation of placement activities.

MONITORING

23 A well-designed monitoring regime is necessary and should consider both short and long-term impacts

and, where possible, determine whether the activity has achieved its purpose.

24 The purpose of monitoring is to verify that permit conditions are met – compliance monitoring – and

that the assumptions made during the permit review and site selection process were correct and sufficient

to protect the environment and human health – field monitoring. It is essential that such monitoring

programmes have clearly defined objectives. The type, frequency and extent of monitoring will depend

on the Impact Hypothesis as well as on predicted local and regional consequences.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

25 Monitoring is also used to determine the area of impact and to ascertain that changes are within the

range of those predicted. The establishment of baseline conditions prior to a placement activity as well as

monitoring of control sites is essential for ongoing monitoring and the detection of any impacts beyond

those predicted.

PERMIT AND PERMIT CONDITIONS

26 A decision to issue a permit shall only be made if:

. 1 the assessment has been satisfactorily completed and has shown that the proposed activity is an

activity covered by the listing in annex 4 and may be permitted in accordance with that annex;

. 2 the activity is designed to fulfil its purpose. It has to be demonstrated that the proposed activity has the

financial resources available before it commences to fulfil the programme of work including any permit

conditions requiring e.g. mitigation, contingency planning and monitoring;

. 3 all impact evaluations are satisfactorily completed;

. 4 the risk management and monitoring requirements have been determined;

. 5 conditions are in place to ensure that, as far as practicable, environmental disturbance and detriment

would be minimized and the benefits maximized;

. 6 the consultation requirements are fulfilled pursuant to paragraphs 10, 11 and 12;

. 7 it is determined that pollution of the marine environment from the proposed activity is, as far as

practicable, prevented or reduced to a minimum, therefore not contrary to the aims of the Protocol.

27 In case that adequate information is not available to make the determinations in paragraph 26, the

permitting authority shall request additional information before taking a decision or shall not issue a

permit.

28 The provisions of the permit shall ensure, as far as practicable, that risks for human health and the

marine environment are avoided, environmental disturbance and detriment are minimized and the benefits

maximized. Any permit issued shall contain conditions specifying among others:

. 1 the types and sources of matter to be placed;

. 2 the location of the placement site(s);

. 3 the methods to be used in achieving the placement activity;

. 4 risk management, monitoring and reporting requirements; and

. 5 removal and/or disposal/reuse/recycling of items, as appropriate, at the end of placement activity.

29 Permits should be reviewed at regular intervals, taking into account the results of monitoring, the

objectives of monitoring programmes and relevant research. Review of monitoring results will indicate

whether field programmes need to be continued, revised or terminated and will contribute to informed

decisions regarding the continuance, modification or revocation of permits. Monitoring provides an

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

important feedback mechanism into future permitting decisions for the protection of human health and the

marine environment.

REPORTING

30 The outcomes of any assessment and documentation of any permit issued shall be reported to the

Secretariat and shall be made publicly available at or shortly after the time the decision is made. The

Secretariat should then inform Contracting Parties."

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bilag 3

RESOLUTION LP. 4(8)

OM ÆNDRING AF LONDON-PROTOKOLLEN FOR AT REGULERE ANBRINGELSE AF

STOFFER OG MATERIALER VED OCEAN FERTILIZATION OG ANDRE MARIN GEOEN-

GINEERING-AKTIVITETER.

(Vedtaget den 18. oktober 2013)

DET OTTENDE MØDE MELLEM DE DELTAGENDE PARTER I 1996-PROTOKOLLEN TIL KON-

VENTIONEN OM FORHINDRING AF HAVFORURENING VED DUMPNING AF AFFALD OG

ANDRE STOFFER FRA 1972

ERINDRER OM målsætningen i protokollen af 1996 til London-konventionen ("London-protokollen"),

der omfatter beskyttelse og bevarelse af havmiljøet mod alle forureningskilder,

ERINDRER OM, at de deltagende parter som led i implementeringen af London-protokollen er forpligtet

til at anvende et forsigtighedsprincip i tilgangen til miljøbeskyttelse,

ANERKENDER betydningen af bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havene og søerne og af deres

ressourcer med henblik på at opnå en bæredygtig udvikling og af at havene, søerne og kystområderne

udgør en integreret og væsentlig del af Jordens økosystem og er afgørende for at opretholde det,

BEMÆRKER det igangværende arbejde med geoengineering inden for de rammer, som FN�½s klimapanel

(IPCC) har etableret, og de relevante dele af IPCC�½s femte vurderingsrapport samt resultaterne af IPCC�½s

ekspertmøde om geoengineering (Lima, Peru, 2011),

BEMÆRKER FN�½s Generalforsamlings resolution A/RES/67/78 om havene og havets love ("Oceans

and

the law of the sea"),

der erindrede om betydningen af havforskning med det formål at forstå og bevare

verdens havmiljø og -ressourcer, og FN�½s Generalforsamlings resolution 62/215 om havene og havets

love ("Oceans

and the law of the sea"),

vedtaget den 22. december 2007, der i afsnit 98 opfordrer staterne

til at støtte yderligere op om undersøgelser samt forbedre forståelsen af jerngødning af havet,

ERINDRER OM

resolution LC-LP. 1(2008), hvorved det aftaltes at London-konventionens og London-

protokollens anvendelsesområde også omfatter havgødningsaktiviteter,

GENTAGER

den vedvarende bekymring over de potentielle miljømæssige konsekvenser af havgødning,

og bemærker den bekymring over havgødning, som blandt andre FN�½s Generalforsamling, FN�½s kon-

ference om bæredygtig udvikling, partskonferencen under Biodiversitetskonventionen og UNESCO�½s

mellemstatslige oceanografiske kommission har givet udtryk for,

ERINDRER OM

resolution LC-LP. 2(2010), der bekræftede, at London-konventionen og London-proto-

kollen fortsat bør arbejde på at tilvejebringe en global, gennemsigtig og effektiv kontrol- og regulerings-

mekanisme i forbindelse med havgødning og andre aktiviteter, der falder inden for London-konventio-

nens og London-protokollens anvendelsesområde, og som potentielt kan skade havmiljøet,

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

ER BEKYMRET

over de potentielt udbredte, langvarige eller alvorlige virkninger på havmiljøet forår-

saget af anbringelse af stof fra uregulerede havgødningsaktiviteter og andre foreslåede geoengineering-

teknikker til anvendelse i havmiljøet og fast besluttet på at indføre en videnskabeligt baseret, global,

gennemsigtig og effektiv kontrol- og reguleringsmekanisme for sådanne aktiviteter,

BEMÆRKER

beslutningerne X/33 og XI/20 fra partskonferencen under Biodiversitetskonventionen,

som opfordrede parterne til, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, at sikre, at ingen klimarela-

terede geoengineering-aktiviteter finder sted i mangel på videnskabeligt baserede, globale, gennemsigtige

og effektive kontrol- og reguleringsmekanismer for geoengineering, og at den 11. partskonference under

Biodiversitetskonventionen konkluderede, at der endnu ikke findes én enkel geoengineering-metode, der

opfylder grundlæggende kriterier for effektivitet, sikkerhed og økonomisk overkommelighed, og at visse

fremgangsmåder kan vise sig at være vanskelige at implementere eller styre",

UNDERSTREGER,

at ocean fertilization og andre former for marin geoengineering ikke bør betragtes

som en erstatning for afværgeforanstaltninger, hvis formål det er at reducere udledningen af CO

VEDTAGER

følgende ændringer i London-protokollen i overensstemmelse med protokollens artikel

21, som anført i bilaget til denne resolution,

BEKRÆFTER PÅ NY,

at resolutionerne LC-LP. 1(2008) og LC-LP. 2(2010) fortsat gælder for alle

deltagende parter, indtil ændringerne af London-protokollen, der er anført i bilaget til denne resolution,

træder i kraft for de deltagende parter, der accepterer dem,

BEKRÆFTER,

at vurderingsrammen for videnskabelig forskning i ocean fertilization, der blev ved-

taget af de deltagende parter i London-konventionen og London-protokollen i 2010, er den relevante

og specifikke vurderingsramme, der henvises til i bilag 4 vedrørende ocean fertilization, og at den

fortsat bør anvendes til at afgøre, med yderste forsigtighed, om en foreslået ocean fertilizationsaktivitet

udgør legitim videnskabelig forskning, der ikke er i strid med London-protokollens mål,

BEKRÆFTER PÅ NY,

at nye og relevante videnskabelige oplysninger samt viden om ocean ferti-

lization og andre marin geoengineering-aktiviteter fortsat bør gennemgås af de deltagende parter i

London-protokollen i forbindelse med ændringerne, og

BESLUTTER,

at de deltagende parter i London-protokollen skal fortsætte med at udarbejde retnings-

linjer for angivelse af flere marin geoengineering-aktiviteter i bilag 4

, der omfatter en tilgang med

inddragelse af mange interessenter i overensstemmelse med artikel 21,

BESLUTTER OGSÅ,

at de deltagende parter i London-protokollen skal arbejde videre med at

udvikle de ordninger, der er behov for i forbindelse med at søge den uafhængige ekspertrådgivning,

der er nævnt i afsnit 12 i bilag 5.

BILAG

ÆNDRINGER AF ARTIKEL 1 OG NY ARTIKEL 6BIS

SAMT NYE BILAG 4 OG 5

ARTIKEL 1

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DEFINITIONER

Tilføj nyt afsnit, som følger:

"5bis "Marin geoengineering" betyder et bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på at manipulere

naturlige processer, herunder for at modvirke menneskeskabte klimaændringer og/eller deres virkninger,

og som har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger, særligt hvor disse påvirkninger kan være

udbredte, langvarige eller alvorlige."

Tilføj ny artikel, som følger:

"Artikel 6bis

MARIN GEOENGINEERING-AKTIVITETER

1 De deltagende parter må ikke tillade anbringelse af stoffer og materialer i havet fra skibe, fly, platforme

eller andre menneskeskabte strukturer på havet, med henblik på marin geoengineering-aktiviteter, som

er anført i bilag 4, medmindre det er anført, at aktiviteten eller underkategorien af en aktivitet er blevet

godkendt med en tilladelse.

2 De deltagende parter skal træffe administrative eller lovmæssige foranstaltninger for at sikre, at udste-

delsen af tilladelser og de forhold, tilladelsen er givet under, overholder bestemmelserne i bilag 5 og tager

hensyn til alle specifikke vurderingsrammer, der er udviklet med henblik på en aktivitet og vedtaget af

mødet mellem de deltagende parter. En tilladelse må først udstedes, når aktiviteten har gennemgået en

vurdering, der har fastslået, at forurening af havmiljøet forårsaget af den foreslåede aktivitet, forhindres

eller reduceres til et minimum, så vidt det er praktisk muligt. En tilladelse må kun udstedes, hvis resultatet

af vurderingen er, at aktiviteten ikke er i strid med protokollens mål.

3 Artikel 4 finder ikke anvendelse i forbindelse med de aktiviteter, der er anført i bilag 4."

Tilføj nyt bilag, som følger:

"BILAG 4

MARIN GEOENGINEERING-AKTIVITETER

2 OCEAN FERTILIZATION

. 1 Ocean Fertilization betyder enhver aktivitet, der udføres af mennesker, der har det hovedformål at sti-

mulere den primære produktivitet i havene. Ocean fertilization omfatter ikke konventionel akvakultur,

marikultur eller etablering af kunstige rev.

. 2 Ingen andre ocean fertilizationsaktiviteter, end dem der er nævnt i afsnit . 3, er tilladt.

. 3 En ocean fertilizationsaktivitet kan kun komme i betragtning til at få udstedt en tilladelse, hvis den

vurderes at udføre legitim videnskabelig forskning under hensyntagen til enhver specifik vurderings-

ramme for anbringelse."

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Tilføj nyt bilag, som følger:

"BILAG 5

VURDERINGSRAMME FOR STOFFER, DER KAN KOMME I BETRAGTNING

TIL ANBRINGELSE I HENHOLD TIL BILAG 4

GENERELT

1 Formålet med denne vurderingsramme er:

. 1 at vurdere de anbringelsesaktiviteter, der er anført i bilag 4, og

. 2 at danne grundlag for udvikling af specifikke vurderingsrammer i forhold til anbringelsesaktiviteter,

der er anført i bilag 4.

2 Specifikke vurderingsrammer, der er udviklet til anbringelsesaktiviteter anført i bilag 4, skal opfylde

kravene i nærværende bilag og kan være en kilde til yderligere vejledning i forbindelse med vurdering og

udstedelse af tilladelser.

3 Parter, der opfylder betingelserne i enhver specifik vurderingsramme, som er blevet vedtaget af parter-

ne, anses for at overholde bestemmelserne i nærværende bilag.

BESKRIVELSE AF AKTIVITET

4 Det skal først afgøres, om den foreslåede aktivitet er omfattet af listen i bilag 4, og om den kan

godkendes i henhold til bilag 4. Afgørelsen kræver en fyldestgørende beskrivelse af den foreslåede

anbringelsesaktivitet, hvilket omfatter dens formål og samtlige af dens faser. Det kræver desuden en

beskrivelse af både arbejdsmetoderne i de forskellige faser og det affald, der produceres (hvis der

produceres noget affald) i den relevante fase.

5 Forslaget skal vise, at:

• den foreslåede aktivitet har et andet formål end blot bortskaffelse,

• aktiviteten er udviklet til at opfylde sit formål,

• rationalet, målene, metoderne, omfanget, tidspunkterne og stederne samt de forventede fordele og

risici er angivet som klare begrundelser for forslaget,

• den foreslåede aktivitet har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed til at kunne dække hele

arbejdsplanen, før arbejdet påbegyndes.

6 En detaljeret beskrivelse og karakteristik af anbringelsen og alle dens bestanddele er en afgørende

forudsætning for vurderingen af den foreslåede aktivitet og beslutningsgrundlaget for, hvorvidt der kan

udstedes en tilladelse. Hvis den foreslåede aktivitet er så ringe beskrevet, at der ikke kan foretages en

egentlig vurdering, kan der ikke udstedes en tilladelse.

Videnskabelig havforskning relateret til marin geoengineering

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

7 Potentielle marin geoengineering-teknikker kræver muligvis specifik videnskabelig havforskning for

bl.a. at:

• opnå en bedre forståelse af de naturlige processer, som vil blive påvirket,

• opnå en forståelse af deres potentielle indvirkning på havmiljøet,

• opnå en forståelse af deres potentielle effektivitet i forbindelse med at opnå geoengineering-formål,

• være i stand til effektivt at anvende vurderingsrammerne på forslag til marin geoengineering

8 I tilfælde af sådanne specifikke, videnskabelige havforskningsaktiviteter gælder følgende overvejelser:

• Den foreslåede aktivitet er udviklet til at besvare spørgsmål og på den måde bidrage til videnskabelig

viden. Forslagene bør angive deres rationale, forskningsmål, videnskabelige hypoteser og metoder,

omfang, tidspunkter, varighed og steder med en klar begrundelse for, hvorfor de forventede resulta-

ter ikke med rimelighed kan opnås ved at benytte andre metoder.

• Den forskningsmetode, der skal anvendes, skal være passende og baseret på den bedste videnskabe-

lige viden og teknologi, der er til rådighed. Metoden skal beskrives tilstrækkeligt detaljeret til at

muliggøre et peer review (fagfællevurdering).

• Den foreslåede aktivitet kan gøres til genstand for videnskabelig peer review på passende stadier i

vurderingsprocessen.

• Økonomiske interesser må ikke påvirke udformningen, gennemførelsen og/eller resultaterne af den

foreslåede aktivitet. Der bør ikke være nogen finansiel og/eller økonomisk gevinst, der hidrører

direkte fra eksperimentet eller dets resultater. Dette udelukker ikke betaling for tjenester, der ydes til

støtte for eksperimentet eller fremtidige økonomiske virkninger af patenteret teknologi.

• Fortaleren for den foreslåede aktivitet forpligter sig til at offentliggøre resultaterne i peer reviewed,

videnskabelige publikationer samt til at inkludere en plan i forslaget om at gøre data og resultater

offentligt tilgængelige inden for en passende og nærmere defineret tidsramme.

• Inden arbejdet påbegyndes, skal den foreslåede aktivitet have tilstrækkelige økonomiske ressourcer

til rådighed til at arbejdet kan færdiggøres.

9 Afsnit 4 og 6 ovenfor gælder også videnskabelig havforskning.

HØRING

10 Hvis den anbringelsesaktivitet, der foreslås overvejet af en deltagende part, kan påvirke et havområde,

som hører under en anden stats jurisdiktion i henhold til folkeretten, eller et havområde, som ikke hører

under nogen stats jurisdiktion, bør potentielt berørte lande og relevante regionale, mellemstatslige aftaler

og ordninger identificeres og underrettes, og der bør udarbejdes en plan for løbende høringer om de

potentielle virkninger og for at tilskynde til videnskabeligt samarbejde.

11 De deltagende parter bør opfordre fortalere for anførte aktiviteter til at indlede tidlige høringer af

interessenter, så de kan løse eventuelle problemer, inden de indsender forslag. De deltagende parter skal

etablere en høringsproces, hvori alle relevante interessenter nationalt eller internationalt kan deltage, når

et forslag fremsættes. Denne høringsproces skal gennemføres under vurderingsprocessen, og inden der

træffes en endelig beslutning om tilladelse. Der bør indhentes samtykke fra alle lande med jurisdiktion

eller interesser i den region, der potentielt påvirkes, med forbehold af folkeretten. Hvis anbringelsesakti-

viteten har potentiale til at påvirke et område, der er omfattet af en regional mellemstatslig aftale eller

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

ordning, bør processen omfatte høring af den relevante regionale organisation med henblik på at sikre

overensstemmelse med gældende regionale målsætninger og krav.

12 De deltagende parter bør overveje enhver rådgivning vedrørende forslag til aktiviteter, der er anført

i bilag 4, fra uafhængige internationale eksperter eller en uafhængig international rådgivende ekspertgrup-

pe, især i situationer, hvor afsnit 10 finder anvendelse. Rådgivningen kan indbefatte videnskabelige,

tekniske, sociale eller økonomiske aspekter af forslaget. Den skal, hvor det er relevant, omfatte et peer

review af de oplysninger og data, som forslagsstilleren har fremlagt, med hensyn til disses videnskabelige

og tekniske kvalitet. I situationer, hvor afsnit 10 finder anvendelse, kan potentielt berørte lande søge råd

fra uafhængige internationale eksperter eller en uafhængig international rådgivende ekspertgruppe.

VURDERINGENS OPLYSNINGER

13 Et fælles sæt oplysninger er påkrævet for hvert af vurderingselementerne i nedenstående ramme,

nemlig:

• Valg af anbringelsessted

• Vurdering af stof, der skal anbringes i havmiljøet

• Vurdering af potentielle virkninger, herunder en "effekthypotese" (the Impact Hypothesis)

• Risikostyring

• Kontrol, herunder den miljømæssige baseline

VALG AF ANBRINGELSESSTED

14 Med henblik på valg af anbringelsessted skal de deltagende parter kræve følgende oplysninger, alt

efter hvad der er relevant, for at kunne evaluere og begrunde valget af sted(er):

• de fysiske, geologiske, kemiske og biologiske forhold på det foreslåede sted og i det område,

der potentielt påvirkes, samt graden af usikkerhed i disse forhold set i relation til den foreslåede

aktivitet,

• påvirkningen på faciliteter, værdier og andre former for anvendelse af havet på det foreslåede sted og

i området, der potentielt påvirkes.

• alle flusmidlers bestanddele, der er forbundet med aktiviteten i forhold til eksisterende flusmidler i

stoffer, som findes i havmiljøet og

• den økonomiske og driftsmæssige gennemførlighed

VURDERING AF STOFFER OG MATERIALER, DER SKAL ANBRINGES I HAVMILJØET

15 Ved karakterisering og vurdering af stof, der foreslås anbragt i havmiljøet, herunder dets bestanddele,

skal der tages hensyn til følgende, hvor det er relevant:

. 1 oprindelse, samlet mængde, form samt gennemsnitlig sammensætning og skæbne,

. 2 egenskaber: fysiske, kemiske, biokemiske og biologiske,

. 3 toksicitet,

. 4 persistens: fysisk, kemisk, biokemisk og biologisk, og

. 5 akkumulering og biologisk omdannelse i biologiske materialer eller sedimenter.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

VURDERING AF POTENTIELLE VIRKNINGER

16 Vurdering af potentielle virkninger skal føre til en effekthypotese (the Impact Hypothesis), en kortfat-

tet redegørelse for de forventede konsekvenser af anbringelsesaktiviteten inden for aktivitetens område

og inden for området, der potentielt påvirkes, herunder grænseoverskridende virkninger. Dette danner

grundlag for enten at godkende, afvise eller foreslå ændringer af en foreslået anbringelsesaktivitet og for

at definere risikostyring, afværgeforanstaltninger og krav til miljøkontrol.

17 Vurderingen af potentielle virkninger bør indeholde oplysninger om kendetegn ved den foreslåede

anbringelsesaktivitet, forholdene på det/de foreslåede sted(er), eventuelle relevante flusmidler og eventu-

elle foreslåede konstruktionsteknikker. Vurderingen skal angive potentielle indvirkninger på menneskers

sundhed, på marine økosystemers struktur og dynamik, herunder følsomhed hos arter, populationer,

samfund, habitater og processer, faciliteter og andre former for legitim anvendelse af havene. Den skal

definere arten, de tidsmæssige og geografiske omfang og varigheden af de forventede indvirkninger

baseret på forholdsvist forsigtige antagelser.

18 En analyse af den foreslåede anbringelsesaktivitet bør overvejes i lyset af en vurdering af følgende for-

hold: Sundhedsrisici for mennesker, miljøomkostninger, farer (heriblandt ulykker), økonomi og udeluk-

kelse af fremtidig anvendelse. Kumulative indvirkninger forårsaget af gentagne aktiviteter eller fra andre

aktiviteter kan også være en relevant overvejelse. Hvis denne vurdering viser, at der ikke er tilstrækkelige

oplysninger til rådighed til at fastslå, hvilke sandsynlige virkninger den foreslåede anbringelsesaktivitet

har, skal denne aktivitet ikke overvejes yderligere.

19 Hver vurdering af potentielle virkninger skal afsluttes med en erklæring, der understøtter en beslutning

om at godkende, afvise eller foreslå ændringer af en foreslået anbringelsesaktivitet.

RISIKOSTYRING

20 Risikostyringsprocedurer er nødvendige for at sikre, at miljørisici minimeres, så vidt det er praktisk

muligt, bl.a. gennem forebyggelse og beredskabsplanlægning, således at fordelene maksimeres, og at der

anvendes et forsigtighedsprincip.

21 Strategier, der anvendes til at styre eller afbøde risici, skal være passende i forhold til de foreliggende

risici. Disse kan pålægges som yderligere betingelser af en deltagende part eller indgå som en integreret

del af forslaget. Strategierne kan omfatte tidsmæssige, geografiske eller operationelle begrænsninger.

22 Det vil også være nødvendigt at overveje beredskabsplanlægning for at kunne reagere på overvågnin-

gen i tilfælde, hvor effekthypotesen viser sig at være fejlbehæftet. Dette kan blandt andet omfatte ophør af

anbringelsesaktiviteterne.

KONTROL

23 Et veludtænkt kontrolsystem er nødvendigt og bør tage højde for både kort- og langsigtede virkninger

og afgøre, hvor det er muligt, om aktiviteten har opfyldt sit formål.

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

24 Kontrol bruges til at bekræfte, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt – kontrol af overholdelse – og

at de antagelser, der blev lagt til grund for gennemgangen af tilladelsen og valget af pladsen er korrekte

og tilstrækkelige til at beskytte miljøet og menneskers sundhed – kontrol i felten. Det er afgørende, at

sådanne kontrolordninger har klart definerede mål. Kontrollens type, hyppighed og omfang afhænger af

effekthypotesen samt af de forventede lokale og regionale konsekvenser.

25 Kontrol bruges også til at bestemme påvirkningsområdet og til at sikre, at ændringerne ligger inden

for det forventede omfang. Oprettelse af baseline-forhold før en anbringelsesaktivitet samt overvågning

af kontrolsteder er afgørende for løbende kontrol og påvisning af eventuelle virkninger, der ikke kunne

forudsiges.

TILLADELSE OG TILLADELSESBETINGELSER

26 En beslutning om at udstede en tilladelse må kun træffes, hvis:

. 1 Vurderingen er udført tilfredsstillende og har vist, at den foreslåede aktivitet er anført på listen i bilag 4

og kan godkendes i henhold til bilaget.

. 2 Aktiviteten er udviklet til at opfylde sit formål. Det skal bevises, at den foreslåede aktivitet har de

økonomiske ressourcer til rådighed til at opfylde arbejdsprogrammet, før det påbegyndes, herunder alle

tilladelsesbetingelser, der f.eks. kræver forebyggelse, beredskabsplanlægning og kontrol.

. 3 Alle effektevalueringer er gennemført på tilfredsstillende vis.

. 4 Kravene til risikostyring og overvågning er blevet fastlagt.

. 5 Betingelser er på plads for at sikre, at miljømæssige forstyrrelser og skader minimeres så vidt muligt

og at fordelene maksimeres.

. 6 Høringskravene er opfyldt i henhold til afsnit 10, 11 og 12.

. 7 Det er fastslået, at forurening af havmiljøet forårsaget af den foreslåede aktivitet så vidt muligt er

blevet forhindret eller reduceret til et minimum, og derfor ikke strider imod protokollens mål.

27 Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelserne i overensstemmelse med

afsnit 26, skal godkendelsesmyndigheden anmode om yderligere oplysninger, før den træffer en afgørelse,

og ellers må den ikke udstede en tilladelse.

28 Bestemmelserne for tilladelsen skal i det omfang det er praktisk muligt sikre, at risici for menne-

skers helbred og havmiljøet undgås, miljøforstyrrelsen og miljøskaden minimeres, og fordelene maksime-

res. Enhver tilladelse, der udstedes, skal indeholde følgende betingelser, som blandt andet angiver:

. 1 typerne og kilderne til det stof, der skal anbringes,

. 2 placeringen af anbringelsesstedet/-stederne,

. 3 de metoder, der skal bruges til at gennemføre anbringelsesaktiviteten,

. 4 risikostyring, kontrol, indberetningskrav, og

. 5 fjernelse og/eller bortskaffelse/genbrug/genanvendelse af genstande alt efter hvad der er hensigtsmæs-

sigt ved afslutningen af anbringelsesaktiviteten.

29 Tilladelser skal gennemses regelmæssigt, idet der tages højde for kontrolresultater, målene med

kontrolordningerne og relevant forskning. Gennemgangen af kontrolresultaterne angiver, hvilke feltord-

ninger der skal fortsættes, ændres eller lukkes, og skal skabe grundlag for informerede beslutninger om

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

fortsættelse, ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser. Kontrol udgør en vigtig feedbackfunktion til brug

ved fremtidige beslutninger om tilladelser, der vedrører beskyttelse af menneskers sundhed og havmiljøet.

INDBERETNING

30 Resultaterne af alle vurderinger og dokumentation af alle udstedte tilladelser skal indberettes til

sekretariatet og gøres offentligt tilgængelige på eller kort efter det tidspunkt, hvor beslutningen træf-

fes. Sekretariatet bør derefter informere de deltagende parter."

BEKRÆFTET KOPI af teksten vedrørende ændringerne af artikel 1, ny artikel 6bis og de nye bilag 4 og

5 i London-protokollen, vedtaget den 18. oktober 2013 af det ottende møde mellem de deltagende parter

i 1996-protokollen til konventionen om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre

stoffer fra 1972, som angivet i bilaget tilhørende resolution LP. 4(8), hvis oprindelige tekst er deponeret

hos Generalsekretæren for Den Internationale Søfartsorganisation.

P.v.a. Generalsekretæren for Den Internationale Søfartsorganisation:

[Underskrevet]

London,

[7. april 2018]

L 104 - 2024-25 - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Se også den forklarende tekst i rapporten fra mødet mellem de deltagende parter, afsnit 4.12.