Skatteudvalget 2024-25
L 103 Bilag 1
Offentligt
2937730_0001.png
Advokatrådet
Skatteministeriet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 4. oktober 2024
SAGSNR.: 2024 - 2783
ID NR.: 1043016
[email protected]; [email protected]
Høring - Lovforslag om lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025 (SKM.: 289378), jeres j.nr.
2024-4877.
Ved e-mail af 6. september 2024 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatsamfundet har ikke indholdsmæssige bemærkninger til selve lovforslaget.
Advokatsamfundet bemærker dog, at det forekommer hensigtsmæssigt i
forarbejderne nærmere at konkretisere (og eksemplificere) kravene til
dokumentationen for, at udlejeren har udlejet gennem en platform.
Det forekommer desuden relevant at angive, at dokumentationen skal indsendes
på Skattestyrelsens anmodning og fristen herfor.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
1
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0002.png
Advokatrådet
Skatteministeriet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 22. august 2024
SAGSNR.: 2024 - 2068
ID NR.: 1029887
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af momsloven,
opkrævningsloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet),
jeres j.nr.
2024- 963.
Ved e-mail af 1. juli 2024 har Skatteministeriet
anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
1.
I udkastets pkt. 2.5. omtales blandt andet forslaget om at modernisere
strafbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 60, således at der indføres en
bødepraksis for overtrædelse af skatteforvaltningslovens § 60,
stk. 1, i
bestemmelsens stk. 2, der svarer til den bødepraksis, der findes i andre lignende
bestemmelser inden for skatte-
og afgiftsområdet.
Advokatrådet har ingen kommentarer til den foreslåede bødepraksis i
skatteforvaltningslovens § 60, stk. 2, idet Advokatrådet er enig i, at rådgivere
-
herunder advokater -
bør straffes, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt
medvirker til, at der udbetales omkostningsgodtgørelse i strid med reglerne.
Det giver imidlertid anledning til kommentarer, at Skatteministeriet i udkastets
afsnit 2.5.2 beskriver aftaler, som angiveligt er på »no cure
-
no pay«-vilkår:
"Skatteforvaltningen har i de senere år konstateret tilfælde, hvor det
ikke kan udelukkes, at en rådgiver og en skatte- eller afgiftspligtig
person på forhånd har indgået en art underhåndsaftale om, at den
skatte- og afgiftspligtige person kun er forpligtet til at betale et beløb
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
1
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0003.png
Advokatrådet
til rådgiveren svarende til, hvad der opnås i omkostningsgodtgørelse,
selv om det er en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den
skatte- eller afgiftspligtige person reelt hæfter for hele det beløb, der
fremgår af den udstedte faktura fra rådgiveren, jf. nærmere nedenfor.
Sådanne aftaler, som baserer sig på sagens udfald, betegnes som
indgået på »no cure - no pay«-vilkår. (Understreget her)
Retten til omkostningsgodtgørelse er betinget af, at en
godtgørelsesberettiget er forpligtet til at betale honoraret til sin
rådgiver, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. Det er således en
betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den
godtgørelsesberettigede reelt hæfter for hele beløbet ifølge den
udstedte faktura fra rådgiveren. Hvis rådgiveren har indgået en »no
cure - no pay«-aftale med den skatte- eller afgiftspligtige person, og
rådgiveren kun opkræver 50 pct. af det beløb, som fremgår af den
udstedte faktura, hvilket beløb svarer til omkostningsgodtgørelsen, vil
den skatte- eller afgiftspligtige dermed opnå en uberettiget
omkostningsgodtgørelse. (Understreget her).
Det er Skatteministeriets vurdering, at indførelsen af en skærpet
straffebestemmelse
for
overtrædelse
af
reglerne
om
omkostningsgodtgørelse vil have en præventiv virkning over for
rådgivere, som ikke efterlever reglerne, eksempelvis med aftaler på
»no cure - no pay«-vilkår. Det er af hensyn til ønsket om en præventiv
virkning og til ensartethed til andre sager, f.eks. om afgivelse af
urigtige oplysninger til brug for en skatteansættelse eller et
afgiftstilsvar, at strafniveauet findes at skulle svare til det generelle
sanktionsniveau i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning."
Skatteministeriet sidestiller
således en »underhåndsaftale« mellem advokaten
(rådgiveren) og klienten om at fakturere fuldt honorar med henblik på uberettiget
at opnå adgang til omkostningsgodtgørelse, mens der i virkeligheden reelt kun
opkræves 50% af fakturaens pålydende,
med
en aftale på »no cure
-
no pay«-vilkår.
Lovforslagets bemærkninger skal endvidere ses i lyset af, at Skatteministeren i
Børsen d. 3. juli (s. 8) i anledning af dette udkast til lovforslag blev citeret for at
udtale, at
"Noget af det, nogle af firmaerne blandt andet har gjort, er no-cure-
no-pay, og det er simpelthen ulovligt."
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
2
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0004.png
Advokatrådet
Denne sidestilling er efter Advokatrådets opfattelse udtryk for en misforståelse og
rådet skal således opfordre Skatteministeriet til at ændre formuleringen
af
bemærkningerne på dette punkt.
Indholdet af den ovenfor beskrevne »underhåndsaftale« er således
ikke udtryk for
en aftale på »no cure
-
no pay«-vilkår, sådan som dette udtryk normalt forstås.
Efter den forståelse, hvor udtrykket normalt forstås,
består
en aftale på »no cure
-
no pay«-vilkår i, at advokaten – eller andre rådgivere –
forpligter sig til kun at
modtage salær, såfremt klienten vinder sagen, eller såfremt visse succeskriterier
indfries, hvorved advokaten lader sit honorar falde bort, såfremt førnævnte
betingelser ikke opfyldes. Advokatsamfundet har i sit responsum af 17. december
2015, sagsnr. 7991 A, præciseret, at der ikke i dansk ret er noget forbud mod, at
advokater anvender sådanne »no cure
-
no pay«-vilkår, så længe salæret – såfremt
sagen vindes eller de aftalte succeskriterier indfries
–
ikke er urimeligt, jf. artikel
54, stk. 1, i de advokatetiske regler, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2.
I tilknytning hertil bør nævnes, at en aftale på »pactum de qouta litis«-vilkår
består i, at advokatens honorar udmåles som en bestemt andel af det udbytte, der
opnås ved gennemførelse af en sag, så som for eksempel modtagelse af 20
% af en
eventuel tilkendt erstatning for at føre en erstatningssag. Sådanne aftaler om
resultatbaseret afregning var
indtil indførelsen af de nye advokatetiske regler fra
1. september 2022 udtrykkeligt forbudt, mens der nu
alene gælder et krav om, at
en advokat ikke må indgå aftaler med klienter eller andre om, at advokatens
honorar skal fastsættes på en måde, som kan påvirke advokatens uafhængighed
under udførelse af hvervet. Ophævelsen af det absolutte forbud mod aftaler på
"pactum de qouta litis«-vilkår i de dagældende advokatetiske regler var
bl.a. en
følge
af
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens
rapport
"Konkurrence
i
advokatbranchen fra 14. januar 2021", hvori Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
anbefalede
at afskaffe forbuddet mod resultatbaserede prisaftaler på nær i
straffesager.
Der er således intet odiøst i afregningsaftaler på ”no
cure no-pay”-vilkår
eller i
aftaler på "pactum de quota litis"-vilkår, alt under forudsætning af, at det samlede
vederlag ikke er urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. Tværtimod giver
sådanne aftaler muligheder for, at berettigede søgsmål gennemføres, selvom
klientens betalingsevne
ikke muliggør en sagsførelse på normale vilkår. Det har
grundlæggende retssikkerhedsmæssige fordele
- ikke blot i skattesager.
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
3
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0005.png
Advokatrådet
I en situation, hvor der foreligger en reel no-cure-no-pay-aftale, dvs. en aftale,
hvor advokaten (eller anden rådgiver) har påtaget sig kun at opkræve et honorar,
såfremt sagen vindes,
er det klart, at der ikke kan blive tale om
omkostningsgodtgørelse, såfremt sagen tabes, eftersom der som nævnt ikke er
noget honorarkrav. Såfremt sagen vindes, har advokaten imidlertid krav på
honorar efter den indgåede aftale, men klienten har samtidig krav på 100 %
godtgørelse af honoraret hos Skattestyrelsen. Ved en sædvanlig no-cure-no-pay
aftale vil klienten i denne situation være forpligtet til at betale det aftalte honorar,
men
vil
altså
reelt
blive
kompenseret
fuldt
ud
herfor
gennem
omkostningsgodtgørelsen (helt i overensstemmelse med reglernes formål).
De »underhåndsaftaler«, som Skatteministeriet refererer
til, er
således
ikke
kendetegnet ved at være reelle aftaler på hverken »no cure
-
no pay«-
eller
»pactum de qouta litis«-vilkår: En aftale på »no cure
-
no pay«-vilkår forudsætter,
at advokaten lader sit honorar falde helt bort, såfremt sagen tabes,
eller de aftalte
succeskriterier ikke opnås, og i en sådan situation kan der selvsagt
ikke udstedes
nogen faktura, når de aftalte betingelser for honorarbetaling ikke opfyldes.
Der er derfor yderst uheldigt, når Skatteministeriet i lovforslaget
synes at
sidestille ulovlige ”underhåndsaftaler” med
fuldt ud lovlige aftaler
på ”no cure –
no
pay”- eller ”pactum de qouta litis-vilkår.
Advokatrådet henstiller derfor til, at Skatteministeriet i det endelige lovforslag
tydeliggør, at de beskrevne »underhåndsaftaler« ikke er udtryk for aftaler indgået
på »no cure
-
no pay«- eller »pactum de qouta litis«-vilkår, ligesom Advokatrådet
henstiller til, at det præciseres, at »no cure
-
no pay«-aftaler og »pactum de qouta
litis«-aftaler
kan
anvendes
som
grundlag
for
ansøgning
om
omkostningsgodtgørelse, så længe de advokatetiske regler overholdes, herunder
navnlig kravet om, at det endeligt opkrævede salær ikke må være urimeligt, jf.
artikel 54, stk. 1, i de advokatetiske regler, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, samt at
salæraftalen ikke må være indgået på en måde, som kan påvirke advokatens
uafhængighed ved udførelsen af hvervet, jf. artikel 57 i de advokatetiske regler, jf.
retsplejelovens § 126, stk. 1.
Desuden bemærkes det, at det eneste eksempel på strafbare forhold efter den nye
§ 60, stk. 2, der nævnes i bemærkningerne, er et eksempel, som allerede må
antages at være strafbart efter straffelovens § 279 om bedrageri.
Skatteministeriet
opfordres til at oplyse om situationer, som vil være omfattet af forslaget til § 60,
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
4
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0006.png
Advokatrådet
stk. 2, og som ikke i forvejen er kriminaliseret i straffeloven, idet bestemmelsen i
modsat fald synes overflødig.
Eventuelle eksempler på bør sådanne situationer bør i givet fald nævnes i
bemærkningerne til lovforslaget.
Hvis det er området for den nye bestemmelse i § 60, synes bestemmelsen
overflødig, og Skatteforvaltningen opfordres i stedet til at søge problemerne løst
ved at rejse straffesager
mod rådgivere, der medvirker til bedrageri ved at indgå
underhåndsaftaler om, at der ikke er en reel hæftelse, frem for at lovgive på et felt,
der allerede har de fornødne hjemler for at straffe.
2.
Udkastet til lovforslag indeholder endvidere som beskrevet under forslagets pkt.
2.6 en såkaldt modernisering af sanktionspraksis ved
passiv skatteunddragelse.
Mere præcist drejer det sig om at øge sanktionen for passiv skatteunddragelse som
følge af grov uagtsomhed, idet bøden i dag udmåles til en tredjedel af det
unddragne beløb, mens hensigten er, at groft uagtsom passiv skatteunddragelse
fremover skal straffes med en bøde svarende til det unddragne beløb.
Forslaget begrundes med, at forskellen i bødeberegning er historisk begrundet og
"ikke længere som udgangspunkt kan anses for mindre
bebrejdelsesværdige end… aktiv skatteunddragelse ved grov
uagtsomhed."
Det er selvsagt en politisk vurdering, om passiv skatteunddragelse skal anses for
mindre bebrejdelsesværdig end aktiv skatteunddragelse, men Advokatrådet
skal
ikke undlade at nævne, at passiv skatteunddragelse er de tilfælde, hvor
skatteyderen
groft
uagtsomt
ikke
reagerer
på
den
ansættelse,
som
skatteforvaltningen har foretaget på baggrund af de oplysninger, som er
indberettet til skatteforvaltningen. Det eksisterende sanktionsniveau skal ses i
sammenhæng med, at de fleste borgere
ikke har indsigt i, hvilke oplysninger
skatteforvaltningen automatisk er i besiddelse af, og at det må formodes, at et
stort antal borgere lægger til grund, at skatteforvaltningen har alle relevante
oplysninger til brug for deres skatteansættelse og rent faktisk ikke eftergår
- og
muligvis heller ikke har den fornødne indsigt til at eftergå
- om den automatisk
genererede opgørelse er korrekt.
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
5
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0007.png
Advokatrådet
Den eksisterende sanktionspraksis for passiv skatteunddragelse (1/3 af den
unddragne skat) er senest bekræftet
ved vedtagelsen af skattekontrolloven i 2018.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
6
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0008.png
Skatteministeriet
Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
opkrævningsloven og skattekontrolloven (Regulering af afgift for
foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetillæg).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
5. november 2024
J.nr. 24-106407
Ankestyrelsen
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-fre kl. 9.00-15.00
Åbningstid - telefon:
man-tir kl. 9.00-15.00
ons lukket
tor-fre kl. 9.00-15.00
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0009.png
Arkiveret:
12. november 2024 16:40:33
Fra:
Dansk Arbejdsgiverforening
Sendt:
30. oktober 2024 15:24:29
Til:
Morten Ekmann Jensen
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven (Regulering af afgift for
foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetillæg)
Vigtigt:
Normal
Følsomhed:
None
Denne e-ma i l kommer fra i nternettet. Den er s å l edes i kke nødvendi gvi s fra en i ntern ki l de, s el vom a fs endera dres s en ka n i ndi kere det.
Kære Morten Jensen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Me d ve nlig hilse n
Je ane t Danne be rg Je pse n
Le de lse sse kre tær
Ve ste r Voldgade 113
1552 Købe nhavn V
Dire kte
Mobil
Mail
We b
+45 33 38 92 76
+45 29 20 02 76
[email protected]
da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde f ortrolige oply sninger. Er du ikke den rette modtager, beder v i dig om at orientere os v ed at besv are denne mail og
deref ter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, v ideresende eller bruge oply sninger f ra denne mail, hv is du ikke er den rette modtager.
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0010.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Lise Bo Nielsen ([email protected]), Lovgivning og Økonomi ([email protected])
Frederik Skouboe Hauge ([email protected])
Jacob Ravn ([email protected])
Bundfradrag for deleøkonomien
07-10-2024 19:59
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af ligningsloven (Lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).docx;
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Kære Lise Bo
I det jeg først og fremmest beklager forsinkelsen så fremsender jeg hermed Dansk Erhvervs
høringssvar ved lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene
2023-25.
/Jacob
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Advokat, souschef PA og Skattepolitisk chef
M.: +4529494444
T.: +4533746272
[email protected]
DE.logo.jpg
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
DK-1215 København K
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
Dansk Erhverv - Læs mere
Læs vores persondatapolitik online
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0011.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Att.: Lise Bo Nielsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
–
København K
Den 4. oktober 2024
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af ligningsloven (Lempelse af
betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-
2025)
Dansk Erhverv har den 6. september 2024 modtaget forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025) i hø-
ring.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv støtter intentionerne i lovforslaget om midlertidigt at lempe betingelserne for an-
vendelse af bundfradrag ved beskatningen af indkomst fra deleøkonomiske aktiviteter som udlej-
ning af fritidsboliger, helårsboliger, værelser samt biler, både, campingvogne m.m. Dette er en
hensigtsmæssig løsning i lyset af de tekniske udfordringer, der har opstået i forbindelse med ind-
beretning og udveksling af oplysninger i henhold til EU's DAC7-direktiv.
Specifikke bemærkninger
1. Tekniske problemer med DAC7
Dansk Erhverv anerkender de tekniske problemer, der er opstået ved implementeringen af DAC7-
direktivet, herunder fejl i indberetninger og problemer med korrekt kobling af oplysninger til ud-
lejere samt udveksling mellem EU-landene. Det er afgørende, at disse tekniske problemer ikke
pålægger skatteydere uforudsete byrder. Vi er enige i, at skatteydere, som har udlejet gennem en
platform med indberetningspligt, ikke skal straffes for tekniske mangler i systemet, og at adgan-
gen til bundfradrag bør bibeholdes for indkomstårene 2023, 2024 og 2025, som foreslået.
2. Støtte til gennemsigtighed og indberetningspligt
Dansk Erhverv bakker grundlæggende op om forslaget. Vi mener dog, at det forhøjede bundfra-
drag kommer med en velkendt og velbeskrevet indberetningspligt. Vi støtter den gennemsigtig-
hed, som DAC7-direktivet bidrager til, og mener, at den midlertidige lempelse bør implementeres
for en begrænset periode, som det også er foreslået i lovgivningen.
[email protected]
Frsh
Side 1/2
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
2. Ekstraordinær og tidsbegrænset lempelse
Vi tilslutter os, at forslaget skal ses som en ekstraordinær lempelse, som alene skal gælde midler-
tidigt for at undgå unødvendige økonomiske byrder på skatteyderne. Samtidig er det vigtigt, at
systemerne hurtigt bringes i overensstemmelse med DAC7-direktivet, så den normale indberet-
ningsprocedure kan genoptages.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Side 2/2
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0013.png
Lovgivning og Økonomi ([email protected])
Lise Bo Nielsen ([email protected])
Lene Nielsen ([email protected])
RE: Høring - Lovforslag om lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene
2023-2025
E-mailtitel:
RE: Høring - Lovforslag om lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene
2023-2025 (SKM.: 289378)
03-10-2024 09:47
Sendt:
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Du får ikke ofte mails fra [email protected].
Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Til Skatteministeriet
Skatteministeriet har 6. september 2024 (j.nr. 2024-4877) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et lovudkast
om lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025.
I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Skattepolitik
Chefkonsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (Mobil)
[email protected]
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
From:
Lise Bo Nielsen <[email protected]>
Sent:
6. september 2024 14:32
To:
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv
<[email protected]>;
[email protected];
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; Høring <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen
<[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>
Subject:
Sv: Høring - Lovforslag om lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene
2023-2025 (SKM.: 289378)
Til høringsparter
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0014.png
Der vedlægges udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven (Lempelse af betingelserne for
bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).
Der vedlægges desuden høringsbrev, resumé og høringsliste.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag den 4. oktober
2024.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med angivelse af
j.nr.
2024-4877 og med
[email protected]
i kopi.
Med venlig hilsen
Lise Bo Nielsen
Chefrådgiver
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
Mail
+45 72 37 34 17
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0015.png
12. november 2024
LNI
DI-2024-05890
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
Udkast til lovforslag om regulering af afgift for foreløbig fastsættelse og af satserne
for skattetillæg
Skatteministeriet har 30. oktober 2024 (j.nr. 2024 – 5904) udbedt sig Dansk Industris
bemærkninger til et udkast til lovforslag om regulering af afgift for foreløbig fastsættelse og af
satserne for skattetillæg.
I den anledning ønsker DI at opfordre til, at reguleringen samtidig anvendes til at simplificere
lovgivningen på området ved først og fremmest at ophæve den hidtidige sondring (i forhold til
størrelsen på skattetillæg) mellem, om fysiske personer har oppebåret en indkomst over/under
topskattegrænsen således, at tillægget fremover bliver ens for alle fysiske personer uanset indkomst.
Derudover bør lovudkastet justeres således, at beløbene fremover reguleres med den vanlige § 20-
regulering for at undgå, at beløbene gradvis udhules af inflationen for så om nogle år igen at blive
hævet betydeligt. En sådan yoyo-effekt savner rationale.
Ovenstående justeringer vil – alt efter valget af størrelsen på det fremtidige ensartede skattetillæg
uanset indkomst – resultere i et varigt merprovenu i størrelsen 100-150 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
DI foreslår, at regeringen reserverer dette merprovenu til udmøntning i forbindelse med andre
forenklinger af skattelovgivningen. Specifikt vil DI i den forbindelse henvise til sit
simplificeringskatalog
på skatteområdet. Det indeholder blandt andet en række forslag til
forenklinger af skattereglerne vedrørende medarbejdere, herunder i forhold til reglerne for ikke-
arbejdsrelaterede medarbejdergoder samt diverse former for (jule)gaver, gratialer etc.
Virksomheder, skatteborgere og skatteforvaltningen vil alle drage fordel af et enklere skattesystem;
men alt for ofte synes provenuhensyn at stå i vejen for forbedringer. Lad dette være anledning til at
komme i gang med en tiltrængt oprydning.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup
Underdirektør
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0017.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til mail:
[email protected]
og cc
[email protected]
og
[email protected]
J.nr. 2024-963
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-030653
20. august 2024
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige
andre love (sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet)
Skatteministeriet har 1. juli 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet) i høring.
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i
Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske
Advokaters skattefagudvalg. Gennemgangen af lovforslaget har givet anledning til
følgende bemærkninger.
Overordnede bemærkninger
Foreningen af Danske Skatteadvokater og Danske Advokater er naturligvis enige i, at
svindel med offentlige midler skal sanktioneres.
Udkastet til lovforslag og navnlig udkastet til lovbemærkningerne rejser imidlertid en
række problemstillinger i relation til omkostningsgodtgørelse, som bør adresseres,
før lovforslaget fremsættes. De pågældende forhold er følgende:
1. Svindel med omkostningsgodtgørelse er allerede kriminaliseret i
straffeloven
Svindel med offentlige midler kan i dag straffes efter blandt andet straffelovens § 279
om bedrageri. Den foreslåede bestemmelse om straf for svindel med
omkostningsgodtgørelsesordningen tilfører derfor ikke noget nyt retsværn mod
svindel, som ikke allerede eksisterer.
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Det, som lovforslaget skal ramme, er den situation, hvor parterne har en aftale med
et indhold, men over for Skattestyrelsen giver udtryk for, at aftalen har et andet
indhold, med det formål at formå Skattestyrelsen til at udbetale
omkostningsgodtgørelse, som vedkommende skatteyder ikke er berettiget til. Den
beskrevne situation udgør bedrageri omfattet af straffelovens § 279.
Den foreslåede bestemmelse skaber en dobbeltregulering i forhold til straffelovens §
279, som er uhensigtsmæssig og overflødig. Skatteministeriet bør derfor i
lovbemærkningerne redegøre for og præcisere, hvilke svindelsituationer, som
bestemmelsen skal ramme, som ikke allerede er kriminaliseret i straffeloven.
Straffelovens § 279 har en strafferamme på op til 8 års fængsel, altså en væsentlig
højere strafferamme end den foreslåede strafferamme på fængsel op til 1 år og 6
måneder. Også af denne grund ses der ikke at være behov for de foreslåede
bestemmelser, idet de ikke tilfører nogen ny sanktionsmulighed, som ikke allerede
findes.
2. Svindel med offentlige tilskud kan ikke sidestilles med
skatteunddragelse
I lovforslaget lægges op til, at straffen for svindel med omkostningsgodtgørelse, som
er svindel med offentlige tilskud, skal straffes på samme niveau som
skatteunddragelse.
Svindel med offentlige tilskud har intet med skatteunddragelse at gøre. Det ville være
uheldigt, hvis svindel med offentlige tilskud medfører forskellige straffe alt efter,
inden for hvilket ministeries ressortområde, som svindlen er begået. Der skulle gerne
være samme straf for svindel for samme beløb, uanset om svindlen vedrører sociale
ydelser, landbrugstilskud, omkostningsgodtgørelse eller andre former for tilskud.
Derfor er det uheldigt, at der i forarbejderne angives retningslinjer for
strafudmålingen, idet retningslinjer for strafudmåling via Justitsministeriet bør
koordineres på de forskellige ressortområder, som yder offentlige tilskud, således at
det sikres, at samme overtrædelse medfører samme straf uanset ressortområde.
3. No cure, no pay og pactum de quota litis er lovlige salæraftaler
Det er dyrt at føre en retssag. Derfor er det fuldt lovligt for en klient og en advokat at
aftale, at advokaten ikke er berettiget til salær, hvis sagen tabes, og er berettiget til
normalt fuldt salær, hvis sagen vindes. Denne lovlige afregningsform, som er i
klienternes interesse, kaldes populært ”no cure, no pay”.
Det er også lovligt at aftale, at advokaten afregner en procentdel af klientens
økonomiske udbytte af sagen. Denne afregningsform kaldes ”pactum de quota litis”.
Fordelen ved denne afregningsform for klienten er, at det kun koster noget for
klienten at føre sagen, hvis sagen vindes.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udtrykkeligt anbefalet at lovliggøre
afregningsformen ”pactum de qouta litis” i redegørelse af 14. januar 2021 om
”Konkurrence i Advokatbranchen”. Som direkte følge heraf blev de advokatetiske
regler ændret for at muliggøre denne afregningsform.
Det er uheldigt, at det i udkastet i bemærkningerne anføres, at ”no cure, no pay”
aftaler ikke overholder reglerne. Dette er en misforståelse og bør ændres. Klienter og
deres advokater kan ikke straffes for at indgå lovlige aftaler.
2/4
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
4. Tredjemandstilskud
Tredjemandstilskud dækker den situation, at en tredjemand, ofte en arbejdsgiver
eller en fagforening, dækker en persons omkostninger ved at føre en retssag.
Tredjemandstilskud er fuldt lovlige og er endda gjort skattefri for modtageren i den
udtrykkelige bestemmelse herom i ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2.
Som eksempel på tredjemandstilskud kan nævnes den situation, at en arbejdsgiver
ansætter en udenlandsk forsker på forskerskatteordningen. Hvis skattestyrelsen
efterfølgende gør gældende, at betingelserne for at anvende forskerskatteordningen
ikke er opfyldt for den pågældende forsker, vil arbejdsgiveren have en selvstændig
interesse i at få dette spørgsmål prøvet, idet forskeren ellers må antages at opsige sin
stilling som følge af brudte forudsætninger for ansættelsen eller alternativt kræve en
væsentligt højere løn til dækning af merskatten. I den situation er det lovligt og
skattefrit for forskeren og arbejdsgiveren at aftale, at arbejdsgiveren refunderer den
del af forskerens udgifter ved at føre sagen, som ikke er omfattet af
omkostningsgodtgørelse.
Medarbejderen hæfter over for advokaten for det fulde salær, og det er netop
medarbejderens udgift, som tredjemandstilskuddet skal dække. Går yderen af
tilskuddet (arbejdsgiveren) konkurs, før tilskuddet er ydet, hæfter klienten
(forskeren) for betaling af advokatens honorar og må selv betale beløbet til
advokaten.
Det bemærkes, at skattefriheden for omkostningsgodtgørelse og tredjemandstilskud
modsvares af, at klienten ikke har fradrag for udgiften til advokatens honorar, og at
tredjemanden ikke har fradrag for tredjemandstilskuddet.
Tredjemandstilskuddet gør ikke omkostningsdækningen større.
Omkostningsgodtgørelsen vil udgøre præcis samme beløb, som hvis der ikke var ydet
tredjemandstilskud.
Der kan konkret være et behov for at få prøvet en afgørelse fra Skattestyrelsen. Dette
behov er legitimt. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en væsentlig hjælp for
skatteyderne. Uden ordningen var der mange skattesager, som ikke ville blive ført.
Selv med ordningen er der mange skatteydere, som opgiver deres sag, fordi de ikke
har råd til at tabe en sag. Ordningen er derfor et væsentligt retssikkerhedselement på
skatteområdet.
Foreningen af Danske Skatteadvokater og Danske Advokater oplever ikke problemer
med ordningen, og det er i dag relativt klart, hvad der er omkostningsdækket, og
hvad der ikke er. Lovforslaget skaber en øget usikkerhed om, hvad der er rigtigt og
forkert. Straffebestemmelser bør være klare og entydige, og lovforslaget, herunder
bemærkningerne, skaber ikke større klarhed.
5. Skærpelse af straf ved grov uagtsomhed overtrædelse af
skattekontrollovens § 16
Det er i § 10 foreslået, at straffen ved grov uagtsomhed overtrædelse af
skattekontrollovens § 83 hæves fra en bødestraf på 1/3 af det unddragne beløb til 1x
det unddragne beløb. I lovbemærkningerne anføres det, at en sådan passiv
skatteunddragelse ved grov uagtsomhed ikke længere kan anses for mindre
bebrejdelsesværdigt end groft uagtsomt skattesvig omfattet af § 82. Bestemmelsen
går med forskellige formuleringer tilbage til 1971 og blev fra dagældende
3/4
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
skattekontrollovs § 16 overført uændret (på dette punkt) til § 83 i 2017-
skattekontrolloven. Hensynet bag den gældende praksis er, at den skatteyder, der
ikke aktivt bevirker en urigtig og strafbar skatteansættelse ikke skal straffes så hårdt,
som den skatteyder, der aktivt har bidrager hermed. Dette gælder naturligvis ikke i
den situation, hvor skatteyderens passivitet er forsætlig med henblik på at unddrage
statskassen det forkert angivne beløb. Dette grundhensyn er ikke ændret
–
det er
nøjagtigt samme grundlæggende hensyn, der gør sig gældende nu som tidligere. Det
er derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at begrunde den foreslåede
strafskærpelse ud fra, at dette hensyn skulle have ændret sig. Tværtimod bør den af
Skatteministeriet ønskede skærpelse
–
hvis den fastholdes - motiveres med ønsket
om at skærpe straffen på dette område.
Afsluttende bemærkninger
Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Susanne Bager
Juridisk konsulent
Danske Advokater
[email protected]
Jakob Skaadstrup Andersen
Advokat
Formand Foreningen af
Danske Skatteadvokater
Martin Bekker Henrichsen
Advokat
Bestyrelsesmedlem Foreningen af
Danske Skatteadvokater
4/4
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0021.png
Chefrådgiver Lise Bo Nielsen
Skatteministeriet
Selskab, Aktionærer og Erhverv
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
24. september 2024
KAS/krnio
J. nr. 2024-1403
Kære Lise Bo Nielsen
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til
forslag til lov om lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025 i høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig
vis har beskrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om
lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Gennemgangen af lovforslaget giver på det foreliggende grundlag
anledning til følgende bemærkninger:
Sekretariatet tager Skatteministeriets vurdering af lovforslagets
udformning i overensstemmelse med de syv principper og af
lovforslagets implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder
samt dets betydning for borgerne til efterretning.
Sekretariatet finder, at lovforslaget vedrører en væsentlig
problemstilling, der handler om at sikre, at der på så tidligt et tidspunkt
i det lovforberedende arbejde tages aktivt stilling til behovet for at
iværksætte foranstaltninger til sikring af, at en foreskrevet udveksling af
data mellem offentlige myndigheder kan finde sted med afsæt i en
fælles forståelse af, hvordan disse data er defineret og afgrænset –
såkaldt ”interoperabilitet”.
Sekretariatet konstaterer, at stadig flere EU-retsakter indebærer øget
udveksling af data mellem myndigheder i medlemslandene med deraf
følgende stigende kompleksitet i behovet for it- og datamæssig
understøttelse i implementeringen af lovgivningen.
Sekretariatet har derfor siden 2019 arbejdet for at give danske
myndigheder bedre betingelser for at bidrage til at sikre, at det
lovforberedende arbejde i regi af EU’s ministerråd tilrettelægges på en
måde, så der sikres en systematisk belysning af lovforslagets
forudsætninger og konsekvenser i interoperabilitetsøjemed.
Arbejdet har blandt andet ført til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2024/903 af 13. marts 2024 om
Side 1 af 2
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0022.png
foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den
offentlige sektor i hele Unionen (forordningen om et interoperabelt
Europa).
Det følger af forordningens artikel 9, at Rådet for et Interoperabelt
Europa kan foreslå, at Kommissionen opretter projekter, som kan støtte
offentlige myndigheder i den digitale gennemførelse af EU-politikker, og
som sikrer grænseoverskridende interoperabilitet af transeuropæiske
digitale offentlige tjenester (støtteprojekt for gennemførelse af
politikker).
Herudover fører sekretariatet dialog med andre medlemslande om
foranstaltninger, der kan træffes for at fremme vilkår for genbrug af
begreber og udveksling af data til støtte for udførelse af
myndighedsopgaver. Således påtænker sekretariatet at engagere sig i
et samarbejde med Tyskland om at undersøge muligheden for at
anvende kunstig intelligens til at understøtte identifikation af lovgivning
med potentiale for begrebsharmonisering.
Der henvises i øvrigt til
digst.dk/dkl
samt
Vejledning om
digitaliseringsklar lovgivning,
ligesom I naturligvis er velkomne til at
kontakte sekretariatet for råd og vejledning.
Med venlig hilsen
Kristoffer Nilaus Olsen
Leder af sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning
T +45 41 78 60 34
E
[email protected]
Side 2 af 2
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0023.png
Arkiveret:
12. november 2024 16:39:45
Fra:
1 - ERST Høring
Til:
Lovgivning og Økonomi
Cc:
Morten Ekmann Jensen
Emne:
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven (J.nr. 2024-
5904) (ERST Sagsnr: 2024 - 16779)
Vigtigt:
Normal
Følsomhed:
None
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Kære modtager i Skatteministeriet
Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.
Fasttracksvar vedrørende Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser:
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere
kommentarer.
Innovations- og Iværksættertjekket:
OBR vurderer ikke tjekket relevant.
OBR bemærker, at Skatteministeriet jf. Lovkvalitetsvejledningen bør sende udkast til erhvervsrettet regulering i høring hos
OBR så vidt muligt seks uger før den offentlige høring. OBR skal dels vurdere de administrative konsekvenser for
erhvervslivet som bidrag til den samlede erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering og dels gennemgå fagministeriets
vurdering af Innovations- og Iværksættertjekkets relevans.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Emilie Andersen
Student
Tlf. direkte: 35 29 13 63
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0024.png
E-mail: [email protected]
w w w .erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for
databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0025.png
Lovgivning og Økonomi ([email protected])
Lise Bo Nielsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Poul Fejer Christiansen
([email protected])
Anette Breitenstein ([email protected])
Fra:
Titel:
J.nr. 2024-4877 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring ligningsloven (Lempelse af betingelserne for
bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025)
Sendt:
18-09-2024 10:51
Bilag:
2024-09-18_Skatteministeriet_Høring over udkast til forslag til lov om ændring ligningsloven (Lempelse af
betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).pdf;
Til:
Cc:
Du får ikke ofte mails fra [email protected].
Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Jeg vedhæfter Feriehusudlejernes Brancheforenings høringssvar i ovennævnte sag.
Med venlig hilsen
Anette Breitenstein
[email protected]
+45 96 30 22 44
+45 30 44 62 44
Vandkunsten 3, 3. sal
DK-1467 København K
Besøg vores nye hjemmeside
www.feriehusudlejerne.dk
Feriehusudlejernes Brancheforening arbejder for medlemmernes rammevilkår med afsæt i branchens
dagsordener. Vi samarbejder bredt med den øvrige turistbranche, politikere, embedsværk og myndigheder
– både lokalt og på landsplan – for at sikre holdbare vilkår for turismen og feriehusudlejning i Danmark. I
2023 formidlede medlemmerne 23 millioner overnatninger fordelt på 43.000 feriehuse – til danske såvel
som udenlandske gæster.
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0026.png
Skatteministeriet
att.: Lise Bo Nielsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
c.c.
[email protected]
18. september 2024
PKL/ABR
J.nr. 2024
–
4877
Høring over udkast til forslag til lov om ændring ligningsloven
(Lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for
indkomstårene 2023-2025)
Lov om ændring af ligningsloven tager udgangspunkt i implementeringen
af DAC7-direktivet under EU, som skal sikre gennemsigtighed og strin-
gens på tværs af EU. DAC7 vil utvivlsomt bidrage til netop gennemsig-
tighed og stringens, og det hilser vi velkomment. En lempelse jf. forsla-
get bakker vi op om i en overgangsperiode, men vi vil også gøre det
klart, at det for os er centralt, at det alene er for en kortsigtet periode jf.
forslaget. Det er naturligt, at det forhøjede bundfradrag kommer med en
oplysningspligt, som vi bakker op om. Den skal der derfor også leves op
til.
Systemmæssigt er det vores håb, at DAC7-platformen fortsat forbedres
med henblik på at sikre en så gnidningsfri indberetning som muligt til
glæde for alle involverede.
Venlig hilsen
Pernille Kofod Lydolph
direktør
tlf. 96 30 22 44
Vandkunsten 3, 3.
[email protected]
1467 København K
www.feriehusudlejerne.dk
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0027.png
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0028.png
Lise Bo Nielsen ([email protected]), Lovgivning og Økonomi ([email protected])
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
H242-24: Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring ligningsloven (Lempelse af betingelserne for
bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025), jf. Skatteministeriets j. nr. 2024-4877
Sendt:
03-10-2024 14:37
Bilag:
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring ligningsloven (Lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025).pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Du får ikke ofte mails fra [email protected].
Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Kære Lise
På vegne af FSR – danske revisorer fremsendes høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring ligningsloven
(Lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025), jf. Skatteministeriets j.
nr. 2024-4877.
Venlig hilsen
Maria Eun Elkjær
Skattepolitisk chef
M.
+4561150486
D.
+4572255723
E.
[email protected]
FSR–danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
1216 København K
T +45 7225 5703
www.fsr.dk
FSR_logo.png
Læs mere her
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0029.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Lise Bo Nielsen
Sendt digitalt til: til
[email protected]
og
[email protected]
Den 3. oktober 2024
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring ligningsloven
(Lempelse af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for
indkomstårene 2023-2025), jf. Skatteministeriets j. nr. 2024-4877
FSR
–
danske revisorer
(”FSR”)
takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om ændring ligningsloven (Lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025), som Skatteministeriet har sendt i høring
den 6. september 2024 med høringsfrist den 4. oktober 2024.
FSR er positivt indstillet overfor lovforslaget, da det har til hensigt at sikre af personer
ikke kommer
”i
klemme” som følge af udfordringer vedr. DAC7 indberetningerne til
Skattestyrelsen og udenlandske myndigheder. Hertil finder vi det positivt, at lovforslaget
vil have tilbagevirkende kraft til indkomståret 2023.
Lempelse af reglerne for bundfradrag for deleøkonomi
FSR forstår på baggrund af udkast til lovforslaget, at personer ved indberetning af
overskuddet ved udlejningen af de i lovforslaget nævnte aktiver, ikke for indkomstårene
2023-2025 er afhængig af at platformen har foretaget indberetning til Skattestyrelsen
eller tilsvarende udenlandsk myndighed.
Af lovforslaget fremgår det, at den skattepligtige person på forespørgsel fra
skattemyndighederne vil skulle fremsende dokumentation for at platformen er
indberetningspligtig jf. DAC7. Kan Skatteministeriet i den forbindelse bekræfte, at en
udlejningsaftale med platformen også kan danne grundlag for dokumentation?
Vi anser det i den forbindelse som en stor opgave for en person at kunne dokumentere
at en udenlandsk platform er indberetningspligtig jf. DAC7, da det er et kompliceret
regelsæt og håber i den forbindelse, at skattemyndighederne har mulighed for at yde
vejledning herom til borgerne.
Endeligt vil vi opfordre til, at der informeres om, at disse oplysninger ikke automatisk er
blevet indberettet på årsopgørelsen for 2023 og evt. senere år, så personer ikke i god tro
er af den opfattelse, at det sker automatisk - og de så ikke er opmærksom på, at der
mangler at ske selvangivelse af en indtægt.
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0030.png
Vi står naturligvis gerne til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Skattepolitisk chef
Side 2
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0031.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Morten Jensen
Sendt digitalt til:
[email protected]
og [email protected]
12.11. 2024
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
opkrævningsloven og skattekontrolloven (Regulering af afgift for
foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetillæg), jf.
Skatteministeriets j. nr. 2024 - 5904
FSR
–
danske revisorer
(”FSR”)
takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven (Regulering af afgift for
foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetillæg), som Skatteministeriet har sendt i
høring den 30. oktober 2024 med høringsfrist den 12. november 2024.
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
FSR er overordnet forstående for, at satser og beløbsgrænser i skattelovgivningen bør
være tidssvarende, og at der derfor kan være grundlag for justering af de omhandlede
satser.
Det anføres i lovforslaget, at både satsen for afgift for foreløbig fastsættelser, samt
satsen for skattetillæg, antages at have præventiv virkning. Og videre, at den præventive
virkning fortabes, såfremt satserne ikke reguleres til et tidssvarende niveau.
FSR kan i denne sammenhæng være bekymret for, at de nye højere satser kan ramme
hårdt på de virksomheder og borgere, der ønsker at følge reglerne og angive/oplyse
rettidigt, men som af forskellige årsager måtte være kommet for sent med
angivelserne/oplysningsskemaet.
FSR foreslår på denne baggrund, at Skatteministeriet, samtidigt med indførelsen af de
nye højere satser, revurderer mulighederne for gennem vejledning og opfølgninger at
hjælpe virksomheder og borgere med at huske at få angivet/oplyst rettidigt.
FSR foreslår som eksempel på en vejledningsindsats, at der via Skattestyrelsens
systemer udsendes mails/beskeder med opfordringer til at huske opkommende frister
for angivelse.
Endeligt forslår FSR, at der i reglerne indsættes en begrænsning for anvendelsen af
satserne, således at eksempelvis et skattetillæg for manglende rettidig indsendelse af
oplysningsskema ikke kan overstige den beregnede skat, som der udløses for året. Dette
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0032.png
er begrundet i, at det kan virke byrdefuldt for borgere, hvis der opkræves et skattetillæg
på DKK 5.000, men hvor der muligvis er så lidt indkomst til beskatning, at der ikke
udløses betalbare skatter.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Fagchef for skattepolitik
Side 2
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0033.png
Lovgivning og Økonomi ([email protected])
Lise Bo Nielsen ([email protected])
Sonja Sørensen ([email protected])
Høring over udkast til forslag til lov om ændring ligningsloven (Lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025), j.nr. 2024-4877.
Sendt:
01-10-2024 15:58
Bilag:
Høringssvar - deleøkonomi.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Du får ikke ofte mails fra [email protected].
Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
Vedhæftet følger Landbrug & Fødevarers bemærkninger til lovforslag om lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi.
Venlig hilsen
Sonja Sørensen
Senior Tax Manager
Skat
M +45 4029 2121 | E [email protected]
Den nye udgave af Skat for Landmænd er nu på gaden og kan bestilles hos SEGES’ forlag
Link til "Skat for landmænd"
Bogen beskriver de skattemæssige regler for landbruget på en letforståelig måde og er
målrettet rådgivere, landmænd og elever på landbrugsskolerne samt andre med interesse
for beskatning af landbrug.
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Agro Food Park 15 · DK-8200 Aarhus N
www.lf.dk
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra
landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral
fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig
eksport på 196 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens
klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0034.png
Dato
Side
1. oktober 2024
1 af 2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Lise Bo Nielsen
Høringssvar er sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring ligningsloven (Lempelse af betingelserne
for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025), j.nr. 2024-4877.
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om lempelse
af betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi.
Landbrug & Fødevarer værdsætter, at udkastet til lovforslaget berettiger borgere til det forhøjede
bundfradrag i 2023, 2024 og 2025, uanset der ikke er sket indberetning fra en indberetningspligtig
platform.
Baggrunden for nærværende udkast til lovforslag er, at de tekniske udfordringer, der har været med
indberetningen for 2023, ikke bør komme de borgere til skade, der er aktive i deleøkonomien.
Borgerne har haft en forventning om at kunne opnå høje bundfradrag, da de har har foretaget
udlejningen gennem en digital platform, der er forpligtet til at indberette til skattemyndighederne i
platformens hjemland.
Imidlertid finder landbrug & Fødevarer, at der bør være tale om en varig ændring af regelsættet, så
de høje bundfradrag alene gøres betinget af, at udlejningen er sket gennem en indberetningspligtig
platform. Uanset hvad årsagen måtte være til, at der sker fejl eller mangler i indberetningen fra en
indberetningspligtig platform, forekommer det ikke rimeligt, at dette skal få skattemæssige
konsekvenser for de borgere, der har indrettet sig i tillid til regelsættet og foretaget udlejningen
gennem en indberetningspligtig platform.
Der kan være flere forskellige årsager til, at der opstår fejl eller mangler i indberetningen, men det
vil være omstændigheder, som den enkelte borger/udlejer ikke har indflydelse på. Derfor skal det
heller ikke være den enkelte borger, der skal bære risikoen for manglende indberetning.
Vi opfordrer til, at ændringen gøres permanent, og Skatteforvaltningen sikrer, at de har de
tilstrækkelige forudsætninger til at modtage indberetningerne fra de relevante platforme.
- - - - - - oo0oo - - - - -
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0035.png
Side 2 af 2
Ønskes ovenstående uddybet er I velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Sonja Sørensen
Senior Tax Manager, cand. jur, HD-R
Skat
M +45 4029 2121
E [email protected]
 L 103 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2937730_0036.png
Arkiveret:
12. november 2024 16:38:44
Fra:
Jesper Kiholm Andersen
Sendt:
Fri, 1 Nov 2024 06:40:19
Til:
Lovgivning og Økonomi
Cc:
Morten Ekmann Jensen
Emne:
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven
Vigtigt:
Normal
Følsomhed:
None
Til Skatteministeriet
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og skatte-kontrolloven (Regulering af afgift for
foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetillæg), j.nr. 2024-5904
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det
modtagne forslag udover at hilse det velkommet at de beskrevne satser ændres, så de svarer til den samfundsøkonomiske udvikling.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375