Forslag
til
Lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om europæisk datastyring (datastyringsloven)
1)
§ 1.
Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2022/868 af 30. maj 2022 om europæisk datastyring og om ændring af for-
ordning (EU) 2018/1724 (forordning om datastyring), jf. bilag 1 til denne
lov.
§ 2.
Digitaliseringsstyrelsen udpeges som kompetent myndighed, jf. ar-
tikel 13, stk. 1, i forordning om datastyring til at udføre de opgaver, der er
forbundet med anmeldelsesproceduren for dataformidlingstjenester efter
kapitel III i forordning om datastyring.
Stk. 2.
Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, at udbydere af datafor-
midlingstjenester opfylder kravene i kapitel III i forordning om datasty-
ring.
§ 3.
Digitaliseringsstyrelsen udpeges som kompetent myndighed, jf. ar-
tikel 23, stk. 1, i forordning om datastyring med ansvar for det offentlige
nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer efter ka-
pitel IV i forordning om datastyring.
Stk. 2.
Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, at anerkendte dataaltrui-
stiske organisationer opfylder kravene i kapitel IV i forordning om datasty-
ring.
§ 4.
Digitaliseringsstyrelsen kan meddele påbud efter artikel 34 i forord-
ning om datastyring om,
1) at en udbyder af dataformidlingstjenester skal indgive en anmeldelse
i overensstemmelse med anmeldelsesforpligtelsen for dataformid-
lingstjenesteudbydere efter artikel 11,
2) at en udbyder af dataformidlingstjenester skal opfylde betingelserne
for udbud af dataformidlingstjenester efter artikel 12, og
1)
Som bilag til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2022/868 af 30. maj 2022 om europæisk datastyring og om ændring af forordning (EU)
2018/1724 (forordning om datastyring), EU-Tidende 2022, nr. L 152, side 1. Ifølge artikel
288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af
forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører
ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.