Retsudvalget 2024-25
L 100 Bilag 1
Offentligt
2936524_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. november 2024
Politikontoret
Malthe Krusell Krarup
2024-12810
3479122
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af straffeloven og lov
om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
Indhold
1.
Høringen ............................................................................................. 2
1.1.
1.2.
2.
Høringsperiode ............................................................................. 2
Hørte myndigheder og organisationer mv. ................................... 2
Høringssvarene ................................................................................... 4
2.1.
Generelle bemærkninger til lovforslaget ...................................... 4
2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk
kontrol i straffelovens § 57 a ................................................................... 4
2.3. Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og
optagelse .................................................................................................. 6
2.4. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyverier efter
straffelovens § 287 .................................................................................. 9
2.5 Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at
kontrollere cyklens stelnumre ............................................................... 10
2.6 Økonomi ......................................................................................... 11
3.
Lovforslaget i forhold til lovudkastet ............................................. 11
Side 1/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2936524_0002.png
1. Høringen
1.1.Høringsperiode
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2024 til og med
den 21. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndig-
heder og organisationer mv.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
23. september 2024.
Udkastet til lovforslag blev beklageligvis ikke sendt til Folketingets Rets-
udvalg til orientering i forbindelse med høringen den 23. september 2024.
Lovforslaget blev eftersendt til Folketingets Retsudvalg den 8. oktober
2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-
kastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer mv., men på egen foranledning har sendt be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten
markeret med *.
Høringspart
Hørings-
Bemærknin-
svar mod- ger
taget
Ingen
be-
mærkninger
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Amnesty International
Copenhagen
Business
School
(CBS) – CBS LAW
Danmarks Jurist- og Økonomfor-
bund
Danske Advokater
Side 2/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2936524_0003.png
Dansk Detail
Dansk Erhverv (DE)
Danske Regioner
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Den Danske Dommerforening
Den Uafhængige Politiklagemyn-
dighed
Det
Kriminalpræventive
Råd
(DKR)
Dansk Industri
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes
Tjenestemandsfor-
ening
Domstolsstyrelsen
Foreningen af Offentlige Anklagere
Fængselsforbundet
Gadejuristen
HK Handel
HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole
HK Landsklubben Politiet og An-
klagemyndigheden
Institut for Menneskerettigheder
IT-Politisk Forening*
Justitia
Kommunernes Landsforening (KL)
Kriminalforsorgsforeningen
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet – Det Juri-
diske Fakultet
Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater
Landsforeningen KRIM
Politidirektørforeningen
Politiforbundet
Retspolitisk Forening
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigsombudsmanden på Færøerne
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Side 3/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2936524_0004.png
Samtlige byretter
x
Syddansk Universitet – Det Sam-
fundsvidenskabelige
Universitet
Aarhus
Sø- og Handelsretten
Vestre Landsret
x
Østre Landsret
x
Aalborg Universitet – Juridisk Insti-
tut
Aarhus Universitet – Juridisk Insti-
tut
x
x
x
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er fo-
retaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt særskilt.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Der er blandt høringsparterne generelt opbakning til lovforslaget. Samtidig
udtrykker
Dansk Erhverv (DE)
ønske om flere tiltag mod butikstyveri,
navnlig forebyggende tiltag rettet mod unge, ligesom
De Samvirkende
Købmænd (DSK)
opfordrer til, at lovforslaget følges op af yderligere poli-
tiske tiltag.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle bemærkninger
til lovudkastet.
2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk kontrol
i straffelovens § 57 a
DE
fremhæver behovet for forebyggelse af kriminalitet, og hvis erfarin-
gerne med den nuværende § 57 a i straffeloven er positive i den henseende,
bakker DE op om, at anvendelsesområdet udvides. DE finder, at det vil være
Side 4/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
relevant at undersøge, om bestemmelsen skal udvides til også at omfatte §
276, så butikstyverier inkluderes i bestemmelsens anvendelsesområde.
Det Kriminalpræventive Råd (DKR)
fremhæver, at rådet anerkender be-
hovet for at understøtte og vejlede unge om økonomiske forhold og dermed
skabe bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet. Rådet anfører sam-
tidig, at der kan være en risiko for, at den unge forsøger at omgå kontrollen,
f.eks. ved at stifte kontant gæld. Rådet anbefaler, at Justitsministeriet evalu-
erer brugen af økonomisk kontrol med henblik på at afdække, om tiltaget
virker efter hensigten, og hvordan tiltaget kan anvendes bedst muligt.
Det fremgår af afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet forud for indførsel af straffelovens § 57 a fandt, at retssy-
stemet i højere grad skulle bidrage i forhold til at resocialisere unge men-
nesker, og at dette f.eks. kunne ske ved, at den unge understøttes i og vejle-
des om væsentlige livsforhold, herunder økonomiske forhold. Det var end-
videre Justitsministeriets opfattelse, at en betinget dom ikke nødvendigvis i
tilstrækkeligt omfang bidrager til at støtte den unge, der står på kanten til
at fortsætte en kriminel tilværelse, til at fravælge et liv med kriminalitet.
Med indførelsen af straffelovens § 57 a har kriminalforsorgen fået bedre
rammer til at understøtte og arbejde med den unges tilgang til personlig
økonomi. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst,
at den tilsynsførende i kriminalforsorgen bl.a. kan sætte fokus på den unges
langsigtede økonomiske planlægning for at imødegå impulsive økonomiske
handlinger, der kan være tæt knyttet til risikoen for at begå ny kriminalitet.
Det sker som udgangspunkt ved månedlige samtaler mellem kriminalforsor-
gen og den unge. Den løbende kontakt har til formål dels at sikre, at den
unge løbende får den vejledning og støtte, der er nødvendig for, at den unge
bliver understøttet i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig
måde, dels at kriminalforsorgen kan føre kontrol med, at den unge overhol-
der særvilkårets bestemmelser.
Justitsministeriet finder, at de hensyn, der lå bag indførelse af ordningen i
2022, herunder i forhold til at understøtte den unge til et liv uden krimina-
litet, også gør sig gældende for så vidt angår indbrudstyveri og hæleri. Det
er Justitsministeriets opfattelse, at når unge begår indbrudstyveri eller hæ-
leri, kan det – i lighed med når unge begår anden utryghedsskabende kri-
minalitet – være udtryk for, at de unge har svært ved at administrere deres
økonomi og foretage fornuftige økonomiske prioriteringer i dagligdagen.
Side 5/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne, men har ikke fundet anled-
ning til at foretage ændringer i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i over-
ensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på even-
tuelle behov for ændringer af bestemmelserne.
2.3.Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og opta-
gelse
Datatilsynet
bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at aflytning og opta-
gelse, som indeholder personoplysninger og dermed kan være omfattet af
databeskyttelsesreglerne, vil skulle ske inden for de databeskyttelsesretlige
rammer. Datatilsynet bemærker dertil, at Justitsministeriet kan overveje at
tilføje en henvisning til reglerne i tv-overvågningsloven.
Justitsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger på baggrund af
Datatilsynets høringssvar.
DE
og
DSK
er positive over for præciseringen af den allerede gældende
retstilstand. DSK betoner i den forbindelse, at lydoptagelser ikke skal an-
vendes ansættelsesretligt over for ansatte, men udelukkende til forebyggelse
og dokumentation af kriminalitet.
DE foreslår desuden, at det undersøges, om trusler og vold mod butiksan-
satte kan omfattes af en skærpet straframme.
Justitsministeriet har noteret sig forslaget, der imidlertid ligger uden for
rammerne af dette lovforslag. Justitsministeriet har derfor ikke fundet an-
ledning til at ændre lovforslaget på den baggrund.
DKR
finder det positivt at styrke indsatsen mod trusler mod butiksansatte,
da trusler kan have betydelige følgevirkninger for ofrene. DKR fremhæver
samtidig, at brugen af dette tiltag skal kunne retfærdiggøres i forhold til dets
potentielle negative konsekvenser. DKR opfordrer derfor til, at det evalue-
res, hvorvidt tiltaget virker i forhold til at forebygge og dokumentere trusler,
herunder under hvilke forudsætninger det virker, og om det også vil have
negative konsekvenser.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet og har ikke fundet anledning
til at foretage ændringer i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i
Side 6/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
overensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på
eventuelle behov for ændringer.
HK HANDEL
og
IT-Politisk Forening
forholder sig generelt kritisk til
lovforslagets forslag om ændring af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, og
giver udtryk for, at der ikke bør indføres mulighed for lydoptagelser i butik-
ker, da der efter deres opfattelse er tale om et stort indgreb i borgernes rets-
sikkerhed.
HK Handel og IT-Politisk Forening redegør for deres opfattelse af retstil-
standen med henvisning til bl.a. forarbejderne til tv-overvågningsloven. HK
Handel anfører, at de forstår forslaget til ændringen af straffelovens § 263,
stk. 2, nr. 2, sådan, at det er klart, at der med de nuværende lovforarbejder
til tv-overvågningsloven ikke er muligt for arbejdsgiver at foretage lydopta-
gelse i butikker, og at der ønskes en adgang hertil fremadrettet.
Det er desuden IT-Politisk Forenings opfattelse, at skiltning ved indgangen
til en butik ikke vil være egnet til at skabe et konkret kendskab hos de ta-
lende om, at der sker optagelse eller aflytning af lyd. På samme måde er det
HK Handels opfattelse, at det ikke er åbenlyst, at en stor butik aflyttes i alle
afdelinger, fordi der er skiltes ved indgangen.
HK Handel mener derudover, at der i lovforslaget ikke er redegjort tilstræk-
keligt for reglerne i persondataforordningen, herunder reglerne om saglig-
hed og proportionalitet. Det skal efter HK Handels opfattelse som led i pro-
portionalitetsafvejningen overvejes, om det er sagligt og nødvendigt at lyd-
optage i alle enheder, eller om det f.eks. kan begrænses til der, hvor penge-
udveksling sker. HK Handel foreslår derudover, at der indføres krav om
logning af, hvem der tilgår oplysningerne. HK Handel mener endvidere, at
der efter deres opfattelse skal være særlige dokumenterede kriminalitetsfor-
hold, som godtgør brugen af lydovervågning, ligesom medarbejderen skal
kunne få indsigt i beslutningsgrundlaget, således sagligheden heraf kan vur-
deres. HK Handel anfører endvidere, at såfremt lovforslaget vedtages, er det
efter HK Handels vurdering nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse,
inden lydoptagelser iværksættes i den enkelte butik, idet lydoptagelser in-
debærer en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.
Endelig fremgår det af høringssvaret, at der mellem HK Handel og DE er
indgået en aftale om, at der ikke må foretages lydovervågning på arbejds-
pladsen, medmindre den ansatte selv giver samtykke i forbindelse med ek-
sempelvis et overfald.
Side 7/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
IT-Politisk Forening foreslår, at lovforslagets § 1, nr. 2, udgår, når det frem-
sættes. I stedet kan der laves målrettede løsninger med mulighed for lydop-
tagelse af samtaler ved f.eks. kasseområdet med bodycams til de ansatte i
butikken.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der ikke med lovforslaget fo-
reslås ændringer af de databeskyttelsesretlige regler. Derfor har Justitsmi-
nisteriet ikke fundet anledning til i lovforslaget at beskrive de databeskyttel-
sesretlige regler nærmere. Justitsministeriet kan dog generelt anføre, at mi-
nisteriet er enig i det anførte om, at lydoptagelser, som indeholder person-
oplysninger, vil skulle leve op til de databeskyttelsesretlige regler, herunder
kravene om hjemmelsgrundlag, proportionalitet, saglighed samt reglen om
behandlingssikkerhed i databeskyttelsesforordningens artikel 32, hvorefter
bl.a. logning kan være et relevant værktøj. Justitsministeriet bemærker der-
udover, at et vejledende overblik over mulighederne for at foretage lydop-
tagelser i forbindelse med tv-overvågning i øjeblikket er under udarbej-
delse.
Derudover kan Justitsministeriet bemærke, som det også er beskrevet i af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er Justits-
ministeriets opfattelse, at aflytning og optagelse i eksempelvis butikker ikke
er omfattet af forbuddet mod hemmelig aflytning og optagelse, jf. straffelo-
vens § 263, stk. 2, nr. 2, hvis dette sker åbenlyst, f.eks. hvis der er opsat
tydelig skiltning herom. Den foreslåede ændring af straffeloven har til for-
mål at præcisere retstilstanden for at undgå tvivl herom.
Endvidere kan Justitsministeriet bemærke, som det også fremgår af be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at der med den foreslåede ændring
af straffeloven lægges op til, at en aflytning eller en optagelse vil være åben-
lys, hvis der f.eks. er opsat tydelig skiltning om, at der foretages aflytning
eller optagelse. Skiltningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens
placering og indhold. Det vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt med
skiltning ved indgangen til en butik, hvor der fremgår, at der foretages af-
lytning eller optagelse i butikken. Som det således fremgår, er der tale om
et udgangspunkt, som kan fraviges efter de nærmere omstændigheder.
På den baggrund har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.
Side 8/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
2.4. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyverier efter straffelo-
vens § 287
DSK
bemærker, at skærpelse af straffen for bl.a. butikstyveri er ønskværdig
og nødvendig og ser med tilfredshed på det foreslåede bødeniveau. DSK
foreslår bl.a., at der indføres et eller flere yderligere trin i strafskærpelsen
for gentagelsestilfælde, da der navnlig findes en gruppe af butikstyve, for
hvem der er tale systematisk og ofte organiseret kriminalitet.
DE
bemærker
desuden, at det til stadighed bør sikres, at tyverier med professionelt præg,
tyverier begået med henblik på videresalg og gentagne butikstyverier begået
af samme gerningsmand takseres hårdere end almindelige butikstyverier.
Justitsministeriet bemærker, at ved gentagne overtrædelser af straffelovens
§ 276, der almindeligvis vil blive straffet efter straffelovens § 287, efter om-
stændighederne kan straffes efter straffelovens § 285, stk. 1, 1. pkt., der har
en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Der lægges med lov-
forslaget ikke op til at ændre på, hvornår overtrædelser af straffelovens §
276, der almindeligvis straffes efter straffelovens § 287, skal straffes efter
straffelovens § 285. Justitsministeriet bemærker desuden, at der alene kan
straffes efter straffelovens § 287, stk. 1, når overtrædelsen er af mindre
strafværdighed. Herudover bemærkes det, at straffen for tyveri kan stige til
fængsel i indtil 6 år efter straffelovens § 286, hvis forbrydelsen er af særlig
grov beskaffenhed. Justitsministeriet har på den baggrund noteret sig for-
slagene, men har ikke fundet anledning til på den baggrund at foretage til-
pasninger i lovforslaget.
DE
er positive over for, at der lægges op til en øget straf.
DE
foreslår her-
udover en række yderligere tiltag. For det første foreslås det, at sager om
butikstyveri kumuleres. For det andet foreslås det, at bøder for tyveri skal
kunne anvendes som fundament for en fogedretssag, og at der skal kunne
ske lønindeholdelse. For det tredje foreslås det, at det øgede provenu fra de
højere bødeindtægter anvendes direkte til forebyggelse af yderligere butiks-
tyverier. For det fjerde foreslås det, at det sikres, at politiet har de nødven-
dige ressourcer til at kunne øge fokus på efterforskning af butikstyverier.
Justitsministeriet bemærker, at de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse fremgår af straffelovens kapitel 10. Det følger bl.a. af straffelovens §
88, stk. 1, 1. pkt., at såfremt nogen ved en eller flere handlinger har begået
flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for den
Side 9/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragt-
ning, den strengeste af disse. Udgangspunktet ved anvendelse af straffelo-
vens § 88 er, at der ikke sker en sammenlægning af de straffe, der ville være
forskyldt for hver lovovertrædelse for sig, men udmåles en fællesstraf, der
efter omstændighederne indebærer en modereret kumulation. Det følger
desuden af straffelovens § 50, stk. 1, at bøder tilfalder statskassen.
Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at det fremgår af regeringens ud-
spil ”Sammen om en tryggere hverdag” fra februar 2024, som nærværende
lovforslag har til formål at implementere, at kampen mod butikstyvene ud-
gør en vigtig del af politiets arbejde, og sigtelsesprocenten i anmeldelser
om butikstyveri generelt ligger højt på tværs af landet. Det fremgår i den
forbindelse af udspillet, at i Københavns Politi sigtes en gerningsperson i
over 90 pct. af de anmeldte butikstyverier i politikredsen, og i Østjyllands
Politi ligger sigtelsesprocenten i anmeldelser af butikstyverier på ca. 90 pct.
Forslagene om, at bøder for tyveri skal kunne anvendes som fundament for
en fogedretssag, og at der skal kunne ske lønindeholdelse, ligger efter
Justitsministeriets opfattelse uden for rammerne af dette lovforslag.
Justitsministeriet har på den baggrund noteret sig forslagene, men har ikke
fundet anledning til på den baggrund at foretage tilpasninger i lovforslaget.
2.5 Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at kontrol-
lere cyklens stelnumre
DKR
finder det positivt, at lovforslaget lægger op til at styrke indsatsen mod
cykeltyverier, da dette er en udbredt kriminalitetsform i Danmark, som ofte
ikke bliver opklaret.
DRK
bemærker samtidig, at tiltaget bør evalueres med
henblik på at afklare effekten målt op mod politiets brug af ressourcer på
tiltaget.
Dommerforeningen
bemærker, at der med lovforslaget indføres hjemmel
til, at cyklister vil kunne blive standset af politiet på ethvert tidspunkt og på
ethvert sted som led i politiets undersøgelse af, om en cykel er stjålet, uden
at der er en mistanke eller formodning om en lovovertrædelse.
Dommer-
foreningen
finder dette ganske vidtgående, men bemærker, at det er et rets-
politisk spørgsmål.
Side 10/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at give
politiet hjemmel til at kunne foretage stikprøvekontrol af cyklister med hen-
blik på at kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet. Det vil
derfor være op til politiet at planlægge sin indsats mod cykeltyverier ved
f.eks. stikprøvekontroller på baggrund af en politifaglig vurdering.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslagets afsnit
2.4.3, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er tale om et særligt
vidtgående indgreb, da der allerede i dag findes regler, der giver politiet
hjemmel til at standse og kontrollere køretøjer uden forudgående mistanke-
grundlag. Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 2, at bestemmelsen ikke giver politiet mulighed for
at foretage andre tvangsindgreb som f.eks. legemsindgreb, ransagning af
andre genstande eller beslaglæggelse mod den pågældende cyklist. Politiet
vil efter den foreslåede bestemmelse således alene kunne standse cyklisten
med henblik på at undersøge, om cyklen er stjålet, herunder ved at under-
søge cyklens stelnummer.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og har ikke fundet anled-
ning til at foretage tilpasninger i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i
overensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på
eventuelle behov for ændringer af bestemmelsen.
2.6 Økonomi
Vestre Landsret
og
Østre Landsret
finder det generelt væsentligt, at dom-
stolene tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som
medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede fler-
årsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet
i de kommende år.
Justitsministeriet bemærker hertil, at Domstolsstyrelsen har vurderet, at
lovforslaget vil medføre merudgifter for domstolene på 0,6 mio. kr. årligt. I
forlængelse heraf bemærker Justitsministeriet, at partierne bag aftalen om
domstolenes økonomi for 2024-2027 er enige om, at domstolene som det
klare udgangspunkt skal håndtere mer- og mindreudgifter i aftaleperioden
inden for de økonomiske rammer.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Side 11/12
L 100 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag ikke nogen indholdsmæssige ændringer.
Justitsministeriet har dog foretaget enkelte ændringer af sproglig, redaktio-
nel og lovteknisk karakter i lovbemærkningerne.
Side 12/12