Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed. (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 13.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Det forslag, vi nu skal behandle, skal bidrage til at gøre hverdagen tryggere for danskerne og gøre det sværere at begå kriminalitet, som skaber utryghed. Butikstyveri, cykeltyveri og hæleri er nok noget, som nogle vil betegne som småkriminalitet, men det er aldrig småt for dem, som bliver ramt af det. Når der gentagne gange bliver stjålet cykler eller forsvinder varer i butikkerne, skaber det bekymring og utryghed i det lokalområde, der bliver ramt. Derfor fremlagde regeringen tidligere i år et udspil »Sammen om en tryggere hverdag« med initiativer mod den kriminalitet, som skaber utryghed i hverdagen. Med det her lovforslag tager vi skridt til at implementere de af udspillets initiativer, der kræver lovændringer.

For det første foreslås det at udvide særvilkåret om økonomisk kontrol i straffeloven til også at omfatte indbrudstyveri og hæleri. Med ændringen vil unge mennesker mellem 18 og 25 år, som har en betinget dom for indbrudstyveri eller hæleri, blive underlagt økonomisk kontrol med det formål at hjælpe dem og støtte dem til at få styr på deres økonomi og forhåbentlig holde dem ude af kriminalitet. For det andet lægger forslaget op til, at vi hæver bødestraffen for butikstyveri og hæleri. Tallene for butikstyveri stiger og stiger, så det er godt, at vi får signaleret, at vi ikke vil acceptere, at folk begår butikstyveri og hæleri. For det tredje præciseres det med lovforslaget, hvornår butikker kan foretage lydoptagelser. Der er mange butiksejere, der gerne vil beskytte deres forretning bedst muligt, og med denne præcisering bliver det klarere, hvornår det er muligt at foretage lydoptagelser. For det fjerde foreslås det at give politiet bedre muligheder for at kontrollere cykler uden forudgående mistanke. Cykeltyveri er et stort problem i Danmark, og det er svært at få bugt med. Derfor er det godt, at vi giver politiet nye og bedre værktøjer til at sætte ind og fange cykeltyvene og forhåbentlig få cyklerne tilbage til deres rette ejere.

Vi har alle sammen ret til at føle os trygge i vores hverdag, og trygheden er jo først og fremmest der, hvor vi lever og vi bor. Folk skal kunne sætte deres cykel på stationen eller sælge varer i deres butikker uden at være bekymrede eller utrygge. Derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det. Venstres retsordfører er desværre forhindret i at være til stede i Folketingssalen i dag, så jeg holder talen på hans vegne.

Alle skal føle sig trygge i deres eget hjem og nærområde. Vi skal værne om den borgernære tryghed, som er afgørende for vores samfund. I starten af året præsenterede regeringen et udspil, der skulle sætte ind over for det, der kan kaldes hverdagskriminalitet: indbrudstyveri, butikstyveri, cykeltyveri osv. Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af det udspil.

Lovforslaget skal altså bidrage til at styrke indsatsen mod den hverdagskriminalitet, og det er i den grad nødvendigt. Antallet af indbrudstyverier er heldigvis faldet den seneste årrække, men der er tale om et fald fra et skyhøjt antal, og antallet af indbrudstyverier ligger fortsat højt. Omvendt ser det ud til, at antallet af butikstyverier er stigende. I 2023 blev der anmeldt omkring 25.000 butikstyverier. Og så er der cykeltyverierne. I 2023 blev der anmeldt mere end 44.000 cykeltyverier i Danmark. Det er 120 anmeldelser om dagen, og det er jo et voldsomt tal. Det er nok de færreste af de 120, der hver dag melder cyklen stjålet, som har en forventning om – desværre med god grund – om at se deres cykel igen.

Derfor lægges der med lovforslaget op til at styrke politiets muligheder for at sætte ind over for cykeltyverierne, ved at der foretages stikprøvekontroller. Forhåbentlig vil det betyde, at flere af de stjålne cykler kan bringes tilbage til deres retmæssige ejere, end tilfældet er i dag. Lovforslaget lægger også op til at hæve bødestraffen for butikstyveri og hæleri, og bødetaksterne for gentagelsestilfælde hæves også. Det er godt, at butikstyveri nu får hårdere konsekvenser.

Lovforslaget indeholder også en præcisering af, hvornår der må foretages lydoptagelse, herunder i forretninger. Jeg hæfter mig særlig ved, at man som en del af regeringens udspil vil lave en form for vejledning om eller overblik over mulighederne for lydoptagelser. Det er rigtig positivt, at det nu bliver nemmere for butiksindehavere at overskue reglerne på det her område. Og så vil regeringen som nævnt udvide særvilkåret om økonomisk kontrol for unge.

Det er alt sammen nogle udmærkede ændringer, der lægges op til i lovforslaget. Ud over de tiltag, der er her i lovforslaget, indeholder regeringens udspil som sagt også en række andre tilfælde. Jeg tror selvfølgelig ikke, at man skal forvente, at den her type kriminalitet forsvinder fra den ene dag til den anden, men det er alt sammen noget, der er med til at styrke indsatsen mod hverdagskriminaliteten og trække i den rigtige retning.

Så derfor er Venstre glade for initiativerne og støtter op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, hr. formand. Hele forslaget har til formål at udforme de dele af regeringens udspil »Sammen om en tryggere hverdag« fra den 1. februar 2024, der kræver lovændringer. I Danmarksdemokraterne støtter vi op om de gode takter, der ligger i regeringens udspil, da danske dagligvarebutikker har oplevet en markant stigning i antallet af butikstyverier. Antallet af anmeldte butikstyverier står til at være på et historisk højt niveau i 2024.

Det er naturligvis uacceptabelt, og derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe de her forretningsdrivende. Med dette lovforslag hæves straffen for butikstyveri. Som det er i dag, er straffen ofte lavere end værdien af det stjålne, og det skal vi ændre på.

Derfor støtter Danmarksdemokraterne forslaget om at hæve strafferammen for butikstyveri, så straffen altid overstiger værdien af det stjålne. Desuden støtter vi, at lovforslaget præciserer dagligvarebutikkernes muligheder for at lave lydoptagelser. Trusler fra butikstyve skaber utryghed og vanskeliggør efterforskningen, når der mangler dokumentation. Klarere regler for brugen af lydoptagelser er derfor afgørende. Derudover bakker Danmarksdemokraterne op om at styrke politiets indsats mod cykeltyveri. Vi noterer os positivt tiltaget om at indføre økonomisk kontrol med unge, der idømmes betingede domme for tyveri eller hæleri. Det er vigtigt, at vi som samfund gør, hvad vi kan for at sikre, at unge mennesker kommer væk fra en kriminel løbebane.

Når det er sagt, er der stadig meget, vi skal gøre for at hjælpe købmændene. Statistikker og opgørelser viser tydeligt, at kriminelle udlændinge er overrepræsenterede i sager om butikstyveri og hæleri. Det skaber utryghed, når store udenlandske tyvebander kører rundt i landet og begår kriminalitet. Derfor mener vi, at regeringen bør gøre endnu mere for at udvise kriminelle udlændinge. Vi håber, at regeringen snart vil arbejde på at ændre rammerne for de internationale konventioner.

Derudover mener Danmarksdemokraterne, at der er behov for en målrettet indsats mod det store salg af hælervarer, især på sociale medier. Mange stjålne varer sælges videre her, og derfor skal indsatsen rettes mod dette område. Det kræver en styrket politimæssig indsats, som vi håber justitsministeren vil tage initiativ til. Men det er ikke kun i Danmark, at de her varer sælges videre. Mange stjålne varer fragtes også ud af Danmark, og derfor mener vi, at der skal gøres mere for at lave udrejsekontrol med særlig de her østeuropæiske varevogne ved grænsen.

Overordnet set støtter vi lovforslaget, fordi det giver butikkerne ekstra greb i kampen mod butikstyve, men vi kan gøre endnu mere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Serdal Benli fra SF. Velkommen.

Tak for det, formand, tak for ordet. Jeg er i dagens anledning fungerende ordfører på området her. Regeringens forslag sætter fokus på en vigtig indsats, nemlig den, der skal bekæmpe butiks- og cykeltyverier. Det er jo sådan, at der sidste år var godt 25.000 butikstyverier sidste år, samtidig var der tæt på 50.000 cykeltyverier. Det er kriminalitetsformer, der er udbredt og desværre også i stigning. Derfor er vi i SF glade for idéen om flere tiltag på området, og i denne omgang er vi særlig glade for, at disse tiltag ikke igen skal knyttes tæt til flere og længere fængselsstraffe. Tværtimod vil vi give politiet bedre muligheder for, at forbryderne kan identificeres og senere fanges. Vi ved jo fra eksperterne, herunder ministerens gode ven David Sausdal, at det er risikoen for at blive fanget, der bedst får forbryderen til at genoverveje, om det er risikoen værd. Derfor støtter vi op om, at der med tilstrækkelig skiltning kan opsættes lydovervågning i butikker, for hvis ikke det i første omgang stopper butikstyveriet eller trusler mod de ansatte, har politiet mere bevismateriale til at fange forbryderen, som jo igen bidrager til forebyggelsen af senere kriminalitet.

I forlængelse af forebyggelse tænker vi også, at den udvidede mulighed for økonomisk kontrol med unge kriminelle kommer med en god intention, for en kriminel løbebane bliver kun sværere at løbe væk fra, jo længere du er på den. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats for at få unge kriminelle på rette spor. Men det betyder ikke, at indsatsen behøver at stoppe ved det 25. år. Her bider vi mærke i høringssvaret fra Det Kriminalpræventive Råd. De peger flere gange på vigtigheden af at holde øje med, om den slags lovgivning og tiltag har en effekt. Vi mener derfor ligesom rådet, at det som med så meget andet lovgivning er nødvendigt at evaluere, om en indsats rent faktisk virker. Vi mangler derfor et ordentligt svar fra regeringen, om økonomisk kontrol, jævnfør straffelovens § 57 a, rent faktisk har haft effekt indtil videre. Så selv om vi er enige i intentionen, kan vi ikke støtte denne del af lovforslaget.

Vi bemærker også Dommerforeningens bekymringer, for det kan godt virke vidtgående at give politiet mulighed for at standse cyklister og tjekke stelnummer uden forudgående mistanke. Dette er vidtgående, men det er ikke meget anderledes end politiets nuværende beføjelser over for andre trafikanter.

Den sidste kommentar vil ikke komme som en overraskelse, for ligesom Vestre Landsret og Østre Landsret er jeg bekymret for den ekstra udgift, de pålægger domstolene – i denne omgang drejer det sig om 600.000 kr. – uden at få tilført flere midler, vel at mærke. Forslaget her i dag udgør trods alt ikke i sig selv en altødelæggende udgift for domstolene, og som Justitsministeriet selv bemærker, skal domstolene selv håndtere både merudgifter, men også mindreudgifter. Jeg håber dog, at vi ser mere til sidstnævnte i fremtiden. Med disse ord og bemærkninger kan SF ikke støtte op om forslagets indhold, og vi stemmer derfor imod forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Det er jo altid spændende med lovgivning, der vil gå ind og forsøge at forhindre forbrydelser af en eller anden art eller i hvert fald gøre det mindre interessant at være forbryder. I Liberal Alliance har vi også selv mange gode forslag til, hvordan man kan bekæmpe butikstyverier, og også hvordan man kan øge straffene omfang ved butikstyveri, for det er et problem, at butikstyverierne er en stigende del er den indtægtskilde, som er for kriminelle og bander. Vi ved jo også, at der er en årsag til det. Markedet har ændret sig for kriminalitet, kontanter er ophørt med at være en ting, folk har på sig, så tyveri af private genstande, indbrud og lignende, giver færre og dårligere udbytter, og så må man søge andre steder hen, og det er butikkerne, der lider overlast her.

Så vi støtter naturligvis, at man gør mulighederne for at kunne overvåge butikkerne og lignende bedre, men der er dog nogle betænkeligheder ved det her forslag. For mig bekendt er cyklisme i sig selv ikke et problem. At folk cykler rundt i København, synes jeg jo er et problem, men det er, fordi jeg ikke er en stor ven af cyklismen, fordi jeg som fodgænger og bilist i København har store problemer med de vilde cyklister i det københavnske. Men selve cyklismen har jeg dog ikke det samme fjendskab over for som vores justitsminister, kan jeg forstå, for når man ligefrem siger, at alene det at cykle er grundlag nok til, at politiet skal kunne stoppe en og foretage ransagning og kontrollere en, ved jeg ikke helt, hvor vi har bevæget os hen ad, men jeg synes, vi har bevæget os til et sted hen, som måske er lidt mørkere, end hvad jeg havde forventet. For jeg tror ikke på, at cyklisme i sig selv er årsag nok til, at politiet bør stoppe en, men det er det, det her lovforslag siger. Jeg citerer bare fra paragraffen, § 5 b: »Politiet kan standse en cyklist på områder omfattet af færdselsloven med henblik på at kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet.« Det vil sige, at man til enhver tid kan stoppe en cyklist, alene fordi personen er på cykel.

Jeg ved det ikke helt, men jeg kan konstatere, at man ikke kan stoppe en bilist i en bil, bare fordi personen er i bil, for der skal være mistankegrundlag, eller man skal have konstateret en overtrædelse af hastighedsgrænserne eller lignende. Så her synes jeg, at vi er ude i en tilstand, hvor cyklister altså bliver stillet dårligere end andre trafikanter. Ligeledes kan man heller ikke bare stoppe en person på gåben på gaden, bare fordi han går rundt. Nej, man er nødt til at have et mistankegrundlag, man er nødt til at sige, at her er der noget, der er mistænkeligt, personen går dårligt, han er fuld eller lignende, før man kan gå ind og sige, at her må vi nok hellere gøre noget. Så jeg synes, at den her idé om, at man sådan bare uden videre kan stoppe en person for cyklisme, alligevel er ret vidtgående. Så vi bliver nødt til at sige tak, men nej tak til det her forslag fra justitsministeren.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning til fru Mai Mercado. Værsgo.

Det er bare en bemærkning og ikke et spørgsmål. Jeg synes, at vi oftere og oftere ser, at Liberal Alliance ikke vil være med til at give politiet de redskaber, de har brug for, og jeg synes også, vi oftere og oftere ser, at Liberal Alliance ikke vil være med til at skærpe straffene, når der er behov for det. Det er jo formentlig LA classic. Jeg synes bare, det er rigtig, rigtig ærgerligt.

Ordføreren.

Vi vil jo gerne være med til at skærpe straffe, men jeg kan ikke se, hvordan det at stoppe cyklister er at skærpe en straf. Det forstår jeg ikke. Vi vil altid gerne være med til at skærpe straffe, også over for butikstyveri og lignende. Det starter jeg endda min tale med at sige, altså at vi gerne ser, at straffen for det øges.

Jeg ser jo gerne, at vi går over til en trappemodel – det er Liberal Alliances politik – hvor man, første gang man begår butikstyveri, får en straf, som svarer til beløbet af det, man har stjålet, anden gang kan vi fordoble det, og tredje gang begynder vi at tale om, om fængselsstraf skulle være en god idé. Det er vores politik. Så vi vil da gerne være med til at øge straffene på det her område. Men at gøre cyklisme til en handling, hvor politiet skal kunne smide folk af cyklen og tjekke stelnummeret efter forgodtbefindende, er alligevel for vidtgående.

Fru Anne Paulin.

Nu sammenligner ordføreren cykler med biler her, men det giver jo ikke særlig meget mening, i og med at der er så mange flere cykler, som bliver stjålet hvert eneste år, som er ude på gaden, og som bliver solgt videre, også til folk, som ikke er klar over, at de køber en cykel, som måske er blevet stjålet et andet sted fra. Så anerkender ordføreren ikke, at der er et behov for at sætte særskilt ind over for de cykeltyverier, som vi ser, og at man ikke bare kan lave den her direkte sammenligning med bilerne?

Ordføreren.

Ja, det er klart, at der jo er væsentlig flere cykeltyverier. I København alene er der cirka ti gange så mange cykler, som der er biler, så naturligvis vil volumen af cykeltyverier også være højere. Cykler er også nemmere at stikke af med end biler, skal man jo lige nævne.

En ting, som også gør sig gældende med hensyn til cykler, handler om det problem, hvor nogen har fået stjålet deres cykel og selv finder frem til, hvor den er henne, f.eks. inde i et skur, fordi de har en tracker på den. Når de så ringer til politiet og siger, at de ved, hvor deres cykel er, så er det tit og ofte sådan, at politiet ikke dukker op. Hvis man så selv går i gang med at bryde ind i skuret, er det jo en selv, der bryder loven, og så får man selv politiet på nakken. Så der er måske også et problem her med, hvordan man tackler det, når nogen så melder, at de har fundet deres cykel. Der er det, at politiet måske så skal have nogle ressourcer til at kunne dukke op de steder. Men der kan jeg forstå, at man er i gang med at lave besparelser på politiet. Det var måske den forkerte vej at gå.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste. Det er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Vi behandler L 100, som kommer oven på regeringens udspil »Sammen om en tryggere hverdag«, som blev lanceret tilbage i februar 2024.

Når man står her som ordfører nummer et eller andet, har gode ordførerkolleger allerede fortalt alt muligt om, hvad lovforslaget handler om. Det handler bla. om et særvilkår om økonomisk kontrol i forhold til vores unge, og hvis det ikke er sket tidligere, at vi har fået hjulpet den yngre del af befolkningen til at få styr på privatøkonomien, så er det da godt, at vi om ikke andet får det gjort senere. Der er tale om en præcisering og ikke en udvidelse af reglerne for lydoptagelse; der er tale indsatser i forhold til butikstyveri og hæleri; og så er der tale om stikprøvekontrol af cykler.

Der sker nogle skærpelser. Det er borgernes tryghed, der bliver vægtet i den her runde. Så er der jo en række andre politikområder som f.eks. socialpolitik, sundhedspolitik, og narkotikapolitik, hvor man må sætte ind, når vi tager i betragtning, at det kan være temmelig udsatte grupper, der bliver hårdest ramt her.

Det her lovforslag og hensigten med det, som er at skabe en tryggere hverdag for alle borgere, bakker vi op om i Moderaterne, og så tager vi de øvrige kampe, når tiden kommer til det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, det er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Det Konservative Folkeparti står på lov og orden. For os skal det have konsekvenser, når man begår kriminalitet. De konsekvenser finder vi typisk i hårde straffe, men de findes også i resocialiserende indsatser, og dette lovforslag rummer begge dele. Lovforslaget hæver straffen for butikstyveri og hæleri, så der altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr. i førstegangstilfælde, og sikrer, at bøden altid overstiger værdien af den stjålne vare. Det er ganske fornuftigt. Et resocialiserende element er at udvide den mulighed, som i dag findes, hvor kriminalforsorgen kan føre tilsyn med unge mellem 18 og 25 år, som er dømt for utryghedsskabende kriminalitet. Således vil det i fremtiden også omfatte indbrud og hæleri og ikke kun hærværk, vold eller trusler på livet. Forklaringen på tilsynet med den unges økonomi skal findes i, at den unge bliver understøttet og vejledt i væsentlige livsforhold, herunder økonomi, og ved at støtte den unge i dennes økonomiske dispositioner kan man hjælpe den unge til at fravælge et liv i kriminalitet. Det er fornuftigt også at lade den kontrol omfatte hæleri og indbrudstyveri, fordi det kan være særlige indikationer på, at den unge har rod i økonomien.

Dertil giver lovforslaget større klarhed over, hvornår man må bruge aflytning og optagelse i butikker, således at det bliver nemmere at bruge for butikkerne. Så er der det sidste element, som giver politiet mulighed for at foretage stikprøver af cyklister for at kontrollere, om de pågældende cykler er stjålet, og begge elementer bakker Konservative op om.

Men der er én udfordring i forbindelse med det her lovforslag, som ikke er adresseret. For cirka en tredjedel af alle anmeldelser af butikstyveri gælder udlændinge, og der er også en stor grad af organiseret kriminalitet. Her er det vigtigt, at sagerne kommer hurtigt for retten, så flere kan udvises hurtigere, for det nytter ikke, at sager er 2 eller 3 år undervejs, således at udlændingene kan blive i Danmark så længe og begå endnu mere kriminalitet. I et folketingssvar den 28. februar i år står det tydeligt, at det særlig er Polen og Rumænien, som er højdespringerne her. Og hvis man tager De Samvirkende Købmænd, DSK, foreslår de, at man laver en større koordinering i EU imod butikstyveri og indbrud. Så vi bliver nødt til at komme hele vejen rundt, hvis vi skal dæmme op for butikstyveri.

Men for nuværende kan Konservative stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Det her lovforslag synes vi i Dansk Folkeparti er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, og derfor kommer vi selvfølgelig også til at støtte det. Men vi synes godt, at man faktisk kunne sætte bødestraffen højere op. Eksempelvis kan vi jo se, at udlændinge igen også her er voldsomt overrepræsenterede. Og jeg er bare nødt til at sige, at hvis man får en bøde på 1000 kr. – i dag får man en på 500 kr. – så er man faktisk heller ikke afskåret fra at få et dansk statsborgerskab. Så jeg synes jo, at det alene af den grund kunne være rigtig fint, at man satte bøden højere op.

Så er der en anden ting, jeg godt tænke mig, og det er nok mere et spørgsmål, som jeg også kommer til at forfølge i udvalgsbehandlingen: Kommer det her så til at betyde flere udvisninger? Jeg ved, at i tallene er Sverige jo også repræsenteret, og der er jeg altså nødt til at bekendtgøre, at det altså ikke er Karlsson på taget, vi taler om; det er selvfølgelig folk, som svenskerne i deres dybfølte naivitet har givet svensk statsborgerskab, som så kommer herover. Men vi kan se klart og tydeligt på tallene, at udlændinge er voldsomt overrepræsenterede, også på det her område. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at stille et spørgsmål, som jeg kommer til at forfølge i udvalgsbehandlingen, som er, om det her kommer til at betyde flere udvisninger. For selvfølgelig skal man ikke være i Danmark, hvis man ikke kan overholde lovgivningen.

Så vi støtter forslaget, men kunne godt tænke os, at det gik noget videre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Jeg vil sige, at vi hælder til at støtte forslaget, men jeg har fulgt debatten, og jeg synes, den har været interessant og oplysende, og jeg tror da, der er nogle ting, vi gerne vil dykke ned i i andenbehandlingen. F.eks. synes jeg, at hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance havde nogle gode pointer i forhold til cykeltyveri og det med at kunne stoppe folk, bare fordi de kommer cyklende på en cykel. Jeg vil da gerne lige vende med min folketingsgruppe, om de egentlig synes, at det er rimeligt.

Jeg tror i virkeligheden, min primære bekymring er, at min erfaring på retsområdet jo er, at vi står her i salen nærmest hver uge og indfører nye paragraffer, fordi vi gerne vil virke hårde og handlekraftige. Men da vi f.eks. forhandlede bandepakke for et halvt år eller et års tid siden, tror jeg det er, og jeg skulle forberede mig, så gik jeg jo ned og så på, hvilke muligheder vi egentlig har i dag. Og så viste sig, at vi havde alle mulige paragraffer og muligheder, som bare aldrig nogen sinde blev brugt.

Derfor er jeg jo lidt spændt på noget. Jo jo, regeringen har så kigget ned i værktøjskassen og været kreative i forhold til at finde nogle ting, politiet måske kunne bruge til at sætte mere ind over for borgernær kriminalitet. Men har de overhovedet tid til det? Kommer de her ting til at blive brugt? Eller er det bare endnu mere bureaukrati derude? Det synes jeg egentlig jeg mangler lidt svar på. Jeg synes heller ikke, jeg kan læse det af lovforslaget. Men det kan vi måske dykke ned i i andenbehandlingen, eller jeg kan måske stille nogle spørgsmål til ministeren.

For jeg synes efterhånden, at min primære bekymring på det her område er, at det simpelt hen sander til. Der kommer hele tiden nye paragraffer og hele tiden strafskærpelser. Og selvfølgelig vil vi også gerne være med til at diskutere det, men det er jo lidt ligesom folkeskolen, hvor lærerne også siger: Kan I ikke bare lade os være i ro, så vi kan drive folkeskole og være lærere, i stedet for at vi hele tiden skal forholde os til nye ting?

Derfor kan jeg jo godt være bange for noget. I bedste, bedste fald er det her værktøjer, politiet har haft brug for, og de står klar derude til at bruge dem. I måske ikke så godt fald bliver det bare opfattet derude som: Åh, endnu mere, vi skal orientere os i, og som vi ikke engang har tid til at bruge. I værste fald bliver det slet ikke brugt. Så er det bare noget, vi leger herinde, for at vi kan virke handlekraftige og vi kan sige noget om, at der er noget, der er borgernært. Men det kommer aldrig nogen sinde ud til borgerne, for dem, der skal bringe det ud til borgerne, har bare vigtigere – undskyld, det kan lyde arrogant – ting at håndtere. Det kunne være bandekriminalitet, det kunne være seksualforbrydelser osv. For sandheden er jo desværre, at meget af den her borgernære kriminalitet i høj grad er blevet til et anliggende mellem forsikringsselskaber og dem, som har fået stjålet noget. Og jeg er heller ikke begejstret for, at det har bevæget sig derhen. Jeg er bare ikke sikker på, at det her ændrer grundlæggende ved det.

Men vi kommer til at dykke ned i det. Til tilhørerne vil jeg sige: Ja, det sker indimellem, at man kommer til en førstebehandling og faktisk ikke helt ved, hvad man skal ende med at stemme. Og så følger man debatten og stiller måske nogle spørgsmål i andenbehandlingen, og så skal vi jo nok komme med en afklaring. Som sagt hælder jeg til, at vi stemmer for. Men vi vil måske prøve at lave nogle ændringsforslag, så vi kan få pillet noget ud eller præciseret noget i forbindelse med andenbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado.

Det er jo ikke altid sådan på retsområdet, at Radikale og Konservative er meget enige, men det kunne godt være, at vi måske kunne finde en enighed her. Jeg vil i hvert fald prøve. Ordføreren siger, at der løbende kommer strafskærpelser, og det er jo rigtigt, og siger også, at vi har et system, som er rigtig presset, og det er jeg fuldstændig enig i. Altså, straffesagskæden er jo forbundne kar, hvor vi har politi, vi har domstole, og vi har en kriminalforsorg. Nu her, når vi har puttet mange penge i domstolene, risikerer vi at få en kriminalforsorg, som bliver endnu mere presset, fordi flere skal ind og afsone og de skal afsone længere straffe. Jeg kunne godt tænke mig og Konservative kunne godt tænke sig en konsekvensberegner, således at hver eneste gang der kommer et forslag om at hæve straffene, kunne man have en regnemodel ovre i Justitsministeriet, som kan sige, hvad det vil have af betydning på hele straffesagskæden. Så vil det også være forpligtende at foreslå strafskærpelser, og det vil være relevant at tage op for os, og det vil vi også gøre, når vi skal have nye forhandlinger om kriminalforsorgen. Jeg vil bare høre, om Radikale kunne forestille sig at støtte sådan et forslag.

Ordføreren.

Det synes jeg er en fremragende idé. Og jeg tror, at mange af de problemer, vi står med på området – der tror jeg vi er fuldstændig enige – netop handler om, at man ikke får konsekvensberegnet. Altså, man står og har en masse fikse idéer her i Folketingssalen eller i regeringen, men man får ikke regnet på konsekvenserne hele vejen igennem straffesagskæden, og så bider det sig selv i halen, og det snakker vi jo rigtig meget om. Jeg tror ofte, det har været sådan, at man startede med at kriminalisere noget og give en større opgave til politiet, og det gør jo så også, at der ender flere sager hos anklagemyndigheden, og så ender der flere sager hos domstolene, og så ender der flere indsatte i fængslerne. Det er jo klart, at det helhedsperspektiv kunne vi godt blive meget skarpere på, så det synes jeg da vi skal samarbejde om.

Så glemte jeg egentlig at sige, hvorfor vi også synes, der er noget fornuftigt i det her forslag; nu stod jeg her og var lunken. Vi synes f.eks., at det er helt i orden at hæve bøderne. Altså, vi synes, det er et sundt princip, at man selvfølgelig skal have en bøde, der er højere end prisen på det, man eventuelt har stjålet. Så der er bestemt også positive elementer.

Spørgeren.

Jeg vil egentlig bare sige tak for responsen. Det er første gang nogen sinde, tror jeg, at jeg har hørt Radikale kalde et konservativt forslag for helt fantastisk, så det tager jeg med mig i dag. Tusind tak.

Ordføreren.

Jamen det kunne jo lige så godt have været et radikalt forslag. Vi plejer mere sådan at være kritiske, når vi er imod en strafskærpelse. Så siger vi: Har I nu tænkt hele vejen igennem? Og så skal der være flere fængselspladser osv. osv. Der er vores temperament måske lidt forskelligt, men jeg tror, at vi deler den her analyse fuldstændig.

Tak til ordføreren. Det var ordførerrækken. Så går vi til justitsministeren. Velkommen.

Tak for ordet, og også tak til ordførerne for dagens debat. Der er jo blevet rejst et par spørgsmål under debatten, som jeg også lige vil tillade mig at adressere i forbindelse med min forelæggelse her.

For det første er det vigtigt for regeringen, at alle kan føle sig trygge i deres eget hjem og i deres eget lokalområde. Det må ikke blive en del af hverdagen, at man som borger går og bekymrer sig om at få besøg af en indbrudstyv eller at få stjålet sin cykel. Regeringen vil heller ikke acceptere, at de lokale forretninger igen og igen udsættes for butikstyveri. Tyverierne er forbundet med store udgifter for butiksejerne, og tyvene kan skabe utryghed blandt både kunder og butiksansatte, der møder ind for at passe deres arbejde. Derfor fremlagde regeringen den 1. februar 2024 udspillet »Sammen om en tryggere hverdag«. Udspillet består af en række initiativer mod typer af kriminalitet, som skaber utryghed i hverdagen, og det lovforslag, vi behandler i dag, har til formål at implementere de initiativer fra udspillet, der kræver lovændringer.

Med lovforslaget foreslår regeringen flere nye tiltag. For det første lægger vi op til at udvide straffelovens særvilkår om økonomisk kontrol. Konkret foreslår vi, at unge mellem 18 og 25 år, der får en betinget dom for indbrudstyveri eller hæleri, som det klare udgangspunkt skal underlægges økonomisk kontrol. Formålet er at hjælpe de unge med at få styr på deres økonomi og forhindre, at de fristes til at vende tilbage til kriminalitet for at lave hurtige penge. Med særvilkåret må de unge ikke foretage økonomiske dispositioner over en beløbsgrænse fastsat af retten, og de unge skal løbende mødes med kriminalforsorgen for at tale om deres økonomi. På den måde kan vi som samfund støtte de unge i at leve ansvarligt og holde sig væk fra kriminalitet.

Selv om antallet af indbrud er faldet markant over det seneste år, påvirker det stadig alt for mange danskere. Indbrud skaber utryghed, både for dem, det går ud over, og for hele lokalsamfundet. Med udvidelsen af særvilkåret signalerer vi, at der er klare rammer for acceptabel adfærd, og samtidig hjælper vi så også unge med at få en fornuftig økonomisk retning i livet.

For det andet sætter vi med lovforslaget ind over for butikstyveri. Antallet af butikstyverier er jo desværre steget de seneste år, og vi er nødt til at arbejde målrettet på at knække den kedelige kurve. Kampen mod butikstyvene er vigtig, og sigtelsesprocenten i anmeldelser af butikstyveri ligger generelt meget højt på tværs af landet. I de fleste politikredse bliver en gerningsperson sigtet i over 90 pct. af de anmeldte butikstyverier. Men vi kan hjælpe både politiet og butikkerne ved at sætte endnu hårdere ind over for butikstyveri. Med lovforslaget lægger regeringen derfor op til at hæve bødestraffen for butikstyveri og hæleri i både førstegangstilfælde og i gentagelsestilfælde. Det sikrer, at der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr., og at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne. På den måde bliver konsekvenserne mere mærkbare for butikstyvene, for det skal på ingen måde kunne betale sig at begå butikstyveri.

Det tredje indeholder lovforslaget en præcisering af straffeloven, så det bliver mere klart butiksejerne, hvornår det er muligt at foretage lydoptagelser. Der er altså ikke tale om, at vi med lovforslaget udvider muligheden for at foretage lydoptagelser i f.eks. butikker, men det præciseres i bemærkningerne til bestemmelsen, at det efter bestemmelsen er muligt at foretage aflytning eller optagelse i eksempelvis butikker, hvis det sker åbenlyst, f.eks. hvis der er opsat tydelig skiltning om det. Lydoptagelse kan stadig være omfattet af databeskyttelsesreglerne. I de tilfælde skal lydoptagelsen ske inden for de databeskyttelsesretlige rammer, herunder reglerne i tv-overvågningsloven. Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på at lave et vejledende overblik over mulighederne for at foretage lydoptagelse i forbindelse med tv-overvågning målrettet butiksejere. Overblikket kommer bl.a. til at indeholde en overordnet gennemgang af de relevante databeskyttelsesretlige regler.

Endelig sætter vi med lovforslaget ind over for cykeltyvene. Cykeltyverier er desværre også noget, alt for mange danskere oplever i hverdagen. Alene sidste år blev der anmeldt mere end 44.000 cykeltyverier i Danmark. Det svarer til godt 120 anmeldelser om dagen. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og derfor foreslår regeringen at indføre hjemmel i politiloven til, at politiet uden forudgående mistanke kan foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik på at kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet. Det skal gøre det nemmere for politiet at opdage cykeltyvene og bringe stjålne cykler tilbage til de retmæssige ejere.

Det bringer mig så over til hr. Steffen Larsens bemærkninger og sammenligningen med politiets muligheder for at standse og kontrollere køretøjer, for der findes faktisk allerede i dag regler, der giver politiet hjemmel til at standse og kontrollere køretøjer uden forudgående mistankegrundlag. F.eks. kan politiet efter § 19 i lov om registrering af køretøjer standse et køretøj uden forudgående mistanke med henblik på at kontrollere, om køretøjet er registreret i overensstemmelse med loven. Desuden giver forslaget ikke politiet mulighed for at foretage andre tvangsindgreb som f.eks. legemsindgreb, ransagning af andre genstande eller beslaglæggelse af den pågældende cykel. Jeg mener, at gevinsten ved det her forslag klart overstiger den ulempe, der kan være forbundet med at skulle vise sin cykels stelnummer til politiet.

Så til fru Zenia Stampe og fru Mai Mercados indbyrdes diskussion. Jeg er sådan set meget enig med dem begge to i, at når vi foretager ændringer, hvad enten det er i straffeloven eller andre steder, skal vi sørge for også at vide, hvad det er for nogle konsekvenser, det har på forskellige områder. Men hvis man slår op i lovforslagets bemærkninger på side 10 under punkt 10, kan man faktisk se under de økonomiske konsekvenser, at det jo faktisk også lige præcis er, hvad vi gør. Der fremgår det, at udvidelsen af særvilkåret for unge forventes at medføre varige merudgifter i kriminalforsorgen på i alt 2,4 mio. kr. Hertil forventes så begrænsede merudgifter for politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Lovforslagets del om at hæve straffen for butikstyveri og hæleri vurderes at medføre merudgifter for politiet på ca. 2,6 mio. kr. i 2025 og frem. Hertil forventes så også merudgifter for anklagemyndigheden på ca. 1,7 mio. kr. årligt i 2025 og frem og merudgifter for cirka 0,6 mio. kr. årligt for domstolene i 2025 og frem. Når det er sagt, tror jeg også, vi før har drøftet, at jeg sådan set deler, tror jeg, begge ordførers synspunkter om, at vi i det hele taget skal prøve at se en sammenhæng på tværs af hele straffesagskæden, hver evig eneste gang vi foretager ændringer.

Med det her lovforslag tager vi endnu et skridt i vores fælles indsats for et tryggere samfund, og med de bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling her i Folketinget og står som altid naturligvis til rådighed for at besvare spørgsmål. Tak.

Det kommer ministeren også til, for der er indtil videre tre med korte bemærkninger. Den første er fru Mette Thiesen.

Tusind tak, og tak til ministeren for i hvert fald at svare på nogle af spørgsmålene. Når vi nu kan se, at hver tredje butikstyv er udlænding, vil det her lovforslag så også føre til, at flere af de kriminelle udlændinge, som kommer herop, bl.a. fra Østeuropa – rumænerne er helt i toppen af den her liste – så også reelt bliver udvist? Det samme gælder i forhold til dem, som også er meget overrepræsenteret, f.eks. nogle fra Somalia, Irak, Syrien osv. Vil det betyde, at regeringen også tager initiativ til, at hvis man kommer og forbryder sig mod loven, også på det her område, vil det betyde flere udvisninger, sådan at vi kan få ryddet op i nogle af de her statistikker?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg deler fru Mette Thiesens indignerede forargelse over, hvor kæmpestor en overrepræsentation der er af folk med anden etnisk herkomst end dansk og udenlandske statsborgere, når det handler om butikstyveri. Vi kan desværre se en tendens til, at mange af de her butikstyverier jo i øvrigt bliver mere og mere organiserede, går målrettet efter de dyre varegrupper og styres af organiserede kriminelle.

Det her lovforslag i sig selv ændrer jo ikke ved udvisningsreglerne, men regeringen arbejder aktuelt på forslag, som vi også kommer til at fremsætte, til, hvordan vi kan skærpe udvisningen af kriminelle udlændinge, og det er, hvad enten de er EU-borgere, eller de er tredjelandsborgere.

Spørgeren.

Tusind tak. Jeg vil glæde mig rigtig meget til at se det, der kommer fra regeringen i forhold til det.

Et andet spørgsmål, jeg havde, var i forhold til bødestraffen, altså det her med, at man sætter den på 1.000 kr. Grænsen i forhold til at få dansk statsborgerskab mener jeg ligger på 3.000 kr. eller 3.500 kr. Er det også noget, som regeringen kigger på, så vi sikrer, at dem, der laver gentagelseskriminalitet, altså de her meget kriminelle udlændinge, så heller ikke bare kan komme ind under dansk statsborgerskab, når de eksempelvis begår de her grove butikstyverier?

Ministeren.

Med lovforslaget her lægges der op til at hæve bødetaksterne både i førstegangstilfælde og også i gentagelsestilfælde. Samtidig sikrer vi, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne. På den måde er det jo vores målsætning med det lovforslag her at sikre mere mærkbare konsekvenser for butikstyve og hælere. Når det er sagt, vil jeg sige, at det er regeringens helt klare holdning, at kriminelle udlændinge ikke er velkomne i Danmark, og der vil vi i øvrigt skrue på de knapper og dreje på de håndtag, som gør, at vi hele tiden kan sikre det.

Fru Mai Mercado.

Hvis det, ministeren henviser til, er, at regeringen vil kigge på at revidere den såkaldte trappestigemodel, så har jeg i hvert fald set, at der er eksperter, som udtaler, at det ikke kommer til at betyde mange udvisninger. Så jeg tror egentlig ikke, at man skal glæde sig for tidligt.

Men jeg vil gerne stille et spørgsmål om konsekvensberegning. For det, jeg er på udkig efter, er at få brudt de økonomiske konsekvenser ned, så man kan se og det bliver tydeliggjort, hvilken betydning det vil have for kriminalforsorgen. Så når man fremsætter et forslag om strafskærpelser, hvor mange flere pladser er der så brug for, fordi flere skal afsone i længere tid? Hvor mange flere fængselsbetjente er der brug for? Vi mangler jo en grundlæggende konsekvensberegner til hele straffesagskæden.

Så derfor drejer det sig altså ikke bare om at få oplistet de økonomiske konsekvenser. Jeg tror, at os, som læser lovforslagene, er med på, at det står bagerst. Men når nu ministeren selv tager det op, vil jeg da spørge, om det er noget, man har tænkt sig at ville kigge på, når nu vi skal forhandle en kriminalforsorgsaftale her til foråret.

Ministeren.

Jeg beslutter mig for, at fru Mai Mercado og jeg faktisk ikke er uenige. Altså, når jeg oplistede de økonomiske konsekvenser, var det egentlig ikke, fordi det var et udtryk for, at jeg ikke troede, at ordførerne havde læst det; det var mere for at opliste det, så det også blev ført til referat.

De beløb, der er i de økonomiske konsekvenser, også i kriminalforsorgen, er jo baseret på, hvad der også skal bruges af årsværk blandt fængselsbetjente osv. Vi kan godt svare på de spørgsmål, som fru Mai Mercado stiller, omkring det konkrete lovforslag her. Og så må vi se på, om vi skal være endnu bedre til også fremadrettet at bryde det endnu mere ned, så det står tydeligere, hver gang vi vedtager nye lovændringer – hvilket er det, jeg hører fru Mai Mercado efterspørge.

Spørgeren.

Så vil jeg spørge ind til de mange butikstyverier, der bliver begået af kriminelle udlændinge, og hvor der for en stor dels vedkommende er tale om organiseret kriminalitet. De har ikke nogen tilknytning til Danmark og må derfor være relativt enkle at udvise. Og vi står jo med en udfordring, hvor der jo er meget, meget lange ventetider ved domstolene, hvilket jo også kan betyde, at det tager lang tid for sagerne at komme for retten. I den mellemliggende periode – 2 år, 3 år, eller hvor lang tid det nu tager – kan man altså vedblive med at begå kriminalitet i Danmark.

Så hvornår er det ministerens opfattelse at vi vil kunne begynde at se et knæk i kriminalitetsstatistikken for indbrud og for butikstyveri, fordi vi simpelt hen får udvist flere kriminelle udlændinge hurtigere?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at nu har vi jo selvfølgelig stadig væk til gode at se de samlede tal for 2024. Der tror jeg jo, at det som altid er vigtigt, at vi kommer hen over julemåneden og juleferien, hvor mange indbrud historisk set bliver begået. Men ellers har der jo heldigvis i de senere år været en nedadgående tendens, for så vidt angår indbrud. Det samme ser vi jo desværre ikke, for så vidt angår butikstyverier.

Fru Mai Mercado har fuldstændig ret i, at der er lange sagsbehandlingstider ved domstolene, og det er jo det, vi har forsøgt at gøre noget ved i en fælles aftale. Men jeg tror, det kommer til at tage tid, før vi også kommer til at se effekten af det på sagsbehandlingstiderne.

Fru Zenia Stampe.

Det er bare sådan en forventningsafstemning, for jeg tænker, at når man laver et udspil og går ud til borgerne og vælgerne og siger, at nu sætter vi ind i forhold til cykeltyveri og indbrud, og nu kan man f.eks. kontrollere en cyklist, der kommer kørende, for, om det er en stjålet cykel, så giver man jo en forventning om, at nu bliver der sat mere ind på det her område. Og der er mit spørgsmål så: Ved vi egentlig, om det her er redskaber, politiet vil bruge? For er det paragraffer, de mangler, eller er det tid og hænder, de mangler, for at kunne prioritere den her borgernære kriminalitet? For mit indtryk er, at det egentlig ikke er paragrafferne, der mangler; mit indtryk er, at det er tiden, fordi de har travlt med bandekriminalitet, voldtægter osv., ting, som vi jo også har sagt til dem er det vigtigste – det er det, I skal lægge i toppen af bunken.

Ministeren.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om og er jo også enig med ordføreren i, at ja, politiet har rigtig mange opgaver, desværre, og at mængden af opgaver, de skal løse, og kompleksiteten af dem bliver ved med at vokse. Så deri har ordføreren ret. Men dertil kommer, at når vi f.eks. udvider hjemmelen til, at politiet kan foretage stikprøvekontrol og tjekke stelnumre uden forudgående mistanke, er det også, fordi det er et værktøj, politiet efterspørger, fordi man gerne med det værktøj sammen med andre værktøjer vil få fat om roden af problemet, nemlig at der er for meget hæleri, uanset om det er i forbindelse med cykler eller alle mulige andre genstande. Det er jo derfor, at vi også i et helt andet parallelt system sammen med forsikringsbranchen, sammen med TrygFonden, sammen med butikkerne og politiet i øvrigt er i gang med at forme et kosterregister, sådan at folk kan registrere stjålne varer. Så hvis man sidder og skal til at købe noget på nettet, kan man dobbelttjekke, om den vare rent faktisk er stjålet.

Så det er ved at gøre så meget, som vi kan, på en og samme tid.

Spørgeren.

Så det, jeg hører, er, at det, der nok vil ske derude, er, at man fortsat vil bruge de ressourcer, man nu engang har til f.eks. at opklare indbrudstyveri, men at man nu har nogle bedre redskaber. Det er sådan, jeg hører ministeren. Og jeg kan jo godt se, at hvis man bruger den samme mængde tid, men pludselig kan efterforske mere effektivt, får man mere ud af det, forhåbentlig. Men vi er enige om, at det sådan set er den enkelte politikreds, der så selv skal finde ud af, om man vil bruge de her nye instrumenter, og om man har tid til det

Ministeren.

Ja, det er klart, at den politioperative tilrettelæggelse af det daglige arbejde er det den enkelte politikreds der forestår. Og selv om Københavns Politi har travlt med rigtig, rigtig mange og også stadig flere komplekse opgaver, er der jo heller ikke nogen tvivl om, at Københavns Politi også er optaget af at gøre, hvad man kan, og at gøre mere i forhold til det enorme omfang af cykeltyverier og anmeldelser af cykeltyverier, som vi ser i København. Med den her nye hjemmel giver det jo faktisk politiet mulighed for at foretage kampagner, hvor man står og kan hive cyklister ind til siden og tjekke cyklen: Hov, den cykel, du kører på, er jo stjålet; hvor har du den fra? Det kan man ikke i dag.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det vedtaget.