Transportudvalget 2024-25
L 10
Offentligt
2922828_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. oktober 2024
2024-4294
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. oktober 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 10
Forslag til lov om ophævelse af 76
love på Transportministeriets område, som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/10-24 fra Michael
Andersen, jf. L 10 - bilag 2?
Svar:
Det glæder mig, at lovforslaget er blevet læst med stor interesse og
grundighed. Transportministeriet vil udarbejde et ændringsforslag,
der retter op på den beklagelige opsætningsfejl, som Michael An-
dersen har gjort opmærksom på.
Det glæder mig i særdeleshed, at indsatsen med at rydde op i lov-
givningen på Transportministeriets område bliver rost af Michael
Andersen.
Lovforslaget er nemlig en del af et større oprydningsarbejde på
Transportministeriets område. Dette arbejde har også resulteret i
ophævelse af 132 forældede administrative forskrifter i form af cir-
kulærer, cirkulæreskrivelser, meddelelser og vejledninger. Og en
samling af 43 detailforskrifter om køretøjers indretning og udstyr i
én bekendtgørelse.
Dette arbejde vil blive fortsat.
Jeg vil dog samtidig også gerne fremhæve, at de seneste såvel som
fremtidige anlægslove indeholder bestemmelser, der gør det muligt
for den ansvarlige transportminister at ophæve loven administra-
tivt (dvs. ved bekendtgørelse), når anlægsloven har mistet sin rele-
vans. Fremgangsmåden vil medføre, at fremtidige ministre ikke vil
skulle bede Folketinget vedtage en lov som denne for at kunne op-
hæve love, som har udtjent deres formål.
L 10 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/10-24 fra Michael Andersen
2922828_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen