Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 6:

Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren:

Vil ministeren klargøre, om regeringen er på vej med tiltag, der skal hjælpe de omkring 130.000 danske kvinder, der i dag lider af endometriose, og hvis ja, vil ministeren så uddybe, hvilke tiltag regeringen har i støbeskeen, og om regeringen vil være med til at udarbejde en handlingsplan mod endometriose?

Af Louise Brown (LA) og Sólbjørg Jakobsen (LA).

(Anmeldelse 24.10.2024. Fremme 01.11.2024).

Vi skal i gang med en forespørgselsdebat, og den indebærer, at ordføreren skal rykke frem på de forreste rækker. Det har I gjort, kan jeg se. Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 17. december 2024.

Jeg giver nu ordføreren for forespørgerne, Louise Brown, mulighed for at begrunde forespørgslen. Værsgo.

Tak, formand, og godmorgen. Jeg skal forsøge kort at redegøre for, hvorfor vi er samlet her i dag. Først vil jeg takke ministeren for at komme og deltage i forespørgselsdebatten og samtidig slå helt fast, at jeg er overbevist om, at ministeren, mine øvrige kolleger og jeg selv er helt på bølgelængde i forhold til vigtigheden af dagens debat.

Vi skal i dag tale om en sygdom, der på trods af at have ramt over 130.000 danske kvinder ikke så ofte bliver nævnt. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at sygdommens navn kan være svært at udtale, men jeg tror også, der kan ligge andre årsager bag. I dag skal vi tale højt om endometriose, en sygdom, som er blevet negligeret i årevis, misforstået og underprioriteret. Vi kommer måske også til at tale højt om smerter, æggestokke, cyster, hormoner, sex og menstruationsblod, for endometriose kan også rumme alle de ord og begreber, og det er på tide, at vi taler om det.

Endometriose er nemlig ikke bare en ekstra hård menstruation eller noget, man må lære at leve med. Det er en alvorlig kronisk lidelse, der kan medføre konstante smerter, nedsat fertilitet og en markant forringelse af livskvaliteten. Det er slemt nok i sig selv, men desværre skal mange af de kvinder, der bliver ramt, så også tit opleve at måtte kæmpe for at få deres hverdag til at hænge sammen og samtidig føle sig svigtet af systemet.

Jeg er helt sikker på, at det ikke handler om uvilje, når systemet her svigter. Det handler derimod nok om manglende viden og vel egentlig også prioritering. Derfor spørger jeg også ministeren i dag: Er regeringen villig til at sikre, at disse kvinder får den hjælp, de har behov for, og er regeringen klar til at være med til at udarbejde en handlingsplan for endometrioseområdet?

Jeg ser frem til at høre ministerens svar og ikke mindst til resten af debatten her i salen i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forespørgerne, fru Louise Brown fra LA.

Jeg giver nu ministeren mulighed for at besvare. Værsgo til indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det, formand, og også tak til forespørgerne for at sætte endometriose på dagsordenen her i Folketinget i dag. Endometriose er en alvorlig tilstand, som kan være til stor gene for de kvinder, som det rammer. Det er desværre tilfældet for, kan man sige, alt, alt for mange kvinder. Det anslås, at næsten hver tiende kvinde i Danmark har endometriose.

Når vi taler om endometriose, er der overordnet to problemstillinger, som falder i øjnene, som vi skal håndtere, og som også er ved at blive håndteret. Den ene handler om for lange ventetider. Der har i en længere periode været beretninger i medierne om kvinder, der har ventet for længe på udredning og behandling for endometriose. Den anden problemstilling handler om manglende viden om sygdommen blandt sundhedspersonalet og i befolkningen.

Lad mig starte om den del, der handler om viden om sygdommen. For der er noget, der tyder på, at der generelt har været for lidt viden om sygdommen. Der går i gennemsnit 5-7 år, fra en kvinde mærker de første symptomer på endometriose, til diagnosen i dag bliver stillet. Sådan skal det naturligvis ikke være, både fordi det er til gene for den enkelte i hverdagen – for nogle er det til rigtig stor gene – og fordi sygdommen i mellemtiden kan forværres.

Det er også derfor, at vi i regeringen har afsat midler til området. Der har med tidligere finanslove været afsat penge, og senest for kun en måned siden har vi med SSA-reserven for 2025-2028 afsat midler til Endometriose Fællesskabet. Det er en forening, der bl.a. rådgiver endometrioseramte kvinder. Pengene er målrettet foreningens informations- og rådgivningsindsats med henblik på at kunne styrke foreningens telefonrådgivning, så patienter, pårørende og fagfolk får adgang til yderligere støtte. Så er der også med aftalen om fordelingen af forskningsreserven, både sidste års og den, der netop er indgået aftale om, for så vidt angår 2025, afsat henholdsvis 210 mio. kr. og 231,5 mio. kr. til at styrke forskning i bl.a. kvindesygdomme.

Når vi taler viden, er det selvfølgelig også vigtigt, at der blandt sundhedspersonalet er den rette viden, men også opmærksomhed på endometriose. Her vil jeg også gerne fremhæve, at Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har udarbejdet kliniske retningslinjer for diagnostik, udredning og behandling af sygdommen. Det er selvsagt vigtigt, at sundhedspersonalet holder sig opdateret og følger de retningslinjer, der findes.

Så til problemstillingen omkring ventetider: Det er en udfordring, at for mange kvinder i dag venter for længe på behandling. Problemstillingen kan ifølge nogle af de læger, der har været fremme i pressen, ses som et resultat af, at der trods alt også er kommet et større fokus på sygdommen i befolkningen og blandt sundhedspersonalet, og at flere derfor bliver henvist til behandling. Det sidste er selvsagt positivt, fordi det er et udtryk for, at der er nogle, der nu henvender sig og ønsker og skal have hjælp, men som før måske ventede endnu længere tid på det. Men det ændrer ikke på, at der selvfølgelig også skal være adgang til at kunne få hurtig adgang til udredning og behandling inden for de gældende patientrettigheder. Det gælder sådan set for alle sygdomsområder, herunder også for endometriose.

Her skal det for en god ordens skyld nævnes, at der også er nogle sygehuse, der i dag er i stand til at kunne tilbyde hurtig udredning og behandling, og at man i den sammenhæng som patient både har adgang til at kunne benytte sig af det frie sygehusvalg og det udvidede frie sygehusvalg. I det hele taget må man sige, at ventetiderne på det her område varierer utrolig meget sygehusene imellem – fra nogle, der nærmest ikke har noget ventetid, til andre, der har helt forfærdelig lang ventetid. Dermed er der også eksempler på patienter, som i dag venter længere tid, hvilket vi bl.a. også har kunnet se en række historier om i medierne.

Udfordringerne med for lange ventetider er ikke kun et problem i forhold til endometriose. Det gælder desværre bredere i vores sundhedsvæsen, og det har gjort sig gældende i efterhånden en årrække. Det var også baggrunden for, at vi som regering som et af vores allerførste initiativer besluttede at kaste os over at få lavet en akutplan for at få nedbragt de alt for lange ventetider. Det lykkedes vi med, kort tid efter vi tiltrådte, hvor vi afsatte 2 mia. kr. til en akutplan til at kunne nedbringe ventetiderne. Akutplanen har heldigvis virket. Vi ser nu for første gang i mange år, at ventetiderne i stedet for kun at gå op nu rent faktisk begynder at falde på en række områder. Det er positivt.

Derudover har vi med den sidste aftale for regionernes økonomi for næste år også sikret dem det største løft af deres driftsramme til sundhed i 14 år. Det er det største økonomiske løft til regionerne i 14 år på 2,1 mia. kr., samtidig med at vi også gav et yderligere løft i indeværende år på 600 mio. kr. til regionerne.

Derudover igangsætter vi med aftalen om sundhedsreformen også en række initiativer, der skal sikre, at der er bedre adgang til speciallægekompetencer, uanset hvor i landet man bor. Det er initiativer, der skal bidrage til at styrke behandlingskapaciteten og sikre regionernes rammer for at kunne løse opgaverne i sundhedsvæsenet.

Jeg noterer mig også, at formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg i oktober måned udtalte sig til Politiken om ventetiderne til behandling af endometriose. Hun erkender, at ventetiderne har været for lange, og at behandlingsmulighederne skal indrettes, også efter der er kommet en stigende opmærksomhed. Jeg noterer mig i samme ombæring, at hun også forventer kortere ventetider i fremtiden, og at regionerne vil handle på det modsatte scenarie. Det ser jeg frem til, og det synes jeg også er noget, vi skal følge tæt.

Så med et fornyet fokus blandt befolkningen og sundhedspersonalet og i regionerne kombineret med de initiativer, vi har sat i søen, og som vi kommer til at sætte i søen i forhold til at styrke regionernes rammer for at sikre udredning og behandling og få nedbragt ventelisterne, forventer jeg også, at det i forhold til behandlingen af endometriose vil gå i den rigtige retning. For det er helt afgørende, at kvinder med endometriose får den rette hjælp i rette tid.

Med de ord vil jeg starte med at sige tak for for ordet til den indledende kommentar fra min side til debatten, og jeg ser frem til, at vi får en god drøftelse her i salen i dag.

Vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Der er nu mulighed for en kort bemærkning. Den første, der har bedt om ordet, er fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for et fint svar. Jeg anerkender, at der er sat midler af både på SSA'en og i forskningsreserven, hvilket er ekstremt positivt, fordi det jo, som vi ved, er et område, der på sin vis er underprioriteret. Men hvordan stiller ministeren sig, i forhold til at vi laver en handlingsplan lige netop for endometrioseområdet?

Ministeren.

Jamen jeg er sådan set enig i hensigterne, der handler om, vi skal styrke det her område. Det er også derfor, jeg i dag bruger min taletid på at fremhæve en række af de initiativer, som vi har taget, men ikke mindst jo også den række af initiativer, som vi kommer til at tage, bl.a. med sundhedsreformen, som Liberal Alliance så ikke er en del af. Jeg henviser også i dag i min besvarelse til de eksisterende kliniske retningslinjer, der er lavet i forhold til diagnostik, udredning og behandling. Og så har jeg det generelt sådan, at når man fremsætter forslag om at udarbejde eksempelvis en handleplan eller andet, så forudsætter det jo også, at man er i stand til at finansiere det. Og endnu en gang ser vi, at Liberal Alliance fremsætter ufinansierede forslag i Folketingssalen til gerne at ville lave noget, men hvor pengene ikke er afsat, for der er ikke afsat en offentlig økonomi i det udspil, jeg har set fra Liberal Alliance. Det er noget med nogle private virksomheder og nogle fonde, der kan spæde noget i med et center.

Men i øvrigt i forhold til at styrke indsatsen på området i forhold til udredning og behandling er der jo ikke afsat en eneste krone til det. Så jeg synes jo også, at man skylder, når man gerne vil noget, så også svarer på, hvor pengene skal komme fra. De initiativer, vi er kommet med, er finansieret krone for krone. Senest har vi med SSA-aftalen også fra regeringens side netop foreslået, at vi skulle styrke området ved også at afsætte flere penge til Endometriose Fællesskabet, og det er jeg glad for, at der var opbakning til blandt Folketingets partier.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Vi går over til forhandlingerne og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak. Som nævnt er vi her jo for at sætte fokus på endometriose, og som vi også har hørt flere gange og ved efterhånden, er der anslået ca. 130.000 kvinder, der lige nu er ramt af sygdommen. Der er nok mange flere, for der må være et kæmpe mørketal, for det er jo netop ikke en sygdom, vi taler så utrolig meget om, plus at vi kvinder ofte op igennem vores liv nok er blevet fortalt nogle gange, at det er helt normalt, at det gør ondt, når vi har menstruation, og at det skal vi bare lære at leve med. Det samme kan jeg også godt finde på at sige til min datter faktisk. Derfor, fordi smerter er forskellige, og fordi forventninger til, hvad man skal kunne tåle, er forskellige, går der nok mange rundt og bider smerterne i sig og tror, at alt er, som det skal være, og at den slags kan man jo ikke sådan rigtig gå til lægen med. Men det kan man, og det skal man kunne. Desværre er der så kvinder, der går til lægen, men her oplever ikke at blive forstået eller mødt på en ordentlig måde. Igen er det vigtigt for mig at slå fast, at det her ikke handler om onde læger eller dumme læger, men måske om læger, som mangler viden på netop det her område, for det er et kompliceret område, og vi mangler jo generelt viden.

Kvinder med endometriose oplever gennemsnitligt en forsinkelse på 7-10 år, fra de første symptomer viser sig, til at der bliver stillet en diagnose. Det er altså forholdsvis lang tid at gå rundt med smerter, ustyrlige blødninger, smertefulde toiletbesøg og en krop, der ikke vil, som du vil, uden at kunne få et klart svar på, hvad det egentlig er, der er galt. Det må være helt forfærdeligt, ikke mindst for den kvinde, der lider af endometriose, men også for hendes pårørende, der jo oplever en kvinde, de elsker, lide på den måde uden rigtig at kunne hjælpe eller trøste. Men måske har vi jo netop i dag en mulighed – en mulighed for at ændre kurs og en mulighed for at prioritere de mange kvinder, der har ventet alt for længe på handling.

Jeg lærte tilfældigvis navnet på sygdommen at kende for mange år siden, da min daværende bestyrelsesformand fortalte om sine egne smertefulde oplevelser med endometriose. Hun var endda blevet opereret for cyster, der havde infiltreret hendes indre. Men desværre blev hun også fejlopereret, hvilket betød, at hun ikke længere kunne gå uden støtte. Hun havde konstante smerter, men hun var ikke typen, der lod sig slå ud, så derfor havde hun kastet sig ind i kampen og var enormt aktiv i Endometriose Foreningen, som den hed dengang. Jeg har også for ganske nylig haft en længere samtale med Sif, der netop er blevet opereret igen. Hvis jeg måtte her fra talerstolen, ville jeg ønske hende god bedring. Det er altså den slags historier, der gør indtryk.

Allerede tilbage i marts udtalte jeg i en artikel til Femina, at jeg gerne ville stå i spidsen for at få de andre partier med på en handlingsplan for endometriose. Det er også derfor, vi er her i dag, altså for at sikre, at de kvinder, der alt for længe er blevet ladt i stikken, endelig oplever at blive prioriteret. Heldigvis kan vi jo se i mediebilledet, at endometriose fylder mere nu, end det gjorde for bare et par år siden. Det har vi Endometriose Fællesskabet, Louise Dreisig, Sif Gammelby og alle de andre seje kvinder, der taler højt om endometriose, at takke for. Det er også deres og deres hårde arbejdes fortjeneste, at endometriose er på fleres læber i dag. Så det må man gerne klappe sig selv på skulderen over, skulle man sidde et sted og lytte med.

Jeg vil også gerne benytte den her lejlighed til at anerkende, at der er sket noget positivt politisk. Der er jo opstået en ny alliance bestående af Moderaternes sundhedsordfører, Socialdemokratiets sundhedsordfører, en folketingskandidat fra Venstre og en folketingskandidat fra Radikale Venstre. De har netop været ude med et forslag om at oprette et nationalt videncenter for kvindesygdomme – noget, som Liberal Alliance har foreslået som en del af vores bud på en handlingsplan for endometriose. Så først var der Liberal Alliance, og nu er der så en alliance for kvinders sundhed; det er jo skønt at se, hvordan gode idéer kan inspirere til nye samarbejder. Vi ser det faktisk i Liberal Alliance som en slags kompliment, man kan måske kalde os sådan en slags idégenrator. Vi har mange flere på lager, så hvis der i fremtiden mangler lidt, kan man bare spørge. Vi vil meget gerne dele ud af dem, og for os er det ikke så vigtigt, hvem der har dem, bare det kommer borgerne til gode.

I Liberal Alliance har vi jo ikke bare talt om det her, vi er også kommet med forslag til, hvad en handlingsplan kunne indeholde, og vi har lyttet til kvinderne og vi har lyttet til fagfolk, og vi har fremlagt vores idéer. Nu vil vi altså også gerne være med til at sikre, at der kommer konkrete løsninger og ikke kun fine overskrifter. Det her handler jo altså ikke kun om diagnoser og om politik, det handler også om at tage ansvar og sikre, at de kvinder, der lider af endometriose, ikke længere bliver mødt af et system, som ikke helt kan hjælpe dem og måske lader dem lidt i stikken. Så jeg håber, at vi i dag kan tage endnu et skridt i retning af en reel handlingsplan og et system, der prioriterer kvinderne og deres sundhed, for det er på tide, og det skylder vi nutidens kvinder, de kommende kvindelige generationer og alle deres pårørende og hinanden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgsmål, og den første, der får ordet, er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak for at have indkaldt til debatten, og tak for talen. Jeg er jo helt enig med Liberal Alliance i, at der skal ske noget på det her område. Det er derfor, jeg gerne spørge Liberal Alliance, hvorfor man ikke har sat nogen penge af. Vi kommer jo i Enhedslisten i den her debat med et forslag til vedtagelse, hvor vi faktisk sætter penge af. Det har Liberal Alliance sagt nej til at bakke op om, og det undrer mig lidt, når nu man holder sådan en meget engageret og dybtfølt tale for netop at sikre en handleplan for det her område. Så undrer det mig, at man ikke vil være med det at sætte pengene af.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi vil gerne være med til at sætte penge af, og vi vil også gerne være med jeres vedtagelsestekst – undskyld, Enhedslistens vedtagelsestekst. Vi havde fremsat vores egen og måtte veje det op imellem, hvordan og hvorledes det skulle være. Så det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke vil være med til at finde de 2 mio. kr., det er anslået at det vil koste.

Tak. Den næste spørger er fru Monika Rubin, Moderaterne. Værsgo.

Tak for talen, og tak for at sætte det her vigtige emne på dagsordenen, som jo er en del af en bredere dagsorden, vi skal blive bedre til at løfte, altså kvinders sundhed. Derfor vil jeg bare sige tak for rosen og for at nævne alliancen, som vi jo netop har stiftet her for nylig. Og så vil jeg bare høre: Betyder det, at LA gerne vil være med til at prøve at sætte det her forslag på finansloven til næste år? Nu var LA jo ikke med i finansloven i den her omgang, og det vil sige, de jo heller ikke var med til at afsætte midler på f.eks. SSA-reserven, og de var heller ikke med i sundhedsreformen, som også kommer til at løfte hele det her område. Så jeg vil bare høre: Har LA en ambition om at være med i finansloven næste gang?

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Vi vil mægtig gerne være med til at tage ansvar, og vi vil også mægtig gerne være med at finde pengene. Jeg er ret overbevist om, at vi faktisk har været med i SSA'en. Men det er rigtigt, at vi ikke er med finansloven. Men det handler jo ikke om, at vi ikke ville; det handler om, at vi ikke måtte være med til sidst for enden af bordet. Så hvis det stod til mig, så ja, så vil vi mægtig gerne være med til at sætte penge af på finansloven, næste gang vi får mulighed for det.

Spørgeren.

Nu var det jo ikke sådan, at I ikke måtte være med i finansloven. Men med den måde, man gik til finanslovsforhandlingerne på, kom man ligesom fire musketerer og havde svært ved at prioritere i de forslag, hvad man syntes var vigtigst. Det her kunne netop være et af de forslag, som LA havde valgt at prioritere, så det havde gjort, at LA valgte at gå med i aftalen. Men det er så fint. Jeg vil bare sige tak for at have fokus på det her enormt vigtige emne. Lad os samarbejde videre fremadrettet. Der er plads til mange flere i alliancen.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg opfatter det lidt som en invitation, og det sætter jeg pris på, og jeg vil meget gerne være med. Jeg blev måske også lidt, hvad kan man sige – ked af det er måske voldsomt – over, at jeg ikke blev inviteret fra starten. Men sådan er det jo.

Tak. Den næste spørger er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for at sætte fokus på emnet. LA siger, at man gerne vil gøre en masse ting på det her område, men så kan det undre mig, at jeg i forbindelse med finansloven ikke har set nogen forslag fra LA om at bruge flere penge på det. Jeg har heller ikke hørt, at det har været løftet af LA i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Så derfor vil jeg spørge, om ordføreren ikke kan følge mig i, at det virker lidt specielt, at man, én dag efter at vi har stemt om finansloven, så kommer med et forslag om, at man vil bruge penge på endometrioseområdet, når det ikke er noget, vi har kunnet se i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Kan ordføreren forstå, at vi andre synes, det virker lidt hult?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jo, det kan man sige. Vi stemte faktisk nej til finansloven i går, nok som nogle af de eneste, tror jeg. Altså, når man skal gå til sådan nogle forhandlinger, er det jo som med alle andre forhandlinger, at der skal prioriteres i det, og sidste år havde vi i forbindelse med finanslovsforhandlingerne nogle sundhedsinitiativer med til bordet og fik heldigvis også noget på, bl.a. den her uafhængige patientrådgivning, som netop er blevet sat i værk. Så det er jo ikke, fordi vi ikke gerne vil tage ansvar, når det handler om sundhed, og det oplever jeg egentlig også at vi gør.

I forhold til finanslovsforhandlingerne i år havde vi indgået en musketered, tror jeg det bliver kaldt, med andre partier, og der skal man jo også blive enige om, hvad man bærer ind til bordet, og det tænker jeg er årsagen til, at det ser ud, som det gør.

Ønsker spørgeren den anden kort bemærkning? Nej. Så er den næste spørger fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Det er jo en vigtig debat, som jeg også tror vil afspejle sig, når vi hører alle ordførerne, der går på talerstolen her. Så budskabet til alle dem derude er, at det er noget, vi er meget optaget af.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at følge op på Venstres spørgsmål. Er det sådan, at Liberal Alliance har rejst et ønske om mere økonomi til endometriose eller kvindesygdomme enten i SSA-forhandlingerne eller i finanslovsforhandlingerne?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, det er blevet sagt tydeligt en gang før, men jeg kan godt sige det en gang til: Vi gik ikke ind i finanslovsforhandlingerne med endometriose på vores ønskeliste i år. Som nævnt havde vi sundhed på vores finanslovsønskeliste sidste år og var også heldige med at få noget igennem. Når vi ikke har gjort det i år, handler det igen om prioriteringer, men det handler også om, at vi er af den overbevisning, at mange af de penge, der skal bruges til det her område, er i systemet allerede. Vi har haft en lille kampagne kørende om det og er stadig af den overbevisning, at det ikke altid er penge, der mangler, det er fornuft. Så det handler også om, hvordan vi bruger de penge, vi allerede har i vores sundhedssystem; altså, der er vildt mange penge i vores sundhedssystem, og måske kunne de godt prioriteres anderledes og bruges anderledes.

Ordføreren.

Okay, så det er klart svar på, at man ikke løfter det i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Nu var der ikke lige et svar på det med SSA-forhandlingerne, men mig bekendt er det, der blev vedtaget, noget af det, som regeringen havde lagt på bordet til at starte med, så der løftede man det heller ikke. Og det, der så bliver sagt i dag, er, at der ikke er behov for flere penge. Jeg skal bare være sikker på, at jeg forstår Liberal Alliance rigtigt, altså at vi har den her forespørgselsdebat, og at det er supervigtigt, men at det, man må forstå på Liberal Alliance, er, at der ikke er behov for flere penge, og at partiet i hvert fald ikke rejser det.

Ordføreren.

Tak. Det var ikke det, jeg sagde. Jeg sagde, at der er behov for flere penge, men det handler om at flytte pengene rundt i det sundhedssystem, vi allerede har, fordi de penge, vi har i vores sundhedssystem, bliver brugt forkert efter vores overbevisning. Der mangler ikke penge, der mangler fornuft.

Tak til ordføreren. Jeg skal spørge, om ordføreren ønsker at læse en vedtagelsestekst op?

Det overlader jeg til et andet parti.

Den kommer senere.

Så er der ikke flere spørgsmål til ordføreren. Vi siger tak til fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Den næste ordfører, der får ordet, er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Endometriose er en sygdom, som vi har haft meget fokus på, også i Socialdemokratiet, de seneste år, og det har vi, fordi der jo desværre også har været mange kvinder, som har måttet stå frem og fortælle om deres udfordringer med at blive set og hørt i et sundhedsvæsen, hvor man ikke har kunnet finde ud af igennem lang tid, hvad det egentlig var, de fejlede, og at de smerter, de havde, ikke kunne afhjælpes. Det er jo den udfordring, som også går igen, når man dykker ned i det her område. Der er manglende kendskab både hos sundhedsvæsenet, men jo også hos pårørende og hos kvinderne selv. Derfor er det rigtig, rigtig godt, at der har været så meget debat om det her område, og at vi sikrer, at et område, der har været underbelyst, også forsknings- og vidensmæssigt, nu får den opmærksomhed, det fortjener.

Cirka 10 pct. af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. Det er omkring 130.000 danske kvinder, og det er jo paradoksalt, at det så samtidig er en sygdom, som har fyldt så lidt. Jeg tror, vi alle sammen har hørt mange af de beretninger, der har været fra kvinder, der er ramt af den her sygdom. Det er hårde beretninger om årelange kampe med smerter og beretninger om kvinder, som heller ikke er blevet mødt med den nødvendige forståelse. Det er kvinder, som er blevet sendt rundt i vores sundhedssystem i årevis, før de har fået diagnosen, som har fået afskrevet deres sygdom som naturlige menstruationssmerter, og hvor det også i forhold til manglende udredning så har haft store konsekvenser for de kvinder, for deres arbejdssituation, for deres uddannelse og for deres familieliv. Og ifølge Endometriose Fællesskabet lider op til 50 pct. af kvinder med endometriose af ufrivillig barnløshed, så når vi taler om at komme fertiliteten til hjælp, er det her altså også et af de steder, vi bør se på.

Jeg er glad for de initiativer, som ministeren også nævnte, for der er kommet mere fokus på området. Vi har her i Folketinget forsøgt at rette op på nogle af de tidligere års forsømmelser, og hele spørgsmålet omkring viden og forståelse af sygdommen er også afgørende, også at vi bliver endnu bedre. Derfor er hele spørgsmålet om at styrke forskningen i kvindesygdomme og specifikt i forhold til endometriose noget, der er vigtigt for os. Netop derfor kan man også se, at der i forskningsreserven både for i år og for næste år er sat penge af til at styrke forskningen i kvindesygdomme.

Jeg vil også lige tilføje, at vi i Sundhedsudvalget her i Folketinget har haft fokus på det samme. Der var bl.a. en offentlig høring om endometriose sidste år, hvor både eksperter og patienter deltog. Det er jo ikke, fordi det løser problemet i sig selv, men jeg tror, at noget af det, der er vigtigt at anerkende i forhold til det her, er, at fokus på området i sig selv også er vigtigt – at vi tager debatten, og at vi fastholder det politiske fokus, der er, og dermed også finder ud af, hvordan vi også kan komme videre, i takt med at vi får mere viden og lytter til dem, det hele handler om.

Så når det kommer til spørgsmålet om at prioritere endometriose og andre kvindesygdomme, er Socialdemokratiet klar. Derfor er det også lidt at sparke en åben dør ind, men vi sætter pris på debatten og også på alle dem, der blander sig derude.

Så vil jeg på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF og Radikale fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at endometriose er en alvorlig sygdom, og at det er vigtigt, at der er den nødvendige behandling i sundhedsvæsenet.

Folketinget ønsker et øget fokus på endometriose. Folketinget finder det derfor positivt, at der er udarbejdet retningslinjer for endometriose, at der findes behandlingstilbud på sygehusene og i speciallægepraksisser, og at der med sundhedsreformen igangsættes initiativer, der skal sikre speciallægekompetencer i hele landet.

Folketinget finder det ligeledes positivt, at der med finansloven for 2024 blev afsat midler til foreningen Endometriose Fællesskabet, at der med SSA-reserven for 2025-2028 afsættes yderligere midler til foreningens informations- og rådgivningsindsats, samt at der med aftalen om forskningsreserven i både 2024 og 2025 er afsat henholdsvis 210 mio. kr. og 231,5 mio. kr. til styrket patientnær klinisk forskning, herunder bl.a. i kvindesygdomme.

Folketinget er enige i regeringens ambition om, at der skal være adgang til kvalificeret hjælp til kvinder med endometriose i hele landet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 17).

Tak til ordføreren. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Vi åbner op for spørgsmål, og den første, der har tegnet sig ind, er fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak. Og tak for en fin ordførertale. Som jeg også selv nævnte i min ordførertale, anerkender jeg initiativet med alliancen for kvinders sundhed. Timingen er måske en smule pudsig, altså det, at den bliver offentliggjort sådan lige et par dage op til, at vi skal have den her debat i salen. Jeg er også blevet kontaktet tidligere af både Socialdemokratiet og Moderaterne om at tage debatten her af i dag.

Så bliver jeg bare optaget af: Kan vi regne med, at den her alliance for sundhed så også kommer til at lave noget handling, altså at der kommer noget handling bag – så det ikke bare er ord og en proformating?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er dejligt, når der er engagerede folketingsmedlemmer på tværs af partier, der går sammen om problemstillinger, som de synes er vigtige. Nu er det et bredt parti, jeg også er en del af, og vi har derfor mange engagerede medlemmer på sundhedsområdet. Jeg tror, at ordføreren fik nævnt i sin tale, at det var Socialdemokratiets sundhedsordfører, der var med i alliancen, hvilket jo er mig selv, og hvis det var mig, tænker jeg, at jeg ville vide det. Det er det ikke; det er vores andet dygtige medlem af Sundhedsudvalget Camilla Fabricius, som har været med til at tage initiativ til det.

Så præcis hvordan det arbejde skal struktureres, bakker jeg helt op om, men det tænker jeg nok er lidt for meget at svare på på hendes vegne.

Den næste spørger er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg undrer mig jo over, at man ikke vil sætte penge bag den her handleplan, som man så gerne vil have. Jeg har jo også læst i Berlingske, at man har lavet en alliance, som skal sætte fokus på kvindesygdomme. Det synes jeg er ekstremt vigtigt. Som ordføreren nok ved, var det Enhedslisten, som fik ind i forskningsforhandlingerne både sidste år og i år, at der skulle sættes fokus på kvindesygdomme. Så havde vi en lang diskussion om, om de penge også skulle gå til forskning i fertilitet, og derfor blev klumpen af penge til forskning i kvindesygdomme jo mindre.

Derfor er der ikke særlig mange penge på det her område, og derfor har vi jo brug for at sætte penge bag, når vi gerne vil have en handleplan. Så jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører: Hvorfor sætter man ikke penge bag?

Ordføreren.

Det, jeg jo sådan set gennemgik, og som jeg også synes ministeren fint fik forklaret, er jo nogle af de ting, hvor der er sat penge af. Så kan man jo altid diskutere, om det er nok, og hvad de næste skridt er. Det synes jeg vi skal tale med hinanden om. Men det der med her i Folketingssalen at komme med forslag, som ikke er finansieret, er jo bare ikke den måde, Socialdemokratiet arbejder på. Vi har lige stemt finansloven igennem, og der har vi jo lavet en samlet økonomi. Og der ligger nogle forskellige initiativer i forhold til at gøre noget ved det her – både ude i sundhedsvæsenet, som vi har talt om, men jo også på andre områder, bl.a. i forhold til netop forskningsdelen.

Spørgeren.

I forhold til det der med at tale om næste skridt så er det vel præcis det, vi gør i den her debat i dag. Vi har vel en debat om, hvad der så skal ske nu. Jeg kan jo se på vedtagelsesteksten, at man også i regeringen gerne vil have en handleplan. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke vil sætte penge bag. Det kræver 2 mio. kr. Mon ikke der findes en reserve i Sundhedsministeriet på 2 mio. kr., som ligger og samler støv et eller andet sted, og som vi kunne bruge på det her?

Ordføreren.

Der kan vi høre opråbet fra ministeren nede i salen. Altså, det er jo ikke sådan – og det tror jeg måske også i lyset af alle mulige andre sundhedsdebatter, vi har – at der ikke bliver løbet stærkt generelt i vores sundhedsvæsen. Nu har vi lige forhandlet en stor sundhedsreform, og det gør vi jo, fordi vi generelt gerne vil have et sundhedsvæsen, der fungerer.

Vi synes, det her vigtigt, og vi vil gerne være med til at tale om de næste skridt, men til det der med her at lave en eller anden vedtagelsestekst, hvor man binder noget økonomi, som vi ikke har finansieret, vil jeg sige, at vi har lavet nogle rigtig gode initiativer; dem er vi glade for, og vi kommer fortsat til at have fokus på det her område.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg starte med at sige tak til Liberal Alliance for at tage initiativ til debatten og være med til at sætte fokus på et vigtigt emne. Det er nemlig vigtigt, at man har mulighed for at modtage god behandling, uanset om man er mand eller kvinde. Vi må bare ærligt sige, at endometriose desværre er en af de sygdomme, der historisk har været alt for lidt fokus på, hvorfor mange har gået ubehandlet i for mange år. Når det kommer til sundhed, har mænd og kvinder forskellige udfordringer og problemer på grund af biologiske forskelle. Derfor er det vigtigt, at vi også har fokus på de sygdomme, der kun rammer det ene køn. I det her tilfælde snakker vi så om endometriose, som ca. 10 pct. af kvinder i den fødedygtige alder i Danmark har, svarende til omkring 130.000 kvinder.

Vi ved også, at der er en kønslig ulighed i den medicinske forskning. Grundlæggende sygdomsforskes der mere i mænd end i kvinder, og det er der en masse forskellige grunde til. En af grundene er jo selvfølgelig vores historie med et mandsdomineret samfund, men der er også den årsag, at det er lettere at forske i og teste på mænd, i forhold til at det kan give mere homogene svar på grund af kvinders cyklus. Men det er jo ikke en undskyldning for ikke at gøre det alligevel, for bl.a. amerikansk forskning viser, at f.eks. almindelig smertestillende medicin giver dobbelt så mange bivirkninger hos kvinder som hos mænd. Derfor er det også lidt tankevækkende, at det først i 1990'erne blev et krav, at kvinder skulle indgå i forsøg med ny medicin .

Når vi så kigger på et område som endometriose, er det jo foruroligende, fordi rigtig mange tilfælde af endometriose blot behandles med receptfri smertestillende medicin, som vi måske ikke har så meget viden om hvordan virker forskelligt på tværs af køn. Det skal vi tage alvorligt, og derfor skal vi gøre noget. Derfor er jeg også stolt af, at vi faktisk i den her folketingsperiode har handlet, og at der er blevet sat fokus på kvindesygdomme i forbindelse med aftalen om forskningsreserven. Så kan man igen altid diskutere, om det er nok, men der er både i 2024 og 2025 sat over 200 mio. kr. af til patientnær klinisk forskning, herunder forskning i kvindesygdomme.

Et af de andre problemer med endometriose specifikt er, at det er en bidragende faktor til infertilitet. Vi ser i forvejen voksende problemer med ufrivillig barnløshed i Danmark. Det har vi taget alvorligt ved bl.a. at sørge for bedre vilkår for fertilitetsbehandling, men der skal selvfølgelig sættes ind på alle fronter. Danske kvinder skal ikke gå uvidende rundt med endometriose. Derfor skal der udføres et vigtigt stykke arbejde med at udbrede informationer og rådgive om sygdommen. Det er også noget, vi har haft sat fokus på, og derfor er jeg også rigtig glad for, at der i forbindelse med SSA-forhandlingerne i år blev sat 1,8 mio. kr. af til endometriosefællesskabet, så man dér kan fortsætte det vigtige informations- og rådgivningsarbejde.

Når vi taler om god adgang til behandlingsmulighederne, handler det også om at sikre geografisk lighed. Der skal nemlig ikke være adgang til dårligere behandling af endometriose for borgere i Kalundborg end for folk i København. Vi ser desværre, at der er meget stor forskel på ventetiderne, og bl.a. på Sjælland og i Nordjylland er der meget lange ventetider, og det er jo noget af det, vi for alvor har været inde og kigge på, og noget, vi tager fat på med sundhedsreformen, hvor vi sikrer meget mere ens adgang til speciallæger, såsom gynækologer, i hele landet. Så der er jeg også glad for, at vi har handlet.

I forhold til udfordringen med for lange ventetider på det her område satte vi ind med akutplanen. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi kan se, at de initiativer har sikret, at ventetiderne nu for første gang i mange år, som sundhedsministeren sagde, er på vej ned, og det kommer selvfølgelig også til at gavne det her område. Jeg er også rigtig glad for de udtalelser, jeg kunne læse fra formanden for Sundhedsudvalget i regionerne, om, at det er et område, man specifikt har fokus på i regionerne, og det handler om den øgede opmærksomhed, der kommer med bl.a. debatter som den her, men jo også med de penge, der bliver sat af til endometriosefællesskabet, og om, at man er klar til at behandle de kvinder, der får opdaget sygdommen, i vores sundhedsvæsen i fremtiden.

Når det er sagt, og selv om jeg synes, at vi for første gang i mange år rent faktisk har sat handling bag ordene og også fundet finansiering i den her periode, så er det selvfølgelig et område, vi vil følge rigtig, rigtig tæt. Vi vil følge med i, om der skal flere initiativer til. Ligesom i år vil vi meget gerne snakke med partier, der også i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og andre forhandlinger, hvor der skal afsættes økonomi, tager det her op og er villige til at være med til at prioritere området.

Så jeg ser frem til de kommende debatter om det her område, og jeg er helt enig i, at vi i fællesskab skal følge området tæt, så vi kan være sikre på, at vi får en meget bedre behandling i fremtiden på et område, der desværre historisk har været underprioriteret. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi skal tale stille herinde, når vi taler nede på tilhørerrækkerne, så der er ro til talen. Den første, der har bedt om en kort bemærkning, er fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Endometriosefællesskabet er jo også selv kommet med et bud på en handlingsplan. Igen vil jeg anerkende, at ja, der er sat penge af rundtomkring, men kunne faren ikke netop være det her med, at der ikke er en fælles ensretning, altså én handleplan for, hvordan vi griber det her område an? Så forsvinder de her penge ud, og måske ender vi med, at den her ensretning ikke kommer, sådan at de mennesker, der har endometriose rent faktisk ikke oplever den effekt, det ville have, at man netop samlede tingene og havde en fælles strategi. I stedet kunne de penge, der ligger i forskningsreserven, allerede være på et spor i en handlingsplan, og de penge, der ligger i finansloven, kunne allerede være på det samme spor i en handlingsplan, sådan at vi alle sammen har den samme retning.

Ordføreren.

Min forståelse, bl.a. ud fra Sundhedsstyrelsens svar, er, at man har fokus på området og det at få skabt en bedre vejledning også ud til praktiserende læger, ud til speciallæger i forhold til at sikre, at de kvinder, der har den her sygdom, får den rigtige behandling og også bliver henvist til de rigtige steder. Vi har jo to centre i Danmark, et på Rigshospitalet og et i Aarhus, hvor man har en meget specialiseret behandling. Det er jo noget, hvor man har været inde og tænke på, hvad det er, der skal til for at behandle kvinder, der har den her sygdom i forskellig sværhedsgrad. Og noget af det er jo, at det skal koordineres, f.eks. med tarmkirurgi i de svære tilfælde, og derfor er der begrænsninger på, hvor mange steder man kan lave den her behandling.

Så ud fra Sundhedsstyrelsens svar synes jeg, at jeg samlet set har en tryghed i, at vi mere og mere informerer om, at det rent faktisk er en sygdom, hvor man i samfundet, uheldigvis for sent, har fået tænkt igennem, hvor det er, at den specialiserede behandling skal foregå. Så kan vi selvfølgelig følge med i, at der er nok information, og at informationen kommer helt ud, men jeg er egentlig rimelig tryg ved, at der er noget ensartethed i den måde, man gerne vil gå til det her på tværs af vores sundhedsvæsen.

Spørgeren.

Tak. Jeg er ikke helt betrygget, men det er godt, at regeringspartierne er. Vi så jo i sundhedsreformen, som havde mange gode ting i sig, bl.a. at kronikerpakkerne blev prioriteret, hvilket er supergodt. Kunne man forestille sig, at endometriose også blev en del af en kronikerpakke i fremtiden, da det jo er en kronisk sygdom, for man kan jo ikke blive helbredt for endometriose, som det ser ud i dag?

Ordføreren.

Det vil jeg bestemt ikke afvise. Nu taler vi meget om pakkerne, men jeg vil sige, at generelt kommer der som følge af de initiativer, der ligger i sundhedsreformen, i forhold til brug af data, at følge patientforløb, at koordinere dem på tværs af de forskellige sektorer osv., et løft for alle kronikere. Men der skal vi jo følge med og bruge data til at sige, hvor det er, om det er specifikt for nogle områder, hvor der er flest, der bliver tabt mellem to stole, og hvor der er brug for, at vi decideret skaber nogle flere rettigheder. Hvis der kommer et fagligt oplæg på, at endometriose er et sted, hvor der er brug for en kronikerpakke, vil jeg bestemt ikke afvise, at det på sigt er noget, der kan blive til virkelighed. Men i første omgang koncentrerer vi os om at komme i mål med de kronikerpakker, vi har aftalt.

Tak til ordføreren for Venstre. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste på talerstolen bliver hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Liberal Alliance for at sætte endometriose på dagsordenen her i dag. Jeg tror, vi alle herinde er ramt af ønsket om, at der må kunne gøres noget. Vi har i udvalget haft både foretræder, der er afholdt en høring, og det har været et tema over lang tid i Sundhedsudvalget. Det gennemgående træk, når jeg kigger ind i det, er, at vi ved for lidt, at der gennemgående går for lang tid, før endometriose diagnosticeres, og at den viden, der findes, ikke er udbredt, hvilket selvfølgelig er med til at gøre, at der kan gå rigtig lang tid, før diagnosen stilles.

Nu har vi næsten lige indgået en aftale om en sundhedsreform, og jeg synes, at problemstillingen med endometriose er et eksempel på en sygdom, som vi gerne skal blive meget bedre til at håndtere. Jeg har en klar forventning om, at sundhedsreformen vil være katalysator for en meget mere systematisk tilgang til de forskellige sygdomme og forløb. I aftalen er vi startet med en række kronikerpakker, men der forestår også en indsats i forhold til at tænke forløbsplaner, kliniske retningslinjer som en vej til at sikre både viden og evidensbaserede forløb mere generelt. I dag er det reelt set meget, meget skiftende, hvilken status man giver de retningslinjer, der findes på forskellige områder, og det nytter selvfølgelig ikke noget. Hvis der er evidens for, hvad der virker, hvad man skal gøre, skal det naturligvis lægges til grund for behandlingerne.

Så er der måske nogle, der vil sige, at vi jo ikke har tilstrækkelig viden i dag om endometriose, og det er også fuldstændig korrekt. Men noget viden har vi, og der er viden både herhjemme og forskellige steder i udlandet. Netop derfor ønsker vi at få sat skub i en indsats, og at der igangsættes en kortlægning af omfanget af udfordringer med endometriose, så vi reelt set på et oplyst grundlag kan tage hånd om problemerne. Uanset hvad skal vi sikre, at kvinder med endometriose i hele landet får den bedst mulige behandling, og at den viden, der er, og som kommer, udnyttes til glæde for alle patienterne, og det håber jeg dagen i dag og debatten her kan være med til at give et skub til.

Så vil jeg gerne på vegne af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Alternativet og Mike Villa Fonseca (UFG) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at endometriose er en underprioriteret sygdom, som på samfundsmæssigt plan ikke er blevet taget alvorligt nok. Desuden konstaterer Folketinget, at alt for mange kvinder ikke modtager den nødvendige behandling for sygdommen, og at der samtidig mangler viden pa området. Som følge heraf ønsker Folketinget at igangsætte initiativer, herunder forskning, så færre kvinder, der lider af endometriose, fremover skal opleve invaliderende gener, som f.eks. ufrivillig barnløshed, kraftige menstruationssmerter samt smerter i forbindelse med samleje, afføring og vandladning, som er med til at nedsætte livskvaliteten markant for kvinderne. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der i forskningsreserven er afsat midler til uafhængig klinisk forskning, der også vil kunne gå til forskning i endometriose. Folketinget pålægger regeringen at få Sundhedsstyrelsen til at kortlægge omfanget af udfordringer med endometriose, så man på oplyst grundlag kan tage hånd om problemet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 18).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er et spørgsmål fra fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg vil blot sige tak for ordførertalen og lige sådan kort spørge om noget. Nu sidder ordførerens parti jo med i sundhedsreformen og har været med til at indgå aftalen. Vil ordføreren så arbejde for, at der netop kommer de her nationale retningslinjer, altså at der bliver udarbejdet retningslinjer for diagnosticering og behandling af endometriose?

Ordføreren.

Som jeg også nævnte i min ordførertale, er det faktisk min klare intention og forhåbning, at der med de aftaler, der er lavet omkring sundhedsreformen, rent faktisk kommer en meget større systematik, for det er jo noget af det, der er kernen i reformen. Det er jo sådan set at sikre, at man får den samme behandling ud over landet, at man får de samme muligheder, at man bruger den bedste viden, og også, at viden kommer ud. For det er jo en af udfordringerne i dag. Det er jo, at man f.eks. hos praktiserende læger simpelt hen ikke har viden nok om det her område. Så ja, det vil vi arbejde for i forbindelse med sundhedsreformen.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste på talerstolen er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. SF's sundhedsordfører har desværre ikke mulighed for at være i salen i dag, så jeg har som forskningsordfører fået lov til at deltage i den her meget vigtige forespørgselsdebat. I et land med en sundhedsindustri som Danmarks, hvor de største fonde investerer massivt i sundhedsforskning, og hvor vi de seneste år har sat næsten 800 mio. kr. af de politisk øremærkede midler af til sundhedsforskning om året, er det alligevel imponerende, hvor lidt vi ved om kvindesygdomme og om, hvordan sygdomme rammer kvinder forskelligt fra mænd. Manglen på viden om endometriose er som et eksempel bøjet i neon på netop det, så tusind tak til Liberal Alliance for endnu en gang at sætte endometriose på dagsordenen.

Endometriose er en svær kvindesygdom, som stadig volder store problemer, både fordi den er svær at diagnosticere, og fordi vi mangler en god og virksom behandling. Sygdommen har derfor også helt berettiget ofte været genstand for høringer, spørgsmål og samråd gennem tiden. Alt for mange kvinder mistænker først sent i livet, at de kunne være ramt af sygdommen, for kendskabet er lavt i befolkningen. Der er dog en bevægelse i gang. Flere opsøger læge, men afvises af både læger og gynækologer med argumenter om, at alle har ondt, når de har menstruation, og at smerter er en del af kvinders cyklus. Men endometriose er også en sygdom, der rammer børn og helt unge kvinder. Her kan forældre til piger på ned til 10 år søge hjælp, men bliver afvist, fordi så unge børn ikke betragtes som nogle, der kan have en kronisk sygdom.

Vi ved generelt alt for lidt om, hvordan symptomer på endometriose såvel som andre sygdomme, f.eks. hjerteanfald og et hav af andre sygdomme, viser sig i pigers og kvinders kroppe. Som forskningsordfører har jeg selv været med til at sætte penge af til forskning i netop kvindesygdomme og forskellene på mænd og kvinders sygdomme. En særlig tak til Enhedslisten for at have båret det ind i forskningsreserven de seneste 2 år. Det bakker vi helhjertet op om, for det er uomtvisteligt, at der over tid er forsket for lidt i kvinders sygdomme, og det er et faktum, at vi mangler effektive udrednings- og behandlingstilbud til kvinder med endometriose.

Med endometriose står man med et meget stort ansvar selv. Næsten halvdelen af behandlingen skal findes uden for sygehuset hos psykologer, fysioterapeuter eller noget helt tredje. Her er brug for hjælp og rådgivning. Det samme har de mange kvinder, der frygter, at en endometriosediagnose er lig med et liv uden børn. Derfor er det vigtigt og helt nødvendigt, at vi i forbindelse med fordelingen af SSA-reserven for årene 2025-2028 har afsat yderligere midler til Endometriose Fællesskabets informations- og rådgivningsindsats.

Selv med den rette viden og rådgivning er der for mange kvinder alt for lange ventetider på hjælp, når de lider af endometriose. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi i forbindelse med aftalen om sundhedsreformen fra sidste måned har besluttet at oprette flere stillinger for speciallæger og dermed gynækologer, så vi på sigt kan give flere kvinder, ikke mindst uden for de store bysamfund i Danmark, et bedre tilbud om behandling og udredning. For der er ingen tvivl om, at vi både som samfund og som regering skal lægge os i selen for at sikre mere forskning og bedre behandling til de kvinder, der lider af sygdommen.

Afslutningsvis skal jeg blot meddele, at SF støtter regeringens forslag til vedtagelse, om end vi mener, det forpligter. Der er brug for, at vi fortsætter med at finde løsninger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak, og tak for ordførertalen. Tak for også at sætte fokus på børn, for det er også en udfordring. Jeg ville blot takke for talen og også for fastholdelsen af, at regeringen jo også skal handle på det her, når nu SF er med i vedtagelsesteksten fra regeringen.

Nu er ordføreren på talerstolen i dag jo ikke sundhedsordfører, men jeg tillader mig lige alligevel at spørge: Vil SF også være med til at arbejde for, at der kommer et nationalt videncenter?

Ordføreren.

Jeg ville vel ikke være ægte SF'er, hvis ikke jeg havde nævnt børnene.

Jeg kan sagtens se et videnscenter for kvindesygdomme bredt nok som en oplagt mulighed. Det kræver selvfølgelig noget finansiering, og det er jeg og fru Louise Brown jo ikke nødvendigvis altid enige om hvor skal komme fra, men idéen om at have et videncenter for kvindesygdomme, tilsvarende at vi har et videncenter for mænds sundhed, kan jeg i hvert fald som forskningsordfører godt bakke op om.

Tak til ordføreren fra SF. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste taler på talerstolen er fru Monika Rubin fra Moderaterne. Værsgo.

Først og fremmest tak til LA for at bringe det her vigtige emne op, omend jeg har mine tvivl om formen, for hvis man nu havde kaldt ministeren i samråd, kunne man i hvert fald have stillet ministeren nogle flere spørgsmål, end man kan her i en forespørgselsdebat. Når det så er sagt, synes jeg, det er en rigtig fin debat, vi har her i salen, og det er også fint, at den bliver bredt ud til også at handle om kvindesygdom bredere set.

Endometriose er en alvorlig og smertefuld sygdom, som alt for mange danske kvinder rammes af. Det er et område, som i mange år har været underprioriteret ligesom mange andre kvindesygdomme, og det gælder både i forhold til oplysning, forskning og behandling, fordi meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, faktisk er baseret på men as default.

Det vil sige, vi særlig har forsket i mænd, og hvordan de repræsenterer sig ved forskellige sygdomme, altså ikke kun de sygdomme, der handler om kønsorganer, men også f.eks. hjerte-kar-sygdomme. Der ved vi, at de klassiske symptomer, som man ser hos mænd, ikke er de symptomer, man nødvendigvis ser hos kvinderne. Derfor bliver kvinderne underdiagnosticeret og underbehandlet.

Endometriose illustrerer en større strukturel udfordring i vores sundhedsvæsen, netop omkring kvinders sygdomme generelt set. Det er sådan, at kvinder også oplever f.eks. tilstande som PCO, menstruationssmerter af forskellig grad og overgangsalderens påvirkninger, som også kan påvirke dem. Der er simpelt hen akut behov for mere forskning i kvindesygdomme, bl.a. i endometriose, men når jeg taler med dem, der ved rigtig meget om endometriose, så siger de faktisk, at vi har rigtig meget viden om det. Problemet er bare, at vi ikke får handlet nok på det, og det gør vi ikke, fordi vi bl.a. har for lange ventetider i vores sundhedsvæsen.

Vi mangler speciallæger i gynækologi rundtom i hele Danmark. Derfor er jeg superglad for, at vi med den sundhedsreform, vi netop lige har lavet, kommer til at kigge på, hvor det er, vores speciallæger er placeret rundtom i Danmark, og på, hvordan vi får ventetiderne ned, fordi det er det, der er flaskehalsen på nuværende tidspunkt.

Vi har faktisk haft en debat omkring endometriose i mange år, og der er en del kvinder, der efterhånden ved, at det her kan være noget, de fejler. Der er også en del almenpraktiserende læger, der faktisk henviser folk videre, men så kommer de ligesom ikke videre, fordi der er den her flaskehals med de geografiske forskelle på, hvor vores speciallæger er placeret på nuværende tidspunkt.

Jeg var i Korsør med vores egne medlemmer i Folketinget for et stykke tid siden for at tale med en praktiserende læge, som sagde, at de slet ikke har nogen speciallæger i Korsør. Deres patienter skal hele vejen til Roskilde for at komme til speciallægen. Det betyder altså, at der er nogle patienter, der simpelt hen ikke får set en speciallæge. Det er for lang vej at køre.

I forhold til det her med økonomien er jeg rigtig, rigtig glad for, at vi på finansloven og i forskningsreserven afsætter penge til kvindesygdomme, herunder også endometriose. For det er jo den vej, man skal. Vi bliver nødt til at finde finansieringen til de tiltag, vi gerne vil have iværksat.

Derfor synes jeg, det er superærgerligt, at man siger, at det bare skal tages fra råderummet, hvis der skal laves en handlingsplan, for det er ikke måden at lave politik på. Man bliver nødt til at anvise finansieringen. Hvorfra skal den komme? Man kan ikke bare igen og igen sige: Jamen det tager vi bare fra råderummet. Råderummet er altså ikke en uendelig pengekasse, man bare kan tage fra.

Jeg vil bare gerne sige tak til Liberal Alliance for også at sætte fokus på den tværpolitiske alliance, jeg bl.a. har været med til at stifte for ganske nylig, som jo simpelt hen bare handler om, at vi bredt set politisk skal sætte meget mere fokus på kvinders sundhed. Jeg er også rigtig glad for at høre de forskellige talere her i Folketinget i dag være enige om, at den dagsorden skal løftes meget mere.

Vi har allerede noget, der hedder Forum for mænds sundhed, på finansloven. Jeg synes, det er tid til, at vi også ser på, om man skulle lave et nationalt videnscenter for kvindesygdomme. Det er noget, vi kommer til at arbejde med i alliancen.

Inden folk begynder at stille spørgsmål om, om det så er regeringens officielle politik eller det er Moderaternes officielle politik osv., er det vigtigt for mig at sige, at det her på nuværende tidspunkt er en tværpolitisk alliance, vi har lavet, som arbejder med det her mål, men det betyder ikke, at jeg ikke arbejder for, at det så også kunne blive både Moderaternes og regeringens officielle politik.

Generelt set er jeg optimistisk over det momentum, som kvindesygdomme har på nuværende tidspunkt. Jo mere vi taler om det, og jo bredere den offentlige debat bliver om, at der er en ulighed i vores sundhedsvæsen, jo bedre bliver det for alle køn i vores sundhedsvæsen, både mænd og kvinder og også folk fra lgbtq+-samfundet. Tak.

Tak til ordføreren – og lige på tiden. Den første spørger er fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Og tak for en god ordførertale. Jeg vil bare spørge ordføreren om det samme, som jeg har spurgt ordførerens regeringskolleger om, nemlig om ordføreren ikke kan se idéen i, at vi laver en handlingsplan på området. For som vi har set det med kronikerpakker osv., er det netop sådan, at når man først har en eller anden form for pakkeløsning eller i hvert fald en retningslinje, så sker der også noget, også i forhold til ventelister osv. Så kan ordføreren ikke se idéen i at få lavet en handleplan?

Ordføreren.

Jeg er ikke afvisende over for, at en handlingsplan kan være vejen frem. Men jeg tror, at det, der er det største problem, hvad jeg også hører, når jeg taler med klinikerne derude, er, at vi har en flaskehals i forhold til speciallægerne og i forhold til ventetiderne. Man ved faktisk godt, hvor det er, der skal sættes ind, og det er jo det, vi gør med bl.a. sundhedsreformen.

Derudover er retningslinjerne fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi vistnok fra 2016. Umiddelbart hører jeg på klinikerne derude, at de faktisk også er up to date. Umiddelbart tænker jeg, at 2016 er et stykke tid siden, så måske kunne det være, at der var behov for at kigge på de retningslinjer en gang til.

Jeg er ikke sikker på, at en handlingsplan helt præcis er det rigtige sted at sætte ind, men jeg er ikke afvisende over for, at det kan være en vej at gå. Det bliver vi nødt til at blive klogere på, men det, der er det allervigtigste, er, at vi sørger for, at ventetiderne ved speciallægerne bliver bragt ned. Der kan vi allerede nu, bare med akutplanen, se, at de heldigvis er på vej ned, og i takt med at sundhedsreformen også bliver implementeret, er jeg også optimistisk, i forhold til at vi kommer i mål der.

Tak. Den næste spørger er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen, fru Monika Rubin. Jeg har jo læst i Berlingske, at Moderaterne og fru Monika Rubin er en del af en ny alliance, som skal sætte fokus på kvindesygdomme, og det synes jeg er rigtig dejligt. Det, jeg savner, er, at der bliver sat lidt mere handling bag ved det eller måske penge. For man kan jo se på alliancen, at det er ordførere fra regeringspartierne, så det er jo nok de ordførere herinde, som har allernemmest ved at presse på for, at der skal handling bag ordene – eller måske handling bag en handleplan.

Derfor undrer det mig, at regeringen i sit forslag til vedtagelse i dag ikke sætter penge bag handlingsplanen. Hvad er årsagen til det, fru Monika Rubin?

Ordføreren.

Mange tak til ordføreren for spørgsmålet. Og ordføreren er meget velkommen i alliancen. Nu har vi jo netop lige stiftet den og skal jo finde ud af, hvordan den her alliance skal virke på den absolut bedste måde. Vi har sat som mål i fremtiden at få et nationalt videncenter for kvindesygdomme, men det betyder jo ikke, at der ikke er andre ting, vi vil kæmpe for. Men alliancen er lige blevet stiftet, så jeg håber, at ordføreren vil have noget tålmodighed, i forhold til hvad det er, vi mere specifikt kommer til at arbejde for.

Generelt set handler det jo også om, at vi får en endnu bredere offentlig debat omkring kvindesygdomme, for kvindesygdomme er faktisk ikke kun sygdomme, der rammer vores kønsorganer. Det er også de sygdomme, vi bliver ramt af, som mænd også bliver ramt af, men hvor vi simpelt hen bliver underdiagnosticeret og underbehandlet, fordi vi ikke ved nok om de her emner. Der er faktisk større dødelighed blandt kvinder med blodprop i hjertet, end der er blandt mænd, fordi vi ikke bliver diagnosticeret på den mest korrekte måde.

Lige behandling er nogle gange ikke, at man skal gøre det helt lige. Det er nogle gange, at man skal gøre det lidt forskelligt, og der er formentlig nogle steder, hvor vi skal gøre dét mellem mænd og kvinder.

Spørgeren.

Det sidste er jeg faktisk overhovedet ikke i tvivl om. Tak for invitationen til at komme ind i alliancen. Jeg skal så bare spørge ordføreren, om Moderaterne er enige i, at vi sagtens kan tage 2 mio. kr. fra råderummet og sætte dem bag en handlingsplan mod endometriose.

Ordføreren.

Det synes jeg faktisk jeg allerede svarede på, da Liberal Alliance stillede spørgsmål og også i min tale. Altså, der er to ting i det her. For det første er jeg ikke sikker på, at en handlingsplan er det, der er brug for på nuværende tidspunkt i forhold til de andre ting, vi har iværksat, fordi flaskehalsen er, at vi mangler speciallæger. For det andet synes jeg derudover, at det er en useriøs måde at finansiere ting på, at man bare tager det fra råderummet. For jeg hører igen og igen fra Enhedslisten, at vi bare kan taget det fra råderummet, når det er, at man vil lave noget nyt, og der bliver vi simpelt hen nødt til at finde pengene rigtigt og ikke bare tage dem fra råderummet.

Tak for det. Den næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Først tak for, at debatten er kommet, og tak til alle Folketingets partier for at tage den. Jeg bliver bare nødt til at sige som mand, at man skal passe på med at gøre det her til sådan et strukturelt mandeproblem. Jeg tror, det er vigtigt i forhold til endometriose, at vi lige forholder os til det, der står skærmen, og så siger, at vi skal til at have det her bredt ud, sådan at alle folk ved det, også mændene. Så vil ordføreren gå i front for, at noget så voldsomt som endometriose, som 10 pct. af danske kvinder risikerer at få, er noget, man allerede begynder at informere unge mænd og unge kvinder om i folkeskolen?

For der, hvor man rammer problemet, er jo, når man rammer sin egen læge og får at vide, at man ingenting fejler. Det er ikke, når du endelig kommer videre og kommer til en gynækolog og kommer ind i systemet. Så det er fint, at vi bruger penge på at komme ud, og at lægerne bliver klogere på det. Men som mand, der om nogen har kæmpet for endometrioseramte – det var vist mig, der fik det på finansloven, skal vi huske – så bliver jeg bare nødt til at sige, at vi har brug for, at hele samfundet bliver informeret, sådan at partneren eller faren til en datter kan gå ned til lægen og sige: Der er noget galt; jeg tager ikke den her afvisning seriøst.

Tak. Ordføreren.

Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at vi har brug for, at mange flere ved, at der er kønsspecifik ulighed i vores sundhedsvæsen. Det er jo præcis derfor, jeg også selv har været med til at stifte den her alliance for kvinders sundhed. Endometriose er en del af det, men man dør rent faktisk af blodpropper i hjertet i større grad. Altså, uligheden i kvinders sundhed er noget, kvinder dør af, og det skal vi snakke meget mere om.

Der har lige været et studie, der viser, at hvis ens praktiserende læge har en datter, bliver man som kvinde behandlet bedre, og det betyder jo, at der må være en bias ude blandt sundhedspersonalet, som vi bliver nødt til at arbejde med. Det betyder jo også, at der nok også er en bias ude i samfundet, noget manglende viden. Så jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det her er noget, vi skal tale meget mere om bredt set i den offentlige debat. Det gør vi bl.a. også i dag ved at tage det i Folketingssalen.

Spørgeren.

Jeg tror bare, at det, jeg er bekymret for, er, at det her bliver kørt op, som om det er en forskel mellem kønnene. Det, der er vigtigt for mig, er dybest set, at vi går videre ud ad det spor med endometriose. Der er masser af ting, jeg køber ind på. Der er god grund til en alliance, som kigger på, hvorfor medicin bliver testet primært på mænd osv.

I dag snakker vi om endometriose, og lad os da for pokker tage første skridt sammen. Nu har jeg hørt debatten, hvor vi snakker om, at de eller de ikke har sat penge af. Det er 10 pct. af danske kvinder. 50 pct. af dem risikerer ikke at kunne få børn. Skal vi ikke bare komme videre, finde de penge og så tage det som første skridt og så måske invitere mænd ind i alliancen, ikke nødvendigvis mig, men mænd? For jeg tror, at hvis vi skal i mål med kvinders sundhed, skal vi have hele samfundet med.

Tak til spørgeren. Ordføreren.

Jeg synes, det er ærgerligt, at ordføreren siger »ikke nødvendigvis mig« om at blive inviteret med i alliancen, for ordføreren er virkelig velkommen. Nu er vi fire kvinder, der har stiftet alliancen. Vi ville gerne have haft nogle mænd med til at stifte alliancen også. Det kunne vi ikke finde. Men vi vil rigtig gerne have, at der også er nogle mænd med i alliancen. Generelt set mener jeg både som menneske og som politisk ordfører for Moderaterne, at når der er diversitet i en sammensætning af folk, så er det godt. For så får man netop nogle andre syn på tingene, og det er det her emne jo også et eksempel på.

Tak. Den næste spørger er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg bed mærke i, at ordføreren kaldte råderumsfinansiering for useriøs. Jeg blev bare nysgerrig på at høre, om det er sådan et generelt princip, Moderaterne har, at man synes, at råderumsfinansiering er useriøs, og om vi kan se frem til, at regeringen så vil holde sig inden for det princip, når det kommer til fremtidige beslutninger.

Ordføreren.

Jeg synes, at når man har et forslag, som koster 2 mio. kr., så må man simpelt hen kunne finde pengene et sted, hvor man ikke bare siger, at det skal tages fra råderummet. Det er det, jeg mener. Vi bliver simpelt hen nødt til at kigge på, om man så skal tage pengene fra et andet sted i sundhedsvæsenet, som er det, jeg kunne forstå at Liberal Alliance f.eks. synes. Det er jo fair nok, men så må man også pege på, hvor i sundhedsvæsenet det så er, man vil tage de her 2 mio. kr. fra. Så det er det, jeg mener: Når man stiller et forslag om, at der skal laves noget nyt, så kan det være en rigtig god idé at anvise, hvor den finansiering skal komme fra.

Spørgeren.

Det er helt fair, og jeg er for så vidt enig i, at der skal være finansiering på de forslag, man lægger i Folketingssalen. Jeg bed bare mærke i, at det var diskussionen af det useriøse i, at man tog fra råderummet. Jeg synes ikke, det er useriøst, at man selvfølgelig snakker om de penge, der er i råderummet. Vi er jo også partier uden for regeringen med en længere levetid end ordførerens parti, som har været med til at lave reformer, som har været med til at sørge for, at der overhovedet er et råderum i dansk økonomi, og så kan man selvfølgelig også disponere med det, uden at det skal kaldes useriøst. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, overordnet set er jeg sådan set enig. Men når man gang på gang finansierer sine politiske forslag ved at sige, at det bare skal tages fra råderummet, så synes jeg, det er useriøst.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, så den næste på talerstolen er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til fru Louise Brown for at sætte det her vigtige emne, endometriose, til debat. For på trods af at jeg har arbejdet med sundhedspolitik faktisk helt siden 00'erne, er det under 3 år siden, at jeg blev opmærksom på en kronisk sygdom, som rammer over 10 pct. af alle piger og kvinder i det her land, og det er underlivssygdommen endometriose, der kan have voldsomme, nærmest invaliderende konsekvenser for dem, som rammes hårdest af sygdommen.

Der er jo tale om en betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinderne i livmoren også sidder uden for livmoren, f.eks. i bughulen, på æggestokkene, æggelederen, tarmene og på urinblæren. Problemet er så, at det væv, der er på afveje, også opfører sig på samme måde som slimhinden i livmoren, altså menstruerer, hvilket jo på alle måder er uheldigt. De hyppige symptomer på endometriose er også svære og voldsomme menstruationssmerter – smerter så voldsomme, at kvinder ofte må melde sig syge fra deres studie eller deres arbejde. Andre symptomer kan være smerter ved samleje, reduceret frugtbarhed, afføringsproblemer samt blødning fra endetarmen.

At jeg ikke havde været opmærksom på sygdommen, hænger givetvis sammen med den stigmatisering, der desværre findes omkring mange kvindesygdomme. En læge nævnte, at menstruationssmerter gennem tiden er blevet slået hen som en form for hysteri, og at »sådan er det at være kvinde«. Det er også, fordi endometriose langt hen ad vejen er en genetisk betinget sygdom, så hvis f.eks. pigens mor har haft sygdommen uden at være blevet diagnosticeret, kan hun have vænnet sig til voldsomme smerter og måske haft en opfattelse af, at voldsomme smerter ved menstruation er normalt, og det er det jo ikke.

Min kollega i Folketingets sundhedsudvalg Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet og jeg, blev sidste år enige om, at der skulle noget mere fokus på den forfærdelige sygdom, og at det simpelt hen skulle have noget mere opmærksomhed, så flere bliver klar over, at voldsomme menstruationssmerter ikke er naturligt, og at det kan skyldes endometriose. Vi fik derfor arrangeret en høring internt i Sundhedsudvalget, hvor vi inviterede nogle af de dygtigste danske læger, som har arbejdet med endometriose og oparbejdet en stor viden om sygdommen. Høringen bragte så meget viden frem for os politikere i Sundhedsudvalget, at vi besluttede, at der også burde laves en åben høring, som alle med interesse for sygdommen kunne overvære.

Behovet er indlysende. Vi hører om kvinder, der først får stillet diagnosen, når de er i 40'erne, selv om de måske har haft sygdommen, siden de var 13 år gamle. En del får først stillet diagnosen, når de bliver henvist til et kræftpakkeforløb. Høringen, som blev afviklet den 15. november 2023, blev et tilløbsstykke med ca. 100 tilhørere og et par håndfulde politikere. Eksperter fra Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, VIVE, FEMaLe og Endometriose Fællesskabet berigede os alle med deres viden, og eksperterne er på sporet af årsagen, men der mangler midler til forskning, som vi jo så selvfølgelig må prøve på at tilvejebringe.

I ingen lande har man knækket koden, men vi bør i Danmark sætte ind med mere forskning på området, så vi måske kan finde ind til kernen og udvikle den optimale behandling, så de ramte piger og kvinder kan få et normalt liv uden voldsomme smerter, med bedre mulighed for at pleje social omgang med andre og passe deres studier og deres arbejde og med bedre mulighed for at blive gravide og reproducere sig selv. Det skylder vi.

Og selv om stærke menstruationssmerter ikke er et oplagt emne ved middagsselskabet, skal emnet afstigmatiseres, for ifølge læger er det ikke normalt at have stærke smerter ved menstruation. Jeg håber, at jo mere vi taler om det, jo mere fokus får vi på det. Jeg synes også, at der tages nogle rigtig gode initiativer rundtomkring. Der er jo rent faktisk også nogle af regionerne, som har gjort en indsats i forhold til at have mere fokus på endometriose. Det er der også kommuner der har. Og jeg ved også, at der foregår mange ting rundtomkring.

Så vil jeg også sådan afslutningsvis sige: De kvinder, som har stærke menstruationssmerter, skal simpelt hen ikke finde sig i det. De skal bede om at blive udredt, sådan at de kan få den hjælp, der skal til, for at de kan få et tåleligt liv fremadrettet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et kort spørgsmål fra fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er faktisk ikke rigtigt et spørgsmål; det er bare en anerkendelse af en rigtig god tale, der sætter fokus på alle de aspekter, som endometriose indebærer. Den her opfordring til at få talt om det ved middagsselskaberne fremover, er også blevet taget til efterretning. Faktisk har jeg også stor respekt for, at ordføreren fortæller, at det er under 3 år siden, at ordføreren selv blev bekendt med sygdommen på trods af at have beskæftiget sig med sundhed i 20 år. Det viser jo ret godt, hvorfor det er så vigtigt, at vi taler om det i dag og fremover. Så tak for det.

Ordføreren.

Tak for den anerkendelse. Det er et væsentligt emne, og det har så store, store konsekvenser for dem, der bliver ramt af det, at vi virkelig skal tage det alvorligt. Jeg håber også på, at vi kan blive ved med at holde dampen oppe i forhold til det her med kvindesygdomme, for der er bestemt en stor ulighed. Det er jo deprimerende, når man hører, at man bare har negligeret det igennem tiden ved at sige, at sådan er det at være kvinde. Sådan skal det jo ikke være. Hvis man fejler noget, skal man jo diagnosticeres og behandles, sådan at man kan få et tåleligt liv.

Tak til ordføreren fra De Konservative. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler på talerstolen er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Tak til Liberal Alliance for at få os alle samlet hernede i salen omkring så vigtigt et emne, som hvordan vi behandler – måske mest af alt – endometriose. Det er virkelig godt, at vi har den her forespørgselsdebat, sådan at samtalerne om det her ikke er noget, der foregår i lukkede forhandlingslokaler eller lukkede udvalgslokaler. Særlig tak til også de mange kvinder, som skriver og henvender sig, og som gør, hvad de kan for at få opmærksomhed om endometriose og få andre oversete, underprioriterede kvindesygdomme sat på dagsordenen. Hvis ikke det var, fordi vi fik alle de henvendelser, er det ikke sikkert, vi havde haft den her debat.

Enhedslisten er meget optaget af den ulighed, som findes i vores sundhedsvæsen og også egentlig i forskningsverdenen omkring oversete og stigmatiserende sygdomme, der enten kun rammer kvinder, eller sygdomme, der rammer alle køn, men hvor symptomerne eller konsekvenserne er langt værre for kvinder end for andre. I Enhedslisten er vi derfor glade for at opleve mere fokus på det, men vi mener også, at det for længst har været tid til handling og opbakning bag de mange flotte ord.

Der skal følge penge med – ellers kommer vi ingen vegne. Vi ved fra andre handleplaner, som er vedtaget herinde i den her sal med flotte ord og skåltaler, at der ikke rigtig er sket noget, når ikke der har været penge bag ved. Det synes jeg egentlig giver sig selv.

Endometriose er en kronisk sygdom, som rammer op mod hver tiende af alle kvinder og personer med en livmoder. Det er ikke bare kraftige menstruationssmerter; men det er en smertefuld sygdom, hvor der vokser livmoderslimhinde de forkerte steder, hvilket giver sig til kende på mange forskellige måder hos den enkelte. Der er altså ikke to endometriosepatienter, der er ens. Jeg kender selv flere kvinder, der er ramt af det her, end jeg umiddelbart lige anede, og det synes jeg vidner om, at det trods alt inden for de sidste par år er blevet noget, der er blevet nemmere at snakke højt om, selv om det stadig er en sygdom, der er forbundet med meget stigma, for menstruation er jo ikke rigtig noget, vi taler om – desværre.

Når man er kvinde, som lever med en sygdom, der oftest rammer kvinder, og som historisk har haft en helt utilstrækkelig prioritering både i forhold til forskning, klinisk praksis, viden og alt det der, så smerter det mig inderligt, at vi ikke er længere fremme i prioriteringen af kvindesygdomme, end vi er. Det er positivt, at flere og flere er med til at sætte fokus på det her. En søgning i Infomedia viser, at den stigning, der er sket i omtalen af endometriose, især er sket de seneste år. Det er virkelig centralt med øget fokus og opmærksomhed som de allerførste skridt, altså at vi er nok, der kan se, at det ikke kan fortsætte, som det har gjort hidtil.

Senest kunne jeg også i onsdags, ligesom mange andre, læse om en ny politisk alliance mellem regeringspartierne og Radikale Venstre. Jeg må sige, at jeg er en lille smule overrasket over, at man ikke har rakt ud til flere partier, når nu man siger så tydeligt, at man ønsker sig en bred alliance. Jeg har kigget min mailboks igennem, og jeg har fået hr. Peder Hvelplund til at gøre det samme for at se, om der skulle have ligget en invitation, men det gjorde der altså ikke. Det undrer mig, når nu ordførererne selv siger i pressen, at de ønsker en bred politisk alliance. Men der må have ligget en anden strategi bag.

Jeg vil bare sige, at jeg fuldstændig deler analysen af, at der er behov for mere politisk fokus på kvindesygdomme. Så hvis I havde spurgt, havde vi sagt ja tak til at være med i en sådan alliance.

Jeg vil så også sige, at vi i Enhedslisten gerne vil være endnu mere ambitiøse, end ordførerne i den alliance lægger op til, i hvert fald i dag. Et videncenter er ikke nok i vores øjne, og slet ikke, når vi ved, at kvinder lever 25 pct. mere af deres liv med dårligt helbred end mænd, eller når vi ved, at der vil gå 130 år, før der kommer ligestilling i verden, hvis udviklingen fortsætter med den hastighed, som vi har lige nu. Hovedårsagen til det er bl.a. den manglende forståelse af kvindesygdomme, herunder også den manglende forståelse af, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på medicin.

Jeg er meget spændt på, om de tre regeringspartier, altså de fire partier i alliancen, vil bakke op om vores vedtagelsestekst. Jeg har jo så forstået i løbet af debatten, at man har sin egen vedtagelsestekst, hvor der ikke er sat penge bag. Jeg vil dog alligevel læse Enhedslistens forslag til vedtagelsestekst op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at endometriose er en alvorlig og underprioriteret sygdom, og at det er vigtigt, at der er lige adgang til kvalificeret hjælp til kvinder med endometriose i hele landet.

Folketinget ønsker et øget fokus på endometriose og en egentlig handleplan for endometriose på lige fod med f.eks. Australien og Frankrig. For at sikre handling bag afsætter Folketingets partier 2 mio. kr. fra råderummet til en afdækning af behovene vedrørende bl.a. uddannelse, forskning og klinisk praksis for kvindesygdomme, herunder endometriose. Regeringen pålægges at indkalde samtlige partier til forhandlinger om en handleplan for kvindesygdomme, herunder endometriose, når afdækningen er færdig.

Folketinget finder det positivt, at der med SSA-reserven for 2025-2028 afsættes yderligere midler til Endometriose Fællesskabets informations- og rådgivningsindsats, samt at der med aftalen om forsknings-reserven i både 2024 og 2025 er afsat henholdsvis 210 mio. kr. og 231,5 mio. kr. til styrket patientnær klinisk forskning, herunder bl.a. i kvindesygdomme.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 19).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Den første spørger, der har trykket sig ind, er fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det og tak til fru Rosa Lund for en meget fin tale. Man kan mærke ilden brænde helt herned, og det sætter jeg stor pris på. Jeg er sikker på, at der er mange kvinder ude i vores land, der også sætter pris på, at den ild brænder hos ordføreren og ordførerens parti. Jeg ville bare komme med en anerkendelse af en fin tale, og jeg håber, at vi trods de politiske uenigheder på andre punkter kan finde fælles fodslag på den her dagsorden, for der er vi i hvert fald helt på samme linje. Så tak for det.

Ordføreren.

Det forestiller jeg mig bestemt vi kan. Som jeg tænker at ordføreren for Liberal Alliance også ved, kan der jo opstå nye alliancer på tværs af partier, der ikke normalt arbejder sammen herinde. Det har vi i hvert fald positive erfaringer med i Enhedslisten, også i forhold til Liberal Alliance.

Den næste spørger er fru Monika Rubin fra Moderaterne. Værsgo.

Tak. Det er ikke så meget spørgsmål som en kommentar. Jeg vil bare gerne understrege, som jeg også sagde til Liberal Alliances sundhedsordfører, at det her ikke er et forsøg på at ekskludere nogen som helst partier fra alliancen. Nu er vi fire politikere på tværs af partier, der har stiftet alliancen, men alliancen skal være bredere, og jeg inviterer bestemt ordføreren med ind i alliancen, ligesom jeg også inviterede Liberal Alliances sundhedsordfører med ind. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at jo bredere vi kan gøre det her, jo bedre, for det er et emne, der har behov for et bredt politisk fokus, for at vi får løftet det. Så det var bare lige for at understrege, at vi bare har stiftet alliancen, og ligesom når man stifter et parti, betyder det ikke, at man ikke håber på, at der er flere mennesker, der vil være med.

Ordføreren.

Jeg vil bare igen sige tak for invitationen til at tage del i alliancen. Vi skal nok stille med et stærkt hold fra Enhedslisten.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til Enhedslistens ordfører. Den næste i talerrækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Han er ikke til stede i salen lige nu, så vi går videre til hr. Stinus Lindgreen fra De Radikale.

Jamen tak for det. Sådan kan man blive så overrasket. Tak til fru Louise Brown for at rejse en vigtig debat. Glæden ved at være i hvert fald en af de sidste talere er jo, at det er lidt svært at komme med mange nye pointer på det her tidspunkt, men ikke desto mindre vil jeg sige et par ord. Der har længe været en debat om, at nogle sygdomsområder er blevet overset igennem mange år, ikke mindst hvad angår de kvindespecifikke sygdomme, og her er endometriose desværre et rigtig godt eksempel. Der har været talrige eksempler på kvinder, der lider af voldsomme smerter eller andre alvorlige gener på grund af endometriose, men som ikke bliver diagnosticeret korrekt eller hurtigt nok. Mange får at vide, at smerter er helt normalt, når man er kvinde. Man må bare bide tænderne sammen. Det handler ikke om onde hensigter, men om en svær diagnose, som der heldigvis er kommet langt mere opmærksomhed om de seneste år.

Under hr. Per Larsens tale kunne jeg genkende mig selv i noget af det, der blev sagt. Jeg kendte ikke selve sygdommen, før jeg for få år siden læste en patienthistorie og fik indblik i en kvindes helt utrolig svære og smertefulde vej igennem systemet. Det gjorde mig opmærksom på et overset område, og det fik mig til at reflektere over den skævhed, der ligger i, at jeg, på trods af at jeg har beskæftiget mig med sundhed på forskellig vis i flere år, ikke havde hørt om en sygdom, der rammer 10 pct. af alle kvinder. Det kan og bør gøres bedre.

Derfor er jeg helt enig i behovet for at sætte fokus på endometriose og andre kvindesygdomme for at få afdækket, hvilke udfordringer der er, og hvad vi kan gøre anderledes. Det er allerede blevet nævnt af flere andre ordførere, at der i SSA-forhandlingerne er blevet afsat midler til Endometriose Fællesskabet, ligesom der i forskningsreserven igen i år er afsat penge til den uafhængige kliniske forskning, særlig målrettet de områder, der ellers nemt bliver overset. For selv om vi i Danmark laver utrolig meget sundhedsrelateret forskning, er der stadig væk områder, der har meget svært ved at tiltrække midler. Det prøver vi på at rette op her. Og i forskningsreserven er kvindesygdomme netop blev nævnt som et eksempel på et område, som trænger til eksterne midler. Det håber jeg at de forskere, der arbejder med endometriose, vil være opmærksom på i deres arbejde.

Så jeg deler til fulde spørgerens bekymring og ønske om mere viden og mere handling. Hvis der mangler viden, bedre hjælp eller opdaterede retningslinjer, skal vi da handle på det. Der er uden tvivl brug for mere forskning, men der er også brug for at få udbredt al den viden, der allerede findes. Jeg håber, at de allerede nævnte initiativer vil hjælpe på området, men jeg er altid åben for at diskutere yderligere tiltag i de rette forhandlinger. Tak for ordet.

Fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak, formand, og tak til Radikales Venstres sundhedsordfører for en fin tale. Også her vil jeg blot anerkende, at ordføreren siger, at han selv er blevet opmærksom på, at der har været et hul i viden i forhold til sundhed, selv om man har beskæftiget sig med sundhed i mange år. Igen må jeg sige, at det jo netop også er et bevis på, at her skal vi sætte ind, for når sundhedsordføreren har den historie, er der garanteret mange andre, der også har, men som ikke har beskæftiget sig med sundhed normalt. Så tak for talen, og tak for ærligheden.

Der er ikke flere korte bemærkninger – undskyld, det er ordføreren, der skal have ordet.

Tak, formand. Formanden skal lige have lov til at lande i stolen, tænker jeg. Tak for kommentaren. Jeg er helt enig. Altså, jeg tror, det peger på, at der er et hul i rigtig mange menneskers viden, og det er ikke ond vilje. Det var også det, jeg prøvede at sige i min egen tale, altså at når man ikke diagnosticerer en kvinde korrekt, er det ikke, fordi lægen ikke vil, men fordi lægen måske ikke er opmærksom på, at det overhovedet er en diagnose, og har en idé om, at menstruationer gør ondt, og at det må man bare leve med. Så jeg tror, at den diskussion, vi har her, den, vi har haft tidligere – det er jo ikke første gang, vi har diskussionen her i Folketinget, trods alt – og den megen opmærksomhed, der har været på området i medierne, gør, at også læger, som jo også bare er mennesker, bliver opmærksomme på, at her er et område, man skal være opmærksom på, måske lige spørge lidt mere ind og måske få sendt vedkommende videre til udredning, når man tror, det bare er almindelige smerter.

Tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Formanden er landet, og det er der en anden, der også er. Hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Der er mange ting at se til på sådan en fredag formiddag på Christiansborg. Det er godt, det hele kunne lykkes. Jeg vil gerne starte med at sige stort tak til Liberal Alliance og fru Louise Brown for at have fremmet den her debat i Folketinget. Det er et enormt vigtigt spørgsmål, som Folketinget nu får lejlighed til at diskutere. Det har man også gjort før i andre sammenhænge, men det er et enormt vigtigt område at sætte fokus på, og det er godt, at vi kan finde anledning til at drøfte det i Folketingssalen også.

Tidligere ordførere har jo været inde på det, nemlig at endometriose er et meget alvorligt problem for enormt mange kvinder. Det kommer til udtryk på mange måder, som er varierende for kvinder, og en af de sådan store ting er, at den her lidelse hænger sammen med ufrivillig barnløshed. Vi kommer jo i en situation, hvor vi godt kunne tænke os, der blev født nogle flere børn i Danmark, så det er bare for at sige, at det jo er et af de helt tunge problemer, det her hænger sammen med.

Vi er jo en del af en vedtagelsestekst sammen med bl.a. Liberal Alliance, der har stillet den her forespørgsel, og der er vel ikke nogen, der kan have noget imod, at vi bliver klogere på det her område i fremtiden, og at vi ved mere om de sygdomme, der jo rammer kvinder, og som måske er, må man sige, fuldstændig underprioriteret, når man ser på det. Derfor er vi også glade for den her vedtagelsestekst. Jeg hører jo heller ikke nogen af regeringsordførerne mene noget andet. Det er noget, der er ret bred opbakning til i Folketinget, altså at vi skal blive meget bedre til at håndtere det her vigtige spørgsmål. Tak for ordet.

Der er en kommentar fra fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak, og det er også bare en kommentar. Tak for talen, og tak for, at ordføreren tog sig tid til at fremsætte talen, på trods af at være blevet sprunget over i talerrækken. Det var på grund af vigtige ting, har jeg forstået. Så tak for det, og tak for at være med i vedtagelsesteksten.

Der er ikke flere, der har indtegnet sig, så tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Nu er det indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det, formand, og tak for muligheden for lige at sige et par afsluttende bemærkninger her til sidst. Som en af ordførerne startede med at bemærke, er endometriose en sygdom, som vi ikke har talt ret meget om, men, kunne man tilføje, som vi er blevet meget bedre til, og som vi også skal tale meget mere om fremover. Vi skal også sørge for, at vi kan sikre endnu bedre tilbud og muligheder for udredning og behandling.

Det synes jeg også debatten i dag viser. Jeg vil gerne takke alle. Jeg vil takke ordføreren fra Liberal Alliance for at rejse debatten, men også takke alle Folketingets partier for ordførernes indlæg. Jeg synes på mange måder, det har været god og en spændende debat. Jeg er i øvrigt også meget enig i, at det fortjener stor ros og anerkendelse – også til de kvinder, der er trådt frem og i den grad også har været med til at rette fokus mod det her område og dermed også skabe den bevågenhed, som har gjort, at det her er en sygdom, som vi taler meget mere om, og som der også er en udpræget, synes jeg, større grad af politisk fokus på at være med til at gøre en positiv forskel i forhold til.

Jeg synes, det er tydeligt med debatten her i dag, at alle Folketingets partier er optagede af at sikre, at der er hurtig adgang til udredning og kvalificeret behandling, ikke mindst inden for de gældende patientrettigheder. For som vi også har været omkring i dag, er det en alvorlig sygdom med store gener for den enkelte. Derfor skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at vi fra regeringens side har fokus på det her vigtige område. Det er både i forhold til, at der skal være mere og bedre viden og oplysning om sygdommen i befolkningen og blandt sundhedspersonalet i vores sundhedsvæsen, men også at der er nogle, der er i dag oplever at vente for lang tid på at kunne få hjælp i sundhedsvæsenet.

Det er derfor, vi fra regeringens side også har prioriteret en række tiltag, som skal styrke indsatsen bredt set, bl.a. med sundhedsreformen, som vi jo nu skal bruge de næste år – fuld fart fremad! havde jeg nær sagt – på at få implementeret. Det er bl.a. i forhold til nogle af de udfordringer, vi har bredt set omkring speciallægepraksis i Danmark, men jo også de initiativer, vi jo allerede har taget til bl.a. at få nedbragt ventetiderne. Man kan konstatere, at der lige præcis på det her område er nogle enorme regionale forskelle fra, at der nogle steder på nogle sygehuse er meget kort ventetid, til, at der er andre steder, der har helt uhyrlig lange ventetider. Så der er meget stor forskel, og det er selvsagt vigtigt, at man som patient også er informeret og oplyst om de rettigheder, man har i forhold til både det frie sygehusvalg, men også i forhold til det udvidede frie sygehusvalg.

Senest har vi jo for godt og vel en måneds tid siden her i Folketinget indgået en bred politisk aftale om den såkaldte SSA-reserve, og jeg er glad for, at der var opbakning til regeringens forslag om at afsætte lige knap 2 mio. kr. på det her område – et beløb, som blev endeligt vedtaget med finansloven i går, så der skal også lyde tak til de partier, der var med til at stemme den igennem.

Så bemærkede jeg, at ordføreren for forespørgerne fra Liberal Alliance i sin indledende tale bl.a. sagde, at nu var der behov for nogle konkrete løsninger og ikke bare fine overskrifter. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Det er også derfor, jeg gerne vil appellere til, at hvis man gerne vil noget på det her område, synes jeg altså, det er en smule tyndt her dagen efter, at vi har vedtaget finansloven, at komme med alle mulige gode idéer og forslag – som er dybt sympatiske, og som jeg meget gerne vil være med til at drøfte politisk – til, hvad man kunne gøre yderligere, når man ikke har haft det her som ønske en eneste gang, da man var ved forhandlingsbordet i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Det var der ikke et eneste ønske omkring fra forespørgerne.

På samme måde gælder det i forbindelse med SSA-forhandlingerne, hvor vi spillede ind med forslaget om at afsætte de her 1,8 mio. kr. Der kunne jo også have været mulighed for, at man som parti kunne have rejst sagen og sagt: Regering, det synes vi er et udmærket forslag, I kommer med der, men vi vil faktisk noget mere; vi har flere forslag her. Det skete ikke.

Når vi har de her debatter i Folketinget, som jeg synes er ekstremt vigtige, ikke mindst også for at sætte fokus på nogle af de områder, som måske en gang imellem bliver overset i de store debatter, vil jeg appellere til, at vi så også bare en gang imellem så at sige har viljen med os, når det kommer til de steder, hvor vi som partier har mulighed for hver især at kunne være med til at gøre en forskel i forhold til økonomien og kunne prioritere nogle penge.

Alt i alt vil jeg gerne takke for den store opbakning, der er blandt Folketingets partier til vigtigheden af at være med til at sætte fokus på det her område, som regeringen som sagt er helt enig i. Det er derfor, vi har taget en række initiativer – også i et godt samarbejde med Folketingets partier. De bliver bestemt ikke de sidste.

Sluttelig vil jeg bare komme med en enkelt kommentar. Jeg bemærkede, at der i debatten i dag blev efterlyst retningslinjer på området. Der var også nogle, der nævnte, at retningslinjerne på det her område måske ikke overraskende var en lille smule gamle. Jeg tror, der var en ordfører, der sagde noget med en henvisning til 2016.

Der vil jeg bare i al stilfærdighed henvise til, at Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi faktisk så sent som sidste år, altså 2023, har udarbejdet kliniske retningslinjer for diagnostik, udredning og behandling af endometriose. Det er altså retningslinjer, der alt andet lige ikke er gamle, og som alt andet lige forventes at bidrage til mere strukturerede og ensartede forløb, for så vidt angår udredning og behandling, og det gælder ikke bare på sygehusene, men også i relation til speciallægepraksis.

Så synes jeg da bare også, at det var en god pointe, som jeg faktisk tror den konservative ordfører henledte opmærksomheden på, at der er taget en række, synes jeg, rigtig gode og vigtige initiativer i flere af regionerne. Jeg har bl.a. noteret mig, at Region Hovedstaden har igangsat en række initiativer vedrørende endometriose i forhold til bl.a. på Rigshospitalet at tilbyde sparring og rådgivning til sundhedspersonale om endometriose. Der bliver afholdt patientundervisning, primært målrettet nye patienter, ligesom der også i regionsrådet er etableret et opgaveudvalg for kvindesygdomme bestående af både borgere og politikere, som bl.a. også har fokus på endometriose.

Hvorfor nævner jeg det her i dag? Det er blot for at give et godt eksempel på, at gode ting og udvikling ikke altid kun kommer fra Folketinget, og heldigvis for det, men sådan set også for at sige, at der er et fokus på det her område, som også gælder ude i regionerne. Jeg håber, man regionerne imellem vil lade sig inspirere af med henblik på at styrke og opprioritere det her vigtige område. Med de ord: Tak til Folketingets partier for en god debat.

Tak til ministeren. Der er et par stykker, der har tegnet sig ind for korte bemærkninger. Den første er fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak. Og igen tak til ministeren for en god tale og for redegørelsen for ministerens stilling. Ja, jeg anerkender også, er der er blevet gjort noget for ventelisterne her, og det er en god ting, for det er noget af det, der er flaskehalsen, og den står i vejen for, at rigtig, rigtig mange kvinder kan komme videre i deres liv.

Men igen må jeg bare spørge: Kunne der måske ikke være en idé i, at man kigger på det som den kroniske sygdom, det er, og så involverer endometriose i kronikerpakkerne på sigt, netop for at gøre, at det går lidt hurtigere igennem systemet, når der er en kronikerpakke bag? Ellers oplever jeg egentlig, som ministeren også siger, at vi jo har et fælles mål her i Folketingssalen om at ville have noget mere fokus på kvindesygdomme og gøre, hvad vi kan, for, at kvindesygdomme bliver ført mere frem i vores forskning og også i behandlingen, og det sætter jeg pris på. Men ensartetheden efterspørges, også selv om der er retningslinjer. Og ministeren omtaler også regionerne, altså at der er et par regioner, der har gjort noget. Men et par regioner er ikke nok, for så er der jo forskel på, hvad for en behandling, man kan få, alt efter hvor man bor.

Ministeren.

Tak til ordføreren. Og også tak for at anerkende, at vi fra regeringens side har taget en række initiativer til at forbedre det her område. I min indledende besvarelse henviste jeg bl.a. til akutplanen, for det var et af de første initiativer, vi tog, da vi tiltrådte som regering, fordi vi jo ønskede at få gjort op med det faktum, at vi i en lang periode havde set, at ventetiderne kun gik én vej, nemlig op, og nu er vi rent faktisk havnet i en situation, hvor ventetiderne på en række vigtige områder er på vej ned. Det er rigtig, rigtig godt og rigtig, rigtig vigtigt.

Lige præcis ventetider er jo et af de steder, hvor vi oplever nogle meget store geografiske forskelle på det her område. Jeg har noteret mig, at det nogle gange i pressen lidt lyder, som om der generelt er ekstremt lange ventetider på det her område. Derfor dykkede jeg ned i ventetidstallene og kunne se, at hvis vi kigger på udredning og behandling, er der en række af sygehusene, der har ventetider til udredning og behandling på 0-4 uger, og en anden gruppe har ventetider til udredning på mellem 7 og 13 uger. Så er der to offentlige sygehuse, der har ventetider til udredning på, hold nu fast, 25 og 38 uger, bl.a. Aarhus Universitetshospital. Det sidste er jo alt, alt for lang tid, og det håber jeg selvsagt også man har et særskilt fokus på i Region Midtjylland i forhold til at få nedbragt de alt for lange ventetider her.

Vi sætter ind bredt i hele sundhedsvæsenet, så vi kan sikre, at man har god adgang til både udredning og behandling, uanset om man måtte bo i Nordsjælland eller i Nordjylland. Tak, formand.

Ordføreren.

Tak. Det er jo netop det; altså, ministeren nævner jo selv tal, der tydeliggør den store forskel, der er geografisk, og det er altså en udfordring. Det er ekstremt positivt, at der er regioner, der sætter ind og vil gøre noget på det her område. Det er så knap så positivt, at der er andre regioner, der ikke gør det, og sådan vil det nok være, men det viser jo netop den her ulighed, der er. Det er min overbevisning, at hvis vi havde en handlingsplan, hvis vi havde en fælles retning gennem hele sundhedssystemet for de mennesker, der lider af endometriose, så ville det også blive nemmere for de kvinder, der lider af den her sygdom.

Ministeren.

Ej, det sidste vil jeg sige måske er et lidt letkøbt argument, altså at hvis vi bare havde en handlingsplan, som jeg kan forstå på ordføreren her i dag koster 2 mio. kr., så havde vi løst problemerne med udredning og behandling. Det er simpelt hen, undskyld mig, ikke et seriøst argument. Vi har med akutplanen afsat 2 mia. kr. til at nedbringe de alt for lange ventetider. Vi har med den seneste aftale om regionernes økonomi for næste år nu sikret det største økonomiske løft i 14 år – i 14 år. Aldrig har økonomien været bedre i regionerne. Vi har givet dem et løft i indeværende år på ekstra 600 mio. kr.

Så hvis man siger, at med de sidste 2 mio. kr. havde verden set anderledes ud, må jeg appellere til, at man har lidt flere nuancer med. Men det skal ikke afholde mig fra at sige, at jeg synes, det er vigtigt, at vi fortsætter med at have fokus på det her vigtige område.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, det var en rigtig god tale, lige indtil vi kom til det med finanslovsforhandlingerne. Både ministeren og jeg selv var jo i rummet, og det var ikke mit indtryk, at regeringen tolkede vores forslag dengang, som om vi var beskedne i forhold til pengene. Og nu står ministeren så på Folketingets talerstol og siger, at vi bare skulle bruge nogle flere penge. Jeg synes ikke, at der er meget sammenhæng i den form for logik.

Ministeren.

Det er helt korrekt, at der var en gruppe af blå partier, som valgte at gå til finanslovsforhandlingerne med et udgangspunkt om at bruge flere penge, end man var med til at finde. Men det, jeg bare bemærker her i dag – hvis vi nu bare lægger det faktum til side – er, at af de fælles krav, som man gik sammen om blandt de her blå partier, var der jo ikke et, der handlede om vores sundhedsvæsen. Der var ikke et af dem, der handlede om at sikre en handlingsplan til endometriose – ikke ét af dem.

Så er det bare, at jeg også tillader mig at fremhæve, at da vi så kom til SSA-forhandlingerne, hvor alle partierne var inviteret ind, og hvor vi fra regeringens side kom med et forslag om at afsætte 1,8 mio. kr. – tak for opbakningen til det – var der så noget forslag der om, at der skulle afsættes nogle yderligere penge? Nej, det var der ikke. Vi indgik en SSA-aftale, hvor de 1,8 mio. kr. indgik. Så jeg appellerer bare til, at man også bruger sin indflydelse de steder, hvor man har muligheden rundt om forhandlingsbordet.

Ordføreren.

Altså, vi overfinansierede vores finanslovsønsker med omkring 800 mio. kr., og der kunne man have gennemført meget af det her – altså, det vil jeg sige, med 800 mio. kr. Det, Liberal Alliance har sat på her som finansiering, er 2 mio. kr. Vi overfinansierede det, vi kom til regeringen med, og nu står ministeren så på talerstolen og siger det modsatte. Det giver jo ingen mening.

Ministeren.

Jeg kan ikke genkende, at man har overfinansieret. Det var vel snarere sådan noget, jeg vil kalde for hokuspokusfinansiering. Jo, for man vil gerne være med til f.eks. at skære ned på antallet af statsligt ansatte, men man kunne ikke pege på, hvor de skulle komme fra. I dag kommer man i øvrigt med en vedtagelsestekst, der vil generere endnu flere offentligt ansatte, og sådan kan vi godt blive ved i vores diskussioner.

Man har svært ved at stemme for det, når det så er, at vi skal levere på det. Når regeringen siger, at vi skal have 1.000 færre statslige administratorer næste år, så ved man ikke rigtig, om man vil stemme for det her i Folketingssalen på de forskellige områder. Igen appellerer jeg til, at der er sammenhæng mellem, hvad man har af ønsker, og hvad man så også konkret er med til at sikre og levere.

Fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Jeg føler mig bare lige kaldet til at sige noget, for jeg føler mig lidt misforstået. Det er jo ikke sådan, at vi siger, at hvis vi afsætter 2 mio. kr. til en handleplan, så er det her problem løst. Men ministeren er vel enig i, at en handleplan uden penge ikke har så meget handling. Altså, når vi igangsætter en handleplan, har vi da et ansvar for at sikre, at den handleplan kan udføres. Og der er det, at vi i Enhedslisten – i al beskedenhed, synes vi selv – foreslår, at vi afsætter 2 mio. kr., som vi tager fra råderummet, til at sikre, at den handleplan rent faktisk også bliver til handling.

Vi påstår ikke, at det løser problemet. Tværtimod kan det jo kortlægge problemet, og så føler jeg mig ret overbevist om, at de løsninger, som sådan en handleplan alligevel vil ende med at pege på, vil være væsentlig dyrere end 2 mio. kr.

Ministeren.

Tak til ordføreren. Det er jo aldrig godt at føle sig misforstået; så er det godt, at man kan få det korrigeret her, når man kan komme med sine opfølgende spørgsmål. Min reference i forhold til de 2 mio. kr. var til den tidligere spørger, der lidt refererede til de meget store geografiske forskelle i ventetiderne på det her område, hvor der jo nogle steder er kort ventetid og andre steder er en uhyrlig lang ventetid. Det, at hvis vi havde en handleplan, som jeg i dag kunne forstå der er sådan lidt konsensus omkring kunne udgøre i omegnen af 2 mio. kr., så ville det være løst, prøver jeg bare lige at sætte spørgsmålstegn ved. For havde 2 mio. kr. gjort det, så ved jeg altså ikke, undskyld mig, hvad der er tale om med de 2 mia. kr. eller løftet på de 2,1 mia. kr. eller det sidste løft på 600 mio. kr. i indeværende år. Altså, så er der jo et eller andet fuldstændig galt der.

Så det var blot her, jeg appellerede til, at vi også fik lidt nuancer ind, når vi snakker om den udfordring, vi generelt har, med for lange ventetider – desværre ikke kun på det her område, men også andre steder i vores sundhedsvæsen – altså at det handler om rigtig mange ting. Noget handler om penge, og noget handler også om arbejdstilrettelæggelse og andet i vores sundhedsvæsen i forhold til at sikre, at vi kan hjælpe flest mulige patienter med hurtig udredning og behandling.

Ordføreren.

Tak for det. Så vil jeg også lige samle op på det, ministeren sagde om at søge indflydelsen der, hvor man rent faktisk sidder ved forhandlingsbordet. Nu var det jo sådan, at vi i Enhedslisten blev smidt ud af sundhedsforhandlingerne. Vi blev også smidt ud af finanslovsforhandlingerne. Men nogle forhandlinger, som vi ikke blev smidt ud af, er forskningsforhandlingerne, hvor det faktisk er os i Enhedslisten, som har bragt spørgsmålet om kvindesygdomme til forhandlingsbordet, både sidste år og i år. Det har der jo heldigvis været stor opbakning til herinde, og derfor kan det jo undre os selv i Enhedslisten, at vi så ikke kunne få lov til at være med i sundhedsforhandlingerne.

Ministeren.

Jeg tror ikke, at min svartid her i dag tillader mig, at vi også lige klarer hele forhandlingsforløbet omkring sundhedsreformen, så jeg tror, jeg vil begrænse mig til at sige, at jeg er fuldstændig enig med spørgeren, men også øvrige ordførere, i, at der jo generelt har været og er for lidt fokus på kvindesygdomme. Det har der desværre været igennem mange år.

Jeg synes så til gengæld også, at der sker en forandring nu, bl.a. jo takket være, at der også har været bred politisk opbakning via forskningsreserven til at prioritere midler og sætte penge af, også øremærkede, til styrket forskning i bl.a. kvindesygdomme, og det vil jeg gerne kvittere alle de af Folketingets partier, der er med i aftalen, for.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 17. december 2024.