Det sidste punkt på dagsordenen er:

62) Forespørgsel nr. F 4:

Forespørgsel til justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren:

Vil regeringen redegøre for, hvordan udviklingen i den racisme, borgerne oplever, har været de sidste 5 år, og hvor langt arbejdet med handleplanen mod racisme er, herunder hvorfor der er gået så lang tid, hvor intet er sket, henset til at handleplan mod antisemitisme kunne udarbejdes på et par måneder, og at aftalen om handleplan mod racisme blev indgået i 2022?

Af Rosa Lund (EL), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Zenia Stampe (RV), Christina Olumeko (ALT), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) og Aaja Chemnitz (IA).

(Anmeldelse 02.10.2024. Fremme 08.10.2024).

Vi skal nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem til forreste række og logge sig ind. Vi tager en hurtigt kunstpause.

Begrundelsen kommer fra ordføreren for forespørgerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Vi har indkaldt til den her forespørgselsdebat, fordi vi synes, vi har et problem med racisme og diskrimination i Danmark. For 3 år siden lovede den daværende socialdemokratiske justitsminister os, at der skulle komme en handleplan mod racisme. Det behov er ikke blevet mindre. Handleplanen er til gengæld ingen steder at se, og derfor synes vi, at vi skylder de borgere i det her land, som bliver udsat for racisme, at tage en seriøs debat om det i landets fineste debatsal, Folketingssalen. Tak.

Til besvarelse af forespørgslen har vi udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for ordet og tak til forespørgerne for den her debat. Jeg kan forstå på justitsministeren, at man har aftalt mellem forespørgerne, at justitsministeren ikke deltager i dag, og derfor glæder jeg mig til at være her som repræsentant for regeringen. Jeg kan selvfølgelig ikke redegøre for de ting, der ligger på Justitsministeriets område, men det kan jeg i hvert fald for min egen del, og det er jo bl.a. også lov om etnisk ligebehandling.

Det er jo alvorlige emner, vi har med at gøre, og racisme og diskrimination er ting, der skal behandles med behørig respekt og grundighed. Og det er stadig de hensyn, som jeg går til det med, når jeg skal udarbejde en handlingsplan imod racisme. Det er også noget, som har taget lang tid, og længere tid, end jeg selv havde håbet på. Det har taget for lang tid, og det vil jeg sådan set gerne beklage over for Folketingets partier.

Der var en kreds partier, der i 2022 besluttede, at regeringen skulle udarbejde en handlingsplan, men der er jo sket en del siden da. Der har været et folketingsvalg, efter det var der en regeringsdannelse, hvorefter en ny regering tiltrådte, og der er selvfølgelig en prioritering i arbejdsopgaverne, herunder indfrielse af de løfter, der er i regeringsgrundlaget. Samtidig er det selvfølgelig sådan, at racisme er et emne, som ligger os på sinde, og det er et område, hvor der er stærke ønsker og holdninger fra alle tre regeringspartier. Det er noget, som har skullet diskuteres og undersøges undervejs. Det har betydet, at handlingsplanen er blevet forsinket. Men jeg er glad for, at vi i den her uge kan tage hul på drøftelserne om handlingsplanens indhold, og jeg håber, at Folketingets partier vil gå konstruktivt til værks i forhold til de forslag, som vi kommer med.

Jeg er dog alligevel glad for at kunne løfte en del af sløret for, hvad der kommer til at være i handlingsplanen. Det handler om racisme imod grønlændere i Danmark, som jeg mener er mere udbredt, end vi tidligere har lagt vægt på, og måske også mere, end hvad mange forestiller sig. Vi har en lang, kompleks historie mellem Danmark og Grønland, og jeg anerkender, at det også har en betydning for den diskrimination, som finder sted i Danmark. Jeg mener, vi har et fælles ansvar for, at alle i rigsfællesskabet bliver behandlet ordentligt, og det kræver en målrettet og en koordineret indsats.

Regeringen vil med handlingsplanen mod racisme igangsætte en særlig indsats mod den diskrimination, som grønlændere alt for ofte møder i deres hverdag, når de bor og lever i Danmark. Vi vil oprette en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende grønlændere. Den skal sikre, at staten i højere grad arbejder på at imødegå de ligebehandlingsmæssige udfordringer, som grønlændere risikerer at møde i Danmark. Jeg mener, det er et skridt på vejen mod en større balance i vores rigsfællesskab.

Forespørgerne har også anmodet om, at der redegøres for udviklingen i racisme de sidste 5 år. Som I ved, er det noget, der også er blevet svaret på tidligere. Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder hvert år en medborgerskabsundersøgelse. Undersøgelsen indeholder faste spørgsmål med henblik på at måle oplevet racisme i Danmark. Tallene viser, at 44 pct. af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund inden for det seneste år, og at den andel har været stabil mellem 2012 og 2024. At tallet har været stabilt i så lang en periode, er noget, som naturligvis ærgrer mig, for jeg mener, at alle skal kunne leve et liv uden at blive mødt af racisme og fordomme i Danmark. Derfor glæder jeg mig også til at have drøftelsen, både her i dag og også på torsdag, hvor jeg har inviteret til drøftelse i ministeriet. Tak for ordet

Tak. Der er nu adgang til én kort bemærkning for ordførerne, og den første indtegnet er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Tak for ordet, og tak, fordi ministeren også anerkender, at det har taget for lang tid. Det tror jeg også at vi er flere her i Folketingssalen som siger. Jeg er jo meget glad for, at grønlænderne bliver en central del; det var noget, som vi fik løftet ind via Aaja Chemnitz, så det er jo rigtig godt. Vi har jo på beskæftigelsesområdet, hvad kan man sige, et forbud mod at diskriminere på baggrund af køn, etnicitet og alder, men det er ikke ligesom implementeret alle steder i vores samfund på alle niveauer, altså et helt generelt diskriminationsforbud. Indgår det i ministerens planer?

Ministeren.

Jeg mener, der er nogle områder, hvor man oplever en højere grad af diskrimination end på andre områder. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med lærepladser, det kunne være i forbindelse med natteliv, det kunne være i forbindelse med udlejning af boliger, hvor folk måske oplever det mere tydeligt, end man gør andre steder, og hvor man også har en lovgivning, man kan bruge. Det er bare for at sige, at der er diskriminationsforbud på de fleste områder i vores samfund. Vi kommer ikke til at lave en generel paragraf imod det, men vi kommer til at sætte ind på de områder, hvor vi mener der er særlige problemer.

Den næste, der har indtegnet sig, er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ministeren for at indrømme, at det her har taget for lang tid. Jeg ved ikke lige, hvad det er for en dag i dag; først kommer der en indrømmelse fra justitsministeren og så en fra udlændinge- og integrationsministeren. Så bliver det måske jul alligevel. Jeg vil gerne spørge udlændingeministeren, om det ikke er lidt underligt, at det er udlændinge- og integrationsministeren, som har fået ansvaret for den her handleplan. For racisme er jo et spørgsmål, som vedrører os alle sammen, og det er jo ikke nødvendigvis et udlændinge- eller integrationsproblem, eller et problem, der handler om statsborgerskab. Måske er det mere et problem, som rammer rigtig mange danske statsborgere.

Ministeren.

Grunden til, at jeg har ansvaret for det, er, fordi det, der hedder lov om etnisk ligebehandling, sorterer under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Jeg vil også gerne kvittere for, at ministeren anerkender, at der er gået for lang tid. Det tror jeg også er det mindste, man kan sige, eftersom der er gået de 3 år, som fru Rosa Lund var inde på til at starte med.

Jeg vil gerne spørge til nogle af initiativerne, som vi snart skal til at forhandle om med regeringen. Vi har jo lavet en handlingsplan mod antisemitisme med rigtig, rigtig mange gode initiativer. Og nogle af de initiativer er faktisk så gode, at det giver rigtig god mening at bruge dem for alle minoriteter. Mit spørgsmål er derfor, om ministeren ikke kan se nogle gode fordele i, at vi egentlig tager nogle af de gode initiativer fra antisemitismehandlingsplanen og bruger dem generelt i forhold til handlingsplanen mod racisme. Det kunne f.eks. være de her antisemitismekoordinatorer, der skal arbejde i politiet.

Ministeren.

Jeg tror godt, der kan være fornuftige ting på antisemitismeområdet, som man kunne tage videre derfra. Jeg tror, det også er vigtigt, at vi anerkender de forskelligheder, der er. Altså, antisemitisme er noget, der angår en langt mindre gruppe, men også, som jeg oplever det i hvert fald, og som det også står klart i den dækning, der har været, en meget mere indtrængende og meget mere voldsom trussel, altså hvor man ikke kan have en skole for jødiske børn, uden at der skal være hegn og bevogtning osv., og man kan sige, at racisme jo ikke er noget, man skal gemme sig bag et hegn for at undgå på samme måde. Derfor mener jeg også, at værktøjerne for nogle ting i hvert fald vil være forskellige. Vi kommer til at præsentere vores forslag, og så vil der selvfølgelig også være mulighed for, at de partier, som har andre ideer, kan byde ind med dem. Der er også rum for, at man kan prioritere noget af det andet, som der kan være af forslag, og der håber jeg da også på, at Alternativets bud kommer ind.

Fru Aaja Chemnitz fra IA.

Mange tak. Jeg kan ikke lade være med at kommentere på det lidt komiske i, at jeg sidder alene her på anden række. Det minder mig faktisk om den første tid, jeg havde i Folketinget, hvor der var rigtig mange forhandlinger, vi overhovedet ikke var inviteret med til, men også den følelse af at være et B-medlem af Folketinget, så det vil jeg gerne italesætte.

Så har jeg to ting. FN's specialrapportør har jo både været i Grønland, men også været i Danmark og har talt med grønlændere i Danmark, og noget af det, der bliver påpeget, er en lang række tiltag, man har ønsket. Så er det jo IA i Folketinget, der har sikret en lang række penge i nordatlantpuljen til nogle af de initiativer, man tager med. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre: Er der nogle selvstændige initiativer ud over det, vi har hørt, som regeringen selv tager med i en kommende handlingsplan i forhold til grønlændere i Danmark?

Så vil jeg gerne italesætte det her med, at grønlændere i Danmark faktisk føler en ret stor solidaritet med andre etniske minoriteter. Det er derfor, vi har valgt også at gå ind i den her sag. Vi synes, det er rigtig godt, at der er et kapitel i forhold til grønlændere i Danmark, men vi synes også, det er vigtigt, at der er en solidaritet, for der er rigtig meget, der er genkendeligt for mange af os som etniske minoriteter. Tak.

Ministeren.

Jeg vil da også gerne stille mig bag ønsket om, at vi kan få alle ordførere op på forreste række. Der er jo to pladser ved siden af mig, så hvis man kan løse det praktisk, ville det da være en bedre måde at gøre det på. Det er jeg meget enig i.

Så vil jeg i forhold til det andet spørgsmål sige, at vi først og fremmest bringer tre elementer ind. Vi har også haft mulighed for at drøfte det kortvarigt, som der har været efterspørgsel på. Det er jo altid en afvejning, om vi fra ministeriets side skal finde på noget, som på en eller anden måde er vores nye initiativer, eller om vi skal tage fat i nogle af de ønsker, der er fra organisationer eller fra enkeltpersoner. Der har vi så gjort det sidste. Jeg forstår også godt, at man godt kunne ønske sig, at vi selv måske havde fundet på noget nyt, men jeg synes også, det er af respekt for den relativt store minoritet, som der er af folk med grønlandsk etnicitet, som bor i Danmark, at man også tager de forslag, som deres organisationer på en eller anden måde har italesat, med, ligesom de drøftelser, jeg har haft med Grønlands regering i Nuuk, selvfølgelig også er en del af den her overvejelse og handlingsplan.

Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er bare, fordi ministeren nu selv nævner den her undersøgelse omkring den oplevede racisme. Jeg vil bare bede ministeren om at kommentere og måske også bekræfte, at selv om der givetvis sagtens kan være en portion af den oplevede racisme, som den rapport dokumenterer, der er helt reel racisme, så er den oplevede racisme jo også en meget subjektiv størrelse. Altså, der kan jo være nogle, der oplever Socialdemokratiets politik som racistisk eller oplever det som racistisk, at vi i Danmark flager med Dannebrog og ikke alle mulige andre fag, altså at det er en undersøgelse, som alene handler om borgeres egen oplevelse af at være ramt af noget uretfærdigt og ikke en dokumentation af noget, hvad skal man sige, indholdsmæssigt nødvendigvis objektivt uretfærdigt. Det vil jeg bare bede ministeren om at bekræfte.

Så vil jeg spørge ministeren, om han har kendskab til, at der er lavet undersøgelser af majoritetsbefolkningens oplevede racisme fra minoritetsborgere, altså om der også er lavet undersøgelser af, om det kan gå den anden vej.

Ministeren.

Jeg anerkender selvfølgelig, at det er en oplevet racisme. Det, man kan sige til fordel for den undersøgelse, som er blevet lavet, er jo, at det er et konstant målepunkt. Så om det bevæger sig op eller ned, har jo en betydning, uagtet at man så synes, der bliver målt på den forkerte måde.

Så vil jeg sige, at nej, vi har ikke nogen undersøgelser, der viser en racisme imod majoritetsbefolkningen. Men det er vel også en oplevelse, som nogle har, eksempelvis i udsatte boligområder, men jeg vil ikke sådan kunne sætte nogle procenttal på fra der, hvor jeg står i dag.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Det er lidt i forlængelse af det. Jeg noterede mig, at ministeren selv nævnte den her undersøgelse af oplevet racisme som et eksempel på racisme, og jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, om ministeren har nogle flere eksempler på, at vi har problemer med racisme og diskrimination i Danmark.

Ministeren.

Det mener jeg da der er. Altså, der findes racisme i Danmark, der er folk, der udøver racisme i Danmark, og der er en diskrimination, som er baseret på etnicitet. Hvis du f.eks. skal leje en lejlighed, som er billigere, under boligreguleringsloven, vil der typisk være en tendens til, at udlejere i gennemsnit – det er selvfølgelig et mindretal, der diskriminerer osv. – helst søger etniske danskere til sine lejligheder. Det kunne være et eksempel på det, og der kan være andre eksempler. Det er bare for at sige, at jeg anerkender, at der er racisme, men jeg mener ikke, at Danmark er et racistisk land, og jeg synes, at vi skal passe på med at sige, at der er en strukturel racisme i Danmark, som på en eller anden måde er en del af vores nationale kultur. Det er jeg ikke enig i.

Tak til ministeren. Vi går over til forhandlingen, og de almindelige regler for korte bemærkninger gør sig gældende nu. (Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Skal jeg gå ned?) Ja tak, for talerstolen skal nu bruges til ordføreren for forespørgerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Hr. Frederik Vad må vente.

Jeg troede også, at jeg var på til sidst; sådan kan man bytte rundt på reglerne for beslutningsforslag og forespørgselsdebatter – det må I undskylde.

»I Danmark skal der være plads til at være den, man er. Derfor vil regeringen sammen med aftalepartierne bag finansloven lave en handlingsplan, der bekæmper racisme i dens mange grimme afskygninger. På mit eget område skal vi bl.a. blive endnu bedre til at håndtere hadforbrydelser ... Med en konkret handlingsplan er det mit håb, at vi kan bekæmpe racisme bredt i samfundet, og jeg ser frem til arbejdet sammen med de øvrige partier.«

Sådan sagde daværende justitsminister Nick Hækkerup tilbage i januar 2022, altså for lige knap 3 år siden, da et politisk flertal bestående af den daværende socialdemokratiske regering med opbakning fra Radikale Venstre, SF, Alternativet, Kristendemokraterne og selvfølgelig Enhedslisten besluttede at afsætte penge til en handlingsplan mod racisme.

Behovet for handlingsplanen er ikke blevet mindre på de 3 år, der er gået. Det tror jeg egentlig også regeringen endelig indså, da vi så den stigende tendens til antisemitisme, der blussede op efter den 7. oktober sidste år. Heldigvis kunne regeringen jo dengang finde ud af at rykke relativ hurtigt og dermed sikre den udvidede beskyttelse mod hadforbrydelser, som vi førstebehandlede lige før. Det synes jeg er en god ting.

Vi har jo længe vidst det i Enhedslisten, men som regeringen måske har lært fra arbejdet med handleplanen mod antisemitisme, så er det, at diskrimination og had mod minoriteter hænger sammen. Hvis du er typen, der kan finde på at overfuse en person, fordi de har jødisk baggrund, er du med al sandsynlighed også typen, der kan finde på at gøre det mod andre, der ikke ligner dig eller mener det samme som dig. Den følelse, der beskrives, når minoriteter udsættes for had, er den samme følelse, uanset om man er muslim, jøde eller transperson. Derfor kan vi bruge mange af de samme værktøjer til at bekæmpe diskrimination og had.

Da der blev indkaldt til forhandlinger om handleplanen mod antisemitisme, foreslog vi, at regeringen samtidig fik udarbejdet handleplanen mod racisme – bedre sent end aldrig. Dermed ville der være en gennemgående rød tråd i, hvilke knapper man kan skrue på. Samtidig kan vi se på det lovforslag, vi lige har behandlet, at den udvidede beskyttelse mod hadforbrydelser også omfatter alle former for hadforbrydelser mod alle minoriteter omfattet af racismeparagraffen. Så vi kunne faktisk have lavet en handleplan, som gælder for alle minoritetsborgere.

I Enhedslisten er vi forundrede – og jeg må sige rasende – over tidsforløbet. Indtil videre har det taget 3 år at udarbejde en handlingsplan mod racisme. Jeg er glad for, at ministeren i dag anerkender, at det har taget for lang tid. Jeg er også glad for, at vi endelig er blevet indkaldt til mødet, og jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af det møde, og hvad regeringen har tænkt sig at lægge op til.

Vi er også forundrede over, at handleplanen skulle flyttes til Udlændinge- og Integrationsministeriet med følgende begrundelse, og nu citerer jeg:

»... at de medborgere, der kan rammes af racisme i vidt omfang er udlændinge eller efterkommere af udlændinge, og at indsatsen mod racisme har en naturlig sammenhæng med integrationsindsatsen.«

Citat slut. Det mener jeg er en gang vrøvl. Jeg synes, den forklaring, ministeren kom med fra talerstolen lige før, var markant bedre, så lad os holde fast i den.

Det er et grundlæggende problem i det danske samfund, at der findes borgere, der tror, det er okay at hade andre mennesker, fordi de har en anden hudfarve end dem selv. En meget stor del af danske borgere udsættes for racisme og hadforbrydelser generelt. På kujonagtig vis oplyser regeringen ikke engang os partier, som har fundet pengene til handleplanen, om, at den flytter ministerie, men overlader det til et aktstykke i Finansministeriet og tænker: Det opdager de nok ikke. Men det opdager vi, vil jeg bare sige. Og vi er utilfredse med det.

Når det er sagt, synes jeg, det er godt, at vi nu endelig får rykket på det her, men jeg er ærgerlig over, at der skulle, jeg ved ikke hvor mange udvalgsspørgsmål til, og at der skulle, jeg ved ikke hvor mange samråd til – og nu den her forespørgselsdebat.

Jeg vil nu på vegne af os partier, der har indkaldt den her debat, læse følgende forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at racisme i Danmark er et alvorligt problem, der medfører diskrimination og utryghed, og at udviklingen desværre ikke går i den rigtige retning.

Ligesom med den netop vedtagne handleplan mod antisemitisme konstaterer Folketinget, at der er et stort behov for, at regeringen får udarbejdet handleplanen mod racisme, som Folketingets flertal blev enige om i 2022, således at vi hurtigst muligt kan sikre minoritetsborgeres rettigheder og tryghed.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 22).

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har i forskellige sammenhænge bemærket, at fru Rosa Lund ikke vil anerkende følgende, og derfor vil jeg bare spørge fru Rosa Lund, om hun anerkender, at racisme selvfølgelig kan gå begge veje, og at også det, som Enhedslisten måske ville kalde brune danskere, måske navnlig folk fra islamiske lande, også ville kunne udøve racisme mod majoritetsbefolkningen, altså at der ikke er nogen, der er undtaget det at kunne udøve racisme. Også brune danskere kan udøve racisme mod eksempelvis danskere.

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Mikkel Bjørn, at i det kvarter, jeg er vokset op i, Blågårds Plads i København, var der desværre somaliske medborgere, som blev udsat for racisme af medborgere fra lande, som ligger i Mellemøsten. Så ja, selvfølgelig kan det ske.

Spørgeren.

Nu taler ordføreren om somaliske borgere, der er blevet udsat for racisme. Jeg synes, det er meget afslørende, hvis man abonnerer på den tilgang, at racisme ikke også kan gå fra eksempelvis islamiske borgere mod almindelige majoritetsdanskere. Jeg skal bare bede Enhedslisten om at bekræfte, at de anerkender, at racisme, ikke altid og ikke de fleste gange, men også kan gå fra minoritetsborgere, brune danskere, mod majoritetsbefolkningen.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg ville bruge et andet begreb end racisme. Men hvis hr. Mikkel Bjørn taler om, at majoritetsborgere i Danmark kan blive udsat for hadefuld tale, kan blive udsat for overfald osv. osv., så sker det jo. Det ser vi jo. Det er da helt klart, hr. Mikkel Bjørn. Men jeg ville ikke bruge begrebet racisme.

Fru Aaja Chemnitz, IA.

Tak til fru Rosa Lund for talen. Så vil jeg egentlig bare gerne, også i forlængelse af det, der er blevet sagt, sige, at vi jo har en debat, der handler om racisme, og jeg tænker, at alle, der er her, sådan set mener, at racisme ikke er i orden. Det går jeg i hvert fald ud fra, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad er det for nogle ting, der skal til, for at bekæmpe racismen, hvis det er op til Enhedslisten?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi har mange forslag. Vi synes bl.a., der skal være bedre undervisning i folkeskolen, og at der skal være en større forståelse for, hvor vi forskellige mennesker kommer fra. Det tror vi kan være med til at bekæmpe racisme. Så det er én ting, vi gerne vil. En anden ting, vi gerne vil, er at sikre en bedre indsats mod hadforbrydelser. Ud over det lovforslag, vi lige har vedtaget om strafskærpelser, tror vi sådan set på, at politiet skal være bedre uddannet i at håndtere netop hadforbrydelser. Så det er i hvert fald to ting. En tredje ting, som vi gerne vil, er at sikre, at det ikke skal være din hudfarve, der afgør, om du kan gå på diskotek i nattelivet. Det ville kræve en bedre uddannelse af dørmænd, tror vi i Enhedslisten. Det er for at tage tre eksempler.

Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Undskyld, var der et opfølgende spørgsmål? Så er det fru Aaja Chemnitz fra IA.

Mange tak, også for at sige, hvad reglerne ligesom er. Noget af det, jeg synes var lidt ærgerligt ved debatten, der var tidligere, var, at man i virkeligheden ikke forholdt sig til den racisme, der kan være imod etniske minoriteter, men at man begyndte at tale om racisme den anden vej. Jeg synes, vi er nødt til også at forholde os til, at der kan være en racisme mod etniske minoriteter, og jeg oplever desværre også, at man godt kan sparke lidt nedad. Jeg oplever blandt grønlændere i Danmark f.eks., at nogle oplever racisme fra andre etniske grupper, så racisme har jo mange forskellige ansigter, men jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i debatten, som handler om etniske minoriteter.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at racismen har mange ansigter, og det er lige præcis derfor, vi i Enhedslisten synes, det er underligt, at vi laver en handleplan mod antisemitisme, som jo er én form for racisme. Vi står hundrede procent på mål for den handleplan, men vi vil også gerne have handleplaner til at bekæmpe andre former for racisme. Så jeg er helt enig.

Så blev hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliances tur.

Racisme for mig et objektivt begreb. Det fornemmer jeg, at fru Rosa Lund er uenig i, ud fra hvad jeg lige har fået at vide i forbindelse med hr. Mikkel Bjørns tidligere spørgsmål. Min baggrund for at forstå racisme er, at der er tale om misbilligelse af en person på grund af personens hudfarve – det er et udtryk for racisme. Er fru Rosa Lund enig i det, altså at det er at misbillige nogen på grund af deres hudfarve?

Ordføreren.

Ja, det er jeg enig med hr. Steffen Larsen i.

Spørgeren.

Så må fru Rosa Lund jo også være enig i, at hvis en brun medborger misbilliger en hvid medborger, vil det være racisme, hvis det bliver gjort på baggrund af den hvide persons hudfarve. Men det var ikke det, fru Rosa Lund sagde til hr. Mikkel Bjørn. Der sagde fru Rosa Lund, at det var ikke racisme, af en eller anden årsag. På magisk vis fordampede racismen ved, at der kom en eller anden mærkværdig venstreorienteret tanke ind i hovedet på fru Rosa Lund, eller hvad skete der, for vi har lige netop defineret det objektivt?

Ordføreren.

I denne objektive definition, hr. Steffen Larsen, indgår også begrebet magt. Racisme handler også om magt. Hvem der kan udøve racisme handler også om magt. Jeg er enig med hr. Steffen Larsen i, at det grundlæggende handler om racisme, men man kan ikke se racisme isoleret fra begrebet magt og de magtstrukturer, vi har i samfundet. Det mener jeg ikke i hvert fald.

Så er det hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. (Rosa Lund (EL): Andet ville også være skuffende).

Tak for det. Jeg synes, at både i selve teksten, som er anmeldt af Enhedslisten som forespørgselsdebat, men vil også her under talen lyder det lidt, som om det ikke var helt i orden, hvad Folketinget gjorde med hensyn til en plan mod antisemitisme. Det kan godt være, at fru Rosa Lund ikke mener det, men det er i hvert fald sådan, det opfattes, og det opfattede er jo ret vigtigt i den her forbindelse. Så kunne vi ikke her i Folketinget få at vide, om det ikke var meget godt, at Folketinget også ret hurtigt fik lavet en plan mod antisemitisme efter terrorangrebet, som Enhedslisten tager afstand fra, tror jeg nok, efter weekenden i hvert fald, også efter terrorangrebet den 7. oktober 2023.

Ordføreren.

Jeg ved, at hr. Peter Skaarup har en god hukommelse, og derfor ved jeg også, at hr. Peter Skaarup udmærket godt kan huske, at Enhedslisten bakkede op, da hr. Peter Skaarup, der dengang var medlem af Dansk Folkeparti godt nok, fremsatte en forespørgsel, der handlede om netop en handleplan mod antisemitisme. Det bakkede vi op i Enhedslisten, og vi var med i den første aftale, og vi er med i den anden aftale, og det står jeg et hundrede procent på mål for. Derfor kan jeg også blive lidt ærgerlig over, at hr. Peter Skaarup ikke deltog i debatten lige før, hvor vi behandlede det lovforslag, som netop udsprang af den handleplan. Og så kan jeg berolige hr. Peter Skaarup i det, som vi hele tiden har sagt i Enhedslisten, både før vores årsmøde i weekenden og lige efter terrorangrebet den 7. oktober sidste år, nemlig at det tager vi utvetydigt afstand fra.

Spørgeren.

Det synes jeg er rigtig godt her et år efter, at Enhedslisten tager klart afstand fra terrorangrebet den 7. oktober 2023. Når jeg ikke lige deltog i debatten før, var det, fordi vi havde en anden glimrende ordfører, synes vi selv, i fru Betina Kastbjerg, der deltog på vegne er Danmarksdemokraterne. Men jeg kunne godt lige tænke mig at holde fast i, om det er en god handleplan eller ej, for der tales jo i forespørgslen om, at der ikke er sket noget på racismeområdet, men at der kunne ske en hel masse på et par måneder med en handleplan mod antisemitisme. Men var der ikke netop brug for, at der skete noget meget hurtigt i forhold til antisemitisme, altså lige nøjagtig efter det terrorangreb den 7. oktober, som Enhedslisten har svært ved at finde ud af, om man egentlig vil tage afstand fra?

Ordføreren.

Altså, jeg tror, det er hr. Peter Skaarup, der har svært ved at finde ud af, hvad Enhedslisten mener, for i Enhedslisten har vi ikke svært ved at tage afstand fra terrorangrebet den 7. oktober, slet ikke, overhovedet ikke. Det har jeg taget afstand fra på den her talerstol mange gange; det har min politiske ordfører, hr. Pelle Dragsted, taget afstand fra på den her talerstol mange gange. Når det er sagt, vil jeg sige, at jo, det var nødvendigt med en handleplan mod antisemitisme. Det var da præcis derfor, at vi i Enhedslisten deltog meget aktivt i forhandlingerne. Det tror jeg også justitsministeren vil bekræfte.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet er den næste på talerstolen.

Tak for det, formand, og tak til partierne til venstre, inklusive de grønlandske folketingsmedlemmer, for at indkalde til forespørgslen i dag. En af de første store politisk-aktivistiske kampagner, jeg selv deltog i som ung ildsjæl, var en kampagne tilbage i starten af 2010'erne, der hed Ret til respekt, som bl.a. havde meget fokus på at bekæmpe racisme og diskrimination i nattelivet.

En af mine gode kammerater, Benjamin, oplevede nemlig, at han blev afvist i døren til forskellige diskoteker og natklubber i København, og det var ikke, fordi han kom i en eller anden stor gruppe med en dårlig og truende attitude, næh, han kom med nogle, der havde en anden hudfarve end ham selv, altså nogle, der var hvide i huden, og som så etnisk danske ud, og så oplevede han, at han specifikt blev udpeget af dørmændene, eller at han, hvis han var den første i den store gruppe, der gik hen for at komme ind på diskoteket, blev afvist.

I den forbindelse lavede vi hos de unge Socialdemokrater en kampagne, hvor vi gik rundt til de københavnske natklub- og diskoteksejere og spurgte, om de ikke ville støtte op om en række principper for, hvordan kan man teede sig i nattelivet. Andre gode folk var med, og det blev en kampagne, som satte spor hos rigtig mange af os, der deltog i den. Derfor er jeg enig med indkalderne af den her forespørgsel i, at vi har brug for initiativer, som sikrer, at racisme og diskrimination i Danmark bliver bekæmpet.

Vi lever i et land, som har konkrete problemer med diskrimination og racisme, og diskussionen er jo ofte, om vi er et racistisk land, eller om vi er et land med konkrete problemer, som er diskriminerende, og de konkrete problemer har vi. Vi er ikke et racistisk land, men vi har konkrete problemer, og det kunne være mennesker, der bliver afvist i nattelivet, det kunne være unge, der ikke kan få en læreplads, det kunne være yngre voksne, som Kaare var inde på, som ikke kan få en bolig, fordi de hedder noget bestemt, eller det kunne være repræsentanter fra den grønlandske minoritet her i landet, som oplever fordomme og diskrimination, og det kunne være på efterskoler, det kunne være generelt i uddannelsessystemet, det kunne være på gaden, og det kunne være på arbejdspladser, og det skal vi gøre noget ved.

Jeg synes, det er vigtigt på vegne af Socialdemokratiet at holde diskussionen adskilt, altså diskussionen om, hvorvidt Danmark er et racistisk land, fra diskussionen om, hvorvidt der findes diskrimination i Danmark. Tit og ofte bliver det blandet sammen, og engang imellem bliver et lidt belastet begreb som islamofobi blandet ind i det, og lige pludselig er vi et sted, hvor det måske ikke handler så meget om racisme mod mennesker, men en diskussion af konkrete religiøse og politiske idéer. Dér skal vi ikke bevæge os hen. Vi skal holde fokus på bolden, og derfor er det godt, som udlændingeministeren meldte ud i Berlingske for kort tid siden, at partierne bliver indkaldt til en drøftelse om en udmøntning af den aftale om at skulle lave en handlingsplan mod racisme, som blev aftalt i 2022.

Partierne kan komme med et åbent sind. Vi har allerede fra regeringens side, den socialdemokratiske ministers side, fremlagt bud på initiativer, der vedrører den grønlandske minoritet i Danmark, men mere kan komme på bordet. Vi håber, at partierne vil møde op til den her drøftelse, og at vi kan komme i mål med at få udmøntet den begrænsede pose penge, der ligger på det her område, og den diskussion deltager vi i Socialdemokratiet gerne i.

Så vil jeg på vegne af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne læse en lidt længere vedtagelsestekst op, så jeg må hellere komme i gang med den.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ingen i Danmark – uanset baggrund – skal gå i frygt for at blive udsat for racisme eller antisemitisme, og noterer sig med tilfredshed, at regeringen som et supplement til handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 i juni indgik en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme.

Folketinget noterer sig ligeledes, at arbejdet med en ny handlingsplan mod racisme er i sin afsluttende fase, og at der er indkaldt til drøftelser med alle Folketingets partier. Folketinget deler regeringens opfattelse af, at der ikke er sikret tilstrækkelig fremdrift i arbejdet.

Folketinget bifalder regeringens fokus på at bekæmpe fordomme og racisme over for grønlændere, som Danmark af historiske årsager har et særligt ansvar for at bekæmpe. Racisme over for grønlændere eroderer sammenhængskraften i samfundet og i rigsfællesskabet generelt. Folketinget ønsker, at handlingsplanen bliver første skridt i en ny, markant og kontinuerlig indsats for at bekæmpe fordomme og racisme mod grønlændere«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 23).

Tak for det. Jeg antager, at den Kaare, der blev omtalt, var udlændinge- og integrationsministeren. (Frederik Vad (S): Beklager.) Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil bare høre hr. Frederik Vad: Hvis nu man var af den holdning, at folk med en bestemt hudfarve ikke kunne blive udsat for den uretfærdighed, som racisme er, ville det så i Frederik Vads definition være udtryk for racisme? Er det ikke en diskrimination af folk med en bestemt hudfarve, hvis man siger, at folk med en bestemt hudfarve ikke kan blive udsat for racisme – racisme kan kun gå én vej, det er kun folk med bestemte hudfarver, der kan blive udsat for racisme; folk med den her hudfarve kan ikke, men folk med den her hudfarve kan godt? Ville det ikke være racisme at abonnere på sådan en definition?

Ordføreren.

Jo, det ville jeg sige var noget sludder. Vi har masser af eksempler på det. Jeg tror, at vi det sidste halve år har set en del eksempler fra det britiske samfund, ligesom vi har set nogle eksempler den anden vej, altså hvor minoriteter af anden etnisk herkomst har været udsat for racisme. Så det kan gå begge veje, det er der ingen tvivl om.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at høre ordføreren bekræfte. Uden at lægge ordføreren ord i munden tyder det jo på, at den definition, Enhedslisten i hvert fald giver udtryk for her, er racistisk. Man har indkaldt til en debat om racisme, men den definition af racisme, man lægger for dagen, er i sig selv racistisk. Det bliver jo bare en anelse absurd, synes jeg, hvis man hævder at gå så meget op i racisme, at man så selv abonnerer en racistisk definition af racisme.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at Enhedslisten er et racistisk parti. Jeg mener ikke, at der er nogen racistiske partier i Folketinget. Jeg mener heller ikke, at fru Rosa Lund på en eller anden måde abonnerer på en racisme. Det var lidt det, der lå i det, ordføreren sagde. For ordføreren sagde, at hvis man ikke gik ind for det, ordføreren siger, så må det jo være, fordi man er racist. Det har jeg ikke hørt nogen sige.

Jeg har bare hørt nogen sige, at det jo ikke er det, vi diskuterer i dag, og det har jeg stor respekt for. Hr. Mikkel Bjørn og jeg er jo enige om, at der også foregår masser af diskrimination af mennesker, som ikke tilhører bestemte kulturgrupper eller klaner eller noget tredje. Det er jo rigtigt, men det er bare ikke det, vi diskuterer i dag.

Fru Aaja Chemnitz, IA.

Tak for talen. Man kan jo fristes lidt til at sige, at man godt kan have følelsen af ikke at mene, at der er racisme, indtil man oplever det. Derfor synes jeg egentlig, den her historie var ret fin. Jeg tror sådan helt grundlæggende, at hvis man har en hjerne, så har man også en bias. Jeg tænker, at mange af os tænker som tænkende mennesker, og mange af os er nødt til at tage den her debat på en måde, hvor vi i virkeligheden også åbner op i forhold til vores egen bias.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det her med bl.a. lærepladser, som ordføreren var inde på. Men i forhold til grønlændere ved vi, at det er en tredjedel af grønlændere, der er i arbejde, mens det er 79 pct. af danskere generelt. Det er i hvert fald et tal, der er ret tydeligt, i forhold til at det ikke kun er i forbindelse med lærepladser og uddannelsespladser, men at det sådan set også er ude på arbejdsmarkedet, at vi oplever, at grønlændere bliver diskrimineret. Man kan sige, at det at hedde Mads frem for Malik f.eks. måske godt kan gøre en forskel, i forhold til om man får jobbet. Det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren responderede på.

Ordføreren.

Tak for ordene, og dejligt endelig at være i diskussion med ordføreren. Det har jeg aldrig prøvet før på den måde. Jeg er enig med ordføreren i, at man kan have bias. Jeg har talt med flere, der f.eks. arbejder som dørmænd, også nogle, som sidder her i Folketinget i dag, men som har gjort det tidligere, og man kan sige, at for nogle af de her dørmænd er det jo ikke udtryk for, at de er racistiske. Det er jo, fordi der er nogle af dem, der oplever, at de har en erfaring med bestemte grupper med en bestemt attitude. Men det, jeg bare prøver at sige, er, at det går langt videre end det. For vi ser, at mennesker med en bestemt hudfarve, fordi der er en eller anden forudindtaget holdning om, hvordan de skal behandles, bliver afvist i dørene, og det er det, der er problemet.

Så vil jeg sige til det sidste: Jeg er helt enig i, at det er en udfordring, og jeg vil meget gerne og Socialdemokratiet vil meget gerne indgå i drøftelser om, hvordan vi håndterer f.eks. det der problem med, at hvis man hedder noget bestemt, så bliver ens jobansøgning vurderet på et andet niveau, end hvis man hedder noget andet.

Spørgeren.

Et andet konkret emne, hvor vi ser nogle ret interessante tal, er i forhold til anbringelse af grønlandske børn i Danmark. Der ser vi, at det er fem gange så mange grønlandske børn, der bliver anbragt, som danske børn, der bliver anbragt. Det synes vi er ret interessant, fordi vi fra IA's side mener, at man skal tage et sprogligt og et kulturelt hensyn. Derfor glæder det mig faktisk også, at ordføreren siger, at regeringen har et særligt ansvar. Det er så et ansvar, regeringen ikke har påtaget sig endnu, men som man er nødt til at være opmærksom på fremadrettet. Så jeg kunne godt tænke mig at høre: Er det, at der kan være en form for racisme, diskrimination eller forskelsbehandling i forhold til anbringelse af grønlandske børn, noget, som Socialdemokratiet anerkender?

Ordføreren.

Jeg tror virkelig, man skal træde varsomt her. Det her med tvangsfjernelser er ikke mit område, og jeg ved også, hvor mange følelser, der er i det, og hvor meget man virkelig skal veje sine ord på en guldvægt.

Jeg tror, at det, jeg vil sige, er, at på udlændingeområdet, som jeg arbejder med, får jeg beskeder i min indbakke fra forældre med muslimsk baggrund, som f.eks. siger, at deres børn er blevet taget fra dem, fordi vi ikke har taget hensyn til nogle bestemte kulturelle vaner. Men der kan vi jo så se en underrepræsentation af tvangsfjernelser, og ordføreren siger, at det er omvendt her. Så hvis der er et problem her, synes jeg vi skal kigge på det. Jeg er bare ikke nok inde i stoffet til, at jeg tør sige noget om det. Men jeg vil gerne være med til at kigge på det.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg var glad for at høre eksemplet med diskrimination i nattelivet, som jo er en diskussion, vi har haft i rigtig mange år. Derfor vil jeg også bare gerne høre, om DSU – dengang hr. Frederik Vad førte kampagne mod diskrimination i nattelivet – havde nogle konkrete løsningsforslag til, hvordan man så kom den her diskrimination til livs.

Ordføreren.

Ja, flere. Jeg tror også, der faktisk var noget med uddannelse af dørmænd. Men så var der noget andet, som jeg stadig væk synes er meget relevant, og som måske kunne være et emne op til kommunal- og regionsrådsvalget, uden at jeg skal strikke en plan sammen her. Altså, det er jo en kommunal opgave at uddele alkoholbevillinger. Så hvis man kommunalt mener, at der skal tages nogle særlige forholdsregler, i forhold til hvem der kan få alkoholbevillinger og udvidede alkoholbevillinger og sådan noget, er det jo en diskussion, man kan tage lokalt – hvis man synes, at det giver mening. Det er i hvert fald et værktøj, man kan bruge.

Spørgeren.

Jamen det fylder mig med forventninger, og jeg tror vist også, at SF har fremsat et forslag om netop det, som vi skal forholde os til om ikke så længe. Det er også et forslag fra Institut for Menneskerettigheder. Det vil jeg bare kvittere for. Nu skal jeg jo selv holde en tale senere, så jeg vil bare sige, at den forventning, jeg har til den her handlingsplan, er, at den bliver konkret og ikke bliver en eller anden orddiskussion om, om det nu er et racistisk land eller ej osv., og at det faktisk handler om, hvordan vi sætter ind over for konkret diskrimination. For det synes jeg faktisk er den værste form for racisme.

Ordføreren.

Men som jeg sagde, er det her jo et lokalt værktøj. I forhold til at lave nogle nationale standarder for det vil jeg gerne se et forslag fra SF eller Radikale Venstre, men det kan jeg ikke stå og tage stilling til her. Jeg synes bare, at hvis man kontinuerligt har problemer i ens kommune med diskrimination i nattelivet, er det helt fair at tage en diskussion om, hvem der får alkoholbevillingerne, for det er jo et politiseret område. Det er jo ikke et administrativt område, men et politiseret område.

Fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak til hr. Frederik Vad for en fin tale med gode pointer, synes jeg. Jeg lagde mærke til, at hr. Frederik Vad var inde på, at der jo ikke er afsat særlig mange midler til den her handlingsplan mod racisme. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Men jeg vil egentlig bare spørge til, om ordføreren ikke også anerkender, at vi kan komme langt med det, man kunne kalde for gratis tiltag, altså regulering, ligesom vi så det med antisemitismehandlingsplanen og andre initiativer, som handler om at lave om på den måde, vi gør ting, uden at det nødvendigvis koster noget.

Ordføreren.

Jo, men der vil jeg lægge mig lidt i forlængelse af ministerens tale og sige, at en af forudsætningerne, mener jeg, for virkelig at kunne løse problemet med antisemitisme, er at anerkende, at det er den eneste reelt livstruende racisme i Danmark. Der er muslimske kvinder på gaden i København, som oplever, at der bliver hevet i deres tørklæde, eller at de bliver råbt af, fordi de går med tørklæder. Det er der. Men der er kvinder, der går med tørklæde i København, fordi det i udgangspunktet er sikkert. Det er ikke i udgangspunktet sikkert at være åbenlys jøde i det offentlige rum i landets hovedstad. Man kunne tage skolesystemet. Man kunne tage drenge, der spiller fodbold på Østerbro, som bliver bevogtet af civilt politi. Grunden til, at jeg ikke mener, at man skal blande det sammen, er, at jeg så mener, at man begår den fejl, at man ikke erkender dybden af den form for racisme, som antisemitisme repræsenterer, og som er et livstruende fænomen i Danmark.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, der er nogen her i salen, der er uenige i, at der findes forskellige typer af racisme, som kan kræve forskellige værktøjer. Allerede nu her i debatten ærgrer jeg mig lidt over den konflikt, som det forsøges at tegne op, og jeg følte heller ikke helt, at ordførerne svarede på mit spørgsmål. For det var faktisk et meget tilforladeligt spørgsmål, og det var egentlig bare, om ordføreren ikke er enig i, at vi kan komme langt, også uden at der nødvendigvis er midler. Der er ikke afsat særlig meget, men vi kan også komme langt med lovændringer, og vi kan komme langt ved at lave om på nogle af de ting, vi gør, og det har vi også set i forbindelse med mange andre handlingsplaner. Kan ordføreren ikke anerkende det?

Ordføreren.

Jo, men det var jo, fordi ordføreren brugte eksemplet med antisemitismeplanen, og så synes jeg bare, man må være konkret og sige, at det her konkrete værktøj fra antisemitismeplanen kan bruges i en handleplan mod racisme. For vi kan ikke diskutere det generelt, fordi antisemitisme er en helt særlig størrelse. Men hvis Alternativet kommer med nogle gode idéer på det her område, som Socialdemokratiet kan se sig selv i, så kan vi jo sagtens diskutere dem, også reguleringen. Men det skal blive konkret, før jeg på den måde kan give et tilsagn.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det, og tak til ordførerne for at rejse debatten. Uanset konteksten er racisme acceptabelt. At diskriminere nogen på baggrund af deres hudfarve, nationalitet eller religion hører ikke hjemme i et moderne demokratisk samfund. Men det er alligevel noget, der sker, og i de mest grelle tilfælde fører racisme til hadforbrydelser, og det skal vi ikke tolerere.

Siden det forfærdelige terrorangreb den 7. oktober sidste år har vi jo set en bekymrende opblussen af antisemitisme i Danmark, og selv om alle former for racisme er uacceptabelt, er det jødiske mindretal herhjemme i en helt særlig udsat position. For det er jo ikke eleverne på Prins Henriks Skole på Frederiksberg, Ludwig-Andresen-Schule i Sønderborg eller Al-Huda Skolen i Nordvest, der er i så stor risiko for at blive udsat for forbrydelser, at de må beskyttes af skarpt bevæbnede politibetjente, men det er derimod tilfældet for eleverne på Carolineskolen i København. For det jødiske mindretal er desværre så forhadt i nogle dystre afkroge af samfundet, at de ikke kan leve frit på samme måde som alle andre danskere.

At jøderne selv efter anden verdenskrigs rædsler stadig forfølges af antisemitisme i dagens Danmark, er absurd, og problemet er kun blevet værre siden den 7. oktober sidste år, hvor det største drab på jøder siden holocaust fandt sted. Derfor er det også positivt, at det var samtlige af Folketingets partier, der stod bag aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme, der blev indgået i sommer. Med aftalen får politiet mulighed for at indføre de midlertidige landsdækkende eller geografisk afgrænsede zoner med strafskærpelse, når der sker en opblussen af hadforbrydelser mod en konkret gruppe eller i forbindelse med en forestående begivenhed, og det værktøj kan jo bruges, uanset hvilken gruppe der udsættes for hadforbrydelser, og aftalen indeholder så i øvrigt også en række andre gode initiativer. Så har udlændinge- og integrationsministeren, som I alle har hørt det og læst det, netop inviteret til politiske drøftelser om handlingsplanen mod racisme. Så jeg mener faktisk i relation til forespørgselsdebatten og teksten i dag, at det her spørgsmål bliver taget alvorligt.

Med alt det sagt vil jeg også knytte en bemærkning til, hvad jeg oplever ofte sker i de her debatter, særlig i de udlændinge- og integrationspolitiske debatter, hvor grænsen mellem at italesætte integrationsudfordringer og racisme kan ligge vidt forskelligt, alt efter hvem man spørger, og hvor det at italesætte integrationsudfordringer, der er helt reelle, udlægges som racisme og omvendt. Vi er nødt til at kunne tale om de kulturelle og værdimæssige forskelle, der findes mellem liberale demokratier og islam, samt de integrationsproblemer, det medfører. Ellers er det i hvert fald helt umuligt faktisk at gøre noget ved det. Kaster man et blik ud over Europa, står det jo også klart, at Danmarks integrationsproblemer er langt mindre end i lande, hvor man ikke har kunnet tale åbent om disse. Tag bare Sverige, hvor det i mange år var sådan, at enhver påpegning af integrationsudfordringer, integrationsproblemer, blev mødt med anklager om racisme og det medførte en udelukkelse fra det gode selskab. Så vi skal kunne tage en nuanceret debat, hvor vi ikke accepterer racisme mod nogen, men hvor vi samtidig kan tale ærligt om de integrationsudfordringer, vi fortsat kæmper med i Danmark. Tak for ordet.

Der en enkelt indtegnet på nuværende tidspunkt, og hvis ordføreren ønsker ordet for endnu en kort bemærkning, ordføreren fru Aaja Chemnitz fra IA gerne, for at kunne hjælpe mig med at kunne lede mødet, tegne sig ind.

Tak til ordføreren, og også tak for talen. I forhold til talen får jeg lidt en følelse af, at racisme er lidt svært at snakke om, og jeg synes, det er vigtigt at sige, at for mig at se, er handlingsplanen en start. Det er et komplekst område; der er mange forskellige grene, der er mange ting, vi er nødt til at snakke om, og jeg er enig i, at der er behov for den her nuancerede debat. Men vi er nødt til at turde at starte med at tage den debat. Så tror jeg grundlæggende også, der er brug for, at man kigger på forskellige etniske grupper og i virkeligheden ser på, at der er brug for en forskellig indsats, f.eks. i forhold til grønlændere og folk med islamisk baggrund. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til noget, for jeg kan høre, at det her faktisk er i sin endelige fase. Forventer man egentlig, at der kommer til at blive en større inddragelse af civilsamfundsorganisationerne, eller er det ligesom ved at være på plads? Jeg synes også, der er en proces, der er vigtig at give sig tid til, i forhold til at når vi får en handlingsplan, er det jo noget, som man skal arbejde med i de kommende år.

Ordføreren.

Overfører, jeg er enig med fru Aaja Chemnitz i, at det jo ikke er gjort med en handlingsplan. Vi skal sådan set ud og arbejde med en handlingsplan på mange områder, og jeg synes, det er vigtigt at have den der ordentlighed og respekt i vores tilgang til det. For der findes desværre racisme i forhold til mange forskellige grupper i Danmark. Nu har ministeren spillet ud, i forhold til hvad vi kan gøre i forhold til grønlændere i Danmark, der oplever racisme, og det er jeg sådan set meget enig i, altså at her har vi en stor opgave at løfte, og vi har også en stor forpligtigelse i forhold til en minoritetsgruppe, som på mange parametre har det svært. Ordføreren nævnte selv eksemplet med anbragte børn, men der er jo også eksempler i forhold til at finde et job. Og derfor synes vi i Venstre, at vi skal have en seriøs tilgang til det, og at vi skal holde fast i, at den her handlingsplan sådan set skal lægge nogle spor ud, som vi skal forfølge henover årene.

Spørgeren.

Mange tak. Handlingsplanen mod antisemitisme kom jo på plads rigtig hurtigt, relativt hurtigt i hvert fald, i folketingsregi, og der er faktisk nogle rigtig gode initiativer, som egentlig også kunne være rigtig fine at bringe videre til den her handlingsplan mod racisme. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvad Venstres holdning er til det her med monitorering og det her med hadforbrydelser, som er blevet nævnt flere gange. Vi er nødt til at have nogle tal for at kunne handle på det også fremadrettet, og det kunne jeg godt tænke mig at høre om Venstre er enig i.

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi får mere viden om omfanget af racisme og om, hvilke områder det foregår på. Det synes jeg er vigtigt for, at vi kan træffe bedre beslutninger. Og det kræver, at vi sætter os ned og siger: Hvor er det, vi skal sætte ind, og i hvilken rækkefølge, og hvordan skal vi prioritere en sådan undersøgelse? Men jeg synes, vi skal lægge vægt på og bruge tid og kræfter på, at vi får foretaget flere undersøgelser, fordi det er vigtigt for at kunne træffe nogle kloge beslutninger.

Tak til ordføreren fra Venstre. Næste i talerrækken er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til forslagstillerne for at komme med en forespørgsel og dermed debatten i dag. I Danmarksdemokraterne mener vi grundlæggende, at racisme og i øvrigt også diskrimination ikke har nogen plads i vores samfund. Derfor er vi også meget enige i, at der skal gøres en indsats for at hjælpe de grupper, der udsættes for chikane, racisme, hadforbrydelser og lignende. Man kan ikke komme uden om, at Hamas' bestialske terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 gjorde, at jøder i Danmark oplevede en markant stigning i antisemitisme, og det er noget, vi skal forholde os meget aktivt til. Jeg tror, det måske er det største problem lige nu, som vi står med i forhold til vores samfund og de emner, vi taler om i den her forespørgselsdebat.

Det har jo betydet, at mange danske jøder må gemme deres kalotter væk og skjuler deres religiøse tilhørsforhold af frygt for trusler og overfald. Særlig rystende og chokerende har det jo været, at vi også har set terror mod jøder her i Danmark. Tidligere i år blev en 21-årig mand sigtet for terror efter at have sat ild til en jødisk kvindes hjem udelukkende på grund af hendes religion. Ligeledes har vi været vidner til, at to svenske mænd sprængte granater foran den israelske ambassade i Hellerup. Det er jo egentlig horribelt, at der i det Danmark, vi kender, er sådan nogle tilstande – i dagens Danmark.

Derfor var vi i Danmarksdemokraterne særligt glade for den aftale, der tidligere i år blev indgået om at styrke indsatsen mod antisemitisme. Efter anden verdenskrig lovede vi hinanden, at vi ville beskytte de danske jøder, og netop den aftale er vi med til at holde med det løfte, der er givet om en antisemitismeplan, som vi jo også har behandlet tidligere i Folketinget i dag. Jeg mener derfor også, at det er helt forkert, at der er nogle partier i Folketinget bag den her forespørgsel, der ligesom kritiserer, at aftalen mod antisemitisme blev vedtaget så hurtigt, som den blev. Man kan veje det op og ned på forskellige måder, men jeg synes – og det er jo så igen den oplevede vurdering af den her forespørgsel – at forslagsstillerne kritiserer, at man kunne vedtage en antisemitismeplan meget hurtigt, men ikke tilsvarende har kunnet gøre det på andre områder.

Der synes jeg, vi må sige, at der kan være en risiko for, at man fjerner fokus fra det alvorlige problem, som antisemitisme er her i Danmark, når man ligesom siger, at det var så og så skidt, at det skulle gå så hurtigt, modsat hvad man kunne gøre på andre områder. Så jeg havde håbet, at forespørgerne havde holdt de to ting adskilt, så man ligesom sagde, der er en antiracismeplan, man gerne vil lave for sig, og så havde undladt at pege fingre ad handleplanen mod antisemitisme, blot fordi en handleplan mod racisme ikke er på plads endnu. Det er beklageligvis ikke tilfældet, og det svækker en ellers vigtig debat om de hadforbrydelser, som jøder i Danmark udsættes for, og det står for mig tilbage som en vigtig debat og en vigtig indsats, vi skal yde, først og fremmest på den korte bane, altså at vi sætter ind over for antisemitisme i Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Der er ingen, der indtegnet sig, så næste i talerrækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Jeg vil gerne starte med at erklære mig enig i, at jøderne er den akut mest truede minoritet i Danmark for tiden, og derfor er det vigtigt, at Folketinget har stået sammen om at lave en antisemitismeplan. Det er både rigtig godt og rigtig vigtigt.

Nu skal vi snakke om handlingsplanen mod racisme, og jeg vil også gerne, ligesom hr. Frederik Vad, komme med en lille anekdote om en viden, jeg selv har fået igennem mit politiske arbejde. For for nogle år siden var jeg socialudvalgsformand i Kolding Kommune, og vi havde faktisk investeret i støtte til minoritetsunge, så de kunne komme i fritidsjob. For mens danske unge typisk har forældre, der typiske har netværk eller ved, hvordan man skal komme i nærheden af sit første job, og som giver dem hjælp til det, har minoritetsunge desværre ofte ikke forældre, der på samme måde kan hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, så det tog vi et ansvar for i kommunen.

Jeg fik lov til i et lokalt supermarked at møde to piger, som havde fået job. De havde begge to tørklæde på, og da jeg spurgte dem, hvad der havde været mest overraskende ved at få et job, fik jeg et svar, der faktisk chokerede mig. For hver eneste gang de var på arbejde, blev de overhældt med ukvemsord, der blev rykket i deres tørklæder, de blev spyttet på dem, og der var kunder, der sagde, at de ikke ville ekspederes af dem, osv.

Det er ikke, fordi jeg er helt naiv og ikke forestiller mig, at der forekommer diskrimination og racisme. Det kan vi jo se ud fra anmeldelser af hadforbrydelser i det her samfund, men jeg var overrasket over, at det var så systematisk og så omfattende. Deres arbejdsgiver, som stod der i forretningen, så lidt undskyldende ud og sagde: Vi prøver at gribe ind over for det så ofte, som vi kan, men tit er kunden jo væk, inden vi når dertil.

Jeg synes, at man skal kunne gå på arbejde. To 16-årige piger, som rent faktisk gerne vil lave noget, skal ikke overfaldes af kunder på den måde. Det fortæller i hvert fald mig, at her er et billede af, hvilken hverdag nogle minoritetspersoner risikerer at blive udsat for. Derfor har vi ventet længe på den her handlingsplan i forhold til at bekæmpe racisme. Det er jo noget, som har været aftalt med den tidligere regering i et par år efterhånden. Og så er der jo også alle de mennesker, som på grund af handicap eller kønsidentitet bliver udsat for diskrimination og hadforbrydelser.

Derfor er vi også glade for, at der med antisemitismeplanen kom en stramning af området for hadforbrydelser, som gælder alle. Men vi synes jo nok, at hele området kunne trænge til en opstramning strafmæssigt, og at registreringen af det her bliver bedre. Det er jo noget, der har været påpeget af mange organisationer, og også Institut for Menneskerettigheder har påpeget nødvendigheden af, at vi får et bedre overblik på det her område.

Som jeg gjorde i den tidligere debat, vil jeg også sige, at det jo ikke er noget, der er noget værd, hvis politiet ikke også efterforsker det; hvis de ikke også gør noget. Og vi ser bare for tit, at de henlægger sager af den her kaliber, og så sker der ligesom ikke meget mere. Så meget vil også afhænge af, om de her strafskærpelser, kommer til at virke, i forhold til om politiet prioriterer det og får gjort noget ved det. For vi kan blive ved med at skærpe straffen, men hvis der ikke også følger efterforskning med, så er det lige meget.

Som Radikale Venstre nævnte, så har vi fremsat et forslag, som også snart skal behandles. Det handler om at fratage bevillinger fra dem, som udelukker bestemte grupper i nattelivet, og skærpe kompensationen til ofrene. Vi ser gang på gang, at det her er et problem. Ja, der er problemer med nogle, som laver ballade i nattelivet, og de skal selvfølgelig udelukkes, men alle andre minoritetsunge skal ikke udelukkes, synes jeg, fra det store fællesskab, som det også er at gå i byen. Vi ved jo også, at hr. Mohammad Rona har været udsat for noget lignende. Det så vi, da Ekstra Bladet, tror jeg, skrev om det. Og det er bare ikke fair, at man skal udelukkes fra et ungdomsfællesskab på baggrund af sin hudfarve eller etnicitet.

I samme boldgade har vi også set, at hvis du hedder det forkerte, er der faktisk større risiko for, at du ryger bagerst i bunken, når et job skal besættes. Det blev dokumenteret af Ekstra Bladet for nogle år tilbage, hvor de sendte enslydende ansøgninger med henholdsvis minoritetsnavne og danskklingende navne. Dem med danskklingende navne kom til samtale; de andre gjorde ikke. Det duer ikke; vi har brug for alle på arbejdsmarkedet. Så tror jeg, at min taletid er ved at være udløbet, og det var lidt ærgerligt, for jeg ville også gerne have sagt noget pænt om grønlænderne. Men vi ser frem til forhandlinger om konkrete initiativer.

Apropos grønlænderne er det nu fru Aaja Chemnitz fra IA.

Mange tak. Og tak for talen. Så vil jeg da give mulighed for, at ordføreren kan sige noget om Grønland. Jeg vil gerne starte med at spørge sådan lidt nysgerrigt ind til det her med racisme. Altså, hvordan tager vi debatten, så hr. og fru Danmark også er med, og så man ikke er så bange for at tale om, hvad racisme egentlig er? For jeg mener, at racisme er et enormt komplekst område, som vi er nødt til at forholde os til med mange forskellige vinkler, som jeg også har sagt flere gange i dag.

Så håber jeg ikke, at folk, der lytter med, tænker, at vi kun tænker på racisme i nattelivet, for det synes jeg godt at man kan have lidt tendens til, når man har lyttet til debatten indtil videre, og at folk netop også husker på det her med beskæftigelse. Så jeg kunne godt tænke mig at høre SF: Hvordan kan vi gøre noget mere i forhold til at sætte fokus på den racisme og forskelsbehandling, der kan være i forhold til beskæftigelsesområdet?

Ordføreren.

Jeg nævnte jo faktisk beskæftigelsesområdet som et sted, hvor det er dokumenteret af en stor avis, at der sker en form for diskrimination, hvis man ikke har et danskklingende navn. Et af de forslag, der har været oppe i luften, er jo, om man kunne anonymisere jobansøgningerne, så navnene ikke fremgår. Den der form for diskrimination, som jo selvfølgelig kan ramme minoriteter, rammer i virkeligheden også ældre, for hvem der er diskrimination i forhold til alder.

Det er selvfølgelig ikke en del af handlingsplanen her, men det er bare for at sige, at der altså er en risiko for diskrimination, hvor det ikke handler om de faglige kvalifikationer, når man kigger på en ansøgning, bl.a. fordi navnet kan gøre, at du bliver sorteret fra. Det kan også være, at kønnet i nogle tilfælde gør, at man bliver sorteret fra. Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke underretninger om, men vi ved i hvert fald, at alder også betyder noget i forhold til ansøgninger. Et af de forslag, der har været fremme, har jo været det her med at anonymisere jobansøgninger.

Spørgeren.

Mange tak. Ordføreren siger, at vi har brug for at få alle på arbejdsmarkedet, og vi hører jo, at der er rekordstor deltagelse på arbejdsmarkedet generelt. Men når man sidder hjemme på sofaen og er blevet forbigået igen og igen, måske fordi man har et grønlandsk navn, som jeg jo også selv har, så kan man godt tænke: Hvad er det, der er årsagen til, at man ikke vil have mig ind på arbejdsmarkedet?

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren måske også forholde sig lidt til Grønland, som ordføreren var lidt inde på tidligere. Hvad bør man gøre i forhold til netop at sikre, at vi får endnu flere ud på arbejdsmarkedet, herunder også folk med grønlandsk baggrund?

Ordføreren.

Nu er der jo også forskel på mennesker fra Grønland, og nogle har måske en større risiko for at blive udsat end andre. Jeg savner måske, at vi har en mere aktiv hjælpefunktion i forhold til grønlændere. Vi antager, at man kommer fra Grønland og vandrer direkte ind på arbejdsmarkedet, men der kan både være sproglige barrierer og kulturelle barrierer. Måske skulle der være lidt mere håndholdt hjælp, ligesom der er i forhold til andre befolkningsgrupper. For vi har i virkeligheden brug for alle på arbejdsmarkedet, både ressourcestærke mennesker fra Grønland og selvfølgelig også dem, der er mindre ressourcestærke, og for mig handler det meget om ligeværd og lige muligheder.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste i talerrækken hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. At misbillige en person for sin hudfarve er racisme, at misbillige en person for sit køn er sexisme, og at misbillige en person for at være tiltrukket af en person af sit eget køn er homofobi. Således anskuer de fleste rimelige mennesker, at den ovenstående misbilligelse ikke er god eller fornuftig. De vil være imod det, når de ser det, for dit køn, din hudfarve og din seksualitet er ikke et tegn på din karakter, dine handlinger, dine evner eller din moral. Et menneske er for den oplyste borger i Vesten først og fremmest et individ, der skal vurderes meritokratisk.

Derfor er der også nogle antagelser, vi normalt gør os, nemlig at de mennesker, vi oftest møder i vores samfund, ikke er racister. Det kan vi ret ofte have en god tillid til i et liberalt samfund, ligesom vi kan have en vis tillid til, at man ikke bliver overfaldet på gaden eller i Netto. For hovedparten af borgerne i Danmark er gode og ordentlige mennesker. Så når man træder ind i en McDonald's eller en 7-Eleven i Danmark, kan man antage, at de mennesker, der står i køkkenet eller bag disken, står der, fordi de passer deres arbejde, fordi de gør det, som er forventet, og fordi de vil tjene penge for deres arbejde. Det er alt sammen noget, som ordentlige mennesker gør.

Så der kan stå folk af enhver religion, hudfarve, køn og lignende og arbejde, uden at jeg behøver at forholde mig til det. Det eneste, jeg behøver at forholde mig til, er, om jeg får det, jeg har brug for, og at jeg i øvrigt får betalt min regning. Derfor er racismen også noget, der heldigvis ikke er overalt. Det er noget, der dukker op som sjældenheder, men derfor er det ikke mindre alvorligt. Det er også derfor, at når vi ser opblusninger af racisme, skal vi også handle på det, som vi netop har gjort med handlingsplanen mod antisemitisme.

Men racisme er også for alvorligt et emne til, at man sjofler begrebet. For det oplever vi sørgeligt nok også. Så lad os tale om, hvilket samfund vi ønsker os. For vi ønsker jo et samfund uden racisme. Det får vi bare ikke ved f.eks. at indføre racediskrimination via kvoter. Nej. Når jeg møder en politibetjent, en brandmand eller en læge, ville jeg foretrække, at det er en person, der har opnået den stilling og den uddannelse, fordi de er dygtige, fordi de kan deres kram, og fordi de har en karakter, der gør, at man kan stole på dem, og ikke på grund af en kvote eller et andet diskriminerende tiltag.

Derfor må vi også vurdere verden ud fra et individuelt syn, hvor man vurderer mennesker på deres evner, karakter og handlinger. Den meritokratiske diskrimination i forhold til evner og handlinger er sund og fornuftig. Det er den, der gør, at de dygtigste og bedste iblandt os kommer frem uanset deres hudfarve, køn eller seksualitet. Den racemæssige og kønslige diskrimination er usund og aldeles ufornuftig, for den holder de bedste iblandt os tilbage.

Så her har vi altså et behov for at tale om den reelle racediskrimination, som politiske partier her i Folketinget, når de taler om, at der skal diskrimineres via kvoter, desværre risikerer at komme til at støtte. Når man uddeler filmstøtte baseret på, om der er en repræsentation i form af etnisk ophav eller hudfarve, er det diskrimination på baggrund af hudfarve og etnicitet, man stiller sig bag. For ønsket om positiv særbehandling og diskrimination er at indføre mistanken om, at folk har fået deres stilling på baggrund af diskrimination, og derfor er det at gøre en kæmpe bjørnetjeneste for vores minoriteter.

Racisme har aldrig gjort noget godt for menneskeheden. Racisme skal derfor bekæmpes inden for retsstatens rammer og med debat og tale. Racismen skal ikke bare sættes under ny ledelsefor andre grupper. Det er netop derfor, at identitetspolitik er noget, der skal bekæmpes. For den tribalisme, som det reelt er, er blot racisme i ny indpakning. Rebranding gør ikke en dårlig idé til en god idé. Det er fortsat en dårlig idé.

Jeg skal på vegne af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at ingen i Danmark – uanset baggrund – skal udsættes for racisme eller antisemitisme, og noterer sig, at blandt positive tiltag har regeringen som et supplement til handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 i juni 2024 indgået en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme sammen med samtlige af Folketingets partier.

Folketinget noterer sig ligeledes, at arbejdet med en ny handlingsplan mod racisme ikke må ende ud i, at der indføres diskriminerende tiltag i form af kvoter el.lign. med baggrund i hudfarve eller etnicitet.

Folketinget kræver, at regeringens fokus med handlingsplanen er at sikre et samfund, hvor det er ens evner og handlinger, der skal være det, man som borger vurderes på. For det er vejen til at sikre et samfund fri for racisme og fordomme.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 24).

Tak.

Tak. Forslaget vil indgå i de videre forhandlinger. Så er det fru Aaja Chemnitz fra IA.

Mange tak. Jeg har et enkelt spørgsmål, for jeg synes sådan set, at det var lidt påfaldende med det, som ordføreren var inde på. I Grønland havde vi jo engang det, der hed fødestedskriteriet. Det vil sige, at hvis du var grønlandsk og født i Grønland, fik du lavere løn, end hvis du var født i Danmark og kom til Grønland for at arbejde. Det trækker tråde op til i dag, hvor politi- og anstaltsbetjente, i hvert fald politibetjente, har den samme uddannelse og går ind i den samme politivogn, men hvor det er grønlænderen, der arbejder flere timer end danskeren. Det er jo heldigvis lykkedes os at kæmpe for en lige løn for lige indsats, for det mener vi også er reelt, og som det enkelte spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at høre, om Liberal Alliance synes, at det er en god idé.

Ordføreren.

Vi synes, at det er en god idé, at man får den samme løn for den samme indsats. Vi går ind for lige løn for lige arbejde uanset køn, etnicitet eller lignende.

Er der en yderligere kort bemærkning? Nej, det var der ikke. Den næste i spørgerrækken er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for talen. Jeg blev bare så forvirret, for ordføreren brugte en stor del af sin tale på at tale om kvoter. Jeg har ikke hørt nogen partier foreslå kvoter på baggrund af hverken religion eller etnicitet. Det tror jeg ikke nogen går ind for lige umiddelbart, og så vidt jeg ved, er det heller ikke noget, regeringen har tænkt sig at foreslå senere på ugen, når vi skal tale sammen om det. Det var bare for lige at få det på plads. Det er der ingen der taler om.

Til gengæld vil jeg gerne give ordføreren en chance for at fortælle lidt om, hvad Liberal Alliance overvejer at bringe til bordet på torsdag, når vi skal forhandle eller drøfte tiltag, der skal bekæmpe racisme i Danmark.

Ordføreren.

Helt grundlæggende synes jeg, at vi skal kigge på, hvordan vi netop undgår at falde i nogle af de fælder, som medfører, at vi gør bjørnetjenester for hinanden. Det er den ene ting. Jeg egentlig gerne vil rose hr. Frederik Vad, for hans forslag om f.eks. det her med at lægge op til, at man ser på, hvordan kommunerne håndterer spiritusbevillinger og lignende, er også et godt forslag. Der er mange små ting, man kan gøre.

Et sted, vi bliver nødt til at kigge på, er institutionerne. Det er den anden ting. For når jeg nævner det her med kvoter, er det jo ikke for sjov. Det er, fordi DR har indført kvoter for både kvinder og etniske minoriteter, i forhold til hvem de vil have i deres programmer. Men det er også, fordi man har set Filminstituttet indføre kvoter for, i forhold til hvordan de vil uddele støtte, altså skatteydernes penge, på baggrund af etnicitet og hudfarve, og det synes jeg da er meget problematisk, at man indfører den slags tiltag. Det håber jeg da også at ordføreren synes.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg vil bare sige, at Alternativet ikke ønsker at lovgive omkring, hvordan private selskaber eller offentlige uafhængige selskaber håndterer deres egen diversitet. Jeg hørte, at ordføreren kom ind det med natklubber, og ligesom det er blevet sagt før, handler debatten jo om meget mere end det. Jeg håber, at ordføreren er enig i, at racisme kan finde sted andre steder. Det kan være på boligmarkedet, eller det kan være, når man søger om lærlingeplads, eller når man i det hele taget søger et job. Der kan det desværre være en ulempe at have et udenlandsk klingende navn. Jeg er selv personligt glad for, at jeg hedder Christina og ikke har et nigeriansk klingende navn som fornavn, desværre. Anerkender ordføreren også de områder som en del af racismen?

Ordføreren.

Ja, som jeg jo egentlig nævnte en række eksempler på i min tale, er der en række steder, hvor man kan møde racisme, men hvor man jo ikke bør møde det. Jeg bliver egentlig lidt forundret, for jeg går ud fra, at ordføreren støtter ligebehandlingsloven. Ligebehandlingsloven siger jo, at institutioner og virksomheder ikke må diskriminere på baggrund af f.eks. køn. Men alligevel står ordføreren nu og siger, at det vil man ikke blande sig i om de gør. Der blev jeg altså lige kortsluttet et øjeblik, for det forstår jeg ikke.

Tak. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg har heller aldrig været den største fortaler for kvoter, men jeg har alligevel lyst til at bemærke, at når det indimellem kommer på tale, er det jo for at rette op på en underrepræsentation. Det her med repræsentation synes jeg også er lidt interessant at fremhæve nu i forhold til Liberal Alliance, for jeg ved, at Liberal Alliance meget interesseret i overrepræsentation. Jeg synes også, at jeg nogle gange har hørt Liberal Alliance tale for at forskelsbehandle grupper på baggrund af en eventuel overrepræsentation. Derfor vil jeg bare gerne spørge: Mener hr. Steffen Larsen, at det er legitimt at forskelsbehandle en gruppe på baggrund af en overrepræsentation? Det kunne f.eks. være i kriminalitetsstatistikkerne eller i forhold til arbejdsløshed eller lignende.

Ordføreren.

Der er det meget simpelt. Der går vi ikke ind for, at der er en forskelsbehandling. Alle, der f.eks. ikke kan dansk, og som er på kontanthjælp, uanset om de er fra Irland, om de er fra Uruguay, eller om de er fra Libanon, vil blive mødt af det samme krav. Det er altså ligebehandling. Det, vi så sigter efter, er, at folk får de samme evner, altså at de meritokratisk kan indgå i vores samfund, ved at de kan sproget. For det at kunne sproget åbner døre. Det giver muligheder, og det gør, at folk kan forskellige ting.

Så når vi taler om, at der er et problem med, at der er for mange mennesker, der f.eks. sidder ude i vores parallelsamfund, og som ikke kan dansk, men som gerne skulle kunne det, hvis de skal kunne leve og deltage i det danske samfund og forstå, hvad der foregår på deres børns skole og lignende, så taler vi om meritokratiske værdier, som er fraværende i de her menneskers liv, og som vi gerne ser at de optager. Uanset hvor de ellers er fra, vil de blive mødt af det samme krav, hvis de ellers er på den samme sociale ydelse.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Hvad mener ordføreren så helt konkret, når vi ser på retsområdet, hvor der jo er nogle etniske grupper, der er overrepræsenteret? Det kan måske også være forklaringen på, hvorfor politiet nogle gange har ekstra meget opmærksomhed på nogle grupper, men det kan jo måske også være forklaringen på, hvorfor vi ser, at derer nogle grupper, der simpelt hen har større risiko for at blive uskyldigt sigtet.

Mener hr. Steffen Larsen, at det er et problem, at der er nogle grupper, der har større risiko for at blive sigtet, selv om de er uskyldige, bare fordi de tilhører en bestemt etnisk gruppe, der desværre er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne?

Ordføreren.

Man skal jo sigtes, fordi man har gjort noget. Det er igen de individuelle principper, der taler her. Så der ser vi det igen sådan, at man jo skal behandles ens i systemet og som individ. Så det ser vi da som værende et problem. Men vi ser jo også det, at det kan være svært at gøre op med, fordi der netop er en overrepræsentation. Okay, så kan det jo være, at når der er så og så mange 100 pct. ekstra tilfælde inden for en gruppe, så er man jo nødt til at kigge på, hvordan vi så får båret os ad med at lave et system, hvor vi faktisk kan ramme de individer, vi gerne vil ramme, altså de kriminelle elementer, sådan at vi lader de andre være.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for ordet. Da jeg i sidste uge sad og forberedte mig til den her tale, bragte dagbladet Politiken pludselig et langt skriv. Det var en mor, der havde skrevet et længere skriv, hvori hun forklarede, hvordan hendes børn oplevede racisme i folkeskolen. Jeg har ikke tænkt mig at stå her fra talerstolen og referere fra moderens skriv om, hvad hendes børn bliver kaldt, for det er ret grelle og ubehagelige ting. Vi taler om en etnisk dansk mor, der har fået børn med en danskfødt mand, som har rødder i udlandet. Det gjorde stort indtryk på mig.

Men sandheden er også, at jeg jo selv har oplevet forskelsbehandling på egen krop – det er så min egen oplevelse; det er ikke sikkert, at andre synes det – da jeg også i august måned i sommers var ude med et par venner og desværre blev afvist i døren. Nu griner jeg lidt, og det er jo, fordi jeg stadig synes, det er lidt komisk, når man tænker tilbage på det. Der var ingen forklaring. Der var ingenting. Vi blev eskorteret væk fra døren, som var vi banditter. Dem bag ved os og dem foran os kom ind uden problemer. Nu kunne jeg så høre, at min gode kollega hr. Frederik Vad havde oplevet noget af det samme med en af hans kammerater.

Man kan sige, at den oplevelse og den følelse, som jeg ved at de børn fra den artikel, som jeg nævnte før, har oplevet, jo er en følelse, der faktisk er ret svær at forklare andre. Det er skuffelse, vrede og ærgrelse over, at man faktisk ikke er nået længere i 2024, både når det gælder nattelivet, skolerne og hverdagslivet. Men det betyder ikke, at Danmark er et racistisk land, for det er det bestemt ikke. Det vil jeg gerne sætte en tyk streg under i dag.

Lad os nu få det her undersøgt. Lad os nu samle partierne, som er enige om at bekæmpe racisme, om en handlingsplan. Men det er mere kompliceret end som så. Jeg har oplevet det fra begge sider, og hvad skal det så betyde? Det betyder, at jeg ikke affejer debatten omkring, at der skulle eksistere racisme i Danmark, for det gør der. Men racismens grimme ansigt kommer desværre også i mange forskellige afskygninger, og det synes jeg at vi nogle gange taler for lidt om.

Da jeg voksede op ude på den københavnske Vestegn, var det en udbredt holdning – og det er det jo sådan set nok stadig også i dag; det tør jeg godt at sige – blandt nogle med anden etnisk baggrund, at andre måske var blevet for danske. Det bruges nærmest som et skældsord. Hvad? At være for dansk? Hvad betyder det? Ja, i bedste fald betyder det, at man er med til at punktere sin egen integrationsindsats, hvilket jeg selv oplevede, da jeg voksede op. Det var spørgsmål som: Går du til fester? Hvorfor faster du ikke? Skal du spise det der? Kunne det måske tænkes, at det var svar på spørgsmål, der vedrører ingen andre end mig selv? Ja, det tænker jeg. Men når der så kommer et eksternt pres, vælger jeg sådan set også at kalde det for en form for racisme. Det er en racisme imod dem, der vælger at tage Danmark til sig, og det synes jeg også er et problem. Så ja, racisme kan sådan set gå begge veje.

Institut for Menneskerettigheder skrev jo f.eks. senest i marts 2024, at 8 ud af 10 minoritetsetniske personer har oplevet racisme i Danmark. Deres rapport viser, og jeg har bare udvalgt nogle tilfældige nedslagspunkter, at hver ottende har oplevet vold eller trusler på grund af deres etniske baggrund, og at hver anden, der har sendt en ansøgning, har oplevet at blive afvist på grund af etnisk baggrund. Det, der måske gjorde allermest indtryk på mig, var, at kun 11 pct. har anmeldt det her, altså at de er blevet udsat for racisme eller diskrimination. Størstedelen tror faktisk ikke på, at en anmeldelse nytter.

En handlingsplan mod racisme skal altså ikke være en narresut eller noget, der fjerner fokus. Det er jo et reelt problem, hvis vi har minoriteter i Danmark, som ikke bliver hørt. Senest i forbindelse med Israel og Palæstina-konflikten, som også har gravetrigtig mange grøfter, oplever jøderne i Europa en stigende antisemitisme. Nu kommer jeg ikke til at gå ind i den diskussion, men jeg synes også bare, at det er vigtigt at understrege det her.

Jeg er også rigtig glad for, at ministeren nu har indkaldt til drøftelser på torsdag, hvor vi skal tage fat på det her. Det er fuldstændig rigtigt, som flere også har sagt herinde, at en handlingsplan jo ikke kan gøre alt. Men en handlingsplan er sådan set med til at starte en debat og diskussion om nogle af de ting, vi faktisk i 2024 kan rette op på. Så jeg håber, at Folketinget kan stå sammen om en handlingsplan imod racisme, så vi signalerer til danskerne, at der faktisk er en grænse for, hvad vi kan tolerere som samfund. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til partierne for at rejse en forespørgselsdebat om racisme. Det Konservative Folkeparti var ikke med i den oprindelige aftale fra 2022, men vi har sympati for vores kollegers ønske om, at den aftale, de har indgået med regeringen, bliver efterlevet inden for rimelig tid. Jeg er ikke udlændingeordfører, så jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, i forhold til at regeringen ikke har leveret. Men jeg forstår godt, at partierne bag aftalen er ærgerlige, for en regering skal levere på de aftaler, man indgår.

Vi mener grundlæggende ikke i Det Konservative Folkeparti, at der er overordnet strukturel racisme i Danmark, hvor en bestemt befolkningsgruppe systematisk undertrykker en bestemt minoritet. Danmark er ikke et racistisk land, men det betyder ikke, at der ikke kan være problemer med diskrimination, og at der ikke kan være problemer med forskelsbehandling. Det betyder heller ikke, at vi ikke kan lave målrettede initiativer, som sikrer mere ligebehandling, eksempelvis initiativer som handlingsplanen mod antisemitisme. Den plan bakker vi fuldtonet op om.

I Det Konservative Folkeparti tror vi på lige muligheder til alle, og derfor skal vi bekæmpe diskrimination og forskelsbehandling, når vi møder det, både ved at sige fra, når vi oplever det på individniveau og ved at italesætte det på aggregeret niveau.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det ligger lidt indforstået i Enhedslistens spørgsmål i dag, at man undrer sig over, at handlingsplanen mod antisemitisme er blevet implementeret hurtigere end den handlingsplan mod racisme, som her efterspørges. Det er der jo sådan set en god og indlysende grund til, nemlig at danske jøder lever med en konkret, visuel og direkte trussel mod deres eksistens. At sidestille den situation med en generel handlingsplan mod racisme synes jeg vil være en relativering af den utryghed, som danske jøder dagligt må leve med.

For det er helt rimeligt, at den handlingsplan blev hastet igennem. Jøder i Danmark lever med en trussel, som er konkret og visuel, og som er forbundet med den islamiske indvandring, der over flere årtier har bragt antisemitisme til Danmark. Det er en frygt, der har rod i konkrete trusler, chikane og direkte angreb mod danske jøder. Den bedste handleplan mod racisme, som vi kunne vedtage her i Folketinget, er et fuldstændigt stop for islamisk indvandring og en massiv hjemsendelse af de indvandrere og efterkommere, som skaber utryghed i det danske samfund – ikke mindst for jøderne, men også for den danske befolkning helt generelt.

Det er i den forbindelse himmelråbende at høre Den Europæiske Kommission mod Racisme, ECRI, kritiserer Danmark for ikke at gøre nok for at bekæmpe racisme. Deres kritik er ikke alene absurd; den er decideret vanvittig, når man læser ned i den. Rapporten ser fuldstændig bort fra den racisme og diskrimination, som også danskere oplever fra parallelsamfundenes frontsoldater. Mens de fremhæver udfordringer, som de mener at muslimer oplever, ignorerer de også den utryghed, som danskere må leve med hver eneste dag.

Endnu mere grotesk bliver det, når Den Europæiske Kommission mod Racisme foreslår at indføre kvoter og forlommer i offentlige stillinger til personer med bestemte etniske baggrunde. I den hellige kamp mod diskrimination foreslår de altså selv en diskrimination, som alene bygger på etnicitet. Samtidig foreslår de at ophæve grundloven og forbyde politiske partier som Dansk Folkeparti, der advarer om indvandringens konsekvenser. Hvis det ikke var absurd nok, får Danmark også kritik for at bruge betegnelser som parallelsamfund om de boligområder, hvor integrationsproblemerne er tydelige for enhver. De mener altså, at problemerne forsvinder, hvis vi holder op med at tale om dem.

Det er på tide, at vi her i salen tør kalde tingene for, hvad de er, og anerkende, hvor problemerne har deres rod, og hvem der bærer ansvaret. Hvis det betyder, at nogle får deres verdensbillede en lille smule udfordret, er det kun på tide. Jeg må sige, at jeg er forundret og også rystet over, at Enhedslisten indkalder til en debat i dag om racisme, og at de dermed forsøger at signalere, at det er noget, man går enormt meget op i. Men når man så bliver spurgt, om racisme kan gå begge veje, og om alle borgere kan udøve racisme, og om også brune danskere kan udøve racisme mod danskere – det kunne være, at en brun dansker, hvilket er et udtryk, som jeg ofte har hørt Enhedslistens repræsentanter bruge, siger om en dansker, at han er en grim kartoffeldansker eller en grim, hvid dansker – kan jeg forstå på Enhedslisten, at så er det ikke racisme. Der bliver det jo altså absurd. Der bliver det jo altså absurd! Så er den definition, som man bringer til bordet i forhold til racismebegrebet, jo i sig selv racistisk. Og så bliver debatten her jo altså en lille smule komisk.

Så jeg synes, at det har været en interessant debat at opleve. Vi mener ikke, at der er et stort behov for en generel handlingsplan mod racisme i Danmark. Og hvis sådan en handlingsplan implementeres, håber jeg virkelig ikke, at regeringen lytter til Den Europæiske Kommission mod Racisme, for deres forslag til en handlingsplan er mildest talt bekymrende. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Nu er hr. Mikkel Bjørn jo inde på det her med Enhedslistens definition af racisme, og fru Rosa Lund afsluttede jo med at nævne det her med, at der var magt, og at magt skulle være en del af forholdet, og derfor kunne et brunt menneske i Danmark pr. definition, måtte vi forstå, ikke være racist.

Nu kan vi jo så forestille os, hvis vi tager til Ishøj, at vi har en skole, hvor der er 72 pct. elever af anden etnisk herkomst. Hvad er magtforholdet på den skole, hr. Mikkel Bjørn? Kunne I forestille jer, hvad magtforholdet der er imellem de hvide elever og de brune elever, om man vil?

Ordføreren.

Det kan jeg sagtens forestille mig, lige såvel som jeg, hvis en ung dansk knægt bliver overfaldet af ti indvandrerdrenge på en togstation og tæsket og kaldt en grim danskerdreng, også vil sige, at magtforholdet i hvert fald ikke er til den danske knægts fordel.

Altså, hvis det er den definition på racisme, man har, så synes jeg ikke, man har noget indhold i sin kritik eller fremfærd omkring problemer med racisme. Så jeg synes, at Enhedslisten og muligvis også Alternativet – nu vil jeg høre, hvad de mener om spørgsmålet – de skulle tage deres racismebegreb til genovervejelse.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ja, men det er jo den her gamle sang om strukturel racisme, jeg tror, de bevæger sig ud i, hvor de laver sådan en marxistisk skrivebordsøvelse for at komme frem med noget teori, som så gør, at derved er alle mennesker i én gruppe skurkene og alle mennesker i en anden gruppe altid heltene, og så kan man aldrig bytte rundt på de her faktorer. For man kan aldrig forestillet sig, at det for individerne kan være på en anden måde ude i samfundet, og det er her, jeg finder det, vi hører, sørgeligt. For så opgiver man jo reelt set at have en fornuftig forståelse af verden.

Ordføreren.

Ja, det er jeg fuldstændig enig med Liberal Alliances ordfører i.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet. Det er jo på en måde en kompliment, når de herrer i Folketingssalen har en så livlig debat om Enhedslistens politik. Jeg vil gerne spørge hr. Mikkel Bjørn, om hr. Mikkel Bjørn slet ikke anerkender, at der eksisterer racisme i Danmark, og at det derfor er nødvendigt med en handleplan. Jeg tænker selv, at det er aftenens hot take, altså at løsningen på problemet bare er at stoppe for al indvandring. Det har jeg selv lidt svært ved at se hvordan kan løse problemer med den racisme, som hr. Mikkel Bjørn selv refererer til at brune danskere bliver udsat for. Så, hr. Mikkel Bjørn, mener Dansk Folkeparti slet ikke, at der er behov for en indsats?

Ordføreren.

Jo, hvor der er individer, er der individer med idiotiske synspunkter, og selvfølgelig eksisterer racisme, og det eksisterer både i majoritetsbefolkningen, lige såvel som det i den grad også eksisterer i parallelsamfundene mod majoritetsbefolkningen, og det er der, hvor jeg synes Enhedslisten går helt galt i byen, fordi man siger, at racisme kun kan gå én vej. Nej, det kan det ikke. Racisme kan gå begge veje, men vi mener i Dansk Folkeparti ikke, at racisme, i hvert fald måske med undtagelse af i parallelsamfundene, er et altomsiggribende samfundsproblem. Altså, der er også socialister og idioter, men vi har ikke brug for handlingsplaner mod det hele. Så det må være mit svar.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg ved jo godt, at træerne ikke vokser ind i himlen, og det ville være mærkeligt, om jeg skulle få en indrømmelse fra først justitsministeren, så udlændingeministeren og så bagefter Dansk Folkeparti på samme dag. Det ville alligevel nok være for meget, også for mig.

Jeg kan bare ikke forstå, at man i Dansk Folkeparti ikke kan se, når vi har tallene sort på hvidt, at der eksisterer racisme i Danmark, og at vi er nødt til at gøre noget ved det.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for nogle tal sort på hvidt, som Enhedslistens ordfører refererer til, medmindre det er, fordi det er Institut for Menneskerettigheders undersøgelse, som handler om den oplevede racisme, som jo kan indbefatte alt, altså hvor den oplevede racisme kan være Socialdemokratiets udlændingepolitik, det kan være det, at vi taler dansk i Danmark, det kan være det, at vi flager med Dannebrog, eller primært synger højskolesange og ikke alle mulige udenlandske og arabiske sange i skolerne.

Jeg ved ikke, hvad den selvoplevede racisme går på, så der bliver det jo lidt ukonkret. Hvis vi kan dykke ned i, hvad det helt konkret er, det handler om, altså at det er folk, der går rundt og siger, at nogle folk er mindre værd på grund af deres hudfarve, så har vi et problem, og det skal vi selvfølgelig slå ned på.

Tak. Så er det fru Aaja Chemnitz, IA. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til, om ordføreren mener, at der har været et ulige magtforhold mellem Grønland og Danmark qua den rolle, som Grønland har haft som en koloni. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ordføreren også mener, at det trækker tråde til i dag. FN's specialrapportør var i Danmark og i Grønland for et års tid siden og påpegede jo netop, at der var en racisme og en diskrimination, og det kunne jeg godt tænke mig at høre om man anerkender fra ordførerens side.

Ordføreren.

Jeg anser ikke Grønland for hverken at være eller at have været en koloni. Jeg anser Grønland for at være en fælles samarbejdspartner og en del af det danske rigsfællesskab, en værdsat del af det danske rigsfællesskab. Men dermed ikke sagt, at der ikke eksisterer racisme – det eksisterer der afgjort – også fra danskere mod grønlændere, lige såvel som der, tror jeg også, eksisterer problemer med racisme på Grønland mod danskere.

Igen vil jeg jo sige, at det går begge veje, men hvis der er noget racisme, uanset hvilken vej det går, så er det selvfølgelig noget, vi skal bekæmpe.

Spørgeren.

Men man kan jo sige, at den politiske opgave, som vi kan tage os af, sådan set er den racisme, der er over for danske statsborgere, som lever i det danske samfund, herunder også grønlændere.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren omkring undervisningen om f.eks. Grønland. For vi ved, at hele 70 pct. af danske unge ikke har haft undervisning om Grønlands historie og qua det også deres egen historie. Derfor skal jeg spørge ordføreren, om han mener, at det er på sin plads, at man selvfølgelig kender til sin egen historie og kender til den historie, der har været, hvor Grønland tidligere har været en koloni i forhold til Danmark.

Ordføreren.

Jeg anser heller ikke Grønland fra at have været eller være en dansk koloni. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, at undervisning i Grønlands historie som en del af det danske rigsfællesskab også er en helt afgørende og vigtig del af dansk historie, som der selvfølgelig skal undervises i i den danske folkeskole. Jeg er selv skolelærer, og jeg synes, det er et område, hvor vi i øjeblikket svigter, og vi i mange år har svigtet.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Ordføreren har indtil videre mest talt om oplevet racisme, men jeg kunne godt tænke mig at spørge om reel diskrimination. Mener hr. Mikkel Bjørn, at det er et problem, at folk med ikkevestlig baggrund har større risiko for at blive afvist i nattelivet? Mener hr. Mikkel Bjørn, at det et problem, at folk med ikkevestlig baggrund skal sende flere ansøgninger for at komme til en jobsamtale? Mener hr. Mikkel Bjørn, at det er et problem, at folk med ikkevestlig baggrund har større risiko for at blive uskyldigt sigtet? Er det et problem?

Ordføreren.

Alle de problemer, som fru Zenia Stampe lige har oplistet, er jo problemer, som er en direkte konsekvens af den uansvarlige udlændingepolitik, som Radikale Venstre har været bannerfører for i Danmark. For det, der bidrager til de fordomme ude i samfundet, er jo, at der er nogle grupper, hvor vi har massive overrepræsentationer af uhensigtsmæssig adfærd. Man kunne også bruge det ord, som hr. Frederik Vad selv har brugt, altså dominansadfærd. Det er den udlændingepolitik, der er årsag til, at der er nogle borgere, der måske også uretmæssigt oplever fordomme, og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt. Men den bedste handleplan mod den racisme er et stop for islamisk indvandring, og det er en hjemsendelse af dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Okay. Så vil jeg gerne lige prøve at læse min definition af racisme op: Når man bruger de få til at stemple de mange og diskriminere den enkelte – det er racisme. Og det er lige præcis det, hr. Mikkel Bjørn netop har stået og legitimeret. Tak for kaffe!

Ordføreren.

Der var ikke nogen stempling her af de mange. Der var bare en konstatering af, at den naive, hovedløse udlændingepolitik, som Radikale Venstre har været bannerfører for i Danmark siden 1983, er den, der har bidraget til uhensigtsmæssige fordomme, også mod folk, der ikke fortjener det. Det er jeg selvfølgelig som repræsentant for Dansk Folkeparti utrolig ærgerlig over. Men det må Radikale Venstre jo selv tage ansvaret for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Den her debat kan jo gå i og er måske også allerede gået i 117 forskellige retninger, og det er også, fordi det er et bredt begreb, og vi ved jo heller ikke endnu, hvor bredt et perspektiv regeringen kommer til at byde ind med, når vi skal forhandle en handlingsplan mod racisme.

Selv om debatten om nethad og had i det offentlige rum har fyldt meget og fylder meget, når vi taler om racisme, vil jeg gerne sige, at det, jeg næsten er mest optaget af, er, at handlingsplanen tager fat om diskrimination. For jeg mener faktisk, at der, hvor Mikkel Bjørn havde en pointe, var i forhold til det, at hvis der er nogen, der er overrepræsenteret i diverse statistikker, så har vi jo i hvert fald set i den offentlige debat, at det nogle gange bliver en undskyldning for nogle for at diskriminere de her grupper eller have fordomme mod hele gruppen, og så bliver det en vældig ond cirkel. Derfor er det, som måske har størst interesse for os, netop at gribe ind over for diskrimination i nattelivet, etnisk profilering i politiet, diskrimination i forbindelse med praktikantansøgninger eller ansøgninger generelt osv. osv. For dén forskelsbehandling tror vi faktisk også er med til at skabe problemer og skabe racisme.

Den franske økonom Thomas Piketty skrev for 2 år siden en bog, en lille håndbog, som jeg syntes var ret interessant, og som hedder »Racisme skal måles for at overvinde diskrimination«. Jeg tror faktisk, det er omvendt, eller i hvert fald er det sådan en cirkulær sætning, for jeg tror også, at man bliver nødt til at håndtere diskrimination for at håndtere racisme, og jeg synes, at der er flere led, og som jeg startede med at sige: Hvor skal man egentlig begynde, når man skal gå til det her begreb?

Altså, der er den hårde racisme, hvor der er nogle, der måske ligefrem er voldelige eller råber ad andre på gaden; så er der nethad, som har fyldt meget i debatten; så er der diskrimination; og så er der en fjerde type racisme, som jeg måske egentlig ikke vil kalde racisme, men som jeg selv bliver mere og mere optaget af, og som er generel ulighed, altså strukturer, som er ulige, og som har en etnisk slagside. Der synes jeg, at vi i højere og højere grad ser i Danmark, at vi er ved at opbygge en stor etnisk underklasse.

Et stykke hen ad vejen er det en utilsigtet konsekvens af ulighedsskabende politik, men på nogle områder har jeg desværre også fornemmelsen af at der er nogle, der bliver fastholdt på grund af deres etnicitet. Når vi f.eks. kigger på regler for permanent opholdstilladelse, statsborgerskab osv., er der en gruppe, som man holder nede og ikke giver de samme rettigheder som andre, selv om der kan være tale om mennesker, der er født og opvokset i Danmark, og som har boet her i generationer.

Det løser vi ikke med den her handlingsplan. Det er jeg fuldstændig klar over. Jeg synes bare, den her debat har så utrolig mange lag. Men vi vil gerne og kommer også til at gå meget konstruktivt ind i forhandlinger om den her handlingsplan. Det er jo os selv sammen med andre partier, der fik forhandlet den igennem i forbindelse med et finanslovsforslag for nogle år siden.

Jeg vil bare sige, at selv om debatten om netop racisme hurtigt kommer til at handle om racistiske ytringer, så tror jeg, at det, som kommer til at fylde mest for os, faktisk er de racistiske, og jeg bryder mig måske ikke om at bruge det ord, men så de diskriminerende strukturer. For det er ikke altid bevidst. Der er jeg sådan set enig med dem, der har sagt, at Danmark ikke er et racistisk land. Det tror jeg faktisk ikke der er særlig mange her i Folketinget, hvis overhovedet nogen, der mener. Men jeg mener, at vi nogle gange har problemer med fordomme, og så mener jeg også, at vi har problemer med strukturer, som er ulighedsskabende og desværre også er ulighedsskabende med en etnisk slagside, og det er problematisk.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til alle de partier, som står sammen om den her forespørgselsdebat. Det er jo en debat og et emne, som vi er flere partier og ordførere der har forsøgt at løfte. Det er et emne, som tit er blevet glemt i Folketinget, og noget, som jeg personligt har brugt meget tid på. Jeg tror, at det, vi har tilfælles som partier og ordførere, er, at vi står sammen om, at vi har fået nok af at vente på, at en regering, der har haft alle muligheder for at handle, fortsat svigter dem, der hver dag udsættes for racisme og diskrimination.

Der er, som der er blevet sagt før, gået tæt på 3 år, siden handlingsplanen mod racisme blev vedtaget. Handlingsplanen har været forsinket og nedprioriteret, og nogle gange har det føltes, som om den helt har været forladt. Det er uacceptabelt, og derfor er jeg også glad for, at regeringen i dag anerkender, at det ikke har været et hensigtsmæssigt forløb. Allerede i 2022 blev der afsat penge til at udarbejde en handlingsplan mod racisme. Det var en beslutning om en plan, som den daværende socialdemokratiske justitsminister beskrev som en omfattende plan, der kunne tackle racisme på tværs af hele samfundslivet, lige for kulturliv til arbejdsmarked, undervisning og hadforbrydelser.

Hvad skete der så med handlingsplanen mod racisme efter ca. 3 år? Ingenting. Det synes jeg er et symbol på, hvordan racisme bliver håndteret og talt om i dansk politik. Det anses af mange ikke som et reelt politisk problem, og det er forkert. Racisme er, om vi så vil tage ordet i munden eller ej, et grundlæggende problem, som er forankret i vores samfund. Det er et problem, der eksisterer i vores institutioner og vores normer og vores adfærd, og det kræver handling.

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der blev offentliggjort sidste år, viser, at otte ud af ni personer med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark har oplevet racisme. Det er alarmerende tal, som vidner om et udbredt systematisk problem. Det er ikke bare de her åbenlyse former for racisme som skældsord, vold og tilråb, som er problemet. Det er også langt mere det skjulte, altså det, jeg vil kalde for strukturel racisme, som er det, der virkelig skader vores samfund, og som vi sjældent tager fat om.

Jeg tror, det er svært at tage fat om strukturel racisme, fordi det tit er noget, der er indlejret i vores daglige liv. Det er diskrimination, der kan ske i mødet med myndighederne, måske socialrådgivningen, på arbejdspladsen, i skolen eller i medierne. Det kan være ubevidste fordomme, der præger vores beslutningstagning, og de systematiske barrierer, der begrænser mulighederne for rigtig mange mennesker. Det er en racisme, der kan være subtil. Jeg synes, at fru Zenia Stampe var fint inde på det før. Og dem, der bliver udsat for det, kan faktisk også selv have svært ved at se, at de er blevet ramt af det.

Tager vi sundhedsvæsenet, er der dokumentation for, at personer med etnisk minoritetsbaggrund ikke altid får den rette behandling. Deres symptomer bliver undertiden afvist eller nedtonet som såkaldte etniske smerter, selv om deres sygdomme er vigtige og nogle gange livsvigtige. Tag også boligmarkedet: Undersøgelser viser, at udlejere i visse områder foretrækker lejere med navne, der lyder danske, hvilket giver et meget klart billede af den diskrimination, som vi ser i Danmark. Samme mønster ser vi også i forhold til jobansøgninger, hvor personer med etnisk minoritetsbaggrund ofte får afslag på baggrund af deres navn, selv om de har de samme kvalifikationer som etniske danske ansøgere.

Problemet med racisme er udbredt. Vi ser også, at nogle forældre til børn med etnisk minoritetsbaggrund giver deres børn så pæredanske navne så at sige, som de overhovedet kan finde på, simpelt hen af frygt for, at deres børn skal have færre muligheder, når de vokser op, hvis deres navn kunne være udenlandsk klingende.

De her tal, som vi ser i statistikkerne, taler for sig selv. Derfor er det så afgørende, at vi får en handlingsplan, der ikke blot adresserer de synlige og optrappede former for racisme, men som også tager fat i nogle af de her mere systematiske problemer, der ligger til grund for uligheden. Vi skal afdække omfanget af racisme i Danmark, men vi skal også få identificeret nogle af de mekanismer, som fastholder og forstærker racisme i vores institutioner, på arbejdsmarkedet og i vores hverdag.

De mennesker, som er blevet udsat for racisme, står ofte alene og uden den nødvendige støtte. De kan opleve, at samfundet ikke gør noget for at beskytte dem og sikre deres rettigheder og muligheder. Det kan skabe en splittelse, og derfor er jeg også glad for, at vi om ikke andet får handlingsplanen mod racisme. Jeg er ikke så optimistisk omkring antallet af initiativer, og om den bliver ambitiøs nok, men bare det, at vi får en, er simpelt hen så vigtigt for, at man føler sig set. Vi skal ikke bare tale om et Danmark, der har lige muligheder. Vi skal også gøre det til virkelighed. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil stille samme spørgsmål til Alternativets ordfører, som jeg stillede til Enhedslisten, nemlig: Anerkender Alternativet, at racisme kan gå begge veje, og at også minoritetsdanskere, brune danskere, kan udøve racisme mod majoritetsbefolkningen, danskere i det hele taget?

Ordføreren.

Jamen det bliver næsten en rituel debat, vi har her. Alternativet deler den definition af racisme, som bliver delt af fagfolk. Jeg kan anbefale ordføreren at læse op på forskningen: Racisme er noget, der rammer etniske og religiøse minoriteter, og det er indlejret i samfundsmæssige magtstrukturer, der også er historisk betinget.

Spørgeren.

Så jeg vil gerne lige have det bekræftet: Mener Alternativets ordfører ikke, at en brun minoritetsdansker ville kunne udøve racisme mod en hvid majoritetsdansker?

Ordføreren.

Det, som ordføreren dér omtaler, ville blive kaldt for etnisk diskrimination af alle fagfolk og alle forskere. Selv om ordføreren ikke bryder sig om det, er der bare begreber, der har definitioner, som fagfolk bruger. Og det kan godt være, Dansk Folkeparti ikke ønsker at bruge fagviden på det her område, men det vil jeg opfordre til at ordføreren gør, for det er sådan, det bliver defineret.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til Alternativet i København, som faktisk var de første, tror jeg, der stillede forslag om, at der skulle være en handleplan mod racisme. Æres den, som æres bør. Så det vil jeg gerne starte med sige tak for.

Men jeg vil så i forlængelse af det spørge Alternativets ordfører, om Alternativet regner med, at det hele bliver løst med en handleplan. Jeg spørger, fordi vi i Enhedslisten godt kan have den bekymring, at så sætter vi os ned og laver en handleplan, og det bliver rigtig flot, og det ser godt ud på papir, og der bliver en flot publikation, og så sker der ikke rigtig mere. Og det er jo desværre sådan, det nogle gange ender med handleplaner, vi laver herinde. Så derfor vil jeg gerne spørge Alternativet, hvordan vi så kan sikre, at en handleplan faktisk også bliver til handling.

Ordføreren.

Det er et supergodt spørgsmål fra fru Rosa Lund. Jeg er sådan set meget enig i, at der hos hele Folketinget og i hvert fald hos os partier, der i dag stiller den her forespørgsel, kommer til at ligge et arbejde også videre, efter handlingsplanen mod racisme bliver vedtaget i Folketinget her. For jeg tror ikke, nogen af os helt forventer, den kommer op på det niveau, som vi havde håbet på, men det bliver en start. Og derfra skal der forhandles flere initiativer igennem, der skal måske forhandles flere midler, og ikke mindst skal vi jo følge implementeringen. Så der ligger et arbejde forude for flere af os ordførere, og jeg er rigtig glad for, at vi faktisk er en ret bred alliance af partier, som står sammen på det her område.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er meget enig med Alternativets ordfører, og jeg spørger jo også, fordi jeg godt kan forstå, hvis der sidder nogen derude og tænker, at nu er der blevet presset på for den her handleplan i 3 år, og nu er der endelig indkaldt til forhandlingsmøde, og så tænker: Hvad så efter det forhandlingsmøde? Det tænker jeg da i hvert fald selv. Med fare for at foregribe de næste møder er jeg bange for, at både partierne her i Folketingssalen, men måske også alle de organisationer, som gerne vil have den her handleplan, bliver skuffede.

Ordføreren.

Jeg tror godt, ministeren kan mærke, at der i hvert fald er nogle forventninger fra en række partier her. Der er jo afsat forholdsvis få midler til handlingsplanen, og det sætter også på nogle områder i hvert fald en begrænsning for, hvad vi kan bruge midler på. Det er jo også derfor, jeg tidligere i debatten hejste flaget for, at der også kan være en række tiltag, der ikke nødvendigvis koster penge. Det synes jeg vi har set med handlingsplanen mod antisemitisme. Men det er fuldstændig rigtigt: Jeg forventer ikke, at vi får taget sådan helt hånd om udfordringen her. Det tror jeg bestemt ikke. Men vi kommer et stykke af vejen, og det er jeg glad for.

Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Tak. I forhold til det, at man siger, at det er forskningen, vil jeg sige: Nej, nej, det er nogle meget få forskere, som netop er marxister, som bruger den her betegnelse strukturel racisme på den måde, som fru Christina Olumeko gør. Det er her, det bliver lidt mærkeligt. Hvis vi så tager ud på en skole i Ishøj, hvor der kun er 2-3 etnisk danske elever pr. klasse, er det jo ikke de danske elever, der på nogen måde har magtforholdet i den klasse. Men fordi hvide mennesker stadig samlet set i samfundet er majoriteten, vil fru Christina Olumekos forståelse af racisme sige, at det er de der tre mennesker på en årgang, som kan være racister. Og hvis de bliver udsat for diskrimination på grund af deres hudfarve eller etnicitet, er det ikke et udtryk for racisme. Det giver jo ingen mening. Det bliver jo nonsens, når man ikke kan acceptere, at realiteten er, at alle mennesker har muligheden i sig for at kunne diskriminere på grund af hudfarve over for andre mennesker.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet til ordføreren. Altså, vi er sådan lidt ude i noget, som jeg synes er mindre vigtigt, nemlig kampen om ord. Hvis det er meget, meget vigtigt for Liberal Alliance at definere racisme, sådan som ordføreren gør, står det jo ordføreren frit for. Jeg kan have en anden forståelse, som jeg deler med nogle fagfolk. Jeg kender ikke nogen fagfolk eller organisationer på området, der har den definition, som ordføreren her beskriver. Men det står ordføreren frit for at beholde den definition. Jeg håber bare, at Liberal Alliance vil arbejde sammen med os andre og komme på torsdag og forhandle nogle gode tiltag på området. Så kan ordføreren have definitionen for sig selv. Jeg tror ikke, der vil være et flertal i Folketinget, der deler den definition, når vi forhandler om handlingsplanen.

Spørgeren.

Nu er det så simpelt, at det ikke er min definition. Det er den helt almindelige definition. Det er den definition, der står i ordbøgerne. Det er den definition, som den almindelige dansker har. Altså, problemet med strukturel racisme-begrebet er jo f.eks., at hvis vi forestiller os, at en hvid person flytter til Nørrebro, hedder det lige pludselig gentrificering, og så er det et udtryk for strukturel racisme. Og hvis personen så flytter fra kvarteret igen, hedder det hvid flugt, og så er det også et udtryk for strukturel racisme. Så lige meget hvad man gør, når man er hvid, er man strukturel racist og racist og tilsyneladende et dårligere menneske. Det er jo det her med, at det bruges til udskamning. Det er der, problemet er. For det gør, at man ikke har muligheden for at være et godt menneske, når man endda gør gode ting.

Tak. Ordføreren.

Der ligger mange indlejrede præmisser i det spørgsmål, og jeg kan godt ærgre mig over, at det egentlig er tonefaldet fra ordføreren. Et eller andet sted vil jeg gerne starte svaret på det spørgsmål et andet sted, nemlig hvorfor det er, at ordet racisme er så svært at tage i munden. Der var flere ordførere, der havde svært ved det. Jeg kan godt tage det i munden. Med al respekt er der ikke nogen, der deler ordførerens definition, ude i den virkelige verden. Ordføreren får ikke ret af at grine; det er sådan set bare respektløst.

Så tror jeg lige, vi skal bevare roen her i Folketingssalen. Men nu er det Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for talen. Den synes jeg kunne rigtig mange gode ting, men der var en ting, som jeg undrede mig lidt over, og det var det, ordføreren remsede op om, hvad mennesker med anden etnisk baggrund gør, for at deres børn ikke skal blive diskrimineret. Ordføreren nævnte, at der er mange, som giver deres børn danskklingende navne, kan man sige, sådan stereotypt set danskklingende navne, og det undrer mig bare lidt, for det er ikke min oplevelse.

Jeg læste her i, jeg tror, det var sidste uge eller forrige uge, at nu er Muhammad det mest brugte drengenavn til nyfødte drengebørn i Wales og England, og jeg var bare lige inde at kigge på statistikken, og der er sådan relativt mange, som hvert eneste år bliver født og bliver kaldt Bilal, Mohammad, Akhmed osv. Så mener ordføreren virkelig, at det er en generel tendens, at mennesker med anden etnisk baggrund giver deres børn danske navne, når de er født her i landet?

Ordføreren.

Alternativet har ikke nogen holdning til, hvad forældre kalder deres børn. Det, jeg nævner her, er, at der er flere – jeg kender f.eks. nogle personligt – som har fået et andet navn netop for at undgå racisme, når man f.eks. sender en jobansøgning.

Jeg ved ikke, om der er studier på området. Det tror jeg sådan set ikke der er i Danmark, men det er en tendens, vi i hvert fald ser blandt nogle. Om det er mange, kan jeg ikke stå på mål for. Det ved jeg simpelt hen ikke. Det har vi ikke studier af. Men det kunne vi undersøge i forbindelse med handlingsplanen mod racisme. Vi mangler generelt rigtig mange tal på området. Men at der er nogle, der vælger at kalde deres børn noget andet, ved vi. Det sker, men omfanget af det er jeg usikker på.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Ja, det kan vi jo altid prøve at se om der ligger noget på. Jeg kender personligt nogle, som har valgt at kalde deres børn et danskklingende navn og oplever meget modstand, fordi de gør det, i deres etniske miljø, altså en form for diskrimination, fordi de bliver mistænkt for at gøre deres børn alt for danske. Så jeg tror, det er et lidt mere broget billede end som så, men tak for svaret.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg synes, debatten her i dag viser, at der er mange lag i diskussionen. Det, jeg til gengæld hæfter mig ved, er, at vi er et flertal i Folketinget, som har den samme definition af racisme, som bliver delt af fagfolk, og jeg glæder mig til, at vi kommer i gang med nogle tiltag, som skal hjælpe etniske minoriteter med at få de samme vilkår.

Tak. Så er det hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Nu nåede jeg faktisk ikke at spørge fru Rosa Lund om det, men så vil jeg nu lige spørge ordføreren om det, for der er nogle ting, jeg ikke lige helt forstod her. Hvis jeg nu f.eks. kalder hr. Steffen Larsen for alt muligt racistisk, er det så ikke racisme?

Ordføreren.

Som jeg sagde før, er min forståelse af racisme, som også bliver brugt af fagfolk, Institut for Menneskerettigheder eksempelvis, at racisme er strukturel, historisk og magtbetinget og rettet mod minoriteter. Det ville jeg kalde diskrimination. Men det er egentlig ikke så vigtigt for mig, om vi kalder det racisme eller noget fjerde. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får nogle tiltag, og at vi får en handlingsplan, som vi har ventet på i 3 år. Den kommer snart, og der håber jeg også, at Moderaterne vil indgå i de forhandlinger.

Spørgeren.

Magtforhold! Nu synes jeg jo, at både hr. Steffen Larsen og jeg selv har, hvis man må bruge det ord, lige meget magt, så det burde jo være sådan, at det, hvis jeg kaldte hr. Steffen Larsen eller hr. Mikkel Bjørn eller nogen andre etnisk danskere her for noget racistisk, ville være racisme. Det gælder også, at det, hvis hr. Steffen Larsen kaldte mig noget racistisk, ville være racisme. Jeg tror bare, at det er enormt vigtigt, at de her svar ikke bliver alt for teknokratiske, og det bliver de altså fra Alternativets side. Er det racistisk – ja eller nej?

Ordføreren.

Med al respekt er det, jeg gør fra talerstolen, at jeg foregriber den definition, vi kommer til at bruge i handlingsplanen mod racisme, som kommer til at have fokus på minoritetsetniske borgeres vilkår i Danmark. Der kommer ikke til at være fokus på majoritetsbefolkningen. Det har jeg i hvert fald svært ved at forestille mig. Så ville vi være det eneste land i verden, der havde den definition af racisme i vores lovgivning og i vores forståelse af tiltag. Der kommer til at være fokus på grønlandske borgere, som ministeren var inde på, som en minoritet og på andre minoriteter.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Jeg ser ikke fru Aki-Matilda Høegh-Dam. Så den næste i ordførerrækken er fru Aaja Chemnitz, IA. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg tænker, det har været en lang dag og en lang debat, jeg synes, det har været enormt positivt, og jeg synes, det viser, at der virkelig er meget at diskutere, og at det er enormt komplekst. Så jeg vil bare gerne sige tusind tak for den her debat. Jeg vil også gerne sige tak til medforslagsstillerne for det gode samarbejde. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på at bekæmpe den racisme, som mange borgere desværre oplever den dag i dag i Danmark. Det gælder både for grønlændere, som jeg repræsenterer, men det gælder også for andre minoriteter.

Så vil jeg også gerne sige, at jeg faktisk synes, det er på sin plads at glæde sig over, at regeringen anerkender, at der foregår racisme i Danmark. Jeg synes også, det er positivt, at der er en bred kreds, som bakker op om den her handlingsplan mod racisme. Så jeg synes også, det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i det, som er udgangspunktet, og det er, at vi må blive ved med at presse på, for at den her handlingsplan ligesom skal falde på plads.

I forhold til Grønland har der været et ulige magtforhold mellem Grønland og Danmark. Grønland har været en koloni, hvis man kigger på historiebøgerne i hvert fald, og jeg synes, det er vigtigt at sige, at det, som IA arbejder for, er et ligeværdigt partnerskab. Jeg tror, at den proces at gå fra et ulige magtforhold, hvor Danmark ligesom er den, der bestemmer, både politisk og til dels også økonomisk, og hvor Grønland er sådan lidt lillebroren og Danmark lidt er storebroren, til noget, der bliver mere ligeværdigt, er en vanskelig proces. Jeg føler lidt, at vi er i en opbrudstid på rigtig mange måder, men jeg tror også, det er vigtigt at kunne diskutere de her lidt svære ting.

Mange grønlændere har oplevet racisme på egen krop, både når det gælder diskrimination på arbejdsmarkedet, i mødet med offentlige myndigheder og racistiske kommentarer, og når ordet grønlænderstiv er optaget i den danske ordbog, er det også et udtryk for en systemisk diskrimination. Det gælder også det her fødestedskriterie, som i dag også trækker tråde til f.eks. de grønlandske og de danske betjente, som vi har derhjemme, og som får forskellig løn, men hvor vi arbejder for at få lige løn for lige indsats. Det er et strukturelt problem, som vi gerne være med til at løse fra IA's side.

Grundlæggende tror jeg også, at vi ikke skal være så bange for at tage den debat omkring fordomme, racisme, forskelsbehandling, diskrimination. Jeg tror grundlæggende, at mange af os ligesom er nødt til at forstå verden, som kan være meget kompleks, ved ligesom at putte den ned i nogle kasser. Men jeg tror, vi er ret enige om, at der er en forskel fra at simplificere verden, kan man sige, og så til decideret at behandle folk dårligt. Så jeg tror, det er vigtigt som minimum at kunne forvente, at man taler ordentligt til hinanden. På mange måder kan man sige, at her i Folketinget har vi et præsidium, vi har et formandskab, som ligesom sørger for, at vi taler ordentligt til hinanden, og vi har nogle spilleregler. Det har man ikke nødvendigvis ude i virkeligheden, og derfor er det også ret vigtigt for mig at sige, at der er enormt stor forskel på, hvordan vi oplever tingene, og hvordan man oplever dem ude i virkeligheden. Jeg synes tit, at mange af de her initiativer, som IA jo sådan set også har taget igennem årene, i forhold til at sikre bedre tolkning, til at sikre retshjælp på Grønlandsk gennem Stenbroens Jurister eller alle mulige andre tiltag, der skal sikre, at man bliver behandlet mere lige, er nogle tiltag, som vi som folketingsmedlemmer fra Grønland har været nødt til at tage på os som en opgave. Men vi skal gå til, at det er regeringen, der tager det på sig som en opgave.

Derfor er jeg også rigtig glad for, der er et afsnit, der handler om Grønland i forhold til handlingsplanen mod racisme, men jeg synes også, det vigtigt, at vi bliver ved med at tale om, at det her er starten på noget, vi er nødt til at arbejde videre med, og jeg tænker, at særlig os, der har stillet den her forespørgsel, har en lidt ekstra stor opgave på vores skuldre, i forhold til at vi, når handlingsplanen ligesom er der, så også skal blive ved med at kæmpe for, at det her både i finanslove, i debatter, og hvad der ellers er her i Folketinget, ikke bare bliver det her fine papir, men at vi bliver ved med ligesom at sikre nye initiativer. For jeg tror, at det her er så komplekst, så det kun er starten, og det her kræver, at det er et fokus, vi bliver ved med at have strategisk, for at vi virkelig kan ændre nogle af de her ting.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi skal turde tale om det, vi skal måle på det, vi skal også kunne handle på det, for racisme er aldrig i orden. Jeg hører sådan set hele vejen rundt, sådan set også på højrefløjen, at det mener man egentlig, nemlig at racisme ikke er i orden, uanset hvilken farve det så har. FN's specialrapportør kom for et år siden med en række anbefalinger til ligebehandling af grønlændere, og det glæder mig rigtig meget, at vi er nået nogle skridt videre, og jeg glæder mig rigtig meget til, at den her handlingsplan falder på plads. Desværre skal jeg til Grønland nu på torsdag, hvor der er møde, men vi kommer til at sende vores input. Med det vil jeg bare sige qujanarujussuaq – tusind tak – til alle for den gode og vigtige debat. Qujanaq.

Tak til ordføreren. Det var lige på klokkeslættet – meget flot. Nu er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Fordi jeg ikke fik nævnt Grønland og grønlændere i mit indlæg, vil jeg bare ganske kort kvittere og takke for, at det nu også er blevet bragt ind i arbejdet med handlingsplanen. Jeg tror faktisk, det har været en blind vinkel i mange år for rigtig mange danskere, og jeg kan selv takke ordføreren for at være blevet meget klogere på Grønland og på grønlændere og også på mine, og jeg tror rigtig mange danskeres, fordomme. Jeg håber, vi kommer til at se bredt på initiativer, der kan bekæmpe fordomme mod grønlændere, og jeg tror især rigtig meget på mere oplysning om Grønland. Hvis vi gerne vil have det ligeværdige forhold mellem Grønland og Danmark, tror jeg også, det starter med, at danskere skal vide lige så meget om Grønland, som grønlændere ved om Danmark. Og den største øjenåbner, jeg havde, da jeg kom til Grønland, var, hvor meget Danmark fyldte i Grønland, og hvor lidt Grønland i virkeligheden fylder i mange danskeres bevidsthed. Så tak for at give mig den lektie med hjem.

Ordføreren.

Tusind tak til ordføreren. Det er jeg rigtig glad for. Netop det her med undervisning i folkeskolen har været ret vigtigt for IA, og der er jo samlet set afsat 20 mio. kr. Så selv om det er en lille dråbe i et meget stort hav, er det en rigtig vigtig start både med skoletjenester, men også med, at man bliver undervist både i det historiske og det nutidige Grønland i de danske folkeskoler. Og så tror jeg grundlæggende på, at hvis man vil det gode samarbejde, er børn og unge det helt rette at fokusere på. Der har vi et rigtig godt samarbejde med DUF, som er Dansk Ungdoms Fællesråd, som jo sammen med unge grønlændere både i Grønland og i Færøerne ligesom arbejder for ung til ung-samarbejde, og det tror jeg rigtig meget på. Men tak for ordene.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak, og tak til ordføreren for samarbejdet om den her forespørgselsdebat om vedtagelsesteksten og i det hele taget samarbejdet, vi har i vores partier, om at bekæmpe diskrimination.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om noget, og jeg kan godt forstå, hvis ordføreren synes, det måske er et lidt underligt spørgsmål, men jeg spørger alligevel: Hvordan forholder ordføreren sig til, at der i den vedtagelsestekst, som hr. Frederik Vad læste op, og som kom på vegne af regeringspartierne, ikke står et ord om diskrimination generelt i vores samfund? Den er jo meget fokuseret på grønlændere, der bor i Danmark, og det synes jeg er klogt, altså, det synes jeg er et vigtigt indsatsområde. Men vi har jo indkaldt til en forespørgselsdebat, der handler om en handleplan mod racisme mere generelt. Så jeg synes i hvert fald bare, der var noget, der glimrede lidt ved sit fravær.

Ordføreren.

Tak for samarbejdet, og også tak for spørgsmålet. Jeg synes sådan set, det er meget relevant, og man kan sige, at først og fremmest er vi jo rigtig glade for, at vi har fået grønlændere ind i handlingsplanen og ligesom sikret, at der er et fokus på grønlændere, så det er vi utrolig glade for.

Jeg tror sådan set også, jeg føler både et ansvar, men også en solidaritet med andre minoriteter, for jeg oplever egentlig, at der er en genkendelighed i forhold til det her med at blive holdt lidt ude og blive ekskluderet fra det gode selskab, kan man sige. Det er der rigtig mange af os med grønlandsk baggrund som også oplever. Og derfor vil vi jo sådan set også gerne være med til at hive andre minoriteter ind i den diskussion, der også skal være i handlingsplanen. Netop fordi det er en start, håber jeg, at vi kommer til at se flere grupper repræsenteret end kun grønlændere og jøder, som er i handlingsplanen mod antisemitisme, men også, at man er opmærksom på nogle af de andre grupper, som måske har brug for en anden form for indsats end den, vi fra Grønland har.

Tak. Så er det hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for også at gøre mig klogere på spørgsmål vedrørende Grønland, bl.a. lige før hernede bilateralt. Det er en fornøjelse.

Jeg fornemmer på ordføreren, at det helhedsblik på racisme og diskrimination, som ordføreren gerne vil have fra regeringspartiernes side, er noget, der meget handler om, at civilsamfundet skal kunne gøre mere. Der blev talt om ung til ung og om, at vi bekæmper fordomme. Er det det, der ligesom er ordførerens fokusområde? Dansk Ungdoms Fællesråd blev nævnt. Er det civilsamfundsaktører, der skal på banen, eller er vi også ovre i noget mere strukturelt lovgivningsmæssigt? For jeg oplever en gang imellem, at det, der bliver talt om som værende racistisk og diskriminerende, f.eks. af den danske udlændingelovgivning, mener jeg ikke er tilfældet. Så det er bare lige for indkredse, om det er i civilsamfundet hovedopgaven ligger, eller skal vi også over at diskutere ændringer af lovgivningen?

Ordføreren.

Grundlæggende tror jeg på at bygge bro – altså bygge bro imellem folk, som ikke nødvendigvis forstår hinanden, og for at kunne gøre det, tror jeg, det er enormt vigtigt at forstå de andre, før man egentlig lader de andre forstå en selv.

Jeg tror også grundlæggende på i det her spørgsmål, at det er enormt vigtigt, at man lader det være op til regeringen, og det er derfor, jeg synes, det er et ret vigtigt signal at sende, at det er regeringen og ikke et parti eller nogle få partier, der laver den her handlingsplan. Når det er en start, kan man sige, at der kan være x antal initiativer, f.eks. i forhold til grønlændere. Så kan det jo godt være, at regeringen kommer senere og siger, at de kan se på monitorering i forhold til hadforbrydelser, eller hvad der nu kan være, at der er brug for at lave en lovændring på det her område, og så må man jo tage den politiske diskussion omkring det. Så det er derfor, jeg siger, det er en start på en proces, der handler om, at nu kan vi begynde at tale om racisme, for jeg tror, det er et område, vi bliver nødt til at blive klogere på ad åre. Jeg tror ikke, det er noget, vi har fuldstændig styr på fra dag et.

En handlingsplan vil sætte nogle initiativer i gang, men det vil ikke løse det hele. Så jeg tror sådan set både på det strukturelle, men også på noget ret konkret, og så tror jeg på, at man er nødt til at sige, at det netop er regeringen, der sidder med ansvaret for det, og så må de jo fortælle os, hvad der skal til.

Tak for det. Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det, formand. Her til sidst kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, hvad ordføreren oplever som værende den væsentligste fordom i Danmark mod grønlændere, hvis hun må nævne en?

Ordføreren.

Vi ved, at der blandt de grønlandske studerende, bl.a. universitetsstuderende, er helt op til 80 pct., der har oplevet nogle stødende kommentar, nogle racistiske bemærkninger. Jeg tror, at det her med at blive inkluderet i fællesskabet nok er det allervigtigste, hvis jeg skal pege på en konkret ting. At vi får flere grønlændere ud i arbejde, synes jeg sådan set også er i samfundsøkonomiens interesse og også for regeringen. I forhold til hvad der skal til for at få ændret det billede, der er af grønlændere generelt, tror jeg, at det handler om at være en del af fællesskabet.

Tak. Så er det fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for en rigtig god tale. Herfra skal der også lyde en kvittering for samarbejdet i forhold til at presse på og minde regeringen om handlingsplanen mod racisme.

Jeg var til et møde tidligere i dag i Socialministeriet på vegne af Alternativets socialordfører, som ikke kunne deltage. Der var et punkt på dagsordenen om en sag, der verserer lige nu, vedrørende test i kommunerne, der skal bruges i forbindelse med, jeg tror, det er fjernelse af børn fra forældrene. Så vidt jeg kan forstå, handler sagen om, at de her test, man har brugt, ikke tager højde for kulturelle og sproglige forskelle. Det, jeg egentlig vil spørge ordføreren til, er den her problematik, der ligger i kommunernes sagsbehandling, og hvordan Folketinget kan adressere det. For der er vi også ude i noget, der kan være svært at lovgive om.

Ordføreren.

Mange tak, og også tak for samarbejdet. Der er jo de her forældrekompetenceundersøgelser, FKU, som vi ønsker at få sprog- og kulturtilpasset. Det er jo faktisk lykkedes os at få afsat 7,8 mio. kr. og efterfølgende 2,9 mio. kr. til at få det gjort. Det, der er tilbagemeldingen efter halvandet år, er, at det vil tage 3 år fra nu at få lavet de her FKU'er, så de er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Hvis vi fortsætter i det her tempo, går der i hvert fald 10-20 år, før vi er der, hvor vi kan sikre grundlaget for en anbringelse. Skal der ske en anbringelse af et barn, skal det selvfølgelig ske, men det skal også være på et grundlag, hvor man ikke er i tvivl om grundlaget – om det er, fordi man ikke har forstået det, om tolkningen ikke har været god nok, om testene ikke har været tilstrækkelig opmærksom på det grønlandske sprog og den grønlandske kultur. Jeg kunne godt tænke mig, at det var et område, som regeringen påtog sig. Såfremt der er brug for en lovændring, og såfremt der er brug for nogle nye initiativer, er det noget, som vi helt konkret ikke kan vente med til næste års forhandlinger.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så tak til ordføreren. Så går vi over til udlændinge- og integrationsministeren. Der er allerede korte bemærkninger.

Værsgo til ministeren.

Nå, før jeg overhovedet har sagt noget, har folk trykket sig ind til en kort bemærkning. Det er dejligt. Sikke et engagement.

Tak for den gode debat og også for de to bidrag, der er til forslag til vedtagelse. Selv om der er forskellige betoninger af problemet, synes jeg nu alligevel, at det viser, at der er en vis ramme omkring den her diskussion, og hvad man synes at der rimeligvis kan siges om diskrimination og racisme i Danmark. Så jeg synes, at det er dejligt med i hvert fald nogle fælles kommentarer, som vi kan være enige om. Det er også en god debat, vi har haft i dag.

Jeg deler mange af de bemærkninger, der er faldet, men jeg vil gerne fastholde det, som jeg også sagde i min indledning, nemlig at jeg ikke mener, at Danmark er et racistisk land, og at jeg mener, at idéen om, at Danmark skulle være strukturelt racistisk, selvfølgelig også indebærer, at Danmark som land er nedarvet racistisk. Det mener jeg er forkert. Jeg mener, der findes racisme i Danmark. Jeg mener, der er for meget racisme og fra nogle mennesker en alt for voldsom racisme over for minoriteter og for så vidt også over for større grupper. Men jeg synes, det er forkert, hvis vi kommer hen et sted, hvor alting på en eller anden måde skal gøres til et spørgsmål om noget strukturelt.

Jeg synes, vi skal passe meget på med at importere racismediskussioner fra andre lande. Der var for nogle år tilbage en march med det, der hedder Black Lives Matter, som er en amerikansk bevægelse, fordi der i USA blev slået mennesker med afrikansk baggrund ihjel af politiet, og så importerede man den bevægelse til Danmark, uagtet at vi jo ikke har voldsomt mange eksempler på folk med afrikansk baggrund, der er blevet slået ihjel af det danske politi. Der brugte man jo det her udtryk »Defund the police«, altså at man skulle fjerne al den offentlige støtte til politiet. Og så mener jeg, at man på en eller anden måde bevæger sig ud et sted, hvor det bliver useriøst.

I stedet skal vi fokusere på den racisme, der er kendetegnende for Danmark. Netop fordi Danmark jo har en kompleks historie med Grønland i rigsfællesskabet, mener jeg, at vores forhold til grønlændere har den særlige karakter, som er kendetegnende for Danmark. Uagtet at der selvfølgelig er racisme mod andre grupper, er det det, der er særlig dansk, kan man sige. Derfor har vi et helt særligt ansvar for at bringe det i balance. Det er det, vi kommer til at forsøge at gøre.

Nu er der mange, der allerede har foruddiskonteret skuffelsen over regeringens handlingsplan mod racisme. Det er jo altid godt med lave forventninger, for så bliver man jo i hvert fald ikke skuffet. Men jeg tror også, jeg vil sige, at der også er nogle begreber, som vi måske ikke mener hører hjemme i en dansk racismedebat. Og det spejler selvfølgelig, hvad man synes der skal være af forslag.

Så med de ord vil jeg sige tak for debatten. Der er jo allerede ønske om korte bemærkninger, så mon ikke vi kan få lidt mere at sige til hinanden.

Tak til ministeren. Den første er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare lige høre ministeren om noget, for nu sagde fru Christina Olumeko, at hun var helt overbevist om, at den definition, som den kommende handleplan mod racisme kom til at arbejde med, var den definition, som Enhedslisten og Alternativet abonnerer på, hvor racisme kun kan gå en vej og kun er rettet mod minoritetsborgere.

Jeg vil bare høre ministeren, om han også tænker, at det er den definition, man kommer til at arbejde med, eller om det er racisme som et bredt begreb, der kan ramme alle borgere og gå i alle retninger, som den her handleplan mod racisme kommer til at arbejde med.

Ministeren.

Vi kommer først og fremmest til at arbejde med racisme imod minoriteter. Det er der, vi har det største grundlag for at kunne konstatere racisme. Men jeg afskriver ikke, at der selvfølgelig også eksisterer det andet. Der skal man jo bare have levet et liv i Danmark for at have oplevet, at der er racisme imod eksempelvis hvide danskere, som er i byen. Børn, som går på skoler, hvor der er et flertal, som måske har baggrund i muslimske lande, kan også opleve at blive chikaneret over deres madvaner eller andre ting.

Den form for racisme eksisterer selvfølgelig også, men – jeg mener – der, hvor vi har et større dokumentationsgrundlag, er i forhold til den, der eksisterer imod etniske minoriteter, og det er den, som kommer til at være hovedfokus.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg synes bare, det er vigtigt, at man ikke lægger en definition ind i den her handleplan, som er, at racisme kun kan rettes mod minoritetsborgere eller kun handler om minoritetsborgere, men i stedet, at racisme er et generelt fænomen, som kan ramme alle borgere.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at den definition slås fast, for hvis man begynder at gå ned ad den der identitetspolitiske vej, som Alternativet og Enhedslisten abonnerer på her, hvor racisme kun kan gå en vej, vil jeg sige, at jeg synes, det er en meget, meget farlig vej at bevæge sig ned ad. Og så synes jeg selvfølgelig, det er ærgerligt, hvis ikke den her handleplan også kommer til at fokusere på racisme, der eventuelt måtte ramme majoritetsbefolkningen, for det er altså også et fænomen, der eksisterer, og det synes jeg er vigtigt også er en del af en eventuel handleplan.

Tak. Ministeren.

Jeg forstår indvendingen. Nu bliver det jo meget akademisk, i forhold til hvornår man er majoritet og minoritet. Hvis man eksempelvis bor i Vollsmose, er man jo en minoritet, hvis man er etnisk dansk. Så er der jo 77 pct., som har ikkevestlig baggrund, og derfor vil der være flere, vil jeg skyde på, med eksempelvis somalisk baggrund, end der er med dansk baggrund, og så er man jo en minoritet, der bliver diskrimineret. Så selvfølgelig er det også en udfordring nogle steder.

Så er det fru Aaja Chemnitz, IA. Værsgo.

Tak for debatten, og også tak for at være imødekommende i forhold til hele det her spørgsmål omkring handlingsplanen. Ministeren nævner også det her med, at vi er sådan lidt i en endelig fase, og jeg synes, det kunne være ret interessant, måske også for civilsamfundsorganisationerne, at vide, om vi er så langt henne i fasen, at de ikke bliver inddraget igen. Så det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål går også lidt på det her med, at der jo er nogle ting, der er blevet offentliggjort i forhold til diskriminationen og handlingsplanen i forhold til grønlændere, bl.a. den her statslige enhed, der skal etableres, og at man fremadrettet får mulighed for at få skrevet sin nationalitet ind som grønlandsk i et pas. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvornår den samlede handlingsplan mod racisme bliver offentliggjort. Tak.

Ministeren.

Det er min forventning, at vi overholder det, som står i lovprogrammet, altså at det er i januar 2025, og vi kommer til at have en drøftelse på torsdag med Folketingets partier, og der vil vi selvfølgelig også diskutere det videre forløb. Der er jo en række organisationer, som har ønske om at bidrage på den ene eller den anden måde, og det synes jeg er helt naturligt.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Der er to spørgsmål. Det ene er, at jeg synes, det er rigtigt, at vi har et særligt ansvar i forhold til grønlændere, og det er godt, at det bliver en del af handlingsplanen, men at den også kommer til at dække andre etniske og religiøse mindretal. Tak. Det var svar nok.

Det andet var, at jeg faktisk troede, det var en imødekommelse, da jeg sagde, at jeg ikke kun er optaget af tonen osv. osv. – for jeg får altid skudt i skoene, at det bare er tonen osv. osv. – men også fordi jeg i mit indlæg især er fokuseret på diskriminationen, og hr. Frederik Vad, Socialdemokratiets ordfører, nævnte jo nu også selv diskriminationen i nattelivet som et eksempel.

Derfor er mit andet spørgsmål så: Bliver diskriminationen så slet ikke et tema for den her handlingsplan? Er det kun verbal racisme, der er et tema, og ikke den type problemstillinger, som hr. Frederik Vad selv nævnte, og som andre, også jeg selv, har nævnt, altså hvor mange ansøgninger man skal sende for at komme til samtale, osv. osv.?

Ministeren.

Jo, det bliver en tematik, og jeg nævnte selv i min indledning sådan noget som lærepladser, udlejning af boliger og nattelivet. Men det er jo klart, at det, når man sidder som ansvarlig for at give bud på, hvad man skal gøre, så er enormt svært. For på den ene side er der jo nogle meget, meget hårde midler, som handler om en eller anden form for meget kontant kvote og en indgriben i, hvad der er fri ejendomsret eller andre ting over for folks virksomheder, og i den anden ende er der noget, som meget let bliver en form for anbefaling. Og jeg synes, det svære er at finde det, som er indimellem det, hvor man reelt kommer til at opleve en forandring, men hvor man ikke går ind og forestiller sig, at man overtager styringen over – og det ved jeg ikke om man overhovedet kan gøre – hvem en installatør må tage ind som lærling. Det kan man jo heller ikke. Så det er det, der ligger i det felt, som vi skal prøve at finde frem til.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det var bare en opfølgende bemærkning. Ja, og så har jeg lært, at man ikke skal bruge ordet strukturel racisme, og det vil jeg lade være med. Jeg synes jo nogle gange, jeg bruger det som sådan en formildende omstændighed, forstået på den måde, at man godt kan komme til at udøve en eller anden form for forskelsbehandling, diskrimination, uden at være racist. Det er faktisk det, jeg mener, og hvor man jo nogle gange, når der er statistik, data, der viser, at der er en eller anden form for diskrimination eller forskelsbehandling, så kan se, at der er nogle af os, der åbenbart bruger det forkerte ord, når vi siger »strukturel racisme«, og så er det måske et eller andet iboende system, forskelsbehandling osv. Men det har jeg så lært i dag, og jeg håber så, at det også bliver en del af arbejdet med handlingsplanen.

Tak. Ministeren.

Jeg synes altid, begrebet strukturel racisme bliver koblet sammen med idéen om, at danskere sådan iboende skulle have en eller anden trang til at undertrykke folk, og det tror jeg vi er enige om ikke rigtig er tilfældet.

Personligt har jeg det jo sådan, at jeg selv, før jeg blev valgt til Folketinget, bl.a. har skullet ansætte folk, og der oplevede jeg i hvert fald at tage mig selv i, når man fik ansøgninger fra folk, der havde minoritetsbaggrund, ligesom at skulle sige, at man bliver nødt til at kigge på dem på samme måde, og man kan ikke lægge en eller anden fordom ind omkring, hvad for nogle kompetencer der er, eller hvad for nogle ting folk er gode til. Man bliver nødt til at se på dem på samme måde, og den øvelse tror jeg egentlig er meget sund.

Tak. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ministeren for imødekommelsen af, at det her har taget alt for lang tid. Jeg vil gerne spørge om det samme, som fru Zenia Stampe startede med at spørge om, og jeg vil gerne have, at ministeren siger fra talerstolen, at selvfølgelig kommer den her handleplan mod racisme til at omhandle alle de grupper i samfundet, som bliver udsat for racisme.

For når man læser regeringens vedtagelsestekst, kan man jo godt få det indtryk, at det kun handler om mennesker med grønlandsk baggrund, og det hilser vi også velkommen i Enhedslisten at regeringen tager med ind i handleplanen, og det synes vi er en rigtig god idé. Men jeg har lige brug for, at ministeren siger fra talerstolen, at den her handleplan mod racisme kommer til at dække racisme bredt.

Ministeren.

Ja, det vil jeg gerne sige, altså at handleplanen mod racisme ikke kun kommer til at være en handleplan imod racisme imod grønlændere, men at den også kommer til at dække andre minoriteter.

Så er det fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak til ministeren for en fin tale, både nu her og også før. Debatten her kom jo, som jeg også tror en del af os havde regnet med, til at handle meget om ord, og vi har forskellige definitioner af dels ordet racisme, dels ordene strukturel racisme. For mig at se er det ikke så centralt igen, så længe handlingsplanen mod racisme handler om tiltag, der gør noget for etniske minoriteter eller religiøse minoriteter, og det var det, jeg hørte ministeren bekræfte tidligere på spørgsmålet fra hr. Mikkel Bjørn.

Jeg har et ret simpelt spørgsmål, og det er egentlig bare, om vi stadig kan forvente, at tidsplanen i lovkataloget holder. Regeringen kan jo stadig godt nå en enkelt forsinkelse til, men i lovkataloget står der, at handlingsplanen mod racisme skal behandles her i Folketingssalen i anden halvdel af januar, og jeg vil bare spørge, om det stadig er forventningen.

Ministeren.

Ja, én ting, jeg har lært at af at sidde i regering, er, at når man tror, at man ikke kan blive mere forsinket, så kan man altid blive lidt mere forsinket, og det tror jeg nu ikke vi gør den her gang. Men vi har en drøftelse torsdag, derefter kommer vi til at tage de ting ind, og så vil der være en proces efterfølgende, og så tror jeg, vi får det på plads.

Så vil jeg sige, at grunden til, at vi ikke skriver noget i vores vedtagelsestekst, ud fra min betragtning i hvert fald også er, at vi ikke har offentliggjort det, som vi gerne vil komme med, men at det kommer til at handle om etniske minoriteter. Det kommer ikke så meget til at handle om religiøse minoriteter, altså om man er katolik, baptist eller andre ting, men det kommer først og fremmest til at være i forhold til det etniske.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg synes, der bliver sagt nogle rigtige ting af ministeren i forhold til definitioner og sådan noget, og hvor jeg synes, at noget af det, der er blevet sagt fra specielt den røde side i Folketingssalen i dag, har virket sådan lidt abstrakt. Jeg kan bedre lide ministerens udgave, så tak for det.

Men jeg tænkte, om man måske sådan helt sagligt og seriøst skulle overveje det der med, at man skal være færdig i januar måned med noget, som ingen rigtig har set. Man har ikke set regeringens udspil, og der er måske også nogle organisationer, der har noget, de gerne vil se på. Ja, jeg undrer mig bare over, at det lige pludselig kan gå så stærkt. Jeg tænker, at ministeren har brugt et par år på at finde ud af at stramme udvisningsreglerne, og det kommer muligvis nu her. Men skal man ikke lige bruge den tid, der skal til, i stedet for at holde sig inden for en deadline, som jo på alle mulige andre områder ikke er så vigtig?

Ministeren.

Først vil jeg jo sige, at udvisningsreglerne blev strammet. Det er jo med i finansloven, og jeg havde faktisk tænkt, at det var en lille julegave til hr. Peter Skaarup, men det er åbenbart ikke blevet taget ned helt på den måde. Men det er jo i hvert fald noget, som vi har diskuteret mange gange i samråd, og jeg tror, jeg har haft fire samråd om udvisningsreglerne og trappestigemodellen. Så det tror jeg vi er enige om.

Så vil jeg da sige, at jeg alvorlig talt er ked af og ærgerlig over, at det har taget så lang tid. Jeg havde helst lavet det langt tidligere, end det er nu, og derfor vil jeg som minister også bestræbe mig på at blive færdig med det inden for en rimelig tidsperiode. For jeg har jo ikke lyst til at arbejde på den måde, at tingene bliver så meget forsinket, som den her plan er blevet det.

Spørgeren.

Ja, det er meget prisværdigt, at ministeren udviser rettidig omhu, og i øvrigt tager vi imod alle de julegaver, vi overhovedet kan få. Så hvis det skal tages som en julegave, siger vi tak for det. Omkring udvisningsreglerne er det bedre sent end aldrig. Men der skal i hvert fald ikke lyde et ondt ord fra vores side, hvis det er sådan, at ministeren konkluderer, at der er kommet så mange gode input, og vi lige skal være sikre på, at definitionerne holder, så det ikke bliver sådan en rød omgang, så vi laver det grundigt, og om det bliver i februar, er i hvert fald ikke noget, ministeren får kritik for fra os i Danmarksdemokraterne.

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil konkludere, at Danmarksdemokraterne hellere mener det kommer sent end rødt, som jeg forstår hr. Peter Skaarups udtalelser, og det er helt, hvad jeg forventede fra Danmarksdemokraterne.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 19. december 2024.

(Talen er under udarbejdelse)