Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 16:

Forespørgsel til justitsministeren:

Anerkender ministeren sit og sit partis ansvar for den omfattende kriminalitet, der i Danmark begås af især rumænere og bulgarere, og vil han vedstå sig, at det er hyklerisk, når han til dagspressen erklærer sig »rasende« over dette, der rettelig er konsekvenserne af hans og hans partis handlinger i EU?

Af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 05.02.2025. Fremme 18.02.2025).

Vi skal nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig ud ved deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker. Da systemet ikke virker, behøver man ikke at logge sig ind på de forreste rækker, for det får man ikke noget ud af. Men som det var i den sidste debat, skal man, hvis man har et spørgsmål til ordføreren, ind på pulten i midten, og så foregår det ved håndsoprækning, og så skal vores dygtige medarbejdere nok holde styr på det. Så vi holder lige en kort pause, indtil man får logget sig ud og får rykket sig frem til forreste række.

Vi går i gang igen efter en kort pause. Jeg gør opmærksom på, at afstemninger om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 3. april 2025. Ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, vil gerne begrunde. Velkommen.

Tak for det. Endnu en gang er vi i Folketinget nødt til at diskutere konsekvenserne af en forfejlet udlændinge- og EU-politik. Den her gang er det i form af omrejsende tyvebander, særlig fra Rumænien og Bulgarien, der systematisk pløjer sig igennem danske butikker. Justitsministeren er ude i i medierne og erklære sig rasende. Men hvad hjælper det? Det er ikke vrede, vi har brug for, det er ansvar, for det er Socialdemokratiet og regeringen, der har medvirket til at åbne dørene på vid gab. Det er Socialdemokratiet, der blindt har støttet EU's frie bevægelighed uden at tage højde for de massive problemer, den bringer med sig. Og nu vælter det ind over grænsen med organiserede butikstyve, og ministeren spiller overrasket. Det er ikke overbevisende. For sandheden er, at regeringen har kendt til problemet i årevis. Købmænd, erhvervsliv og politiet har advaret gang på gang, og regeringen hæver en bøde, som tyvene alligevel aldrig betaler. Hvor er frihedsberøvelsen, hvor er den konsekvente udvisning, hvor er grænsekontrollen? Dansk Folkeparti har foreslået løsninger i årevis, men bliver gang på gang mødt med enten hån eller arrogance. Men det er os, der ser virkeligheden i øjnene. Tak for ordet, og vi glæder os til debatten.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren for besvarelse.

Tak til hr. Mikkel Bjørn, både for at indkalde til dagens forespørgselsdebat, men også for som altid indlevende at udlægge mine følelser – det er jeg glad for.

Den her forespørgsel handler jo om et emne, som vi drøfter jævnligt i Folketinget, og som jeg ved optager mange af Folketingets partier, selvfølgelig herunder også hr. Mikkel Bjørns parti, nemlig kriminalitet begået af udlændinge i Danmark. Helt konkret udspringer dagens debat af nogle tal, der viser, at – og hold lige fast en gang – hver tredje person, der blev sigtet for butikstyveri i 2024, var udenlandsk statsborger. Det er naturligvis dybt krænkende for retsfølelsen, når skruppelløse tyvebander rejser til Danmark med det formål at plyndre butikker og begå anden form for kriminalitet. Derfor ligger det også regeringen meget på sinde, at vi sætter hårdt ind mod den her form for kriminalitet.

Regeringens politik på det her område er meget klar: Udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, har slet ikke noget at gøre i det danske samfund. Det er derfor også regeringens klare holdning, at flest mulige kriminelle udlændinge skal udvises inden for rammerne af konventionerne, og reglerne om udvisning, herunder administrativ udvisning, skal udnyttes i videst mulig omfang.

Regeringen har senest den 27. marts 2025 fremsat et lovforslag, der yderligere skærper udvisningsreglerne. Lovforslaget indebærer, at trappestigeordningen afskaffes ved ubetinget fængselsstraf. Det betyder, at reglerne kommer til at gå til kanten af Danmarks internationale forpligtelser i udvisningssager, hvor der idømmes en ubetinget fængselsstraf. Enhver kriminel udlænding, der bliver udvist af Danmark, er nemlig en sejr for retssamfundet og en sejr for vores land

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen er klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne har sat op på udlændingeområdet. Det er det, der ligger regeringsgrundlaget, og det er det, vi agter at handle på. Derfor har regeringen pr. 1. april 2025 udnævnt en konventionsambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, og hvordan de anvendes og fortolkes, navnlig på udlændingeområdet. Og som det også fremgår af regeringsgrundlaget, har regeringen i dag igangsat en grundig udredning af Danmarks forpligtigelser og muligheder i forbindelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg vil også gerne understrege, at det samtidig er vigtigt for regeringen, at vi i Danmark selvfølgelig overholder vores internationale forpligtelser, og at vi inden for den ramme arbejder benhårdt for at sikre, at myndighederne har de bedste forudsætninger for at udvise kriminelle udlændinge.

Vi skal desuden gøre, hvad vi kan, for at sikre, at de udenlandske kriminelle, der kommer til Danmark for at begå kriminalitet, bliver stillet til ansvar. Politiet foretager løbende kriminalitetskontroller i de grænsenære områder med henblik på at identificere og pågribe omrejsende kriminelle grupperinger, inden de når den danske grænse og rejser ud af landet. Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi er politiets kontrolindsats i de grænsenære områder blevet styrket med cirka 7 årsværk fra 2022, og regeringen har med finansloven for 2025 besluttet at holde presset på de udenlandske tyvebander og forlænge den styrkede indsats i grænseområderne. Det er vigtigt, for vi skal ikke acceptere, at omrejsende kriminelle tager til Danmark for at begå kriminalitet.

Når det kommer til butikstyveri, har vi i de senere år desværre set en bekymrende stigning i antallet af butikstyverier. Her udgør kriminelle udlændinge en stor del af problemet, og som nævnt var cirka hver tredje person, der blev sigtet for butikstyveri i 2024, udenlandsk statsborger. Det er en udvikling, som regeringen ser på med stor alvor.

For regeringen og ikke mindst for mig som justitsminister er det altså afgørende, at vi sætter hårdt ind over for butikstyvene. Det må ikke være sådan, at lokale forretninger gang på gang udsættes for tyverier til stor gene og utryghed for både butiksejere, ansatte og kunder og med store økonomiske omkostninger for detailhandelen og forbrugerne. Regeringen lancerede den 1. februar 2024 udspillet »Sammen om en tryggere hverdag«, der skal sætte hårdere ind over for bl.a. butikstyveri og hæleri. Et bredt flertal her i Folketinget vedtog i januar det lovforslag, der implementerer dele af udspillet. Med lovforslaget skærper vi straffen for butikstyveri og hæleri, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr. i førstegangstilfælde, og vi sikrer samtidig, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne. Derudover hæves bødetaksterne i gentagelsestilfælde. På den måde sørger vi for mere mærkbare konsekvenser for butikstyvene, for det skal ikke kunne betale sig at komme til Danmark for at begå butikstyveri.

Regeringen har således taget flere skridt for at sætte ind over for udlændinge, der kommer til Danmark for at begå butikstyveri, men jeg vil også samtidig sige, at vi langtfra er i mål. Men det er naturligvis vigtige skridt på vejen, og vi vil fortsætte med at sætte ind på flere fronter for at bekæmpe de kriminelle udlændinge, for dem er der ikke plads til i Danmark.

Tak for ordet.

Tak til ministeren, og der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne, og det foregår selvfølgelig med en håndsoprækning og fra pulten her. Indtil videre er det hr. Mikkel Bjørn, der har bedt om ordet for én kort bemærkning.

Tak for det. Til det her med, at der ikke er plads til kriminelle udlændinge, vil jeg jo sige, at de er her. Så det bliver jo en lidt indholdsløs talelinje, man bliver ved med at gentage fra Socialdemokratiets side. De er her, og de kan komme ind, og de kan begå butikstyveri, og så kan de forlade landet, og så kan de komme ind igen dagen efter.

Der er ikke nogen kontrol, der forhindrer de mennesker i at komme ind i Danmark, og der er heller ikke – og nu taler vi om rumænere og bulgarere – nogen permanente udvisninger af EU-borgere. Det har jeg selv fra et svar fra justitsministeren her den anden dag. Det vil sige, at de her borgere, selv i de de yderste tilfælde, hvor de bliver dømt til udvisning – hvad der dog sjældent sker; under halvdelen af de udlændinge, der bliver dømt for kriminalitet, bliver dømt til udvisning – kan vende tilbage til Danmark efter x antal år, fordi der for EU-borgere ikke er noget, der hedder permanente udvisninger.

Det er altså et fuldstændig vanvittigt og absurd system, som Socialdemokratiet insisterer på at opretholde, og det fornuftige ville selvfølgelig være at føre en både konsekvent indrejse- og udrejsekontrol, hvor vi har mulighed for at forhindre de mennesker i at komme ind i landet, hvis de begår kriminalitet, og hvor der selvfølgelig er tale om permanente udvisninger for de borgere, som konsekvent begår kriminalitet i Danmark.

Tak. Ministeren.

Jeg hørte ikke rigtig noget spørgsmål, men jeg vil i hvert fald sige, at jeg er meget enig med hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti i, at vi her står med et problem, som er meget, meget stort, og som desværre også er voksende. Det er velkendt, at Socialdemokratiet og også hele den nuværende regering med de to øvrige regeringspartnere, og Dansk Folkeparti ser forskelligt på, i hvilket omfang vi skal leve op til de internationale forpligtelser, vi har tilsluttet os, og det er også velkendt, at vi både ser forskelligt på EU-medlemskabet og sådan set også Schengensamarbejdet.

Når det er sagt, vil jeg til gengæld også gerne sige og vedstå, at der – det har hr. Mikkel Bjørn ret i – er huller og problemer, både for så vidt angår Schengensamarbejdet og i det hele taget også grænsefladerne i forhold til de internationale forpligtelser, som vi skal leve op til. Det er jo også derfor, at vi i den her regering og i øvrigt også i den tidligere regering har gjort alt, hvad vi kan, for at presse det til det yderste, sådan at færre kriminelle udlændinge har ophold i Danmark.

Tak til spørgeren. Den næste spørger er hr. Steffen Larsen

Jeg har jo stillet spørgsmål til justitsministeren angående netop mængden af bøder, der bliver betalt af udenlandske kriminelle, for jeg synes ikke, det er klart, at det at hæve bøderne alene for butikstyveri er noget, der nødvendigvis vil medføre, at man får løst problemet. For det lader jo til at være således, at de udenlandske kriminelle i meget, meget høj grad ikke betaler deres bøder. Kun cirka en tredjedel af folk med udenlandsk cpr-nummer, der bliver taget for butikstyveri, betaler deres bøder. Det vil sige, at rundt regnet to tredjedele ikke betaler. Så når man fordobler bøden, forventer justitsministeren så, at bøderne for fremtiden vil blive betalt i højere grad eller i mindre grad, altså når den er højere?

Ministeren.

Det tør jeg ikke give et skøn over. Og inddrivelse af bøder er jo i det hele taget skatteministerens ressort. Men når det er sagt, er det jo helt åbenlyst – det var også en problemstilling, jeg selv arbejdede meget med, dengang jeg var beskæftigelsesminister – at i forhold til håndhævelse og inddrivelse af gæld fra andre EU-landes borgere grundlæggende er en stor udfordring. Vi har på en række områder taget nogle meget væsentlige og vigtige skridt; su-gæld er et af dem, og andre former for gæld er et andet, også på beskæftigelsesområdet. Men hr. Steffen Larsen har jo helt klart en pointe, og der har vores skattemyndigheder og gældsinddrivelsesmyndigheder en stor opgave, uanset om bøden forhøjes eller ej.

Tak til spørger om. Den næste spørger er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti nævner vigtigheden af en konsekvent indrejse- og udrejsekontrol. Det er vi jo sådan set enige i, og vi har også fremlagt nogle bud på, hvordan man kan komme tættere på konventionerne. Jeg er sikker på, at Dansk Folkeparti ikke synes, det er godt nok, men det er et stykke ad vejen. Men hvis vi så går over til det, vi kan gøre noget ved ret hurtigt, har man i hvert fald i Europols rapporter kunnet se, at fordi vi har et retsforbehold, har vi faktisk ikke tilstrækkelig solide værktøjer nede ved den danske grænse, i forhold til at politiet eksempelvis hurtigt kan slå op i Questdatabasen – og der er ikke nogen god dansk oversættelse af det ord.

Så jeg vil egentlig bare spørge ministeren, om ikke også det er rigtigt, at konventionssporet kan være vanskeligt at gå ud af – det skal vi selvfølgelig gøre uanset hvad, mener Det Konservative Folkeparti – men at der også er et spor i forhold til bedre at kunne bruge nogle af de værktøjer, som man altså ville få adgang til, hvis man ikke havde et retsforbehold.

Ministeren.

Det synes jeg fru Mai Mercado har en meget, meget rigtig pointe i, og derfor er det jo også godt, at vi løbende har den debat. Der blev under hr. Søren Pape Poulsen forhandlet og lavet en god aftale – jeg var også selv med til at forhandle den på den anden side af bordet – der sikrede Danmarks tilknytning til Europol. Men der er jo heller ikke nogen tvivl om, at kriminalitetsbilledet udvikler sig meget, meget i de her år. Det bliver mere komplekst. Det med at kunne samarbejde og dele data, eksempelvis hurtigt at kunne lave opslag, bliver vigtigere og vigtigere. Og det er ikke engang kun i forhold til Europol; vi ser jo også en udvidelse af samarbejdet i Eurojustregi. Så derfor synes jeg, det er en rigtig pointe og noget, vi som ansvarlige partier i Folketinget, som ønsker at stå sammen om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, bliver nødt til at blive ved med at have et meget klart fokus på. Så tak for at rejse den del af diskussionen her.

Tak til spørgeren. Så er næste spørger fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Socialdemokratiets lavede på et tidspunkt »Retfærdig og realistisk«, og der er jo rigtig mange gode ting i det program, bl.a. når vi snakker grænsekontrol, som de forrige spørgere også har spurgt ind til. Socialdemokratiet udtalte så her, at Danmark selv skal kunne bestemme, i hvor lang tid og hvor længe det skal være. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet stadig går ind for en permanent grænsekontrol, og hvornår vi kan forvente det.

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at vi går ind for, at de enkelte nationalstater kan gøre brug af grænsekontrol, og det er selvfølgelig også derfor, med ophæng i det trussels- og kriminalitetsbillede, vi har set, at den her regering og i øvrigt også den tidligere regering har valgt løbende at forlænge de grænsekontroller, som var eksisterende.

Tak til spørgeren. Så er den næste fru Karina Lorentzen Dehnhardt til en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg tror, det var De Samvirkende Købmænd, som var i Retsudvalget for at fremlægge stigningen i antallet af butikstyverier. Hvis jeg husker ret, var det 66 pct. En tredjedel er begået af udenlandske statsborgere, og to tredjedele af danske statsborgere. Det er jo en voldsom stigning, og på den foranledning tog jeg ud og havde snakke med fire forskellige butikker. Der er sådan set et enslydende billede, nemlig at politiet ikke prioriterer det her. Så ét er, at man ikke betaler bøderne i de sager, der rent faktisk bliver til noget, noget andet er, at butiksejerne stort set opgiver at anmelde, fordi der ingenting sker. Hvordan vil ministeren sikre, at der kommer ressourcer til at tage sig af den slags? For den her regning betales jo af butikkerne og dermed i sidste ende af forbrugerne.

Ministeren.

Jeg har også haft en dialog med De Samvirkende Købmænd og i øvrigt også med andre dele af branchen. Som jeg husker det, er problemet ikke manglende anmeldelser, det handler mere om butikkernes oplevelse af ved anmeldelse, om politiet så kommer ud, om man sikrer sig spor og alle de der forskellige ting. Oplevelsen er, og det skal vi selvfølgelig også have en kritisk dialog med politiet om, at meget af det klares administrativt, også fordi der er tale om småbeløb. Der er jo mange, mange sigtelser også for butikstyverier, så jeg har ikke et indtryk af, at politiet ikke tager det alvorligt, men det er jo klart, at det er en kriminalitetskategori, hvor det ligesom alle mulige andre kriminalitetskategorier vokser sammen til den diskussion, vi også har lige nu: Har politiet ressourcer nok til alle de mange forskellige opgaver, samtidig med at nogle opgaver vokser og vokser yderligere? Tag nu bare håndteringen af f.eks. patienter og borgere med psykiske lidelser, tag det komplekse bandekriminalitetsbillede osv. Det er jo alt sammen noget, vi bliver nødt til at drøfte, når vi skal forhandle et nyt politiforlig.

Tak til ministeren og til spørgerne. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går nu over til forhandlingerne og til de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første er ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Justitsministeren har udtalt til pressen, at han er rasende over de rumænske tyvebander, der rejser til Danmark for at stjæle. Men vreden virker både utroværdig og også bekvemt timet, som om ministeren lige er vågnet op til nyheden om rumænske butikstyve. Det er ikke et nyt fænomen. Det er Socialdemokratiets ansvar, og det er en hån mod danskerne, at ministeren nu spiller chokeret. Danskerne er ikke rasende. De er trætte; trætte af at få deres forretninger plyndret, trætte af at betale for en retsstat, der lader udenlandske kriminelle gå fri, og trætte af politikere, der lover handling og leverer varm luft.

Rumænske og bulgarske bander rejser ind i landet, ofte i grupper, begår butikstyveri i stor stil, nogle er dømt ti gange eller mere. De slipper med bøder, de ikke betaler, og så rejser de videre. Politiet gør deres bedste, men lovgivningen spænder ben. Og hvad svarer regeringen? Ja, de svarer med en bøde på 1.000 kr. Det er et spark i ansigtet på de erhvervsdrivende, der mister varer og føler sig magtesløse. Justitsministeren siger, at kriminelle udlændinge ikke er velkomne, men hvis det var sandt, sad de jo bag lås og slå eller var sendt ud af landet. Problemet er ikke først og fremmest tyvene, problemet er politikere, der inviterer dem ind og efterfølgende nægter at tage ansvar.

I Dansk Folkeparti har vi en klar linje: Omrejsende kriminelle skal frihedsberøves. Der skal ske en konsekvent og hurtig udvisning. Der skal være en fast og permanent grænsekontrol både ind og ud af landet. Danmark skal sige klart til EU, at vi selv bestemmer, hvem der får adgang, og hvem der skal ud. Der er intet kontroversielt i det. Det er sund fornuft. Men regeringen foretrækker at lade Danmark være et tag selv-bord for kriminelle bander, så længe det ikke ødelægger relationen til Bruxelles. Det er et svigt af danskerne. Dansk Folkeparti står fast på, at Danmark skal være dansk, og der er ikke nogen østeuropæiske tyvebande, der har ret til at ødelægge trygheden i vores gader. Tak for ordet.

Så skal jeg læse en vedtagelsestekst op på vegne af den borgerlige opposition, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Konservative og Liberal Alliance.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at regeringens politik har ført til en situation, hvor omrejsende kriminelle fra især Rumænien og Bulgarien uhindret kan rejse ind i Danmark og begå organiseret butikstyveri.

Folketinget finder det hyklerisk, at justitsministeren udtrykker »raseri« over konsekvenserne af en udvikling, han og hans parti selv har medansvar for. Det er uacceptabelt, at udenlandske kriminelle kan operere frit i Danmark og i mange tilfælde slipper med ubetalte bøder.

Folketinget fastslår, at bøder til udenlandske butikstyve er virkningsløse, når de ikke bliver betalt. Derfor vil Folketinget opfordre regeringen til at indføre frihedsstraffe for seriekriminelle butikstyve og sikre en hurtig udvisning. Regeringens utilstrækkelige indsats svigter det danske erhvervsliv og underminerer danskernes retsfølelse. Danmark skal ikke være et tag selv-bord for østeuropæiske kriminelle.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 39).

Tak. Vedtagelsesteksten vil selvfølgelig indgå i forhandlingerne. Nu er der mulighed for to korte bemærkninger. Fru Maria Durhuus fra Socialdemokraterne har et spørgsmål til ordføreren. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg har lige et kort spørgsmål til ordføreren for forespørgerne. På et tidspunkt var Dansk Folkeparti jo støtteparti for en blå regering. Dengang, kan jeg oplyse om, fandtes der også tyvebander fra Rumænien og Bulgarien. Dengang var de også i fængslerne. Dengang mente Dansk Folkeparti, som jeg husker det, at det forbedrede folks retsfølelse, hvis de bare kom i fængsel i 14 dage. Det var i hvert fald det, Dansk Folkeparti gik med på dengang: Når vi havde dem i arresthusene, når vi havde dem i fængslerne, skulle de i hvert fald bare have en dom på minimum 14 dage, for så var retsfølelsen opretholdt. Nu hører jeg ordføreren i dag tordne imod den nuværende regering, men kan ordføreren ikke sætte ord på, hvorfor Dansk Folkeparti ikke selv gjorde noget, da de havde muligheden? De fandtes jo også dengang.

Ordføreren.

Det kan jeg love ordføreren for at Dansk Folkeparti også gjorde. Dansk Folkeparti har altid, hvad end det har været i opposition til en socialdemokratisk regering eller som parlamentarisk opbakning til en borgerlig regering, kæmpet for en fornuftig retning i dansk udlændingepolitik. Vi har altid kæmpet for grænsekontrol; vi har altid kæmpet for konsekvente og betingelsesløse udvisninger af kriminelle udlændinge, der er kommet hertil. Så Dansk Folkeparti er det eneste fyrtårn, der har stået på klippen og lyst ud over tågehavet og forsøgt at få nogle partier til at navigere i en mere fornuftig retning i udlændingepolitikken. Og det vil vi fortsat være også i fremtiden.

Spørgeren.

Men tænker ordføreren, at det kommer til at være nemmere at samarbejde om at få de her tyvebander, som er det ord, der er brugt her, eller de her mennesker med kriminelle hensigter fra Rumænien og Bulgarien ud af landet og lavet aftaler og sanktioner, at vi trækker os fra alt europæisk samarbejde? Mener ordføreren så, at det bliver nemmere? Jeg vil bare igen henvise til min tidligere kommentar om, at de jo også var der dengang, da Dansk Folkeparti var parlamentarisk grundlag for den blå regering. De sad også i fængslerne dengang.

Ordføreren.

Dengang havde man bedre kontrol med grænsen, men Dansk Folkeparti har altid ønsket en permanent grænsekontrol både ind og ud af landet, også mod Sverige. Det er det, vi stadig kæmper for i dag. Og ja, det er helt afgjort vores overbevisning, at hvis Danmark ikke var tvunget til ikke at kunne kontrollere sin egen grænse, som vi er i dag som konsekvens af Schengenreglerne eksempelvis, ville Danmark have meget bedre mulighed for at kontrollere, om rumænske eller bulgarske tyvebander kommer ind i Danmark og forlader landet i varevogne fyldt med tyvekoster. Det giver jo sig selv, at hvis man kontrollerer, hvem der kommer ind og ud af landet, har man bedre kontrol med, hvem der kommer ind og ud af landet.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Lad os slå fast i starten af den her debat, at kriminalitet, uanset hvem der begår den, skal bekæmpes med fuld styrke. Når udenlandske kriminelle kommer til Danmark og begår indbrud, tyverier og anden kriminalitet, er det fuldstændig uacceptabelt. Det undergraver borgernes retfølelse, skader virksomheder og skaber utryghed i lokalsamfundene. Derfor skal de mødes med konsekvente og effektive indsatser fra myndighederne, og jeg forventer, at det er noget, vi alle i salen kan blive enige om.

Men at påstå, at Socialdemokratiet og regeringen bærer ansvaret for denne kriminalitet, er en fordrejning af virkeligheden. Den påstand ignorerer de mange tiltag, vi allerede har sat i værk for at bekæmpe kriminalitet begået af udlændinge. Vi anerkender problemet og tager det alvorligt, men vi afviser, at løsningen skulle være tom symbolpolitik og urealistiske krav, der strider imod internationale konventioner. Derfor er jeg også nødt til at påpege de konkrete initiativer, som regeringen og Socialdemokratiet har arbejdet på og fortsat gør.

I sidste uge fremsatte regeringen et lovforslag, der skal skærpe udvisningsreglerne, så kriminelle udlændinge lettere kan sendes ud af landet. Samtidig gennemgås Danmarks menneskerettighedsforpligtelser for at sikre, at vi udnytter vores handlemuligheder fuldt ud.

Politiets grænsekontrol er styrket for at stoppe omrejsende kriminelle, før de når ind i landet. Og med udspillet »Sammen om en tryggere hverdag« har vi hævet straffen for butikstyveri og hæleri, så kriminalitet ikke kan betale sig.

Det må om noget tyde på konkrete handlinger, og når justitsministeren udtrykker sig skarpt om problemet i dagspressen, er det ikke hykleri, sådan som Dansk Folkeparti påstår. Det er en regering, der tager ansvar, som jeg også håber blev tydeligt ved opridsning af initiativerne. Justitsministeren griber ind, når udviklingen kræver det, og sikrer handling, når det er nødvendigt.

Socialdemokratiet står fast på en stram lovgivning over for kriminelle udlændinge og vil fortsat arbejde for det. Vi er åbne for forslag, der kan styrke indsatsen og sikre en mere effektiv bekæmpelse af udenlandsk kriminalitet. Og så vil jeg gerne på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Mike Villa Fonseca (UFG) og Jon Stephensen (UFG) læse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget mener, at udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund. Folketinget har i den forbindelse noteret sig, at regeringen vil udvise flest mulige kriminelle udlændinge inden for konventionerne. Folketinget har endvidere noteret sig, at regeringen er klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op. Konkret i forhold til udlændinge, der begår butikstyveri, konstaterer Folketinget, at der allerede er iværksat initiativer, herunder styrket kriminalitetskontrol i grænseområderne og højere bødestraf, og at regeringen ikke vil afvise, at der kan komme yderligere tiltag på området. Folketinget noterer sig derudover, at regeringen bakker op om et stærkt internationalt samarbejde, og at regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Folketinget anerkender desuden, at EU-borgere, herunder rumænere og bulgarere, bidrager til det danske arbejdsmarked og dermed også den stærke danske økonomi.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 40).

Tak for ordet.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i forhandlingerne. Indtil videre har hr. Mikkel Bjørn bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiets ordfører taler om Dansk Folkepartis »urimelige og urealistiske« krav. De krav, ordføreren henviser til, er, at vi har kontrol med ind- og udrejse af kriminelle ved den dansk-tyske grænse, og at hvis der kommer kriminelle hertil fra Bulgarien eller Rumænien og begår butikstyveri, bliver de udvist konsekvent og betingelsesløst. Hvordan er det »urimelige og urealistiske« krav at stille, at vi har kontrol med, hvem der kommer ind i landet, og at gæster, hvis de kommer og begår kriminalitet, bliver udvist? Hvordan er det et »urimeligt og urealistisk« krav? Jeg tror egentlig, det meget fint illustrerer forskellen på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at Socialdemokratiet ser det som et »urimeligt og urealistisk« krav, at hvis der kommer gæster til Danmark og begår kriminalitet, bliver de udvist.

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, jeg læste op i talen, at kriminelle udlændinge ikke har noget at gøre i Danmark. Men vi er også en del af nogle større internationale aftaler, og vi har nogle forpligtelser der. Jeg har også sagt i min tale, at vi også i Socialdemokratiet er villige til at kigge på, hvor langt vi kan gå inden for de aftaler, vi er en del af. Men bare at stille sig op og sige, at nu laver vi en grænsekontrol, og nu kontrollerer vi alt, hvad der kommer ind og ud af landet, som den eneste løsning, er ikke den eneste løsning. Vi er ikke uenige i, at de ikke skal være i landet. Men det her med at sige, at vi ikke skal være en del af noget større og internationale samarbejdsaftaler, og at vi bare skal trække det hele ind og blive vores eget lille Danmark, tror jeg ikke på, og det tror Socialdemokratiet ikke på.

Spørgeren.

Hvorfor er det et »urimeligt og urealistisk« krav, at vi har kontrol med, hvem der rejser ind og ud af Danmark, og at hvis der kommer mennesker hertil og begår kriminalitet på stribe, bliver de udvist? Hvorfor er det et »urimeligt og urealistisk« krav? Det vil jeg og Dansk Folkeparti meget gerne høre Socialdemokratiets forklaring på, for vi forstår det ganske enkelt ikke.

Det er et urimeligt krav at stille op at sige, at vi skal have konstant grænsekontrol. Det er et urimeligt krav. Det er ikke et urimeligt krav at sige, at vi gerne vil have dem udvist – det vil vi alle sammen gerne – men vi vil have dem udvist efter de konventioner og de gældende regler, der findes lige nu. Vi vil jo gerne undersøge, hvordan vi kan presse den til grænsen. Men det her med bare at stille sig op og sige, at det vil vi gøre, og det er også justitsministeren, der er hyklerisk og alt mulig andet, bliver for mig symbolpolitisk, og det bliver noget, som ordføreren har tænkt sig at bruge på et eller andet socialt medie, nemlig at nu vil han invitere justitsministeren en gang til. Det er symbolpolitik.

Tak til spørgeren. Den næste spørger er hr. Steffen Larsen. Værsgo.

Nu stillede jeg jo et spørgsmål til justitsministeren lige før, og jeg kunne så stille det samme spørgsmål til Socialdemokratiets ordfører. Justitsministeren henviste jo til skatteministeren, men det kan være, at ordføreren selv kan finde ud af at svare på det her spørgsmål. Hvad sker der, når man øger bøderne, når det lige nu er sådan, at to tredjedele at dem, der får en bøde, ikke betaler den? Tror man så, der er flere, der betaler bøden, efter vi har øget bødens størrelse til det dobbelte? Tror Socialdemokratiets ordfører på, at der er flere eller færre, der vil betale, når det bliver dyrere?

Ordføreren.

Jeg vil også gerne have lov at henvise til skatteministeren, men jeg vil som ordfører og ud fra min egen praksisviden gerne give ordføreren det svar, at det ikke bliver nogen af delene, for ingen af dem, der kommer fra Rumænien og Bulgarien, betaler. Så der vil hverken være færre eller flere, der betaler, for dem, der kommer fra Rumænien og Bulgarien, betaler ikke.

Spørgeren.

Jeg vil egentlig gerne vide, hvordan ordføreren med sikkerhed ved, at samtlige af dem med cpr-numre fra Bulgarien og Rumænien ikke betaler. Det har jeg nemlig ikke hørt noget om i de svar, jeg har fået fra statsministeren i forbindelse med de spørgsmål, jeg har stillet. Jeg har fået nogle svar, der går på folk med udenlandske cpr-numre generelt. Men det kan da sagtens være, at ordføreren har ret i, at folk med rumænske og bulgarske cpr-numre betaler endnu mindre eller slet ikke.

Ordføreren.

Jeg kan ikke give ordføreren et konkret tal, men jeg har dog arbejdet som fængselssygeplejerske og modtaget virkelig mange indsatte fra Rumænien og Bulgarien, og det er ikke mit indtryk, at den løn, de tjente ved at samle rawlplugs og andet, gik til at betale bøder i Danmark; den blev nok nærmere sendt hjem til familien. Men jeg vil da gerne undersøge sammen med ordføreren, om der er et sammenfald.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Preben Bang Henriksen fra V, som er Venstre. Velkommen.

Tak for det. Indledningsvis skal jeg nævne, at jeg tillige taler på vegne af Moderaterne, som desværre har måttet deltage i et andet vigtigt møde her på Christiansborg.

Forespørgslen har følgende tekst: »Anerkender ministeren sit og sit partis ansvar for den omfattende kriminalitet, der i Danmark begås af især rumænere og bulgarere, og vil han vedstå sig, at det er hyklerisk, når han til dagspressen erklærer sig »rasende« over dette, der rettelig er konsekvenserne af hans og hans partis handlinger i EU?«. Altså, anerkender ministeren det? Hvor skulle jeg dog vide det fra? Så spørg da ministeren, om han anerkender det. Det er i hvert fald svært for mig at tale på justitsministerens vegne.

Når det så er sagt, har jeg da nok en fornemmelse af, hvad det er, forespørgslen går ud på, og lad mig sige med det samme: I Venstre bakker vi grundlæggende op om EU-samarbejdet og den fri bevægelighed, der følger af det her samarbejde. Vores virksomheder nyder godt af arbejdskraft fra andre EU-lande, danske virksomheder har adgang til et stort marked, og vi har friheden til at bo, arbejde og studere på tværs af Europa, EUR, en vigtig del af vækst og velstand i Danmark. Jeg er også lige nødsaget til at sige, at der går jo efterhånden ikke mange uger, før man finder det næste råderum et eller andet sted i statsfinanserne, og jeg kan da afsløre så meget, at hovedårsagen til, at vi finder så mange penge, er, at den her regering har fået så mange ud på arbejdsmarkedet, herunder ikke mindst en masse udlændinge. Den fordel har de ikke ovre i England, kan jeg så sige.

Så vi skal bestemt ikke beklage det samarbejde, der er om EU. Vi mener, det er et stærkt internationalt arbejde, der er til fordel for Danmark, men fri bevægelighed må aldrig blive en fribillet til kriminalitet. Kriminalitet begået af udlændinge, herunder omrejsende tyvebander, er et stort problem. Udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, har ingen plads i vores samfund. Derfor er det Venstres holdning, at flest mulige kriminelle udlændinge skal udvises. Vi skal gå til grænserne af vores internationale forpligtelser i den forbindelse. Kriminalitet skal have en mærkbar konsekvens, det skal ikke være gratis. Det er derfor positivt, at der under den nuværende regering er igangsat en række yderligere tiltag, og at grænsekontrollen fastholdes.

Vi skal her i salen inden længe behandle et forslag om at skærpe udvisningsreglerne for kriminelle udlændinge. Der kommer også en strafreform, hvor straffen for voldsforbrydelser, særlig grov vold og mishandling, sættes ganske voldsomt op, og det gælder jo i sagens natur også for de udlændinge, der begår den form for kriminalitet. Vi har sat straffen op for butikstyverier, og der er jo altså, som ordføreren for forespørgerne også selv nævner, tit og ofte tale om, at det er udlændinge, der står bag det. Men nu har vi sat straffen op. Er det nok? Det er jeg absolut ikke sikker på; jeg er absolut ikke sikker på, at det niveau, vi har nået for straf for butikstyveri, er tilstrækkeligt til at kunne have en eller anden præventiv virkning. Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi skal ind på et system, hvor det, når man har begået det et vist antal gange, om det er »three strikes and you're in« eller det er »four strikes and you're in«, kan blive nødvendigt. For jeg skal medgive over for ordføreren for forespørgerne, at den lille købmand eller større købmand for den sags skyld kan føle sig til grin under de nuværende omstændigheder. Det bliver vi nødt til at kigge på, og det får vi også rig mulighed for.

Så selv om vi i Venstre er tilhængere af EU-samarbejdet, skal det naturligvis ikke misbruges til at begå kriminalitet i Danmark. Vi skal slå hårdt ned på det, og straffen skal kunne mærkes, og vi skal udvise flest mulige kriminelle. Så skal jeg i øvrigt sige, at Venstre og Moderaterne tilslutter sig den vedtagelsestekst, som blev læst op af Socialdemokratiets ordfører.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak. Hr. Preben Bang Henriksen siger, at fri bevægelighed aldrig må blive en fribillet til kriminalitet, men det er jo faktisk den situation, vi står i i dag. Den er, at rumænske og bulgarske tyvebander kan komme til Danmark, bedrive seriekriminelt butikstyveri og forlade landet. Selv hvis de dømmes, får de en bøde på 1.000 kr., og så kan de vende tilbage dagen efter. Selv hvis de dømmes til udvisning, kan de også vende tilbage til Danmark efter x antal år, for der er ikke noget, der hedder permanente udvisninger af EU-borgere.

Er det ikke en fuldstændig hovedløs, vanvittig retstilstand, som regeringen har indrettet sig under, hvis man giver seriekriminelle butikstyve eller andre former for kriminelle lov til at have fri adgang ud og ind ad Danmark, efter at de er dømt for kriminalitet?

Ordføreren.

Nu er jeg absolut ikke helt sikker på, at det er så enkelt, som hr. Mikkel Bjørn fremstiller det. Altså, det er jo ikke sådan, at vi ikke kan udvise EU-borgere, og vi gør det jo også, men det skal følge de regler, der er fastsat, herunder at det ifølge opholdsdirektivet skal være bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed. Og med hensyn til i hvor høj grad det gælder, er det selvfølgelig ikke tilstrækkeligt, at man har stjålet et pund sukker og en yankiebar. Men i Mikkel Bjørns fremstilling er det jo gentagne gange, flere bander osv., der er tale om. Jamen så er det jo sådan, at der i vidt omfang sker udvisning.

Spørgeren.

Men ikke permanent udvisning. Altså, jeg har selv eksempler på udvalgsspørgsmål med folk, der for grov personfarlig kriminalitet er dømt til permanent udvisning af Danmark ved en dansk domstol, men som alligevel vender tilbage, fordi der ikke er noget, der hedder permanente domstolsudvisninger, når vi taler om EU-borgere – fordi man hele tiden skal vurdere, om det stadig væk kan dokumenteres, at de her mennesker i øjeblikket udgør en risiko for det danske samfund. Det er meget svært at dokumentere, og derfor kan de mennesker frit vende tilbage på et senere tidspunkt.

Altså, det er jo en skør retstilstand, hvor Danmark bare åbner sluserne for folk, vi ved er kriminelle. Vil Venstre ikke være med til at ændre på det sammen med Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Altså, hvis en person er permanent udvist af Danmark, så er personen permanent udvist af Danmark – punktum. Så kan hr. Mikkel Bjørn have helt ret i, at der er mange måder at snyde sig ind i Danmark på, og at grænsekontrollen ikke er effektiv, og det er den ikke, i konsekvens af at vi er medlem af EU. Så kan man mene som hr. Mikkel Bjørns parti, at vi ikke skal være medlem af EU, og så er jeg nødt til at sige, at vi jo kan prøve at se mod England og se, hvor godt det går.

Så selvfølgelig er der regler i EU, som vi i Venstre ikke er tilfredse med, men vi er nødt til at kigge på det samlede billede, og så må vi tage det sure med det søde.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. I Danmarksdemokraterne ser vi med alvor på udfordringerne med stigende kriminalitet og butikstyveri i vores butikker. Det har unægtelig ultimative konsekvenser, hvis det her fortsætter med at stige, fordi butikstyverierne er forbundet med store udgifter for butiksejerne.

Derfor skal det også stå klart for enhver, at det aldrig er butikkernes skyld, når de udsættes for butikstyveri. Desværre har vi tidligere hørt, at ministeren har lagt ansvaret over på butikkerne selv; at ministeren har ment, at det er butikkerne, der har et større ansvar for at beskytte sig selv. I Danmarksdemokraterne mener vi til gengæld, at det er os som politikere, der har et ansvar for at sikre, at tyvene ikke kommer til landet, og at tyvebander aldrig får mulighed for at begå kriminalitet i butikker, der skaber utryghed blandt kunder og butiksansatte.

Justitsministeren fremlagde for ikke så længe siden en tryghedsreform med rigtig gode og fine tiltag, men jeg savnede dog alligevel noget, da jeg hørte om den. For hvis du spørger mig, skal borgerne have den tryghed at vide, at politiet rent faktisk kommer, når man ringer efter dem. Vi har set eksempler – endda fra min egen valgkreds – på butikker, der fanger tyve på fersk gerning med varer for flere tusinde kroner, men hvor politiet ikke kan sende patruljer ud at anholde dem. Mon ministeren tror, at det ville øge trygheden i befolkningen, hvis politiet havde de nødvendige ressourcer og mandskab til at rykke ud, når der blev ringet efter dem?

I februar måned blev SuperBrugsen i Videbæk udsat for et butikstyveri, hvor to mænd fra Rumænien fyldte taskerne med varer for en værdi af 7.700 kr. og forsøgte at gå igennem scan selv-kassen ved at betale for en olivenolie for 20 kr. Det blev heldigvis opdaget, og de to rumænske mænd blev holdt tilbage, indtil politiet skulle komme, men politiet havde ikke tid til at dukke op. Vi har at gøre med to kriminelle mænd fra Rumænien, som fylder lommerne op i SuperBrugsen, og hvis ikke politiet har tid til at komme, så kan de jo bare tage ud i nogle andre butikker og fylde lommerne op.

Der er behov for, at vi tager skeen i den anden hånd og slår endnu hårdere ned på de her butikstyve, end vi allerede gør i dag. Jeg har flere gange tidligere forsøgt at løfte sagen parlamentarisk, og selv om regeringen allerede har rykket sig lidt og hævet sanktionsniveauet, så er der meget mere at hente. For som der bliver talt om, bliver bøderne jo ikke betalt. Det er et arbejde, som vi i Danmarksdemokraterne gerne vil være med til. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Velkommen.

Tak for det. Det er en vigtig debat, vi har i dag, som handler om kriminalitet især begået af romaner og bulgarer. Vi tager meget gerne debatten i SF, men vil gerne starte med at slå fast, at vi i hvert fald ikke deler et ønske om at gøre op med den fri bevægelighed, for sådan et opgør ville jo ramme alle mulige andre eller rumænske butikstyve, som jeg tror vi alle sammen her er enige om udgør et problem.

Nu kommer jeg jo fra Region Syddanmark. Jeg bor i Kolding og er valgt i Sydjylland storkreds. Jeg må bare slå fast, at vi hver eneste dag er afhængige af EU-borgere, som kommer for at løse opgaver i min region. Bl.a. har vi 12.000 borgere, der hver eneste dag pendler ind over grænsen alene for at hjælpe os især på vores sygehuse, men det handler faktisk også om rumænere, som tager job i industrien og i landbruget. På 10 år kan vi se at rumænere i hvert fald har gjort deres indtog på det danske arbejdsmarked. Vi er gået fra 15.500 til 46.000 sidste år. Så der er ingen tvivl om, at vi har brug for rumænerne, når de lægger et stykke arbejde i Danmark.

I den forbindelse vil jeg egentlig gerne også henlede tankerne lidt på, at de jo også nogle gange er udsat for krænkelser her i landet. Bl.a. kunne man læse om nogle, der havde været på byggeriet af OUH, altså det nye hospitalsbyggeri, og som ud over at have fået en jammerligt løn også fik læsset tre døde grise af på altanen, for det var lige det, som de kunne få lov til at spise, da arbejdsgiveren skulle sørge for kost og logi. Så mange af de her borgere bliver også udsat for kriminalitet af andre.

Man der er desværre også rumænere og bulgarere og andre EU-borgere, som kommer her for at begå kriminalitet. Når vi kigger på butikstyveri, kommer vi ikke uden om, at tallene er bekymrende høje for borgere fra især Rumænien. Det er selvsagt krænkende for retsfølelsen og helt uacceptabelt, når tyvebander misbruger den fri bevægelighed til at rejse ind i Danmark alene for at plyndre butikker og stjæle iPhones, ladcykler og havefræsere og ingeniørmaskiner og alt muligt andet. Derfor vil jeg også sige, at vi i SF støtter både kriminalitetskontrollerne, som især politiet i Syd- og Sønderjylland laver, og som også kaster noget af sig, fordi de arbejder efterretningsbaseret, vi støtter udvisninger, vi støtter indrejseforbud, og vi støtter, at vi sender de her mennesker hjem, når de får en dom i Danmark, og vi prøver så at få dem til at afsone i deres eget hjemland.

Men vi synes, det er vigtigt, vi holder os på tæerne og har et fast og vedvarende fokus på udenlandske kriminelles aktiviteter i Danmark, og det gør vi bedst, synes jeg, ved at styrke politiets muligheder for at efterforske grænseoverskridende kriminalitet. Her er Europol-samarbejdet jo et helt afgørende instrument. Det var sådan, at vi med retsforbeholdet afskrev os muligheden for at være en del af Europol, og man kan sige, at i de første mange år rapporterede politiet, at ja, det var en lille smule besværligt, men at man grundlæggende kunne det, man skulle.

Jeg synes, at billedet har ændret sig. Nu siger man klart, at det giver nogle begrænsninger. Tempoet i udviklingen af den organiserede kriminalitet, den stigende kompleksitet og den øgede digitalisering betyder, at Europol hele tiden må tilpasse sig og udvikle nye værktøjer til at understøtte medlemslandene. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, at Danmark var bedst tjent med at være en fuld del af det her arbejde, men nu er det nu engang sådan, at vi har stemt om retsforbeholdet, og det har vi ikke planer om at tage et opgør med lige nu. Men det er et problem, at vi langsomt falder ud af vigtige dele af det europæiske politisamarbejde, for det er helt afgørende, når vi bl.a. har med økonomisk kriminalitet og menneskehandel og andre grænseoverskridende kriminalitetsproblemer at gøre. Der er samarbejde vejen frem.

Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, understregede tilbage i juli sidste år den stigende trussel mod EU's medlemslande i forhold til organiseret kriminalitet og ikke mindst behovet for, at EU skal kunne svare på de her trusler. Hun foreslog konkret at fordoble Europols personale og styrke mandatet til at gøre det til et virkeligt operationel politiagentur. Det er endnu for tidligt at sige, hvad det vil føre til i forhold til Danmarks stilling og muligheder inden for rammerne af Europol-aftalen. Vi synes, at vi skal skærpe indsatsen her og se, om der er brug for at gøre mere, når vi skal have forhandlingerne om politiets økonomi. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Nu gentager SF det her ønske om at opsige det danske retsforbehold. Man siger, at vi godt nok lige har taget stilling, og at vi måske ikke skal tage stilling lige nu, men at SF stadig mener, at vi bør opsige det danske retsforbehold. Jeg håber, at der er nogle, der ved, hvilken risiko det er, SF pålægger danskerne, hvis man ønsker at opsige retsforbeholdet. Det ville fuldstændig umuliggøre enhver kommende kontrol fra dansk side med antallet af migranter, som kommer til Danmark. Og det ville jo kun forværre det her problem med butikstyverier. Altså, det ville fuldstændig umuliggøre, at vi fra dansk side kan føre en selvstændig, suveræn kontrol med, hvem der kommer til Danmark, og det ville åbne sluserne for enhver tredjeverdensindvandring til Danmark. Så jeg håber bare, at der sidder nogle og lytter med.

Er det virkelig SF's ønske, at vi skal opsige den kontrol fra dansk side, altså at vi fuldstændig skal overgive det til EU og sige, at der må EU bare føre udlændingepolitik på vegne af Danmark? Er det virkelig SF's politik?

Ordføreren.

Jamen det er lige før, jeg tror, jeg skulle have taget en staveplade med, for vi har jo haft den her debat en gang før, og nu spørger hr. Mikkel Bjørn mig for anden gang. Ja, vi står bag aftalen om retsforbeholdet, som er fra tilbage i 2015, tror jeg, og hvor vi jo bl.a. sagde, at der var visse dele, som vi undtog fra retsforbeholdet; det var bl.a. en hel masse udlændingeakter. Det står vi bag.

Vi synes stadig, at det er en god idé at ophæve retsforbeholdet, men nej, vi kommer ikke til at tage den debat på nuværende tidspunkt. Vi synes, at danskerne har talt i den her sag, og det respekterer vi. Så vi har ingen planer om at lave nye afstemninger om retsforbeholdet.

Spørgeren.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad der er SF's politik, for man siger, at man står på mål for en aftale, som undtog udlændingespørgsmålet, men samtidig var SF's egen spidskandidat til europaparlamentsvalget ude at sige, at vi mellemstatsligt skulle tilslutte os EU's fordeling af migranter og dermed den migrantpagt, som ville pålægge os kvoter på det antal migranter, som Kommissionen mener vi bør tage.

Så jeg er nødt til at høre: Hvad er SF's holdning egentlig til det her spørgsmål? Skal vi tilslutte os EU's tvangsfordelingsmekanisme, eller skal vi ikke?

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at jeg har redegjort for SF's holdning, og jeg kan ikke gøre for, at hr. Mikkel Bjørn ikke forstår det eller ikke vil forstå det. Jeg ved ikke, hvad der er udfordringen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, hr. formand. Der er jo sket det i Danmark, at cyklisme nu er så farlig en handling, at det at cykle rundt i Danmark og Københavns skader skal kunne medføre, at politiet har hjemmel til at stoppe en for at få foretaget kontrol af ens cykel. Gad vide, hvorfor cykeltyverier er blevet så anstrengende for borgerne, at cyklisme nu ligefrem skulle kunne medføre, at politiet skal kunne stoppe en uden mistankegrundlag. Bøden for butikstyveri er også for nylig blevet fordoblet fra 500 kr. til 1.000 kr. Ja, de er blevet fordoblet, og man har endda også indført, at bøderne skal kunne overgå værdien af det stjålne i hvert eneste tilfælde. Gad nu vide hvorfor.

Jo, det er, fordi der begås flere tyverier både af cykler og i butikker. Og hvis man ser på Justitsministeriets tal, er det jo bl.a. udenlandske borgere, der står for en meget stor andel af stigningen i tyverierne. Men det udenlandske tyvepak, der står for en stor del af stigningen i butikstyverier, betaler heller ikke deres bøder.

Hvad er så den almindelige incitamentesstruktur, når man øger omkostningen for en ting? Er der så flere eller færre, der betaler bøden? Det er jo et spørgsmål, der burde være nemt at besvare, hvis man ellers kan i minimum af spilteori eller bare forstår lidt incitamentsstruktur. Når man øger en bødes størrelse, men en udlænding bare kan undlade at betale, tror vi så, at udlændingen er mere villige til at betale, når bøden er blevet dobbelt så stor? Der bør vi jo tro, at bøden nu bliver betalt i færre tilfælde end før.

Så kan Justitsministeren jo sige, at det er en sag for skatteministeren, som han gjorde, men det er trods alt Justitsministeren, der har hævet bøden. Derfor burde han jo kunne svare på, om han forventer, at det havde en effekt på mængden af kriminalitet, eller på, hvor mange der betalte den. Det burde jo være hans opgave og ikke skatteministerens. At sætte butikstyve i fængsel, når de gentagne gange foretager butikstyverier, burde derimod være en løsning, der var ligetil. Vi har også derfor, bl.a. de borgerlige partier, et forslag på vej, der skal sikre, at gentagne butikstyverier begået af samme gerningsmand skal give fængsel, da vi netop kan konstatere ud fra i Justitsministeriets egne tal i de svar, de sender til Retsudvalget, at to tredjedele af butikstyve med udenlandsk cpr-nummer simpelt hen ikke betaler deres bøder. Og så bliver vi stillet i en situation, hvor flere bøder ikke bliver betalt, og hvor bøderne dermed ikke vil give den afskrækkelse, som butikstyven burde mærke. Det her kan ikke fortsætte.

Erhvervslivet bærer byrderne af det stigende antal butikstyverier, for butikstyveri er dybt skadeligt. Det koster millioner, hvis ikke milliarder, ikke blot i forsvundne varer, men også når man så endelig finder varerne igen, for de kommer ikke tilbage til ejerne. Butiksejerne får ikke deres stjålne varer tilbage, for de beslaglægges af staten og sælges på auktion og giver indtægter til statskassen, imens de bestjålne butiksejere kan rette erstatningskrav mod butikstyvene og hælerne, som jo i mange tilfælde er udenlandske statsborgere, som man altså oftest kan få præcis nul komma nul kroner ud af. Det har altså konsekvenser med de her omrejsende kriminelle, og vi bør søge at lave et mere effektivt værn imod dem, som f.eks. at øge mængden, der skal i fængsel for deres seriekriminelle aktiviteter. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Dansk Folkeparti har taget initiativ til en forespørgselsdebat om kriminalitet begået af EU-borgere, og det byder vi velkommen i Det Konservative Folkeparti. I dag er det sådan, at udlændingelovens regler om udvisning også gælder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, altså EU-borgerne. Reglerne om udvisning ved dom er reguleret i udlændingelovens § 22-24 og 25 c, og som udgangspunkt afhænger adgangen til udvisning af den idømte frihedsstrafs karakter og længde samt af varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Det er et par uger siden, at vi i Det Konservative Folkeparti lagde et nyt forslag frem om at forlade statsborgerretskonventionen og genindtræde i menneskerettighedskonventionen med et forbehold over for artikel 8, så det udelukkende er danske domstole, som afgør udvisningssager uden indblanding fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det vil betyde, at man reelt kan eksekvere udvisninger bedre, end det lader sig gøre i dag. Jeg nævner det blot for at illustrere, at debatten er levende, og sådan skal det jo også være.

Vi ser for mange eksempler på, at udlændinge, som har begået ekstremt grove former for kriminalitet, får lov til at blive i Danmark og undgå udvisning, bl.a. fordi de har herboende familie. Det er ekstremt stødende, for så kan de typer blive ved med at begå kriminalitet mod danskere herhjemme. Vi ser også eksempler på, at det er vanskeligt at komme af med EU-borgere, som begår hjemmerøverier eller begår butikstyverier. Vi kan se af folketingssvar, at det er mange østeuropæere, som begår tyveri og indbrud, og vi kan se, at en tredjedel af den organiserede kriminalitet bl.a. bliver begået af østeuropæere.

Når det så lægges oven i, at der er lange sagsbehandlingstider ved de danske domstole, så giver det jo frit spil for udenlandske kriminelle. For så kan man altså begå indbrud og butikstyverier, uden at det har konsekvenser, fordi man ved, at der kan være 1½ års ventetid eller 2 års ventetid og måske endda mere, før sagen kommer for de danske domstole. Det er uhensigtsmæssigt.

Da vi kom med det forslag, som jeg nævnte før, så blev der taget pænt imod det samlet set af den blå blok, og det vil jeg gerne kvittere for. Til gengæld afviste regeringen forslagene pure. Konventioner er et svært område, ja, men man bliver jo nødt til at komme i arbejdstøjet, og vi ved godt i Det Konservative Folkeparti, at vi ikke går lige så langt, som man gør i andre partier som eksempelvis Dansk Folkeparti, men vi går et stykke af vejen.

Det er jo så i modsætning til regeringen, som først her i 2025 har fået ansat en konventionsambassadør på deltid. Det er også først nu, at man igangsætter en udredning, og selv den her udredning beskæftiger sig jo ikke med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så der er lang vej igen. Jeg tror egentlig på, at det først vil være med en blå regering, at vi i fællesskab vil kunne få lavet det rette arbejdsprogram for at få ændret de konventioner, hvor det er nødvendigt. Så for nuværende må vi jo modvilligt acceptere, at regeringen ikke kommer til at ændre ret meget, og at der altså ikke kommer til at ske substantielle forandringer.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Fru Mai Mercado nævner selv den her udmelding, som er kommet fra både Konservative og Liberal Alliance omkring det her opgør med konventionerne og i den forbindelse også statsborgerretskonventionen, og jeg er bare nysgerrig på noget. Dansk Folkeparti fremsatte jo et beslutningsforslag om at opsige statsborgerretskonventionen for få måneder siden, og der stemte Konservative imod. Nu er man så ude at sige, at man vil opsige den konvention. Jeg er bare nysgerrig på: Betyder det, at Konservative har ændret holdning, og at man altså fortryder, at man ikke stemte for Dansk Folkepartis beslutningsforslag for få måneder siden?

Ordføreren.

Det korte svar er jo, at det er vanskeligt, og derfor er det også en proces. Det er ikke let for Det Konservative Folkeparti at gå ind i det og ville træde ud af en konvention. Det skal man jo bare være sig bevidst og klar over.

Så egentlig synes jeg, at man skal se positivt på det fra Dansk Folkepartis side. Vi har jo et godt samarbejde i blå blok. Nogle gange tager det tid at få modnet idéer. Nu er vi gået et stykke hen ad vejen, og derfor er jeg ærlig talt også lidt ærgerlig over, at det blev til sådan en decideret afvisning fra regeringens side. Jeg synes egentlig, at man skal gøre, hvad man kan, for at komme så tæt på konventionerne som muligt. Det var sådan set også det, Venstres hr. Preben Bang Henriksen sagde. Man skal gøre det reelt, sådan at man kan komme så tæt på kanten, og det vil jo være at træde ud af statsborgerretskonventionen. Vi har jo set andre lande i EU, der ikke har tilsluttet sig den, og derfor synes vi, at vi skal gå ned ad det spor.

Spørgeren.

Det er rigtig dejligt at høre, og det er jo rigtigt, at det er rigtig godt, at debatten modnes løbende. Jeg er bare nysgerrig på, om det betyder, at man fortryder, at man ikke stemte for det, da Dansk Folkeparti for få måneder siden fremsatte forslag om netop det, som Konservative siger at man nu vil, nemlig opsige statsborgerretskonventionen. Altså, fortryder man fra Det Konservative Folkepartis side, at man ikke stemte for det beslutningsforslag, der handlede om netop det, som Konservative nu siger at man vil?

Ordføreren.

Jeg kan ikke huske det præcise forslag, og om det var mere omfattende end det beslutningsforslag, vi kom med. Vores beslutningsforslag omhandlede jo to dele, nemlig at udtræde af statsborgerretskonventionen og så også at genindtræde i menneskerettighedskonventionen, men med et forbehold for artikel 8.

Så jeg skal ikke kunne sige, om der har været en forskel eller det har været formuleret på en bestemt måde og været mere omfattende eller mere omsiggribende. Jeg kan i hvert fald bare sige, at vi jo er kommet ud med et beslutningsforslag. Det har været debatteret i salen, og jeg synes da egentlig, der er grund til at rose, at det faktisk fik opbakning fra en samlet blå blok.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. I Enhedslisten er vi optaget af at forebygge kriminalitet. Uanset om det er danske statsborgere eller statsborgere fra andre lande, der begår det. Jeg har kunnet følge med i, at forespørgerne er meget optaget af, at Rumænien og Bulgarien er blevet en del af Schengensamarbejdet og dermed har såkaldt åbne grænser til Danmark. Jeg ved ikke, om det gør den store reelle forskel på den udfordring, vi har med borgere fra de to lande, som begår butikstyveri og lignende herhjemme. For jeg antager – og her kan jeg tage fejl, men så må jeg blive rettet af hr. Mikkel Bjørn eller af justitsministeren – at langt størstedelen af den gruppe, vi taler om her, altså mennesker, der kommer hertil med det formål at begå kriminalitet, næppe kommer via Kastrup Lufthavn.

Hvis man er en cykeltyvebande, og dem er der desværre mange af, særlig i København, så kører man rundt i en varevogn og fylder den med cykler, og så forsvinder man over grænsen, inden døgnet er gået, så man kan komme af med cyklerne i et naboland. Derfor kan jeg ikke rigtig se, hvorfor Schengensamarbejdet har med den her problemstilling at gøre. Hvis du er rejst gennem Ungarn, Østrig og Tyskland, inden du når til den danske grænse, er det jo ikke noget nyt, at man ikke har skullet vise pas ved grænserne. Det skulle man heller ikke, før Rumænien og Bulgarien blev en del af Schengensamarbejdet. Men uanset hvad tror jeg godt, vi kan konkludere, at vi ser en stigende tendens til grænseoverskridende kriminalitet i EU, fordi vi samtidig ser en stigende ulighed. Hvis vi tager en kamp mod den stigende ulighed, vil vi nok kunne se et fald i kriminaliteten, der udvikler sig i samme takt.

I Enhedslisten er vi absolut ikke pr. definition imod grænsekontrol, selv om nogle tror jeg, men vi går ikke ind for at bruge millioner af kroner på en symbolsk grænsekontrol, som ingen effekt har, på den her udfordring, som vi behandler i den her forespørgselsdebat. Der er ressourcerne bedre brugt på forebyggelse og efterforskning.

Så har jeg en vedtagelsestekst, som jeg lige har på min telefon her; det beklager jeg på forhånd, men jeg har ikke nået at printe den. Må jeg læse den op? (Første næstformand (Leif Lahn Jensen): Det må du gerne).

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det er krænkende for retsfølelsen og helt uacceptabelt, når tyvebander misbruger den fri bevægelighed til at rejse ind i Danmark alene for at stjæle og begå kriminalitet. Løsningen herpå er imidlertid ikke et opgør med EU's fri bevægelighed, men en styrkelse af politiets muligheder for efterforskning og kriminalitetsbekæmpelse.

Folketinget understreger vigtigheden af et stærkt internationalt politisamarbejde, herunder i regi af Europol, som værende helt afgørende for bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet i Danmark og Europa. Men vi skal udvise, hvor det er muligt, udstede indrejseforbud og overføre indsatte til afsoning i egne hjemlande.

Folketinget noterer sig, at regeringens seneste redegørelse om dansk politis situation i forhold til Europol påpeger væsentlige begrænsninger af dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, samt at hvis Danmark var sidestillet med Europol-medlemslandene, ville dansk politi lettere kunne udnytte muligheder for finansiering af efterforskningsmæssige eller operationelle tiltag.«

(Forslag til vedtagelse nr. V ).

Tak.

Tak til ordføreren. Ordføreren skal lige sørge for, at vi får forslaget til vedtagelse tilsendt, så det kan indgå i forhandlingerne. Så er der en kort bemærkning. Hr. Steffen Larsen.

Det er om det gode gamle spørgsmål om ulighed, der lige pludselig blev bragt frem af fru Rosa Lund. Uligheden skulle tilsyneladende være steget. Man kan jo så stille spørgsmålet, om det er uligheden inden for Schengenområdet, og i så fald, om uligheden inden for Schengenområdet så er steget eller faldet, ved at man har lukket Bulgarien og Rumænien ind i Schengenaftalen?

Ordføreren.

Det synes jeg er et godt spørgsmål, hr. Steffen Larsen. Det er jo rigtigt nok, at det er den gode gamle diskussion om, hvem jeg ville være som retsordfører for Enhedslisten, hvis ikke jeg bragte det op i dag også. Men det er klart, at uligheden i EU da er steget, ved at man lavede østudvidelsen for over 10 år siden.

Spørgeren.

Så ordføreren er jo reelt set kommet til at argumentere for, at man ikke skulle have lukket Rumænien og Bulgarien ind i Schengenaftalen, før de var kommet op på et økonomisk niveau, hvor de kunne være mere på lige fod med de øvrige Schengenlande. Er det sådan, jeg skal forstå ordførerens argument?

Ordføreren.

Det er helt korrekt, at Enhedslisten synes, at østudvidelsen var en rigtig dårlig idé. Det kan man også se på vores arbejdsmarked, hvis man kigger på, hvordan danske løn- og arbejdsvilkår er blevet forringet og trykket af, at man lavede østudvidelsen i – og jeg kan ikke huske årstallet, det beklager jeg, hr. Steffen Larsen. Men jeg tror, pointen er forstået.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 3. april 2025.

Vi holder lige en kort pause.