Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 12:

Forespørgsel til udenrigsministeren: 

Ministeren bedes redegøre for, hvad det skal have af konsekvenser for Danmarks diplomatiske, politiske og økonomiske relationer med Israel, at Den Internationale Straffedomstol udsteder arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for mistanke om krigsforbrydelser. (Hasteforespørgsel).

Af Trine Pertou Mach (EL) og Peder Hvelplund (EL).

(Anmeldelse 26.11.2024. Fremme 26.11.2024).

Vi starter med forespørgselsdebatten, og det indebærer jo, at ordførerne skal rykke ind på de forreste rækker og logge sig ind, og jeg vil høre, om alle er klar til det. Det ser ud til, at det er tilfældet, så vi kan lige så godt gå i gang.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 28. november 2024.

Nu vil ordføreren for forespørgerne, fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, begrunde. Velkommen.

Tak for det, og glædelig onsdag eftermiddag. Danmark og det øvrige internationale samfund står ved en historisk skillevej. Det er nu, vi skal vise, at vi er villige til aktivt at arbejde, ikke blot anerkende, men også implementere den internationale retsorden, også når det gælder Israel; vi skal vise, at der er vilje til handling bag alle de flotte ord om Danmarks opbakning til international lov, når det gælder et land, som regeringen betragter som sin ven.

I torsdags blev det kendt, at Den Internationale Straffedomstol har afsagt fængslingskendelser mod den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og hans tidligere forsvarsminister Yoav Gallant. Den afsagde jo også en fængslingskendelse mod Hamaslederen Mohammed Diab Ibrahim Al-Masri. For de to israelske politikeres vedkommende har domstolen begrundet mistanken om, at de har begået krigsforbrydelser ved bevidst at anvende udsultning som kampvåben i Gaza, og at de har begået forbrydelser mod menneskeheden i form af målrettede drab på civile uden noget militært formål. Der er tale om forfølgelse og andre umenneskelige handlinger. De slutter sig hermed til en række af krigsforbrydere, som domstolen kræver fængslet og udleveret til retsforfølgelse i Haag, herunder den russiske præsident, Putin.

Denne forespørgselsdebat handler om kendelsen om, at den siddende israelske regeringschef skal fængsles, udleveres og stilles for retten. Det forpligter Danmark som medlemsstat af ICC, og derfor er vi forpligtet til at implementere den kendelse, der er kommet. Historien vil dømme os hårdt, hvis vi ikke træder i karakter nu. Kendelsen vurderer, at der er tale om nogle af de mest alvorlige forbrydelser, man kan forestille sig. Vores opbakning til den internationale retsorden må ikke blive til en skrivebordsøvelse, hvor vi bekræfter vores principielle opbakning, men ikke implementerer den, når det bliver svært i praksis. Det er vores ansvar juridisk og moralsk at bakke op, også i praksis.

Vi har noteret os, at regeringen bakker op om ICC, også i den her sammenhæng, men vi har behov for at få bekræftet sort på hvidt, at den også vil handle i praksis og arrestere de to israelske ledere, for så vidt de skulle sætte deres ben på dansk jord. Jeg ser frem til debatten.

Vi ser vi siger tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det udenrigsministeren for besvarelse.

Tak for det, og tak for at rejse denne hasteforespørgselsdebat. Det seneste kapitel i historien om Israel-Palæstina-konflikten startede jo med Hamas' brutale terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 – noget, som regeringen på det skarpeste har fordømt, ligesom vi bl.a. har bakket op om de løbende vedtagelser i EU af sanktioner mod terrororganisationen Hamas. Helt logisk har vi derfor også siden den 15. oktober bakket op om Israels ret til selvforsvar, men vi har også fra starten lagt vægt på, at denne ret selvfølgelig skal udøves inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret. Det her er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt Israel har ret til selvforsvar – det har Israel – det er et spørgsmål om, hvordan den ret er blevet udøvet.

Netop Israels udøvelse af sin ret til selvforsvar har jo været genstand for utallige spørgsmål og debatter her i Folketinget. Hele vejen igennem har regeringen konsekvent fremhævet, at det ikke er op til regeringen at stille sig til dommer over konkrete handlinger i konflikten, det er op til de internationale domstole. I det lys må det også være lidt en fortalelse, når man i den her motivation for et øjeblik siden vil have en bekræftelse på, at regeringen skrider til anholdelser. Vi lever i et retssamfund; det er ikke regeringen, der anholder nogen mennesker. Det har vi uafhængige retshåndhævende myndigheder til. Nu har Den Internationale Straffedomstol så den 21. november udstedt en arrestordre mod Israels premierminister, Netanyahu, og den tidligere forsvarsminister Gallant, og det er vigtigt at fremhæve, at det er en arrestordre, det er jo altså ikke domfældelser. Men forundersøgelseskammerets tre dommere har altså enstemmigt fundet, at der er rimelig grund til antage, at Netanyahu og Gallant er ansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og det er i sagens natur alvorligt.

Samtidig har domstolene udstedt arrestordre mod Hamaslederen Deif for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det er uklart, om han stadig lever. Oprindelig havde chefanklageren anmodet om udstedelse af arrestordre på to andre Hamasledere, Haniyeh og Sinwar, som i mellemtiden er bekræftet døde. Jeg vil gerne understrege, at det forhold, at arrestordrerne kommer samtidig, for os at se ikke bør ses som en ligestilling af Hamas og den israelske regering – fra regeringens side ser vi da heller ikke nogen intention fra domstolen om at gøre det.

For Danmark gælder, at vi i 1998 underskrev den såkaldte Romstatut, som er det juridiske fundament for Den Internationale Straffedomstol. Domstolens jurisdiktion trådte i kraft i 2002, og Danmark har fra starten været en fast støtte af Den Internationale Straffedomstol, der yder et vigtigt bidrag til den internationale retsorden. At stå vagt om den regelbaserede verdensorden, der blev opbygget i kølvandet på anden verdenskrig, har i årtier været en hjørnesten i dansk udenrigspolitik, og sådan er det også i dag, og sådan skal det forblive med at være.

Derfor vil jeg også gerne gentage, hvad jeg allerede har udtrykt offentligt, nemlig at Danmark bakker fuldt op om domstolens uafhængighed, og at Danmark overholder sine folkeretlige forpligtelser. Når der er mistanke om internationale forbrydelser, skal det efterforskes og i givet fald retsforfølges. Skulle nogen med en arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol mod sig indfinde sig på dansk territorium, vil det være op til de danske retshåndhævende myndigheder, herunder domstolene, at tage stilling i sagen. I den forbindelse vil bl.a. de folkeretlige regler om immunitet kunne have betydning for Danmarks forpligtelser i henhold til en arrestordre. Siden det i sidste ende er danske domstole, der skal træffe afgørelsen om, hvorvidt Netanyahu skal udleveres, vil jeg af helt principielle årsager ikke kommentere på mulige udfald af en konkret sag.

Det er vigtigt at understrege, at Den Internationale Straffedomstol retsforfølger enkeltpersoner og ikke stater eller regeringer. Det betyder, at arrestordren mod Netanyahu ikke har direkte juridiske konsekvenser for Danmarks generelle samarbejde med andre medlemmer af den israelske regering, israelske partnere eller andre dele af det israelske samfund. Det er også værd at nævne, at Israel som bekendt kategorisk afviser anklagerne fra Den Internationale Straffedomstol. Inden for et retssystem som ICC vil der naturligvis være mulighed for at fremføre disse synspunkter, og min opfordring til Israel er derfor, at Israel i givet fald må søge at gendrive anklagerne inden for den proces, der nu kører ved Den Internationale Straffedomstol.

I øvrigt vil jeg gerne bemærke, at jeg på nuværende tidspunkt ikke har umiddelbare forventninger om, at nogen med en arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol, og det gælder helt bredt i forhold til de arrestordrer, der er udstedt, er på vej til Danmark. Så spørgsmålet om eventuel anholdelse og udlevering er for nærværende et meget hypotetisk spørgsmål.

Uanset udfaldet af eventuelle fremtidige retssager ved Den Internationale Straffedomstol står det dog klart, at konflikten i Gaza har kostet alt, alt for mange civile menneskeliv. Den humanitære situation i Gaza er katastrofal, og konflikten har spredt sig til andre lande i regionen. Det er glædeligt, at der inden for det sidste døgn nu er kommet en våbenhvile i Libanon, og man må jo håbe, at det også kan bidrage til en generel deeskalering og på den måde også være med til at skabe et momentum i forhold til Gaza, hvor regeringen længe har kaldt på en våbenhvile, for det er der behov for.

Der er i den grad behov for en våbenhvile i Gaza, og der er brug for frigivelse af de israelske gidsler, og det vil vi fra dansk side blive ved med at arbejde for, både sammen med EU, og når vi pr. 1. januar indtræder i FN's Sikkerhedsråd. Vi vil også vedblive med at presse på over for Israel med henblik på at sikre uhindret humanitær adgang til og i Gaza, herunder ved genåbning af centrale grænseovergange og beskyttelse af civile og nødhjælpsarbejdere.

Disse budskaber gentog jeg også over for den israelske udenrigsminister i min samtale med ham i sidste uge, hvor jeg også gjorde det ganske klart, som jeg har gjort det her, at Danmark i sagens natur støtter Den Internationale Straffedomstols integritet og uafhængighed. Samtidig vil regeringen inden for rammerne af EU blive ved med at arbejde for en langsigtet løsning af konflikten, og den eneste holdbare løsning er en tostatsløsning, hvor en israelsk og en palæstinensisk stat kan leve side om side i fredelig sameksistens. Vi vil presse på for, at der tages reelle skridt i den retning, og det vil vi gøre gennem diplomatisk arbejde sammen med vores partnere og sammen med centrale aktører i regionen. Tak for ordet.

Tak til udenrigsministeren. Der er nu adgang til en kort bemærkning, altså én kort bemærkning, fra ordførerne. Der er indtil videre tre, der har ønsket det. Den første er fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak for det, og tak for lekturen om den danske retsstat. Den er jeg fuldt bekendt med. Jeg tænker ikke, der er nogen grund til at gå ned ad det spor. Det var vist mere øvelsen frem for indholdet, der var vigtig her.

Jeg vil gerne spørge udenrigsministeren, om regeringen vil signalere til de myndigheder, der i praksis f.eks. står i en lufthavn eller ved en grænse, at det her er en dansk international forpligtelse, altså bekræfte vores medlemskab af ICC, og at vi rent faktisk skrider til anholdelse. Så punkt 1: Vil regeringen sende det signal ud i systemet til de udøvende myndigheder? Og punkt 2: Er udenrigsministeren enig med ICC i, at Danmark er forpligtet til at skride til anholdelse, ifald en af de tre, der er udstedt en arrestordre på, eller nogle af de øvrige for den sags skyld skulle betræde dansk jord?

Ministeren.

Jeg bliver sådan lidt beklemt ved den måde, der spørges på. For vi skal jo ikke politisere i et uafhængigt retsvæsen. Jeg har gjort det meget, meget klart – det har jeg gjort her, og det gjorde jeg, da den her arrestordre kom – at Danmark som part til Romstatutten i sagens natur støtter ICC, dens uafhængighed og dens integritet, og at vi vedstår vores folkeretlige forpligtigelser. Altså, det gælder. Det er slet ikke til diskussion. Det er et grundvilkår i vores samfund. Og det ligesom at indtage den position, at det kun gælder, hvis vi signalerer det, åbner det så også mulighed for, at vi kunne signalere det modsatte i andre situationer? Det synes jeg ikke bør kendetegne et retssamfund som det danske.

Vi har gjort det krystalklart, altså krystalklart – vi har gjort det i en bilateral samtale med den israelske udenrigsminister, og jeg har gjort det i offentligheden – at vi står på folkerettens side, og så har jeg fuldstændig tiltro til, at de myndigheder, vi har i det her land, vil vide, hvordan man skal agere, når det gælder, uden undtagelse.

Hr. Karsten Hønge.

Det er jo svært at være uenig med udenrigsministeren i, at det nok er helt hypotetisk, at Netanyahu pludselig skulle rejse til Danmark. Men blandt de forskellige muligheder, som udenrigsministeren nævnte, var der også, som jeg hørte det i hvert fald, at det jo kunne være, at Netanyahu eller andre, der er anklaget, eller der er udstedt arrestordre på, kunne være omfattet af immunitet.

Det er det, jeg vil spørge ind til, for i går eftermiddags deltog vi i en konference her på Borgen, hvor tidligere professor Frederik Harhoff, som i øvrigt i en anden sammenhæng har deltaget som dommer i en krigsforbryderdomstol, ordet sagde, at det værste, der kan ske, er, at der udstedes immunitet f.eks. til ledende politikere. Hvad tænker udenrigsministeren om det?

Ministeren.

Det er jeg fuldstændig enig i på det principielle plan. Det rokker ikke ved det forhold, at der er noget kompliceret jura nede bag ved det her, bl.a. det forhold, at Israel jo ikke anerkender ICC's jurisdiktion. Det skal jeg ikke stå og afgøre her.

Udgangspunktet er, at ICC har jurisdiktion i forhold til mennesker fra lande, som har tilsluttet sig i ICC, eller i forhold til forbrydelser, der er begået på de pågældende landes territorier. Palæstina en part til det her, og derfor forekommer det ret oplagt, set med mine øjne, at der er jurisdiktion. Jeg konstaterer bare, at det er noget, man fra Israels side stiller spørgsmålstegn ved.

Jeg konstaterer også, at det er et spørgsmål, der ikke er foretaget sådan en endelig retsmæssige afklaring af i ICC. Derfor må det jo kører i det spor. Det, jeg kan sige, og som jeg synes er det politiske centrale, er, at regeringen står på folkerettens side. Vi står på ICC's side. Det har vi gjort krystalklart. I det ligger jo også, at danske – i øvrigt uafhængige – retshåndhævende myndigheder må agere med det afsæt, hvis der skulle opstå en helt teoretisk situation, hvor det vil være danske retshåndhævende myndigheder, der skal afgøre den her sag.

Så er det fru Sascha Faxe.

Tak, og tak til ministeren for talen. Det er jo i en eller anden udstrækning rigtigt, at det ligger hos retsvæsenet, men mig bekendt er det også sådan i udleveringssager, at det i sidste instans ligger hos justitsministeren. Men jeg hører også, at udenrigsministeren ikke har lyst til at gå ned ad den vej, og derfor tænker jeg, at jeg vil spørge til det diplomatiske spor i stedet for.

For der har Danmark jo haft en tradition for at være relativt aktive i forhold til ICC's arbejde. Vi har bidraget ekstra i forhold til Ukraine, og vi har i forhold til al-Bashir i Sudan jo også været ret aktive i at se på, hvordan vi kan nå frem til en anholdelse. Kunne det være et spor, regeringen kunne være interesseret i at gå ned ad, altså simpelt hen at tage et aktivt skridt i forhold til at fremprovokere en situation, hvor vi rent faktisk får undersøgt det her?

Ministeren.

Jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår spørgsmålet. Jeg forstår heller ikke vurderingen af, at det, jeg sagde, i en eller anden udstrækning er rigtigt. Altså, det, jeg sagde, er rigtigt; det er absolut rigtigt, at vi lever i et samfund, hvor vi har magtens tredeling, og hvor vi har uafhængige retshåndhævende myndigheder. Det, man efterspørger her, er det politiske signal, og det har jeg givet krystalklart – krystalklart! At gå længere end det ville i virkeligheden være ligesom at overskride nogle grænser, i forhold til hvordan rollefordelingen er i det her samfund.

Jeg har fuldstændig tillid til, at danske retshåndhævende myndigheder responderer på vores folkeretlige forpligtigelse. Det var formentlig også derfor, politiet tyede til anholdelse af Paul Watson, altså uden at drage nogen sammenligninger i øvrigt. Det ved jeg der også er nogen der kan have nogle forskellige politiske vurderinger af, men det gjorde politiet som uafhængig retshåndhævende myndighed, fordi der ligger en arrestordre, og det tegner jo et ret tydeligt billede af, hvordan vi i det her samfund agerer i de her spørgsmål.

Hr. Martin Lidegaard.

Tak for klar tale, når det kommer til det politiske og det principielle – at både regeringen og udenrigsministeren er på folkeretten og ICC's side. Det er vi utrolig glade for fra radikal side. Jeg er faktisk også på udenrigsministerens side, i forhold til at det selvfølgelig er et spørgsmål for myndighederne, hvis den her situation opstår.

Jeg har derfor mere et opklarende spørgsmål. Hvis det så måtte ske, at en af de her tre, der er udstedt arrestordre på, lander, at myndighederne på baggrund af den arrestordre, der er, finder grund til at anholde vedkommende, og at man efter at have procederet fra domstolenes side vurderer, at der er grundlag for at udlevere vedkommende til en straffesag, så er det jo vel nok rigtigt, at der er en eller anden formel underskrift fra regeringens side bagefter, som jeg husker det, heraf det opklarende spørgsmål: at man jo så får overleveret den sag til justitsministeren, som så skriver under. Derfor hører jeg jo også, at hvis en sådan indstilling foreligger fra myndighedernes side, og det skal regeringen selvfølgelig ikke blande sig i, før den gør det, så vil regeringen selvfølgelig også efterkomme den indstilling.

Ministeren.

Tak for det. Det er jo ikke mit ressort, det er jo justitsministeren. Så man skal rettelig stille det spørgsmål til ham. Men altså, der ligger jo i det, jeg siger, på det helt principielle plan, at vi lever i et retssamfund. Vi har magtens tredeling, og jeg kan ikke, i hvert fald ikke på stående fod, erindre nogen situation, hvor landets justitsminister ikke har efterlevet de indstillinger, der er kommet.

Nu har vi jo ikke noget erfaringskatalog i forhold til ICC. Mig bekendt og efter bedste hukommelse tror jeg, der er udstedt 59 arrestordrer, og der er ingen af dem, der har været overvejet eksekveret i Danmark, fordi der ikke er nogen af disse 59 mennesker, der har været i Danmark, og hvor vi har skullet forholde os til det. Men altså, jeg tror ikke, jeg kan komme det meget nærmere eller gøre det klarere, end jeg har gjort. Jeg synes også, det fremstår krystalklart, og det er ikke bare i en eller anden udstrækning, det fremstår klart; det fremstår krystalklart.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg er simpelt hen skuffet over, at regeringen er så svag og defensiv i det her spørgsmål. Jeg synes, udenrigsministeren skal gøre det helt klart: Selvfølgelig skal Danmark ikke udlevere Benjamin Netanyahu, om han så måtte lande i Danmark og besøge det her dejlige land. Her er tale om en leder fra et venligsindet land, der vil Danmark det godt og er en god partner for os og et demokrati i en verden, hvor demokratierne mildest talt er under pres. Selvfølgelig skal Danmark ikke udlevere ham.

ICC er da efterhånden en dybt useriøs organisation, for der kan efterhånden stilles en grædemur op over diktatorer eller krigsforbrydere, som de ikke kræver udleveret, og som de ikke kræver anholdt og retsforfulgt. Så, udenrigsminister, vil udenrigsministeren ikke være venlig at komme ind i kampen? Selvfølgelig skal Danmark da ikke medvirke til det her nonsens.

Udenrigsministeren.

Regeringen er i den grad inde i kampen, altså kampen for den internationale retsorden, og jeg kan forstå, at hr. Peter Kofod har meldt sig ind i en anden kamp, og det har hr. Peter Kofod så gjort, men han får ikke glæden af at trække mig ind i den. Det ville være at stille sig på det forkerte sted.

Vi er et lille land, som bekender os til international retsorden, og ja, man kunne ønske sig udstedelse af arrestordrer i forhold til rigtig mange despoter rundtomkring i verden. Jeg tror, man helt ærligt må sige, at også omkring ICC som international domstol gælder jo det, at ICC kun kan virke der, hvor man har jurisdiktion, og der er desværre en række lande ude i verden, hvor jeg sagtens kunne få øje på – altså uden at lave en sådan endegyldig juridisk vurdering af det – at her var der noget at komme efter, men hvor ICC ikke har nogen jurisdiktion. Det forhold kan jo ikke løftes til, at ICC så skal afholde sig fra at engagere sig de steder, hvor vi egentlig som parter til Romstatutten har sagt, at her har vi brug for en domstol til at opretholde international retsorden.

Fru Charlotte Munch.

Tak. Hvad mener ministeren egentlig at Danmark vil opnå ved at fængsle en folkevalgt statsleder fra det eneste demokrati i Mellemøsten, som i øjeblikket kæmper en brav kamp mod de værste terrorister?

Ministeren.

Nu har vi ikke anholdt nogen hverken folkevalgte eller ikkefolkevalgte statsledere. Man kan måske så udvide spørgsmålet til at spørge: Hvad tænker vi om at understøtte og understrege ICC's uafhængighed? Ja, det, vi vinder, er respekt omkring den internationale retsorden, og det er vi nødt til at stå vagt om i den her verden.

Jeg kan sagtens se forskel på Netanyahu og en illegitim terroristleder – sagtens. Men jeg er nødt til bare på det helt principielle plan at sige, at uanset om beslutninger i givet fald er truffet via demokrati, skal beslutningerne jo stadig væk være lovmedholdelige, altså også konventionsmedholdelige. På den måde kan man jo ikke – og det er bare en principiel bemærkning – gemme sig bag demokrati og sige, at den beslutning, som i givet fald er konventionsstridig, har vi truffet via demokratiske spilleregler, og så er alting tilgivet. Altså, så holder verden jo op med at fungere, i hvert fald i den kontekst, som jeg tror er i Danmarks interesse.

Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger, og den første er ordføreren for forespørgerne, fru Trine Pertou Mach.

ICC's fængslingskendelser mod Netanyahu og Gallant var en nyhed, der tog overskrifter verden over og fik opbakning fra mange lande, men den udløste vrede reaktioner fra USA og Israel. Fra Enhedslistens side bakker vi op om arrestordrerne, fordi det er et vigtigt skridt i opretholdelsen af international humanitær folkeret og krigens love, og det er afgørende for vores egen troværdighed og den globale retsorden, at alle uden undtagelse er underlagt de samme spilleregler, de samme normer og de samme principper, uanset hvor de er, hvordan de er valgt eller ikke er valgt, og hvad det er for en kamp, de kæmper.

Den globale retsorden er under et uhyrlig stort pres, også fra de lande, som selv spiller efter dobbelte standarder. I mere end 1år har Vestens dobbeltmoral været tværet ud over forsiden på aviser, i taler og i udmeldinger, i forhold til at nogle liv er mere værd end andre liv; at nogle har mere ret til at forbryde sig mod fælles normer end andre; og at krigens regler kun gælder for dem, vi ikke bryder os om, mens vennerne eller de allieredehar fripas og målrettet kan angribe og dræbe civile uden et militært formål. De kan forfølge og massefordrive et folk, bruge sult som våben mod en befolkning, holde medicin, brændstof og mad tilbage, målrettet slå nødhjælpsarbejdere og journalister ihjel og angribe FN både politisk og militært. Ja, selv ikke en sag ved Den Internationale Domstol om et muligt folkedrab har fået alliancen til for alvor at vakle.

Vi har stirret på det, og i alt, alt for mange regeringskontorer rundtomkring i vores del af verden – kontorer, der ellers hylder menneskerettigheder og folkeret – har man vendt blikket den anden vej og ladet Israel få fripas til sine gerninger. Derfor er der med de her tre fængslingskendelser tale om en regulær skæbnestund, hvis man mener, at ingen krigsforbrydelser skal stå ustraffede hen, og at ingen ansvarlig kan påkalde sig straffrihed. Straffedomstolens gennemgang af de mulige forbrydelser, Netanyahu og Gallant nu skal anholdes og fængsles for, er ret detaljerede, og min taletid tillader ikke at nævne det hele. Men der er altså tale om bevidst at afskære civilbefolkningen i Gaza fra mad, vand og medicin, som ellers er uundværligt for deres overlevelse.

Der beskrives, hvordan læger tvinges til at operere sårede børn og voksne og foretage amputationer uden bedøvelse, og der er ifølge domstolen begrundet mistanke om, at det israelske militær efter ordre fra Netanyahu og Gallant målrettet har angrebet civilbefolkningen i Gaza. Alt dette og meget mere er altså mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det er, hvad de to politikere kræves fængsles for. Så det, vi taler om her, er, om der skal være konsekvenser for enhver, der er under mistanke for at begå krigsforbrydelser og for at udsulte mennesker som led i en krig, eller er der dobbelte standarder?

Fra flere sider, også her i salen allerede, er der blevet sagt, at det er uhyrligt at udstede en arrestordre mod en demokratisk valgt politisk leder. Men i virkeligheden understreger det jo alvoren i den sag, vi diskuterer. Det bør netop skærpe vores opmærksomhed på vores egen eftergivenhed og vores egen seen gennem fingre med det. At opretholde illusionen om, at nogle fører noget, som kan kaldes en retfærdig krig, hvilket så kan begrunde enhver form for krigsførelse, kræver vist, at man kigger sig selv grundigt i spejlet.

Jeg er glad for, at udenrigsministeren siger, at det vigtigt for Danmark at overholde sine folkeretlige forpligtelser, og at hvis der er mistanke om, at der er begået internationale forbrydelser, skal det efterforskes og de ansvarligei givet fald retsforfølges. Sagen er bare, at der jo er gjort en del efterforskning. Det er derfor, at vi nu står med nogle arrestordrer eller fængslingskendelserpå to ledende israelske politikere. Så hvis regeringen vil følge op på de pæne ord om folkeretlige forpligtelser og den internationale retsorden, må den sige klart: Ja, vi vil også fra dansk side skride til anholdelse, hvis de pågældende måtte sætte deres fødder på dansk jord. Længere er den ikke. Ingen skal være straffri. Det gælder også dem, der måtte komme fra Israel. Der må træffes et valg.

På vegne af Alternativet og Enhedslisten vil jeg gerne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til entydigt at respektere og efterleve ICC's tre arrestordrer af 21. november 2024 som vigtigt skridt for håndhævelse af international ret, for at fastholde Danmarks mangeårige kamp for ICC's mandat, for at undgå dobbeltstandarder i udenrigspolitikken og til aktivt at arbejde for retfærdig fred gennem en tostatsløsning.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 5).

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning til hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Så blev vi andre lige skudt i skoene, at vi skulle tillade drab på civile, drab på nødhjælpsarbejdere, og jeg ved ikke hvad. Det vil jeg gerne have mig frabedt. Vi i Venstre har den klare holdning, at alle civile tab skal minimeres, og at hvis der er mistanke om krigsforbrydelser, skal det undersøges, og så skal det selvfølgelig gå igennem det internationale retssystem.

Det er jo der, forskellen på Venstre og Enhedslisten åbenbart er. Man allerede er allerede gået i gang med dommen og mener allerede nu, at nogle er skyldige, før de er dømt. Derfor er det åbenlyse spørgsmål jo: Anerkender Enhedslisten ikke det internationale retssystem, altså at man skal igennem en retssag og dømmes, før man altså er skyldig?

Ordføreren.

Selvfølgelig gør vi det. Det er hele pointen i, at vi mener, at den her sag skal tages meget alvorligt, og at man er nødt til at stemple ind på ICC's side og overholde og implementere de arrestordrer, hvad enten det er den ene, den anden eller den tredje af de tre, der er udstedt, eller alle andre arrestordrer, for den sags skyld.

Det, der er pointen her, er jo i virkeligheden, at i de sidste 13 måneder, hvor mange af de ting, som de to ledende politikere fra Israel står anklaget for, har været rejst, har det været fremhævet af forskellige organisationer, FN, nødhjælpsorganisationer og internationale menneskerettighedsorganisationer, at risikoen for, at der bliver begået alvorlige krigsforbrydelser, måske endda forbrydelser mod menneskeheden, måske endda folkedrab.

Vi har ønsket, at man fra dansk side reagerede på det, fordi vi har en pligt til ikke at bidrage til det og vi har en pligt til at forsøge at forhindre det. Det har været hele grundlaget. I virkeligheden ville jeg ønske, at ordføreren bare klart sagde, at vi selvfølgelig fra dansk side skal skride til anholdelse, hvis en af de tre pågældende sætter deres fødder på dansk jord, for så var der ikke større uenighed. Men det er den sidste del, vi faktisk mangler.

Spørgeren.

Vi har jo sagt lige fra starten af, at vi mener, at man ved enhver mistanke, i forhold til hvad de krigsførende parter gør af eventuelle krigsforbrydelser, skal undersøge det og føre det igennem det internationale domstolssystem. Det har vi været krystalklare om lige fra starten af. Vi har endda også sagt, at hvis der kommer en dom, vil vi have, at det også skal have konsekvenser. Så at begynde at skyde os i skoene, at vi skulle være ligeglade med det ene og det andet, var måske ret mange kilometer over stregen. Vil ordføreren ikke erkende det?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne anerkende, at det er svært at høre en lige fordømmelse af de to sider i den konflikt, der har pågået i Gaza siden den 7. oktober. Jeg synes, at regeringspartierne, også ordførerens eget, har et kolossalt forklaringsproblem, når man entydigt samlet i den her Folketingssal har kunnet fordømme det terrorangreb, der foregik den 7. oktober, og sagt, at intet, heller ikke det, der gik forud for den 7. oktober, kunne undskylde det.

Jeg savner virkelig samme klarsyn og samme klare principielle stillingtagen til det, der er foregået i Gaza siden. Her er en mulighed for at sige: Selvfølgelig bakker vi op om arrestordrerne ved at skride til anholdelse, for så vidt de skulle indfinde sig på dansk jord.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Man skal lige huske at aflevere en vedtagelsestekst heroppe. Tusind tak for det. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Som udenrigsministeren sagde det i sin tale heroppe, vil jeg også sige, at noget af det glædelige, der trods alt måske sker i øjeblikket i den forfærdelige konflikt, der er i Mellemøsten, er, at der nu ser ud til at blive en våbenhvile mellem Libanon, Israel og Hizbollah, og det kan vi kun her i Folketingssalen udtrykke det største ønske om. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi får den her debat i dag. Der bliver nogle afklaringer, og der bliver også skærpet nogle forskelligheder i forhold til holdningen til forskellige emner her.

Jeg vil fra socialdemokratisk side give udtryk for, at vi i den grad har arbejdet aktivt for, at en regelbaseret verdensorden er det, der skal gøre sig gældende. Vi har i den grad fra socialdemokratisk side og fra dansk side lige siden 1998, da ICC blev etableret, altså i godt 25 år, stået på ICC's side. Vi synes, det er rigtig godt, at der er en uafhængig domstol. Den støtter vi i den grad. Det gør vi både politisk og økonomisk og i organisatorisk forstand. Vi synes, det skal være sådan, at er der mistanke, skal man simpelt hen gennemgå vurdering af internationale uvildige dommere. Der er ingen, der skal slippe igennem og have begået krigsforbrydelser eller andet, uden at der bliver rettet et skarpt blik på det.

Derfor synes jeg også, det er tankevækkende, at der bliver rejst en kritik, i forhold til om regeringspartierne står på ICC's side eller ej. Jeg vil sige, at fra socialdemokratisk side – og det gælder også fra regeringens side, som udenrigsministeren har sagt – vi i den grad stempler ind i forhold til ICC. Jeg er rigtig glad for, at det uvildige dommerpanel har fundet ud af at udstede og her den 21. november har udstedt en arrestordre på tre personer. Der var enstemmighed i dommerpanelet om, at det ser ud, som om, jævnfør de beviser, de har undersøgt, at der er foregået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det, der jo fokuseres allermest på, er, hvad der i forhold til israelske ledere ser ud til at der er beviser for. Det er bl.a. udsultning af civile som ulovligt krigsmiddel.

Fra socialdemokratisk side og fra dansk side har vi påpeget det gang på gang. Vi har været meget kritiske, i forhold til hvordan den humanitære situation har været, og den har været meget kritisabel. Det var det, vi fik underretninger om, og det har udenrigsministeren også givet svar på i forbindelse med spørgsmål. Vi kan så spørge: Hvordan bliver efterspillet her? Det synes jeg at udenrigsministeren i den grad har svaret detaljeret på. Det er klart, at vi vil se på det, hvis det på noget tidspunkt kommer til en afsigelse af dom. Så står vi igen på ICC's side, som vi har gjort hele vejen igennem.

Jeg har en vedtagelsestekst fra regeringspartierne, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, og den lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget bekræfter Danmarks faste støtte til ICC og international retsorden. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at sikre Danmarks entydige efterlevelse af sine folkeretlige forpligtelser, herunder i forhold til ICC. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for en våbenhvile i Gaza, øget humanitær adgang, frigivelse af gidslerne samt en tostatsløsning.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 6)

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg havde jo egentlig håbet, at vi i dag kunne stå i en situation, hvor alle i det danske Folketing som minimum kunne bekræfte, at fængslingskendelserne fra ICC var domstolsbeslutninger og ikke politiske beslutninger. Men jeg må konstatere, at til højre for regeringen er det ikke tilfældet. Det er desværre ikke sådan, det ser ud. Jeg synes, at regeringen står meget klart på, at det er det, og at det ikke er noget, man diskuterer. Det er jo godt, at vi i det mindste er et bredt flertal, der står der.

Jeg ville ønske, at vi kunne samles om det sidste, hr. Flemming Møller Mortensen, nemlig at man også fra dansk side sagde, at vi selvfølgelig skal overholde og implementere de fængslingskendelser. Jeg anerkender, at det er en teoretisk mulighed, at de to ledende israelske politikere skulle lande på dansk jord, men jeg ville ønske, at ordføreren kunne sige klart: Ja, hvis vi skal efterleve vores forpligtelser over for ICC, skal Danmarks selvfølgelig skride til arrestation af en Netanyahu eller en Putin, hvis de lander på dansk jord. Så mit spørgsmål til ordføreren er egentlig: Er det ordførerens overbevisning, at Danmark er nødt til at gøre det, hvis vi skal efterleve vores forpligtelser som ICC-medlem?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg også bemærket, at der kommer klare holdninger til kende her i Folketingssalen, i forhold til hvem det er, der skal træffe beslutningerne. Jeg har sagt, hvad der er den socialdemokratiske holdning: Det skal være uvildige domstole, der træffer beslutningerne – alene sådan og ikke på politisk niveau. Så vil jeg sige, at jeg ikke forstår, at ordføreren kan være i tvivl i forhold til den sidste del af kommentaren og spørgsmålet til mig. Jeg læser en vedtagelsestekst op, hvor der står, at vi skal »sikre Danmarks entydige efterlevelse af sine folkeretlige forpligtelser«, og udenrigsministeren har præciseret fuldstændig det samme heroppefra. Jeg synes ikke, at vi har kunnet lave en vedtagelsestekst, der er tydeligere end det her, understøttet af det, Danmark i mere end 25 år har bidraget med i forhold til ICC, deres arbejde og deres uvildige domstolskendelser.

Spørgeren. Er der ønske om et spørgsmål mere?

Må man gerne få to nu? (Første næstformand (Leif Lahn Jensen): Nu må man gerne, værsgo). Undskyld, det er mig, der ikke kan huske alle de regler. Nå, men tak. Så vil jeg gerne have lov til at spørge ordføreren: Hvis det er så klokkeklart, kan ordføreren så ikke støtte det forslag til vedtagelse, som jeg læste op? Der står jo bare ud over det, som ordføreren siger omkring den brede anerkendelse af dansk opbakning og forpligtelser i forhold til folkeretten, at Danmark også føler sig forpligtet til at implementere og handle på den arrestordre. For hasteforespørgslen handler om arrestordren, ikke om folkeretten i al almindelighed eller om det, som vi også alle sammen er enige om, nemlig at gidslerne skal frigives osv. Det handler om arrestordren.

Ordføreren.

Jeg kunne jo på helt samme måde spørge ordføreren, hvorfor ordføreren ikke kan bakke vores tekst op. I vores tekst står der »Danmarks entydige efterlevelse«, så det her bliver bare polemisk, og det er pokkers ærgerligt, at vi ikke kan samles med en større tyngde omkring det her i så vigtig en sag. Men jeg mærker mig, og det er jeg glad for, at ordføreren rent faktisk er enig i det, der er regeringens samlede linje og intention og ordlyd i den her vedtagelsestekst.

Fru Sascha Faxe.

Tak, og tak for talen, som jeg også synes var tydelig. Jeg vil ikke gå ind i den del af det, men gå ind i den anden del af det, der handler om, hvilke økonomiske og diplomatiske og politiske konsekvenser det så skal have, at vi står her. Tidligere, når vi har set sådan nogle kendelser, har det været meget normalt, at der også følger nogle andre handlinger fra Danmarks side. Det kunne bl.a. være en fordømmelse, det kunne være nogle sanktioner, det kunne være forskellige diplomatiske spor, vi kan forfølge. Vil Socialdemokratiet være klar til også nu at fordømme de handlinger, som ligger bag de her anklager, som vi har gjort det f.eks. i forhold til Ruslands handlinger i Ukraine?

Ordføreren.

Her skal det jo slås fast, at det her kun er en arrestordre. Der er ingen domsafsigelse. Der er ingen domfældelse i det her. Domstolene har ikke talt. Derfor kan vi naturligvis ikke gå videre. Det er jo blevet klarlagt, hvordan procedurerne vil være i det her. Og når det kommer til samarbejdet med Israel, har udenrigsministeren jo også sagt, at ICC's arrestordre gælder enkeltpersoner. Derfor kan Danmark naturligvis godt arbejde sammen med Israel som sådan.

Spørgeren.

Hvis jeg tager det, som ordføreren siger, for pålydende, så ville det samme jo gøre sig gældende i forhold til Putin. Der ligger jo heller ikke en dom i forhold til Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine, som det ser ud lige nu. Og der ligger heller ikke en udført arrestation af Putin, og vi har alligevel både fordømt det, de gør, vi har aktivt bakket op om ICC's arbejde i Ukraine, og vi har lukket ret meget ned for samarbejdet med Rusland. Hvad skal der til, for at Danmark fordømmer Israels handlinger?

Ordføreren.

Der er jo en væsentlig forskellighed mellem det at diskutere den fulde invasion i Ukraine, altså russernes aggression, og Israels situation efter et terrorangreb fra Hamas. Det er blevet sagt rigtig mange gange fra regeringens side, hvori forskelligheden også ligger her. Det, der er vigtigt, er, at ICC laver deres arbejde, og vi spiller med efter de regler, der er opsat i ICC.

Hr. Søren Søndergaard.

Tak for det, og tak til ordføreren for den klare opbakning til ICC's uafhængighed og dermed også til den internationale retsorden. Men det er jo præcis på grund af den klare opbakning, at det er uforståeligt, hvorfor ordføreren ligesom udenrigsministeren ikke kan sige de ord, som er præcis det, ICC anmoder os om at gøre, og er præcis det, der viser, at vi efterlever ICC's ønske, nemlig at tilbageholde de tre personer, der er omtalt. Det er det, ICC kræver af os.

Udenrigsministeren har fuldstændig ret i, at der så går en proces i gang, og at der så er en domstolsafgørelse. Vi har haft en interpoleftersøgning på Zakayev, en oppositionspolitiker til Putin i sin tid. Han blev også tilbageholdt, anholdt og sat i fængsel; domstolen tog stilling til det, men sagde, at der ikke var grundlag for det. Hvorfor kan man ikke bare sige, at vi gør det, ICC ønsker, og tilbageholder Netanyahu og de to andre?

Ordføreren.

Altså, jeg synes virkelig, Enhedslisten i dag har en tendens til at tale en uenighed op, som ikke eksisterer. I den vedtagelsestekst, jeg har læst op, står der, at Danmark entydigt efterlever sine folkeretlige forpligtelser i forhold til ICC og til andre. Altså, for pokker, det er jo heri, reglerne er sat, og det er det, vi vil.

Spørgeren.

Så meget desto mere er det jo helt uforståeligt, at den socialdemokratiske ordfører ikke kan sige: Og derfor vil vi naturligvis tilbageholde de tre personer, hvis vi får mulighed for det, og så vil domstolen ellers gå i gang og gøre deres arbejde. Kan ordføreren ikke bare sige det? Så er der jo ikke nogen uenighed. Så er vi er jo enige.

Ordføreren.

Udenrigsministeren har tydeliggjort, hvem det er, der skrider ind, hvis Netanyahu kommer til Danmark. Det er vores myndigheder. Det er der, reglerne ligger for at løfte den opgave, jævnfør det, vi siger med entydigt at efterleve vores folkeretlige forpligtelser.

Den næste er fru Leila Stockmarr.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg noterer mig også, at ordføreren siger, det er krystalklart, hvor regeringen står i det her spørgsmål, men det synes jeg stadig ikke det er. Det anerkendte magasin Politico har lavet en opgørelse over, hvad EU's landes udenrigsministre har sagt man vil gøre, i tilfælde af at Netanyahu og de andre skulle betræde europæisk territorium. Den ene kategori består af lande som Spanien, Holland, Irland og Slovenien. De har eksplicit sagt, at skulle Netanyahu og de to andre betræde deres jord, vil de skride til anholdelse. Italien og Storbritannien tøver og siger, at det er uklart for dem, og en tredje kategori, Frankrig og Ungarn, siger, at det vil de ikke gøre; de anerkender ikke arrestordren.

Så vil jeg gerne for at få det skåret helt ud i pap spørge: Hvilken kategori tilhører Danmark i den opgørelse? Politico har ikke den danske position med, måske fordi positionen er uklar.

Ordføreren.

Altså, det her er bare endnu et eksempel på, hvordan den uenighed kan tales op. Det er, som om Enhedslisten har besluttet sig for en eller anden formulering, og at så skal vi andre bare falde ind i den formulering. Vi har lavet en formulering, som i den grad udtrykker, at vi støtter ICC i hele deres rammesætning, både i forhold til hvordan deres dommerpanel kan udstede en arrestordre, men også det efterfølgende forløb, der skal være, i forhold til eventuelt at nå frem til en domsafsigelse.

Spørgeren.

For igen lige at få det skåret ud i pap vil jeg spørge: Bliver den position, der bliver formuleret fra regeringens side i dag, formuleret på en måde, så den faktisk bliver sendt videre i et system, så man har den som en vejledende formulering, man kan bruge, såfremt den hypotetiske situation – det anerkender jeg – opstår, at Netanyahu og de andre skulle lande på dansk jord, og så myndighederne har nogle politiske retningslinjer, så de ved, hvad de skal rette sig efter, hvis situationen uventet opstår?

Ordføreren.

Jamen der er for pokker jo ikke behov for politiske retningslinjer. Danmark har tilsluttet sig ICC, og dermed ligger retningslinjerne fuldstændig fast. Altså, der skal jo ikke være en politisk diskussion af, hvordan det her skal tolkes, og hvad der skal sættes i værk. De danske myndigheder vil vide, hvad man skal gøre, men som udenrigsministeren også har sagt, kan der sagtens være en kompleksitet lagt ind i det her, og det tror jeg intet folketingsmedlem er den bedste til at tolke. Det er dem med de juridiske kompetencer, som lige nøjagtig skal lave den her vurdering.

Der er flere spørgere på. Hvis vi skal nå alle, er vi nødt til at nøjes med at tage én mere, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved jo, at ordføreren er en vidende herre med et langt bagkatalog, når det gælder netop internationale forhold, folkeret og menneskerettigheder. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens vurdering: Vil Danmark, hvis Netanyahu eller for den sags skyld Vladimir Putin sætter foden på dansk jord, kunne undlade at skride til anholdelse, hvis Danmark skal leve op til vores juridiske forpligtelser og folkeretslige forpligtelser i forhold til Romstatutten?

Ordføreren.

Nu bliver det igen lagt over på mit bord at lave en vurdering af det. Der har jeg sagt, at det ikke er mit bord at lave den vurdering af, om der skal laves en arrestation eller ej. Sådan som det ligger her, kan man sige: Er der noget immunitet, der skal tages i betragtning? Det ved jeg ikke om der er. For ellers synes jeg jo, at tingene er meget klare, sådan som ICC også fremlægger det her.

Så kan man fremhæve, at nogle lande har én tolkning og andet. Jeg tror ikke, Danmark på noget tidspunkt har været ude i en tolkning af ICC's regler, som man kunne kritisere og ville sige om, at det er et spørgsmål om at omgås det, der har været meningen med regelsættet.

Spørgeren.

Som den tidligere spørger var inde på, er der jo bare andre europæiske lande – og det gælder sådan set også den europæiske udenrigschef, Josep Borrell, i øvrigt også en mand med et vist generalieblad, når det gælder international ret – som har sagt meget klart, at det her ikke er, som man siger på engelsk, optional. Altså, det er ikke sådan, at man kan vælge mellem de her arrestordrer; når der er udstedt en, er man folkeretsligt forpligtet til at skride til anholdelse, hvis de her personer lander. Det er ikke en politisk afgørelse.

Så kan ordføreren bekræfte, at Danmark er folkeretsligt forpligtet til at skride til anholdelse, hvis Netanyahu, Vladimir Putin, Mohammed Deif eller andre sigtede ved Den Internationale Domstol sætter foden i Danmark?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at vi fra dansk side lige siden 1998 har arbejdet målrettet med, at flere lande skal tilslutte sig ICC. Danmark har målrettet, også set i forhold til EU og vores samarbejde der, vedtaget en hel række fælles holdninger og handlingsplaner for lige nøjagtig at få det her realiseret, og også for at EU skal komme til at stå at tale så meget med én stemme som overhovedet muligt, og det er jo det, der fortsat er den danske holdning.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører. Det er hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil også sige tak for muligheden for at have den her hasteforespørgsel, for der er jo heller ingen tvivl om, at vi fra Venstres side også synes, at den situation, der er i Mellemøsten, er dybt alvorlig. Og vi vil også tydeliggøre vores position i forhold til det her.

Der er ingen tvivl om, at Israel har ret til selvforsvar efter det forfærdelige terrorangreb – og ikke mindst den situation, at der stadig væk den dag i dag er over 100 gidsler, som blev taget for over et år siden, og som vi stadig væk ikke har kendskab til om er i live eller ej. Men det betyder selvfølgelig ikke, og det har været vores budskab hele tiden, at Israel skulle have carte blanche til at gøre, hvad end de har lyst til. Israel skal selvfølgelig som et demokratisk land overholde krigens love og alle internationale konventioner og forpligtigelser.

Derfor har vi også fra Venstres side bakket op om, at hvis der er sager, som bliver ført i enten ICJ og ICC, og der kommer en konkret domfældelse, skal det selvfølgelig 1) respekteres og 2) have konsekvenser for de personer, som bliver dømt. Derfor håber jeg jo også, at vi kommer til bunds i det, får ført de nødvendige retssager og får set på, hvad det er, der så kommer ud af det. Derfor er jeg helt enig med både udenrigsministeren og min socialdemokratiske kollega. Vi fra Venstres side bakker selvfølgelig også 100 pct. op om ICC's arbejde.

Samtidig må vi også alle sammen håbe på, at situationen i Mellemøsten bliver forbedret. Jeg tror, at jeg taler på vegne af os alle sammen, når jeg siger, at vi er rigtig glade for den våbenhvile, som blev indgået mellem Libanon og Israel i nat. Jeg tror, at vi er rigtig mange, der håber på, at det kan være med til at stoppe den negative spiral, som vi alle sammen var begyndt at kunne frygte kunne udvikle sig til en reel regional krig, hvor aktører som Libanon, Iran og tilfældige proxybevægelser og alt muligt andet kunne blandes ind i den igangværende konflikt, som Israel har med terrororganisationen Hamas.

Så våbenhvilen har forhåbentlig været med til at være første skridt i det, vi alle sammen ønsker, nemlig på den korte bane, 1) at gidslerne bliver frigivet fra Hamas' varetægt, 2) at vi får sikret, at den nødvendige nødhjælp kommer ind til de civile i Gaza, og 3) at vi får etableret en våbenhvile, sådan at vi kan begynde at tale mere om fred end om krig, og ikke mindst på den lange bane, at vi igen kan begynde at tale om den tostatsløsning, som er en forudsætning for, at vi kan få sikret noget stabilitet og noget fred i et område, som ikke har set meget af det igennem årtier.

Så alt i alt håber jeg, at den våbenhvile, der blev indgået i nat, kan være det her første skridt. Og vi fra Venstres side vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe til, sådan at vi forhåbentlig kan begynde at se ind i det nye år med lidt positive takter og lidt positive nyheder fra Mellemøsten i stedet for de seneste over et års dårligere nyheder. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Jeg er nødt til lige at sige, at vi kan have maks. tre spørgere – maks. tre spørgere; færre kan selvfølgelig også gå – fremadrettet, for at vi kan nå det inden for tiden. Men indtil videre har der meldt sig to her.

Det er fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren. Jeg er enig i, at retssager skal være afsluttede og der skal være faldet en dom, før man selv kan fælde en dom. Ikke desto mindre er det, at der er rejst en anklage, at der er en anmodning om en fængslingskendelse, jo dog et indicie på, at der er en begrundet mistanke om, at de pågældende forbrydelser finder sted.

Forudsætningen for at kunne føre en retssag er, at den anklagede fysisk er til stede, og forudsætningen for, at det kan ske, er jo, at der er nogle lande, der rent faktisk efterlever de her arrestordrer og ville arrestere, for så vidt de anklagede betræder vores eget territorie.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren er enig i det, som er ICC's klare holdning, nemlig at de 124 lande, der har tilsluttet sig til Romstatutten, er forpligtet til at anholde de eftersøgte, for så vidt de betræder vores lands territorie. Er ordføreren enig i det, uanset hvem den anklagede er, og vil ordføreren i tillæg svare på, om man med en plads i Sikkerhedsrådet har råd til ikke at stå klokkeklart på sit svar?

Tak. Ordføreren.

Jeg kan stadig væk huske, selv om det er mange år siden, nemlig snart 20 år siden, da jeg blev valgt blev valgt til Folketinget første gang, at jeg underskrev en erklæring – det eneste papir, jeg har underskrevet, da jeg tiltrådte som folketingsmedlem – om, at jeg ville respektere grundloven, hvor der jo meget, meget klart står, at der er en tredeling af magten i det her land. Og ligesom min socialdemokratiske kollega ordfører og ligesom udenrigsministeren har været inde på, kan det ikke være Folketinget eller regeringens rolle at gå ind og bestemme, hvad myndighederne skal gøre.

Men jeg vil gerne understrege det måske endnu mere tydeligt, at vi fra Venstres side bakker hundrede procent op om ICC's arbejde – hundrede procent! Derfor skal ICC selvfølgelig også gøre, hvad ICC nu mener er nødvendigt.

Spørgeren.

Jeg går også ind for magtens tredeling – ikke desto mindre har vi ofte diskussioner her i salen omkring, hvad man mener nogen skal straffes for, hvad der skal være rigtigt, hvad der skal være forkert, hvornår regler er overholdt, og hvornår de ikke er overholdt.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Mener ordføreren for regeringspartiet Venstre, at Danmark overholder sine forpligtelser som medlemsstat i ICC og overholder folkeretten, som vi alle sammen – i hvert fald de fleste af os her i salen – hylder, i tilfælde af at en af de anklagede skulle betræde dansk jord og en eller anden betjent i Kastrup eller et andet sted ikke arresterer, anholder eller tilbageholder vedkommende? Mener ordføreren så, at Danmark overholder de forpligtelser, vi har internationalt?

Tak. Ordføreren.

Jeg mener, vi bakker fuldstændig op om ICC. Nu blev der tidligere fra en anden af Enhedslistens ordførere talt om, hvad andre lande gør. Altså, vores budskab er jo fuldstændig i tråd med, hvad Belgien, Tyskland, Frankrig, Norge, Sverige, Estland, Australien har sagt om det her. Så det er jo ikke et eller andet tilfældigt budskab, hvor vi i Danmark skulle have markeret os anderledes, end hvad vores egne nabolande gør. Vi siger præcis det samme budskab, men vi har altså heldigvis stadig væk et demokrati og et retssystem, også i Danmark, som jeg selvfølgelig også bakker hundrede procent op om.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det er selvfølgelig en interessant diskussion, altså det her med, hvad der er regeringens rolle, og tredelingen af magten osv. Men jeg har taget mig den frihed lige at slå op i lov om Den Internationale Straffedomstol, og jeg vil gerne citere fra § 2, hvor der står:

»Justitsministeren træffer efter anmodning fra Den Internationale Straffedomstol beslutning om udlevering af personer.«

Det er altså justitsministeren, der skal træffe beslutningen. Det er klart, at det kan prøves ved domstolene. Sådan som jeg forstår det, efter at jeg har prøvet at sætte mig grundigt ind i det, så gælder det også en fængsling, altså at justitsministeren som minimum er inddraget i beslutningen, forud for at der sker en fængsling. Jeg kunne godt tænke mig at få det bekræftet – jeg behøver ikke at få bekræftet, hvad der står i loven, men få bekræftet, at regeringen rent faktisk spiller en rolle i forbindelse med både anholdelse og udlevering af mistænkte krigsforbrydere.

Ordføreren.

Tak for det. Allerførst skal jeg komme med den disclaimer – som det vist hedder på nudansk – at jeg ikke er jurist. Men jeg har fået det klare svar fra nogle, som er det, at det er myndighederne og kun myndighederne, som træffer den afgørelse.

Spørgeren.

Jeg tror, at udenrigsministeren brugte betegnelsen de retshåndhævende myndigheder, og der tror jeg så, at Justitsministeriet er omfattet af den betegnelse. Jeg tror også, at det er derfor, at man bruger den betegnelse, altså de retshåndhævende myndigheder. Så jeg tror i hvert fald, at vi har brug for at komme et spadestik dybere ned i det her. Vi har jo heldigvis mulighed for at indkalde justitsministeren på et senere tidspunkt for at få afklaret Justitsministeriets rolle. Men det er bare for at sige, at det vist ikke er helt så enkelt, som ordføreren gør det til, i forhold til at regeringen ikke har nogen rolle at spille i forbindelse med den her type af sager, og det er jo bl.a. derfor, at vi har indkaldt til den her forespørgsel fra mit og andre partiers side.

Ordføreren.

Jeg kan bare gentage, at det er blevet mig meddelt, at det er myndighederne, som har den opgave, og at den spiller i hvert fald Folketinget ikke nogen rolle i. Og Enhedslisten har selvfølgelig de parlamentariske redskaber, som Enhedslisten har, og det skal jeg ikke blande mig i.

Der er ikke yderligere bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Den 7. oktober 2023 blev Israel på utænkelig vis angrebet af grusomme terrorister, som myrdede og begik overgreb på civile. 1.200 mennesker mistede livet, 250 blev taget som gidsler. Unge, der dansede på en festival, blev mishandlet og skudt. Mænd blev brutalt henrettet, og kvinder blev voldtaget og dræbt. Lig af israelske kvinder blev slæbt gennem Gazas gader. Hele familier blev tortureret og dræbt. Mange af disse ækle forbrydelser mod Israels civile blev optaget med GoPro-kameraer, som Hamasterroristerne selv bar for at dokumentere deres overfald og for at sprede frygt og rædsel blandt den israelske befolkning. I dag, mere end et år efter det ækle angreb, er flere personer stadig savnet. De holdes som gidsler i Hamas' tunneller, der er gravet dybt under jorden i Gazastriben og skjult under civile boligblokke, hospitaler og skoler.

Dette var en handling af utæmmet ondskab, der overskred alle grænser, både Israels fysiske grænser og grænsen mellem godt og ondt i denne verden. I kampen mellem det gode og det onde kan man ikke forholde sig neutralt, og ondskab har aldrig kunnet bekæmpes uden omkostninger. Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne, at Israel har al ret til at forsvare sig. Vi støtter fuldtonet, at Israel færdiggør sit arbejde for at nedkæmpe Hamas. Vi kan derfor undre os over, at regeringen har indvilliget i, at denne hasteforespørgsel finder sted. Forespørgselsdebatten danner indirekte en kritik af Danmarks diplomatiske, politiske og økonomiske relationer med staten Israel. En kritik af Israel vil ikke bidrage til at frigive de mange gidsler, der holdes fanget i Hamas' tunneller, eller sikre, at hjælp når frem til Gaza. Tværtimod vil den eskalere konflikten frem for at deeskalere den og skabe fred i regionen. Hvis nogen skulle kritiseres, burde det være Hamas. Hamas kunne have afsluttet konflikten i dag, hvis de lagde våbnene og frigav gidslerne, men det ønsker disse terrorister ikke. De ønsker Israels totale udslettelse.

På den baggrund vil jeg gerne læse følgende vedtagelsestekst op på vegne af Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer Israels ret til at forsvare sig selv. Folketinget støtter Israels legitime bestræbelser på at bekæmpe militante terrororganisationer. I denne kamp mener Folketinget ikke at ICC's udstedelse af en arrestordre på Israels premierminister og tidligere forsvarsminister skal have konsekvenser for Danmarks diplomatiske, politiske og økonomiske relationer til Israel.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 7).

Tak for det, og vi skal også lige bede om at få vedtagelsesteksten herop, efter at ordføreren er færdig. Men der er indtil videre et par bemærkninger, først fra hr. Martin Lidegaard.

Det var bare, fordi det forekom mig lidt utydeligt, hvad Danmarksdemokraterne egentlig mener at de danske myndigheder skal gøre, hvis der måtte komme en af de tre, der er udstedt en arrestordre på fra ICC's side, til Danmark. Mener Danmarksdemokraterne så noget andet end regeringen, altså at politiet, kan man sige, ikke skal efterleve det i forhold til ICC?

Vi har jo tilsluttet os ICC, og jeg har forstået Danmarksdemokraterne sådan, at de sådan set også, selv om de er imod nogle af konventionerne, grundlæggende mener, at Danmark skal stå ved sine internationale forpligtelser, og det vil jo betyde, at man netop overlader det til myndighederne at afgøre det, og hvis der er grundlag for at udlevere en person, uanset hvem det er, og hvor vedkommende kommer fra, og hvad man i øvrigt måtte mene om vedkommende, så er der jo grundlag for det, hvis man skal leve op til de internationale forpligtelser, som vi nu har underskrevet. Og det stod mig lidt uklart, om Danmarksdemokraterne mener, vi i den situation skal bryde med vores internationale forpligtelser, eller vi skal efterleve dem.

Ordføreren.

Nu syntes jeg, jeg hørte sådan flere forskellige spørgsmål, og at det var lidt vævende, præcis hvad ordføreren mente, men hvis det er med hensyn til konventionerne, så er det fuldstændig korrekt, at vi synes, at der er noget i konventionerne, der godt kunne rykkes lidt.

Men når det så er sagt, forholder jeg mig her og nu til, om det bør få en diplomatisk, politisk eller økonomisk konsekvens for Danmarks forhold til Israel, og det mener vi helt klokkeklart at det ikke bør.

Spørgeren.

Jeg synes egentlig, jeg var sådan nogenlunde klar i spyttet i mit spørgsmål, men jeg prøver igen: Mener Danmarksdemokraterne, at hvis der kommer en af de tre personer til Danmark, som der er udstedt en arrestordre på, skal de danske myndigheder leve op til reglerne fra ICC, det vil sige anholde vedkommende og tage vedkommende til en domstol og afsige den dom, som domstolen nu mener er den rigtige, og det skal den danske regering selvfølgelig respektere, fordi den danske regering har underskrevet ICC? Det var mit spørgsmål. Eller mener man, at man skal lade være?

Ordføreren.

Når ordføreren mener, at han var så klokkeklar i sit spørgsmål, så har det sikkert været mig, der ikke har været klokkeklar i min forståelse. Jeg kommer under ingen omstændigheder, og det gør mit parti heller ikke, til at stå ude i Kastrup Lufthavn og anholde Benjamin Netanyahu.

Den næste er fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne følge lidt op der, hvor hr. Martin Lidegaard slap, og så spørge ordføreren, hvem det egentlig er der ifølge Danmarksdemokraterne afgør, hvornår en person, der er under anklage for krigsforbrydelser, skal arresteres. Hvornår betyder det noget? Er det, når Den Internationale Straffedomstol afgør det, eller er det, når Danmarksdemokraterne laver en vurdering af det? For mit bud ville være, at ordføreren ikke ville svare det samme, hvis det var, vi spurgte om, hvorvidt Danmarksdemokraterne mener, at Danmark skal tilbageholde Putin, hvis han lander på dansk jord.

Så jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren, om det er sådan i ordførerens politiske univers, at alle er lige for loven, og at spillereglerne skal være de samme for alle.

Ordføreren.

Vi kommer aldrig nogen sinde til at vakle i vores støtte til Israel. Det tror jeg sådan set også godt ordføreren er klar over. For vi har stået sammen i debatter rigtig mange gange.

Så bruger ordføreren Putin som et eksempel. Jeg synes, der i hvert fald er en meget, meget vigtig forskel på Putin og Netanyahu, og det er, at Putin er den, der ligesom har startet krigen i Ukraine, og at Netanyahu forsvarer sit folk mod en terrororganisation, og det kan jeg ærlig talt ikke begribe at ordføreren ikke kan se.

Spørgeren.

Ordføreren kan sagtens se, hvad der foregik den 7. oktober, og det ved fru Charlotte Munch også ganske udmærket. Det, som det handler om her, er jo i virkeligheden, at man bedømmer handlinger og ikke personer. For nu at citere udenrigsministeren fra en anden sammenhæng handler det her jo ikke om nogen, men om noget. International ret skelner jo ikke mellem personer, nationalitet, etnicitet eller geografi, men den ser på aktioner, og det er dem, man efterforsker, og dem, man dømmer ud fra.

Er det sådan for fru Charlotte Munch, at et retssystem i virkeligheden skal være bygget op om, at det skal ramme nogen frem for at vurdere noget, så det simpelt hen handler mere om at straffe bestemte personer og friholde andre, end det egentlig at have et retssystem, der vurderer handlinger?

Tak. Ordføreren.

Først og fremmest skal vi jo lige være enige om, at der ikke er nogen, der er dømt endnu. Men når det så er sagt, synes jeg stadig væk, at jeg har sagt det meget klart tidligere, men jeg siger det gerne igen, altså at vi aldrig kommer til at vakle i vores støtte til Israels forsvar mod en terrororganisation.

Hr. Søren Søndergaard.

For mig har en af fiduserne ved den internationale retsorden, folkeretten og krigens love altid været, at de var blinde, de havde bind for øjnene, og at de rettede sig mod alle, som forbrød sig mod dem. Og så har vi etableret ICC som et redskab til at vurdere, hvem der muligvis har forbrudt sig mod dem, og anmode om, at de bliver anholdt, tilbageholdt og udleveret, så der kan køres en retssag, der så kan afgøre, om de er skyldige eller uskyldige. Det har sådan set altid været fidusen for mig. Men jeg forstår, at det ikke er fidusen for Danmarksdemokraterne. For Danmarksdemokraterne er det et spørgsmål om, hvem man holder med. Altså, hvis dem, man holder med, begår eller mistænkes for at begå forbrydelser, så skal de ikke undersøges på samme måde som de andre. Er det korrekt forstået, at det er sådan, Danmarksdemokraternes opfattelse er?

Ordføreren.

Det mener jeg faktisk ikke jeg sagde. Jeg sagde, at hverken jeg eller mit parti kommer til at stå i Kastrup Lufthavn og anholde Benjamin Netanyahu. Når det så er sagt, skal vi naturligvis overholde ICC's regler. Men når det så igen er sagt, er det ikke det, jeg skal tage stilling til nu. Jeg skal tage stilling til, om det får økonomiske, diplomatiske og politiske konsekvenser for vores forhold til Israel, og det kommer vi aldrig nogen sinde til at sige at det gør.

Spørgeren.

Jamen jeg forstår simpelt hen ikke svaret. Altså, den internationale retsorden er blind, i forhold til hvem vi beskæftiger os med, men man har på forhånd taget stilling til: Er der nogen, vi absolut ikke vil have skal tilbageholdes, med henblik på at der skal være en undersøgelse og en retssag, hvor de kan blive frikendt eller dømt? Altså, det er jo det samme som at sige, at den internationale retsorden ikke eksisterer. Når jeg er så følsom over for det, er det, fordi jeg, når jeg går langt tilbage i min ungdom, også mindes nogle, der ikke havde samme politiske synspunkt, for jeg var ikke sammen med dem, men var i nærheden af det, som havde lidt den samme opfattelse, altså at det var i orden, at vores venner lavede noget, der var galt, men de andres måtte ikke. Det er Danmarksdemokraternes opfattelse.

Tak! Ordføreren.

Jeg tænker, vi måske er kommet i lidt forskellige kredse som unge. Jeg har det helt personligt sådan, at jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi stadig væk fuldstændig ukritisk bakker op om Israel som det eneste demokrati i Mellemøsten. Jeg synes også, det er fuldstændig vigtigt, at vi står klokkeklart på, at Israel er blevet angrebet af en terrororganisation, som i bund og grund kunne stoppe krigen i morgen. De skulle bare lægge våbnene og frigive gidslerne. Det synes jeg vi skulle have meget mere fokus på.

Vi når desværre ikke flere korte bemærkninger – vi har haft tre. Jeg vil også sige, at det faktisk godt kan være, at jeg bliver nødt til at gå ned på et lavere antal på et tidspunkt, men nu må vi se. Tak til ordføreren. Den næste er hr. Karsten Hønge fra SF. Velkommen.

Et retssamfund er godt for alle, men især for de små. Lighed for retten giver tryghed og retfærdighed – ja, det giver faktisk civilisation. Det gælder i dagligdagen i Danmark, hvor bøllerne ikke skal bestemme i skolegården, og hvor det ikke er størrelsen på musklerne, der i almindelighed bestemmer, hvad der er ret og rimeligt. Mellem lande er det internationale retssamfund sikkerheden for, at små lande ikke tromles af de store, og derfor er SF stærk tilhænger af FN og internationale aftaler. SF støtter ICJ, FN's højeste juridiske organ, og vi støtter ICC, Den Internationale Straffedomstol.

Spilleregler skal nemlig gælde for alle. Det skal ikke være et tag selv-bord, hvor man tager de varer, man bedst kan lide, og lader resten bliver på hylden. På en konference her på Borgen i går eftermiddags sagde tidligere professor og dommer ved en krigsforbryderretssag, Frederik Harhoff, at vi bør styrke folkeretten. Det mente han især af tre grunde. Den første var, at verdensorden ændrer sig, den anden var, at den internationale retsorden er under pres, og den tredje var, at der sker en politisering af de internationale domstole. Frederik Harhoff pointerede desuden, at det værste, der kunne ske, var, at man udstedte immunitet til f.eks. ledende politikere.

I Haag har ICC udstedt arrestordre mod bl.a. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Er det så egentlig så opsigtsvækkende, som det fremgår af medierne? Det er det jo måske nok, men det er det jo kun, fordi det den her gang rammer et demokratisk land, som er allieret med Vesten, men det ændrer jo ikke ved afgørelsens validitet. I et retssamfund, både nationalt og internationalt, vælger og vrager man ikke mellem domme afsagt af legitime domstole. Man kan ikke vælge kun at rette sig efter afgørelser, som man selv bedst kan lide, og alt taler i øvrigt for, at der er solidt grundlag for den her retskendelse.

Men det gælder jo også for den danske regering, at vi i Danmark respekterer domstole og også samtidig holder en respektfuld armslængde. Siden grundlæggelsen i 1998 har Danmark støttet ICC, når de kom med afgørelser, der ramte diktatorer og krigsforbrydere rundtom i verden, og naturligvis må man tage den medicin, man ordinerer til andre, for vi er ubetingede støtter af den internationale retsorden.

ICC og ICJ er fundamentale for en verden baseret på retssamfundets principper, og vi skal selvfølgelig rette os efter deres afgørelser. Den danske regering må i samarbejde med andre lande i EU finde sine ben i den konkrete håndtering af arrestordren. Men som professor Harhoff siger, er immunitet det værste, man kan udstede til politikere.

Lige så vigtigt er det at finde sine ben, med hensyn til hvordan vi lægger maksimalt pres på Israel for at få en øjeblikkelig våbenhvile og et stop for de ulovlige bosættelser på Vestbredden. Netanyahu og hans regering af det ekstreme højre og nationalreligiøse er en ulykke for israelerne. Hans jernnæve rammer palæstinenserne, og den rammer FN, mens han i øvrigt med strøhånd deler flere privilegier ud til ultraortodokse og aggressive bosættere på Vestbredden. Der er en klar dokumentation for, at Netanyahu og den ekstreme højreregering bryder med folkeretten i krigen i Gaza, herunder at de forhindrer tilstrækkelig nødhjælp i at komme ind til desperate nødstedte civile palæstinensere.

Vi bakker op om et retssamfund, ligesom vi klart fordømmer Irans konstante omfattende støtte til voldshandlinger mod Israel. Gennem støtte til Hizbollah i Libanon, Hamas i Gaza og houthierne i Yemen gør Iran med støtte fra Rusland, hvad de kan for at gøre livet i Israel usikkert og for at destabilisere hele regionen.

Til de to forslag til vedtagelse vil jeg sige, at SF sådan set kan stemme for dem begge to. Jeg synes, der er en marginal sproglig forskel på dem, og vi vil stemme for det forslag til vedtagelse, der måtte komme til afstemning først.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Krig er forfærdeligt. Tab af civile er forfærdeligt, men det er en konsekvens af krig, en krig, der ikke er startet af de to, som er anklaget for mistanke – mistanke – om krigsforbrydelser. Liberal Alliance bakker op om den internationale retsorden, herunder medlemskabet af Den Internationale Straffedomstol. Vi vil dog opfordre regeringen til at undersøge muligheden for alternative veje til oplysning, f.eks. ved afhøring i Tel Aviv eller et andet sted, som er neutralt.

Jeg er også bekymret for forholdet til USA, der har en lov fra 2002, The Hague Invasion Act, der siger, at enhver, der deltager i retsforfølgelse af amerikanske borgere eller amerikanske allierede ved Den Internationale Straffedomstol betragtes som fjender af USA, og med en ny præsident i sædet, der virker relativt impulsiv og robust i sine holdninger, mener vi i Liberal Alliance, at regeringen bør tage det med i deres overvejelser og eventuelle forhandlinger på det diplomatiske spor.

Liberal Alliance støtter vedtagelsesteksten fra Det Konservative Folkeparti, som fru Helle Bonnesen vil læse op om ikke så mange minutter.

Tak til ordføreren. Der kom lige en enkelt kort bemærkning. Den er til hr. Pelle Dragsted.

Jeg blev bare en anelse forvirret over ordførerens indledende ord om, at krig altid er forfærdeligt. Det er jo rigtigt; krig er altid forfærdeligt, men ordføreren er formentlig også klar over, at selv i krigens forfærdeligheder har vi love. Vi har krigens love, og vi har folkeretten, som sætter rammer omkring krigen.

Så jeg skal bare lige være helt sikker på, at det, ordføreren sagde, ikke var en form for forsvar for de gerninger, som Netanyahu, Gallant og for den sags skyld Hamaslederen, Mohammed Deif, er sigtet for, og at det ikke var et forsøg på at bortforklare, at Netanyahu ifølge sigtelserne er ansvarlig for bevidst udsultning af palæstinensiske civile, for målrettede drab på palæstinensiske civile uden militært formål, og for at tilbageholde medicinsk udstyr, så børn er blevet opereret uden bedøvelse under ekstrem smerte.

Jeg skal lige være sikker på, at det, ordføreren sagde, ikke var, at sådan var krig jo, det var forfærdeligt. Det her er – hvis det kan bevises – åbenlyse, alvorlige brud på krigens love.

Ordføreren.

Der var da et par antagelser og forudsætninger, inklusive i den sidste sætning, »hvis det kan bevises«. Det er jo netop det, der er afgørende; det skal bevises. I øjeblikket er der mistanke. Der er ingen tvivl om – for at tage os – at i Liberal Alliance støtter vi internationale domstole, og vi støtter ICC, men kunne ønske os, at det blev bedre belyst og der kom en begrundet mistanke, der var bedre oplyst.

Spørgeren.

Nu har domstolen jo, som altså samler nogle af verdens mest anerkendte og dygtigste jurister, efterforsket det her spørgsmål gennem måneder, og det er på den baggrund og på baggrund af de undersøgelser, som bygger på et omfattende materiale, at de har rejst sigtelser mod henholdsvis Hamas' sidste overlevende leder for deres forfærdelige gerninger den 7. oktober og de her to ledende israelske ministre for deres ansvar for forbrydelser mod menneskeheden, som nok er en af de mest alvorlige forbrydelser, man kan begå.

Så jeg håber ikke, at det, jeg hørte ordføreren sige, var en form for retfærdiggørelse af hverken den ene eller den anden sides gerninger i den her sag.

Tak. Ordføreren.

Vi kan jo ikke retfærdiggøre noget, før alle er hørt, inklusive de parter, der er under mistanke.

Så er det fru Trine Pertou Mach.

Tak. Jeg skal lige forstå på ordføreren, hvad det er, der mangler, i forhold til at ICC nu har udstedt arrestordrer, altså fængslingskendelser, for faktisk at kunne retsforfølge og fælde en dom? Hvad er det der i ordførerens øjne og univers mangler, for at det er det rigtige tidspunkt at gøre det på? Det er efter mange måneders efterforskning og inddragelse af viden fra en lang række aktører – en masse viden, vi faktisk ikke får offentliggjort, fordi det ligger i domstolen, så den kan anvende det, for så vidt den kan komme til at føre retssagerne, hvilket kræver, at de anklagede er til stede. Hvad er det, ordføreren mener ordføreren ligger inde med viden om mangler at blive afdækket, for at man kan rejse den her sigtelse, som man vel kan kalde det, altså at der er udstedt en arrestordre, og for at kunne retsforfølge de pågældende mistænkte?

Ordføreren.

Jeg mangler viden, og at der klart og tydeligt er begrundet mistanke om, at anklagerne holder, og så mangler jeg helt fundamentalt, at den anden part i sagen også bliver hørt. Det var det, jeg foreslog regeringen kunne tage initiativ til, altså at man kunne foreslå, at man kunne blive oplyst ved at foretage afhøringer f.eks. i Tel Aviv eller et neutralt sted.

Spørgeren.

Tak for det. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om det er ordføreren, der mangler viden, eller om det er ICC, der mangler viden for at kunne udstede de her arrestordrer efter flere måneders efterforskning.

Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren: Mener ordføreren, at den russiske præsident Putin er en krigsforbryder og skal retsforfølges for de gerninger, som han er ansvarlig for?

Ordføreren.

Jeg kan have mange holdninger til Putin, men det er jo ikke relevant for den her sag. Jeg synes, det er forkert, at man smider de to sager i samme hat.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Jeg kan nu konstatere, at ministeren også vil gå på talerstolen, og hvis vi skal have mulighed for at stille ham spørgsmål, er vi faktisk der, hvor der kun er plads til halvanden spørger, så derfor er man nødt til at begrænse sig meget, og hvis vi kunne nøjes med én spørger, ville det være luksus. Så bestemmer man jo selv, hvor mange spørgsmål og korte bemærkninger man har i sidste ende.

Ordføreren for Moderaterne, hr. Henrik Frandsen, står allerede klar. Velkommen til.

Tak for ordet, formand. Jeg kigger ud over kredsen af deltagere og kan ikke se nogen halve mennesker her, så hvordan halvanden spørger ser ud, skal jeg ikke kunne sige. Jeg gerne sige tak til forespørgerne for at stille den her hasteforespørgsel og bede om at få den, og Moderaterne støttede som bekendt, at vi skulle have hasteforespørgslen, for det er en vigtig debat om et brandvarmt emne, må vi sige. I Moderaterne bakker vi op om regeringens og udenrigsministerens linje i denne sag. Det kan jo nok ikke være nogen stor overraskelse, i og med at jeg jo deler parti med udenrigsministeren.

For os er det vigtigt, at vi bakker op om den internationale retsorden, og at vi altid efterlever de folkeretlige forpligtelser. Det er også afgørende, at når der er mistanke om internationale forbrydelser, skal det efterforskes og i givet fald retsforfølges – naturligvis hele tiden i overensstemmelse med international ret og internationale konventioner. De grundprincipper bakker Moderaterne et hundrede procent op om.

Vi er som et retssamfund og som et lille land dybt afhængige af, at de internationale spilleregler overholdes. Det gælder naturligvis også, når Den Internationale Straffedomstol udsteder en arrestordre. Baggrunden for arrestordren, altså terrorangrebet den 7. oktober 2023 og den efterfølgende meget blodige krig i Gaza, tror jeg vi alle sammen er enige om er dybt tragisk og har udviklet sig på en meget, meget ubehagelig måde. Det understreger derfor også vigtigheden af, at Danmark til stadighed arbejder for, at der kommer en våbenhvile i Gaza, at gidslerne løslades, og at vi i forhold til konflikten omkring det palæstinensiske problem eller udfordring – eller den opgave, vi har – arbejder for en varig løsning på den lange bane, som er baseret på en tostatsløsning.

Moderaterne bakker selvfølgelig op om den vedtagelsestekst, som Socialdemokratiet har fremført på regeringens vegne. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Jeg vil gerne høre, om ordføreren er enig i, at regeringen entydigt skal respektere og efterleve ICC's tre arrestordrer, som blev udstedt i sidste uge, og egentlig bare svare ja eller nej.

Et tillægsspørgsmål: Er det ordførerens overbevisning, at ICC's læsning af deres egen statut er, at Danmark er forpligtet til at tilbageholde nogen, hvis en af dem, der er anmeldt arrestordre på, skulle betræde dansk jord? Er ordføreren enig med ICC i den forpligtelse, ja eller nej?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min ordførertale, bakker vi et hundrede procent op om den internationale retsorden, og vi bakker også et hundrede procent op om ICC og det arbejde, der bliver lavet der. Når det så er sagt, er det også de danske domstole, der til enhver tid har handlekraften her og er dem, der er udførende og foretager vurderingerne. Der er udstedt en international arrestordre; det er ikke en international dom, der er fældet her. Så det spørgsmål overlader jeg trygt til domstolene, fordi vi jo også bor i et meget, meget civiliseret land – dem findes der mange af i verden, men Danmark er i hvert fald et af dem – hvor det jo er domstolene, der i sidste ende træffer afgørelserne.

Spørgeren.

Tak. Det var selvfølgelig dumt af mig at stille to spørgsmål i én kort bemærkning, så nu gentager jeg lige det første spørgsmål: Er det ordførerens overbevisning, at regeringen og Danmark entydigt skal respektere og efterleve de tre udstedte arrestordrer af 21. november, ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen det er ordførerens helt klare overbevisning, at vi bakker op om ICC, og at det er domstolene i Danmark, der træffer de endelige afgørelser, og der vil jeg trygt overlade til det danske retssystem at træffe de afgørelser, de skal træffe.

Nu presser man citronen en anelse. Jeg vil give ordet til fru Sascha Faxe, men vi kommer snart til at skære ned. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg prøver ikke at tage det for tit.

Tak til ordføreren. Der bliver talt om retssamfund i den her sammenhæng og om, at det i sidste instans er domstolene, men vores udleveringslov er nu engang sådan, og det har nogle af de andre ordførere også været inde på, at det i sidste instans faktisk er justitsministeren, der skal godkende det. Den situation står vi i lige nu, og jeg ved godt, at udenrigsministeren ryster på hovedet, men jeg har faktisk haft justitsministeren i salen og spurgt om det samme, hvor justitsministeren har bekræftet det over for mig. Så jeg vil med justitsministerens ord hermed fortsætte. I sidste instans er det justitsministeren.

F.eks. i den sag, som udenrigsministeren bragte på bane omkring Paul Watson, skal det være ham, der skal afgøre, hvorvidt Paul Watson skal udleveres. Det er i den sag faktisk aktuelt, fordi den 23. oktober kom Rigsadvokaten og domstolen i Nuuk med deres kendelse, og den ligger nu på justitsministerens bord, i forhold til at han skal tage en beslutning. Det har Retten i Grønland simpelt hen efterspurgt. Så det er også tilfældet her. Så hvordan vil man forholde sig til det?

Tak. Ordføreren.

Der er åbenbart to forskellige måder at anskue den problemstilling på. Jeg henholder mig til, og jeg mener også hundrede procent, at det er den måde, det er på, at det i sidste instans er domstolene, der afgør, om der skal ske en udlevering i den her sag, hvis der kommer en sag.

Spørgeren.

Så lad os holde fast i formuleringen »hvis der kommer en sag«. Så langt er vi enige.

Men jeg skal bare være sikker på, at jeg hermed hører ordføreren bestride justitsministerens ord om, at det er ham, der har det sidste afgørende ord i den nuværende udleveringssag.

Ordføreren.

Jeg står ikke her og forholder mig til, hvad justitsministeren har sagt. Jeg har ikke selv overværet den debat i Folketinget. Jeg har ikke læst referatet efterfølgende. Det eneste, jeg kan konstatere, er, at i den her sag med den her problemstilling, vi snakker om her i den her udleveringssag, og som det jo i øvrigt er generelt, så er det domstolene, der har afgørelsen i sidste instans.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak til Enhedslisten for at indsende forespørgslen. Jeg vil gerne starte med at understrege, at der fra Det Konservative Folkeparti er stor opbakning til den internationale retsorden, herunder medlemskabet af ICC. Danmark har jo selv arbejdet for, at den blev dannet, så det respekterer vi. Vi mener derfor heller ikke, at man kan begynde at sortere i domme, selv om man ikke bryder sig om dem, vel at mærke når der foreligger domme, hvilket der ikke gør her. Hvis vi gjorde det, ville ICC blive værdiløs.

Men når vi nu taler om ICC, synes jeg godt, at man kan pointere, at vi her står med en arrestordre på Netanyahu og samtidig kan stille sig undrende over for det faktum, at ICC ikke fokuserer på de mange landes statsledere og terroristledere, som har startet krige mod andre nationer og/eller konsekvent og over mange år overtræder menneskerettighederne over for lokalbefolkningen. Tænk blot på kvindeundertrykkelse i Afghanistan. Men det er vigtigt for mig at understrege, at der er opbakning herfra til ICC.

I går havde vi et rigtig godt arrangement i Landstingssalen, og det handlede om Danmarks rolle i Sikkerhedsrådet i de kommende 2 år. Her var der repræsentation fra både regering, nævn, FN-forbundet og ikke mindst fra eksterne kapaciteter – jeg vil da også godt lige benytte lejligheden til at takke flere her for en fin eftermiddag.

Et af de emner, som kom op flere gange, var behovet for at intensivere diplomatiet. Vi bliver mere og mere uenige i verden, vi får sværere og sværere ved at forholde os upartisk, og vi får større og større behov for at redefinere internationalt samarbejde, og flere understregede, at diplomatiet kommer på prøve, og at diplomatiet bliver en altafgørende faktor for, at vi kan flytte os i den rigtige retning, også når Danmark sætter sig ind i Sikkerhedsrådet den 1. januar 2025.

Set i det lys, og fordi vi generelt i Det Konservative Folkeparti sætter diplomatiets kunst meget højt, betragter vi det som et af de bedste midler til at opnå fred, og på den baggrund ser vi ingen grund til at ændre på den diplomatiske forbindelse til Israel.

Her til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at vi fra Det Konservative Folkeparti også har en vedtagelsestekst med, som jeg (på vegne af Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) vil læse op her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget bekræfter Danmarks opbakning til den internationale retsorden, herunder medlemskabet af ICC. Folketinget stiller sig undrende over for, at ICC ikke fokuserer på de mange lande, statsledere eller terroristledere, som har startet krige mod andre nationer eller konsekvent og langvarigt overtræder menneskerettigheder mod lokalbefolkningen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 8).

Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er blot, fordi ordføreren ligesom efterlod det indtryk, at ICC skulle være en domstol, der sådan så igennem fingrene med krigsforbrydelser begået af diktatoriske stater i syd, altså ikkevestlige stater. Kan ordføreren bekræfte, at langt de fleste af de krigsforbrydere, som ICC har udstedt en arrestordre på, netop kommer fra lande, som vi ville opfatte som ikkevestlige, f.eks. Sudans tidligere diktator og en lang række andre krigsforbrydere, og at det, man kan sige er det særlige her, og som jo burde gøre det endnu mere alvorligt for os, som har tætte relationer til et land som Israel, både handelsmæssige og andre, er, at der er tale om et land, som vi opfatter som vestligt? Altså, for mig at se gør det jo sagen meget, meget værre, at der er tale om et land, som Danmark historisk har opfattet som en venskabelig stat.

Så kan ordføreren bekræfte, at det her billede af, at ICC ligesom skulle lukke øjnene for andre staters eller statslederes forbrydelser, ikke er korrekt?

Ordføreren.

Jeg vil gerne vende tilbage til, at jeg understregede, at vi har den fulde opbakning til ICC. Det, jeg synes er meget påfaldende her, er, at vi har at gøre med en arrestordre på en statsleder for et land, som er omgivet af stater, hvor man også kunne udstede arrestordrer, men hvor det ikke er tilfældet, og det synes jeg er påfaldende.

Spørgeren.

Sagen er jo så, at en del af de lande ikke har tiltrådt ICC, altså f.eks. Syrien, som jeg også synes man kunne undre sig over, men det har jo den simple årsag, at Syrien ikke har tiltrådt ICC. Det har Israel heller ikke. Forskellen her er bare, at Israel udfører deres mistænkte krigsforbrydelser på besat palæstinensisk jord, og derfor kan de retsforfølges. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi holder respekten for ICC i hævd her, for der er selvfølgelig en masse storpolitik i det. Israel kalder f.eks. den her sag for antisemitisk, hvilket jo er helt bizart. Det her handler om, at alle er lige for loven, venner, fjender, kristne stater, muslimske stater, jødiske stater – alle er lige for loven. Det er det, der er udgangspunktet.

Ordføreren.

Ja, alle er lige for loven. Og jeg var glad for, at ordføreren også selv kom ind på, at Israel jo faktisk ikke selv er medlem af ICC. Men jeg synes også, man kan påpege, at der er et massivt angreb mod Israel fra de omkringliggende stater i øjeblikket.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Den internationale straffedomstol, ICC, har udstedt en arrestordre på Israels premierminister og tidligere forsvarsminister for påståede forbrydelser, der skulle være sket fra den 8. oktober 2023, altså dagen efter at Israel blev ramt af det blodigste terrorangreb i landets historie, hvor civile blev brutalt dræbt, mishandlet og kidnappet, og hvor gidsler stadig holdes fanget. Det er baggrunden for den forespørgsel, som Enhedslisten har rejst i dag.

Jeg har ikke talt efter, men vi har efterhånden diskuteret det her emne en hel del gange, her og i forskellige udvalg, og selv ved indgangsdørene til Christiansborg, som nærmest jævnligt har været blokeret af demonstranter. Men for mig er det her nu meget klart. Israel er nødt til at bekæmpe den trussel, der er mod egen befolkning. Det vil være en moralsk forbrydelse over for befolkningen og over for landets egen fremtid, hvis Israel ikke tager kampen op imod den fjende, der gemmer sig under hospitaler, beboelsesområder eller institutioner, hvor civile og børn opholder sig og udgør et menneskeligt skjold for rent militære installationer. Hvert et hjørne af Gaza må efterses i bestræbelsen på at knuse Hamas, en farlig terrororganisation.

I går fik vi så nyheden om, at Hamas også er til stede i Europa og endda har våbenlagre her i Danmark. Hvor er det på alle måder grotesk og uacceptabelt, hvad der er indvandret til Danmark under påskud af forfølgelse og krig, men som i virkeligheden er en antisemitisk trojansk hest. Jeg er glad for, at Israel bekæmper den terrororganisation, og derfor vil jeg gerne fra Folketingets talerstol udtrykke en stor tak til den israelske regering for at tage den her kamp

Nu vil ICC så have den israelske premierminister og tidligere forsvarsminister udleveret. Sig mig lige, hvor useriøst kan det her snart blive? ICC har med den her arrestordre på samme tid latterliggjort og overflødiggjort sig selv. Det er ikke en seriøs organisation; det er en organisation, som Danmark efter min mening bør droppe. Selvfølgelig skal Danmark aldrig udlevere en venligsindet regeringschef fra et venligsindet land til en domstol, som ikke er en rigtig domstol, på baggrund af at man som regeringschef har forsøgt at få gidsler hjem, forsøgt at knuse en fare for sit land og sin befolkning og stække en terrororganisation. Det bør vel være en regeringschefs fornemste pligt.

Dansk Folkeparti betragter Israel som en ven og en allieret i en alt for farlig verden, hvor vi har brug for alle de venner, vi kan få. Der var ingen i det her parlament, der nogen sinde ville have accepteret en så latent trussel fra en nabo uden at slå igen, og derfor er vi også, må jeg igen understrege, på Israels side.

I samme omgang vil jeg sige, at jeg er skuffet over regeringens svage udsagn i den her sag. Hvis det tænkte eksempel skulle opstå, at den israelske regeringsleder skulle lande i Kastrup, hvad så? Hvad skulle Danmark gøre? Jeg vil sige det meget klart: Vi kunne aldrig nogen sinde acceptere eller anbefale regeringen at udlevere ham. Men forespørgslen udstiller jo også den absurde mediekrig, der foregår på venstrefløjen, for Enhedslisten ved jo også godt, at den israelske premierminister ikke er på vej til Danmark lige nu. Det her handler alene om at sende signaler til en kerne af vælgere, som man har forsøgt at samle op ude i ghettoerne. Det er intet andet. Det er rent absurd teater, der ikke skaber nogen som helst forandring.

Jeg skal sluttelig meddele, at Dansk Folkeparti kan støtte den vedtagelsestekst, som er oplæst af fru Charlotte Munch. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, vi befinder os i en mere stabil og sikker verden, hvis vi har en fælles global retsforståelse med fælles spilleregler for alle stater og aktører – det være sig i krig eller ikke i krig – hvor vi faktisk regulerer og måler hinanden efter samme standarder, sådan at vi ikke kigger på, hvem der begår en mulig forbrydelse i forhold til at vurdere, om det er en god eller dårlig forbrydelse, og om det er en retfærdig eller uretfærdig forbrydelse, men at vi vurderer forbrydelsen, altså gerningen, som den, der muligvis skal straffes for.Tror ordføreren, at vi får et mere stabilt og sikkert verdenssamfund, hvis vi går ned ad det spor, som ordføreren indikerer, nemlig at vi laver et retssystem, som dømmer nogen, fordi det er dem, vi ikke bryder os om, end hvis vi får et retssystem, der dømmer de aktioner og de handlinger, som vi har vurderet til at være i strid med krigens love, som vi stadig væk har, altså så det er aktionerne vi dømmer, og ikke personerne, vi dømmer?

Ordføreren.

Men det er ikke den verden, jeg ser for mig lige nu. Det er en verden, hvor den vestlige civilisation i meget høj grad giver sig selv spændetrøje på og begrænser sig selv og sine muligheder, og hvor man bruger de internationale organisationer, der er, til at jage Vesten og til at skubbe Vesten på retur, hvor andre civilisationer, der ikke altid vil os det godt, men selv har et ønske om at dominere verden og verdensordenen, forsøger at bruge vores egen medicin til at skubbe os tilbage. Det vil vi ikke gøre i Dansk Folkeparti. Vi vil ikke skubbes tilbage. Vi vil ikke lade civilisationer, der er konkurrerende med vores egen, skubbe den vestlige civilisation tilbage. Det er det, de her organisationer bliver brugt til.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Men er essensen af den vestlige civilisation, som ordføreren taler om, i virkeligheden ikke alt det, som vi står her og prøver at forsvare, nemlig et internationalt retssystem med spilleregler, med rammer og også med regler for krig, der tæller menneskerettigheder, som vi fordømmer stater for at overtræde, og folkeret, som vi også fordømmer stater for at overtræde, herunder Putin, som i sin imperialistiske krig angriber Ukraine? Er det ikke det, der er essensen af den vestlige civilisation? Det er mit spørgsmål.

Så vil jeg bare gerne sige til ordføreren i forhold til ordførerens henvisning til mennesker i det her land, som vi i Enhedslisten faktisk forsøger at repræsentere, nemlig mennesker, der tror på folkeret, menneskerettigheder, at alle har ret til et liv.

Tak! Ordføreren.

Jeg har ikke indtryk af, at de demonstranter, der har stået herude – i hvert fald ikke dem alle sammen – har særlig stor respekt for, at israelere og jøder også har ret til et liv eller en stat. Det synes jeg er dokumenteret en hel del gange i medierne. Det er dokumenteret en hel del gange på tv, men der kan selvfølgelig være nogle iblandt, som ikke er blevet interviewet, og som mener noget andet. Det vil jeg anerkende fuldstændig og sige, at det jo er en åben mulighed.Den internationale retsorden findes jo ikke, når det kun er Vesten, der underkaster sig regler, som alle mulige andre civilisationer ikke følger. Så er vi bare i en situation, hvor Vesten – udgør vi efterhånden 10 pct. af den globale befolkning? – taber alle kampe. Det er da dybt bekymrende.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Det, som ordføreren grundlæggende siger, og det, som jeg opfatter som ordførerens position, er jo den klassiske opfattelse af, at målet helliger midlet, altså at når man skal bekæmpe noget, man synes er ondt, så må man bruge et hvilket som helst tænkeligt middel. Og jeg synes bare, at det uanset alle mulige politiske uenigheder er en meget farlig tankegang, som har ført til nogle af de værste katastrofer i menneskehedens historie, herunder den katastrofe, som vi selv var vidne til i Europa, altså med udryddelsen af 6 millioner europæiske jøder, og mange andre forfærdelige begivenheder. Jeg kan faktisk ikke forstå, at man kan tage så let på det her spørgsmål om en international retsorden. Jeg skal bare forstå det. Mener ordføreren virkelig, at fordi man holder med Israel – jeg er ikke fjende af Israel, og jeg er kæmpe tilhænger af mange af de mennesker, der kæmper mod Netanyahus regering, lad mig understrege det – så må Israel gøre, hvad de vil (Anden næstformand (Karina Adsbøl): Tak, tiden er gået) ... altså f.eks. nægte at give medicinsk udstyr, hvilket gør, at børn skal have amputationer?

Tak! Tiden er gået. Ordføreren.

Selvfølgelig må man ikke som land gøre, hvad man vil. Altså, selvfølgelig må man ikke det. Selvfølgelig er der nogle gentlemanregler, og der er nogle helt klare retningslinjer, som man som en højtudviklet civilisation bør leve op til eller man som et højtudviklet land bør leve op til. Det gælder jo også for danske soldater, når danske soldater drager i krig i dag. Så er der også nogle ting, hvor man gentlemanagtigt siger: Vi gør nogle ting, vi har nogle retningslinjer, og vi vil gøre det her efter en vis standard. Jeg mener ikke, det er godtgjort, at Israel skulle have begået krigsforbrydelser. Det synes jeg da ikke er dokumenteret.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så vi går videre i ordførerrækken. Og nu er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Da Danmark i 1998 tiltrådte ICC, var det jo i erkendelse af, at vi havde brug for en domstol, der ikke var påvirket af politiske synspunkter eller normative indstillinger, men som alene forholdt sig til folkeretten, forholdt sig til den humanitære folkeret, og om man overholdt den – fordi vi alle sammen, hver gang der er en væbnet konflikt, et overfald, et angreb, bliver påvirkede og derfor også kan miste blikket for, om reglerne bliver overholdt og mennesket beskyttet i de forfærdelige konflikter.

Derfor er det utrolig vigtigt at understrege her, at det jo gælder begge veje. Jeg er meget tilfreds med, at den danske regering og udenrigsministeren i dag utvetydigt har sagt, at Danmark bakker op om ICC og folkeretten, og at der ikke er noget men i det. Enten gør man det, eller også gør man det ikke. Der er ikke noget mål, der helliger midlet; alle er lige for loven. Det er det, der er hele idéen med folkeretten og ICC. Man kan ærgre sig, og man kan tænke alt muligt, men der er ikke noget men. Enten er man tilsluttet folkeretten, eller også er man ikke.

Det gælder selvfølgelig også den anden vej. Jeg har fået den forståelse, at fra 2020 er der ikke nogen minister i regeringen, der skal underskrive noget dokument, hvis en domstol som følge af en kendelse eller en arrestordre fra ICC's side må beslutte sig for at arrestere og udlevere en person til strafforfølgelse i ICC. Men det ville være fantastisk, hvis udenrigsministeren havde mulighed for at bekræfte her i dag eller senere, at det er sådan, det forholder sig.

Det vil sige, at selvfølgelig skal hverken noget parti eller regeringen på forhånd tage stilling til det; det skal domstolen ifølge vores overbevisning. Jeg tror, at der er rigeligt grundlag for det i de tre tilfælde, der er her, men det er en tro. Og vi må insistere på tredelingen af magten, og vi må insistere på, at det er noget, der foregår ved landets domstole.

Jeg synes, at terrorangrebene den 7. oktober var grusomme. Jeg synes, at Israels fremfærd og drab på civile i Gaza er forfærdende i både omfang og karakter. Men det er ikke det, det handler om i dag. I dag handler det om at tilkendegive, at man respekterer og står bag ICC og den internationale folkeret, som Danmark har tilsluttet sig. Det gør Radikale Venstre, og derfor agter vi også at støtte regeringens forslag til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er jo altid det fede ved at komme til sidst, der er sagt en masse ting, så jeg skal prøve ikke at komme med alt for lange, kloge ting. Dog vil jeg starte med at sige, at vi jo også ser, at Romstatutten er ganske tydelig. Derfor synes vi, at det er både glædeligt og klædeligt, at regeringen efter ICC's arrestordre har genbekræftet Danmarks støtte ICC's mandat. Det har man jo gjort året igennem, men det er dejligt, at det er blevet genbekræftet.

Derfor har vi også i Alternativet en klar forventning om, at Danmark lever op til sin forpligtelse og anholder de eftersøgte, hvis de skulle lande her til lands. Alt andet ville underminere Danmarks stemme i verden og den regelbaserede verden, som Danmark som lille land er dybt afhængig af. Folkeretten kan ikke gradbøjes. Det gælder ens for alle lande og alle verdens ledere uagtet styreform, tro og kultur. At sætte spørgsmålstegn ved ICC, som vi jo selv er medlem af, er at sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende værdier, som Danmark står for og har arbejdet på, så længe som nogle af os her i salen kan huske.

Derfor er det godt, at spørgsmålet til dagens debat også handler om at gå videre, nemlig i forhold til det politiske, økonomiske og det diplomatiske. I det diplomatiske spor har Danmark en tradition for at støtte mere aktivt op end ved blot at gentage, at vi anerkender domstolen. Så det kunne vi også i det her tilfælde gøre ved f.eks. at støtte domstolen med ressourcer til at sikre beviser – det er en ret dyr affære. Man kunne støtte med juridisk opbakning og økonomisk.

Vi kan også i kredsen af de andre lande bag Romstatutten lave et arbejde og finde en løsning på, hvordan vi håndterer, når lande bag statutten ikke vil leve op til deres pligt, som f.eks. Ungarn har været ude og udtrykke. Og vi kan også arbejde aktivt for en anholdelse. Sidst, men ikke mindst, kan vi fordømme Israels handlinger på samme vis, som vi har fordømt f.eks. Ruslands og andre landes.

I det økonomiske spor er der også et par oplagte ting, Danmark kan gøre. For nok er der kommet en arrestordre, men vi står også i den ulykkelige situation, at det, ICC mener at have rimelige beviser på er en forbrydelse mod menneskeheden, stadig. Jeg glæder mig sammen med udenrigsministeren og min kollega fra Socialdemokratiet over den nylige våbenhvile mellem Israel og Hizbollah. Men der er ikke nogen våbenhvile i de palæstinensiske områder, så derfor fortsætter de her handlinger, vi taler om, stadig. For at presse på for at stoppe de handlinger kan Danmark arbejde for at få lavet nogle handelssanktioner på EU-niveau, EU, for det vil kunne lave et betydelig økonomisk pres på Israel. Vi kunne også stoppe vores egne våbenindkøb fra Israel, da vores penge – måske ikke lige så store – trods alt går direkte ind i den våbenindustri, som holder gang i Israels krigsmaskine.

På det politiske spor kan vi arbejde med at få fælles fodslag i EU til opbakning i ICC. Jeg håber ligesom størstedelen af min kolleger her, at våbenhvilen kommer snart, men retssagen ligger så langt ude i fremtiden, at Danmark kan spille en vigtig rolle, når man bliver formand til næste efterår. Der kunne man gøre EU til den fremmeste forkæmper for en regelbaseret verdensorden. Sidst, men ikke mindst, kunne vi tage nogle af de samme ting med ind i vores arbejde i FN's Sikkerhedsråd. Kort sagt står vi i Alternativet for en stærk, regelbaseret verden, og vi mener, at standarder skal være ens, og at ens standarder er helt afgørende for mere lighed, respekt og fred i verden, og det er der så sandelig brug for, som verden ser ud i dag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det er jo rigtigt, at der nu har været sagt det meste, spurgt om en masse og også svaret, måske ikke altid fyldestgørende eller i hvert fald det, man ønskede, men om ikke andet har vi jo i hvert fald alle sammen været igennem.

Jeg har lige et lille spørgsmål til Alternativet: Nu, hvor de er så optaget af, at man til enhver tid skal overholde internationale arrestordrer, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvorfor Alternativet så mener, at man skal løslade aktivisten Paul Watson, der har en international arrestordre fra Japan på sig.

Ordføreren.

Nu synes jeg, det er ærgerligt at sammenligne Den Internationale Straffedomstol med Interpol, som jo er en, hvad kan man sige, international opslagstavle, hvor alle lande i verden kan slå noget op, også de lande, som ordføreren selv nævnte, og som vi meget nødig vil sammenligne os med. Det kunne jo lige så vel være, at et af de arabiske lande ville slå en international arrestordre op på en, som troede, hun var blevet skilt fra en mand, og så skulle efterfølges, fordi hun ikke var det ifølge islamisk lov.

Sådan en kunne der f.eks. også være på Interpol. Der ville jeg også betvivle, om jeg syntes, det var en god idé at lave en anholdelse. Men i det her tilfælde er det en meget, meget gammel sag, og problemstillingen er også, at vi taler om en politisk aktivist, som ifølge den grønlandske udleveringslov har nogle særlige rettigheder.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak. Kunne de lande eksempelvis være Færøerne?

Ordføreren.

Okay, jeg prøver lige at lave lidt tankelæsning; jeg kender ordføreren godt, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad ordføreren vil, og det vil jeg egentlig gerne.

Færøerne har ikke ønsket at få udleveret Paul Watson, hvis det er det, der bliver spurgt til. For det har, så vidt vi er orienteret, været oppe på deres bord, så det kunne man godt, hvis det altså var, at man ville gå med en færøsk forbrydelse vel at mærke. Her er der jo så tale om en anklage et andet sted i verden. Jeg håber, det svarede på spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu blev det udenrigsministerens tur. Værsgo.

Tak for det, tak for debatten, tak for bemærkningerne, og tak for spørgsmålene. For mig understreger debatten jo endnu en gang, som så mange andre debatter før denne om det samme tema, situationen i Mellemøsten, behovet for at insistere på balancer og nuancer, men omvendt også på entydighed, når det kommer til forsvaret for folkeretten og den internationale retsorden. Jeg er glad for at kunne konstatere, at en betydelig overvægt af det danske Folketing jo står entydigt på den rigtige side og bakker op om den internationale retsorden. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg bliver både pikeret og lidt forstemt over at høre, at der også i det danske Folketing er partier, der i virkeligheden helt, helt åbenlyst stiller spørgsmålstegn ved det. Det synes jeg ikke er nogen god varetagelse af det danske samfunds interesser. Som et lille demokrati har vi om nogen en interesse i, at vi lever i et internationalt regelbaseret samfund.

Det er også derfor, regeringen jo, som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, siden den 7. oktober 2023 entydigt har bakket op om Israels ret til selvforsvar, men lige så entydigt understreget, at det selvfølgelig skal udøves inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret. Jeg kom til salen her direkte fra et arrangement ovre på Krigsmuseet afholdt af Røde Kors i anledningen af 75-året for Genèvekonventionerne, og det bliver sådan lidt underligt, hvis vi i 75-året for dem, som Danmark også spillede en central rolle i tilblivelsen af, så at sige begynder at gradbøje alt det der.

Vi er en fast støtte af Den Internationale Straffedomstol, som varetager en helt afgørende opgave, og derfor er det her bare endnu en gang en understregning af det, jeg også sagde tidligere, nemlig at vi fra regeringens side naturligvis vil sikre, at Danmark lever op til sine folkeretlige forpligtigelser. Det betyder så også, da vi er et retssamfund, at det i forhold til det her helt teoretiske spørgsmål, der har været diskuteret i eftermiddag, om, hvordan man ville forholde sig til en eventuel indrejse fra Netanyahu eller andre, der er omfattet af en arrestordre, lige skal præciseres på ny, at det så vil være op til de retshåndhævende myndigheder at tage stilling i sagen. Hr. Martin Lidegaard har helt ret i, at der blev foretaget en lovændring, sådan som jeg er oplyst, tilbage i 2020 her i det danske Folketing – det bør vi selvfølgelig alle være bekendt med – som betyder, at afgørelsen om udlevering udelukkende ligger hos domstolene og ikke, som det var tilfældet før, at det så at sige skulle sanktioneres af justitsministeren. Så det er fuldstændig entydigt.

Der er ikke nogen modstrid mellem det og så den sag, der har været diskuteret, omkring Paul Watson, som jo også er i en lidt anden kategori. Der spiller justitsministeren en rolle, men det hænger mig bekendt, uden at jeg skal være ekspert, det er heller ikke mit ressort, sammen med den her særlige opgavefordeling, der er, fordi det også involverer Grønlands Politi m.v. Men altså, for så vidt angår ICC og arrestordrer, er det fuldstændig entydigt, at hvis der skal finde en udlevering sted, er det en dansk domstolsafgørelse, og vi har fuldstændig tillid til de danske domstole.

Jeg tror, jeg vil indskrænke mig til at sige det. Det er opsummerende, i forhold til hvad jeg også sagde i mit første indlæg. Jeg noterer mig med tilfredshed, selv om der er lidt forskellige forslag til vedtagelse og jeg heller ikke helt kan forstå, at det forslag, der er fremsat af regeringspartierne, ikke skulle kunne nyde bredere opbakning end som så, at der er et ganske markant flertal her i Folketinget, der står på folkerettens side. Jeg aflæser i hvert fald debatten sådan.

Tak til ministeren. Så er det fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak til udenrigsministeren. Måske for blot lige at afklare den forskel, der er, vil jeg sige, at den vedtagelsestekst, vi har bidraget med sammen med Alternativet, jo direkte adresserer Danmarks pligt til at efterleve de tre arrestordrer, der blev udstedt i sidste uge. Det er det, der er omdrejningspunktet for hasteforespørgslen, og det savner vi i regeringens vedtagelsestekst, altså at den adresserer det, der egentlig er omdrejningspunktet, for det står der eksplicit. I virkeligheden er mit spørgsmål til udenrigsministeren, om udenrigsministeren kunne afklare, om udenrigsministeren og regeringen vil have opfordringen fra Folketinget til, at Danmark efterlever arrestordrerne. Hvis udenrigsministeren er enig i, at det skal Danmark gøre, så kunne man jo fint sætte det ind i teksten. Jeg vil langt hellere have, at det, der er klokkeklart, er, hvor snittet i det danske Folketing går; det går mellem dem, der bakker op om folkeretten, og dem, der ikke gør. Jeg hører også stort et flertal for det sidste. Så i virkeligheden kunne man måske med lidt sproglig tilpasning sagtens finde en fælles vedtagelsestekst, så det stod klokkeklart, hvad det danske Folketing mente. Det vil være mit spørgsmål.

Udenrigsministeren.

Det er måske lidt tidligt at nedsætte en egentlig redaktionskomité, og det er i øvrigt også partierne her i salen, der har produceret de her forslag til vedtagelse. I sagens natur støtter jeg jo det forslag til vedtagelse, der er fremsat af regeringspartierne, og som jeg også synes er helt præcist, for det fastslår fuldstændig entydigt vores opbakning til ICC som en uafhængig international domstol, og det fastslår også fuldstændig entydigt vores folkeretlige forpligtelser i relation til det. Så jeg synes, det står krystalklart.

Spørgeren.

Så vil jeg egentlig bare gerne spørge om noget andet, som ikke direkte har noget med selve arrestordren eller med Danmarks ageren i forhold til den at gøre, men det, som arrestordren jo også er et udtryk for, er nemlig en vurdering af, hvordan Israels krigsførelse er. Det er noget, som vi ikke har diskuteret så meget, fordi vi egentlig har zoomet ret meget ind på selve det med, hvad der ville ske, hvis nogen landede i Danmark. Men giver det udenrigsministeren anledning til at vurdere den måde, som Israel fører sin krig på, anderledes, end regeringen har gjort de sidste 13 måneder? Altså, er der noget i det faktum, at der, ud over at der er en retssag om begrundet mistanke om folkedrab, nu også er to arrestordrer på to navngivne israelske ledende politikere?

Tak. Udenrigsministeren.

Ja og nej. Men først vil jeg sige, at det er rigtigt, at det har vi ikke diskuteret så meget, og det er måske lidt ærgerligt, for vi har brugt rigtig meget tid på at diskutere det helt hypotetiske tilfælde, at vi i en nær fremtid skulle få besøg af Israels premierminister, og det har jeg ikke nogen idé om at vi gør. Så måske skulle vi i virkeligheden have diskuteret nogle andre ting, men det er ved at være lidt for sent.

Når jeg siger ja og nej, er det, fordi vi – det har jeg sagt før – jo for længst, altså helt uden stillingtagen til det konventionsmedholdige i den måde, der føres krig på, har nået den konklusion, at det er gået for vidt. Og det er derfor, vi kontinuerligt har kaldt på våbenhvile og kaldt på behovet for mere humanitær adgang. Det er jo ikke en juridisk vurdering. Det er jo en politisk-humanitær vurdering af, at ofrene er blevet for store. Så i den forstand er der jo ikke noget i den her arrestordre, der gør, at jeg ser anderledes på det, for den konklusion var vi nået til inden da.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Et af de spørgsmål, som har været drøftet lidt internationalt, er jo spørgsmålet om en mulig immunitet. Det kunne jeg bare godt tænke mig at høre om udenrigsministeren har gjort sig nogen tanker om.

Ministeren.

Jeg har jo ikke gjort mig nogen sådan personlige tanker om det, for det er jo ikke mig, der skal afgøre det; det er jo i sidste ende en juridisk vurdering. Jeg kan se, at det er et spørgsmål, der eksisterer. Altså, jeg kan se, at det franske udenrigsministerium har anlagt en linje, hvor man har sagt, der er immunitet. Jeg kan se, at der er en sag, der kører ved ICC, hvor der er et land, som ikke har efterlevet en arrestordre og har anført det argument, som er under prøvelse ved ICC, at det er på grund af immunitet. Og jeg kan se, at et andet land, Sydafrika, som i øvrigt har spillet en hovedrolle i den her sag mod Israel, jo altså har afstået fra at anholde Sydsudans daværende præsident uden nogen videre begrundelse. På den måde kan man jo kigge mange steder efter dobbeltstandarder. Så der er jo et spørgsmål her, som jeg ikke skal gøre mig til dommer over, og som selvfølgelig ville skulle prøves, altså hvis den teoretiske situation, som har været omdrejningspunktet i dagens debat, skulle opstå.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? (Pelle Dragsted (EL): Ja tak). Værsgo.

Tak for det. Det er så igen en domstolsafgørelse. Det er meget godt at vide, for i Frankrig virker det, som om det var lidt en politisk afgørelse, så det er godt, at det ikke er det for regeringen.

Det andet spørgsmål går på, at jeg hørte udenrigsministeren sige, at det her ikke ville få betydning for at mødes med andre israelske ministre. Så jeg vil bare spørge, om jeg hørte rigtigt, og om det skal forstås således, at man på baggrund af den her arrestordre ikke kan se regeringens ministre besøge Netanyahu på officielt besøg.

Ministeren.

Der er jo ikke nogen planer i så henseende. Og i en søgen efter ærlighed, som jeg synes man skal stå vagt om, også i lyset af den diskussion vi faktisk havde i Landstingssalen i går, der handlede om vores FN's sikkerhedsrådsarbejde, noterede jeg mig i hvert fald, at Røde Kors' generalsekretær også havde nogle synspunkter om, at vi må være beredte på, at hvis vi skal varetage den funktion, kan der også komme nogle situationer, hvor vi muligvis skal have en dialog med mennesker, vi ellers ikke ville have en dialog med.

Så kan jeg jo sige, at der ligger en EU-retningslinje for det her, som går på, at man skal afstå fra ikkeessentielle kontakter, ikke? Og den agter den danske regering selvfølgelig at efterleve, og så bliver det jo en konkret stillingtagen til, hvornår noget er essentielt. Og helt ærligt, det er jo også bare fuldstændig teoretisk forekommende, men hvis det forhold, at en telefonsamtale med Netanyahu var den udslagsgivende faktor for, at man kunne samle total global opbakning til at få krigen i Gaza bragt til en ende, så ville jeg jo ikke stå her og love, at vi ikke kunne foretage en sådan en opringning.

Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi til ordføreren for forespørgerne, fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige tak for en god debat. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg havde håbet, vi kunne lande en vedtagelsestekst, som også direkte havde adresseret den her arrestordre. I virkeligheden, som udenrigsministeren også var inde på her til sidst, ville det måske også have været godt at have diskuteret, hvad de bredere konsekvenser skal være for Danmarks politiske, økonomiske og diplomatiske relationer til Israel. Men jeg vil gerne sige, at jeg synes, at debatten her i dag har afspejlet et meget markant skel i dansk politik mellem dem, der i den her debat jo faktisk stiller op for folkeretten og siger, at internationale institutioner er vigtige at bakke op om, og så dem, der i virkeligheden siger – det er min tolkning, og så kan man stille spørgsmål bagefter, hvis man er uenig – at det er sådan, at dem, vi bryder os om, måske har lidt større spillerum i f.eks. deres krigsførelse end andre. Det er jo lige præcis den slags dobbeltstandarder, som vi skal have gjort op med.

Den internationale retsorden er under et ekstremt pres, og det er fuldstændig afgørende, at den her skæbnestund eller den her lakmustest, som Albanese har kaldt det, jo i virkeligheden bliver bestået på en måde, hvor vi forsvarer den globale orden og folkeretten, ikke mindst fordi Danmark jo netop er på vej ind i Sikkerhedsrådet. (Forsvarsministeren åbner døren til salen og siger halløj). Halløj. Det var forsvarsministeren, der fandt vej hertil. Undskyld, jeg blev slået ganske ud af den over tilråbet derovre i hjørnet, men halløj og velkommen i vor midte. Det ville egentlig have været fint at have haft forsvarsministeren inde lidt tidligere i den her debat, for jeg har faktisk nogle spørgsmål, når det kommer til det her omkring Danmarks videre relationer til Israel, men dem kan jeg måske stille ministeren ved en anden lejlighed.

Som sagt synes jeg, det har været en vigtig debat. Jeg er super ærgerlig over, at vi ikke i virkeligheden kan samles om at adressere lige præcis det med arrestordren. Det er jo med fuld respekt for det med retsstaten, og at det ikke er en regeringsrepræsentant, der render ud i lufthavnen eller ned til grænsen og hiver Netanyahu eller en anden til side og siger: Du bliver her; vi skal have dig udleveret. Det ved vi jo godt ikke er det, der er tilfældet. Men det er jo en politisk tilkendegivelse af, om opbakningen til folkeretten og opbakningen til ICC også dækker over, når det svære kommer, at skulle en af de to, i det her tilfælde de to israelere, dukke op på dansk jord – ja, det er teoretisk, men det principielle er jo væsentligt – ville man faktisk også fra dansk side efterleve den arrestordre, fordi det er en del af pakken ved at være en del af ICC.

Det er sådan, fordi international ret, krigens love og folkeretten ikke handler om nogen, men om noget. Det handler ikke om, om forbryderen, den mulige forbryder, er russer, israeler, amerikaner, nordkoreaner, dansker eller noget andet. Det handler om, at der i krig er regler, der gælder for alle, fordi det er os mennesker, os borgere, der skal beskyttes mod overgreb. De regler handler om noget, som gælder til alle tider, til alle steder og for alle aktører rundtomkring i verden. Uanset hvem der er sigtet for forbrydelser mod menneskeheden og for krigsforbrydelser, og uanset om det er en leder for et land, som man opfatter som allieret, en leder, der er valgt demokratisk eller ej, eller en bevægelse, man opfatter som sin fjende, er reglerne de samme. Det er det, der er hele grundprincippet. Det er universelle principper og spilleregler, fordi det er på den måde, vi opretholder en eller anden global orden, der gør, at vi har noget at slå stater i hovedet med, når de forbryder sig mod det.

Jeg havde håbet, at vi kunne lande et sted, hvor der blev sagt dét, men jeg må også konstatere, at der er en klar tilkendegivelse fra regeringens side af, at ICC er noget, vi respekterer. Jeg håber, at det også vil betyde, at man i virkeligheden ville have sagt, at selvfølgelig vil man arrestere hvem som helst med en arrestordre hængende over hovedet. Men tak for debatten.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 28. november 2024.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 28. november 2024.