Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 11:

Forespørgsel til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Vil ministeren redegøre for, hvilke praksisser i vores fiskeri og fiskeproduktion der bør ændres, som konsekvens af at det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der er fagligt belæg for, at fisk kan føle smerte og stress, ligesom vi ved, at visse hvirvelløse dyr, f.eks. hummer, krebs og visse blæksprutter, kan føle smerte?

Af Carl Valentin (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

(Anmeldelse 12.11.2024. Fremme 14.11.2024).

Der er lige en kort indåndingspause her, mens vi kigger rundt og ser, om folk har indtaget pladserne. Det har de nu.

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 17. december 2024.

Det er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der er først på talerstolen, for en besvarelse. Nej, undskyld, vi starter selvfølgelig med en begrundelse ved ordføreren for forespørgerne, hr. Carl Valentin, SF.

Så fik ministeren lige sved på panden; det er godt. Jeg har heldigvis forberedt en introduktion.

Fisk kan føle smerte og stress, ligesom mange hvirvelløse dyr, f.eks. hummere, krebs og blæksprutter, kan. Det er ikke noget, jeg mener, eller noget, SF tror. Det er, hvad vi ved efter årtiers forskning på området. Og i et svar til hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet skrev den daværende fødevareminister i 2022:

»Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for, at hvirveldyr, herunder fisk, kan føle smerte og stress.«

I 2019 blev 98 studier på området gennemgået, og konklusionen var, at fisk føler smerte næsten på samme måde, som pattedyr gør. Det stiller os for mig at se med et meget alvorligt problem, som er det, jeg har indkaldt Folketinget til at drøfte i dag.

For fisk bliver nemlig i dag behandlet, som om de er en slags grønsager ude i havet. Selv om dyrevelfærdslovens paragraf om, at dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst m.m., i princippet også gælder fisk, så er der ingen konkret lovgivning på området.

Det betyder, at millioner, ja, endda milliarder af dyr, som vi fanger, og som vi opdrætter, er rettighedsløse, og de lider desværre ofte grusomt, inden de ender på vores tallerken eller som foder til andre dyr. Rødspætter og torsk bliver strubeskåret uden bedøvelse. Fisk i trawlnet dør under vægten fra deres artsfæller. Hummere bliver sendt levende til andre lande fastspændt i paprør. Og en langsom død på is er heller ikke ualmindeligt.

Fiskeriindustrien kan meget vel være en af de mest lidelsesfulde produktioner, vi overhovedet har, og vi dyrevelfærdsordførere taler ikke rigtig om det. Men det synes jeg altså, at vi er forpligtet til, og derfor har jeg indkaldt til den her debat i dag. Man kunne måske give den overskriften: Hvad stiller vi op? Tak til Folketingets partier for at møde op.

Så vil jeg læse en vedtagelsestekst op (Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask): Nej, det er først bagefter). Nej, det vil jeg ikke gøre. Jeg venter med at læse den her vedtagelsestekst op. Tak.

Tak for begrundelsen. Faktorernes orden er jo ret væsentlig i det her tilfælde, så nu kan vi komme til besvarelsen, og det er ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Tak. Og i den her sammenhæng er det nok mest fiskeri, hvis man skal være så vittig om et i øvrigt vigtigt spørgsmål. Tak for at have indkaldt til den her forespørgselsdebat. Jeg vil starte med at sige, at jeg selvfølgelig er meget optaget af dyrevelfærd i bred forstand, og det gælder dermed alle typer dyr – og i det her tilfælde er det så fisk, vi taler om – og det er jeg af flere grunde. For det første, som det også er blevet sagt fra forslagsstillernes side, er fisk jo som bekendt levende væsener, og der er forskning, der peger på, at de vil kunne opleve både smerte og stress. For det andet kan dårlig dyrevelfærd også føre til sundhedsproblemer hos fiskene, og det kan så påvirke deres vækst, og kvaliteten af de fisk, der så bliver opdrættet til konsum, kan også være en udfordring. Og for det tredje er fisk også en vigtig del af vores danske madkultur, hvilket jeg også synes stiller krav til, at vi stiller spørgsmålet, hvordan vi så behandler fisken som en del af ansvarlighed.

Dyrevelfærd for fisk har jo ikke ligefrem haft en særlig historie, hverken politisk eller for den sags skyld forskningsmæssigt, som til sammenligning dyrevelfærd for dyr på land har haft det. Det kan der sikkert være mange årsager til, men det er nu engang sådan, det er. Dyrevelfærd for fisk indgår dog alligevel i vores velfærdsaftale, som vi indgik her tidligere i år under titlen »Sammen om dyrene«, og det var som bekendt også et meget bredt flertal i Folketinget, der stod bag det, og det vil jeg også gerne kvittere for, herunder også, det var spørgerens eget parti – æres den, der også æres bør – som også bragte det her spørgsmål op under de forhandlinger på det tidspunkt og dermed også var en del af det, der gjorde, at vi fik her spørgsmål adresseret som en del af den her dyrevelfærdsaftale.

Som led i implementeringen af netop den aftale har DTU Aqua udarbejdet det, der hedder en vidensyntese om de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved opdræt af fisk under danske forhold, samt også kortlagt, hvad der måtte mangle af viden om fiskens velfærd. Derudover har EU's referencecenter for dyrevelfærd for fisk fremsendt en udtalelse om opdræt af blæksprutter. Den umiddelbare konklusion af de udtalelser er imidlertid desværre, at der på nuværende tidspunkt stadig væk mangler viden og data for eventuelt at kunne udarbejde mere konkrete retningslinjer på området. Det er selvfølgelig også en afspejling af, at viden om fiskevelfærd stadig – omend der har været forsket i det og bliver forsket i det – er i sin spæde begyndelse og er langt mindre sammenlignet med andre områder, herunder dyrevelfærd for landsbyer.

Fødevarestyrelsen er i øjeblikket i gang med at vurdere på baggrund af DTU Aquas vidensyntese, hvad der bør være de næste skridt, så vi også kan komme videre og sikre en bæredygtighed inden for fiskevelfærd. Når jeg har modtaget Fødevarestyrelsens vurdering, ser jeg dermed også frem til at kunne drøfte den med aftalekredsen bag dyrevelfærdsaftalen.

Jeg er som minister selvfølgelig optaget af, at vi kommer videre med at få afdækket mulige forbedringer i forhold til fisks velfærd, og det gælder både under opdræt og under fiskeri. Jeg er samtidig også optaget af, at vi fortsat i Danmark har både et levedygtigt og bæredygtigt fiskeri, som kan udvikle sig under fornuftige rammer. Det er meget vigtigt erhverv, det har en lang tradition, det sikrer nogle vigtige arbejdspladser og eksport, men det skal ske i fornuftige rammer, hvor det kan udvikles og ikke afvikles.

Ændringer i fangst eller opdrætsmetoder skal selvfølgelig ske på et så oplyst grundlag som muligt, og det er også på sådan en måde, at erhvervet netop også kan have rimelig mulighed for at kunne implementere eventuelt nye tiltag, ligesom vi kan se det på en stribe andre områder, når vi ændrer tingene. Når der mangler basal viden om, hvad god dyrevelfærd for fisk er, er det selvfølgelig også for tidligt at sige noget om, hvordan vi sådan mere specifikt i givet fald skulle ændre på metoderne for fiskeri eller produktionen i øvrigt i fremtiden. Vi må have mere viden, også om de redskaber, som kan sikre den rigtige forbedring med den rigtige effekt på fiskevelfærden. Så når vi har et solidt fagligt grundlag, er jeg i sagens natur indstillet på, at vi kan diskutere politisk, hvordan vi kan gå videre ad den vej. Det skal selvfølgelig også samtidig være realistisk i forhold til udviklingen i dansk opdræt og i dansk fiskeri. Men jeg ser som sagt frem til sammen med aftalekredsen at drøfte de mulige skridt i forhold til dyrevelfærd også for fisk. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er nu adgang til én kort bemærkning for ordførerne. Først i den række er hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak til ministeren for at tage pænt imod den her debat og også for arbejdet med at lave en vedtagelsestekst sammen. Det er jeg virkelig glad for. Jeg er glad for, at man tager det her seriøst og gerne vil arbejde videre med det.

Vi har dog ikke set noget politik fra regeringen på sådan konkret at skabe forbedringer for fisk. Jeg kunne derfor godt tænke mig at høre: Når vi nu skal have nogle fiskeriforhandlinger om ikke så forfærdelig lang tid, kan vi så regne med, at regeringen kommer med nogen som helst former for initiativer, som kan sikre bedre dyrevelfærd for fisk?

Ministeren.

Altså, jeg synes, at vi skal få et bedre oplyst grundlag, som jeg også sagde i min indledning, og at det så skal ske med afsæt i den aftale, vi allerede har lavet. Jeg har egentlig ikke brug for at lave en ny aftale, hvad dyrevelfærd for fisk angår, for vi har allerede aftalt, at den vidensyntese, som nu er i gang med at blive afrapporteret om, og som Fødevarestyrelsen er i gang med at kigge nærmere ind i, skal danne grundlag for, at vi også politisk kan tage de ting ned, der måtte ligge dér, og dermed også politisk arbejde videre i den aftalekreds, vi har inden for dyrevelfærdsområdet. Så det er den vej, jeg tænker det skal ske. Jeg har egentlig ikke brug for, at vi skal aftale noget nyt. Vi har allerede aftalt, at vi skal i gang med det her arbejde.

Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Ministeren sagde jo, at han er optaget af dyrevelfærd i bred forstand, og jeg synes, det er imponerende, at ministeren er til stede i dag oven på den TV 2-udsendelse, der var i går, omkring de helt urimelige forhold for vores grise. Der må da være et ledelsessvigt i Fødevarestyrelsen, der skal ryddes op i. Så det er imponerende, at ministeren kommer i dag.

Mit spørgsmål lyder på, om det, når vi nu kigger på, at vi har bekendtgørelser omkring dyrevelfærd, og det vedrører jo vores produktionsdyr, er korrekt opfattet, at vi ikke har nogen bekendtgørelser, som håndterer, hvordan vi skal håndtere de frie fisk, som fiskeriet fanger. Er vi ude i noget, hvor der ikke er nogen regler, og hvad ser ministeren som det, der skal til for at komme frem til, at man prioriterer dyrevelfærd, også i forhold til de fisk, der fanges i fiskeriet?

Ministeren.

Nu er det jo sådan, at når Folketinget indkalder ministeren, kommer ministeren. Så det er sådan set slet ikke noget, der skal sættes spørgsmålstegn ved. Derfor er jeg rigtig glad for at have mulighed for i dag faktisk at kunne diskutere det her spørgsmål på baggrund af den forespørgselsdebat, der er blevet indkaldt til.

I forhold til regulering er det jo sådan, at vores dyrevelfærdslov gælder, og det var også det, der blev sagt i motivationen, altså at der er en dyrevelfærdslov, som gælder, og det er jo der, man kan starte. Om der så skal ske yderligere vejledning, bekendtgørelser eller andet, må man jo så, om jeg så må sige, diskutere politisk om der er brug for. Det, jeg forholder mig til, er, at der fortsat mangler viden i forhold til de faglige vurderinger og den vidensyntese, som nu er i gang med at blive udarbejdet og konkluderet på baggrund af. Men der er også viden og forskning, der indikerer, at fisk kan føle smerte, stress og andet, og det er på den baggrund, jeg i hvert fald gerne vil tage den her diskussion videre politisk på baggrund af det, vi i dyrevelfærdsaftalekredsen har aftalt vi netop skal gøre oven på den vidensyntese, som der skal afrapporteres om.

Sidste indtegnede for nuværende er hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. Man kan sige, at langt hen ad vejen er Danmarksdemokraterne fuldstændig enige. Selvfølgelig skal vi kigge ind i det. Vi skal jo altid gøre det bedre. Men som danmarksdemokrat læser jeg også det her som, at en minister skal redegøre for de ting, der skal ændres på grund af det her angst og stress; jeg tror, der også står angst et sted derinde. Men er virkeligheden ikke bare, at det her ikke kan komme bag på nogen? Nu er det kommet på et stykke papir, men alle levende individer har jo haft en smertereaktion, for ellers havde de ikke avlet videre. Er det ikke bare darwinisme, der nu er skrevet ned på papir?

Er spørgsmålet her så ikke, om vi køber ind på den præmis, at vi har et fiskerierhverv – de bliver sikkert lige om lidt beskyldt for, at de dræber havet eller et eller andet – der faktisk allerede gør, hvad de kan, og allerede er i gang med at lave gode kodekser, sådan at de kan gøre det endnu bedre? Nu er der kommet ny viden, vi skal få endnu mere viden, og vi har et erhverv allerede nu, som forsøger at inkorporere bedst mulig praksis, så vi kan få gode fødevarer på bordet.

Ministeren.

Jeg vil meget, meget gerne også kvittere vores fiskerierhverv for den måde, som de arbejder med tingene på og også lader sig inspirere af og udvikler nye teknologier og ny viden, der skal implementeres i erhvervet. Det, jeg blot påpeger, som der også bliver sagt, er, at der er forskning, der peger på de her ting. Vi mangler stadig væk at få klargjort det yderligere, og det er det, jeg gerne vil initiere kommer til at ske, sådan at vi også som politisk niveau har et bedre og mere oplyst grundlag at kunne træffe beslutninger ud fra.

Som jeg også sagde i min indledning, er det også vigtigt for mig at sige, at de ting, vi så i givet fald måtte komme frem til – det kan der være forskellige behov for, politiske ambitioner om og appetit på – også skal være realistiske i forhold til at kunne få det inkorporeret i et erhverv, sådan at vi ikke inkorporerer det på en måde, så vi afvikler erhvervet, men så vi stadig væk kan have et bæredygtigt og godt fiskerierhverv, også i fremtiden.

Tak til ministeren.

Vi kan nu gå over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger – til orientering, hr. Kim Edberg Andersen. Ordføreren for forespørgerne, hr. Carl Valentin fra SF, er den næste på talerstolen.

Vi står, som jeg ser det, med et gabende hul i dansk lovgivning. Vi ved, at fisk kan føle smerte og stress, ligesom mange hvirveldyr, f.eks. hummere, krebs og blæksprutter, kan – det er bekræftet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og af Fødevarestyrelsen. Og som jeg nævnte i min indledende bemærkning, er der blevet lavet 98 studier på området, som blev gennemgået i 2019, og konklusionen var, at fisk føler smerte næsten på samme måde som pattedyr.

Alligevel har vi ikke lavet nogen konkret lovgivning herinde, der beskytter de dyr, hverken i fiskeopdræt eller i fiskeriet. Er det sådan et lille problem, vi nok burde se på? Nej, hvis vi tager fisk alvorligt som de individer, de faktisk er, som dyr, der mærker den skade, vi forvolder dem, er det her et megaproblem.

Jeg har med hjælp fra gode folk i Dyrenes Beskyttelse fået trukket data fra Danmarks Statistik og Fiskeristyrelsen fra 2014-2023. Danske fiskere fanger i gennemsnit 621.210 t fisk om året og 10.906 t krebsdyr om året. De fleste af fiskene bliver fanget, for at mennesker kan spise dem, men rigtig mange af dem bliver også fanget for at blive til foder til andre dyr, som vi opdrætter. Jeg synes, det siger lidt om vores syn på fisk, at vi altid måler dem i ton og ikke i individer. Jeg tror, folk ville glo lidt, hvis man spurgte en kattedame, hvor mange katte hun havde og så svarede 60 kg.

Men hvad dækker de her tal så over, altså hvor mange fisk snakker vi om? Det kan være svært at vurdere præcis, men et groft estimat er, at den samlede fangst af fisk er omkring 25 milliarder individer. Det er 25 og så ni nuller eller tre gange så mange fisk, som der er mennesker på kloden. Jeg håber, at Folketinget kan se, at det her spørgsmål altså ikke er et nichespørgsmål, selv om det stort set aldrig bliver debatteret herinde. Det er et væsentligt etisk spørgsmål, som bør få plads.

Nogle vil måske sige, at fisk er dumme, og en sejlivet myte er også, at de er glemsomme. Men min påstand vil være, at det relevante parameter at kigge på, når man skal se, om et individ har krav på beskyttelse, ikke er, hvor kloge de er, eller for den sags skyld, om de er glemsomme. Det relevante parameter at kigge på er, om de kan føle noget. Et spædbarn eller en hundehvalp er heller ikke særlig intelligente, men de har krav på ikke at blive mishandlet, fordi de kan føle, hvis vi gør noget ved, og det kan fisk faktisk også.

Men hvad gør vi så ved de her dyr, som gør ondt på dem? Det er ikke ualmindeligt i trawlindustrien, at så mange fisk er samlet i ét net, at nogle dør under vægten fra deres artsfæller, de bliver simpelt hen kvast ihjel. Rødspætter og torsk bliver også strubeskåret uden bedøvelse. Det er en praksis, man ikke tillader på andre dyr i Danmark, og det minder om de halalslagtningsmetoder uden bedøvelse i lande uden for Europa. Ikke nok med det lægger man dem, efter struben er skåret over uden bedøvelse, ofte på is. Det sætter metabolismen i stå og er faktisk en måde, man risikerer at trække døden langt mere ud på.

Jeg har også set videodokumentation for, at nogle fiskere lægger dyr på is uden aflivning. Tænk sig, hvilken langsom og smertefuld død det kan indebære. Fisk bliver selvsagt også kvalt, når vi hiver dem op af vandet, og hvor længe sådan en kvælning må stå på, har vi ikke nogen specifikke regler for. Fanger man fisk med f.eks. et gællegarn, er der heller ikke nogen grænser for, hvor længe vi må sidde i det garn, før fiskeren kigger til det. Jeg ved ikke, om Folketingets medlemmer kan forestille sig, hvor smertefuldt og stressende det må være at sidde i timevis, måske endda dagevis, i sådan et garn.

Jeg synes, der er meget at tage fat på her, og jeg synes, der et meget stort hul i lovgivningen, når vi ikke har konkretiseret det, vi faktisk skriver i dyrevelfærdsloven, i forhold til at fisk skal beskyttes bedst muligt mod væsentlig ulempe. Derfor synes jeg virkelig, der er noget at debattere i dag, og jeg lover at komme med endnu flere gode eksempler i min afsluttende tale.

Så er der en vedtagelsestekst – er det nu? Den har jeg også glædet mig til, for der er mange partier med i den. Det er S, M, V, SF, LA, KF, EL, RV og ALT, den her vedtagelsestekst er fra:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at der er forskning, der peger på, at fisk kan føle smerte og stress, og at visse hvirvelløse dyr, herunder f.eks. hummere, krebs og visse blæksprutter, kan føle smerte.

Regeringen pålægges på baggrund af nuværende videngrundlag at vurdere eksisterende praksisser i forhold til dyrevelfærdsloven.

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at udbygge videngrundlaget om de eksisterende praksisser inden for fiskeri og opdræt af fisk med henblik på at beskytte fisk bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Folketinget noterer sig desuden, at regeringen vil drøfte ny viden på området med aftalekredsen bag den politiske aftale om dyrevelfærd.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 20).

Så nåede vi også det, men inden hr. Carl Valentin forlader talerstolen, er der en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren illustrerede jo godt, hvorfor Danmarksdemokraterne går med på alt det fornuftige i sådan et forslag til vedtagelse. Vi kommer med en ordentlig vedtagelsestekst uden det der med varigt men og stor angst, og at vi muligvis skal til at dosere medicinen ud over havene, fordi det er så frygteligt. Fiskeri blev jo nærmest sammenlignet med mishandling af hundehvalpe og børn af ordføreren deroppe, men er det, fordi ordføreren ligesom har glemt, hvordan naturen også fungerer?

Vi er enige i, at de ikke skal lide unødigt. På hele det stræk er vi fuldstændig enige. Det går vi med på, og ordføreren kommer også til at opleve, at Danmarksdemokraterne selvfølgelig går ind for den del. Men i forhold til den fisk, der bliver spist – for vi snakker om beskyttelsen af fisk– hvordan vil ordføreren så beskytte den mod den anden fisk? For det er jo nu engang sådan i naturen, at når noget bliver spist, bliver det spist af noget, og det, der bliver spist, er det, der føler smerten. Det er vi enige om. Så det handler om det der med beskyttelsen af fisk. Hvor vidt skal det bredes ud? Hvem vil ordføreren beskytte fisken imod?

Ordføreren.

Jeg vil beskytte fiskene mod menneskers gerninger, for det er jo meget svært at gå ud og beskytte fisk mod andre fisk. Det har ordføreren fuldstændig ret i, og der foregår masser af grusomheder i naturen. Jeg tror, at alle, der har set et naturprogram, kan se, at der er masser af lidelse derude, og at dyr bliver udsat for alt muligt forfærdeligt: bliver spist levende eller sulter eller fryser ihjel. Det er meget almindeligt i naturen og en del af de grusomheder, der er der. Men jeg synes ikke, at vi skal lade os inspirere af de grusomheder og sige, at bare fordi der sker noget ubehageligt for dyr i naturen, giver det os mennesker ret til at påføre dyr smerte. Vi kan modsat andre dyr være moralske agenter, som træffer moralske beslutninger ud fra etiske overvejelser, og der kan vi jo sige, at hvis det gør ondt på fisk f.eks. at blive strubeskåret uden bedøvelse, så kunne det være, at vi skulle undersøge, om vi kunne sørge for, at de blev bedøvet inden.

Spørgeren.

Jeg bliver nødt til at sige, at det jo er det der med at forstå logikken hos et menneske, der tænker, at naturen er så frygtelig. Den eneste konklusion, man kan drage af det er dybest set, at vi ikke kan spise animalsk protein. Det kan ikke lade sig gøre. For uanset hvad, kommer der på et eller andet tidspunkt noget ubehag over for det protein, der skal spises – punktum. Det kommer der, også når vi bedøver eller halalslagter, hvilket jeg i øvrigt synes vi skal forbyde. Det er jeg med på at forbyde med det samme. Lad os da endelig gøre det. Hvis vi forbyder det i forhold til fisk, skal vi gøre det med alt muligt andet, inklusive det med knockeren. Jeg kunne forestille mig, at det næste bliver, at vi skal slå fiskene i hovedet, før vi skærer halsen over på dem. Virkeligheden er jo bare, at hele princippet i og præmissen for det her, at dyr skal lide mindst muligt. Der er vi enige, men de skal også på tallerkenen, og hvad det angår, tror jeg vi er uenige.

Ordføreren.

Halalslagtning uden bedøvelse er ulovligt i Danmark. Der skal man give bedøvelse, men det skal man f.eks. ikke i forhold til fisk. Det er ikke undersøgt, fordi man ikke har taget fisks velfærd alvorligt tidligere, og det er sådan set derfor, jeg rejser debatten. Jeg synes da, det er spændende, hvis hr. Kim Edberg Andersen kommer i overvejelser omkring, om man overhovedet kan tillade sig at spise andre dyr. Det er da også nogle overvejelser, jeg selv har gået meget med. Men uanset om man ender der eller ej, tror jeg da, at de fleste mennesker i Danmark er der, hvor de siger, at dyrenes lidelser faktisk betyder noget, og derfor kan det give mening at indføre dyrevelfærdskrav.

Tak til ordføreren for forespørgerne. For at få vagtplanen til at gå op heroppe bryder vi lidt med talerrækken, så den næste på talerstolen er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. I Venstre er vi også som de fleste andre meget optagede af dyrevelfærd. Derfor er vi i Venstre også rigtig glade for, at vi har fået indgået den første dyrevelfærdsaftale, som også har til hensigt, at vi passer bedre på alle vores dyr. Hvordan er det så med fisk? Det ved man reelt ikke meget om – i hvert fald ikke nok om – og derfor er det også meget fint, at vi så bliver klogere på det, får det undersøgt osv. Der er også fint blevet redegjort for, at der nu er blevet lavet en række studier, men har man så været hele vejen rundt om det hele, og er man så klar til alle konklusioner? Det er vi ikke. Men vi er klar på allerede nu også om at gå i gang med at indhente mere viden på området og kort og godt tage de her spørgsmål seriøst: Hvad kan der komme ud af at få set noget mere på det? Det bakker vi op om, og så tilslutter vi os i Venstre også det forslag til vedtagelse, som netop er blevet læst op af Carl Valentin. Tak.

Tak for det. Nej, ordføreren må lige blive stående. Hr. Carl Valentin, SF.

Vi er for hurtige til at gå ned fra talerstolen i dag. Tak til hr. Erling Bonnesen for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til ordførerens sådan dyreetiske overvejelser, i forhold til hvornår noget er et stort problem. For nogle år siden kan jeg huske at man befriede nogle elefanter fra cirkus. Jeg syntes, det var godt, man gjorde det, men jeg syntes ikke, det var så vigtigt, fordi det kun handlede om nogle få dyr. Det kunne tælles på fingrene, hvor mange dyr der fik gavn af de tiltag.

Når vi taler om fisk, er det jo vitterlig milliarder af dyr, som faktisk gennemgår nogle praksisser, som vi mennesker står bag. Betyder det noget for ordføreren, hvor stor en skala det her problem er – hvis man anerkender, at der er dyreetisk problem?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kan godt huske sagen med elefanterne, for jeg var faktisk en central del af drøftelserne blandt flere ordførere på daværende tidspunkt om også at få udvirket den løsning, som vi kender i dag. Jeg har faktisk også været en tur på Lolland og konstateret, at de rent faktisk har det godt. Det håber jeg også at hr. Carl Valentin vil konstatere på et tidspunkt.

Jeg har det sådan med de andre ting, som jeg netop lige har markeret nu, at jeg synes, at når der bliver rejst de her spørgsmål, som også hr. Carl Valentin jo da i høj grad gør, skal vi tage det seriøst, se på det, få det undersøgt og ikke bare, som nogle måske kunne finde på, slå os selv på lårene af grin. Det gør vi ikke i Venstre i det her; vi kigger på det og siger: okay. Det kan vi også konstatere på baggrund af den brede opbakning, der er til forslaget til vedtagelse her. Så jeg skal ikke drage konklusioner på nuværende tidspunkt. Det er ikke for at lægge det væk, for jeg har også behov for at blive klogere på det her. Så det er det, jeg ser frem til.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg synes, man godt kan opleve, at folk kan grine lidt, når man taler om fisks velfærd, og det forstår jeg egentlig godt, for det er jo ikke noget, vi har snakket så meget om. Jeg synes bare, at når vi faktisk begynder at have noget forskning på området, som er ret tydelig, og både ministeriet og Fødevarestyrelsen klart siger, at fisk kan føle smerte, og at de også er dækket ind under dyrevelfærdsloven, så er det noget, vi bør tage alvorligt. Så jeg glæder mig til fortsat at debattere det her med Venstres ordfører.

Værsgo.

Tak for det. Jamen vi vil læse de kommende undersøgelser m.v. meget nøje og se, hvad der kommer til at stå i dem. Vi ved jo sådan fra forskellige forskere, at de nogle gange kan komme til forskellige resultater. Det siger jeg ikke at man gør her – jeg skal ikke foruddiskontere noget som helst – men jeg synes, det er fint, at man får kigget på det. Tak.

Det er en meget aktiv forsamling, og jeg vil også rigtig gerne til frokost, men der er stadig væk der yderligere en, der har indtegnet sig for en kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det første spørgsmål er vel dybest set, om Venstre anerkender, at det er ubehageligt at være den, der skal spises. Altså, hvis du er en fisk, er det lidt ubehageligt. Så præmissen for, hvad vi kan tillade, er jo, at ubehaget, smerten er så kort som muligt. Er det ikke så enkelt for Venstre, at det dybest set er det, vi stræber efter? For for elefanterne var det jo i længere tid. Og dem spiste vi for øvrigt slet ikke. Så dyr kan jo faktisk blive behandlet grimt uden at blive spist, og det skal vi have kigget ind i, og det kommer Danmarksdemokraterne også til, når vi sætter de her store drøvtyggere ud og nægter at tilskudsfodre dem i nationalparkerne. Den tager vi til den tid, for der er det åbenbart ikke et problem – den natur kan vi jo godt have. Vi vil gerne hjælpe Venstre hjem til sådan at have et borgerligt syn på verden. Er det, vi stræber efter, ikke, at de dyr, som vi spiser, bliver udsat for mindst mulig både smerte og angst, men at vi ikke kan undgå det fuldstændig, når nu vi har tænkt os at bruge animalsk protein til at blive mætte af?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kan høre, at der lige pludselig bliver læst alle mulige andre ting ind i det her spørgsmål. Hvis jeg så lige læser alle de ting ud af spørgsmålet igen og så besvarer det, som ordføreren rent faktisk spørger om, nemlig om at gøre aflivningsprocessen bedst mulig og mest skånsom, vil jeg sige, at det er der jo ikke nogen der kan være uenige i.

Spørgeren.

Jeg følte faktisk, jeg blev nødt til at læse flere ting i det, for Venstre går op og ligesom bakker fuldtonet op om SF, som dybest set sagde, at fiskeri og børn og hundehvalpe lidt var det samme, og at man derfor skulle danne det her billede af, at, du ved, smerte på en baby og smerte på en torsk på en krog var det samme. Det er de billeder, jeg gerne vil have ud. Og så tænkte jeg, at hvis vi var i gang med at danne billeder af, hvad det kunne være, ville jeg da lige nævne de her dyr, der kommer til at dø af sult, fordi man ikke fodrer dem. Men jeg håber, at Venstre i hvert fald har logikken i behold, så vi nu søger mere viden og sikrer, at vi stadig væk kan få fisk at spise.

Ordføreren.

Jamen det sidste kan jeg bare bekræfte at jeg allerede har sagt. Vi har behov for alle sammen, tror jeg – jeg har i hvert fald – eller mange har behov for at blive klogere på det her, og så tager vi det seriøst og ser, hvad forskerne kan fortælle os, og så tager vi tingene derfra.

Så er det tak til ordføreren for Venstre. Vi går tilbage til den normale talerrækkefølge. Hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg vil gerne starte min tale med at takke SF for at rejse debatten her og være enormt aktiv i kampen for en bedre dyrevelfærd i Danmark. I det her tilfælde er det med et særligt fokus på fisk og den viden, vi er ved at få. Det hilser jeg meget velkommen.

For os i Socialdemokratiet er det helt afgørende, at vi sikrer en god dyrevelfærd i Danmark. Det gælder for alle dyr. Jeg vil også gerne starte med at understrege et andet eksempel, der ikke lige har været oppe i debatten i dag. Det er eksempelvis ikke i orden, når man spiser jomfruhummere levende, som vi også har hørt eksempler på ude i pressen. Det er nemlig ikke god dyrevelfærd.

I forhold til den gode dyrevelfærd er vi til gengæld i Socialdemokratiet meget glade for den brede aftale, der blev lavet tidligere på året mellem rigtig mange partier herinde i Folketinget. Det er en aftale, som en bred kreds af partier i Folketinget kunne bakke op om. Det er utrolig stærkt, at så mange partier i Folketinget er blevet enige om mange forskellige indsatser for at forbedre dyrevelfærden, og vi tror på, at netop den aftale vil være med til at løfte dyrevelfærden i Danmark.

Et af de initiativer, der er med i aftalen, omhandler netop det, som SF gerne vil løfte her i dag med forespørgslen. Det drejer sig om initiativ nr. 28, som handler om en videnssyntese om dyrevelfærd for fisk, for vi har netop brug for mere viden på området. For at vi kan tilegne os mere viden, er det aftalt, at DTU Aqua skal kigge på det her samt på, om der er behov for yderligere tiltag of forskning. Vi modtog i går noget materiale herfra.

Det handler for os i Socialdemokratiet om, at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og her må vi sige, at vi ikke ved så meget om fisk, som vi gør om eksempelvis andre dyr, som ministeren også redegjorde for i sin tale. Men den nye viden arbejder vi på at få. Vi skal hele tiden blive klogere, og ministeren har redegjort for, hvordan der også arbejdes videre med den. Jeg ser frem til at dykke ned i det, og så ser jeg frem til at modtage anbefalinger og til de efterfølgende drøftelser, der kommer til at pågå i aftalekredsen.

Afslutningsvis vil jeg gerne igen understrege, at vi bakker op omkring de intentioner, der ligger her. Vi bakker op om, at vi skal have god dyrevelfærd for vores fisk. Vi bliver hele tiden klogere, og vi skal hele tiden sørge for, at fisk bliver produceret på en hensigtsmæssig måde. Det må og skal være i alles interesse. Med de ord vil jeg også meddele, at Socialdemokratiet kan bakke op omkring den vedtagelsestekst, som hr. Carl Valentin læste op tidligere. Tak.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin.

Tak for det, og tak for talen. Ordføreren fremhævede det her eksempel med, at der er nogen, der ligesom har spist en jomfruhummer levende. Det er ret voldsomt for mig at se, og det er i øvrigt ulovligt. At koge en hummer levende ved vi også er ulovligt, efter jeg stillede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri spørgsmål til det.

Til gengæld er der masser af praksisser i hummerfiskeriet, som vi ikke aner om er lovlige. Det gælder f.eks. hummere, der bliver skyllet levende i en, eller hummere, der lægges levende i en sulfitblanding. Der er mange ret vilde eksempler. Synes Socialdemokratiets ordfører, at det er ved at være tid til, at vi får noget konkret lovgivning – også for, hvordan man behandler jomfruhummere i fiskeriet?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kan konstatere, at der er sendt spørgsmål over i forhold til netop det her med jomfruhummere, som ordføreren omtaler. Jeg ser frem til også at modtage nogle svar på det, og så kan vi tage stilling derfra. Ligesom på det øvrige område har vi også her brug for mere viden.

Hr. Carl Valentin.

Tak. Vi ved jo, at de kan føle smerte. Derfor virker det for mig sådan ret let at konkludere, at der i hvert fald er nogle af de praksisser, der foregår i dag, som er ret vilde, f.eks. når man river en hummer levende over på midten, som man har set i fiskeriet. Så jeg synes, der er plads til, at vi politikere går ind og regulerer lidt. Jeg glæder mig til at diskutere det videre med Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Jeg ser også frem til de videre drøftelser, og jeg ser frem til at modtage anbefalingerne, så vi får et helhedsbillede af, hvordan vi kan sikre en så hensigtsmæssig produktion som muligt, for det er afgørende for mig, at vi også fremover kan producere fisk i Danmark, men selvfølgelig gør det så hensigtsmæssigt som overhovedet muligt.

Mange tak for det. Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Det er det der med påstandene, når de kommer. Først har vi en ordfører fra SF, der siger, at det her handler lidt om hundehvalpe og babyer, og nu hiver vi en hummer over, og så har vi billedet i hovedet af, at vi faktisk hiver sådan en hundehvalp midt over, ikke også? Lad os nu lige få fakta på bordet. De hummere, hvor halen bliver hevet af, er hummere, der er blevet knust. De er døde. Det giver ingen mening, for der er færre penge i det. Altså, hvorfor skulle de tage en fuldstændig hel hummer og hive den over bare for at være ond ved en hummer? Det er bare lige, så Socialdemokraternes ordfører ikke bliver forvirret eller køber ind på præmissen om, at fiskerne bare er ude på at gøre det mest muligt smertefuldt.

Det, jeg gerne vil høre, inden de bliver fuldtonede veganere i hele Socialdemokratiet, er, om vi er enige om, at uanset hvad, vil der ved animalsk protein på en eller anden måde være noget ubehag, smerte og følelser involveret. Så jeg vil gerne høre, om Socialdemokraterne har tænkt sig at fortælle deres vælgere, at fremtiden er springbønner og asparges, eller at vi finder ud af, hvordan vi sørger for, at alle produktionsdyr har mindst muligt ubehag, inden de ender på tallerkenen.

Ordføreren.

Det er altid interessant at følge hr. Kim Edberg Andersen og hans mange tanker, der kan vandre mange forskellige steder hen. Jeg synes, der bliver lagt nogle ting i munden på mig og mit parti i det indlæg, der kom her. Som jeg sagde, ønsker vi, at vi fortsat skal kunne producere fisk i Danmark. Vi ønsker også at få ny viden, som vi også har indgået aftale om med dyrevelfærdsaftalen. Jeg ærgrer mig over, at Danmarksdemokraterne ikke gik med, for jeg synes faktisk, at det må være helt rigtigt, som vi siger, at vi skal modtage nogle anbefalinger og tilegne os noget ny viden og derefter tage stilling til, hvad det eventuelt kan kalde på, i forhold til hvad vi har brug for af ny viden på området. Jeg er fuldstændig med på, at hr. Kim Edberg Andersen ved rigtig mange ting. Men jeg tænker også, at hr. Kim Edberg Andersen, ligesom jeg også kan, kan blive klogere. Det er i bund og grund det, som det her handler om.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Nu er jeg jo nordjyde, og vi ved godt, at vi altid kan blive klogere, og vi bliver også tit gjort opmærksom på, at vi kan blive klogere. Så vi har jo søgt viden f.eks. ude ved fiskerierne, og de er jo faktisk allerede i gang og regner med at indføre et kodeks på hummerfiskeri i 2025.

Så det er jo forskellen. Jeg behøver ikke stille mig op og sige, at alle dem, der synes, at fiskere er mordere, skal stemme på mig, og så hundehvalpe og babyer. Jeg går til erhvervet og spørger, om de er bevidst om, at der er kommet den her forskning. »Ja, det er vi«. »Har I tænkt jer at gøre noget?« »Ja, for søren, det kan vi da heller ikke leve med, for vi er jo omsorgsfulde mennesker og lever af fiskeriet, og vi ønsker heller ikke, at det her protein på nogen måde bliver splittet ad eller lider mest muligt, før det kommer på tallerkenen«.

Så det er jo forskellen. Jeg ved, at jeg har behov for at søge viden, så jeg søger den, og derfor ved jeg jo så, at de allerede arbejder på et kodeks. Det er jo glædeligt at se, at jeg så stadig væk kan invitere en socialdemokrat ud i fremtiden, hvor jeg ikke behøver kun at gå i salatbaren.

Ordføreren.

Men jeg er da glad for, at ordføreren også anerkender, at det altid er godt at tilegne sig viden. På den baggrund kan jeg undre mig over, at Danmarksdemokraterne ikke er med i aftalen, hvor vi netop har sagt, at vi vil tilegne os viden.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så kan vi gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for ordet. Først vil jeg faktisk anerkende hr. Carl Valentin, for jeg har altid kæmpe respekt for folk, som står på mål for det, de brænder for, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hr. Carl Valentin godt kunne leve med, at vi alle sammen spiste springbønner og græs, hvis det var det, som var sådan helt zenagtigt i forhold til naturen. Og så har jeg også respekt for, at man tegner billedet op med hundehvalpe og babyer for ligesom at få noget effekt. Jeg synes måske, det er lidt langt ude, i forhold til at det, vi snakker om, er fisk. Men sådan kan vi jo hver især se på det.

Der, hvor vi i SF og i Danmarksdemokraterne i hvert fald er enige, er, at der jo ikke er nogen dyr, der skal lide unødigt. Det er også derfor, vi kommer med vores egen vedtagelsestekst. Det er, fordi når alle superlativordene kommer på, har jeg en tendens til, at jeg bliver virkelig, virkelig træt i ansigtet, når jeg skal høre om, at fisk lider af angst. For så vil jeg jo gerne have en løsningsmodel. Og er det en bomtrawler, der bare sprøjter antidepressiver ud over fjorden? Eller skal vi holde med at spise fisk? Jeg tror, hr. Carl Valentin måske godt kunne komme frem til at sige: Det skal vi ikke; altså, de lider. Det er jo en personlig præference, og det respekterer jeg fuldt ud.

Jeg har tænkt mig at blive ved med at spise fisk. Jeg har også tænkt mig at blive ved med at spise køer og grise og får og alle de andre lækre animalske proteiner. Men jeg vil jo til enhver tid gøre det sådan, at jeg ved, at dem, der ender på min tallerken, har haft det bedst muligt på vej derhen. Derfor glæder det mig jo også, når Dansk Fiskeriforbund skriver til mig og siger: Kim, vi er allerede i gang med et kodeks. For i forhold til nogle af de ting, som hr. Carl Valentin jo har pointeret i dag med skylning osv., kan der være nogle problemstillinger. Vi er også blevet klogere af den viden, der er kommet. Så hvis hr. Carl Valentin havde ladet være med at komme med alle de farverige ord som angst og det der, tror jeg såmænd, at vi havde støttet op om det. Så vores vedtagelsestekst kommer til at handle om den der sådan lidt mere nede på jorden, logiske ting, at vi skal have mere viden. For der er ikke nogen i Folketinget, der ønsker, at dyr lider uden grund.

Men jeg kan jo godt blive overrasket, når jeg så ser Venstre og Socialdemokraterne alligevel hoppe med på den der vogn. Jeg bliver sådan lidt bekymret over, hvor godt hr. Carl Valentin har fat i dem i det her. For der er ingen tvivl om, at Venstre ser sig, eller i hvert fald tidligere så sig, som et landbrugsparti, som burde være klar over, at uanset hvor skånsomt man har tænkt sig at spise dyret, vil der på et eller andet tidspunkt i den proces være involveret en form for ubehag, stress, smerte – kald det, hvad I vil. Og uanset hvad man siger i forhold til at skære halsen over på en fisk, der er blevet taget op, om det er en halalslagtning, eller den viser smerte, er virkeligheden også den halalslagtning, der er tilladt i Danmark. Det er jo, at vi slår den i hovedet, så den bliver bedøvet. Er det bedre for hr. Carl Valentin, at fiskerne skal stå derude og slå hver enkelt fisk i hovedet, inden de skærer dem? For virkeligheden er jo, præmissen er jo, og som jeg læser hr. Carl Valentins bekymring, er spørgsmålet jo: Er animalsk protein o.k., eller er det ikke? For når man er færdig med fisken, så kan vi tage den næste, så er det ormen, så er det børsteormen osv.

Som jeg forsøgte at fortælle hr. Carl Valentin om: Naturen er jo nu engang sådan, at der er nogle, der bliver spist. For hvis ikke de gør det, bliver det meget, meget ringe biodiversitet, vi har tilbage, hvis ikke vi har de hierarkier af dyr i verden. Og smerten er nu engang en darwinistisk overlevelsesmekanisme. Dem, der kunne mærke den, dem, der kunne bruge energien til at komme væk, overlevede og fik ny fiskeyngel og kom videre. Det er jo den måde, vi alle sammen har udviklet os på. Og ja, jeg mener, vi skal spise dem.

Man bliver jo sådan lidt trodsig en gang imellem, når man som kødspiser igen skal hænges ud for at være dyremishandler, hvis man spiser en reje. Så bliver man lidt trodsig. Og så læste jeg et fantastisk studie om nogle træer, som kommunikerede med hinanden. Der kunne jeg godt tænke mig hr. Carl Valentins svar på noget. Nu er det jo så fisken, der kan føle. Man fandt ud af, at det kunne de træer også, for man kunne se, at der simpelt hen var en reaktion igennem rodnettet i de her træer, hvis man fældede det ene træ. Så når hr. Carl Valentin er færdig med at få animalsk protein væk fra vores tallerkener, hvad så med alle planterne? Hvornår kommer hr. Carl Valentin ind på et fokus, der siger: Jamen vi kan heller ikke spise planterne? For jeg bliver tynd, hvis ikke jeg må spise animalsk protein. Men hvis jeg heller ikke må spise bønnerne, så bliver jeg meget tynd. Og det er det, jeg bare forsøger at sige.

Vi kommer til at spise animalsk protein i Danmark i masser af år, uanset om hr. Carl Valentin vil eller ej, eller også spiser vi bønnerne. De har åbenbart også følelser. Virkeligheden er, at de skal lide mindst muligt, indtil de kommer på tallerkenen, og det må være det fornuftige standpunkt i samtalen.

Så skal jeg læse den her vedtagelsestekst op, og jeg skal sige, at det også er på vegne af Dansk Folkeparti, og så se, om jeg kan læse den uden briller; jeg kører lige talerstolen ned, for det bliver meget bedre, når jeg får den på afstand:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at der løbende udkommer ny forskning om velfærd og habitat hos fisk og visse hvirvelløse dyr.

Regeringen pålægges på baggrund af det nuværende videngrundlag at vurdere relevante praksisser i forhold til dyrevelfærdsloven. Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at styrke videngrundlaget om praksisser inden for fiskeri og fiskeopdræt med henblik på at fremme hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling og forbedring af praksisserne. Folketinget noterer sig desuden, at regeringen vil drøfte ny viden på området med aftalekredsen bag den politiske aftale om dyrevelfærd.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 21).

Tak for ordet.

Tak for det. Det oplæste forslag til vedtagelse vil nu indgå i de videre forhandlinger. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Carl Valentin.

Fantastisk vedtagelsestekst. Altså, ordføreren har jo fjernet ordlyden om, at de skal beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig ulempe, fordi han synes, jeg var for polemisk, men så henviser han selv til dyrevelfærdsloven, som er præcis derfra, citatet er taget. Han siger, at man skal kigge på praksisserne efter dyrevelfærdsloven, så det er faktisk præcis, om fiskene bliver udsat for de her ting. Så det synes jeg er dejligt.

Jeg er egentlig glad for ordførerens holdning om, at man skal beskytte dyrene bedst muligt mod lidelser, og at de skal lide i kortest muligt tid. Så mener jeg sådan set, at vi er enige ret langt hen ad vejen. Altså, det er enormt væsentligt, at vi gør det, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren: Mener man i Danmarksdemokraterne f.eks., at man beskytter en fisk bedst muligt mod at lide i lang tid, hvis man lægger den levende på is og så lader den ligge der, til den dør?

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen ikke biolog nok til at vide, hvad en fisk føler, mens den bliver frosset ned, men jeg ved, at mennesker, der er blevet udsat for hypotermi, faktisk slet ikke forstår det. Du bliver kølet ned lige så stille, du opdager det ikke. Jeg tror ikke, at fiskens refleksionsniveau er det samme som hos et menneske, der falder igennem isen. Så hvis ikke man vil tegne det op sådan, så mangler jeg den der faktuelle viden fra hr. Carl Valentin, der siger, at hvis man vælger at smide en hummer på is og den dør på den måde – for den skal jo være død, inden vi spiser den – kontra at vi afliver den på en anden måde, hvilken en af de måder er så den bedste.

Det er jo derfor, jeg tager alt det andet ud, altså fordi jeg vidste, at hr. Carl Valentin ville køre den helt i top med hundehvalpe heroppe. Det er jo derfor, jeg har taget resten ud. For i Danmarksdemokraterne mener vi, at det er urealistisk at påstå, at vi ikke kommer til at spise animalsk protein, og det er lige så urealistisk nogen sinde at sige med hundrede procent faktuel klarhed, at de ikke kommer til at have en form for ubehag på vejen derhen. Så er jeg enig; så skal vi undersøge, om en isning eller en anden form for aflivning er den bedste, for de skal lide mindst muligt.

Spørgeren.

Det er mærkeligt, man har så meget fokus på, at man slet ikke skal spise animalsk protein, når det, som debatten her handler om, er, om vi overhovedet skal have nogle konkrete regler på området. Altså, vi er i så tidligt et stadie af den her debat, og så vil ordføreren gerne have det til at handle om veganisme, virker det som om. Og jeg synes slet ikke, det er der, vi er, jeg synes slet ikke, det er det, vi debatterer i dag.

Hvad tænker ordføreren f.eks. om, hvor lang tid man må kunne blive trukket i et trawlnet, eller hvor lang tid man må kunne sidde i et gællegarn. Betyder det noget for ordføreren?

Ordføreren.

Nu er vi tilbage i min barndom, og der kan jeg huske, at min far havde net. Jeg er faktisk næsten sikker på, at der er en tidsbegrænsning, og at man skal tømme dem efter en vis periode. Så der er regler for gællegarn, som vi andre kalder almindeligt fiskenet. Hvor længe man må blive trukket i et trawlnet – er det distancen eller tid? For det er jo ikke det, der er vigtigt for Danmarksdemokraterne. I Danmarksdemokraterne mener vi, at hvis der er en anden måde, vi kan fange fiskene på, som giver dem mindre ubehag, så skal vi kigge ind i det. Men hvis trawl er måden, vi får fiskefileter på tallerkenen, på, så er det jo måden til det. Det er mindst muligt, for vi mener jo stadig væk, at det animalske protein er nødvendigt.

Hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for en som altid farverig tale fyldt med forskellige billeder. Jeg vil gerne komme lidt tilbage til og prøve at se på, om vi kan finde nogle fælles løsninger. Jeg mener jo i bund og grund, det er noget af det, vi er valgt til at kunne gøre sammen med hinanden. Noget af det, vi jo har gjort, er, at vi tidligere på året lavede den her aftale om dyrevelfærd. Mange partier i Folketinget var med, undtagen Danmarksdemokraterne. Jeg forstår, at ordføreren gerne vil angribe den her vedtagelsestekst, som jo ellers også har en bred opbakning herinde i Folketinget. Og når jeg læser det, der står i punkt 28 i dyrevelfærdsaftalen, som netop er et punkt, der handler om dyrevelfærd for fisk, synes jeg faktisk, at der er rigtig meget af det, som ordføreren siger i dag, der er indeholdt i det. Derfor vil jeg da egentlig gerne høre ordføreren om, hvorfor Danmarksdemokraterne ikke er med i aftalen om dyrevelfærd, så vi sammen kan sikre en god dyrevelfærd i Danmark?

Ordføreren.

Uden at vide det – for jeg er jo ikke ordfører for dyrevelfærd, jeg er jo standin i dag, og qua min historik med partihopperi kan det jo faktisk være, at jeg ikke var medlem af Danmarksdemokraterne på det tidspunkt – kan jeg skære det ud i pap, at det nok er, fordi vi tænker, at meget af den tekst, der er der, smider fornuften på bålet med den her venstreorienterede logik om, at alting er følende. Og så får vi det italesat sådan, at vi hverken kan have det ene eller det andet eller det tredje på tallerkenen. Jeg tror jo – og jeg har den største respekt for ordføreren Carl Valentin – det næste bliver, at vi ikke må have akvariefisk, fordi det også er frygteligt, eller hamstere i bur. Så det er bare det der med, at verden også skal fungere. Vi bliver bare nødt til at sige, at vi mennesker jo er toppen af fødekæden, og det gør jo så, at vi spiser fisk – og vi spiser ikke babyer, og i Danmark spiser vi heller ikke hundehvalpe – og det skal vi jo så spise, så det er mindst lidelsesfuldt for fisken. Det er vi alle sammen enige om.

Spørgeren.

Tak for svaret. Nu tror jeg, at både Venstre og for den sags skyld Liberal Alliance vil være kede af at blive kaldt for venstreorienterede, for begge partier er jo også med i aftalen om dyrevelfærd. Så det er bare et signal herfra om – og fuld respekt for, at ordføreren ikke er ordfører på området – at jeg håber, at man fremover vil kigge ind i at kunne lave nogle fælles løsninger sammen, også selv om der måske er noget i en aftale, som man ikke lige er 100 pct. tilfreds med. Tak.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kan jo nok godt forstå, hvis Liberal Alliance følte sig kastet lidt under bussen der ved at blive kaldt venstreorienteret. Det beklager jeg. Hvad angår Venstre, ligger man vel, som man har redt. Når det så er sagt, er vi jo med i alle gode aftaler. Det er også derfor, vi står uden for aftalen om at indføre CO2-afgift på landbruget, for det er en tåbelig aftale. Så jeg kan næsten med garanti sige til ordføreren for Socialdemokraterne, at der er rigtig mange ting i dyrevelfærdsaftalen, vi er enige i, men der er tilsyneladende også nogle tåbeligheder, vi ikke er, siden vi ikke valgte at gå med.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Venstreorienteret eller ej, nu står jeg i hvert fald på talerstolen som repræsentant for Liberal Alliance. Jeg vil i virkeligheden godt starte med at sætte spørgsmålstegn ved, om det format, vi har her med en forespørgselsdebat med et tema som det her, er det helt rigtige. Jeg er selvfølgelig glad for, at SF har givet os muligheden for at drøfte de her ting i Folketingssalen, men det kunne være, at man måske fremadrettet, også fra Folketingets ledelses side, skulle prøve at finde et format, der passede bedre til den her type af temadebatter.

Men når det så er sagt, skal vi jo så altså i dag efter ønske fra Socialistisk Folkeparti drøfte spørgsmålet om ændringer af praksis i fiskeriet og fiskeproduktionen. Det er derfor også vigtigt at starte med det etiske grundlag og den etiske grundpille, som Liberal Alliance står på. I et frit og ansvarligt samfund som det danske, har vi selvfølgelig også pligt til at sikre, at dyr i menneskers varetægt ikke lider unødig overlast. Det er også klart formuleret i dyrevelfærdslovens første 2-3 paragraffer.

Den seneste videnskabelige indsigt, som også Fødevarestyrelsen understøtter, viser, at fisk ligesom visse hvirvelløse dyr, som det meget fint hedder, som hummere og blæksprutter faktisk kan føle smerte og stress. Det stiller os jo som lovgivere over for en vigtig, men også svær opgave. For hvordan balancerer vi så vores erhvervsmæssige interesser med det fundamentale krav om respekt for dyrevelfærd? Dyrevelfærd er, vil jeg sige, en liberal værdi og handler om at kunne skabe rammer, hvor mennesker, dyr og natur kan eksistere i en balance. Vi ønsker et fiskerierhverv, der er stærkt og bæredygtigt, både økonomisk, men så sandelig også etisk. Vi skal give fiskeriet frihedsgrader til at innovere og til at finde løsninger, men den frihed må aldrig gå på kompromis med den grundlæggende respekt for livet i havet.

Rapporten om fremtidens fiskeri fra Fiskerikommissionen giver os nogle pejlemærker, og som jeg også ved tidligere lejligheder har fremhævet over for ministeren, bør vi følge disse pejlemærker og anbefalinger hurtigst muligt, f.eks. at fiskeriet skal være dokumenteret selektivt, så vi undgår unødig bifangst og mindsker skader på økosystemerne. Dyrevelfærdsloven gælder jo også for fiskeri, og det betyder, at vi skal sikre smertefri og stressfri aflivning i så vidt muligt omfang. Innovation og investeringer i skånsomme redskaber er afgørende for at kunne reducere både smerte og stress hos fisk og hvirvelløse dyr. Disse anbefalinger er ikke en hindring for vækst. Tværtimod kan det måske være en katalysator for, at dansk fiskeri bliver verdensførende, både når det gælder dyreetik og bæredygtighed. Hvordan gør vi så det med at finde løsninger gennem frihed og ansvar i praksis?

Liberal Alliance ønsker ikke at overbelaste fiskeriet med nye regler. Det skal stå helt klart. Men vi skal sætte nogle klare mål, og vi skal også give erhvervet frihed til at kunne nå disse mål. Jeg kunne forestille mig, at man kunne belønne fiskere, der anvender skånsomme metoder, gennem forskellige særlige ordninger. Jeg kunne forestille mig, at vi investerer mere i forskning, der gør det muligt at udvikle endnu mere humane aflivningsmetoder med selektive redskaber.

Men helt særligt står etableringen af et havråd, som Fiskerikommissionen også anbefaler, og som kan sikre en bedre sameksistens mellem fiskeri, etik, miljøbeskyttelse og øvrige interesser på havet. Jeg har sagt det før, og jeg gør det nu igen: Jeg mener, at det er meget tydeligt for enhver, at en reform af EU's fiskeripolitik er påkrævet. I Danmark er der desuden også et tydeligt behov for at få etableret det føromtalte uafhængige havråd, ligesom vi har et Klimaråd, og det skal kunne komme med helt nødvendige og tværgående vurderinger af indsatsen med at genetablere et bæredygtigt økosystem i de danske havområder, herunder implementering af en økosystembaseret fiskeriforvaltning.

I Liberal Alliance ønsker vi os et fiskeri, der både sikrer arbejdspladser, styrker økonomien og tager ansvar for havets ressourcer og dyrenes trivsel. Det er for os en selvfølgelighed, at dyr, uanset art, skal behandles med respekt og uden unødig lidelse. Jeg tager ministerens redegørelse til efterretning og ser frem til en fortsat dialog om, hvordan vi bedst skaber et fiskeri, der lever op til de etiske, økonomiske og miljømæssige krav, som fremtiden stiller til os.

Jeg støtter den tidligere oplæste vedtagelsestekst, der blev læst op af forslagsstilleren hr. Carl Valentin fra SF. Tak for ordet.

Den første, der er indtegnet til en kort bemærkning, er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for talen, som jeg synes var flot og kom omkring både etik og balancer mellem det og erhvervet. Som en af de få nævnte ordføreren sådan set også nogle konkrete ting, han synes man burde gøre. Det har jeg ret stor respekt for. Jeg synes, det er ærgerligt, at ordføreren ville have frarøvet Folketinget at høre den tale, fordi han jo ikke synes, at vi skulle have haft sådan en forespørgselsdebat her. Det undrer mig lidt. Jeg kunne da godt have fremsat et beslutningsforslag om, at man skulle lave en eller anden specifik ændring i jomfruhummerfiskeriet, men jeg synes faktisk, at der var plads til sådan en større etisk debat om det her, fordi vi er på så tidligt et stadie i forhold til fiskevelfærd.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Jeg ved jo, at man i liberalismen arbejder meget med det her med, at man må gøre, hvad man vil, så længe man ikke skader andre. Hvad sker der, når fisk ligesom bliver inkluderet i det moralske fællesskab som måske en eller anden form for »andre«? Hvad betyder det for, hvad vi kan tillade os?

Ordføreren.

Tak for bemærkningerne. Først vil jeg sige i forhold til mine bemærkninger i talens indledning om formatet, at vi jo faktisk i forhold til Arktis har haft en tradition for en forespørgselsdebat i Folketingssalen, men den har vi fundet et andet format til, så den foregår under andre omstændigheder og i Landstingssalen. Jeg tænker, at man måske kunne tage nogle af de erfaringer derfra og føre over til den her type af debatter i Folketingssalen. Så det er ikke, fordi jeg ikke gerne vil holde min tale for tilhørere – og tak for ros – men jeg tænker, at den måske kunne have været holdt under andre omstændigheder.

Til selve spørgsmålet vil jeg sige, at der er nogle etiske overvejelser, som vi bør gøre os, og som vi måske ikke har gjort os tidligere af forskellige årsager, men at vi er i en tid, hvor vi jo heldigvis tænker mere over, hvad vi gør, og hvad vi også gør mod andre levende organismer, som vi omgiver os med – og ikke kun menneske til menneske.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om noget, jeg også spurgte en tidligere ordfører om, nemlig det her med, hvad der vægter, i forhold til om noget har væsentlig betydning inden for dyreetik. Betyder det noget for ordføreren, hvor stor skalaen er på det her, altså hvor mange individer det er, det påvirker? Det er jo milliarder af fisk, som Danmark fanger. Betyder det noget for overvejelserne, i forhold til om det her er en vigtig sag?

Ordføreren.

Ja, det gør det bestemt. Skala betyder noget, og vi har tidligere brugt udtryk som overfiskeri. Jeg forstår faktisk i virkeligheden måske ikke, hvorfor det begreb lidt er gået i glemmebogen. For vi lever jo i en verden, både lokalt i Danmark i Østersøområdet og også globalt andre steder i verden, hvor marine økosystemer er kollapset. Og vi må tilskrive det en uetisk omgang med livet i havet fra menneskelig side. Det er en problemstilling, som vi bør tale noget mere om. Derfor i øvrigt også tak for at bringe debatten op.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Ordføreren begyndte at tale om overfiskeri, og man skal ikke ødelægge fiskeribestande. Men jeg skal bare lige vide en ting. Der er vel ikke en forståelse i Liberal Alliance om, at de fisk, der bliver fanget, bare bliver fisket for at blive slået ihjel og så blive smidt ud igen? Det er jo fisk, der bliver brugt – ellers bliver de ikke fisket. Skal jeg så forstå det sådan, at hvis ikke de bliver fisket her, så skal man fiske dem et andet sted og få dem bragt hertil? Eller skal vi bakke op om en industri, hvor vi faktisk har en ret stor eksport? Vi nordjyder er jo glade for fiskeri, for det er en ret stor eksportkilde, men det er fisk, der bliver spist eller bliver brugt som f.eks. protein i animalsk foder. Så jeg skal bare lige have defineret det der overfiskeri: Hvordan forstår Liberal Alliance det?

Ordføreren.

Altså, i Liberal Alliance forstår vi overfiskeri sådan, at der er fanget for mange fisk. Uanset hvad de fisk er blevet brugt til igennem tiden, er der blevet fanget for mange fisk, både lokalt i farvandene omkring Danmark, men så sandelig også globalt, og det er jo det, der er årsagen til, at vi har et kollaps af de marine økosystemer generelt på verdensbasis. Det er en udfordring, vi skal tale om. Så kan man altid tale om, hvad det er, de fisk er blevet brugt til. De fleste er jo forhåbentlig blevet spist, men der også fisk, der er blevet fanget uden at være blevet spist, og det er jo et endnu større problem.

Spørgeren.

Men det der med, at ordføreren for Socialistisk Folkeparti siger, at det betyder noget i forhold til fiskenes følelser, om der bliver fanget rigtig mange af dem, altså rigtig mange individer, har jo ikke ret meget at gøre med det andet. For det andet handler jo så om, om man fisker for meget, i forhold til hvad bestanden kan holde til. Og så mangler vi jo et svar her – jeg ved ikke, om det er mig, der mangler et svar, eller om det er ordføreren, der mangler et svar. Men det var jo et trickspørgsmål, for jeg kunne forestille mig, at ordføreren for Socialistisk Folkeparti ville svare noget med, hvor mange fisk der bare måtte være i et net. Men sådan som jeg hørte svaret her, og det forstår jeg godt, handler det om, at man ikke må fiske mere, end at det er bæredygtigt.

Ordføreren.

Men hvis man nu forestiller sig, at vi havde nogle etiske diskussioner om de redskaber og om, hvordan det er, man fisker – det sagde jeg også tidligere i forhold til forskning, udvikling, innovation og frihedsgrader i fiskeriet – altså hvis vi havde nogle diskussioner om, hvad det er, der er etisk korrekt i forhold til metoden, så ville det være min påstand her, uden at jeg kan vise dokumentation for det her fra talerstolen i dag, at så ville vi også være tættere på at nå i mål i forhold til at undgå overfiskeri.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg skal lige starte med at sige, at jeg står her i dag som vikar for vores fiskeriordfører, fru Charlotte Bagge Hansen, som var forhindret. Jeg vil også sige tak til SF, Carl Valentin, for at rejse debatten om, hvordan vi behandler fisk og visse hvirvelløse dyr som krebs og blæksprutter i vores fiskeri og i den produktion af fisk, vi har.

Fødevarestyrelsen har konkluderet, at fisk kan føle smerte og stress. Det samme gælder for flere hvirvelløse dyr. Det rejser selvfølgelig et spørgsmål om dyrevelfærd, og det siger sig selv, at det kan vi ikke ignorere som de mennesker, vi er. I Danmark har vi en lang tradition for at tage dyrevelfærd alvorligt, og det skal selvfølgelig også gælde for dyr, der lever i vores farvande, men også for dyr i fiskeopdræt. Vores viden om fisks evne til at føle smerte er ny og under stadig udvikling, men vi bør allerede nu begynde at overveje, hvilke praksisser der kan forbedres.

For det første er det vigtigt, at vi får afdækket, hvor vi kan opnå forbedringer i fiskevelfærden, selvfølgelig med de nødvendige afvejninger, for fiskeriet er en central del af mange lokalsamfund og en vigtig økonomisk sektor i Danmark. Det betyder, at eventuelle ændringer i praksis skal ske med respekt for både naturen, altså fiskene, men også for erhvervet.

For det andet må vi sikre, at vores opdrætsmetoder – der foregår stadig væk en vis fiskeopdræt – lever op til moderne standarder for dyrevelfærd. Hvis vi kan finde måder at reducere stress og smerte på hos opdrætsfisk, vil det både forbedre dyrevelfærden og måske også i sidste ende i virkeligheden give et bedre produkt. Her kan vi med fordel lade os inspirere af landbrugssektoren, hvor dyrevelfærd og produktion går hånd i hånd.

Det er klart, at beslutninger, der måtte blive taget i fremtiden, skal baseres på solid forskning. Først når vi har den på plads, kan vi udvikle praksisser, der både sikrer fiskenes velfærd, men også fiskeriets fremtid. Jeg vil gerne takke for en indtil nu i hvert fald – sådan regner jeg med den bliver ved – konstruktiv debat, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde om det her. Og så kan jeg lige sige, at Moderaterne selvfølgelig også tilslutter sig den vedtagelsestekst, som hr. Carl Valentin læste op i starten. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt, der har indtegnet sig på nuværende tidspunkt. Hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Nu ved jeg, at ordføreren er vikar, så jeg skal nok spare ordføreren for de kritiske spørgsmål, men jeg fik alligevel lyst til i hvert fald lige at kvittere for, at ordføreren både nævnte fisk i fiskeopdræt – at der skal være nogle konkrete regler for det, for det synes jeg er enormt vigtigt – og så også, at Moderaterne mener, at vi skal afdække, hvor vi skal lave forbedringer inden for det her område. Det synes jeg er virkelig vigtigt. Det er ret tydeligt for mig, at vi er på et meget sådan spædt stadie i den her snak, og jeg synes, det er vigtigt, at vi får afdækket, hvor vi reelt kan forbedre livene for fisk og dyrevelfærden generelt. Så tak til Moderaterne for at anerkende det.

Ordføreren.

Der var jo ikke meget spørgsmål i det, må man sige, det var mere en kommentar. Vi står jo og kigger ind i starten af noget, altså fiskevelfærd, smerte osv., som man egentlig sådan traditionelt ikke har tænkt over. Det tænker jeg nok i virkeligheden er der, det er. Man har haft nogle kulturer omkring den måde, man fiskede på, den måde, man aflivede fisk på osv. F.eks. har det jo ikke været særlig behageligt at være ål, tænker jeg, men det har man ikke tænkt så meget på på det tidspunkt. Så tak for kommentaren.

Næste i spørgerrækken er hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. (Henrik Frandsen (M): Så går jeg ned.) Nej! (Henrik Frandsen (M): Nå, det var spørgerækken. Undskyld.)

Tak for det. Ordføreren behøver ikke at rende sådan, for jeg har ikke tænkt mig at være ond ved ordføreren. Men jeg kan bare ikke forstå ordføreren. Man siger ja til en eller anden tekst fra SF, som jeg ikke helt forstår. Så vil ordføreren ikke lige fortælle mig noget af det, som ordførerens parti skriver under på, f.eks. det her med varige men hos fisk? Kan ordføreren ikke lige nævne, hvad det er for nogle varige men, man mener de skal skånes for?

Ordføreren.

Jamen kan jo være alt fra sår til skader, de får, eller det kan være i forbindelse med infektioner, som man behandler, så de går væk igen. Det kan være rigtig mange forskellige ting. Det, der er vigtigt i vores optik, og som også vedtagelsesteksten giver udtryk for, er jo, at man minimerer dem mest muligt fremover, og at vi finder ud af, hvordan vi gør det. Og så er jeg i øvrigt ikke nervøs for, at spørgeren tænker, at han vil være ond ved mig, for jeg ved godt, at det kunne du, eller det kunne De aldrig, eller det kunne spørgeren aldrig finde på at være.

Vi kom i mål i tredje forsøg. Spørgeren.

Tak for det. Nej, det er jo, fordi vi i Danmarksdemokraterne er rare mod alle levende væsener. Vi har også bare et realistisk forhold til, at der en gang imellem er noget ubehag, man skal gå igennem, og for fisk er det faktuelt sådan, at hvis den på et eller andet tidspunkt skal på en tallerken, så skal den jo slås ihjel.

For jeg er jo ikke uenig i det der med varige men. Men hvordan vil man sætte mål for den angst, de får? Det, jeg gerne vil frem til, er, at uanset hvor mange undersøgelser vi laver, kan det jo være, at vi kommer frem til et status quo: at det ikke kan lade sig gøre at ændre på noget. Vil Moderaterne så stadig væk tillade dansk fiskeri?

Ordføreren.

Moderaterne har ingen hensigt om at forbyde fiskeri, heller ikke at forbyde opdræt af fisk. Det vil jeg gerne slå fast én gang for alle.

Men jeg er også nødt til at sige, at vi jo står ved starten, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi har tænkt os at behandle det her område. En af de ting, der er centrale også i vedtagelsesteksten, og som jeg også synes var centralt i det, jeg sagde, var, at vi skal have afdækket området: Lad os få genereret så meget viden som overhovedet muligt, så vi kan træffe nogle beslutninger og lave nogle politiker for det efterfølgende. For jeg tænker, at når fornuften kommer ind, og det gør den jo, når regeringen er med bl.a., vil vi komme til at finde nogle måder, der sikrer, at vi også i fremtiden vil have et fiskeri i Danmark.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til hr. Carl Valentin for at bringe det her emne til debat i Folketingssalen i dag. Jeg skal beklage og undskylde, at jeg kom for sent. Det var, fordi der også foregik nogle spændende ting i Sundhedsministeriet i forhold til forebyggelse, og det er også en vigtig dagsorden.

Nu har jeg så haft lejlighed til at høre en del af debatten her, og jeg synes faktisk, at der er en rigtig stor enighed, og det glæder mig. Derfor tænker jeg også lige at ville recitere vedtagelsesteksten, som vi jo er sammen om i en stor skare. For det er netop hr. Carl Valentin, som har taget initiativ til den, og Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne, os Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Helene Brydensholt fra Alternativet er jo med, og så synes jeg, at det jo dækker rigtig bredt. Det hedder sig jo i al sin enkelhed:

»Folketinget noterer sig, at der er forskning, der peger på, at fisk kan føle smerte og stress, og at visse hvirvelløse dyr, herunder f.eks. hummere, krebs og visse blæksprutter, kan føle smerte.

Regeringen pålægges på baggrund af nuværende videngrundlag at vurdere eksisterende praksisser i forhold til dyrevelfærdsloven.

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at udbygge videngrundlaget om de eksisterende praksisser inden for fiskeri og opdræt af fisk med henblik på at beskytte fisk bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Folketinget noterer sig desuden, at regeringen vil drøfte ny viden på området med aftalekredsen bag den politiske aftale om dyrevelfærd.«

Det er jo »Sammen om Dyrene«, som jo rent faktisk var et kvantespring i forhold til den praksis, der har været tidligere, for der skete jo en række opstramninger.

Jeg tænker, at vi gerne vil have et fiskeri, for fisk er godt, og fisk er sundt. Hvis det var sådan, at man ophørte med at fange fisk i hele verden, havde jeg nær sagt, ville vi jo komme til at mangle forfærdelig meget godt protein, og det har vi jo ikke behov for. Vi ved jo, at befolkningen vokser ret betydeligt, og at der faktisk er prognoser, der siger noget om, at der bliver 40 pct. flere munde at mætte i hele verden. Så det er jo hensigtsmæssigt, at vi har noget sundt og godt protein, som jo også er meget klimavenligt, for fisk og skaldyr belaster faktisk ikke klimaet ret meget. Så det skal vi blive ved med. Jeg er også meget enig i den tale, som ministeren holdt, for den fik jeg lige mulighed for at læse igennem. Det synes jeg var rigtig fornuftigt.

Når jeg så skal tage skridtet videre, vil jeg så sige, at det jo mest af alt er et EU-spor, vi burde forfølge, for der batter det jo virkelig noget. Vi kan måske godt lave nogle ting her i Danmark, men vi har jo en fælles fiskeripolitik, og den synes jeg at vi gerne skal være enige med de øvrige europæiske lande om. Når det så er sagt, skal vi selvfølgelig også blive ved med at udvikle erhvervet, og vi skal også blive ved med at forske i, hvordan man kan gøre det, sådan at tingene foregår så skånsomt som muligt og så smertefrit som muligt og i det hele taget lever så meget op til dyrevelfærdsloven, som det overhovedet kan lade sig gøre. Det synes jeg at vi skal forfølge. Så tak for at bringe det til debat. Jeg synes, det er en rigtig fin vedtagelsestekst, vi er enige om. Tak.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg så ordførerens formand, fru Mona Juul, i fjernsynet i går, og hun var rasende over de billeder, man havde set fra den konventionelle svineproduktion. Hun kaldte det, der foregik derude, utilgiveligt, og sagde også, at det var ekstremt vigtigt, at de her mennesker, som havde forvoldt skade på de her dyr, blev straffet for det. Grunden til, at jeg nævner det i den her debat, er, at hvis vi ser på fiskeopdræt i Danmark, så har vi faktisk ingen konkrete regler for, hvordan de her fisk skal have det. Når nu man får så stærke reaktioner på, at der er problemer i svineproduktionen, hvad tænker ordføreren så om, at når der f.eks. kommer nogle fra Fødevarestyrelsen og skal tilse dyrevelfærden i et fiskeopdræt, så er der ikke nogen konkrete regler at gå efter?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Det fiskeopdræt, jeg har set, er bl.a. lakseopdræt oppe i Skagen, hvor der er nogle, som tager sig af det. Jeg var inde at se det og syntes, at det så fantastisk ud. De har jo nogle store bassiner med en masse fisk i, og ud fra det, jeg kunne se, så det ud, som om de havde det superfint og levede et godt liv i de der bassiner. Selvfølgelig er det med udgangspunkt i, at de skal ende deres liv som spisefisk, men i forhold til det liv, de har i de der bassiner, føler jeg helt sikkert, det er en okay måde at producere nogle flere fisk på på en hensigtsmæssig måde.

Spørgeren.

Okay. Så vil jeg nok sige, at jeg synes, ordføreren har en lidt naiv idé om, hvordan det vil være at være fisk i sådan et fiskeopdræt. For vi ser jo eksempler på, at fisk kan have store opsvulmede hoveder, fordi de er blevet fremavlet til at vokse hurtigt. Vi ser eksempler på fisk med vejrtrækningsproblemer, og jeg kan også godt forestille mig, at man som fisk måske ikke bliver så stimuleret i sådan et fiskeopdræt, i forhold til hvad man ellers ville have oplevet ude i havet, når man skal være på så lidt plads. Kan ordføreren ikke forestille sig, at der måske var nogle enkelte områder, hvor man skulle gå ind og lovgive for at sikre fiskenes velfærd sådan et sted?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Jeg har ikke viden til at kunne sige, om det på den måde er hensigtsmæssigt. Jeg går jo ud fra, at de fiskeopdrættere, som har investeret masser af millioner i at lave de der anlæg, prøver på at optimere deres produktion så godt, som det nu kan lade sig gøre, ved at sikre, at fiskene har så optimale vilkår som overhovedet muligt. Fisk er jo meget effektive i forhold til den proces. De bruger måske 1 kg foder til at lave 900 g fisk eller noget i den stil, så de er meget effektive. Jeg tror da, at det ligesom er driveren i det, at de sørger for, at fiskene har så gode forhold som muligt, sådan at de hurtigt kan komme af med dem og de kan få nogle nye fisk i bassinet.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak, og tak til SF for at rejse den her forespørgselsdebat, som grundlæggende drejer sig om etik og dyrevelfærd. Vi har jo nogle officielle kostråd om, at man skal spise mere fisk, flere bælgplanter og mindre kød, og jeg tror, der er en øget interesse for at vide, hvor de fødevarer, som vi spiser, kommer fra. Der er flere og flere forbrugere, der gerne vil vide helt ned i detaljen, hvordan produktionen af dem foregår. Det er lidt svært udelukkende at diskutere fisk i dag, når man i går har set den her udsendelse »Hvem passer på grisene« og man ser det svigt, der er i myndighedernes kontrol af svineproduktionen i Danmark, og når man ser den smerte, som nogle af de grise er udsat for.

Så har vi sådan en lidt mere overordnet debat i dag om, hvad fisk og skaldyr kan føle, og hvilke konsekvenser det har for produktionen af dem. Der er jo ingen tvivl om, at der mangler nogle regler. I forhold til havbrugene er der så bestilt en form for vidensyntese, som skal laves i 2024, og så kommer man måske frem til at skulle skærpe reglerne for opdræt, som indtil nu mere har været styret af, hvor mange fisk der måtte laves, for at begrænse kvælstofforureningen fra sådan et produktionsanlæg.

Så har vi de vilde fisk ude i havet, hvor vi jo, så vidt jeg kan se, ikke rigtig har nogen regler. Der synes jeg, at det er fint, at man vedtager det her forslag til vedtagelse i dag, og at ministeren bliver pålagt at samle noget viden op. Det kan jo være, at vi kommer frem til, at man skal ændre på nogle af de fiskeredskaber, man bruger nu. Jeg synes, det vil være rigtig fint, hvis man kommer frem til at bruge nogle endnu mere selektive fiskeredskaber, sådan at man kun fanger de fisk, det er hensigten at fange. Så synes jeg da også, at det er helt vildt med alle de fisk, man fanger, som så kun bliver til foder til slagtekyllinger og svin. Der så jeg meget gerne, at man havde et fiskeri, som i langt højere grad var baseret på, at det skulle blive til menneskeføde. Men det er sådan en større debat. Det er jo markedskræfterne, der styrer det.

Vi ser frem til, at det her bliver undersøgt, og at man måske får lidt mere viden om, hvad det er for nogle hensyn til fisk, man skal tage, og hvad det så medfører af ændringer i måden at bruge fiskeredskaber på og den slags. Det er Enhedslistens kommentarer til forespørgslen.

Tak for det. Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for talen, og tak til ordføreren for at møde op. Jeg faktisk er lidt skuffet over, at vores venner i Radikale Venstre og Alternativet ikke lige er her i dag. Det er godt, at der er nogen fra venstrefløjen til stede også. Ja, så sidder der nogle Socialdemokrater og selvfølgelig hr. Carsten Bach. (Munterhed). Det er klart. Det er klart.

I den mere alvorlige ende spurgte jeg ministeren, om han ville bringe nogle forslag ind i fiskeriforhandlingerne på dyrevelfærdsområdet, og det blev der ikke svaret sådan meget entydigt ja til. Det var noget med, at han syntes, at den aftale, der allerede lå der, var dækkende, eller det var ligesom den, man ville arbejde videre med.

Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvad med Enhedslisten? Når vi skal til at forhandle fiskeri her snart, kunne man så forestille sig, at Enhedslisten ville komme med nogle forslag til forbedringer på dyrevelfærdsområdet i fiskeriet?

Ordføreren.

Jeg ser meget frem til, at der bliver nogle forhandlinger, for vi står i den mystiske situation, at Fiskerikommissionen er kommet med nogle anbefalinger, og jeg gik tilbage og ledte efter, hvad jeg har af dokumenter, og i februar måned fik vi at vide, at ministeren snart ville indkalde til forhandlinger.

Så har vi Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som godt kan bruges til noget, som forbedrer fiskeri og også forbedre dyrevelfærden, og der har der ikke været indkaldt til forhandlinger i år. Der er sådan set en støtteordning, som skal køre fra den 1. januar, så der er sådan set nogle muligheder, som vi ikke får mulighed for at drøfte.

Vi helt åbne over for det, hvis man kommer frem til at prioritere et mere skånsomt fiskeri. Jeg har det sådan, at der jo død i det, når man vil spise animalske produkter som fisk. Så der er grænser for, hvad vi kan, men vi kan gøre det mere skånsomt.

Der er ikke flere indtegnet, og der er ingen repræsentanter for Dansk Folkeparti, Radikale Venstre eller Alternativet. Så tak til ordføreren fra Enhedslisten. Det er ministeren nu. Ministeren for fødevarer, landbrug og – i dette tilfælde specielt – fiskeri har ordet.

Jeg vil bare sige tak for en, synes jeg faktisk, fin og god debat. Som det er blevet sagt, er det, vi diskuterer her, jo i en eller anden forstand i sin spæde start. Det er måske, fordi det jo er et område, som også flere har sagt har traditioner og måder, man har gjort det på, måder, man gør det på, og måder, man også kan gøre det på realistisk set inden for de rammer og den teknologi, som vi har i forhold til at fiske fisk, så vi dermed kan levere de gode produkter, som der også blev sagt er sunde og egentlig også rigtig velsmagende efter egen personlige vurdering – i hvert fald i de fleste tilfælde.

Så på den led er det jo selvfølgelig en debat, som er ny, men så meget desto vigtigere er det, at vi netop også tager den seriøst og spørger os selv, hvordan vi kan lægge rammer om det og sammen med erhvervet vurdere, hvordan vi kan udvikle på de her muligheder.

Jeg noterede mig også, at hr. Per Larsen fra Konservative nævnte EU. Det synes jeg var vigtigt at få med som en del af det her. Det kan have nogle fordele, at vi fra dansk side kan gå foran og vise nogle veje, ligesom vi har gjort på en stribe andre områder og med andre arter. En ting er, at vi kan vise nogle veje, men det skal ske på en måde, så vi også får løftet det samlet set, for vi skal jo helst ikke have det på den måde, at vi lukker ned for et dansk fiskeri mod så til gengæld at se de andre europæiske fiskefartøjer fare ind i farvandene og fange fiskene. Fisken kan jo ikke mærke forskel på, om det er en tysk eller en dansk kutter eksempelvis. På den måde er der nogle balancer i det her, som vi jo skal have med.

Det var også det, jeg forsøgte at sige i min indledning, nemlig at der skal være noget gennemførbart i det, vi skal snakke om, og noget realisme. Når det er sagt, har vi aftalt i vores dyrevelfærdsaftale, at der skal samles viden op, og det er med den videnssyntese, som DTU Aqua har lavet, og som vi fra ministeriets side er i gang med at tygge os igennem og dermed kommer frem til at vi også politisk kan tage en runde på.

Jeg synes, det er væsentligt – og det er der flere ordførere, der har været inde på – at den viden, der skal samles op, netop er det, der skal gøre, at vi også kan gå ind og se, om der er nogle områder, hvor vi rent faktisk med fordel kan lave noget mere præcist, hvad enten det er lovgivning, vejledning eller andet, for at man kan gå ned ad det spor med det formål, som jeg hører fra alle – højreorienterede, venstreorienterede, og hvad man nu ellers definerer sig som – nemlig at vi skal gøre det her på en så skånsom måde, som det nu engang kan lade sig gøre, med de rammer, der nu engang skal være.

Så det er i hvert fald min tilgang til det her spørgsmål, som nogle måske kan fnise af. Jeg synes, det er et meget, meget vigtigt spørgsmål, og jeg synes faktisk og vil gerne kvittere hele vejen rundt for, at det er blevet taget seriøst. Jeg synes også, den vedtagelsestekst, som ser ud til at have et meget, meget bredt flertal bag sig i dag, kan summere op og fange den diskussion, vi har haft her, nemlig at vi gerne vil arbejde videre med det her. Vi vil gerne vide noget mere om det med henblik på at kunne gøre tingene klogt og formålstjenligt – også i forhold til fiskens velfærd, for det er jo det, debatten har handlet om. Så med de ord vil jeg bare sige tak for en god snak.

Tak for det. Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for at tage det seriøst igen. Det er slet ikke min oplevelse, at der bliver fnist meget i den debat herinde, og det er jeg virkelig glad for. Jeg er glad for, at vi kan have en civiliseret og god samtale om det her. Jeg ved, at fiskeriministeren går rigtig meget op i erhvervslivet og dets vilkår, og Fiskerikommissionen skriver i deres rapport til regeringen, ud over at de skriver, at fisk kan føle smerte, faktisk også, at de mener, at der kan være penge i fiskevelfærd, fordi det her kan være et marked i vækst, altså at folk simpelt hen begynder at gå mere op i det her, ligesom vi har set det med alle mulige andre dyr, nemlig at folk faktisk går op i dyrevelfærd.

Kunne man forestille sig, at regeringen, nu når det her det her er noget, som måske kan blive efterspurgt lidt mere, ville lægge nogle dyrevelfærdskrav ind i det NaturSkånsom-mærke, der er i dag, sådan at hvis noget er mærket NaturSkånsom, ville det ikke kun tage hensyn til naturen som sådan, men også til de dyr, der blev fanget? Kunne det så være en måde ligesom at starte op på og prøve nogle nye ting af?

Ministeren.

Det er en idé, jeg ikke vil afvise. Sagt med andre ord er NaturSkånsom netop et mærke, som på en eller anden måde skal identificere et produkt for forbrugeren, hvis han eller hun ønsker at agere i en bestemt retning, ligesom andre forbrugsmærker skal gøre. Det er selvfølgelig også klart, at forbrugeren så også skal vide, hvad der ligger i det, og hvad indholdet bag et bestemt mærke er. Men jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at forbrugerne også er opmærksom på i forskellige sammenhænge, også i forhold til dyrevelfærd, når vi taler om fisk, hvordan tingene er bragt frem til supermarkedet eller køledisken og dermed også kan tage et aktivt valg.

Nu er grisevelfærd blevet nævnt i et par omgange og af gode grunde med de aktuelle dokumentarer i erindringen, men man kan også godt se, at der er nogle produkter, som så også ligger ned i køledisken, som bliver revet væk til en meget, meget billig penge. Jeg står ikke og skoser nogen for at tage imod nogen slagtilbud og spottilbud, og fødevarer er i forvejen på mange måder dyre, men det er i hvert fald også et forbrugsmæssigt issue her, altså at man skal overveje, når man står dernede, om man også er klar til at betale det mere, som det også koster en gang imellem at få den gode dyrevelfærd.

Spørgeren.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om ministerens tanker om tempo i det her. Jeg synes jo, vi har lidt travlt faktisk med at få lavet nogle regler på det her område, når vi ikke rigtig ved, hvordan man skal udmønte dyrevelfærdsloven, og når der er milliarder af dyr, som jo bare i den nuværende situation ikke rigtig har nogen rettigheder, fordi der ikke er konkret lovgivning. Har ministeren ambitioner om, at det skal være i hans tid som minister, at der kommer nogle konkrete regler for, hvordan man behandler fisk, f.eks. i fiskeriet og i fiskeopdræt?

Ministeren.

Nu kunne jeg selvfølgelig være fræk og sige, at i så fald har vi jo god tid. Men det kan jeg af gode grunde ikke vide, for det er jo Folketinget og befolkningen, der bestemmer den slags, og godt for det i øvrigt. Men jeg synes da også, vi har travlt, men ikke mere travlt, end at vi også skal vide, hvad vi så agerer ud fra. Og jeg har en klar ambition om, at vi, når vi nu kommer ind i det nye år, og det gør vi jo lige om lidt, så også kan tage og følge op på den vidensyntese, som vi jo har aftalt fælles skulle afrapporteres, så vi dermed har en grundlag at gå videre ud fra. Det er i hvert fald min ambition. Så har jeg i øvrigt også en ambition om at være minister rigtig længe, men det er jo som sagt ude af mine hænder i givet fald.

Tak til ministeren. Kort eller lang tid må fremtiden vise. Så behøver jeg jo ikke at spørge, om hr. Carl Valentin fra SF ønsker det afsluttende ord, for ordføreren var jo allerede på vej op på talerstolen, før vi fik ministerens tale. Så ordet er hr. Carl Valentins, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at fortælle ordførerne lidt om jomfruhummerfiskeriet og en oplevelse, jeg har haft i forbindelse med det. Er man en jomfuhummer, der kommer op af sin hule for at finde noget at spise og er så uheldig at blive fanget af et bundtrawl, risikerer man at blive slæbt langs havbunden i netposen i 4 timer sammen med mudder, sten og fisk, og hvad der ellers måtte være i trawlet. Her bliver man sandblæst, og når man kommer op er ens krop typisk fuld af sand, mudder og sediment. Det går jo ikke for fiskerne, at man sådan er blevet snavset, så derfor bliver man smidt levende i en skylletromle, som spuler en.

Mange jomfruhummere vil have mistet lemmer eller have synlige mærker eller brud på kroppen efter sådan en tur her i trawlet, men man skal faktisk næsten håbe at være en af de jomfruhummere, der er kommet til skade. For hvis man ikke er det, så bliver man betragtet som prima kvalitet, og så kan man være så uheldig at blive bundet fast, puttet i et paprør og sendt levende i det her paprør til Frankrig, fordi det er dem, der betaler bedst for jomfruhummere af en god kvalitet. Og der er altså ingen konkrete regler for dyrevelfærden i den her forbindelse. Aflivning af jomfruhummerne kan også foregå ved, at man river dem midtover, og det er faktisk noget, der er forekommet så ofte, at man har et ord for det i industrien – man kalder det, at man røver en jomfruhummer.

For snart 3 år siden spurgte jeg sådan lidt friskt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvad strafferammen er for at koge en jomfruhummer levende, og jeg må sige, at jeg virkelig spærrede øjnene op, da jeg modtog svaret. For Fødevarestyrelsen vurderede med dyrevelfærdsloven i hånden, at hummere, som bliver kogt levende, ikke bliver beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, som dyrevelfærdsloven tilskriver, og afhængigt af alvorlighedsgraden i den konkrete sag kan straffen derfor være bøde eller fængsel i op til 2 år. Det gav mig altså mod på at spørge lidt mere ind.

Jeg har derfor stillet en række spørgsmål til ministeriet. Svarene var lidt anderledes, da jeg begyndte at spørge ind til praksisserne i fiskeriet. For jeg ville jo gerne finde ud af, hvad straffen er for at dyppe en levende jomfruhummer i en sulfitblanding, som man gør. Og hvad er straffen for at rive en jomfruhummer midtover, hvis den er i live? Hvad er straffen for at skylle en jomfruhummer i en skylletromle? Sjældent har jeg skullet kæmpe så hårdt for at få konkrete svar på udvalgsspørgsmål.

Svarene blev udsat, og svarene blev forsinket, og der blev svaret sådan lidt ukonkret, men efter hård kamp, begyndte der at tikke nogle svar ind. F.eks. det her: Fødevarestyrelsen har ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om det ud fra et dyrevelfærdsmæssigt aspekt kan anses for forsvarligt at dyppe levende jomfruhummere i en sulfitopløsning. Og det her svar: Forskning tyder på, at krebsdyr er i stand til at føle både lidelse og smerte, og at aflivning ved afrivning af halen ikke bør finde sted. Fødevarestyrelsen bemærker, at endelig afklaring af spørgsmålet vil bero på en domsafgørelse i en konkret sag. Citat slut.

Kort opsummeret: Danske myndigheder ved i flere tilfælde ikke, om dyrevelfærdsloven bliver overholdt, og hvis man vil finde ud af, om den bliver overholdt, skal man tage sagen til domstolene. Det synes jeg er ret vildt. Det er egentlig også ret vildt for danske fiskere, som ikke aner, om de går på arbejde hver eneste dag og bryder loven med nogle af de ting, der er almindelig praksis i deres fiskeri.

Jeg ved godt, at fisks lidelser nok ikke sådan er på toppen af de fleste politikeres dagsorden, men jeg håber alligevel, at Folketingets medlemmer med den debat, som vi har haft i dag, som jeg faktisk synes har været rigtig god, også har fået lidt at tænke over. For jeg synes ikke, at vi kan sidde på en viden om, at milliarder af dyr lider under den måde, vi behandler dem på, uden at vi som politikere også laver noget konkret lovgivning, der giver afklaring for erhvervet og beskytter de her dyr. Jeg synes, at det, hvis man lader stå til, hvor man ikke har konkretiseret reglerne, er uetisk, og så synes jeg ikke, det er folkestyret værdigt.

Så jeg håber, at vi får lavet noget lovgivning i den kommende tid. Jeg vil rigtig gerne takke for den her debat. Jeg synes, den har været rigtig seriøs og god, og jeg glæder mig over, at man faktisk godt kan debattere dyrevelfærd i fiskeriet. Mig bekendt er det første gang, at der har været en forespørgsel el.lign. på det her område i Danmark, så tak til alle ordførerne for at møde op.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 17. december 2024.