Det næste punkt på dagsordenen er:

5) Forespørgsel nr. F 10:

Forespørgsel til statsministeren:

Vil statsministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til appellen fra 43 klimaforskere til de nordiske regeringer – i forbindelse med den seriøse mulighed for Golfstrømmens kollaps – om at igangsætte en vurdering af denne væsentlige risiko for Nordens lande og at tage skridt til at minimere denne risiko så meget som muligt?

Af Franciska Rosenkilde (ALT) og Frederik Bloch Münster (KF).

(Anmeldelse 06.11.2024. Fremme 08.11.2024).

Vi skal nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførererne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem til de forreste rækker og logge sig ind der. Vi holder lige en kort pause, indtil man er kommet på plads.

Jeg gør opmærksom på allerede nu, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 20. februar 2025.

Så er vi klar til at starte på F 10, og begrundelsen kommer fra ordføreren for forespørgerne, og det er fru Fanciska Rosenkilde fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi står foran en potentiel klimakatastrofe i Norden, og det er ikke bare mig, der siger sådan; det er nogle af verdens førende klimaforskere. For 4 måneder siden kom 43 forskere med et opråb til Nordens politikere. I et åbent brev satte de ord på en alvorlig risiko, nemlig at havcirkulationen med det dramatiske navn AMOC potentielt bryder sammen. Opråbet er endnu en benhård udmelding fra videnskabens side om klimakrisen og dens konsekvenser og potentielle katastrofer, og det er katastrofer, som også kan ramme os her i Danmark.

Går det, som forskerne frygter, så vil det danske klima nærme sig det, vi kender fra Alaska med enorme konsekvenser til følge. Det er klimaforandringer, vi ikke på nogen måde kan tilpasse os. Det understreger forskerne, og derfor appellerer de til de nordiske regeringer om at tage markant lederskab og gøre to ting.

Vi skal reducere risikoen ved at sænke udledningerne af drivhusgasserne, og så skal vi undersøge fænomenet til bunds og undersøge risikoen til bunds. Det kræver flere ressourcer og mere politisk handlekraft. En af underskriverne, professor Peter Ditlevsen, var i 2023 medforfatter til en forskningsartikel, der argumenterer for, at havstrømmen risikerer kollaps et sted mellem 2025 og 2095 – og ja, jeg sagde 2025. Men alligevel er der forbavsende stille fra den danske regering, og af den grund står vi her til forespørgselsdebat om emnet.

For nylig fik vi så en reaktion fra klimaministeren, der udtalte sig til Danmarks Radio. Jeg ved ikke, om det var på grund af den forespørgselsdebat, der nærmede sig, eller på grund af situationens alvor. I en artikel på DR kunne vi læse, at klimaministeren vil appellere til IPCC om at lade en undersøgelse af fænomenet indgå i deres næste store klimarapport, men IPCC's næste store synteserapport lander først i 2028. Det undrer mig virkelig, at man ikke er mere optaget af at håndtere den her potentielle katastrofe.

Derfor spørger vi i dag: Hvor er reaktionen på klimaforskernes kraftfulde udmelding? Hvor er kriseberedskabet? Hvor er den regering, der ønsker at iklæde sig en grøn førertrøje i en klimakrise? Jeg ser frem til en god debat om emnet i dag, og jeg ser frem til at blive klogere på regeringens og statsministerens syn på denne klimakatastrofe, som vi står midt i. Tak.

Tak for den begrundelse.

Så er det statsministeren for en besvarelse.

Tak for det, og tak til forespørgerne for at sætte fokus på det her meget, meget vigtige emne. Klimaforandringerne er en af vores generations største udfordringer, og det er klart, at vi i regeringen ser med stor alvor på det, når forskningen tegner nye og også alvorlige scenarier op. Det gælder også de scenarier, der handler om Golfstrømmen og de øvrige nordatlantiske havstrømme. Danmark vil arbejde for, at FN's Klimapanel, IPCC, undersøger risiciene vedrørende disse havstrømme nærmere, men det kommer klima-, energi- og forsyningsministeren til at uddybe lige om lidt, ligesom han vil fortælle om DMI's arbejde herhjemme.

Rundtom på jorden oplever vi allerede nu konsekvenserne af klimaforandringerne med oversvømmelser, stormfloder, hedebølger, tørke og naturbrande, som vi netop har set det i USA. Det er alle sammen nogle meget, meget voldsomme vejrhændelser, som vi desværre kan forvente bliver endnu voldsommere og endnu hyppigere i fremtiden. Derfor står vi også med en stor udfordring, der handler om at gøre vores eget samfund mere robust. Vi har nu fremlagt den første klimatilpasningsplan, og sammen med en bred kreds af folketingspartier har vi aftalt at styrke vores beredskab. Det arbejde skal fortsætte, det er kun lige begyndt. Samtidig med det er der et både akut og tvingende behov for at nedbringe udledningen af drivhusgasser, og det gælder over hele jordkloden. Der er kun en vej frem, og det er en ambitiøs grøn omstilling.

Skal vi i øvrigt ikke lige her gøre et lille stop og glæde os over, at når man i andre lande går baglæns, så bliver vi i Danmark altså ved med at bevæge os forlæns? Og der er behov for nye initiativer. Der er der globalt, det er der europæisk, og det er der herhjemme. På alle de her tre niveauer arbejder vi fra dansk side målrettet på en grønnere fremtid. Nogle vil vide det, men jeg vil alligevel nævne, at vi i en årrække har haft en ledende rolle under de her COP'er, altså de her årlige store klimamøder. Vi er lykkedes med at skabe opbakning i resten af verden eller i hvert fald i store dele af verden til nogle meget konkrete indsatser, f.eks. udbygning af havvindmøller og udfasning af olie og gas.

Med USA's udtræden af Parisaftalen – det er ikke os, der udtræder af Parisaftalen, men det vælger amerikanerne nu at gøre – bliver Europas indsats i den globale klimakamp kun endnu mere afgørende. Vi samarbejder om grøn energi med en lang række lande, og danske virksomheder skaber jo mange af de løsninger, som resten af verden efterspørger. Dermed er Danmark hver eneste dag med til at skabe en reel grøn forandring til gavn for klimaet, til gavn for den lokale økonomi og i øvrigt til gavn for rigtig, rigtig mange, ja, tusindvis af danske lønmodtagere.

I EU fortsætter vi med at presse på for at holde det grønne momentum. Vi skal have sat nogle nye ambitiøse klimamål, og endnu vigtigere skal vi have dem implementeret. Det kæmper vi også en gang imellem lidt med herhjemme. Vi skal have mere vedvarende energi. Vi skal blive mere energieffektive. Vi skal, som vi lige har haft en ordveksling om i spørgetimen, gøre os uafhængige af Putins gas. Og så skal vi i øvrigt forbinde det europæiske elnet bedre, så vi også kan få den grønne strøm rundt i Europa. Danmark var det første land til at bakke op om Kommissionens forslag om et 2040-mål på 90 pct., og grøn omstilling bliver selvfølgelig også en prioritet, når vi har formandskabet i andet halvår af indeværende år.

Det handler om klimaet, men det handler også om Europas konkurrenceevne og dermed arbejdspladser til europæerne. Jeg er stolt af, at Danmark går forrest. Jeg ved godt, at jeg har diskuteret det her igennem mange år med Alternativet, og at man ønsker, at tingene kunne gå endnu hurtigere, men vi skal altså også glæde os over, at vi ligger helt i front, at vi har en klimalov med nogle af de mest ambitiøse klimamål i verden, og at den seneste klimafremskrivning viser, at vi når vores 2025-mål. Hvor har jeg dog indgået i mange diskussioner her i Folketingssalen, hvor nogle har sagt, at vi ikke når 2025-målet. Men det ser det ud til at vi gør. Og med den grønne trepart – og Alternativet ved godt, at jeg elsker den grønne trepart – har vi ovenikøbet nu banet vejen for også at nå 2030-målet. Det er da sådan set fantastisk.

Senere i år fremlægger vi et forslag til 2035-mål. Allerede om 20 år, altså i 2045, skal Danmark være klimaneutralt. Jeg siger »allerede om 20 år«. Jeg synes selv, at 20 år er langt fremme, men hvad angår klima, er det jo faktisk ikke det. Og i 2050 skal vi være så gode, at vi kan optage mere CO2, end vi udleder.

Med alt det her skaber vi ikke alene arbejdspladser og resultater herhjemme. Vi viser faktisk også verden noget, der er meget, meget vigtigt, nemlig at grøn omstilling ikke står i modsætning til et trygt velfærdssamfund, men at det faktisk tværtimod kan gøres omvendt: Vi kan skabe arbejdspladser, sikre en social balance og være et af de førende lande i den grønne omstilling. Jeg synes, der er uendelig meget at være stolt af, men der er selvfølgelig også uendelig meget at være bekymret for, når vi taler om klimaforandringer, og derfor skal vi ikke hjem. Vi skal videre med vores indsatser.

Tak til statsministeren for den besvarelse. Der er lige en kort bemærkning, og det er først hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til statsministeren for besvarelsen. For nylig i Børsen kunne man ifølge regeringskilder berette, at alle de her investeringer i forsvar, elnet, infrastruktur, klimasikring m.v. ville løbe op i 80-100 mia. kr., hvilket ved første øjesyn må siges at være et stort beløb, men nok også rigtigt nok.

Er statsministeren ikke også enig i, at klimasikring og det at bruge pengene rigtigt første gang og at bruge pengene snarligere end senere er meget, meget vigtigt? For lige meget om man tror på, at Golfstrømmen kollapser eller ej, ser vi ind i voldsommere vejr. Og er statsministeren ikke også enig i, at det er vigtigt at sikre, at vi med diger og andre virkemidler sikrer, at de lokalsamfund, som er virkelig udsat på grund af klimaforandringerne, også bliver sikret i fremtiden mod det, der desværre kan ramme dem, både i forhold til et koldere vejr, men jo utvivlsomt også et voldsommere vejr.

Værsgo til statsministeren.

Det var jo endnu bedre at få stoppet klimaforandringerne, så der ikke ville være så voldsom en udvikling, men det når vi desværre ikke, og det er jo så ikke Danmarks skyld, at vi ikke når det. Det er nogle andre, som ikke leverer nok. Derfor ender vi jo så det samme sted, nemlig at vi skal gøre mere, hvad angår klimatilpasning, og få foretaget nogle investeringer, også upfront. Her kommer vi jo til at indgå i nogle meget, meget svære prioriteringsdiskussioner senere på året, fordi vi står over for at skulle investere mange penge på en og samme tid på flere forskellige områder. Det er det, der bliver opgaven, både for regeringen og for Folketinget. Men klimatilpasning indgår selvfølgelig som en af de vigtige opgaver.

Tak. Så er der en enkelt kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

Tak for det, og tak for statsministerens redegørelse, som vi jo har hørt mange gange før. Men vi ved jeg jo også bare, at faktum er, lige meget om man når de her skrivebordsøvelser eller ej, at det danske forbrug er enormt, og hvis alle på jordkloden levede som en dansker, skulle man bruge næsten fem jordkloder, fordi vores forbrug er så højt, fordi vi er så utrolig rige. Så det her med, at vi er en klimaduks, vil jeg virkelig passe på med at prale med.

Når det så er sagt, hører jeg ikke rigtig statsministeren forholde sig til det, som forespørgslen her handler om, nemlig at 43 forskere har sendt et åbent brev og sagt, at helt lokalt i den nordiske region kan det her have kæmpe og katastrofale konsekvenser. Det er ikke nødvendigvis noget, IPCC eller andre går meget i dybden med. Men helt lokalt vil det have enorm betydning for Danmark og for Norden. Vil statsministeren forklare, hvad hendes mening er om at tage fat i vores nordiske naboer, som vi er så gode venner med, og så netop gå ned i det her og sige: Vi skal også have ekstra ressourcer til at undersøge det her fænomen til bunds?

Værsgo til statsministeren.

Det sker faktisk ret ofte, når jeg er i ordveksling med Alternativet, at der er et ønske om, at der skal forskes mere. Men vi ved jo godt, at klimaforandringer har kæmpestore konsekvenser, og vi ved da også godt, at det kan komme hurtigere, end vi har lyst til at forestille os. Jeg vil da langt hellere handle. Jeg oplever bare tit, at ønsket fra Alternativet er mere forskning, og jeg er nok et relativt banalt menneske, for jeg kan bedre lide at løse nogle problemer end at tro, der er behov for mere forskning.

Lige præcis når vi taler om de nordiske lande, vil jeg sige, at det jo er de lande, der er i front. Vi er jo i front. Og jeg kommer altså ikke til at stå her og begræde alle klimaaftryk, vi har fra dansk side. Nogle af de klimaaftryk, vi har, har vi jo, fordi vi er en stærk økonomi, fordi vi har et moderne samfund, og fordi folk har gode liv. Det, der så er vores opgave, er jo at sikre, at den energi, danskerne bruger, bliver renere, at fødevarerne er produceret mere nænsomt i forhold til vores natur osv. osv., og det mener jeg bare vi er rigtig godt i gang med.

Der vil jo hele tiden komme ny forskning, og der vil hele tiden komme nye forudsigelser. Jeg synes bare ikke, det er overraskende, at tingene kan gå hurtigere og det kan være voldsommere, end vi forventer. Jeg har også godt set de her nye resultater og det her opråb. Jeg synes jo bare, at det i virkeligheden skal animere os til at have snuden i sporet og få truffet endnu flere beslutninger, både fra dansk, europæisk og international side.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til statsministeren for redegørelsen. Jeg vil gerne forfølge Franciska Rosenkildes spor lidt, for det, vi diskuterer i dag, er jo, at der ikke nødvendigvis er forskningsmæssig konsensus om, hvilke scenarier vi ser ind i i forhold til AMOC-strømmen. Det, jeg kan notere mig at regeringen peger på, er, at man læner sig op ad DMI's vurdering, der siger, at der vil ske en mulig gradvis forværring eller nedbrydelse af strømmen, hvorimod de 43 forskeres opråb til Nordisk Ministerråd, som danner grundlag for forespørgselsdebatten i dag, er, at det kan komme pludseligt. Det er måske det, der er udfordringen her – det er, at den danske regering vælger at putte sine æg i den kurv, der handler om, at man ser på det som et scenarie, vi først møder længere nede ad vejen, mens 43 internationalt anerkendte forskere siger, at det faktisk kan ske, før den danske regering antager det vil ske.

Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at få statsministeren til at forholde sig til, altså at scenariet måske er mere dystert end det, regeringen antager.

Tak. Værsgo til statsministeren.

Men nu er der en risiko for, at jeg er elefanten i klimaordførernes glashus, for jeg må bare sige, at mit eget engagement i kampen mod klimaforandringerne ikke er bundet op på den ene eller den anden rapport. Det er klimaforandringerne. Og det er da et ønske om at levere jordkloden videre i en bedre stand end den, jeg selv overtog den i. For mig er det her ikke særlig kompliceret, det er ikke særlig akademisk, det er ikke særlig teoretisk – det er bare en menneskelig forpligtelse til at gøre, hvad jeg kan, for, at den her jordklode har det godt.

Jeg noterer mig selvfølgelig ofte, når der kommer ny forskning og nye scenarier, men jeg synes jo, at næsten ligegyldigt hvilke scenarier man kigger ind i, eller hvilken forskning man læner sig op ad, så er det bare snuden i sporet. For vi ender jo samme sted, altså at vi skal gøre mere, at vi skal blive endnu dygtigere til både at skabe grøn energi og producere på en anden måde og transportere os renere og alle de der ting.

Så det er bare meget interessant med den her arbejdsmetodeforskel, der er mellem venstrefløjen og Socialdemokratiet, for vi er nok sådan lidt mere praktiske: Okay, vi har et problem med klimaforandringer; vi gør hvad vi kan, for at løse dem. Og det siger jeg sådan set uafhængigt af scenarier og uafhængigt af forskningsrapporter. Snuden i sporet, løs opgaven, sørg for, at vi leverer en ordentlig jordklode videre. Det synes jeg altså bare, at vi er godt i gang med i Danmark, og det tillader jeg mig også at være lidt stolt af, for det synes jeg sådan set er ret godt gået af os.

Tak. Så er det fru Samira Nawa fra Radikale Venstre som spørger. Værsgo.

Men det synes jeg ikke Socialdemokratiet skal have lov til at tage patent på: at handling er den rette vej at gå. Der står vi også i Radikale Venstre. For man kan have meget snak på det her område, men det er handling, der betyder noget. Så der er jeg meget enig med statsministeren.

Jeg kunne forstå, at det er klimaministeren, der kommer til at tage sig af det lidt mere tekniske. Så det, jeg egentlig godt lige vil spørge statsministeren til, er det her med, at når vi behandler sådan et tema som AMOC-strømmens kollaps, er det jo enormt alvorligt, men samtidig skal vi jo også bevare håbet og forhåbningen om en bedre klode i fremtiden. Så er statsministeren ikke enig med mig i, at den måde, man kan bevare det håb på og anvise den retning på, er lige præcis også ved at handle? Der er regeringen en gang imellem lidt bagud, fordi vi f.eks. har det her store forbrug, som fru Franciska Rosenkilde også var inde på. Så vil regeringen ikke gøre mere for, at vi får nedbragt udledningerne fra f.eks. vores forbrug i en dansk kontekst, fordi det jo også er med til at pege på den handling, der skaber det håb, som der er brug for i den her debat?

Statsministeren.

Vi skal helt sikkert have udledningerne ned. Det er jo det, vi arbejder på i fællesskab, men mindst lige så vigtigt er det, at vi skal sørge for, at det forbrug, vi så måtte have, hvad enten det er den mad, vi spiser, eller det tøj, vi går med, eller den måde, vi transporterer os på, bliver produceret og understøttet af ren energi i stedet for sort energi.

Æres den, der æres skal, vil jeg gerne her sige. Når Socialdemokratiet har den klimapolitik, vi har i dag, så er det da i høj grad, fordi der er andre partier, der har været med til at skubbe på, i øvrigt bl.a. Radikale Venstre, da vi sad og forhandlede et forståelsespapir tilbage i 2019, fordi det jo var der, klimaloven blev født i konkret politik med nogle meget, meget ambitiøse mål.

Jeg indgår jo ikke i alle jeres klimadiskussioner, men hver gang jeg har været her, er der nogle, der har sagt: Vi når ikke 2025-målet, statsminister. Vi når det ikke! Det har Alternativet i hvert fald sagt mange gange, og Alternativet har også mange gange sagt, at vi ikke når 2030-målet. Men det ser ud til, at vi når 2025-målet, og jeg tror også, vi når 2030-målet, bl.a. takket være den grønne trepart, som Radikale Venstre jo er med i, men som Alternativet har valgt at stå uden for. Så jeg synes i forhold til Alternativet, at der lige mangler det der med også at sætte sig ind ved bordet og også få skabt nogle af de resultater, der gør, at man tager nogle skridt fremad og ikke altid den fulde revolution, som jeg jo i parentes bemærket heller ikke tror på.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til statsministeren for besvarelsen.

Så går vi over til klima-, energi- og forsyningsministeren, og her vil der også være lejlighed til en kort bemærkning fra hver af ordførerne. Værsgo.

Tak. Det er vigtigt, at vi lytter til videnskaben. Vores politik skal være baseret på den bedst tilgængelige viden. Vi får løbende input fra forskere, som vi forholder os til i vores politiske beslutninger. Forskerne indsamler viden og kommunikerer om det. Vi politikere skal lytte og veje forskernes rådgivning op mod vores politiske prioriteter.

DMI er i klimaloven udpeget som regeringens klimavidenskabelige rådgiver. Det er derfor DMI's opgave at holde regeringen opdateret om den nyeste viden, som der er konsensus om inden for det klimavidenskabelige område. Det gælder indholdet af rapporterne fra FN's klimapanel, IPCC, og DMI's egen forskning. Jeg læner mig derfor også op ad DMI's vurderinger, når jeg skal forholde mig til forskerhenvendelser, som dem, vi taler om i dag.

Forskernes henvendelse drejer sig om den såkaldte AMOC, som Golfstrømmen er en del af – og i øvrigt ligger Grønlandspumpen for enden af Golfstrømmen. Grønlandspumpen og Golfstrømmen har stor indflydelse på klimaet i Danmark og globalt, og derfor skal vi naturligvis holde øje med, om den ændrer sig. DMI forventer dog ikke, at AMOC står over for et nært forestående kollaps. Denne vurdering bygger DMI på egen forskning og IPCC's vurdering.

IPCC vurderer i deres seneste hovedrapport, at AMOC med stor sandsynlighed vil blive svækket, men ikke kollapse i det 21. århundrede. IPCC har til formål at samle og vurdere al viden og forskning på klimaområdet og danner måske det vigtigste beslutningsgrundlag for os politikere og beslutningstagere. Ultimo februar skal medlemslandene træffe beslutning om indhold og disposition for IPCC's kommende hovedrapport, der jo undersøger og vurderer forskningen vedrørende bl.a. klimaforandringer. Danmark arbejder for, at IPCC fortsat har fokus på arktiske klimaforandringer, herunder AMOC, og konsekvenserne af mulige ændringer.

Der er bred videnskabelig konsensus om, at menneskeskabte klimaforandringer er en enorm udfordring, som allerede nu har store konsekvenser i hele verden. Senest har vi bl.a. set voldsomme skovbrande i Californien, og det er desværre blot et eksempel blandt mange. Det er en af vor tids vigtigste politiske opgaver at begrænse den globale opvarmning, og derfor vil jeg gerne komme med et kort oprids af, hvordan regeringen går til den opgave.

Vi kan selvfølgelig ikke løse klimaudfordringerne alene i Danmark, men vi har dog en rolle at spille. På nationalt plan har vi nået 2025-målet om CO2-reduktioner, vi har vist vejen til at nå klimalovens 2030-mål om 70 pct.s reduktion i forhold til 1990, og siden regeringen trådte til, er der indgået aftaler, der skønnes at medføre CO2-reduktioner på 2,2 mio. t i 2030. Forude venter et stort implementeringsarbejde, men skinnerne er lagt til at nå de meget ambitiøse mål.

Vi har arbejdet for at sænke udledningen på tværs af alle sektorer. På energiområdet har Danmark gjort en kæmpe indsats for at udfase olie, kul og gas. Hvis vi kigger tilbage til 1990, var el- og varmesektoren den mest udledende sektor overhovedet. Nu er det på vej til at blive vendt på hovedet – sektoren forventes at blive den første, der fjerner mere, end den udleder fra 2030 og frem.

Kigger vi på energiområdet, er forandringen i gang hele samfundet. Vi har indført en CO2-afgift på industrien, vi har hævet dieselafgiften med 50 øre pr. liter, og for nylig rundede vi 10 pct. elbiler i Danmark – i 2030 forventes der at køre 1 million på vejene. Med aftalen om den grønne trepart indfører vi verdens første CO2-afgift på landbruget. Derudover har vi aftalt at øge fjernvarmepuljen med 615 mio. kr. i 2024 og 2025. Det kan potentielt hjælpe ca. 30.000 danskere med at skifte gasfyret ud med fjernvarme.

Vi er også kommet i gang med fangst og lagring af CO2. Vi har afholdt det første udbud, der sigter mod at fange og lagre 430.000 t CO2 om året. Og vi har åbnet CCS-puljen på 28 mia. kr., der skønnes at kunne levere reduktioner på 2,3 mio. t om året fra 2030. Senere i år kommer regeringen med et udspil til et nyt ambitiøst 2035-mål, som yderligere kan bane vejen for et grønt Danmark.

Det, vi gør i Danmark, er en del af forudsætningen for, at vi har en stemme ude i verden – og det har vi. Vi har myndighedssamarbejder med andre lande, der samlet repræsenterer over 70 pct. af de globale udledninger. Når jeg taler med vores partnerlande, er der stor interesse for at lære af vores erfaringer med bl.a. vedvarende energi, energieffektivitet, biogas og fangst og lagring af CO2. Vi presser på for holde et højt ambitionsniveau i alle de fora, vi deltager i både globalt og i EU. Det vil I se senere i år, når COP-forhandlingerne skydes igang, og når Danmark overtager EU-formandskabet.

Det er derfor afgørende, at EU har høje klimaambitioner og leverer på et ambitiøst 2025-mål på mindst 70 pct. Regeringen arbejder derfor for, at Europa-Kommissionen fremlægger sit forslag til en revision af den europæiske klimalov snarest muligt, så vi kan begynde forhandlingerne om målet og opnå enighed i god tid før COP 30. En vigtig opgave under det danske formandskab bliver forhandlingerne med Europa-Parlamentet om revisionen af den europæiske klimalov, hvor vi forhåbentlig kan nå frem til en fælles aftale. På den måde bidrager Danmark til at sætte et aftryk på verden langt ud over vores grænser.

Klimaudfordringen er enorm. Vi er i gang med en af de største samfundsomvæltninger siden industrialiseringen. Regeringen lytter til videnskaben, og vi bruger DMI's viden og ekspertise til at sikre det rigtige beslutningsgrundlag. Vi er på vej mod et grønt Danmark, og vi skal holde et stabilt og højt tempo, hvor vi får alle danskere med. Vi leverer på de indgåede klimaaftaler, og vi bruger klimalovens guidende principper aktivt i de valg, vi træffer.

Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne lige understrege, at vi i Alternativet både mener, at man skal forske, men at man selvfølgelig også skal handle. Vi arbejder – modsat regeringen, tydeligvis – ikke for andet. Det, som den her forespørgsel handler om, er jo, at der er nogle forskere, der er kommet med et opråb til de nordiske ministre om, at det her potentielt kan skabe en kæmpe klimakatastrofe i Norden, som kan komme med nogle konsekvenser, vi slet ikke er forberedt på.

Jeg hører så, at klimaministeren vil lade det være op til IPCC ligesom at dykke ned i det her, men IPCC laver jo ikke ny forskning, og noget af det, som de her eksperter kommer med, er jo netop, at der ikke er forskning nok på det her område til rent faktisk at vide, hvornår og i hvor stor en grad det kan være. Derfor mener vi helt klart, at det er vigtigt, både for Danmark og for Norden, at man bliver mere vidende om, hvad det er for et fænomen, man her står over for. IPCC har før sagt, at vi måske engang i 2030'erne vil nå en global temperaturstigning på over 1,5 grader. Men vi nåede allerede de 1,5 grader i 2024, så der er jo masser af evidens for, at vi når de her klimaforandringer hurtigere end det, IPCC lige kommer med.

Så jeg vil gerne høre klimaministeren, hvordan han forholder sig til, at der er forskere, der kommer med det her opråb til Norden, og at vi så bare sidder det overhørig og venter på, at IPCC gør noget.

Tak, og det får vi et svar på. Værsgo til ministeren.

På en måde er jeg egentlig lidt rystet over spørgsmålet. For det, der ligger inde bag ved det, er, at vi politisk skal afvise at bruge IPCC som det centrale omdrejningspunkt for at lave synteserapporter på det klimavidenskabelige område. For vi bliver jo nødt til det. For vi har vedtaget i FN-sammenhæng, at det er i de synteserapporter, der bliver lavet, hvor man samler al klimaforskning og man bliver enige om, hvad der så er essensen, syntesen, af den bedst tilgængelige viden, og det skal vi så bruge som det autoritative budskab, som vi politisk skal arbejde med.

I klimaloven er det slået fast, at DMI i forhold til regeringen er de klimavidenskabelige forskere. Så det, der sker, når jeg får den henvendelse fra de 43 forskere, er, at jeg beder DMI om at forholde sig til det ud fra deres forskningsmæssige viden, og at jeg så tager den forskningsbaserede rådgivning fra DMI ned. Jeg går ikke rundt og vælger, hvilke forskere jeg vil lytte til, men jeg følger det, som står i klimaloven, og det, som DMI med den viden, de har, nu vurderer, er, at AMOC bliver svækket, og det er indregnet i fremskrivningerne. Der er så videnskabelig uenighed om, om der kan opstå et kollaps, og hvis der opstår et kollaps, vil det ske i løbet af et tiår. Der er også forskning, der peger i retning af, at der ikke er de forandringer i gang, som andre forskere siger at der er.

Derfor har budskabet fra mig til DMI været, at de skal forholde sig til det her, at de skal gå i dialog med de forskere, og at de så i øvrigt skal arbejde for – med de mandater, vi giver i forhold til IPCC – at den viden, der er om klimaforandringerne i Arktis, er en prioritet for IPCC. Det er sådan, vi arbejder med det.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Men gør det ikke indtryk på klimaministeren, at der er så mange forskere, der uden om DMI fastholder deres frygt for et pludseligt kollaps og altså ikke en gradvis nedbrydelse? Vi står jo i en situation, hvor der, som jeg også nævnte før, ikke er videnskabelig konsensus, og når vi ved, hvordan vi tidligere i historien har undervurderet klimakrisen, er det så ikke bedre at gå med livrem og seler og gardere os efter det værst tænkelige scenarie, som en så stor del af verdens internationalt anerkendte forskere peger på? Det er jo ikke et lille rabiat udsnit af forskere, vi snakker om, men det er nogle af de mest anerkendte forskere, herunder to danske professorer, som har udgivet den her dokumentation, den her forskning, i nogle af de mest anerkendte tidsskrifter i forhold til klimaforandringer.

Gør det ikke indtryk på ministeren, at der, til trods for hvad DMI siger, alligevel er så mange, der fastholder, at vi faktisk ser ind i et muligt pludseligt kollaps, som vi ikke har en handlingsplan for, fordi vi opererer efter et meget mere langsigtet scenarie, fordi det er det, DMI og IPCC fastholder?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er jo derfor, jeg har bedt DMI om eksplicit at forholde sig til det. For når 43 forskere skriver det, synes jeg, man skal tage det alvorligt, og det beder jeg så dem, som vi jævnfør klimaloven har udpeget som regeringens klimaforskningsmæssige rådgivere, nemlig DMI, om at forholde sig til. Til gengæld stoler jeg så på, at det er videnskabeligt baserede svar, der kommer tilbage, og at det er sagligt og fagligt funderet, og DMI vurderer ikke, at der er tale om, at vi står foran et umiddelbart kollaps. Hvis et kollaps indtræder, vil det ske over flere tiår.

Nu skal vi også bare lige huske, hvad det er, der vil ske, i tilfælde af at Grønlandspumpen bliver mindre virksom, og det vil være, at vi går i retning af et koldere og ikke et varmere klima. Det er jo et ret anderledes scenarie, og det vil være noget, der forandrer sig ikke hen over de næste 2, 3, 4, 5 år, men over de næste 10 år, og hvis man begynder at se de forandringer, vil det selvfølgelig også have en effekt. Det var også noget af det, som Konservative spurgte til lige før, nemlig om det så har en betydning for klimatilpasningen, hvad det er for nogle scenarier, der skal ligge til grund, når vi f.eks. vælger at lave varmeplaner for vores byer, og om der så er byer, der bliver varmere eller koldere osv.

Så selvfølgelig skal vi tage den viden ind, men det skal jo være forskningsbaseret, og der er forskningsmæssig uenighed, og 43 forskere er jo også nogle. Jeg kan dog komme i tanke om andre forskningsmæssige henvendelser, hvor der har været betydelig flere med, og jeg tror ikke, at det er rimeligt at vurdere den forskningsmæssige kvalitet ud fra antallet af de forskere, der skriver under, men det skal ind i den proces. DMI skal forholde sig til det, de skal gå i dialog med de forskere, de skal involvere dem, og det har de gjort. Vi skal sørge for, at IPCC har fokus på eventuelle tipping points i Arktis som en del af det arbejde, der er, og det er en prioritet for Danmark, at IPCC har det. Så skal vi få en konsensus tilbage, sådan at vi kan indrette vores klimapolitik efter det.

Så vil jeg også bare vende tilbage til noget af det, statsministeren sagde, altså at vi skal huske, at det, der selvfølgelig er det centrale, er, at vi arbejder sammen i den her verden om at få nedsat CO2-udslippet. For det er trods alt det, som kan gøre, at uanset hvordan de fremtidige klimaforandringer bliver, altså om det bliver koldere eller varmere, så vil det ske langsommere og mindre voldsomt.

Så siger vi tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger, og derfor er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Franciska Rosenkilde, som er den første. Værsgo.

Tak. 43 klimaforskere sendte i oktober i år et brev til Nordisk Ministerråd. I brevet advarer de om, at systemet af havstrømme i den nordlige del af Atlanterhavet kan kollapse på grund af de klimaforandringer, vi er vidne til. Risikoen er underbelyst, og den kan få ekstreme konsekvenser for landene i Norden, også for Danmark. Det er det, der er årsagen til, at vi er samlet til den her forespørgselsdebat.

I centrum af det hele står systemet af havstrømme med det heftige navn AMOC, et meget passende udtryk for, hvad der vil ske, hvis forskernes frygt bliver til virkelighed. Hvis havstrømmen kollapser, vil det trække tæppet væk under vores livsfundament – ganske enkelt og rimelig dystopisk, hvis du spørger mig. Kollapset vil medføre et temperaturdyk i Nordeuropa, som vil resultere i et klima i Danmark, der svarer til det i Alaska eller i Nordnorge. Truslen mod den atlantiske havstrøm er en potentiel klimakatastrofe, en katastrofe, der kan få ekstreme konsekvenser bl.a. for vores fødevaresikkerhed, for vi vil ikke kunne drive det samme landbrug som i dag, hvis temperaturen ændrer sig i det drastiske omfang, forskerne beskriver.

Landbruget i Danmark og resten af Nordeuropa vil altså stå over for store udfordringer, som kræver ambitiøs politisk handling. Tiden for handling er nu, hvis et kollaps skal undgås. Forskerne efterspørger to ting. For det første har vi brug for et større internationalt pres for at skabe markante reduktioner af vores klimagasudledninger så hurtigt som overhovedet muligt. Vi skal minimere risikoen for, at det vil ske. For det andet har vi brug for at få undersøgt det her fænomen til bunds, få undersøgt, hvor stor risikoen er for et kollaps, og hvad konsekvenserne vil være for vores fødevaresikkerhed, for vores beredskab, for vores livsvilkår. For hvad skal vi ellers? Skal vi bare lade stå til?

Det er en hovedopgave for os i Alternativet at presse regeringen til at tage ded nødvendige klimaforhandling på de risici, som vi står over for, og som forskerne er klokkeklare omkring. Det er afgørende, at vi som samfund får beredt os på de scenarier, vi står ansigt til ansigt med, hvis ikke det lykkes os at nedbringe vores klimapåvirkning af kloden. For vi må jo desværre erkende, at der er en risiko for, at vi på globalt niveau ikke lykkes med at komme i mål med den tilstrækkelige klimahandling. Og hvad så? Har vi beredskabsplanerne klar? Har vi klimasikringen klar? Hvad med fødevaresikkerheden og adgangen til rent vand? Vi har som politikere et ansvar for, at de næste generationer også har et solidt livsgrundlag. Det drejer sig om sikkerhed, om fødevarer, om rent vand, om en stabil sundhedssektor og om mulighed for personlig udfoldelse.

Brevet fra klimaforskerne, som vi er samlet om her i dag, er en alvorlig påmindelse om, hvad der risikerer at vente os i fremtiden. Det skal vi forberede os på med dyb alvor. Vi skal lytte til eksperterne og både arbejde for ambitiøs klimahandling og for at nedbringe vores eget klimaaftryk. Og sideløbende med det skal vi forberede os på de potentielle katastrofer, der risikerer at ramme os, og vi skal have mere viden om potentielle kollaps af AMOC. Men vi har brug for mere viden nu. Kollapset af AMOC udgør et tipping point. Det er ikke nået endnu, gudskelov. Der er stadig en mulighed for at afbøde den potentielle katastrofe. Lad os gøre alt i vores magt for at undgå den.

På den baggrund ønsker jeg på vegne af Alternativet, Konservative og Enhedslisten at læse en vedtagelsestekst op, en tekst, som jeg håber på at Folketinget ønsker at tilslutte sig. Den lyder som følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at Danmark står over for en alvorlig og undervurderet risiko for ødelæggende konsekvenser i Norden på grund af ændringer i havcirkulationen. Folketinget noterer sig opråbet fra 43 klimaforskere i et åbent brev til Nordisk Ministerråd i oktober 2024 om det mulige kollaps af Golfstrømmen, som appellerer til, at de nordiske regeringer tager markant lederskab og internationalt presser mere på for at reducere drivhusgasudledningerne så hurtigt som muligt. Folketinget appellerer til, at et potentielt havstrømskollaps og en affødt fødevarekrise inkluderes i de nationale beredskabsplaner, og at Danmark tager lederskab for at sikre tilstrækkelig klimahandling for at afværge krisen. Dette indbefatter udarbejdelsen af en fælles nordisk tilbundsgående risikovurdering af fænomenet og handleplaner for forebyggelse og krisehåndtering, der på et beredskabsniveau forbereder de nordiske lande på de sandsynlige konsekvenser af et markant koldere klima. Folketinget understreger, at tidsrammen for handling er presserende, og regeringen opfordres til at igangsætte de nødvendige indsatser straks.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 32).

Tak for ordet.

Tak for den motivation. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerne, og det er først hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Klimaforandringerne er allestedsnærværende og har på få årtier også ændret meget i Danmark. Vi har frost i dag udenfor. De her flotte vinterdage, som jeg selv holder rigtig meget af, bliver der færre og færre af. 2024 blev til gengæld både det næstvarmeste og næstvådeste år siden 1874. Der var syv døgn med skybrud, og i september faldt der over 144 mm nedbør i Esbjerg på bare ét døgn. Danmarks kælderejere ved godt, at klima og vejr forandrer sig, og at de voldsomme hændelser bliver hyppigere. Det ser vi også i Europa i form af flere voldsomme regnmængder og oversvømmelser, og andre steder er det skovbrande osv.

Vi har en kæmpe opgave som nutidens beslutningstagere, og vi har alle som en del af det samfund, vi lever i, et ansvar for kommende generationers livsbetingelser, og det gælder også i forbindelse med at efterlade en klode, som også vores børn, børnebørn og oldebørn kan leve på, en klode, hvor Danmark hverken drukner i regn eller fryser til is, fordi Golfstrømmen f.eks. skulle kollapse, som er det, der er temaet for dagens diskussion. Sådan et kollaps vil medføre markante temperaturfald i Danmark og resten af Norden, medens den sydlige del af kloden vil blive varmere. Vi vil få større temperaturforskelle mellem nord og syd i Europa og derfor også basis for mere ekstremt vejr. Det er med andre ord en risiko, vi skal være bevidst om og søge at undgå, så det er altså en meget vigtig problemstilling, som bliver rejst i dag.

Der forskes allerede intensivt i Golfstrømmen, for hvis global opvarmning ændrer den cirkulation, som Golfstrømmen medfører, kan det i sig selv skabe globale klimaforandringer. Bekymringen går især på, om ferskvand fra den øgede afsmeltning fra den grønlandske indlandsis vil mindske saltholdigheden i områdets havvand nok til at ødelægge dybtvandspumpen eller Grønlandspumpen, som ministeren var inde på, og som holder cirkulationen i gang.

DMI og FN's Klimapanel, IPCC, vurderer, at systemet af havstrømme med meget stor sandsynlighed vil aftage gradvis og relativt udramatisk i takt med global opvarmning. De forventer altså ikke noget kollaps i dette århundrede, men lægger i sin seneste rapport vægt på, at der mangler mere viden får med stor sikkerhed at kunne udelukke risikoen. Derfor er det også en af den danske regerings prioriteter for arbejdet i IPCC frem mod deres næste store rapport, at der er fokus på de arktiske klimaforandringer, herunder AMOC. I mellemtiden gør regeringspartierne, hvad vi kan for at imødegå klimaforandringerne, og vi gør det i et godt samarbejde med mange partier her i Folketinget. Det er jo egentlig den politiske konklusion på alt det her, nemlig at uanset hvor præcis de nuværende forventninger om en gradvis reduktion af AMOC og Golfstrømmen er, uanset om de holder stik, om de bliver mindre, eller om der skulle ske et egentligt kollaps, er opgaven politisk for os her i Folketinget at føre en klimapolitik, der begrænser vores egne udledninger og påvirker den øvrige verden og udvikling i det hele taget til at bevæge sig i samme retning.

Det gør den nuværende regering, og det gjorde den tidligere regering fra 2019 til 2022, hvor klimaloven blev til. Med den som grundlag fører vi en ambitiøs klimapolitik og er godt på vej til at nå målsætningerne for 2030, der ellers blev set skeptisk til tidligere. Vi vil også rykke målet om klimaneutralitet tættere på, for selv i en usikker verden er det ikke tid til at slække på tempoet i den grønne omstilling. Faktisk er det også et bidrag til øget sikkerhed, når vi med udbygning af vedvarende energi, mere elektrificering og øget energieffektivitet og med mere sammenhæng i energisystemer i Europa mindsker importen af f.eks. russisk gas.

Vi elektrificerer industrien, vi omstiller landbrug, planter flere træer, flere og flere biler kører på el, flere hjem opvarmes af fjernvarme og varmepumper, vi har myndighedssamarbejder med andre landes myndigheder, hvor vi deler danske erfaringer og hjælper dem på vej mod den omstilling, der skal ske i mange sektorer. Vi arbejder på EU-niveau og i andre internationale fora for forpligtelser og tiltag på klimapolitikken. Apropos forskning investerer vi kraftigt i grøn forskning i Danmark, hvor bevillingerne er øget meget, siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019. Her er der også en sammenhæng til innovation i dansk erhvervsliv. Tusindvis af danskere har deres arbejde i stærke danske virksomheder med udgangspunkt i energiteknologiske produkter og løsninger.

Det er i høj grad politiske valg, der står bag den her kurs i Danmark, og den vil jo ikke blive svækket, hvis der skulle blive et blåt flertal her i Folketinget efter næste valg. Det ligner det ikke for øjeblikket, men det er jo ikke desto mindre vigtigt at diskutere tingene, og som jeg hører de klimapolitiske debatter, er i hvert fald Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti jo simpelt hen uenige i, at vi skal føre den grønne politik, vi fører i Danmark. De Konservative vil gerne fremstille sig selv som en slags grønt parti, og samtidig allierer man sig med de partier, der kraftigt vil trække den modsatte vej. Jeg synes, det hænger dårligt sammen. Radikale Venstre vil også gerne markedsføre sig selv som grønne i tillæg til magentafarven, og alligevel leger partiets formand med tanken om, at Radikale vil støtte en blå statsminister, hvis flertal altså vil være baseret på partier, der er dybt uenige i Radikales klimapolitik. Det kan vise sig at være noget af en chance at tage på dansk klimapolitik vegne at stemme radikalt, hvis det står til troende.

Vi skal være et grønt foregangsland i Danmark, vi skal inspirere andre og vise vejen, for kun hvis vi får andre lande med, kan vi holde temperaturstigningerne nede og konsekvenserne af klimaforandringerne fra døren. Danmark skal fortsætte sin grønne kurs, også for at mindske risikoen for kollaps af AMOC, som vi diskuterer i dag.

Som afslutning på talen vil jeg nu oplæse et forslag til vedtagelse på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, altså regeringspartierne, og SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender alvorligheden af, at flere klimaforskere i brev til Nordisk Ministerråd påpeger risikoen for et nærtforestående kollaps af den nordatlantiske havstrøm (AMOC). Folketinget konstaterer samtidig, at DMI, som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, på baggrund af IPCC ikke forventer, at AMOC står over for et nærtforestående kollaps. Folketinget anerkender dog samtidig, at der er store naturkræfter på spil, hvorfor Danmark vil arbejde for, at risici vedrørende AMOC belyses yderligere af IPCC.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 33).

Det var det, og den er givet til sekretæren. Tak.

Tak, det er noteret. Så er der en række korte bemærkninger. Og vi tager først fat på hr. Torsten Gejl fra Alternativet som spørger. Værsgo.

Tak. Nu sagde statsministeren, at Alternativet gang på gang har sagt, at vi ikke når klimamålene, hverken i 2025 eller 2030. Det vil jeg godt se på skrift. Det tror jeg ikke vi har sagt så kategorisk, men vi kæmper for det, og det er ikke altid, at det ser lige lyst ud. Men det er jo ikke ordføreren, der har sagt det; til gengæld har ordføreren lige stået og sagt, at det regner ordføreren også med vi gør.

Der kom en rapport fra CONCITO her den anden dag, som siger, at chancen for at nå 70 pct.s CO2-reduktion i 2030 er et sted mellem 20 og 60 pct., og det er jo mildest talt ikke engang i nærheden af at komme i mål. Og det betyder jo meget, også i forhold til det, der handler om Golfstrømmen.

Når det er sådan, at CONCITO, som regeringen endda har brugt som ekstern vidensleverandør i forhold til den grønne trepart, altså som har været helt inde i maskinrummet, kommer og siger, at der er så lidt chance for at nå vores 2030-målsætning, hvad er så regeringens plan B? For et eller andet må man vel gøre, hvis den vidensleverandør, som regeringen stoler så meget på, har ret.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes i mange sammenhænge, at det er både relevant, nyttigt, interessant og inspirerende at lytte til CONCITO og tale med dem og også at se på ting, de udgiver. Og nej, de sagde ikke, at der var 100 pct.s sikkerhed for, at vi ville nå klimamålsætningerne, men angav en procentchance.

Dem, som vi i Folketinget sådan egentlig anvender til at lave den her vurdering, er jo Klimarådet. Derfor kan det være interessant nok, hvad andre vurderer, men det er jo Klimarådets vurdering, der sådan for alvor er den, vi følger med i. Og det, der skulle mangle for at nå det, da de vurderede det sidst, er jo så de ting, der er nået med den grønne trepart og omstilling, også inden for landbrugsproduktionen. Så med det, vi kender fra Klimarådet, ser det nu vel ganske godt ud i forhold til at nå målsætningerne.

Jeg har ikke citater med fra Alternativet ved tidligere debatter, men selve det sådan at så tvivl om eller en skepsis, i forhold til om det kunne lade sig gøre, hvad hr. Torsten Gejl vel faktisk gør igen i dag med sit indlæg, har vi hørt mange gange fra Alternativet.

Tak. Værsgo, spørgeren

Det har man ikke kun fra Alternativet. Altså, jeg taler om CONCITO, som for få uger siden, altså efter at den grønne trepart blev vedtaget, går ud og siger, at der er mellem 20 og 60 pct.s chance for, at vi overhovedet når i mål med 2030-målsætningen. Altså, det er en seriøs part; det er jo ikke bare nogle andre, som ordføreren står og siger. Det er jo dem, som regeringen har brugt som ekstern vidensleverandør i hele udarbejdelsen af den grønne trepart.

Når de så siger, at der er så ringe chance for at komme i mål med 70 pct.s reduktion i 2030, så er det bare, jeg spørger regeringen: Hvis det viser sig, at dem, som regeringen baserer så meget tillid på, har ret, hvad er så plan B? Hvor er det så, at vi skal få rigtig mange andre CO2-besparelser fra?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det, jeg gjorde opmærksom på, var vel, at det er Klimarådets fremskrivninger og vurderinger, vi læner os op ad som Folketing, og når vi taler med hinanden som partier. Jeg vil ikke tage noget fra CONCITO. Altså, de er jo i deres gode ret til at lave de vurderinger, og dem kommer de frem til.

Ikke desto mindre er det Klimarådet, vi har valgt at basere os på. Det har vi simpelt hen aftalt med hinanden, altså at det er dem, vi tager som udgangspunkt for de her debatter. Og hvad vi kender fra dem p.t., ser det pænt ud; det gør det.

Tak. Så er det fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet som spørger. Værsgo.

Tak for det. Flere forskere og IPCC selv italesætter, at hele kollapset af AMOC er meget underbelyst. Det er jo det, der ligesom er sagens kerne her; det er, at det er underbelyst, men, hvis og når det sker, kan have voldsomme konsekvenser for Danmark, for Norden, men især også for Danmark. Mener ordføreren så ikke, at det dog alligevel er værd at tage lidt mere seriøst end bare at lade det være op til IPCC's næste synteserapport i 2028, hvis de så ellers har lyttet til vores ønske om at kigge lidt mere på det her? De siger selv, at det er underbelyst, og at vi skal have mere viden. Ville det ikke være oplagt, at Danmark sammen med Nordens ministre i højere grad prioriterer det her for netop at få den viden, så vi kan belyse det her fænomen i højere grad for Danmarks sikkerhed?

Værsgo til ordføreren.

Først vil jeg lige anholde, at fru Franciska Rosenkilde siger »hvis og når det sker«, for det er vel faktisk en, ja, temmelig uvidenskabelig måde at gå frem på her – at sige »når det sker«.

Vi har besluttet os for med den klimalov, vi har vedtaget her i Folketinget, at vi baserer os på DMI som videnskabelige rådgivere. Dem kan jeg høre at fru Franciska Rosenkilde ikke har tillid til, og det synes jeg er ærgerligt, for det er faktisk dem, vi har besluttet os for skal rådgive regeringen i de her sammenhænge. De skal jo så opsamle al den eksisterende viden, der er på det her felt, tage højde for ny forskning, der kommer ind, og tage det med i deres rådgivning af regeringen og i sidste ende jo også af Folketinget, fordi de informationer er nogle, vi alle sammen kan benytte os af.

Så jeg synes absolut, det er relevant at have mere forskning på det her felt. Den politiske konklusion er bare stadig væk, at uanset hvad risiciene er – om det måtte ændres fra 30-40 pct. til noget mere, altså svækkelsen af de her strømme – så er det stadig klimapolitikken, som er svaret, og den er vi jo sammen i fuld gang med at føre, og vi er vel et af de udviklede lande, der gør det allerkraftigst.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg underkender overhovedet ikke DMI. Jeg mener bare, at den her opfordring fra mange forskere er så vigtig for Danmarks sikkerhed og Danmarks fremtid, at vi som de politikere, vi nu er, der har ansvaret for Danmarks fremtid, tager det her alvorligt og siger: Okay, én ting er, hvad DMI siger, og hvad andre siger. Det her er alligevel potentielt så katastrofalt for os, at vi ønsker at gøre endnu mere.

Så det her er jo ikke et enten-eller. Det er ikke enten forskning eller handling. Når det kommer til klimapolitik, er det altid et både-og. Derfor mener jeg ikke, at vi kan være for sikre eller for forsigtige, når det er, der potentielt er så stor en katastrofe. Så det her er ikke et spørgsmål om enten-eller eller ikke at anerkende det, der foregår. Det er at gøre yderligere, når vi får sådan en opfordring fra så mange forskere, som vi gør her.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Uanset om IPCC måtte lytte eller ej, er jeg sikker på, at der vil komme endnu mere forskning, også på det her felt. Der har regeringen og Folketinget med sin beslutning om at bruge DMI som klimavidenskabelige rådgivere jo givet dem opgaven med at samle al den forskning og bruge den i sin rådgivning af regeringen.

Som det er tilkendegivet fra de to ministre, der har været på talerstolen før mig, er det altså også, som jeg forstår det, her senere i februar, at der tages stilling til nogle af de ting, IPCC skal prioritere. Der er det for DMI i Danmark i samarbejde med Aarhus Universitet en prioritet, at det her er et af de emner, der skal gøres endnu mere ved frem mod deres næste rapport.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen. Jeg vil gerne starte med at rose Socialdemokratiet og de øvrige regeringspartier for at have mobiliseret de nordiske lande til et styrket sikkerhedssamarbejde. Det synes jeg er rigtig godt i forhold til den trussel, vi står over for fra Rusland. Derfor får jeg lyst til at spørge: Hvorfor gør vi ikke også det, når det kommer til truslen fra klimaforandringerne? Hvorfor bruger vi ikke samme logik?

For klimaforandringerne handler om vores planets overlevelse. Det handler om at sikre, at vi også i fremtiden har et dansk landbrug, som jeg ved at ordførerens parti også går meget op i at bevare og videreudvikle. Så hvorfor er det, når vi står her i dag og er ret enige om, at klimaforandringerne er den største trussel, vi står over for, at man så ikke på samme måde, som når det kommer til sikkerhedspolitik i forhold til Rusland, også kan tage initiativ til et styrket klimasamarbejde i Norden med fokus på de særlige udfordringer, vi står over for i forhold til et muligt pludseligt kollaps eller et gradvist kollaps af de strømme, der sikrer, at vi har et beboeligt klima og ikke, for at sige det rent ud, fryser ihjel i fremtiden, skulle Golfstrømmen kollapse?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg vil sige, at landene jo også taler sammen om at have fokus på grøn omstilling, om klimapolitiske emner, miljøpolitiske emner og om at have samarbejde om det, også om havmiljø osv., hvor vi deler farvande. Jeg ved egentlig ikke, hvad det, fru Leila Stockmarr argumenterer for her, helt præcis er et oplæg til – altså om vi skal holde op med at have national klimapolitik. Men det er nu engang Folketingets opgave at beslutte den danske klimapolitik. Stortinget gør det i Norge, og så videre i andre nordiske lande. Så er det vigtigt, tror jeg, at inspirere hinanden og samarbejde, hvor vi kan. Men vi fører klimapolitikken selv.

Det, der står for enden af alle de her debatter, er, at skal vi gøre, hvad vi kan, for at mindske risikoen for et kollaps og klare den svækkelse, der ser ud til at ske, så er det bedste, vi kan gøre, at føre en ambitiøs klimapolitik. Jeg er med på, at vi kan diskutere at gøre mere og andre ting osv. Ikke desto mindre synes jeg, vi godt kan tillade os at sige, at Danmark er et land, der står stærkt her og på få år virkelig har taget mange initiativer, der nedbringer vores CO2-belastning ganske markant, og altså, som det ser ud nu, når vores klimamål i 2030.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Men det, jeg specifikt spørger ind til, er jo, om vi kunne få et nordisk fælles fokus på de udfordringer, vi står over for, i forhold til Golfstrømmens udvikling, for når man spørger IPCC, om de vil se på det, er det jo også i et globalt perspektiv. Og kunne vi ikke også som velstående lande her i Norden feje for egen dør og også igangsætte et arbejde, hvor vi ser på, hvad de særlige konsekvenser for Norden er? For konsekvenserne i det globale syd af et kollaps er jo en øget temperaturstigning, og vi ser jo, såfremt vi ser det her kollaps, ind i en potentiel ny istid – for at tegne det meget hårdt op – på den lange bane. Sidste gang AMOC var slukket, var jo, da der var istid. Det er jo det allerallerværste skrækscenarie.

Så hvorfor er det, at vi ikke har et særligt nordisk fokus på det scenarie i stedet for at henføre det til IPCC, som ser på de globale udfordringer, og som først kommer med deres resultater om 2-3 år?

Tak. Så er det ordføreren.

Som jeg var inde på før, foregår der jo også mellem landene dialog om de her emner. Hvad relevante ministre vil sætte på dagsordenen i Nordisk Ministerråd og andet, kan jeg ikke give tilsagn om, men at det også er relevant for vore nordiske nabolande at tage højde for de her forandringer, er der da ingen tvivl om.

Vi har jo allerede i de forudsætninger, der ligger, når vi kigger frem i Danmark, taget højde for de forventede svækkelser af Golfstrømmen, som man baseret på videnskaben i dag mener at se. Det ligger i de fremskrivninger, der er, for, hvordan situationen vil være i Danmark fremover. Og man skal jo hele tiden tage højde for, hvis de forandrer sig, og det samme ville man skulle gøre i andre nordiske lande.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Et af de rigtig store sikkerhedsmæssige spørgsmål, som det er vigtigt for en nation at værne om, er jo fødevaresikkerheden, som også er blevet nævnt et par gange. Og hvis vi ser ind i sådan et dystert scenarie i forhold til et AMOC-kollaps, som vi selvfølgelig ikke håber på vil ske, så er det jo netop, at den danske fødevaresikkerhed og den nordiske fødevaresikkerhed vil blive truet, fordi vi vil se et temperaturfald, der vil gøre, at vi ikke vil kunne dyrke de samme afgrøder – ikke de samme kornsorter, ikke de samme frugter osv. – i Danmark.

Hvordan forholder Socialdemokratiet sig til, at vi ser ind i sådan et scenarie? Og har man ligesom lagt nogle planer for, hvis det vil ske? Vi hørte jo også fra Alternativets ordfører, at det, forskerne siger, er, at det – vi håber det ikke – kan ske, før vi lige aner det.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det, som regeringen tager som udgangspunkt for sin politik, er jo de sandsynligheder og de forventede effekter, der ligger med den viden, man har i dag. Og den siger altså ikke, at det sandsynlige er, at der er et kollaps af AMOC, men en 30-40-procentsreduktion af effekten af den, som den er nu, og den betydning, det har, ligger altså allerede i de fremskrivninger, som er nu.

I forhold til at det skulle ske, at et temperaturfald, som ikke vil udelukke fødevareproduktion i form af landbrug i Danmark, ikke nødvendigvis vil give det samme udbytte eller gøre det muligt at dyrke de samme ting, så skal vi selvfølgelig, i takt med at ny viden måtte komme og nye sandsynligheder måtte komme, tage højde for det. Egentlig at have lavet en plan for noget, der ikke forventes at ske, når man ser på det videnskabeligt, har regeringen ikke, men man skal selvfølgelig tilpasse sig undervejs, hvis der sker ændringer.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Noget, vi ved vi kan gøre både i forhold til at reducere vores klimaudledninger, men også i forhold til at lave en bedre fødevaresikkerhed, er jo en af de meget lavthængende frugter, hvis vi skal blive i fødevarebilledet, nemlig at vi laver en omlægning af landbruget til et mindre animalsk og mere plantebaseret landbrug. Nu sagde statsministeren lige fra talerstolen, at statsministeren elsker den grønne trepart. Det gør vi jo ikke ubetinget i Alternativet, og derfor er vi heller ikke med i aftalen – bl.a. fordi man forpassede en unik chance for at lave den her omlægning af landbruget, hvor man lader være med at bruge 80 pct. af den danske jord til at dyrke foder til dyr og i stedet dyrker mad til mennesker.

Kan ordføreren ikke se, at det ville have været en smart ting at gøre i den grønne trepart, altså netop at lave den her omlægning, så vi ikke måske ser ind i de her meget dystre scenarier, som vi selvfølgelig alle sammen håber vi ikke ender i.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes måske, at den sloganform, det fik til sidst, også er at trække det lidt for vidt. Altså, mig bekendt er der også mennesker, der spiser det kød, der bliver produceret. Men lad nu det ligge.

Jeg synes i virkeligheden, at man her har et eksempel på, at partier på venstrefløjen kan komme til at lade det, man selv synes er det bedste, stå i vejen for det, der er det gode, og som man også selv må synes er det gode, nemlig at vi faktisk får en CO2-afgift på dansk landbrug, og at vi kommer til at omlægge rigtig meget areal og plante langt mere skov. Ja, Danmark skal stadig væk være et landbrugsland, men vi skal være det på en mindre intensiv og mindre natur-, klima- og miljøbelastende facon. Det er det, der er regeringens position, og jeg er som socialdemokrat rigtig glad for den position. På den måde synes jeg ikke, det er en spildt chance; jeg synes, det er en temmelig unik politisk aftale, der er lavet med den grønne trepart.

Tak. Så er det fru Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. Klimapolitik er jo i den grad også sikkerhedspolitik, og ordførerens chef har lige talt om, at det er vigtigt, at vi handler på ting. Vi har for nylig set, at der er blevet indgået en aftale på beredskabsområdet, og der er der ikke nogen tiltag i forhold til de trusler, der rent klimamæssigt er mod vores lands sikkerhed. Det handler både om fødevaresikkerhedsområdet, som allerede er blevet nævnt, men også om infrastruktur og en lang række områder, hvor det er enormt vigtigt, at vi forbereder os på det, klimaet kan påvirke, hvad enten vi taler om Golfstrømmens kollaps, havstrømme, der stiger, eller vand, der kommer op nedefra. Der sker rigtig meget.

Hvordan forholder ordføreren sig til det at være handlingsparti, når man vælger at hoppe hen over det i en beredskabsaftale?

Ordføreren.

Det synes jeg da overhovedet heller ikke er en rigtig karakteristik. Det at få et stærkere beredskab, kraftigere udstyr osv., handler da også om at kunne klare situationer, hvor Danmark er udsat for oversvømmelser, stormfloder eller kraftigere nedbørsmængder. Så har vi dertil nogle opgaver med klimasikring, som, som statsministeren også nævnte, jo er en del af de mange prioriteringer udover sikkerhedspolitikken, som vi skal foretage i den kommende tid for at håndtere de ting, som vi kan se vil komme. Så det er f.eks. også et spørgsmål om klimasikring. Men det handlede beredskabsaftalen jo ikke om.

Så jeg synes, det er en forkert karakteristik af aftalen, og at det er at se bort fra, at der følger yderligere politiske beslutninger med, så vi kan forberede os på den situation, som vi står over for, for uanset om Golfstrømmen måtte kollapse, eller om dens effekt blot måtte blive reduceret, ser vi ind i endnu flere af de her ekstreme vejrhændelser.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Jeg synes ikke, der bliver svaret på mit spørgsmål, så lad mig spørge på en anden måde: Vil ordføreren beskrive, hvordan den nuværende beredskabsaftale tager højde for de sikkerhedsmæssige udfordringer, der er ved de klimaforandringer, vi ser ind i, og dem, vi allerede har nu?

Værsgo til ordføreren.

Det er muligt, at jeg ikke svarede, men det er jo, fordi det var en dårlig præmis, der lå i spørgsmålet. Så enkelt er det jo. Derfor måtte jeg så korrigere og prøve at folde lidt ud, hvad der bliver diskuteret.

Men det var ikke meningen, at beredskabsaftalen skulle have som opgave fuldt ud at tage sig af Danmarks klimatilpasning. Det var ikke det, der lå på bordet. Der har vi mange yderligere beslutninger at træffe. Hvad angår den større diskussion om klimapolitik, udbygning af vedvarende energi, energieffektivisering osv., så har vi jo også været inde omkring det i debatten, og det har jeg ikke mulighed for at gentage nu, men jeg tror også, det er velkendt, hvor regeringen og vi som parti står på det område.

Tak. Så er der en spørger tilbage, og det er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for indlægget. Når jeg tager ordet her, er det, fordi jeg synes, den her debat er totalt nonsens. Man diskuterer et fænomen, hvor den fremmeste forskning siger, at der har været total stabilitet de sidste 60 år. Der er ingen grund til alarmisme. Det er en meget lille del, nogle meget ekstreme krigeriske forskere, som mener, at her er en udfordring, men al den seriøse forskning på det her område viser, at der ingen grund til bekymring er. Det hiver man så statsministeren og klimaministeren herned for. Jeg håber virkelig, at de to ministre har vigtigere ting at tage sig til end at diskutere en tilstand, der ikke har ændret sig nævneværdigt i 60 år. Det er jo totalt absurd.

Så må jeg sige, og der kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens kommentar, at klimapolitikken jo er fuldstændig overgearet i det her land. Det er nærmest blevet en religiøs besættelse for store dele af Folketinget at gøre mest muligt for at genere almindelige mennesker, gøre mest muligt for at eksportere arbejdspladser, for at ødelægge vores landbrug og for at sørge for, at vi ikke kan køre i dieselbiler eller med forbrændingsmotor mere. Det er simpelt hen blevet en pestilens for rigtig mange danskere, at der sidder nogle grønne mennesker, der synes, man skal diktere, hvordan danskerne skal leve deres liv. Er den socialdemokratiske ordfører ikke enig i, at nu må topmålet være nået, at nu er det simpelt hen nok med den chikane, der har været af almindelige menneskers arbejde og livsførelse?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det var nok et spørgsmål og vel en kommentar også, der tydeligvis ikke kun var til mig, men også til de øvrige, der har haft ordet. Jeg vil sige, at også den indledende del af det, som hr. Peter Kofod siger nu, jo altså heller ikke er helt rigtigt, for der ligger i de fremskrivninger, der er nu, og i den tagen højde for, hvad der vil ske, at der allerede nu forventes en 30-40 pct.s svækkelse af effekten af Golfstrømmen. Det ligger der i det, vi ser frem i, og det er det, som videnskaben rådgiver os til at tage højde for, og derfor er det det, vi arbejder ud fra. Så at der slet ingenting vil ske, er ikke korrekt.

Jeg er så heller ikke enig i, at det sådan er fuldstændig overgearet. Men jeg vil bruge lejligheden til så at sige, at vi som parti og som regering synes, at det er vigtigt, at der er en balance i klimapolitikken og måden at føre den igennem på, som gør, at vi fastholder konkurrenceevne, at der ikke er stigende social ulighed, og de andre ting, der ligger som præmisser for vores klimapolitik, og som jeg er rigtig glad for at vi har holdt fast i, og som jeg også mener gør, at vi har gavn af det i form af beskæftigelse og eksportindtægter, og at vi ser ikke det tilbageslag for klimapolitikken i Danmark, som man ser i andre lande.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men det vil jeg helt klart håbe at der gør. Sagen er jo, at når man ser på de beregninger af, hvad det kommer til at koste – og jeg er klar over, at klimaministeren ikke anerkender de her tal, jeg har sagt i Folketingssalen, og det er også helt rimeligt, at vi ser forskelligt på det – så er der jo udregninger fra meget seriøse huse, eller hvad hedder sådan noget, økonomer i det her land, som siger, at det her kommer til at koste 1.500 mia. kr. frem mod år 2050. Hvis det er rigtigt, at den såkaldte grønne omstilling skal koste 1.500 mia. kr. frem mod 2050, er det jo værd at diskutere, hvor meget det så sænker den globale temperatur med. Hvor mange havstrømme kommer det her til at forandre? Hvor mange, ja, isbjørne undgår at drukne i fremtiden, hvis man investerer alle de her penge? Der er bare ikke balance i det, regeringen gør her, for der bruger man et for stort beløb på noget, der ingen effekt har. Ordføreren kan jo selv fortælle, hvor lille effekt der er, hvis man bruger de her penge.

Værsgo til ordføreren.

Danmark i sig selv er jo ikke det, der forandrer billedet, men det har vi vel heller aldrig påstået. Tværtimod kan vi være et foregangsland, der skubber på forskellige steder i internationale sammenhænge og bruger vores eksempel til at vise, hvordan man kan gøre. Det synes jeg faktisk så vi skulle være lidt stolte over at vi er godt i gang med.

Så vil jeg bare sige tak til hr. Peter Kofod for at komme med det her indlæg, fordi det illustrerer en af de pointer, der så ikke blevet diskuteret så meget efter min tale, nemlig den, at det, man på den blå side egentlig ville gøre med klimapolitikken, hvis man havde magten, jo stritter totalt og fuldstændig i alle retninger. Det er det parti, der lige har haft ordet, som De Konservative, der har indkaldt til debatten i dag, gerne vil basere en eller anden form for flertal på. Det stritter temmelig meget. Men det er jo godt her i Folketinget, at vi parlamenterer og får forskellene frem i lyset. Det har hr. Peter Kofod bidraget til her. Så tak for det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Jesper Petersen, og går videre til Venstres ordfører, hr. Christian Friis Bach. Værsgo.

Tak for det. I 1992 var jeg var redaktør på en avis om Riotopmødet om bæredygtig udvikling i Brasilien, og derfor nærlæste jeg jo en af de her helt skelsættende aftaler, der blev indgået der i 1992, nemlig klimakonventionen. Og grundlaget for den konvention var, ja, en række teoretiske beregninger fra primært en række klimaforskere, og de beregninger skabte debat i flere årtier; ja, rundtomkring i verden bliver de stadig væk debatteret. Men det var klimakonventionen, der for første gang anerkendte risikoen for markante klimaforandringer, og det er 33 år siden.

I dag ved vi med stor sikkerhed, at klimaforandringer ikke bare er teoretiske beregninger. De har håndgribelige og meget alvorlige konsekvenser for vores hverdag i Danmark og i verden og for hele klodens fremtid. Nu har 43 klimaforskere i høj grad ud fra teoretiske modelberegninger bedt de nordiske regeringer om at vurdere og minimere risikoen for et muligt kollaps af Golfstrømmen, ja, af hele det komplicerede globale system af havstrømme, AMOC, som har afgørende betydning for verdens klima, og som flytter og omfordeler enorme varmemængder rundtom på jordkloden.

Den bekymring tager vi naturligvis i Venstre alvorligt. DMI og IPCC, FN's Klimapanel, anerkender, at havstrømmene vil blive svækket i dette århundrede. De forventer ikke et kollaps, men beregninger viser jo under alle omstændigheder, at ændringer i de her havstrømme kan få alvorlige konsekvenser. Vi vil ikke selv med et kollaps stå over for en ny istid i Danmark, sådan som dommedagsprofeterne nogle gange fremfører, men det vil få alvorlige konsekvenser for verden, for Danmark og måske især for Grønland. Apropos at den amerikanske administration jo har omdøbt det hav, som Golfstrømmen udspringer fra, burde man jo rettelig omdøbe Golfstrømmen til Grønlandsstrømmen, da det jo er Grønlandspumpen, der er den drivende kraft i strømmen.

Men vi skal tage det alvorligt, og vi skal handle. Og når man ser tilbage på 1992 og klimakonventionen, er der jo sket alt for lidt i verden, men der er faktisk sket meget i Danmark. Vi har indgået solide aftaler på klimaområdet og taget betydelige skridt for at reducere drivhusgasudledningerne. Vi har nået vores 2025-mål. Vi er godt på vej mod en 70-procentsreduktion i 2030 i forhold til 1990-niveauet, som var det, klimakonventionen og Kyotoprotokollen jo fik fastsat som udgangsåret. Og snart skal vi revidere klimaloven, vi skal sætte nye mål for 2035. Vi er godt på vej mod at blive klimaneutrale i Danmark om 20 år. Og internationalt har Danmark, også i kraft af rigsfællesskabet, haft og bidraget med en stærk stemme og haft en førende rolle. Vi har altid stået forrest i kampen for stærkere og mere ambitiøse klimamål og mere klimahandling.

I Venstre vil vi også fortsat arbejde for stærk klimahandling og en effektiv og ambitiøs markedsbaseret tilgang til klimahandling, der også kan skabe handling på tværs af landegrænser. Det vil vi også stå for og arbejde for under det danske EU-formandskab, hvor vi igen har muligheden for for alvor at sætte klima på dagsordenen i Europa.

Alle tiltag er afgørende, da en global opvarmning jo mindsker risikoen for, at vi rammer de her kritiske – og her kommer et par engelske ord, formand, men det har jeg forstået at man godt må bruge, når de ikke er direkte oversættelige – tipping points, tidspunkter, som kan føre til hurtige ændringer og ændringer, som vi aldrig kan gøre om. Stopper Golfstrømmen og stopper de globale havstrømme, er det tipping points.

Så når forskerne leverer målinger og teoretiske beregninger, skal vi lytte, lære og handle. Og derfor støtter vi også, at IPCC ser meget grundigere på ændringer i de globale havstrømme i deres næste rapport i 2028, og vi støtter også det arbejde, der allerede finder sted med nordisk oprindelse og med DMI som aktiv deltager, for at skabe et stærkere forskningsmæssigt grundlag allerede i 2026.

Derfor støtter Venstre også forslaget til vedtagelse oplæst af hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Indtil videre har vi en kort bemærkning. Den er til hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Og tak for talen. Ordføreren fik også sagt, at vi er godt på vej til at nå vores 2030-mål, altså reduktion af CO2-udledningen på 70 pct. inden 2030. Jeg vil stille det samme spørgsmål, som jeg ikke fik svar på, da jeg stillede det til Socialdemokratiet, og det er: Når nu CONCITO, som er så værdsat af regeringen, og som regeringen tager så alvorligt, at den har været ekstern vidensleverandør i hele udarbejdelsen af den grønne trepart, går ud og siger, at der er helt ned til kun 20 pct. chance for, at vi når 2030-målet, og ordføreren så står og siger, at vi er godt på vej til at nå det, hvad er så plan B? Altså, når der er så fremmelige vidensleverandører, der siger, at der er så lille chance for, at vi når det, hvad er det så, vi gør, hvis de skulle have ret? Og jeg har hørt det svar, der hedder: Vi lytter til Klimarådet. Det her er CONCITO's udtalelser. Dem vil jeg gerne høre hvad ordføreren mener om.

Ordføreren.

Tak for det. Nu tror jeg faktisk, det var mit gamle parti, der havde en plan B. Regeringen har en plan, og det er at nå klimamålet i 2030. Og vi lytter selvfølgelig til CONCITO. Det er en stærk klimatænketank, som jeg selv har været aktivt involveret i for en del år siden og har stor respekt for. Og det er jo vurderinger. De skal hele tiden at have et kritisk blik på den danske klimapolitik, og det har de med rette. Men vi har jo i klimaloven aftalt en proces, hvor det er Klimarådets vurderinger, der ligger til grund for de planer og projekter og handlinger og politikker, som vi laver med henblik på at nå målene, og derfor må vi tage bestik af den næste vurdering fra Klimarådet. Og der er jo de sidste år her lavet en række nye initiativer, ikke mindst på ccs-området, som forhåbentlig bidrager til, at vi når målet.

Spørgeren.

Betyder det, at hvis CONCITO, som regeringen stoler så meget på, at man tager dem ind som centrale aktører i udarbejdelsen af den grønne trepart, har ret, så er der ingen andre planer, der er ingen ekstra reduktionsplaner, der er ikke tænkt på nogen som helst skridt? Hvis CONCITO har ret, crasher 2030-planen og hele klimaloven bare totalt, eller hvad?

Ordføreren.

Nej. Vi har med klimaloven og de partier, der står bag, aftalt den årlige cyklus, hvor vi tager Klimarådets vurderinger til grundlag for at revidere dansk klimapolitik med henblik på at nå de mål, der er sat. Vi skal i år her i foråret jo se på en revision af klimaloven. Vi skal se på målene for 2035, men dansk klimapolitik bliver løbende justeret i lyset af den viden, den teknologi og de politiske forandringer, der sker, og målet om at nå en 70-procentsreduktion i 2030 står fast.

Leila Stockmarr.

Tak for det. Noget, de fleste klimaforskere, både DMI og de her forskere bag opråbet til Nordisk Ministerråd, er enige om, er jo, at vi skal have flere reduktioner og det skal gå hurtigere. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvad Venstres holdning er til, hvordan vi sikrer endnu flere CO2-reduktioner. For virkeligheden er jo den, at vi måske er det første land i verden, der fik et ambitiøst reduktionsmål, men det reduktionsmål er jo relativt snævert i sit, hvad kan man sige, scope; det er jo kun de territoriale udledninger, altså de nationale udledninger; det tager ikke danskernes globale CO2-aftryk med.

Hvis vi nu skal sætte rigtig gang i reduktionerne, så vi faktisk bidrager endnu mere til at minimere den globale opvarmning eller den nordiske nedkøling, om man vil, hvad kunne Venstre så se for sig, man kunne tage med, også når vi nu skal forhandle klimalov, i forhold til at sikre, at vi får nedbragt Danmarks globale CO2-aftryk?

Ordføreren.

Tak. Det var et godt spørgsmål, synes jeg, for det er præcis et af de emner, vi skal drøfte, når vi nu skal mødes og se på en revision af klimaloven: Hvordan håndterer vi det globale forbrug, som danske forbrugere og virksomheder bidrager til og dermed de udledninger, der sker ikke bare i Danmark, men i verden som følge af vores aktiviteter? Det er jo ikke noget, vi har lagt os fast på, men min vurdering vil være, at der skal vi se på i hvert fald en række projekter og initiativer, som kan bringe os længere frem mod at reducere de udledninger, vi har som følge af vores forbrug og vores import fra udlandet.

Jeg tror, det vil være meget svært at sætte sig konkrete mål, al den stund hele datagrundlaget er så svagt, at det vil være umuligt at opgøre, om vi faktisk når de mål. Men i Venstre vil vi bakke op om en række initiativer over de næste år, som skal sigte mod at reducere vores udledninger, også fra det forbrug, som stammer fra import til Danmark.

Der er ikke en kort bemærkning mere. Så er det fru Christina Olumeko.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Er der noget, vi er gode til i Danmark, så er det at lave prognoser og planlægge herefter, især på det finanspolitiske område. Her udgiver regeringen en gang årligt en række prognoser. Bl.a. har vi, hvis vi kigger tilbage til 2024, forløbet om den opdaterede 2030-plan, og heri kan man se en masse prognoser for 2050, 2060 og helt frem til 2130, så vidt jeg husker, for en række tal: renteniveau, beskæftigelse, antallet af en ældre og antallet af unge. Hvad, der glimrer ved sit fravær, er klima, natur, jordkloden og også risikoen for Golfstrømmens kollaps. Er det også Venstres holdning, at risikoen for Golfstrømmens kollaps ikke har nogen betydning for økonomien?

Ordføreren.

Det er bestemt ikke Venstres holdning, at Golfstrømmens kollaps ikke vil have betydning for økonomien, for det vil Golfstrømmens kollaps have. Men vi baserer jo vores vurderinger på IPCC, altså det internationale klimapanel, som jeg har den største respekt for, og som samler tusinder af forskere fra hele verden og prøver ud fra deres studier at lave en samlet syntese for de scenarier, der ligger foran os på klimaområdet. Og IPCC vurderer jo ikke, at Golfstrømmen kollapser, men at den vil blive svækket, og det bliver der taget bestik af i de fremskrivninger og i de klimascenarier, som IPCC har lavet, og det er de klimascenarier, der også ligger til grund for dansk klimapolitik.

Så ja, vi skal sætte os langsigtede mål, men vi skal gøre det på baggrund af den samlede forskning, og den samlede forskning bliver samlet af IPCC.

Spørgeren.

Hvis IPCC inden for de næste par år kommer frem til, at risikoen for Golfstrømmens kollaps er tilstedeværende, ligesom vi har hørt fra de øvrige forskere her i dag, skal det så forstås således, at Venstre gerne ser for sig og vil arbejde for, at vi også putter det ind i de økonomiske fremskrivninger og dermed bruger det i finanspolitikken i Danmark?

Ordføreren.

Det er jo klart, at hvis der sker store og afgørende ændringer i klimascenarierne, er det noget af det, vi skal tage bestik af både i dansk klimapolitik, i europæisk klimapolitik og også i de økonomiske scenarier, vi står over for. Det er helt ligesom, at spørgsmålet om klimasikring jo er ved at blive indarbejdet også i de økonomiske prognoser og scenarier, vi står over for i de kommende år. Det er en klimasikring, som vil påføre Danmark og Europa og verden meget store omkostninger. Men der finder jo netop en forskning sted for at vurdere de globale havstrømmes udvikling, og det er jo den forskning, vi skal tage bestik af.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Baggrunden for debatten er jo, at der er en række forskere, der har sendt et brev til de nordiske regeringer, hvor de advarer om Golfstrømmens mulige kollaps. Man må jo klart sige, at hvis det sker, vil det være en katastrofe for Danmark og have ret ødelæggende konsekvenser for hele Skandinavien og jo sådan set også for resten af verden.

Golfstrømmen er jo den motor, der sikrer, at vi har et tempereret klima her i Danmark, og det er klart, at hvis der kommer et stop for det, vil det medføre markant koldere vejr end det, vi havde planlagt. Det gør jo så, at man kan stille det overordnede spørgsmål: Hvad, hvis det ikke bliver varmere i Danmark, men derimod bliver rigtig meget koldere? Hvad er det så, vi forbereder os til? Det er jo ret afgørende at vide det. Altså, man kan jo ret forsimplet sige: Skal vi lave regnvandsbassiner og flere diger ved havene, eller skal vi måske til at isolere husene noget mere, fordi det bliver markant mere koldt?

Men jeg kan da berolige lytterne, der sidder og lytter med, med, at det så heller ikke står til at ske som noget, der er lige foran os, heldigvis, for der er forskellige meninger blandt forskerne. På den ene side har vi IPCC, som jo vurderer, at havstrømmen med stor sandsynlighed gradvis vil aftage, men at det vil ske relativt udramatisk i takt med den globale opvarmning, altså at der ikke står til at være et kollaps inden for de kommende årtier.

IPCC er dem, der laver en opsummering af al den forskning, der ligger derude, så man må jo sige, at det er et ret stærkt talerør i den sammenhæng. Og så er der så de her 43 forskere på den anden side, som siger, at IPCC har undervurderet scenarierne, og at det kan ske inden for et par årtier. Der er vist et par danske forskere, der faktisk siger, at det allerede kan ske i år, og det kan vi da alle sammen håbe på ikke sker.

Jeg synes nu i den her sag, at det er vigtigt, at vi også som Folketing vurderer det ud fra, hvad DMI siger, og igen også ud fra, hvad IPCC siger – det er trods alt dem, der har lavet en opsummering af den forskning, der ligger derude. For det er klart, at det er oplagt, at vi er nødt til at vide, hvad det er for en verden, vi forbereder os på, og jeg vil også sige, at det er dumt at ignorere de forskere, de 43, som har advaret om det. Men som ministeren også har været ude at sige i, jeg tror, det var DR's artikel, og jeg tror også, Alternativet sagde det i indledningen, så synes jeg sådan set, det er ganske fornuftigt, at man beder IPCC vurdere på det her på ny, når den næste rapport kommer, som er planlagt til 2028. Man kunne håbe, de kan fremskynde det, men i det hele taget også bare, at der kommer en større videnskabelig enighed om den her sag, og at der også kommer noget mere forskning.

Det ville sådan set være fornuftigt nok, for selvfølgelig skal Danmark kunne vide, hvad vi forbereder os på, men umiddelbart er vi nødt til at læne os op ad den IPCC-rapport, der ligger på bordet nu. Så det er vores indstilling, altså at vi egentlig bare følger det, som regeringen har lagt op til, med, at man prøver at få noget mere viden, og så må vi jo handle ud fra det, hvis der er noget.

Tak til ordføreren. Der var en, der tegnede sig ind, og så røg den ud igen, så jeg kan ikke se den. Nu kom den tilbage igen, så det er til fru Franciska Rosenkilde. Værsgo.

Jeg kan ikke dy mig. Jeg er nødt til at anerkende ordføreren for at anerkende klimaforandringerne og anerkende vigtigheden af at tage det her emne alvorligt. Så der er jeg bare nødt til simpelt hen at komme med anerkendelse fra Alternativet til Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Tak for det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til den næste. Det er hr. Karsten Filsø fra SF. Velkommen.

Tak for det, og tak til parterne for at indkalde til debatten her. At vi overhovedet har den her debat, viser jo, at klimaforandringerne er en af de alvorligste trusler, vi som samfund står over for. En mulig kollaps af Golfstrømmen er altså en udfordring i en helt, helt anden liga end vand i kælderen, tørkeramte landbrugsafgrøder og lidt flere klimaflygtninge. De sidste vil jeg ikke underkende; det er ganske alvorligt, men det her er i en helt anden liga, hvis det sker.

Det er reelt en trussel af samfundsomvæltende proportioner, og jeg håber virkelig, at vi aldrig ender der. Men den nye danske forskning på området indikerer, at det ikke længere er en mulighed, vi bare blankt kan afvise. Den indikerer tværtimod, at klimaforandringerne inden for en generation eller to potentielt kan udvikle sig til noget, som udgør en reel trussel for rigets fremtid.

Når det gælder Danmarks sikkerhed og fremtid, har jeg indtryk af, at de fleste partier, som er repræsenteret her i salen, er klar til at lægge ævl og kævl til side og træffe svære beslutninger. Sådan har det i hvert fald været indtil videre i forhold til de betydelige udfordringer, vi står over for på det sikkerhedspolitiske område, og sådan har det også i vidt omfang været inden for klimapolitikken. Siden klimaloven blev vedtaget, har meget brede flertal her i Folketinget rykket Danmark langt i forhold til den grønne omstilling, og det håber jeg også vil fortsætte.

Jeg indrømmer blankt, at dansk lederskab på klimaområdet ikke giver nogen garanti for, at resten af verden vil følge os. Selv nu, hvor den grønne energi er blevet konkurrencedygtig, vil der være nogle, som har interesse i at fastholde forbruget af kul og olie. Men hvad er alternativet til at gøre forsøget – at vi lukker øjne og ører og håber på det bedste? Nej, dem, der har evnen til at handle, har også pligten til at gøre det. Vores første og bedste chance er, at vi fortsætter med at levere på vores klimamål og håbe, at andre følger efter. Derfor er tiden heller ikke til udskydelse af CO2-afgifter eller andre lempelser i dansk klimapolitik.

Her kunne jeg godt sige noget mindre pænt om regeringens forslag om at udskyde CO2-afgiften inden for fiskeriet, men jeg synes sådan set, at den her sag er for alvorlig til både panik og polemik. I svære tider er vi nødt til at prøve at stå sammen og stole på vores samfundsinstitutioner, og indtil videre er vurderingen hos regeringens klimavidenskabelige rådgiver, DMI, at Golfstrømmen ikke står over for en nærtstående kollaps. Men givet alvoren og den nye danske forskning og også meldingen fra de 43 forskere gør, at vi simpelt hen er nødt til at få det bedre belyst: Hvor stor er risikoen? Og ingen kan gøre det med større autoritet end FN's Klimapanel, IPCC. På den baggrund støtter SF regeringens forslag til vedtagelse som fremført af hr. Jesper Petersen.

Samtidig vil jeg afslutningsvis gerne opfordre de øvrige ordførere til at gå hjem og tænke over de klimamål, som de påtænker at foreslå i relation til den kommende revision af klimaloven – tænke over, om de nu også er ambitiøse nok. I 2020 vedtog vi en klimalov med et mål, der var så ambitiøst, at ingen af partierne bag aftalen egentlig rigtig vidste, hvordan de skulle indfries. Det tror jeg vi skal være modige nok til at gøre næste gang. Vi må gerne udfordre os selv og hinanden på at finde på både ambitiøse mål og klimaløsninger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til fru Leila Stockmarr.

Tak til ordføreren for talen. Som ordføreren påpeger, og det har vi også noteret os, er SF med på regeringens vedtagelsestekst, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge SF's ordfører: Gør det ikke indtryk på ordføreren at læse det opråb fra forskerne? Det er jo ikke bare et opråb. Det er et opråb, der bygger på mange års forskning udgivet i de mest anerkendte tidsskrifter, og som jo ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med DMI's position eller vurdering.

Mener SF ikke, som jeg også spurgte andre på talerstolen om før, at det ville være det bedste at gå med livrem og seler og have en beredskabsplan og en tilbundsgående analyse, der tager udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie, fordi konsekvenserne ved ikke at være parat vil være så dyre og uoverskuelige? Hvorfor kan vi ikke tænke: Ja, lad os gå med livrem og seler? Og hvorfor skal vi tage den mest optimistiske analyse, når det kommer til noget så alvorligt som klimaforandringerne, der truer vores land så grundlæggende?

Ordføreren.

SF underkender ikke meldingen fra de 43 forskere. Det er faktisk ganske alvorligt. Vi synes, at den vedtagelsestekst, der ligger, tager højde for, at man får det undersøgt nærmere i samarbejde med DMI og man får FN's Klimapanel, IPCC, til at kigge nærmere på det. Det tager et par år. Jeg tror ikke, vi vil stå stærkere, hvis vi satte et eller andet særskilt i gang, som kom med en eller anden rapport om et år eller halvandet. Vi er nødt til at løfte i flok, også internationalt, og det gør vi ved at bruge de institutioner, der er anerkendt internationalt. Vi anerkender fuldt ud den bekymring, der er fra de 43 forskere.

Spørgeren.

Men som jeg læser vedtagelsesteksten, står der jo:

»Folketinget konstaterer ... , at DMI, som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, på baggrund af IPCC ikke forventer, at AMOC står over for et nærtforestående kollaps.«

Det kan vel ikke læses som andet end en i hvert fald umiddelbar underkendelse af opråbet fra de 43 forskere?

Ordføreren.

Nej, men der står jo også i vedtagelsesteksten, at det skulle undersøges nærmere, og at vi skal have en slags second opinion og undersøge, hvordan det her skulle udvikles. Det står jo ikke mejslet i granit, at DMI's vurdering er korrekt, men det er det, der skal undersøges nærmere. Jeg læner mig meget op ad statsministerens handlingsorienterede tilgang. Vi ved på mange måder godt, hvordan der skal handles, og det er det, som jeg mener at vi i Folketinget skal sørge for at vi får gjort.

Fru Franciska Rosenkilde.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg noterer mig, at SF tilslutter sig regeringens vedtagelsestekst, og jeg er derfor nødt til simpelt hen at spørge ordføreren og SF: Mener I, at regeringens klimapolitik er tilstrækkelig ambitiøs?

Ordføreren.

Vi bider meget gerne regeringen i haserne, når der skal handles, både i forhold til målsætninger og også handleplaner. Det har vi gjort hele tiden. Jeg tror, de fleste rimelig oplyste mennesker i Danmark kender SF's position. Vi sidder temmelig langt fremme i bussen, når det handler om at presse på for klimahandling i Danmark. Vi udfordrer meget gerne regeringen, og det gælder alle tre partier i regeringen, på de målsætninger, de har, og deres handlinger. Så der er der ingen tvivl om, hvad SF's position er.

Spørgeren.

Det er i hvert fald tydeligt, hvad I siger, men det er jo ikke nødvendigvis altid det, I gør. I den her sag siger I, at I tager det her opråb fra de 43 forskere alvorligt, men I vil ikke tilslutte jer i forhold til at gøre noget yderligere for at få det undersøgt og lægger det i stedet i hænderne på et globalt IPCC-råd, som måske kigger på det om 2 år. Tale og handling hænger jo næppe sammen her.

Så mener SF, at opråbet fra de 43 forskere er vigtigt og er noget, der bør kigges mere ned i, eller vil man lægge det i hænderne på IPCC og vente og se, hvad de kommer med i 2028?

Jeg vil lige sige, at spørgeren brugte ordet I mange gange. Det er også direkte tiltale, og det tillader vi heller ikke.

Ordføreren.

Vi bakker op omkring den internationale undersøgelse af Golfstrømmens udvikling. Det er det, som vi læner os op ad. Vi ved på mange felter, hvad det er, der kræves af handling, og der kræves mere handling end det, vi gør i dag. Det vil en ny undersøgelse jo ikke ændre på. Både Alternativet og mange andre partier ved, at der skal handles, og at der også skal handles mere end det, vi gør i dag, og det vil en kommende revision af en klimalov jo også give mulighed for.

Tak. Hr. Peter Kofod.

Jeg forstår, at Socialistisk Folkepartis ordfører går meget ind for en CO2-afgift på fiskeriet. Måske ordføreren kunne fortælle, hvad det ville gøre af godt for klimaet? For nu nåede man jo at tage hul på det i starten af året, og jeg kan forstå, at det så betød, at fiskerne i Nordjylland i stedet for at tanke diesel i Danmark sejlede til Sverige og tankede diesel. De landede desværre også deres fisk i udlandet, for det kunne man jo lige så godt, når man alligevel skulle tanke. Fiskene blev så forarbejdet på fabrikker, der ikke lå i Danmark, af hænder, der ikke er danske, men endte i danskeres maver; så vi importerede det igen.

Hvad gør det af gode ting for klimaet, at vi eksporterer vores arbejdspladser, eller at vi næsten fordobler prisen på diesel, som det skete for nogle fiskere, eller at de skal sejle meget mere for at komme af med deres fisk? Hvad gør det af godt for Golfstrømmen? Hvad gør det af godt for Danmark? Hvad gør det af godt for vejret? Jeg vil gerne vide det.

Ordføreren.

Ifølge de tidligere indlæg fra spørgeren, er der jo ikke ret mange løsninger på klimasiden, der kommer fra den kant. Det er åbenbart op til andre partier at levere på klimadagsordenen. Fiskeriet skal levere ligesom alle mulige andre erhverv, og nu er det åbenbart sat på pause. Det er så ikke med SF's gode vilje. Der er i øvrigt også forskellige instanser, der siger, at man ikke har kunnet konkludere på nedgangen i de landinger af fisk i Nordjylland, og at det kan skyldes flere forskellige ting og sager.

Spørgeren.

Hvordan skal fiskeriet så levere? Mig bekendt findes der ikke et eneste alternativ. Der er kun den mulighed, at man betaler. Nu nævnte Socialistisk Folkepartis ordfører det som en løsningsmodel. Så nu vil jeg da gerne vide det. Når der ikke findes et alternativ, er det jo bare at hoste op med pengene og betale. Men hvilken klimagevinst er der ved det?

Ordføreren.

Jeg kan da i hvert fald være sikker på, at der ikke kommer nogen innovation på det her område, når man bare lader tingene være, som de har været indtil nu. Hvis man sætter barren rimelig lavt og man ikke tvinger folk til at udvikle og tænke på alternativer, kommer der jo ikke til at ske nogen udvikling.

Så er den næste hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Tak for talen. Jeg synes, at den startede rigtig, rigtig godt med, at SF tager de her 43 klimaforskere rigtig, rigtig alvorligt, og så var der bekymringen omkring, at Golfstrømmen kan kollapse. Det, jeg så ligesom manglede derefter, var, at SF ville andet end at tage det alvorligt og sige, at man tager det alvorligt. For som jeg forstod det – det er også i forlængelse af det, min forkvinde, Franciska Rosenkilde, sagde – lyder det, som om SF har tænkt sig at sætte sig i sofaen ved siden af regeringen og vente nogle år på en rapport.

Så i og med at SF tager det så alvorligt, hvad er det så, man vil gøre, som regeringen ikke gør?

Ordføreren.

Vi vil presse på for yderligere handling på klimaområdet. Det har SF gjort hele tiden, og det gør vi bl.a. sammen med Alternativet. Vi presser regeringen. Det gør vi på flere forskellige punkter, hvor vi ikke synes regeringen præsterer nok. Det er handling, der skal til. Det er ikke nye rapporter og masser af undersøgelser. Vi ved, at det er klimamæssig handling, som vil bremse eller i hvert fald forsinke den udvikling i Golfstrømmen, som vi frygter alle sammen.

Spørgeren.

Jamen det havde vi jo tænkt os i forvejen. Det er der ikke noget nyt i. Som ordføreren siger, er det jo det, vi gør. Jeg synes, at det er svært, når SF står og giver den som klimaduks på alle parametre, når SF f.eks. støtter anlæggelsen af Lynetteholmen, som koster hundredetusinder ton CO2. Fred være med det. Jeg efterlyser ikke bare at høre om det, vi altid gør, men om, hvad forskellen er: Når ordføreren startede med at sige, at man skal tage det her seriøst, og man bagefter sætter sig i sofaen ved siden af regeringen, hvor er så det nye?

Ordføreren.

Hvor er det nye? Jeg forstår ikke spørgsmålet. Vi tilslutter os den vedtagelsestekst, der er her, fordi vi anerkender, at tingene skal undersøges i det regi, som vi arbejder i i Danmark, og i samarbejde med de internationale organisationer. Det synes jeg jo ikke at der er noget mystisk i.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand.

Himlen falder, lille kylling. Der var engang en lille kylling, som fik en nød i hovedet. I sin forskrækkelse løb han hen til hønen og sagde, at han troede, at himlen var ved at falde ned. Den lille kylling og hønen løb hen til hanen. »Himlen falder,« sagde de til hanen. Så løb de sammen hen over til anden. »Himlen falder, and,« sagde de. Anden, hanen, hønen og den lille kylling løb derefter over til gåsen. »Himlen falder,« blev de alle sammen enige om. Til sidst løb den opskræmte dyreflok over til ræven, og det blev ræven mægtig glad for. I panikken kunne ræven nemlig spise de opskræmte fjerkræ.

Man skulle tro, at den fabel var skrevet til dommedagsalarmisterne i vore dage. Her er fakta: DMI forventer ikke, at AMOC står over for et nært forestående kollaps. Denne vurdering er i overensstemmelse med IPCC's vurdering, der i den sidste hovedrapport vurderer, at et kollaps ikke er nært forestående. For meget nylig havde TV 2 en artikel om et nyt studie, som efterprøvede det alarmistiske studies konklusion, og her udtaler mit navnebror Steffen M. Olsen, der er klimaforsker ved DMI, at det nye studie sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en reduktion; det konvergerer konsensus hen imod.

Er der videnskabelig debat om ting? Ja. Skal det fortsat være sådan? Ja. Kan Jordens nært forestående undergang videnskabeligt modbevises? Nej, man kan ikke bevise en negativ påstand. Skal vi herinde lade os opskræmme som en lille kylling, der endte i rævens gab, hver eneste gang et forskningsresultat peger på en risiko, når der ikke er videnskabelig konsensus? Klart nej. Lad forskere være forskere, kyllinger være kyllinger og politikere være politikere. Så undgår vi, at den autokratiske ræv kommer snigende og æder os i panikken. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi iler videre til den næste, og det er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Det er en kompliceret sag, vi skal diskutere her i dag, nemlig Golfstrømmens mulige kollaps, som 43 klimaforskere advarer imod i en appel til de nordiske regeringer. Det er jo et alvorligt scenarie, må vi sige, som selvfølgelig gør indtryk.

Men det er nu engang også sådan, at når vi lytter til DMI, som jo ifølge klimaloven har til opgave at rådgive og holde regeringen opdateret i spørgsmål som dette, så er det ikke det scenarie, vi får beskrevet. Der er Golfstrømmens mulige kollaps ikke noget, der står lige for døren, og DMI forventer ikke, at det er sandsynligt, at det kommer til at ske i dette århundrede. Det er en forudsigelse, der til dels bygger på DMI's egen forskning, men også på internationale rapporter fra IPCC og andre.

Det er ikke det samme, som at vi bare skal lade stå til – slet ikke. Derfor er det også vigtigt, at vi til stadighed bliver ved med at reducere vores eget CO2-udslip mest muligt, da det jo netop er CO2-udslip og den klimabelastning, vi i øvrigt står for, der er hovedårsagen til den menneskeskabte globale opvarmning, som vi jo desværre ser flere og flere negative følger af i disse år.

Det er vigtigt, at vi reducerer herhjemme, ligesom det også er vigtigt, at vi presser på, så godt vi kan, i de fora, hvor vi har mulighed for det, uden for landets grænser. Her er det vigtigt, at vi bl.a. presser på over for IPCC, så de fortsat har fokus på arktiske klimaforandringer, og det er vigtigt – hvilket også er vores politik i Danmark – at vi presser på for, at der skal forskes yderligere i området, så der bliver skabt mere klarhed. Ligeledes er det kommende EU-formandskab en oplagt mulighed for Danmark, hvor vi kan bruge vores indflydelse og påvirke resten af Europa mest muligt i en klimabevidst retning.

Vi skal også fortsætte arbejdet med at nedbringe Danmarks egen CO2-udledning. Der er allerede sat ambitiøse mål om reduktioner i 2025, som det ser ud til at vi når, og reduktioner i 2030, hvor der er anvist en vej til, hvordan vi når de 70 pct. Vi skal i løbet af dette år også lægge os fast på et ambitiøst 2035-mål, ligesom regeringen i regeringsgrundlaget jo har sat et 100-procentsmål, som skal være indfriet allerede i 2045.

Så der bliver fra dansk side udfoldet store anstrengelser for at gøre lige netop det, der skal til for at undgå, at Golfstrømmen kollapser – eller AMOC, som den også hedder. Er det nok? Det kan vi selvfølgelig altid diskutere, men det er i hvert fald en opgave, som Danmark har påtaget sig, men som vi ikke kan løse alene, og derfor er det også vigtigt, at vi får resten af verden med.

Moderaterne kan selvfølgelig støtte det forslag til vedtagelse, som hr. Jesper Petersen læste op ved sin ordførertale. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. I Danmark har vi længe forsøgt med brede aftaler at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at Danmark kan nå sine klimamål og bidrage tilstrækkeligt til opfyldelsen af Parisaftalen. Nogle gange har det været med succes, andre gange med knap så meget succes, men alt, hvad vi gør og forsøger at gøre sammen, sker ud fra en grundsætning om, at vi skal beskytte nulevende borgere og de fremtidige generationer fra de konsekvenser, der kan komme af klimaforandringerne, små som store, nære som fjerne, og det, der kan ramme os om 5 år, og det, der kan ramme os om 50 år.

Golfstrømmens mulige kollaps er en af de enkeltbegivenheder, der kan få rigtig alvorlige konsekvenser for vores fremtid. FN's klimapanel IPCC kalder det for en begivenhed, der har lav risiko for at ske, men som har store konsekvenser. Man kunne fristes til at sige uoverskuelige konsekvenser. Forskere advarer om, at Golfstrømmen – som er en del af det store globale system af havstrømme kaldet AMOC, hvad jeg efter bedste evne, sagt til Præsidiet, vil oversætte til dansk til den atlantiske termohaline cirkulation, som sikrer et tempereret klima i vores del af verden – er i fare for at kollapse. Hvis det sker, vil vi opleve markante temperaturfald, voldsommere vejr og en ændring i vores økonomiske, forsyningsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold.

Som minimum mener man FN's Klimapanel og deres klimamodeller, at AMOC med meget stor sandsynlighed vil svækkes gradvis med 30-40 pct. frem mod år 2100. Det har længe stået klart, at det, vi står over for, ikke kun kan betegnes som global opvarmning, for opvarmning i sig selv kan få klimaet til at udvikle sig i flere retninger lokalt og regionalt. Historien viser os, at voldsomme klimaforandringer har været en af de største udfordringer for menneskelige civilisationer og økosystemer. Vores pligt som politikere er derfor at tage ansvar og forberede os på de mulige konsekvenser af et markant koldere dansk og nordisk klima, som et Golfstrømskollaps vurderes at føre med sig. Et koldere klima vil have vidtrækkende konsekvenser for vores samfund og hele rigsfællesskabet. Landbruget vil blive ramt af kortere vækstsæsoner og lavere udbytter. Energiforbruget vil stige drastisk, hvilket vil presse vores forsyningssikkerhed og gøre os endnu mere afhængige af stabil og pålidelig energi, for slet ikke at tale om de logistiske problemer, der vil ramme de fleste sektorer i dagligdagen.

Mange har en tendens til at glemme, at det kontinentale Danmark, den sydlige del af rigsfællesskabet, om man vil, ligger på samme breddegrad som Alaska, ganske vist det sydlige Alaska, men ikke desto mindre Alaska. Så hvordan undgår vi det scenarie? Her er den gode nyhed jo, at det kan undgås gennem mange af de værktøjer, vi i forvejen kender, nemlig ved at reducere udledningerne og sikre en stabil energiforsyning. Men for at sikre os på kort og lang sigt – både mod de forandringer, vi ser nu, og mod et potentielt kollaps – skal vi klimasikre os tilstrækkeligt og opretholde et robust beredskab. Vi må også tænke på vores nationale sikkerhed. Hvis klimaet i Europa forandrer sig så drastisk, vil det føre til migration og et ændret militærstrategisk billede.

Jeg hører visse folk tale om, at kollaps af Golfstrømmen skulle være et hypotetisk scenarie – som om det var mayaernes kalender, der udløb i år 2012. Til det vil jeg sige, at det her drejer sig om rettidig omhu. Havtemperaturerne stiger, og det presser Golfstrømmen og dens søskendestrømme. Vi svækker strømmen med den forurening, vi udsætter Jorden for. Det er fakta. Sandsynligheden for et kollaps er stadig forbundet med usikkerheder, men selv de mest optimistiske forskere, jeg har kunnet finde, mener ikke, at vi kan tage let på den trussel, som et kollaps udgør for vores civilisation. Heller ikke selv om DMI i dag maner til ro i et indlæg i mediet Klimamonitor.

Jeg er helt sikker på, at DMI har styr på deres faglighed, men jeg tror også, at selv DMI vil give har ret i, at det er svært at spå om vejret, selv i nærmeste fremtid. DMI's vejrudsigter har i hvert fald skuffet mig flere gange. Derfor må vi handle nu og handle ansvarligt for at sikre en tryg fremtid for de kommende generationer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Normalt er Det Konservative Folkeparti et parti, jeg har stærke følelser for, og som jeg synes er et parti, der ligger tæt op ad nogle af mine egne holdninger, i hvert fald på en række områder. Men lige her i dag forstår jeg ikke Det Konservative Folkeparti. Jeg føler, I er kommet i rigtig dårligt selskab i den her debat. I er stukket fuldstændig af fra dem, der traditionelt er jeres venner, men værre end det er I stukket af fra sund fornuft. For i forhold at man kan tage den yderste venstrefløj i hånden og mene, at det skal være en sag for folkestyret at diskutere Golfstrømmens mulige kollaps, vil jeg sige, at vi jo også kan vedtage en lov, hvor vi forbyder jordskælv eller udrydder malaria. Det kommer da ikke til at forandre noget. Mit spørgsmål er nok i virkeligheden bare: Hvordan kan det være, at Det Konservative Folkeparti, som er så højt skattet af alle os andre, er kommet i så dårligt selskab i den her debat?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det spørgsmål. Jeg vil sige, at Golfstrømmens kollaps og jordskælv dårligt kan sammenlignes, for jordskælv sker af sig selv, mens det jo er bevisligt, at vi rent faktisk presser Golfstrømmen med den globale opvarmning, vi udsætter Jorden for. Jeg vil sige det sådan, at vi synes, det her er en vigtig debat, fordi det her handler om en grundlæggende usikkerhed og en helt overset konsekvens af den forurening, vi udsætter Jorden for.

Så kan man sige: Jamen, vi er jo kun mennesker; vi er ikke Gud. Hvad gør vi ved usikkerheder? Jamen, vi kan jo forberede os på dem. Og det gode er, at mange af de værktøjer, som løser eller forhåbentlig forebygger det problem, men jo også forbereder os på, hvad der sker, hvis der sker et kollaps, er værktøjer, vi i forvejen har brug for, f.eks. klimasikring. Vi har lavet to klimasikringsudspil bare i år, hvor vi sætter mere end 12 mia. kr. af til klimasikring af alt fra vores kulturarv til hr. og fru Danmarks boliger. Men vi sikrer også, at vi får reduceret vores udledninger. Jeg noterer mig også, at der er flere borgerlige partier, som også synes, at vi f.eks. skal af med forbuddet mod kernekraft. Så jeg synes, det er en rimelig debat at have omkring, hvad der kan ske ved et kollaps. Vi skal være forberedte.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg er egentlig glad for, at rækkefølgen blev, som den blev nu, altså at jeg først nåede at taste mig ind, efter at hr. Peter Kofod havde ordet, for jeg synes, det må være lidt specielt for Det Konservative Folkeparti virkelig at ønske sig en anden regering end den, der er nu – der skulle gerne være blåt flertal, lyder det – og samtidig vil man gerne fremstille sig selv som et klimaparti.

Men det er vel fuldstændig sikkert, at skulle der blive et flertal, som det, Det Konservative Folkeparti ønsker sig, baseret bl.a. på hr. Peter Kofods parti, så vil der ske en svækkelse af og en udfordring af de bestræbelser og den politik, som ligger i den nuværende regering, en klimalov, der også bakkes op af andre af forespørgerne i dag, og dermed også en svækkelse af det at modarbejde den risiko, vi ser i forhold til Golfstrømmens kollaps, og som vi diskuterer i dag. Jeg synes overhovedet ikke, det hænger sammen for Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Tak til spørgeren for det spørgsmål. Jeg kunne også fornemme, at spørgeren var villig til at gå bogstavslegsvejen, havde jeg nær sagt, i den her debat. Jeg vil jo sige det sådan, at Det Konservative Folkeparti længe jo har været et dedikeret grønt parti, og det er hele vejen tilbage fra midten af 1910'erne, hvor man stiftede Danmarks Naturfredningsforening, op igennem det arbejde, hr. Poul Møller, hr. Per Stig Møller og fru Connie Hedegaard m.fl. har gjort for klimaet, og også i forhold til de mange brede aftaler, vi har været med i. Vi har været med i stort set alle grønne aftaler. En af undtagelserne er aftalen om den der fritureflyver, som man har valgt at indgå, og det er fair nok. Men jeg synes jo, vi har et bredt grønt flertal i Danmark, som ønsker at føre god grøn politik.

Det er klart, at vi ønsker en borgerlig regering. Det gør vi jo af mange årsager. Vi skal have et lavere skattetryk. Vi skal mitigere de udfordringer, vi har med indvandringen, vi skal have styrket vores forsvar og mange andre ting. Men ting ændrer sig. For 10 år siden sagde SF's forsvarsordfører, at cyber var fremtiden, og at fysisk krig ikke ville være en del af fremtiden, men nu ser vi, at også SF har ændret holdning der. Ting ændrer sig.

Spørgeren.

Jeg er nu ikke sådan fuldstændig overbevist, og jeg er med på, at der kan gives eksempler på tidligere konservative politikere, der også inden for naturspørgsmål osv. har været engagerede. Men der har dog skullet socialdemokratisk ledede regeringer til for for alvor at sende Danmark af sted på den grønne politiske rejse, som vi er på.

Men nu går jeg væk fra det, som hr. Frederik Bloch Münster kaldte bogstavlegen. For ikke længere end et par timer siden stod ordførerens formand ved talerpulten dér og kritiserede, at regeringen vil give en statslig hånd til det at få udbygget havvind i Danmark. Det var faktisk det, der skete for få timer siden her. Men det er vel lige præcis nødvendigt for at få mere havvind nu i den økonomiske situation, det marked er i. Hvorfor kritiserer Det Konservative Folkeparti det, hvis man gerne vil have mere vedvarende energi?

Tak. Ordføreren.

Tak for spørgsmålet fra ordføreren. Jeg vil sige, at jeg jo også synes, at man i borgerlige, konservative regeringer har skabt mange gode resultater. Schlüterregeringen lavede i 1984 en udmærket energiaftale. Men altså, for at komme ind til kernen af spørgsmålet fra ordføreren vil jeg sige: Jamen vi synes jo ikke, statsstøtte er en god ting. Altså, man havde en åben dør-ordning, hvor der var masser, der gerne ville ind at lave havvindmøller i Danmark. Det er der ikke kommet, og nu begynder man så at tale om statsstøtte. Og vi synes bare, det er ærgerligt, for vi kan se på klimafremskrivningen, som regeringen er kommet med, at hvert evigt eneste år bliver det nedvurderet, hvor meget der kommer, og 2030-målsætningen risikere at skride. Vi synes, det er bekymrende, og vi vil gerne være med til at finde løsninger, men statsstøtte er bare en ærgerlig tendens.

Hr. Torsten Gejl.

Tak. Jeg håber, at den her debat er fuldstændig overflødig. Altså, jeg håber, klimafornægterne har ret i, at det er spild af tid. Men nu er det jo sådan, at når der kommer store globale udfordringer, er det sjældent alle forskerne på en gang, der siger: Her er et problem. Det er jo tit en håndfuld forskere. Jeg kan huske, at da jeg kom i Folketinget, var det ikke særlig mange år siden, at der ikke var så mange, der troede, den var gal med klimaet. Der var en håndfuld forskere. Det er der så flere og flere, der ligesom finder ud af at der er. Og i dag er det kun originalerne fra Dansk Folkeparti, der benægter, at vi har nogen som helst klimaproblemer.

Så derfor er jeg glad for, og jeg vil godt takke Konservative for, at de viser den ansvarlighed, det er at tage tegn alvorligt. Når der er alvorlige tegn på, at noget kan gå rivende galt, så skal vi være proaktive. Så skal vi aflæse dem. Så skal vi være klar til, hvis det nu skulle være rigtigt, at afbøde den type katastrofe, som det vil være, hvis Golfstrømmen stopper. Så mit indlæg er egentlig bare at takke for De Konservatives ansvarlighed i den her sag.

Ordføreren.

Jeg takker ordføreren for bemærkningen, og jeg vil også sige: Jeg synes jo ikke, der er noget odiøst i, at Alternativet og Det Konservative Folkeparti initierer en grøn debat. Jeg synes, det er langt mere mærkeligt, at Venstre er i regering med Socialdemokratiet.

Det næste er fru Franciska Rosenkilde.

Med fare for at gentage det, som ordføreren for Alternativet lige har sagt, vil jeg gerne anerkende Konservative for netop at italesætte klimakampen som noget andet end en ideologisk kamp, for dybest set burde klimakampen og det at være ambitiøs i sin klimapolitik ikke have nogen anden farve end grøn. Det burde både blå og røde partier være enige i.

Så jeg vil sige, at jeg synes, det er meget modigt af De Konservative at blive ved med at stå fast på, at man også godt kan have en ambitiøs klimapolitik, når man er i den blå blok. Jeg håber, der er flere, der vil lytte til jer – selv Danmarksdemokraterne overraskede mig i dag; DF bliver nok en større opgave. Men tak for samarbejdet om det her i dag.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for den bemærkning. Det er jo klart, at vi ikke er enige om alle værktøjer, men vi er jo trods alt enige om målet, og det er at komme godt igennem den grønne omstilling på en måde, der tjener Danmark bedst.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke Alternativet og De Konservative for at indkalde til den her vigtige debat, og jeg vil også gerne takke statsministeren og klimaministeren for at møde op og tage debatten.

For i dag taler vi om noget så alvorligt som risikoen for kollaps af de havstrømme, der i praksis holder Danmark beboeligt. AMOC er havenes transportbånd, en livsnerve for vores klima, både saltets og temperaturens motor. Det kan derfor ikke blive meget mere alvorligt, end når 43 anerkendte forskere råber vagt i gevær og henvender sig direkte til os politikere i Norden og anmoder os om at handle. For når havstrømmene fungerer, som de skal, så skaber de stabile vejrforhold, der f.eks. gør det muligt for os at producere fødevarer i det nordlige Europa, men hvis det skulle ske, at AMOC kollapser, vil det ændre vores liv radikalt. Sidst AMOC var slukket, var det istid. Det er derfor helt afgørende, at vi har mest mulig viden om udviklingsscenarierne, så vi kan tage de bedste forberedelsesforanstaltninger, inden det er for sent.

Jeg har op til i dag også selv brugt lidt tid på at læse ned i de forskellige videnskabelige udgivelser og forskningsrapporter for at blive lidt klogere på den her alvorlige problematik, som jo er meget teknisk og omfangsrig. Der er ligesom to spor, som vi også har talt om i dag. Der er dem, der ligesom ser risikoen for et pludseligt kollaps, og så er der den forskningsgren, der mener, at vi nok i højere grad ser ind i gradvise forandringer. Så det er jo altså ret klart, at den her forskningsmæssige konklusion ikke er helt entydig, når det angår, hvor vi står i dag, i forhold til hvor hurtigt og pludseligt AMOC vil ændre sig og muligvis kollapse.

På sin vis stiller den her debat om videnskab os i en lidt svær situation som politikere, for det er jo ikke os som politikere, der skal agere klimavidenskabsmænd eller -kvinder. Det er vores opgave at handle på viden om klimaets udvikling. Så hvad gør vi så, når videnskaben ikke giver os et helt entydigt svar, eller når der endda er uenighed? Vi tager et valg, og taget situationens alvor i betragtning skal vi selvfølgelig gå med livrem og seler. Vi bliver desværre nødt til at forholde os til det værst tænkelige scenarie og handle, før det er for sent. For at skære det helt ud i pap: Hvis en bro er ved at kollapse, venter vi så på en 100 pct. sikker vurdering, eller sikrer vi broen, før det er gået galt? På den baggrund mener vi i Enhedslisten, at vi bør lytte til de 43 forskeres opråb.

For det går ikke, som jeg har noteret mig også her i debatten i dag, at vi i så høj grad, som regeringen gør, læner os op ad den mest forsigtige vurdering. For hvad nu, hvis den vurdering er for optimistisk? Det er jo ikke noget, der lige er grebet ud af den blå luft. Vi har gang på gang set, at klimaforandringerne sker hurtigere, end vi troede, og hvorfor er det, at vi igen skal løbe den risiko? For vi står i en situation, hvor vi ikke har råd til at vente, og derfor mener vi, at vi har brug for en nordisk klimarisikovurdering og en fælles handlingsplan, præcis som vi i øjeblikket koordinerer vores sikkerhedspolitik i Norden.

Statsministeren har selv været en drivkraft i at styrke det nordiske samarbejde, og hvorfor ikke bruge den tilgang her, når det kommer til en så alvorlig trussel som klimaforandringer? For AMOC's stabilitet har en særlig betydning for os i Norden. Hvis AMOC kollapser, vil konsekvenserne ramme os anderledes end landene i syd. Hvor de vil opleve ekstreme hedebølger, risikerer vi kraftige temperaturfald og på sigt et dødt landbrug. Vi kan derfor ikke nøjes med at vente på en IPCC-rapport, der kommer tidligst i 2028, og som jo langt hen ad vejen vil bygge på allerede eksisterende viden og undersøgelser. Vi har brug for særlig og hurtigere viden om de særlige forhold i Norden, så vi kan handle.

Så vil jeg afslutte med at berøre noget, som forskerne er helt enige om, nemlig at vi skal reducere vores CO2-udledninger hurtigere og resolut og mere omfattende – også for at sikre os mod AMOC's kollaps. Så ud over at reducere vores territoriale udledninger skal vi nedbringe vores tårnhøje globale CO2-aftryk, bl.a. ved at reducere vores forbrug, sætte ind over for finanssektorens udledninger, altså den økonomiske livline, der er i dag til de virksomheder, der stadig på trods af anbefalinger om det modsatte udvider sin produktion af fossile brændsler, der driver klimakrisen fremad, og så skal vi sætte ind i forhold til den internationale transport.

For vi bliver nødt til at tage det her opråb alvorligt, så vi skal både igangsætte et handlingsspor, hvor vi er nødt til at gå med livrem og seler, fordi det handler om at sikre, at Danmark i fremtiden også vil være beboelig, og have et land, der er værd at dyrke, og så skal vi have en nordisk undersøgelse og en beredskabsplan. Sidst skal vi sætte målrettet ind for at sikre os, at vi reducerer langt mere CO2, end vi gør i dag, og der er 70-procentsmålet for 2030 et skridt på vejen, men det er langtfra nok. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Jesper Petersen.

Jeg synes, der er sådan en lidt kedelig understrøm af at skulle gå væk fra IPCC som de centrale på det her punkt. Vi har i den danske klimalov besluttet, at DMI er vores videnskabelige rådgivere. De bliver noget udfordret i dag, synes jeg, på deres autoritet og kompetence til at løfte den opgave, når vi har en debat som den her, men de baserer sig jo også på de konklusioner og opsamlinger, der ligger fra IPCC. Det har været temmelig vigtigt, også internationalt set, at vi har fået andre med på, at det er dem, der er autoriteten.

Nu vil Enhedslisten gerne vælge nogle andre. Der er andre forskere, og dem vil man hellere lytte til, og man vil hellere planlægge ud fra det, selv om det er nogle ret forskellige scenarier, der tegner sig. Dem vil man hellere lytte til. Er det ikke lidt risikabelt, hvis det bliver noget, andre lande også gør? Og måske er det lande med et lidt andet politisk fortegn end det, Enhedslisten forestiller sig. Vil det ikke være temmelig problematisk, at man siger: Det der med IPCC er vi gået væk fra i Danmark sådan for alvor at benytte sig af, vi tager også nogle andre ind.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet, som jeg må sige jeg synes er lidt en fordrejning af det, jeg prøver at sige. Vi ønsker egentlig ikke at dreje fokus væk fra IPCC. Vi anerkender fuldt ud IPCC og IPCC's vigtige arbejde, men vi siger også, at der kommer ny viden, at 2028 måske er for sent i forhold til at handle, og at vi skal sætte alle sejl ind nu. Vi mener også, at det immer væk vil understøtte den globale klimaindsats, hvis Danmark sammen med de andre nordiske lande går ind og bidrager til at skabe mere viden, som kan understøtte, at vi i de nordiske lande går endnu mere i front, når det kommer til at sikre reduktioner.

Så nej, vi er ikke ude på at underminere IPCC, og vi er ikke ude på at underkende DMI, men vi synes, at vi som beslutningstagere har pligt til at lytte, når så mange forskere råber op – forskere, der i internationale tidsskrifter har udgivet nogle af de mest læste og citerede artikler. Jeg siger ikke, at de nødvendigvis har ret i det hele, men jeg synes, vi har en pligt til at undersøge det.

Spørgeren.

Hov hov, får jeg næsten lyst til at sige, for vi venter da ikke i Danmark med at handle til 2028. Det er vi da i fuld gang med, og det har vi da været i en lang årrække. Vi er da i Danmark i fuld gang med at gennemføre en grøn omstilling, producere mere effektivt, producere mere vedvarende energi og forbruge mere effektivt. Alle de ting, vi gør for at nedbringe vores CO2-udslip og vores belastning, er vi da i fuld gang med. Det venter vi da ikke med at gøre. Der kommer også til at være al mulig anden forskning indtil 2028, som DMI kan tage med i deres rådgivning. Men hvis man her siger, at nu skal vi basere os på nogle andre end DMI og på noget andet end det, IPCC er nået frem til, så har det nogle store politiske konsekvenser for den danske planlægning, og vi risikerer også, at andre lande siger, at IPCC ikke er så vigtigt længere.

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, fører vi masser af grøn politik her i Danmark, som ikke kun tager udgangspunkt i IPCC-viden. Al grøn politik udgår jo ikke fra IPCC. Derfor bliver vi nødt til også at tænke i supplementer. Det betyder ikke, at vi underminerer IPCC. Jeg siger heller ikke, at vi ikke kommer til at handle i forhold til reduktioner frem til 2028, men jeg siger, at det er et faktum, at den næste store IPCC-vurdering først kommer der, og at vi så på en eller anden måde med det flertal, der er for den vedtagelsestekst, som regeringen har fremsat i dag, må sige, at vi vil lægge vores fokus på, hvordan vi håndterer det her spørgsmål, hen i en rapport, der først kommer om flere år, i stedet for at vi kunne sige: Okay, vi har noget, der rammer i Norden meget specifikt – hvordan kan vi håndtere det regionalt?

Fru Franciska Rosenkilde.

Tak for det. Vil ordføreren give mig ret i, at man faktisk med sådan et nordisk samarbejde, hvor man går ind og laver yderligere undersøgelser af det her helt konkrete fænomen og potentielle kæmpe klimakatastrofe, vil støtte IPCC og DMI i deres legitimitet i forhold til netop at kunne indsamle endnu mere viden, fordi vi i Danmark og Norden tager så meget ansvar for vores region, at vi faktisk bidrager positivt til IPCC's arbejde og dermed faktisk gør det modsatte af, hvad den tidligere ordfører talte om, altså ikke underminerer, men rent faktisk støtter op om deres arbejde?

Ordføreren.

Tak for den kommentar. Det er jeg meget enig i. Ved at vi også tager ansvar i Norden i forhold til vidensproduktion, er vi jo med til at løfte den samlede globale klimaindsats, også i forhold til IPCC. For det er jo klart, at IPCC's ressourcer jo ikke er uendelige. Så jo mere vi som en rig del af verden kan bidrage til at skabe ny viden, jo mere kan IPCC måske bruge på at skabe ny viden om f.eks. klimaforandringernes effekt på det globale syd, hvor man ser ind i nogle ret katastrofale udviklingsscenarier allerede inden for de næste par år.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Jamen endnu en gang hører vi jo de samme bekymringer. Det er katastrofen, der lurer, og vi skal handle nu. Der må vi jo så lige prøve at stoppe en halv og spørge os selv, hvem det egentlig er, der siger, at vi skal være bekymret. Er det DMI? Det er det ikke. Er det IPCC? Nej, det er det heller ikke. Faktisk siger sådan set alle eksperterne, at Golfstrømmen ikke er ved at kollapse. Så hvorfor i alverden er det, vi skal stå her og gøre os selv nervøse over noget, som videnskaben selv afviser er en nærtstående trussel, og i øvrigt gå og gøre vores børn og unge nervøse for noget, som de i virkeligheden slet ikke burde være nervøse for?

Sandheden er jo, at vi i Danmark har en tendens til at piske en stemning op. Vi fører klimapolitik, som om vi alene kan redde hele verden, men det kan vi ikke. Danmark står for 0,1 pct. af verdens CO2-udledninger, og det er altså ingenting i det store billede. Men hvad gør vi så alligevel herhjemme? Vi pålægger os selv flere skatter, flere afgifter og flere byrder. Og hvem er det, det går ud over? Ganske almindelige danskere. Det er dem, der i forvejen kæmper med stigende priser, høje energiregninger og en hverdag, der bliver dyrere og dyrere. Der siger Dansk Folkeparti fuldstændig klokkeklart, at vi ikke vil være med til at gøre livet surt for danskerne med flere afgifter. Det må efterhånden være nok.

Hvis vi virkelig vil gøre en forskel for klimaet, nytter det ikke, at vi spænder livremmen ind herhjemme, mens Kina og Indien skruer op for forureningen den anden vej rundt. Hvis vi i Danmark betaler dyrt for klimaafgifter og CO2-skatter, bygger Kina og Indien jo kulkraftværker i et fuldstændig vanvittigt tempo. I virkeligheden udleder de jo mere på få dage, end vi gør på et helt år. Så skulle vi ikke prøve at være ærlige over for hinanden? Hvis vi virkelig vil have en effekt på klimaet, skal vi ikke regulere danskerne til døde. Vi skal få lande som Kina, Indien og andre af de store lande til i stedet at tage deres ansvar. Hvordan gør vi så bedst det? Det gør vi i hvert fald ikke med afgifter og heller ikke med regulering, men med teknologi. For Danmark kan noget helt særligt, og vi har allerede skabt grønne løsninger, som resten af verden har taget til sig, og det er her, vi skal sætte ind.

Golfstrømmen er ikke ved at kollapse, og Danmark kan ikke redde verden alene. Vi skal ikke straffe vores egne borgere i en klimakamp, som Kina og Indien tydeligvis ikke gider tage del i. Dansk Folkeparti har altid kæmpet for en klimapolitik, der er baseret på sund fornuft, og det har vi sådan set tænkt os at blive ved med. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Det er jo lidt i forlængelse af den diskussion, jeg også havde med den konservative ordfører tidligere. Jeg ville egentlig bare nu, hvor Dansk Folkeparti har givet udtryk for en temmelig stærk uenighed i den klimapolitik, der føres i dag, spørge, om det her er et væsentligt emne for Dansk Folkeparti, altså om man synes, det er vigtigt, at der her sker nogle ændringer. Ville det have stor betydning for Dansk Folkeparti, hvis der skulle blive nogle politiske forandringer? Ville det her være et område, hvor det var vigtigt at få nogle forandringer af den nuværende kurs?

Ordføreren.

Ja, absolut. Klimapolitik er hamrende vigtigt for Dansk Folkeparti. For vi ser jo konsekvenserne af den klimapolitik, som man i regeringen fører, hvor man plastrer landdistrikterne til med solceller og vindmøller og gør stederne nærmest ubeboelige, og det gør, at huspriserne falder. Vi ser jo også konsekvenserne af de massive afgifter, som regeringen med f.eks. Socialdemokraterne i spidsen har lagt på danskerne i forhold til at sætte afgifterne op for diesel og for benzin, og som gør det dyrere at rejse og gør det dyrere at købe ind til aftensmadsbordet. Så vi mærker jo i den grad konsekvenserne af regeringens klimapolitik rundtomkring i landet.

Det, der jo i virkeligheden bare er pointen i det her, er, at det ikke gør nogen forskel, og at det er ren og skær mavefornemmelsespolitik. For det hjælper jo absolut intet. Uanset hvad pokker vi foretager os i Danmark, har det jo absolut ingen effekt på det store verdensbillede. Så stop nu med den her mavefornemmelsespolitik, hvor man pålægger danskerne alle mulige mærkelige afgifter og plastrer landdistrikterne til med solceller, for det har ingen effekt.

Spørgeren.

Tak for det, og tak for et, synes jeg, meget præcist og velgørende svar. Jeg er ret uenig i beskrivelsen af, at der ikke skulle være både sociale balancer og betydningen af arbejdspladser og konkurrenceevne og det at undgå voksende uligheder og andet lagt ind i regeringens klimapolitik. For det er temmelig vigtigt for os, og jeg mener også, at det er til stede der. Der har vi så haft diskussioner med andre partier om, at vi ikke skulle gøre nok og den slags, og det er en anden sag.

Nu er det, synes jeg, ligesom bare slået fast, at skulle der blive et blåt flertal, hvor Dansk Folkeparti har nogen form for indflydelse, så vil det være centralt at lave en ganske anden og i mine øjne også mindre grøn klimapolitik, og det er jo nok så væsentligt at få frem.

Ordføreren.

Nå, men det er vel ikke så meget anderledes, end hvis Socialdemokraterne skulle risikere at stå i en situation, hvor man er afhængig af – hvad kan man sige – de grønne fingre her i lokalet, altså Enhedslisten, Alternativet, og hvad vi ellers har af gode folk, både i forhold til indvandringen, i forhold til det at plastre landdistrikterne til med solceller og vindmøller og i forhold til generel gakgakpolitik. Altså, der er da masser, som Socialdemokraterne kunne risikere at blive afhængige af.

Den næste er fru Leila Stockmarr.

Nu har jeg et spørgsmål, der ikke vedrører gakgakpolitik, synes jeg i hvert fald selv, til ordføreren. Ét er, at ordføreren måske ikke synes, at Danmark har et stort ansvar i forhold til at reducere de globale CO2-udledninger, men når ordføreren taler om at beskytte helt almindelige danskere, anerkender ordføreren så ikke, at de temperaturstigninger, vi ser lige nu, de stigende vandstande, og det, at 100-årshændelser bliver til 10-årshændelser, som bliver til 5-årshændelser, kan betyde, at helt almindelige mennesker og særlig udsatte borgere får oversvømmet deres hjem, og at de, hvis forsikringsselskaberne er begyndt at trække sig, i værste fald må gå fra hus og hjem og de ikke har noget?

Hvad mener Dansk Folkeparti om den del af problemstillingen? For her rammer klimaforandringerne konkret mennesker. Da er det ikke en eller anden abstraktion, i forhold hvad til Kina gør, men her betyder det, at den mest klimaudsatte del af befolkningen muligvis vil skulle gå fra hus og hjem. Har Dansk Folkeparti så en plan for, hvordan man vil beskytte de klimaudsatte borgere mod klimaforandringerne?

Ordføreren.

Jo, jo, vandstandene stiger jo og alt det der. Men ændrer det, at danskerne skal betale mere for at køre i deres dieselbiler, på, om vandstandene stiger? Det tror jeg i hvert fald ikke. Jeg kan også spørge mig selv, om det ændrer noget som helst, om danskerne flyver til Gran Canaria, når de har sommerferie, og nyder en uge med all inklusive, altså alt hvad du kan spise og drikke. Det tror jeg absolut ikke det gør, og det gør da overhovedet ingen forskel på noget som helst.

Så derfor skal vi jo lade være med at blive ved med at pålægge danskerne den der klimaskam, hvad jeg synes der er en meget stor tendens til her i Folketinget, hvor man sådan systematisk prøver at få folk til nærmest at stå duknakkede, hvis det er sådan, at de køber et stykke oksekød eller de rejser sydpå og nyder en ferie, hvilket i øvrigt er rigtig mange danskere velundt. Jeg mener også, det er dybt problematisk, at man eksempelvis laver stigende afgifter på både diesel og benzin.

For hvem er det i virkeligheden, de rammer? De danskerne, der har penge nok, er jo fuldstændig ligeglade med, om de skal betale 1,5 kr. mere pr. liter diesel, hvorimod det jo netop er de danskere, der i forvejen har svært ved at få enderne til at mødes, man nærmest med en nålestiksoperation sætter ind imod, når man laver de her forskellige klimaafgifter.

Spørgeren.

Jeg oplever ikke, at ordføreren svarer på mit spørgsmål, så derfor vil jeg prøve at omformulere det. Hvad vil Dansk Folkeparti gøre for at hjælpe de danskere, der på grund af Kinas uansvarlige klimapolitik muligvis ser ind i, at deres hjem vil blive oversvømmet, og de ikke har en forsikringsordning, der kan spæde til? Hvad vil Dansk Folkeparti gøre for at holde hånden under de danskere, der med meget, meget stor sandsynlighed vil blive ramt af klimaforandringerne, uagtet om det er Kina, USA eller Danmark, der har bidraget til krisen?

Ordføreren.

Som udgangspunkt går jeg ikke og har så ondt i mavsen, som andre politikere her i Folketinget, tror jeg, i virkeligheden har, over sådan nogle dommedagsprofetier. Men jeg vil da også sige, at jeg helt generelt mener, som jeg også har nævnt et utal af gange, inklusive i dag, at den måde, hvorpå vi ligesom skal prøve at hjælpe andre lande med den grønne omstilling, jo er ved teknologiske fremskridt, og det er jo der, hvor Danmark har en helt særlig evne.

Så er det da også klart, at jeg mener, at vi, inden vi begynder at rejse rundt i hele verden med sådan en kaviar er, hvad vi har-politik, hvor vi forærer milliarder væk til forskellige afrikanske og mellemamerikanske lande, først og fremmest burde klimasikre vores egne danske kyster. Se bare, hvad der er sket i Odder og andre steder, hvor vandet er kommet ind i kældrene. De boliger burde vi da klimasikre først.

Så er det hr. Karsten Filsø.

Tak for det. Jeg vil lige nævne lidt omkring det der med at plastre landskab til med solceller og andet VE. Når jeg ikke er her, er jeg udvalgsformand for natur-, miljø- og klimaudvalget i Holstebro Kommune. I Holstebro Kommune er 66 pct. af vores areal landbrugsareal; det svarer til ca. 530 km². Vi har ca. 2½ km² med solceller, og det er under ½ procent. Det kan man da ikke kalde at plastre landskabet til. Og det vil jeg da gerne lidt høre en kommentar til.

Ordføreren.

Jamen min kommentar er i virkeligheden, at det er, fordi ordføreren er distanceret fra virkeligheden. For hvis man bor i et landdistrikt, som i forvejen er udsat i forhold til huspriser, og som i forvejen måske har fået sin lokale skole, børnehave, købmand osv. lukket – bl.a. på grund af den politik, som man jo systematisk har ført fra SF's side igennem mange år – og så samtidig får plastret nabogrunden til med et kæmpestort solcelleanlæg, jamen så bliver det jo sværere at få solgt sit hus. Det bliver jo sværere at få noget fremdrift i sådan en landsby, det bliver sværere at prøve få noget bosætning og noget udvikling, hvis det er sådan, at man, når man har de her udviklingsområder, så i stedet for bruger dem til at opsætte solceller på.

Det mener jeg er et kæmpeproblem. Og jeg mener også, at det er ganske unødvendigt, for om så vi plastrede hele Danmark til som ét stort solcelleanlæg, så ville det ikke rykke så meget som et komma i det store regnskab.

Spørgeren.

Vi har været nettoeksportør af grøn VE i Holstebro Kommune i en del år, men fordi samfundet bliver mere og mere elektrificeret, så får vi behov for mere energi, i hvert fald for at stille grøn energi op, og det kommer vi til at gøre. Vi ønsker ikke at gå ud og få fat i sort energi andre steder fra. Jeg har meget svært ved at se, at det, når vi har nogle ganske få kvadratkilometer, skulle være et meget stort problem.

Jeg synes, at ordføreren virkelig negligerer et problem og ikke kommer med nogen løsninger.

Ordføreren.

Det er jo ikke rigtigt, at SF ikke vil være afhængig af sort energi, for man har jo f.eks. ingen problemer i SF med at købe russisk olie og gas og importere olie fra slyngelstaterne – for man mener jo, at det er en god idé at stoppe for vores egen olieudvinding her i Danmark og i stedet for købe olien fra slyngelstaterne. I øvrigt vil man jo heller ikke være med til at kigge på atomkraft, som Dansk Folkeparti har forslaget gentagne gange. Og netop derfor vælger man jo også i stedet for at gøre sig afhængig af nogle af de lande, som vi absolut ikke har lyst til at have noget samarbejde med.

Så når man påstå, at SF ikke har lyst til at investere i sort energi, så passer det jo ganske enkelt ikke.

Fru Franciska Rosenkilde.

Tak for ordet. Jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren anerkender, at de klimaforandringer, vi oplever i dag, er menneskeskabte. Og med det mener jeg, om ordføreren anerkender, at den CO2, vi udleder som enkelte mennesker, som land, som verden, bidrager til den øgede temperaturstigning, der forårsager de klimaforandringer, vi ser i dag.

Ordføreren.

Menneskeskabte: Ja, hen ad vejen – helt klart. Danmark i den rolle: Absolut ikke.

Spørgeren.

Så ordføreren anerkender menneskeskabte klimaforandringer. Så forstår jeg, at fordi vi er en så lille befolkning, som vi er i Danmark – det er jo relativt tilfældigt, at vi er så heldige, at vi lige bor her i det her land – har vi ifølge ordføreren ret til at forurene meget mere end dem i Indien, fordi de tilfældigvis er mange flere. Er det sådan, det skal forstås – altså at vi har nogle privilegier, fordi vi er danskere, som vi bare kan styre af sted med, fordi vi er så lille et land?

Ordføreren.

Både og i virkeligheden. Altså, jeg vil jo nok sige, at hvis vi sammenligner os med Kina og Indien, har vi gjort langt mere, end de har. Vi har rykket os meget mere; vi har gjort nogle helt andre teknologiske fremskridt, end de har, i forhold til kul, i forhold til grøn omstilling generelt, både i forhold til vores landbrug og vores industri og vores udledninger generelt set. Så man kan sige, at i forhold til hvordan vi udleder kontra andre lande, mener jeg sådan set, at vi kan have rank ryg og være ufattelig stolte her i Danmark.

Så er det hr. Torsten Gejl.

I og med at ordføreren og ordførerens parti altid betoner, at vores indsats er fuldstændig ligegyldig, er det da fint at høre, at ordføreren nu står og er stolt af den. Men i og med at det normale omkvæd plejer at være, at den danske indsats er fuldstændig ligegyldig, mener ordføreren så, at vi skal rulle danske indsats tilbage?

Ordføreren.

Nej, jeg kan ikke se, hvad det var, vi skulle rulle tilbage, ud over at fjerne nogle af de kæmpestore solcelleparker og vindmølleparker, som der er opstillet rundtomkring, bl.a. der, hvor både ordføreren og jeg er valgt. Det er jo helt forfærdeligt, hvad man har gjort ved nogle af de områder, som vi kommer fra, altså gjort dem fuldstændig ubrugelige. Men det er klart, at i det store spil og i det store verdensbillede betyder Danmarks indsats absolut intet overhovedet.

Spørgeren.

Bortset fra de her solcellemarker, synes ordføreren, det er godt, at vi har lavet en klimalov, og at vi har lavet resten af den danske klimaindsats, forstår jeg.

Ordføreren.

Altså, nu er det jo sådan – hvis ordføreren ikke er bekendt med det – at vi ikke mener, at vi skal nå et eller andet kæmpestort måltal omkring at fastsætte en eller anden form for CO2-udledning osv. osv. Vi har i øvrigt også i Dansk Folkeparti trukket os fra klimaloven.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak, formand. At begrænse den globale temperaturstigning og reducere udledningen af drivhusgasser på globalt plan er en af vor tids største opgaver. Det er det i hvert fald, hvis vi ønsker at efterlade en grøn klode til generationerne, der kommer efter os, og det er i den grad Radikale Venstres ambition. Så at sidde på hænderne er ikke en mulighed. Der skal handling til i Danmark, i Norden, i Europa og på globalt plan. Vi har i Radikale Venstre gentagne gange forsøgt alt, hvad vi kunne, for at være den grønne sten i regeringens sko, for nogen skal holde det vedvarende fokus på, at der sker handling.

Hvis jeg så vender mig mod temaet for debatten i dag – og tak til Alternativet og Konservative for at indkalde til den – så handler det jo om brevet fra de tre 43 forskere, hvor de giver udtryk for deres bekymring for et snarligt kollaps af AMOC-strømmen, og det skal vi i den grad tage alvorligt.

Sandsynligheden for, at AMOC-strømmen svækkes eller kollapser, kan minimeres ved netop at have fokus på og reducere udledningen af drivhusgasser. Ifølge den seneste rapport fra IPCC, som er FN's Klimapanel, vil AMOC-strømmen gradvist mod 2100 blive svækket med 30-40 pct. Det vil medføre en lavere opvarmning af Danmark, Færøerne og Grønland. Den lavere opvarmning er allerede indregnet i klimafremskrivningen, men det er et pludseligt kollaps ikke, og det er jo så derfor, at vi har debatten i dag.

Debatten i dag har jo så også vist, at der ikke er forskningsmæssig konsensus, så spørgsmålet er jo, hvem man lytter til, og hvor vi kigger hen, når vi skal indhente viden. Der kan jeg åbent og ærligt sige, at jeg ikke er forsker på det område, og når jeg kigger på mine ordførerkollegaer, tænker jeg også, at vi hver især henter viden forskellige steder fra.

Jeg har bl.a. læst med hos DMI. De peger på, at der er meget ny forskning på det område. Der er både ny forskning, der peger på et snarligt kollaps, og som jo så har givet anledning til, at 43 forskere har henvendt sig, og så er der også forskning, der viser stabilitet. Skal man så bare lade det blive ved det? Nej, det synes jeg ikke, og det kommer DMI jo heller ikke til. DMI bidrager fortsat til overvågning af AMOC-strømmen, har dialog med forskere, som står bag de her nye studier, og er i det hele taget ret engageret i forskningsmiljøet. Derudover deltager DMI i et nystartet europæisk initiativ, som ser på fremtidsscenarier for AMOC, og herfra forventes der jo at komme resultater allerede om et års tid, så det er ikke meningen, at man skal sidde indtil 2028 og afvente den nye rapport fra IPCC. Tværtimod vil de resultater, som man kommer frem til om et års tid, indgå i IPCC's nye rapport.

Så vi skal have mere viden, men mit helt klare indtryk er jo også, at DMI opsøger den her viden og indarbejder det i de ting, som DMI selv sidder med. I Radikale Venstre kigger vi i hvert fald den vej og er også betrygget af, at den her nye viden bliver søgt.

Vi er medstillere på den vedtagelsestekst, som Socialdemokratiets ordfører hr. Jesper Petersen læste op. Og så vil jeg egentlig bare takke Alternativet og Konservative for debatten, for det er vigtigt, at vi bliver ved med at holde det her fokus.

Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak for de mange indlæg og ordførernes engagement. Der er ingen tvivl om fra regeringens side, at vi skal fortsætte den igangværende indsats for at begrænse drivhusgasudledninger. Det har vi heldigvis for det meste et rimelig bredt samarbejde om i Folketinget, når det kommer til konkret politik, så tak for det. Vi skal fortsætte arbejdet for nationale og internationale klimamål, og vi skal selvfølgelig nå de mål, vi sætter os.

Som jeg også sagde indledningsvis, er det vigtigt, at vi lytter til videnskaben. Vores politik skal være baseret på den bedst tilgængelige viden, og det nytter ikke noget, at vi shopper rundt og vælger den rådgiver, vi i den pågældende uge synes er den bedste. Derfor læner regeringen sig op ad DMI som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, og det har vi også lagt fast i klimaloven, og IPCC er selvfølgelig en del af den samarbejdspart, som DMI har. Nu er der nogen, der har nævnt 43 forskere, der mener noget, og så vil jeg bare lige nævne, at de konklusioner, der kommer ud af IPCC, bakkes op af i tusindvis af forskere, selv om jeg nu ikke generelt mener, at man skal vurdere forskning på antallet af mennesker, der skriver under på et givent forskningsresultat.

DMI forventer som sagt ikke med den nuværende viden, at AMOC står over for et nært forestående kollaps, men DMI, som jeg gerne vil takke De Radikales ordfører for, har selvfølgelig en pligt til at være opsøgende, få ny viden, engagere sig i debatten og i øvrigt også facilitere, at de forskningsresultater, som de 43 forskere står bag, også føres ind i arbejdet. Vi er ikke i mål, men vi er kommet godt i gang.

Så noterede jeg mig, at De Konservatives ordfører nævnte en række konservative koryfæer, men man fik også sagt noget omkring åben dør-ordningen, og jeg noterede mig i dag under debatten med statsministeren at hun og også den konservative formand fik sagt noget om åben dør-ordningen. Jeg kan så notere mig, at der i hvert fald er et andet konservativt koryfæ, hvis ånd fortsat må stå ekstremt stærkt i partiet, nemlig Erik Ninn-Hansen. Nu har jeg altså gentagne gange hørt De Konservative sige, at regeringen ikke skulle have stoppet åben dør-ordningen, og at det var helt galt. Regeringen fik entydig, juridisk rådgivning om, at ordningen ikke var statsstøttemedholdelig. Vi testede med Kommissionen, om den kunne gøres statsstøttemedholdelig, og vi fik den juridiske rådgivning, at det ikke kunne lade sig gøre. Det overhører regeringen ikke, men lytter efter. Men jeg må forstå, at ånden fra Erik Ninn-Hansen åbenbart fortsat er stærk i Det Konservative Folkeparti, for jeg må forstå, at de ting, der bliver sagt om åben dør-ordningen fra det partis side, betyder, at man havde ønsket, at regeringen skulle tilsidesætte entydig, juridisk rådgivning. Det er selvsagt temmelig ekstremt at blive ved med at lytte på. Det var bare, fordi jeg også ville have lov til at nævne et konservativt koryfæ, når nu den konservative ordfører selv begyndte at remse nogle op.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl.

Tak, formand, og tak, minister, for ordene. Vi har snakket lidt om det her med at nå 2030-målet i dag, og det og ikke mindst CONCITO's rapport har været drøftet lidt. Her har Alternativet lige så meget hånden på kogepladen, som ministeren har, så det er ikke sådan et spørgsmål, der lyder: Hvad vil ministeren gøre? Men jeg blev nervøs, i og med at jeg sidder i den kreds, som skal realisere klimaloven, og vi har lidt bøvl med alternativ energi og forskellige ting i øjeblikket. Jeg blev lidt nervøs over det her med, at CONCITO vurderede, at der var mellem 20 og 60 pct. mulighed, sådan som jeg læste den, for, at vi faktisk når i mål med 70-procents-CO2-reduktionen i 2030. Hvad tænker ministeren om den rapport? Bliver ministeren også lidt nervøs, eller er det bare mig?

Ministeren.

For det første vil jeg godt sige, at jeg generelt værdsætter den dialog, jeg har med CONCITO, og deres input til debatterne. Det er ikke altid, de rammer rigtigt, så selv CONCITO kan jo tage fejl, men man skal, synes jeg, generelt være nysgerrig og opsøgende i forhold til det arbejde, de laver. Det er det ene.

Det andet er, at vi jo har aftalt i klimaloven, da vi lagde den fast, at der skal laves en årlig klimafremskrivning. Den næste kommer så meget snart, nemlig til april. Der vil indgå som altid – jeg har jo ikke set den endnu; så nu siger jeg bare, hvad jeg forventer – ting, som går hurtigere. Det kunne f.eks. være, at der var endnu flere, der vælger en grøn bil, og endnu flere, der udfaser en fossilbil, end vi troede sidste år, og så kan der være ting, der går den anden vej. Derfor er det i min optik en god automatik eller logik, der er indarbejdet i klimaloven, nemlig at vi får en årlig status, hvor vi får syn for sagen for alle de parametre, der kan flytte sig gennem årene, og så kan vi tilrettelægge klimapolitikken efter det.

Så det er den måde, jeg mener vi skal arbejde på. Det har man lagt fast i klimaloven. Det synes jeg faktisk er ret fornuftigt, og jeg glæder mig så i øvrigt over, at vi med mange partier samarbejder om at følge op på den fremskrivning, der kommer, når vi har det fulde billede.

Spørgeren.

Har vi lidt ekstra i tasken, hvis det er sådan, at det viser sig, at CONCITO faktisk har ret i, at vi står noget dårligere, end vi tror? Klimarådet nævnte jo f.eks., at noget, vi skal satse kraftfuldt på, er elbiler, og fangst af CO2 og pumpe det ned i jorden osv. Men vi er så tæt på nu – der er kun 5 år til. Det er en ret dyster rapport fra CONCITO, selv om det ikke kun er dem, vi lytter til. Synes ministeren, at vi har nogle ekstra håndtag, vi kan trække i, hvis det viser sig, at f.eks. CONCITO har ret her?

Ministeren.

Nu er Alternativet jo med i en aftale om CO2-fangst og -lagring. Og jeg kan huske, at da vi indgik den aftale, kiggede vi hinanden i øjnene og sagde: Ja, der er usikkerhed. Vi stod i usikkerheden sammen. Så det forhold, at når vi beslutter noget sammen, er der usikkerhed, kan vi ikke tage ud.

Det, vi har gjort sammen, er, at vi har redesignet bl.a. puljerne på ccs. Vi er nu meget, meget kort tid fra, at dem, der vil prækvalificere sig til puljen, skal melde deres bud ind, og så vil vi jo se, om der er en efterspørgsel efter at få lagret CO2. Skulle det vise sig, at det er der ikke, så bliver vi nødt til at gå tilbage til tegnebrættet, og så tror jeg, at både spørgeren og jeg selv ved nok om klimapolitik til, der så er et vist felt af virkemidler, man kan kigge på, og det må vi jo så gøre på det tidspunkt, hvis det viser sig nødvendigt.

Hr. Peter Kofod.

Jeg kan forstå, at den her regering går meget op i, at Danmark skal være et foregangsland på klimaområdet. Men hvad med, at den regering, vi har nu, bliver en foregangsregering? Jeg kan forstå, at noget af det, der er meget slemt for klimaet, er, når man flyver. Der er jo også blevet lavet opgørelser, der viser, at nogle af de ministre, vi har nu, flyver rigtig meget og rigtig meget i privatfly, som udleder meget mere end rutefly. Så hvis den her regering gerne vil have være grønnere, kunne man så ikke underkaste sig selv et mål om at bruge privatfly langt mindre f.eks., og at man sagtens kunne tage et rutefly til Bruxelles, hvis man skal til EU-topmøde? Mig bekendt går der masser af fly dagligt til de andre europæiske hovedstæder. Så kunne det ikke være en målsætning, at regeringen viste et godt eksempel og begrænsede sin egen udledning af CO2, før man begyndte at underkaste alle mulige andre?

Ministeren.

Hvor er jeg er glad for at få lov til at svare på, om jeg mener, at det her er en foregangsregering. Det er det i den grad. Prøv at kigge ud i Europa: Østrig kan ikke finde ud af at danne en regering; Holland har været meget, meget lang tid om det; Belgien har været meget, meget lang tid om det; Frankrig har haft en svær periode og har det fortsat; og lad os nu se, hvad der kommer i Tyskland. Jeg er enormt stolt af den her regering og at være en del af en flertalsregering hen over midten, der laver balancerede, ansvarlige løsninger.

I det ligger også, at en regering skal fungere. Jeg har intet at udsætte på mine ministerkollegers brug af fly. Det er en del af det at passe arbejdet, og jeg noterer mig, at det på ingen måde er anderledes end det, der er foregået tidligere, og jeg kan heller ikke se, er det anderledes end det, der sker fra andre regeringers side i Europa. Så nej, jeg synes, det er en del af en fornuftig verden, at man kan flyve. Vi har heller ikke forbudt flyvning i Danmark. Vi har lavet en passagerafgift, der begrænser flyvningen en lillebitte smule, men jo slet ikke gør det umuligt at flyve. Flyvning vil være en del af verden fremover.

Spørgeren.

Jeg synes, man endelig skal have lov til at flyve. Jeg har ikke noget imod, at danskerne flyver. Jeg har sådan set heller ikke noget imod, at regeringen flyver på arbejde – til EU-topmøder og alt muligt andet. Men hvis man skal sige, man er en foregangsregering også på klimaområdet, hvis man skal kræve ting af danskerne, hvis man skal lave lovgivning, der gør ondt på danskerne, så må man også engang imellem lave noget, der gør ondt på en selv. Derfor kan jeg undre mig over, at nogle af de her flyrejser er flyrejser til europæiske hovedstæder, hvor der er masser af daglige forbindelser både frem og tilbage. Man kan vælge forskellige selskaber, man kan vælge forskellige klasser, der er enormt stor frihed. Hvorfor er det så sådan, at den her regering ikke skal underkastes det, men selv flyver?

Ministeren.

Jeg finder det helt naturligt, at de ministre, der har behov for privatfly, og det er ikke ret mange, kun har Danmarks bedste i tankerne, når de tager det.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det fru Franciska Rosenkilde for en afrunding af forespørgslen.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne sige mange tak for debatten i dag og for alle de gode indlæg. Jeg kan forstå og desværre konstatere, at man ikke fra regeringens side ønsker at igangsætte yderligere initiativer for at undersøge den her underbelyste potentielle klimakatastrofe ved et kollaps af AMOC på trods af 43 forskeres opråb til de nordiske regeringer. Det er ikke bare kritisk, det er simpelt hen uansvarligt, og jeg håber, at Tingets partier på torsdag vil bakke op om vores vedtagelsestekst for på den måde at sende et signal til landets ledelse om, at vi ønsker at undersøge det her til bunds. Tak for ordet, og tak for debatten i dag.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 20. februar 2025.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)