Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 6
”Ministeren
bedes oversende et notat, der redegør for ministeriets vurdering af, at det vil være umuligt
at udlede almindelig husholdningsspildevand fra vores rensningsanlæg, hvis der stilles krav om, at
blandingszoner for miljøfarlige stoffer skal afvikles senest i 2033. Der henvises til ministerens tale ved
førstebehandlingen af B 89.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsens
rapport om nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg
fra 2021 er udarbejdet på baggrund af data fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og
Natur (NOVANA) i perioden 1998-2019. Det kan udledes af disse data, at der er en række miljøfarlige
forurenende stoffer i det rensede spildevand fra renseanlæg, som udledes i koncentrationer højere end
stoffernes miljøkvalitetskrav for vand. Dette indikerer, at det på nogle renseanlæg, kan være
nødvendigt i udledningstilladelsen at udpege blandingszoner for disse stoffer, hvis det rensede
spildevand skal udledes til vandmiljøet.
Det er kommunerne som tilladelsesmyndighed, der i udarbejdelsen af den enkelte udledningstilladelse
tager stilling til, hvorvidt der skal udpeges en blandingszone for et eller flere stoffer i en udledning fra
et renseanlæg.
Når kommunen meddeler udledningstilladelse til et renseanlæg, skal kommunen stille krav om, at
renseanlægget anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT). Hvis dette krav ikke er tilstrækkeligt til
at sikre, at miljøkvalitetskravene overholdes, skal kommunen stille strengere krav i
udledningstilladelsen. Først herefter kan miljømyndigheden tillade, at der udpeges en blandingszone.
Der findes renseteknologier på markedet, som kan rense spildevandet for en række af de miljøfarlige
forurenende stoffer, som typisk kan findes i almindeligt husholdningsspildevand, fx tungmetaller og
PFAS. Flere af disse renseteknologier er imidlertid udviklet til anvendelse i industrispildevand, hvor
der typisk er mindre vandmængder med en relativt høj koncentration af bestemte miljøfarlige
forurenende stoffer eller en mindre kompleks sammensætning af stoffer i spildevandet.
Renseteknologierne er således mindre effektive, når de anvendes i store mængder af vand med en lav
koncentration af miljøfarlige forurenende stoffer, som forekommer i almindeligt husholdnings-
spildevand. Der er fx sket en stor udvikling i teknologier, som kan rense PFAS i mindre
spildevandsstrømme, men på baggrund af den for nuværende tilgængelige viden er det Miljøstyrelsens
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk