Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 89
Offentligt
2987003_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 6. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30 til beslutningsforslag B89 stillet 23. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 30
”Vil
ministeren sende et overblik over, hvilke rensemetoder for miljøfarlige stoffer der i dag findes, der
er under udvikling (pilot), eller der er tæt på eller allerede kommercielt tilgængelige med henblik på at
definere en national BAT under inddragelse af danske teknologivirksomheder og vidensinstitutioner?
Hvilke teknologier er til rådighed i dag, men tages ikke i anvendelse?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”BAT
(Best Available Technology) er det mest avancerede trin i udviklingen af
aktiviteter, processer og driftsmetoder, som på vurderingstidspunktet er mest effektiv til at forhindre
eller begrænse forurening fra en bestemt branche. For at en teknik kan anses for at være BAT, skal
teknikken være afprøvet i en skala, der gør den relevant for den pågældende branche.
Når miljømyndigheden stiller vilkår i udledningstilladelsen om BAT, er det ikke et vilkår om at
anvende en bestemt teknik, men derimod et vilkår om at opnå et bestemt emissionsniveau (niveau for
udledning af forurening).
Det er miljømyndigheden, der skal foretage en konkret vurdering af, hvad der må anses som BAT for
hver enkelt ansøger, ud fra hvad der er økonomisk og teknisk muligt, herunder rimelighed i forhold til
miljøeffekten. Der er således ikke en egentlig national BAT, der kan omfatte alle udledninger.
BAT i forbindelse med miljøgodkendelse til listevirksomheder
EU-Kommissionen fastsætter, hvad der betragtes som BAT for de store virksomheder, dvs.
virksomheder på godkendelsesbekendtgørelsen bilag 1 og omfattet af IE-direktivet. Miljøkravene
formuleres som BAT-konklusioner og indgår i de såkaldte BREF-dokumenter (BAT reference
documents).
BAT-konklusionerne fastlægger, hvilke emissionsniveauer der kan opnås med de teknikker, som er
vurderet at være BAT. BAT-konklusionerne kan eksempelvis omfatte emissionsniveauer, der er
forbundet med anvendelse af BAT, krav til miljøstyringssystemer, ressourceeffektivitet og
–forbrug,
indretning, håndtering, drift og overvågning.
Udover kendt BAT-teknologi indeholder BREF-dokumenterne også nye teknologier, de såkaldte
’emerging technique’.
Teknologileverandører kan anmode om optagelse af teknikker som BAT.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 B 89 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at sende et overblik over rensemetoder for miljøfarlige stoffer
2987003_0002.png
For at en teknik kan optages som BAT og ikke blot som ’emerging technique’,
skal det være muligt at
vurdere ikke blot effektiviteten af teknologien, men også den generelle anvendelighed.
Der er adgang til offentliggjorte BAT-konklusioner på Miljøstyrelsens hjemmeside.
BAT ifm. øvrige udledninger
Der er alene udarbejdet BAT/BREF for udledninger, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen.
Når en udledning ikke er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen foretager miljømyndigheden en
konkret vurdering af, hvad der anses som BAT i den enkelte sag og stiller de relevante vilkår i
miljøgodkendelsen.
Miljøstyrelsen har i marts 2021 udgivet
rapporten ”Kortlægning af renseteknologier til målrettet
spildevandsrensning
for metaller og miljøfarlige forurenende stoffer på centralrenseanlæg”.
Rapporten
giver et overblik over 17 renseteknologier og teknologiernes forventede rensegrader for 8 stofgrupper
af miljøfarlige forurenende. Overblikket omfatter de på daværende tidspunkt allerede anvendte
renseteknologier (som f.eks. ozonering og aktivt kul) og teknologier, der var under udvikling (f.eks.
ionbytning og zeoliter).
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der siden 2021 er sket en teknologisk udvikling inden for
renseteknologier, herunder særligt for rensning af PFAS. Det fremgår bl.a. af et nyt teknologikatalog
om fjernelse af tungmetaller og PFAS og det 4. rensetrin (fjernelse af kosmetik- og lægemiddelstoffer
som følge af det reviderede byspildevandsdirektiv), som udarbejdes som en del af arbejdet i
innovationspartnerskabet for miljøfarlige forurenende stoffer, der er forankret i Miljøstyrelsens
MUDP-sekretariatet. Innovationspartnerskabets teknologikatalog forventes offentliggjort i februar
2025.”
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
2