Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 89
Offentligt
2963041_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 9. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til beslutningsforslag B89 stillet 20. december 2024
efter ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 3
”Vil ministeren oplyse, hvad regeringens nuværende ambitionsniveau og konkrete virkemidler er for at
opnå god kemisk tilstand i alle farvande, og hvornår forventer regeringen at have indhentet efterslæbet
og opfylde Danmarks forpligtelser?”
Svar
Regeringens ambition er, at der skal opnås god kemisk tilstand i alle farvande. Denne prioritering
afspejles i de opdaterede vandområdeplaner, hvor der for første gang er afsat et trecifret millionbeløb
på 144 mio. kr. til en række nødvendige og målrettede indsatser, der skal forbedre den kemiske
tilstand i vores vandmiljø. Konkret bliver overvågningen intensiveret, og der igangsættes håndtering af
jordforureninger, der truer vores vandmiljø.
For at kunne iværksætte flere konkrete virkemidler er der behov for kendskab til tilstanden i
vandmiljøet. Manglende kendskab til tilstanden i vores vandmiljø har indtil nu været en udfordring,
som ikke er blevet tilstrækkelig håndteret. Derfor er der nu iværksat en række initiativer med henblik
på at afdække tilstanden i vandmiljøet. Der er bl.a. udviklet modeller til tilstandsvurdering af
metallerne barium, zink, kobber, bly og nikkel i vandløb. Med PFAS-handlingsplanen blev der afsat
yderligere 44 mio. kr. til overvågning og med de afsatte midler i genbesøget af tredjevandområdeplan,
er der samlet set afsat 188 mio. kr. til forbedring af den kemiske tilstand i vores vandmiljø.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk