Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 25. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til beslutningsforslag B 89 stillet 16. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 10
”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for, hvordan en udfasning af blandingszoner i 2033
vil være dårligt for vandmiljøet, og hvordan en udfasning af blandingszoner i 2033 vil forhindre
myndighederne i at komme med nye krav og at komme med mere restriktive krav til virksomhederne.
Der henvises til ministerens svar til spørger ved førstebehandlingen af B89: ”Miljøstyrelsen, nemlig at
det ikke er et fastfrosset trusselsbillede
–
det er jo godt
–
at myndighederne strammer grebet i forhold
til EU, og det skal vi også gøre, og det bør vi jo også gøre, og at vi kommer med nye krav og kommer
med mere restriktive krav. Og det vil sige, at hvis man fastfryser det billede, der er i dag, til om 8 år, så
ville vi have en for slap regulering, i forhold til hvad behovet er dér om 8 år. Så derfor ville det også
være dårligt for vandmiljøet at gøre sådan.”
Svar
Hvis vi fortsat skal have et samfund, der fungerer med de samfundsaktiviteter, der fremmer den
grønne omstilling, vores infrastruktur og øvrige samfundsaktiviteter, som vi kender i dag, forudsætter
spørgers forslag om, at give virksomheder og rensningsanlæg 8 år til at investere i den for nuværende
kendte renseteknologi med henblik på at udfase blandingszoner i 2033, at de nuværende
miljøkvalitetskrav fastholdes på aktuelt niveau, og dermed ikke skærpes trods ny viden om stoffers
giftighed, som måtte komme frem mod 2033, idet renseteknologien jo ikke kan tage højde for viden,
der endnu ikke er kendt. Derfor vil en total udfasning af blandingszoner i 2033 være dårligt for vores
vandmiljø.
Den løbende udvikling og fastsættelse af både nye og skærpede miljøkvalitetskrav udgør en væsentlig
skærpelse af reguleringen af udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevandområder.
Udpegning af en blandingszone kan således tjene til, at der - indtil relevant teknologi er udviklet til at
imødekomme nye eller skærpede miljøkvalitetskrav - fortsat kan udledes spildevand fra renseanlæg og
laves klimatilpasningsprojekter, såfremt dette ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand
eller hindrer målopfyldelse. Der tilvejebringes således et rum for udvikling af en virksomhed eller et
anlæg i en periode.
Der henvises til svar på spm. 5, 6 og 7 til beslutningsforslag B 89.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk