Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 5. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 til beslutningsforslag B89 stillet 23. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 27
”Hvordan
begrunder ministeriet, at anvendelse af blandingszoner kan bruges til udvikling og
anvendelse af ny miljø- og renseteknologi og substitution? Der ønskes en begrundet sammenligning
med andre virkemidler, herunder hvilke der er overvejet, men forkastet til fordel for blandingszoner?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Der
stilles løbende nye og skærpede miljøkvalitetskrav, altså grænser for hvilke koncentrationer af
miljøfarlige forurenende stoffer, der må være i vores vandmiljø. Reglerne på området indebærer, at
den enkelte miljømyndighed i forbindelse med nye og ændrede udledningstilladelser og
miljøgodkendelser skal stille krav med henblik på at sikre, at udledningen lever op til de nye og
skærpede miljøkvalitetskrav.
Når miljømyndigheden meddeler udledningstilladelse til en virksomhed, skal miljømyndigheden stille
krav om, at virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT). Dette gælder også ved
revurderinger af miljøgodkendelser eller ændrede udledningstilladelser. Hvis krav om BAT ikke er
tilstrækkeligt til at sikre, at udledningen lever op til de nye og skærpede miljøkvalitetskrav, skal
miljømyndigheden stille yderligere
–
og dermed strengere - krav i udledningstilladelsen. Først herefter
kan miljømyndigheden tillade, at der eventuelt udpeges en blandingszone.
Hvis der er udpeget en blandingszone, skal miljømyndigheden samtidig i udledningstilladelsen stille
krav om foranstaltninger, der kan mindske udstrækningen af blandingszonen i fremtiden, jf. § 8, stk.
3, i bekendtgørelse nr. 1433 af 21/11/2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer.er Det
forudsætter, at virksomheden løbende har fokus på at reducere udledningen af det pågældende stof
sådan, at blandingszonens udstrækning kan mindskes over tid. Det kan bl.a. ske ved at implementere
ny teknologi, substitution af miljøfarlige stoffer eller ved ændringer i produktionsprocesser/indretning
af produktionen.
Når der søges om godkendelse af eller tilladelse til en udledning, skal miljømyndigheden vurdere
udledningens konsekvenser for overfladevandområdet, herunder om udledningen udgør en forringelse
eller hindrer målopfyldelse i det pågældende overfladevandområde. Det indebærer, at der løbende
efterspørges nye og mere effektive renseløsninger. En efterspørgsel, der også er med til at understøtte
og fremme den teknologiske udvikling.”
./.
Der henvises i øvrigt til svar på spm. 5, 6, 7 og 10 til beslutningsforslag B89.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk