Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 9. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 til beslutningsforslag B89 stillet 23. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 26
”Hvilke
lovfæstede kriterier lægges til grund for afgørelsen af, om virksomheden eller renseanlægget
har råd til at rense eller substituere stoffet, så udlægning af blandingszoner er unødvendig? Vil
ministeren herunder oplyse, hvordan vurderingen af, hvornår et krav om rensning er for byrdefuldt
overfor erhvervet, foretages?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”For virksomheder omfattet
af godkendelsespligt må der ikke meddeles miljøgodkendelse medmindre
godkendelsesmyndigheden vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at
forebygge eller begrænse forureningen ved anvendelse af BAT og virksomheden i øvrigt kan drives på
stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes
sårbarhed og kvalitet. Dette følger af godkendelsesbekendtgørelsens § 18.
En miljøgodkendelse skal indeholde vilkår for virksomhedens etablering og drift, der skal sikre, at
kravene i godkendelsesbekendtgørelsens § 18 opfyldes. Vilkår fastsættes i relevant omfang og skal være
klare, entydige og specifikke. Vilkår i en miljøgodkendelse skal være nødvendige og tilstrækkelige samt
proportionale, dvs. der skal være balance mellem miljøgevinster og økonomiske omkostninger.
Vurderingen af hvilke vilkår, der skal fastsættes i en miljøgodkendelse, foretages af
godkendelsesmyndigheden.
For hovedparten af bilag 1-virksomheder (dvs. de ca. 450 største og potentielt mest forurenende
virksomheder i Danmark) er BAT fastlagt i EU’s branchespecifikke BAT-konklusioner,
der indeholder
bindende emissionsintervaller.
Der kan undtagelsesvist fastsættes lempeligere emissionsgrænseværdier, hvis overholdelse af BAT-
emissionsniveauerne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med
miljøfordelene, og hvis det kan begrundes ud fra anlæggets geografiske placering, de lokale
miljøforhold eller anlæggets tekniske egenskaber, på baggrund af en teknisk-økonomisk redegørelse.
Samtidig må lempelsen ikke forårsage væsentlig forurening i strid med ovennævnte § 18 og det skal
sikres, at der opnås en høj beskyttelse af miljøet som helhed.
Reglen om undtagelse fra de bindende BAT emissionsintervaller stammer fra IE-Direktivet og er
implementeret i godkendelsesbekendtgørelsens § 27, stk. 1. Undtagelsen anvendes sjældent i
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk