Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 6. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 20 til beslutningsforslag B 89 stillet 21. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 20
”Ministeren
bedes redegøre for, hvornår resultatet foreligger af den uvildige undersøgelse af
Miljøstyrelsens manglende revurdering af FMC-Cheminovas miljøgodkendelser, og hvordan man i
undersøgelsen anvender informationen fra den aktuelle sag? Der henvises til MOF alm. del
–
samrådsspørgsmål AI om Cheminovas udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet, som blev
besvaret den 28. maj 2024.”
Svar
I forbindelse med taskforcens arbejde med at nedbringe Miljøstyrelsens sagspukkel for revurdering af
virksomheder med direkte udledning af spildevand igangsættes en analyse af Miljøstyrelsens interne
sagsgange i relation til revurderingsarbejdet, således at opbygning af sagspukler afhjælpes.
Sagsgangsanalysen udarbejdes af et eksternt rådgivningsfirma og forventes afsluttet medio 2025. I
dette arbejde vil indgå en analyse af et antal revurderingssager, der er repræsentative i forhold til
forskellige grader af kompleksitet. Delafgørelser fra Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelsen
til FMC (Cheminova A/S) vil indgå i analysen som et eksempel på en større og meget kompleks
revurdering. Analysen skal føre til en optimeret proces for Miljøstyrelsens fremtidige
revurderingsarbejde.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk