Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 89
Offentligt
2977836_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 stillet 21. januar 2025 efter ønske fra Marianne Bigum
(SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 17
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at tilførsel af merudledning (5 pct. på randen) til et område,
hvor miljøkvalitetskrav allerede er overskredet, logisk set medfører en forringelse, uanset om det er
målbart ved det repræsentative målepunkt?”
Svar
Vandrammedirektivet har overordnet til formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af alt
overfladevand (vandløb, søer, overgangsvande og kystvande) og grundvand inden for
medlemslandenes områder. Direktivet indeholder desuden i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), en særskilt
forpligtelse til at forebygge ”forringelse af tilstanden” for alle overfladevandområder.
Det følger af Miljø- og Ligestillingsministeriets fastlagte juridiske ramme for vandrammedirektivets
forringelsesbegreb, jf. notat af 6. oktober (MOF Alm. del Bilag 44), at en udledning til vandmiljøet,
hvor miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet, ikke må medføre en målbar stigning i
koncentrationen, der er målbar på et for vandområdet repræsentativt overvågningspunkt.
Miljømyndighederne skal altid foretage en konkret vurdering af, om en udledning af et givet
forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed udgøre en forringelse.
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk