Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 89
Offentligt
2977835_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 9. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 til beslutningsforslag B 89 stillet 21. januar 2025 efter
ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 18
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan det hænger sammen at udlægge blandingszoner og samtidigt
leve op til Vandrammedirektivets forpligtelse om at opnå god kemisk status i december
2027?”
Svar
Jeg skal henvise til besvarelsen af MOF B 89 - spørgsmål nr. 17, hvoraf det bl.a. fremgår, at:
”Det
følger af Miljø- og Ligestillingsministeriets fastlagte juridiske ramme for vandrammedirektivets
forringelsesbegreb, at en udledning til vandmiljøet, hvor miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet,
ikke må medføre en målbar stigning i koncentrationen, der er målbar på et for vandområdet
repræsentativt overvågningspunkt.”
Det fremgår endvidere af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at statslige myndigheder, regionsrådet
og kommunalbestyrelsen ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af
tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål,
der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster,
ikke forhindres.
Jeg henviser endvidere til besvarelsen af MOF B 89 - spørgsmål nr. 9, hvoraf det fremgår, at:
”Regeringen
er med vandrammedirektivet forpligtet til senest i 2027 at gennemføre de indsatser, der
er nødvendige for at nå direktivets mål. Dette mål bliver ikke indfriet, men i stedet har regeringen med
genbesøget af tredje vandområdeplan fremlagt en plan for, hvordan vi skaber forudsætningerne inden
2027 for at kunne nå i mål med alle kendte indsatser.
Med genbesøget iværksættes en række nye indsatser, der skal bidrage til et vandmiljø i god kemisk
tilstand. Der fastsættes flere miljøkvalitetskrav, som er krav til vandmiljøets kvalitet, overvågning af
miljøfarlige stoffer øges og som noget nyt afsættes øremærkede midler til oprensning af
jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevandet.
Udgangspunktet for genbesøget af vandområdeplanerne er så vidt muligt at vise vejen til opfyldelse af
vandrammedirektivet. Ud fra den nuværende kendte viden præsenteres en samlet plan for, hvordan
der på sigt kan opnås god tilstand i vandløb, søer, kystvande og grundvand.”
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk