Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 89
Offentligt
2963038_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11069
Den 9. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag B89 stillet 20. december 2024
efter ønske fra Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 1
”Vil ministeren oplyse, hvad den kemiske tilstand er i dag i danske kystvande fordelt på god og ikke-
god kemisk tilstand?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Der
er i Danmark 123 målsatte kystvande og territorialfarvande. Klassificering og vurdering af disse
viste i tredje vandområdeplan, at otte var i god kemisk tilstand, 111 var i ikke-god kemisk tilstand og
fire var i ukendt tilstand. Opgørelsen blev overvejende baseret på data fra 2014-2019, suppleret med
data fra 2010-2013 for vandområder, hvor der ikke var data fra perioden 2014-2019. I den seneste
vurdering og klassificering af tilstanden, som blev foretaget i forbindelse med genbesøget af tredje
vandområdeplan, var tre i god kemisk tilstand og 120 var i ikke-god kemisk tilstand. Data til denne
vurdering er baseret på data fra 2017-2022, suppleret med data fra 2013-2016 for vandområder, hvor
der ikke var tilgængelige data for 2017-2022. Ændringer i tilstanden fra tredje vandområdeplan til
den opgjorte tilstand i forbindelse med genbesøget, skyldes umiddelbart ny viden og fastsættelse af nye
miljøkvalitetskrav, der anvendes til at klassificere og vurdere tilstanden i vandmiljøet.”
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk