Boligudvalget 2024-25
B 83
Offentligt
3000085_0001.png
Folketingets boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2089
Doknr.
5846518
Dato
03-04-2025
Folketingets boligudvalg har d. 28. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 11
til B 83 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 11:
”Kan ministeren oplyse, hvor mange ejendomme og lejligheder der er i
Danmark, som er opført før 1. juli 1966, og som ikke er underlagt tilbudspligt?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Der vurderes at være i alt 460.400 boliger fordelt på 187.900 ejendomme, som
ikke er omfattet af reglerne om tilbudspligt. Heraf er 236.600 boliger fordelt på
122.700 ejendomme opført før 1967.
Opgørelsesmetode
Ifølge lejelovens (Lov nr. 41 af 22. marts 2022) § 196, skal udlejeren af
ejendomme, der helt eller delvist anvendes til beboelse, tilbyde lejerne
ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til
anden side (tilbudspligten). Reglerne finder ikke anvendelse på ejendomme,
der er opdelt i ejerlejligheder.
Ejerlejlighedsloven bestemmer, at bygninger, der er påbegyndt opført efter 1.
juli 1966, kan opdeles i ejerlejligheder.
Tilbudspligtsreglerne finder anvendelse på ejendomme, der udelukkende
anvendes til beboelse, og som indeholder mindst seks beboelseslejligheder.
Andre ejendomme (delvis beboelse) skal have mindst 13 beboelseslejligheder.
Tilbudspligtsreglerne finder anvendelse på boliger omfattet af almenlejeloven,
hvis ejendommen efter overdragelsen ikke er omfattet af samme lov. Dette er
dog fraveget for de ejendomme, der er beliggende i et udsat boligområde. Pr.
1. december 2024 er der 12 udsatte boligområder, der havde ca. 12.800
almene boliger pr. 1. januar 2024.
Tabel 1 viser antallet af boliger og ejendomme pr. 1. januar 2024 fordelt på
opførelsesår og antallet af boliger i ejendommen, der ikke er omfattet af
reglerne om tilbudspligt.
1
B 83 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange ejendomme og lejligheder der er i Danmark, som er opført før 1. juli 1966, og som ikke er underlagt tilbudspligt
3000085_0002.png
Ejendomme med 1-5 boliger er ikke omfattet af reglerne om tilbudspligt. Der er
ca. 247.200 boliger fordelt på omkring 178.900 ejendomme med 1-5 boliger.
Heraf skønnes ca. 173.600 boliger fordelt på omkring 117.600 ejendomme at
være opført før 1967.
En ejendom med én bolig kan være en udlejet ejerbolig f.eks. et udlejet
parcelhus.
Ejendomme med 6-12 boliger med erhverv er ikke omfattet af reglerne om
tilbudspligt. Ligeledes er disse ejendomme ikke omfattet, hvis boligerne er
ejerlejlighedsopdelt. Der er ca. 51.300 boliger fordelt på omkring 6.000
sådanne ejendomme. Heraf er ca. 38.200 boliger fordelt på knap 4.600
ejendomme opført før 1967.
Det bemærkes, at der ikke er registerdata på, om eks. kælderrum er udlejet. Et
udlejet kælderlokale er at anse for at være erhvervsareal, hvorfor der skal være
minimum 13 beboelseslejemål i ejendommen, før den er omfattet af
tilbudspligtsreglerne. Opgørelsen er derfor foretaget med forbehold herfor.
Ejendomme med mindst 13 boliger, der er ejerlejlighedsopdelt, er ikke omfattet
af reglerne om tilbudspligt. Der er ca. 161.800 boliger fordelt på 3.000
ejendomme i denne kategori. Heraf er omkring 24.800 boliger fordelt på ca.
600 ejendomme opført før 1967.
Tabel 1
Antal boliger og ejendomme pr. 1. januar 2024 fordelt på opførelsesår og antallet af boliger i
ejendommen, der ikke er omfattet af reglerne om tilbudspligt
Antal boliger i
ejendommen
Opførelsesår
Før 1967
I alt
me
---------------------------- Boliger ----------------------------
1967 eller senere
Ukendt
73.522
13.060
134.161
220.743
126
64
2.847
3.037
247.217
51.323
161.829
460.369
1 - 5 boliger
6 - 12 boliger
Mindst 13 boliger
Subtotal
173.569
38.199
24.821
236.589
-------------------------- Ejendomme --------------------------
1 - 5 boliger
6 - 12 boliger
Mindst 13 boliger
Subtotal
117.578
4.567
563
122.708
61.198
1.469
2.452
65.119
77
7
19
103
178.853
6.043
3.034
187.930
Anm.: I opgørelsen indgår kun boliger som har eget køkken. Desuden indgår kun ejendomme som er almenbolig
ejendomme, offentligt ejede ejendomme, private udlejningsejendomme eller blandede ejendomme. En ejendom er
ejerlejlighedsopdelt, hvis mindst én bolig i moderejendommen har et ejerlejlighedsnummer. Ejendomme i tabellen kan
være ejerlejlighedsopdelte. En ejendom bestående af mindst én bygning opført i 1967 eller senere, vil optræde i denne
kategori. En ejendom med mindst én bygning opført før 1967 og mindst én bygning med ukendt opførelsesår, vil optræde
i kategorien ”ukendt”.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen på baggrund af boligstatistisk database og BBR.
Det bemærkes, at tabellen omfatter ejendomme, som er ejet af en almen
boligorganisation, offentligt ejet, ejet af en privat udlejer, eller er en blandet
ejendom, der består af flere af de førnævnte ejerforhold, men ikke indeholder
andels- eller ejerboliger.
2
B 83 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange ejendomme og lejligheder der er i Danmark, som er opført før 1. juli 1966, og som ikke er underlagt tilbudspligt
3000085_0003.png
Det bemærkes yderligere, at en ejendom kan bestå af flere bygninger med
dertil hørende boliger. Hvis ejendommen udelukkende består af bygninger
opført før 1967, vil ejendommen tælles med i kategorien ”før 1967”. Hvis en
ejendom har mindst én bygning opført i 1967 eller senere, vil ejendommen
tælles med i kategorien ”1967 eller senere”. Hvis ejendommen udelukkende
består af bygninger med ukendt opførelsesår, vil ejendommen tælles med i
kategorien ”ukendt”. Hvis ejendommen består af mindst én bygning opført før
1967 og mindst én bygning med ukendt opførelsesår vil ejendommen tælles
med i kategorien ”ukendt”.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3