Boligudvalget 2024-25
B 83
Offentligt
3000087_0001.png
Folketingets boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2089
Doknr.
5846518
Dato
03-04-2025
Folketingets boligudvalg har d. 28. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 10
til B 83 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 10:
”Ministeren oplyser i svar på spørgsmål 3, at forbuddet mod at
ejerlejlighedsopdele ejendomme ejet af andelsboligforeninger blev indsat for at
hindre, at lejere, der havde overtaget en ejendom via tilbudspligt, kunne
omdanne den til ejerboliger. Vil ministeren oplyse, med hvilken hjemmel
opdelingsforbuddet i givet fald opretholdes for de andelsboligforeninger, som
ikke er blevet etableret med baggrund i en overtaget ejendom som følge af
tilbudspligt? Ministeren bedes i sin besvarelse redegøre for, om det
nogensinde har været hensigten at omfatte alle andelsboliger.”
Svar:
Af det lovforberedende arbejde til opdelingsforbuddet fremgår det, at årsagen
til opdelingsforbuddet
dels
var et ønske om at forhindre, at ejendomme
overtaget ved tilbudspligt blev omdannet, og
dels
at man ønskede en blandet
by. Hjemlen findes i ejerlejlighedslovens § 16, stk. 1, nr. 2.
Der er fortsat et ønske om, en blandet by. Og en blandet by kræver, at der er
blandende boligformer.
Det var ikke forudsat, at der skulle være et totalforbud, da loven blev fremsat,
men det blev indsat under det lovforberedende arbejde med loven i 1977. Af
bemærkningerne fremgår det, at man ved skærpelsen sidestillede
andelsboliger med landbrugsbygninger og ejendomme, der af almennyttige
selskaber er opført til brug for medlemmer eller til udleje.
Det totale opdelingsforbud for andelsboliger er derfor indsat ved et
ændringsforslag til loven. Hensigten har derfor været klar – man ønskede en
blandet by, hvorfor det ikke skulle være muligt at opdele andelsboliger i
ejerboliger.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1