Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
B 80
Offentligt
2997451_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. marts 2025
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Jeppe Bjerring Eriksen
2025-02775
3654277
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen vedrørende forslag til folketingsbeslutning om
genskabelse af tilliden til demokratiet (B 80)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om genskabelse af tilliden til demokratiet, som
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren
den 3. marts 2025.
Peter Hummelgaard
/
Yassmina Amadid
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
B 80 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om hvordan undersøgelses- og granskningskommissioner kan foretage retlige vurderinger af embedsmænd, der er fratrådt deres stilling i statens tjeneste.
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
vedrørende forslag til folketingsbeslutning om genskabelse af tilliden til
demokratiet (B 80):
”Hvordan vil regeringen komme videre med at få set på,
hvordan undersøgelses- og granskningskommissioner kan
foretage retlige vurderinger af embedsmænd, der er fratrådt
deres stilling i statens tjeneste, når Demokratiudvalget, der
skulle være kommet med forslag hertil, ikke er blevet til noget,
jf. ministerens svar på REU alm. del – spørgsmål 537?”
Svar:
Der kan henvises til
Justitsministeriets
besvarelse af 8. februar 2023 af
spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som anført i besvarelsen, fremgår det af § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, at en
undersøgelseskommission kan få til opgave at foretage retlige vurderinger
til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen
draget til ansvar.
Følgende fremgår af bemærkningerne
Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 254:
til
bestemmelsen,
jf.
”Med hensyn til embedsmænd, der er fratrådt deres stillinger i
den statslige forvaltning, kan der (…) ikke rejses spørgsmål om
disciplinært ansvar, men spørgsmål om eventuelt strafansvar,
hvis dette ikke er forældet. Undersøgelseskommissionens
eventuelle vurdering af det strafferetlige spørgsmål må
udformes i lyset heraf. Undersøgelseskommissionen bør ikke
udtale sig på en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der
ville have været grundlag for at søge et disciplinæransvar
gennemført, hvis den pågældende fortsat havde været ansat i den
statslige forvaltning. Baggrunden for denne begrænsning er, at
den pågældende ikke vil have mulighed for at få et sådant
belastende udsagn prøvet under en efterfølgende disciplinærsag
(tjenestemandssag).”
Det fremgår af Tibetkommission II’s beretning, side 1137 f., at det i
kommissionen har været drøftet, at det forekommer uhensigtsmæssigt, når
det af undersøgelseskommissionsloven følger, at en undersøgelses-
kommission bør afholde sig fra at udtale sig vedrørende en embedsmand,
Side 2/3
B 80 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om hvordan undersøgelses- og granskningskommissioner kan foretage retlige vurderinger af embedsmænd, der er fratrådt deres stilling i statens tjeneste.
der er fratrådt tjenesten, om der havde været grundlag for et disciplinært
ansvar, herunder om der er begået fejl eller forsømmelser.
På den anden side kan der også sættes spørgsmålstegn ved det praktiske
behov for, at en undersøgelses- eller granskningskommission tager stilling
til, om der ville have været grundlag for at gøre et disciplinært ansvar
gældende i situationer, hvor et disciplinært ansvar ikke kan komme på tale.
Det kan i øvrigt også give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser,
at det vil være så godt som umuligt for den fratrådte at få efterprøvet
vurderingen, fordi der netop ikke kan indledes en disciplinærsag med de
retsgarantier, der følger heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet
med en undersøgelseskommissions virksomhed vil være at tilvejebringe et
materiale,
hvilket
grundlag
anklagemyndigheden,
disciplinærmyndigheden mv. afgør, om sagen skal fremmes, navnlig ved, at
der rejses tiltale eller disciplinærforfølgning indledes.
På det grundlag finder jeg ikke umiddelbart behov for at gå videre med
forslaget, men regeringen vil selvsagt gerne drøfte spørgsmålet med
Folketinget i forbindelse med de løbende overvejelser om samarbejdet
mellem Folketing og regering.
Side 3/3