Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14-02-2025
J nr.
2024 - 4636
Akt-id
587990
Folketingsmedlem Theresa Scavenius (UFG) har d. 27. januar 2025 stillet mig føl-
gende spørgsmål B 70 nr. 1, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1.:
"Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget sagde ministeren, at »Jeg konstate-
rer også bare, at der i forhold til undergrundsloven og i forhold til Nordsøaftalen
ikke er nogen partier, der har ønsket at ændre den grundstruktur, der er, nemlig at
når der meddeles en eneretstilladelse up front, altså den store beslutning, så er det
en ministerafgørelse, og jeg skal være i dialog med Folketinget om den afgørelse,
før den træffes.« Vil ministeren uddybe, hvad »dialog med Folketinget« omfatter,
herunder om Folketinget har haft nogen beslutningskompetence, eller om der nær-
mere er tale om, at Folketinget er blevet orienteret om de konkrete sager? Vil mini-
steren yderligere oversende en oversigt over, hvornår Folketinget og ikke forligs-
kredsen er blevet inddraget i forbindelse med alle nuværende eneretstilladelser til
efterforskning og indvinding af et eller flere råstoffer i henhold til undergrundsloven?
Oversigten bedes omfatte både udnyttede og uudnyttede tilladelser."
Svar
Det fremgår af undergrundslovens § 6, at ”Tilladelser efter § 5 meddeles, efter at
sagen har været forelagt et af Folketinget nedsat udvalg.”. Det fremgår endvidere
af § 6, stk. 3, at ”Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en tilladelse som
nævnt i stk. 1, underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor, såfremt mi-
nisteren anmoder herom.” Der er derfor tale om en inddragelse af Folketinget forud
for meddelelse af en eneretstilladelse, hvor Folketinget har mulighed for at indstille,
at der ikke skal meddeles en tilladelse.
Som jeg forstår spørgsmålet, så spørges der til en oversigt over, hvornår Folketin-
get som følge af undergrundslovens § 6 er blevet inddraget i forbindelse med ud-
stedelse af eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af et eller flere råstoffer
i Danmark. Da B 70 handler om demokratisering af olie- og gaspolitikken antager
jeg, at det er eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, der
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2