Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 8 ad B 51 stillet af udvalget den 28. februar
2025 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse antallet af danske kommuner, som ikke har ind-
gået kontrakt med en virksomhed fra et andet EU-land i forbindelse med et
EU-udbud i løbet af de seneste 5 år.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens udbudsdata dækker danske EU-ud-
bud frem til og med 2022. I den seneste femårsperiode (dvs. 2018-2022)
har 53 kommuner tildelt mindst en kontrakt til en udenlandsk leverandør.
45 kommuner har således ikke tildelt en eller flere kontrakter til en uden-
landsk leverandør.
Det skal dog bemærkes, at kommuner herudover foretager indkøb på ram-
meaftaler udbudt af tværkommunale indkøbsfællesskaber eller Statens og
Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Kommunernes egne udbud
–
som op-
gørelsen ovenfor bygger på
–
tegner således ikke et fuldstændigt billede af
leverandørfeltet i kommunerne.
Opgørelsen må derudover anses for at være et underkantsskøn som følge
af, at opgørelsen kun indeholder kontrakter, der er vundet direkte af en
udenlandsk virksomhed. Virksomheder, der indirekte er udenlandsk ejede
gennem en koncern eller arbejder ud fra en dansk filial, indgår derimod i
opgørelsen som danske virksomheder.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk