Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
B 29
Offentligt
2990051_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 835
Den 13. marts 2025
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 31 til B 29,
forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. november 2024.
Spørgsmålet er stillet den 13. februar 2025 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 31 til B 29 om indsats mod antibiotikaresistens fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Hvordan forholder ministeren sig til, at Den Danske Dyrlægeforening i sit høringssvar fra den 31.
oktober 2024, til udkast til ændring af bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af
grise, peger på, at fravænningsalderen skal sættes op, grisene skal have mere plads, og der skal ske
mindre sammenblanding af dem for at reducere antibiotikaforbruget?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det
fremgår af § 33 i bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige
mindstekrav til hold af grise, at pattegrise ikke må vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle,
medmindre det ellers vil gå ud soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Der er dog mulighed for
at, at pattegrise kan fravænnes ved dag 21, hvis de flyttes til specialiserede stalde, jf. § 33 stk.2.
Bekendtgørelsen implementerer EU-direktiv 2008/120/EF af den 18. december 2008 om fastsættelse
af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. Her er fastsat særlige bestemmelser for pattegrise i
bilag II, C, nr.3.
Fødevarestyrelsen vurderer, at der kan være positive velfærdskonsekvenser ved fravænning ved 28 dage
i forhold til fravænning ved 21 dage. Fødevarestyrelsen henviser endvidere til EFSA-rapport fra 2022,
hvor EFSA vurderer, at der kan ses en positiv effekt på antibiotikaforbruget ved at øge
fravænningsalderen fra 21 til 28 dage. Fødevarestyrelsen bemærker, at det forventes af være forbundet
med øgede erhvervsøkonomiske konsekvenser at fjerne muligheden for at fravænne grise indtil syv dage
før de er 28 dage gamle.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
B 29 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvordan forholder ministeren sig til at Dyrlægeforening i høringssvar peger på at fravænningsalderen skal sættes op
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2