Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 835
Den 13. marts 2025
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 28 til B 29,
forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. november 2024.
Spørgsmålet er stillet den 13. februar 2025 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 28 til B 29 om indsats mod antibiotikaresistens fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse antibiotikaforbruget totalt i kg samt i dyredoser til hver af dyregrupperne
pattegrise, smågrise, slagtesvin og søer, henholdsvis økologisk og konventionel svineproduktion i 2022,
2023 og 2024, og for gruppen smågrise kommentere på forbruget i forhold til grisenes
fravænningsalder?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at opgøre antibiotikaforbruget opdelt
på henholdsvis økologiske og konventionelle besætninger. Af Tabel 1 fremgår forbruget til grise
produceret såvel økologisk som konventionelt og fordelt på aldersgrupper for 2022 til 2023 i kg aktivt
stof. Forbruget i 2024 er endnu ikke endeligt valideret. Der er udviklet en metode til afrapportering i
doser, som vil blive brugt fremadrettet til afrapportering og første gang for tal for 2024.
I Fødevare- og veterinæraftalen 2024-27 indgår en indsats om undersøgelse af muligheden for at
overvåge medicinudlevering opdelt på økologiske og konventionelle bedrifter. For at kunne foretage
denne opdeling skal information om besætningers økologistatus overføres til det Centrale
Husdyrbrugsregister (CHR). Den tekniske tilretning af VetStat, som muliggør opgørelse ved brug af
økologidata, når dette forefindes i CHR, forventes påbegyndt medio 2025.
Tabel 1. Forbrug i kg aktivt stof til grise opgjort på aldersgrupper for 2022 til 2024.
Pattegrise, søer, gylte og orner
Fravænnede smågrise op til 30 kg
Slagtesvin og polte
2022
17.083
39.023
15.248
2023
16.471
42.067
14.313
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk