Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9080
Doknr.
949478
Dato
11-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 4. december 2024 stillet spørgsmål nr. 3 (B
23) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk, der bruges i Ankestyrelsen
til at sagsbehandle spørgsmål om omgørelser af sager på det sociale
område?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmål 3 har jeg indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen, som jeg henholder mig til.
Ankestyrelsen oplyser følgende:
”Ankestyrelsen
omgjorde 3.045 sager i 2023 efter Servicelovens
bestemmelser, som indgår i Social- og Boligministeriets danmarkskort over
omgørelsesprocenter på socialområdet. Dette svarer til, at styrelsen har brugt
20 årsværk på at sagsbehandle sager, hvor der blev truffet afgørelse om enten
hjemvisning eller ændring (omgørelse).”
Ankestyrelsen har i deres bidrag oplyst følgende om forudsætningerne for
besvarelsen:
”Ankestyrelsen
har taget udgangspunkt i styrelsens forudsætning for
sagsproduktion på det kommunale social- og beskæftigelsesområde i de kontorer,
hvor der primært behandles kommunale socialsager. Styrelsens forudsætninger
udtrykker den gennemsnitlige sagsproduktion pr. fuldtidsansat medarbejder. Om
sagen skal omgøres eller ej, har ikke betydning for forudsætningen for
tidsforbruget i Ankestyrelsen. I definitionen af socialområdet anvender
Ankestyrelsen servicelovens bestemmelser, som indgår i Social- og
Boligministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1