Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
B 14
Offentligt
2945226_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til B 14 efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til B 14:
Vil ministeren i lyset af drøftelserne til førstebehandlingen, hvor regeringspartierne
var åbne for muligheden for at ændre udlændingelovens § 29 c, således at man
optages på hadprædikantlisten i mere end to år, redegøre for, om det er ministe-
rens hensigt at ændre dette?
28. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 17462
2877757
Svar:
1.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 29 c om den nationale sanktionsliste blev
indsat ved lov nr. 1743 af 27. december 2016. Det fremgår af udlændingelovens §
29 c, stk. 1, 2. pkt. at optagelse på den nationale sanktionsliste sker for to år og kan
forlænges med to år ad gangen.
Det fremgår af lovbemærkningerne til udlændingelovens § 29 c, at dette indebæ-
rer, at optagelsen på den nationale sanktionsliste skal revurderes hvert andet år,
og at optagelse på listen kun kan forlænges, hvis betingelserne for optagelse på
listen fortsat er opfyldt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at en ud-
lænding, der er fjernet fra listen, ikke er udelukket fra at komme på listen igen. Der
er endvidere ingen øvre grænse for, hvor mange gange den samme udlænding kan
være optaget på listen. Det afgørende er således, om den pågældende vurderes at
opfylde betingelserne for at være optaget.
2.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at regeringen ønsker så hård en kurs over for
hadprædikanter som muligt, og jeg er derfor altid åben for at overveje, om der er
steder, hvor reglerne bør strammes inden for rammerne af Danmarks internatio-
nale forpligtelser.
Side
1/2
B 14 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om muligheden for at ændre udlændingelovens § 29 c således at man optages på hadprædikantlisten i mere end to år
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
2/2