Sundhedsudvalget 2024-25
B 12
Offentligt
2957467_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 17-12-2024
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh: flje
Sagsnr.:2024 - 12094
Dok. nr.: 260855
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 til B 12, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. november
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at børn og unge, der ønsker at
påbegynde en kønsmodificerende behandling, forstår konsekvenserne af dette?”
Svar:
Sundhedsstyrelsens nuværende vejledning vedrørende sundhedsfaglig hjælp ved
kønsidentitetsforhold sætter rammerne for kønsmodificerende behandling af børn og
unge i Danmark.
Af vejledningen fremgår det, at personer under 18 år med ønske om sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold samt deres forældre skal have tilbud om rådgivende
og støttende samtaler, før der eventuelt påbegyndes et behandlingsforløb. Det er
den forløbsansvarlige speciallæge, som har det overordnede ansvar for løbende at
informere barnet eller den unge samt dennes forældre, og for at der bliver indhentet
samtykke.
Danske Regioner har desuden oplyst, at før start af en behandling gives omfattende
mundtlig og skriftlig information om effekter og bivirkninger af hormonbehandlingen
samt mulige konsekvenser for fremtidig fertilitet. Den unge og familien informeres
om den aktuelle viden på området, herunder også om, hvad der mangler af viden.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde