Ejerforeningen for ejendommen Slotsmøllen ønsker at investere i solceller på taget. Fortjenesten ved produktionen af ca. 300.000 kWh strøm skal bruges til at forrente og afdrage investeringen i solcellerne og til at nedbringe fællesomkostningerne i ejerforeningen, der i 2024 udgør 2,7 mio. kr. Et overblik over ejendommens ejerlejligheder med angivelse af fordelingstal og kWh forbrug pr. år er omdelt på B 109 – bilag 2.
Vil ministeren redegøre for, hvordan en ejerforening som Slotsmøllen kan investere i et fælles solcelleanlæg, når ejerforeningen omfatter én ejerlejlighed, som er ejet af kommunen, og uden at det koster kommunen penge? Hvis dette ikke er muligt, vil ministeren så redegøre for, om der er planer for at fjerne de barrierer, der gør, at en kommune taber penge på at gå ind i et sådant fælles projekt, og hvornår de eventuelle planer måtte påtænkes gennemført?
Spørgsmålet ønsket besvaret inden for den i tidsplanen fastsatte frist for svar, når denne er vedtaget, dog senest inden for den almindelige 4-ugers frist (28 dage).
Dato: 24-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
alternative og vedvarende energikilder