Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 103:

Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af indfødsret på grund af kriminalitet.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.01.2025).

Vi giver først ordet til hr. Mikkel Bjørn for en begrundelse. Værsgo.

Folketingssalen begynder at blive lidt tom, synes jeg. Det danske statsborgerskab er ikke bare et stykke papir. Det er et løfte om loyalitet, om respekt for loven og om at ville Danmark. Når vi giver indfødsret, lukker vi et menneske ind i vores inderste fællesskab og gør ham eller hende til en af vores egne, og når det menneske så vender os ryggen og begår grov kriminalitet, brydes det løfte. Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at sådanne personer automatisk skal miste det statsborgerskab, de har fået tildelt ved lov. For hvordan kan vi forsvare, at voldtægtsmænd, voldtægtsforbrydere, skal bevare et statsborgerskab, de har misbrugt til at skade det fællesskab, de er selv er blevet en del af. Det kan vi ikke. Det må få konsekvenser. Tillid kan mistes, og dansk statsborgerskab skal kunne tages tilbage, når tilliden svigtes. Det handler ikke om hævn. Det handler om retfærdighed og hensynet til det almindelige bedste for Danmark. Tak.

Mange tak for det. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg synes nu ikke, den er så tom, som Dansk Folkepartis ordfører påstår. Jeg har registreret førstebehandlinger, hvor vi har været nede på fem ordførere, så det her er jo i hvert fald over minimumsstandarderne. Men Dansk Folkeparti er kommet med det her forslag, og tak for det. De pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag, der indebærer, at udlændinge, der har fået dansk indfødsret ved lov, skal have indfødsretten frakendt, hvis de senere bliver dømt for overtrædelse af straffeloven. Ifølge forslagsstillerne skal frakendelse af statsborgerskab ikke bero på en konkret vurdering fra domstolene, men i stedet følge en standard om, at hvis man begår kriminalitet efter straffeloven, så skal statsborgerskabet frakendes.

Jeg kan sige med det samme, at vi fra regeringens side ikke kan støtte forslaget. Som forslagsstillerne selv peger på, vil en gennemførelse af forslaget forudsætte, at Danmark udtræder af statsborgerretskonventionen. Det ønsker regeringen ikke at gøre. Det skyldes som bekendt, at vi i regeringen gerne vil styrke det regelbaserede internationale samarbejde. Men det handler i virkeligheden også om, at noget af det, som jeg er allermest enig med forslagsstillerne i, fører os to forskellige steder hen. Jeg deler grundlæggende forslagsstillernes opfattelse af, at tildeling af dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring, og at vi selvfølgelig skal stille strenge krav til at blive dansk statsborger. Det er positivt, at skiftende regeringer over de sidste mange år har strammet op på de krav, der bliver stillet til ansøgere.

Jeg er derfor også enig med forslagsstillerne i, at vi med rette kan forvente, at udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, grundlæggende overholder reglerne i Danmark, også efter at de er blevet dansk statsborgere. Det har jeg en forventning om at alle danskere gør, uanset om de har fået et dansk pas eller ej, og hvis man forbryder sig mod de regler, vi er blevet enige om, så kan man selvfølgelig blive straffet. Man kan få en bøde, man kan miste sit kørekort, man kan komme i fængsel, og man kan på anden måde mærke konsekvenserne af sine handlinger. Det er selvfølgelig helt naturligt.

Derfor mener vi også, at man skal tænke sig om, inden man kommer frem til, at kriminalitet i almindelighed betyder, at folk mister deres danske statsborgerskab. Selvfølgelig skal man kunne fratages det, når det drejer sig om grove forbrydelser, ligesom det i øvrigt også er tilfældet i dag. Men jeg tror også, at det ville være mærkværdigt, hvis man skulle miste sit statsborgerskab ved at hugge en pakke tyggegummi nede i supermarkedet, og det ville jo på en eller anden måde også for mig at se devaluere det statsborgerskab, som man så i det hele taget har. Så med de ord skal jeg meddele, at vi ikke kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ministeren. Vi kan gå i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Efter jeg begyndte at arbejde seriøst med dette område, særlig da jeg blev ordfører i 2022, har det været en stor glæde at være indfødsretsordfører, forstået på den måde, at jeg synes, at der er enormt mange positive historier om borgere, der i mange år har gjort sig umage med at lære det danske sprog, for at dygtiggøre sig i uddannelsessystemet, som har taget et arbejde, hvor de har bidraget til det danske samfund, som har været aktive i den lokale skolebestyrelse, stået på fodboldbanen i regnvejr, været træner i foreningslivet, og som har opdraget deres børn efter gode solide danske værdier.

Jeg synes, at mange af de historier kommer til udtryk på bedste vis, når vi holder statsborgerskabsdagen her i Folketinget, hvor vi byder nye statsborgere velkommen i vores familie. Efterfølgende går de stolte rundt på Christiansborgs gange og tager rundt og hilser på partierne. Jeg husker sidste år, at der kom et lille barn hen med sine forældre. I den ene hånd havde man en vindmølle, hvor der stod Dansk Folkeparti, og i den anden hånd havde man en ballon hvor der stod Enhedslisten. Med det siger man jo også, at man tager det danske demokrati til sig. Man er nysgerrig på det danske demokrati, deltager i debatten, og man er ikke bange for partier, selv om de ligger til højre eller til venstre.

Så er der selvfølgelig også – og vi kan lige så godt tale lige ud af posen – nogle brodne kar, som efter man har givet et dansk pas kommer ind i nogle uheldige løbebaner og slet ikke lever op til den tillid, som det danske samfund og det danske Folketing har vist de personer, der har fået et dansk pas. Derfor er det jo vigtigt, at vi har nogle meget stramme regler for at tildele dansk indfødsret. Det har vi i øjeblikket, og vi er i gang med yderligere stramninger på området.

Så kommer det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Jeg synes jo sådan set, at det rummer nogle gode elementer for diskussioner, for jeg kan sagtens forstå, at folk både kan bande og svovle og blive dybt forargede, når man har givet noget af det fornemste til mennesker, nemlig et dansk pas, og at man året efter ser, at de går ud og begår kriminalitet. Desværre kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag, for dels strider det mod internationale konventioner, dels har vi jo i dag mulighed for at gå lige til grænsen i særlig grove tilfælde og fratage det danske pas.

Men der er også nogle balancer i det her, som beslutningsforslaget ikke belyser, for det handler bare om kriminalitet i bredeste forstand. Der tror jeg så, at ministeren var inde på, der skal være nogle balancer. Hvis man f.eks. stjæler en pakke tyggegummi og en tube tandpasta i det lokale supermarked, skal man selvfølgelig straffes ved domstolene, men ligefrem administrativt at miste et dansk pas er nok ikke, som jeg ser det, ligefrem proportionalt med forseelsen.

Men hvorom alting er vil jeg gerne takke Dansk Folkeparti for at tage den her debat, for den gav os jo også mulighed for at fortælle, hvad det er for nogle værdier, som vi mener borgere skal leve op til, når de er blevet danske statsborgere. Der er det mit indtryk, at langt hovedparten af dem, vi giver et dansk pas, virkelig har taget Danmark til sig. Det synes jeg nogle gange mangler i den her debat, hvor vi finder hullerne i osten, men glemmer den store helhed. For det er jo virkelig er en fornøjelse at se dem, der har taget Danmark til sig, når de glade kommer i deres stiveste puds med Dannebrog i hånden og synger med på »I Danmark er jeg født« og andre sange, når vi afholder statsborgerskabsdag i Folketinget.

Vi får jo også enormt positive beretninger om folk, der virkelig har bidraget til samfundet. Det er også derfor, at vi nogle gange – uden at citere fra lukkede møder – forbarmer os og giver dispensation i statsborgerskabssager til folk, der ikke lever op til beskæftigelseskravet eller andre krav, fordi vi kan se, at der er andet der simpelt hen taler positivt for, at de virkelig vil tager del i det danske fællesskab.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Ordføreren snakker meget positivt om alle dem, vi tildeler statsborgerskab, og der er vi jo grundlæggende enige; der er rigtig mange gode mennesker, vi tildeler statsborgerskab. Men vi tildeler også statsborgerskab til nogle, der efterfølgende begår meget alvorlig kriminalitet, og som ordføreren også siger, går vi lige nu til grænsen, i forhold til hvad vi kan inden for de internationale konventioner. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren sådan helt grundlæggende, helt ind i hjertet, mener, at vi ikke skal kunne fratage flere statsborgerskaber, end vi gør i dag.

Ordføreren.

Det ville jo kræve, at vi skulle opsige konventionerne, og det ville betyde, at et flertal i Folketinget skulle ønske det. Det er der jo ikke et flertal for, så det er hypotetisk. Jeg har selv været ude at lufte nogle tanker om, at man, hvis man kunne, men det kan man jo ikke, sagtens kunne overveje, at det i en årrække kunne være betinget, og at man så kunne se tiden an i forhold til at være hundred procent sikre. At vi desværre ikke kan det, skyldes konventionerne. Men vi har nu igangsat et arbejde, hvor vi har en ambassadør ved Udenrigsministeriet, der skal presse på i forhold til at få kigget på konventionerne. Jeg tror, det er den rigtige måde at angribe det spørgsmål på.

Indtil da skal vi jo have enormt stramme regler. Jeg har selv været med til i Indfødsretsudvalget, i øvrigt også i et fornuftigt og godt samarbejde med bl.a. Liberal Alliance, at indkalde borgere til samtale og prøve den model af for at drøfte folks sindelag og folks demokratiske retskaffenhed i forhold til at få dansk statsborgerskab. Og det arbejde er vi jo slet ikke færdige med.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak. Og tak for svaret. Jeg spurgte ikke så meget ind til, hvad der var muligt inden for konventionerne, men mere, om det er noget, ordføreren reelt set mener at vi bør kunne i Danmark, og om det er noget, ordføreren og Socialdemokratiet vil arbejde på, eller om ordføreren sådan helt grundlæggende mener, at en person, der er tildelt dansk statsborgerskab, og som efterfølgende går ud og begår drab, skal kunne bevare sit danske statsborgerskab.

Ordføreren.

Altså, nu har der jo været nogle konkrete sager ved domstolene, netop når vi snakker om drab, hvor der også har været holdningstilkendegivelser i den forbindelse. Men jeg vil sige, at her er vi ovre i meget, meget grov kriminalitet, og jeg kan ikke forstå, at man har villet ulejlige det danske Folketing ved at få et dansk pas og så efterfølgende går ud og begår et drab. Det er jo en grov forbrydelse. Så nej, jeg synes ikke, man hører hjemme i Danmark.

Men når vi har lovbehandling i Folketinget, er vi jo nødt til at se på, hvad der er muligt. Og det her beslutningsforslag, som hr. Mikkel Bjørn har fremsat, er ikke muligt inden for de internationale konventioner. Der er et flertal, der ønsker – mig bekendt også Liberal Alliance – at Danmark skal blive i de internationale konventioner. Hvis vi skal gå den vej, som hr. Mikkel Bjørn mener vi skal, vil det i første omgang kræve, at vi tager en afstemning her i Folketingssalen på foranledning af et forslag fra regeringen, hvor vi stemmer om at ophæve dele af de internationale konventioner, og dér er hverken Socialdemokratiet eller regeringen. Og hvis Socialdemokratiet isoleret set fremsatte sådan et forslag, tror jeg heller ikke, det var muligt at få flertal for det, men lad mig understrege, at det ønsker Socialdemokratiet ikke.

Tak for det. Der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre står vi fast på, at kriminalitet ikke har noget at gøre i vores samfund. Alle, der kommer til Danmark, skal følge de danske love og respektere de værdier, vi bygger vores land på. Det gælder selvfølgelig også for dem, der har opnået dansk statsborgerskab og lever op til de strenge krav, der følger med.

For os i Venstre er det helt klart, at personer, der begår alvorlig kriminalitet, skal fratages deres danske statsborgerskab, når det er muligt. Vi skal sørge for, at der er en konsekvens for dem, der truer vores samfunds sikkerhed og orden. Det er også derfor, vi tidligere har fremsat forslag om, at personer, der begår alvorlig kriminalitet som bandekriminalitet, skal miste deres statsborgerskab. Det er noget, vi arbejder målrettet på, og det er også blevet en realitet med lovgivningen, der blev vedtaget i 2021 som opfølgning på indfødsretsaftalen, hvor vi indførte frakendelse af statsborgerskab for personer, der er involveret i bandekriminalitet. Desuden har vi sikret, at personer med dobbelt statsborgerskab, der gennem deres handlinger skader Danmarks vitale interesser, mister deres statsborgerskab.

I Venstre er vi meget optaget af at udnytte de muligheder, der findes inden for rammerne af internationale konventioner, når det kommer til frakendelse af statsborgerskab. Vi mener, at vi bør presse grænserne og udfordre konventionerne, hvor det er muligt, for at sikre, at dem, der ikke respekterer vores samfund og vores love, ikke har en plads i Danmark.

Dansk Folkeparti foreslår, at mennesker, der har opnået dansk indfødsret, skal have statsborgerskabet frakendt, hvis de senere bliver dømt for en overtrædelse af straffeloven. Det kræver, at vi udtræder af statsborgerretskonventionen, og det støtter Venstre ikke. Vi skal i stedet arbejde for, at det regelbaserede samfund består. Vi kan heller ikke støtte, at man skal miste sit statsborgerskab ved enhver form for overtrædelse af lovgivningen. Det vil ikke være rimeligt. Når du har opnået et dansk statsborgerskab, må det grundlæggende være på lige fod med alle andre. Jeg skal hilse fra Moderaternes ordfører, Mohammad Rona, og meddele, at de ligeledes ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det, og tak til Venstres ordfører for talen. Venstres ordfører snakker om det her med, at Venstre arbejder meget målrettet i forhold til at udfordre de internationale konventioner. Så jeg er sådan lidt nysgerrig på, om Venstres ordfører mener, at regeringen hidtil i den her regeringsperiode har gjort nok for at prøve at udfordre konventionerne.

Ordføreren.

Vi er jo for første gang nogen sinde blevet enige om at ansætte en ambassadør, der skal arbejde med konventionerne. Det synes vi i Venstre er et godt skridt. Så vil jeg gerne sige, at fra vi skrev regeringsgrundlaget, til at vi nu har ansat en konventionsambassadør, er der gået lang tid. Men nu er vi i gang, og det mener vi er den rigtige vej at gå, altså at arbejde med at udfordre konventionerne. For vi er sådan set grundlæggende enige i, at vi skal gå til grænsen, og i den forbindelse tror vi på, at det er i dialog med andre lande, vi reelt kan flytte på konventionerne, således at vi i højere grad kan afgøre, hvem der skal have statsborgerskab i Danmark, og hvem vi kan fratage statsborgerskabet i Danmark.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for svaret. Men synes Venstres ordfører, at det er tilfredsstillende, at man har brugt 2 år på bare at skrive en jobannonce og nærmest et sted mellem 4 og 6 måneder på at ansætte en konventionsambassadør, og nu har man ansat en på deltid? Mener Venstres ordfører, i forhold til at Venstre arbejder benhårdt på det her, at det er tilfredsstillende? Er det godt nok?

Ordføreren.

Jeg synes, det er godt, at vi er i gang. Det er jo en klar ændring i forhold til tidligere regeringer og den måde, de har arbejde på. Nu tager vi håndfast fat på det her og ansætter en person, der kan bruge tid på at tage rundt og have dialog med de øvrige lande om, hvordan man kan arbejde med at få ændret konventionerne i overensstemmelse med det, jeg oplever rigtig mange partier er enige om. Så jeg synes sådan set, vi er rigtig godt på vej, men ja, det har også taget lang tid at nå derhen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget her om frakendelse af indfødsret på grund af kriminalitet er et beslutningsforslag, som vi i Danmarksdemokraterne er enige med forslagsstillerne i, i forhold til at hvis man har fået dansk statsborgerskab, som er noget af det fineste, man kan modtage, efter vores mening i hvert fald, så er det ikke foreneligt med, at man skal ud at begå kriminalitet.

Men som forslaget ligger her, er der også bare nogle forpligtelser, der skal overholdes, og derfor er det også vigtigt, at vi arbejder benhårdt og målrettet efter at få presset de konventioner her og få dem ændret, så de bliver mere tidssvarende og faktisk giver os bedre muligheder for at fratage statsborgerskabet fra folk, der begår kriminalitet.

Danmarksdemokraterne indgår meget gerne i arbejdet med at få ændret konventionerne, så vi sikrer os, at kriminelle udlændinge faktisk kan blive udvist af Danmark og få frataget deres statsborgerskab. Men som forslaget ligger som helhed, kommer Danmarksdemokraterne til at stemme gult. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, der kommer en her fra hr. Mikkel Bjørn.

Jeg synes nu, vi i den seneste tid har været vidne til en desværre efterhånden lang række forslag, hvor Danmarksdemokraterne svigter. Nu har vi et forslag her om fratagelse af statsborgerskab for folk, der begår kriminalitet – folk, som har modtaget dansk statsborgerskab i gave og så efterfølgende går ud og begår voldtægt, bandekriminalitet, røveri eller andet – og så vil Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg ikke være med til at tage statsborgerskabet fra de mennesker.

Jeg må sige, at det undrer mig og Dansk Folkeparti såre, at man ikke bakker op om sådan et fornuftigt forslag. Hvordan kan det virkelig være?

Ordføreren.

Hvis hr. Mikkel Bjørn hørte efter, ville han også høre, at jeg faktisk siger, at vi er enige om, at det er forkert, at man kan gå ud og begå kriminalitet. Men vi siger samtidig også, som vi har sagt mange gange, at der er en konvention, der skal overholdes. Den konvention skal vi så have presset og få ændret.

Det kan lade sig gøre at ændre en konvention. Det er sket før. Så det kan vi sagtens gøre, men det kræver, at regeringen, som lige nu har ansvaret for det her, også får gjort noget ved det i stedet for at bruge 2 år på bare at lave et jobopslag og så kun ansætte en ambassadør på deltid til det.

Spørgeren.

Det er igen alt det her med de her konventioner og internationale forpligtelser. Vi har kun en forpligtelse her i Folketinget – en eneste forpligtelse – og det er at vedtage lovgivning, som er i danskernes interesse, og som gør Danmark til et bedre og mere trygt, sikkert og velstående land. Det er det, der er vores fremmeste mål som folketingsmedlemmer her i Folketingssalen.

Hvorfor er Danmarksdemokraterne ikke enig i, at vi varetager danskernes interesser og ikke alle mulige internationale konventioners interesser?

Ordføreren.

Vi er fuldstændig enige i, at vi skal varetage danskernes interesse. At vi så måske ikke er enige om vejen derhen, synes jeg måske er meget fair. Men en vej, hvor man også varetager danskernes interesse, er at sikre os, at der i det internationale samfund, der er i dag, også er nogle regler og vilkår, der skal efterleves.

Der er vi så også enige om, at det, som det er skruet sammen i dag, ikke er en hensigtsmæssig måde, for det er skrevet i en helt anden tid end den, vi har i dag. Netop derfor skal vi gøre meget mere for at få ændret de her konventioner.

Tak, og der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at SF generelt helst ser udlændinge, der begår kriminalitet, vist hen, hvor peberet gror. Det har vi også givet udtryk for ved flere lejligheder, eksempelvis ved at stemme for stort set hver eneste forslag her i salen, som udmønter netop det sigte inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Dog lader forslaget her ikke til at være konstrueret inden for den ramme, altså at den danske stat selvfølgelig skal overholde sine internationale forpligtelser, herunder international lov og de fundamentale frihedsrettigheder, som vi gerne vil bygge en verdensorden på. I SF mener vi, at overholdelsen af vores internationale forpligtelser er en hjørnesten i netop den danske stats identitet og sådan set i fundamentet for den verdensorden, altså den ordentlige verdensorden, som i sidste ende kommer os alle sammen til gode, og som er udfordret rigtig mange steder i verden lige nu.

Hertil kommer, at statsborgerskab selvfølgelig også er noget af det mest dyrebare, vi som borgere overhovedet har. Det er meget, meget svært i dag at opnå dansk statsborgerskab, og et statsborgerskab indebærer jo i bund og grund, at Danmark bærer det retlige ansvar over for borgeren, ligesom borgeren har et enormt civilt ansvar over for sin stat. Det er altså hverken noget, som den enkelte blot kan eller bør tage for givet, eller noget, som en stat uden videre kan eller bør omgøre med manglende overholdelse af vores internationale forpligtelser til følge. At gøre det alligevel er i min optik et udtryk for et politisk rationale, der ser statsborgerskabet og menneskerettighederne som en slags spændetrøje, der står i vejen for os, og det synes jeg at forslagsstillerne tager gruelig fejl i. Menneskerettighederne og andre dele af vores internationale forpligtelser sætter os fri for overgreb og alskens ulykker og fra fjendtlige regeringer og andre entiteter ved at sætte en minimumsgrænse for, hvad vi ligesom kan blive udsat for inden for lovens rammer.

Med de ord skal jeg meddele, at SF ikke støtter forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er noget, der simpelt hen ikke giver mening. Altså, der er noget, der simpelt hen ikke giver mening. Jeg synes jo, at jeg læser i medierne, at SF mener noget helt andet end det, de står og siger på talerstolen. Det er muligt, jeg hører noget andet, men der var jo den såkaldte Christianiasag, som var i Københavns Byret den 4. december 2024. Der var bl.a. SF sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ude og vise forargelse i medierne over, at man ikke kunne fratage en statsborgerskabet. Altså, de viste forargelse over, at man ikke kunne fratage en statsborgerskabet. Nu står ordføreren for det samme parti og siger, at det er noget af det dyrebareste, og at man ikke skal kunne fratage det osv. Altså, det er jo ikke lang tid siden; det var i 2024. Så det er jo ikke flere år siden. Så hvordan hænger det sammen, at SF i medierne kan mene noget og på talerstolen mene noget helt andet? Kan SF's ordfører ikke kaste lidt lys over det?

Ordføreren.

Jeg har ikke kendskab til den pågældende Christianiasag fra 2024, men det er jo, som jeg siger, netop sådan, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at vi generelt ser udlændinge, som begår alvorlig kriminalitet, vist hen, hvor peberet gror. Forskellen er jo, at vi ikke bare kan overtræde eller melde os ud af vores internationale forpligtigelser.

I forhold til udlændingepolitiske ting, hvor man siger noget i medierne og så gør noget andet, vil jeg sige, at det er jo også er Socialdemokratiet, der har slået sig meget op på en stram, men retfærdig udlændingepolitik. Samtidig læste vi for nylig i et debatindlæg af Madeleine Steenberg Williams, at hun lige pludselig skulle søge igennem en meget bureaukratisk og meget dyr procedure om at bevare sit danske statsborgerskab, på trods af at det er det eneste statsborgerskab, hun har, og på trods af at hun har boet har i mange år og har været engageret i frivilligt arbejde. Der forstår jeg simpelt hen bare ikke, at det er en stram, men retfærdig konsekvens af regeringens udlændingepolitik. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Spørgeren.

Vi taler om en sag fra den 4. december 2024, så det er altså ikke mere end et halvt år siden, at sagen var der. Det er en byretssag, og SF forledes til at gå ud og virkelig slå til den på den store klinge og vise forargelse sammen med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti over, at man ikke kunne det her. Det er helt fair, at ordføreren ikke kan huske den konkrete sag. Jeg siger bare, at den ikke er så gammel, og nu refererer jeg så, at det var det, der rent faktisk var tilfældet. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om det vil sige, at det, SF mente for et halvt år siden i medierne, skal vil lige slå en tyk streg over, for det mener man så ikke i dag.

Ordføreren.

SF har altid været meget konsistent i sin omtale af vores internationale forpligtigelser og sagt – meget konsistent – at dem skal vi overholde. Derfor kan man da selvfølgelig godt sige, at det er træls, at man ikke kan gøre nogle ting, men vi står da på mål for, at vi stadig væk skal have nogle internationale forpligtigelser. Men jeg skal nok læse op på den pågældende sag, og så kan hr. Anders Kronborg jo læse op på sagen om Madeleine. Og så kan vi jo have en diskussion af, om det også er en konsekvens af en stram, men retfærdig udlændingepolitik. Det synes jeg ikke at det er.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Olsen, SF. Næste ordfører er fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om frakendelse af indfødsret på baggrund af kriminalitet. I Liberal Alliance deler vi den grundlæggende intention bag dette forslag. Vi ønsker også i højere grad at kunne frakende et dansk statsborgerskab for alvorligt kriminelle personer med udenlandsk baggrund. Det danske statsborgerskab indebærer rettigheder, men også forpligtelse til at respektere de værdier og regler, vores samfund bygger på. Men vi finder forslaget for vidtgående i sin nuværende form.

Forslaget indebærer, at alle, der dømmes efter straffeloven uanset forbrydelsens karakter og alvor, automatisk vil få frakendt deres statsborgerskab. Det betyder, at selv personer, der blot har modtaget en bøde, vil miste deres danske statsborgerskab. Det mener vi i Liberal Alliance ikke er rimeligt eller proportionalt.

Vi mener, indsatsen skal målrettes de alvorligt kriminelle, der tydeligt bryder med fundamentale principper og truer sikkerheden i Danmark. Her skal konsekvenserne være hårde og klare. Men at lade bøder og mindre forseelser føre til automatisk fratagelse af statsborgerskab er hverken retfærdigt eller hensigtsmæssigt.

I Liberal Alliance ønsker vi en mere nuanceret tilgang, hvor vi sikrer, at straffen er proportional med forbrydelsen, og på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten med et forslag, der har stor betydning for, hvordan vi i Danmark håndterer statsborgerskab og kriminelle handlinger. Forslaget om frakendelse af indfødsret på grund af kriminalitet er et forslag, der har som mål at sikre, at personer, der misbruger deres status som danske statsborgere ved at begå alvorlige forbrydelser, ikke længere skal have lov til at kalde sig danske.

Først og fremmest hænger det her forslag godt sammen med vores forslag B 62, som vi har behandlet her i Folketingssalen, og som handlede om, hvorfor Danmark skal ratificere statsborgerretskonventionen, når vores nabolande ikke har gjort det, samt at vi skal træde ud af den europæiske menneskerettighedskonvention og ind igen med et forbehold for artikel 8 om retten til familieliv. Vores forslag B 62 fokuserer på retten til at kunne frakende statsborgerskab i tilfælde af alvorlige forbrydelser, hvilket giver en ramme for at kunne tage ansvar for dem, der misbruger deres indfødsret.

Et andet stærkt argument for forslaget er, at det vil kunne have en afskrækkende effekt på personer, der har fået statsborgerskab, men som ikke respekterer de danske love og værdier. Hvis man ved, at der er en risiko for at miste sit statsborgerskab, hvis man begår alvorlige forbrydelser, vil det uden tvivl afskrække nogen. Dette kan hjælpe med at sikre, at dem, der søger statsborgerskab i Danmark, rent faktisk er villige til at respektere vores samfundsregler og bidrage positivt til vores fællesskab.

Desuden er der spørgsmålet om danskernes tryghed. Når vi ser alvorlig kriminalitet begået af personer, der er blevet danske statsborgere, er det naturligt, at vi ønsker at beskytte vores borgere og samfund mod sådanne personer. Ved at fjerne kriminelle personer fra samfundet og frakende dem deres statsborgerskab kan vi prioritere danskernes tryghed og sikre, at personer, der udgør en trussel mod samfundet, ikke længere skal have rettigheder, som følger med statsborgerskabet.

Samtidig må vi også være opmærksomme på de udfordringer og juridiske komplikationer, som dette forslag kan medføre. En af de store udfordringer ved dette forslag er, at Danmark endnu ikke er trådt ud af statsborgerretskonventionen, som vi har underskrevet. Denne konvention beskytter mod vilkårlig frakendelse af statsborgerskab, og vi kan derfor ikke umiddelbart indføre et forslag, der frakender statsborgerskabet på grund af kriminalitet, uden at vi først træder ud af denne internationale aftale. Uden at forlade statsborgerretskonventionen kan forslaget ikke gennemføres i praksis. Derfor er vores konklusion, at vi som Konservative vil stemme gult til forslaget, da vi er enige i intentionerne om at kunne fratage statsborgerskab ved alvorlig kriminalitet, men vi ikke kan ignorere de internationale forpligtelser, vi har påtaget os. Vi må først tage skridt til at træde ud af statsborgerretskonventionen, hvis vi ønsker at gennemføre sådan et initiativ, og derfor kan vi ikke støtte forslaget i dets nuværende form.

Forslaget om frakendelse af indfødsret på grund af kriminalitet rummer både styrker og udfordringer. Det er en mulighed for at sikre, at statsborgerskab ikke misbruges af personer, der begår alvorlige forbrydelser, og det kan have en afskrækkende effekt, som vi gerne vil støtte. Samtidig må vi dog erkende, at der er juridiske barrierer, der forhindrer os i at gennemføre forslaget, så længe vi er bundet af statsborgerretskonventionen. Som Konservative anerkender vi behovet for at beskytte vores samfund mod kriminelle elementer, men vi skal gøre det her på en ordentlig måde, og derfor vil vi som nævnt tidligere stemme gult til forslaget, indtil vi kan finde en løsning på de juridiske udfordringer, der står i vejen for, at det her kan blive en realitet. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår det. Altså, Det Konservative Folkeparti var for nylig ude at sige, at man gerne ville opsige statsborgerretskonventionen, fordi man skulle kunne tage statsborgerskabet fra kriminelle. Nu bliver der så fremsat et beslutningsforslag om, at vi skal kunne tage statsborgerskabet fra folk, der har fået statsborgerskab og siden har begået kriminalitet.

Det er jo ikke rigtigt, at vi skal træde ud af konventionen, før vi kan vedtage den lov. Vi kan vedtage love nu og her, hvis vi vil det. Så kan man jo bare enten blive smidt ud af konventionen eller træde ud på et senere tidspunkt. Hvis formålet er det samme, nemlig at vi skal kunne tage statsborgerskabet fra folk, der har fået det og siden har begået kriminalitet, så er det jo bare at få vedtaget den lovgivning hurtigst muligt, og så kan konsekvensen, hvis den er, at vi bliver smidt ud af konventionen, jo være ligegyldig, hvis det alligevel er Det Konservative Folkepartis ambition, at vi skal ud af den konvention.

Så jeg forstår bare ikke helt logikken, i forhold til hvorfor man ikke bare stemmer grønt til det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Det er, fordi det jo ikke er muligt at gennemføre det her beslutningsforslag, så længe vi ratificerer statsborgerretskonventionen. For Det Konservative Folkepartis side mener vi, det er vigtigt, at vi gør det her på en ordentlig måde.

Så vi er nødt til først ligesom at tage det skridt, at vi ikke længere ratificerer statsborgerretskonventionen. Det mener vi at vi sagtens kan gøre, når vi har nabolande, som ikke har gjort det og stadig væk lever op til deres forpligtigelser.

Det er ligesom første skridt, og da det skridt ikke er taget endnu, synes vi, det er lidt svært at stemme grønt til det her forslag, men vi er sådan set enige i intentionen, og derfor stemmer vi gult.

Spørgeren.

Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi er præcise her. For når Det Konservative Folkeparti siger, at det ikke kan lade sig gøre i øjeblikket, fordi vi ikke er trådt ud, er det ikke rigtigt. Så må man sige: Vi vil ikke indføre det her, før vi er trådt ud på en ordentlig måde. Det er et fair synspunkt. Men at vi ikke kan, er ikke rigtigt.

Vi kan vedtage lovgivning her i dag, der er mod konventionerne, hvis det er det, vi vil. Så kan det godt være, at konsekvensen er, at vi så bliver smidt ud af konventionen, men vi kan vedtage præcis den lovgivning, vi vil, her i Folketinget, så længe den er inden for rammerne af grundloven. Der er vi ikke bundet af nogen konventioner. Hvorfor vil Det Konservative Folkeparti ikke bare være med til det?

Ordføreren.

Det er, som jeg nævnte før, vigtigt for os, at vi gør det her på en ordentlig måde. Derfor mener vi, at det første skridt, der må tages i forhold til det, er, at vi ikke længere ratificerer statsborgerretskonventionen i dansk lov. Derfor er det set med vores øjne den rigtige måde at gøre det på først og fremmest, og så kan vi så komme videre derfra.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg læste jo godt fru Mona Juuls interview i Berlingske den 13. marts 2025, hvor Mona Juul gør gældende, at Det Konservative Folkeparti ønsker at udmelde Danmark af statsborgerskabskonventionen. Ordføreren gentager jo – man kan kalde det et slogan, man kan kalde det et udsnit fra talepapirene – det her med en ordentlig måde. Jeg synes bare, at svaret til hr. Mikkel Bjørn her og også artiklen fra den 13. marts 2025, hvor fru Mona Juul optræder, er uklart for mig i forhold til køreplanen for en ordentlig måde. Det er også derfor, jeg også kun stiller ét spørgsmål nu, for så ved jeg også, at ordføreren har en pæn portion taletid til at kunne redegøre for, hvad en ordentlig måde er. Kan vi ikke prøve at få foldet det lidt mere ud?

Ordføreren.

Det synes jeg jo egentlig der er et meget godt eksempel på i den dialog, jeg lige har haft med ordføreren for Dansk Folkeparti, som jo ønsker, at vi ligesom skal springe det her led over med, at vi først og fremmest skal arbejde på ikke længere at ratificere statsborgerskabskonventionen, før vi ligesom kan komme videre, og så kan vi tage de næste skridt derfra. Vi kan ikke bare springe det led over.

Spørgeren.

Der er jo ingen tvivl om, at hvis vi bare melder os ud af konventionerne – og det er der, jeg egentlig ikke forstår ordvalget ordentlig måde – ville vi miste enorm anseelse i EU-sammenhæng, i FN-sammenhæng, hos lande, vi samarbejder med. Vores tilgang er jo, at vi skal udfordre konventionerne frem for bare at melde sig ud. Så anerkender ordføreren ikke, at ordvalget ordentlig måde er et lidt for pænt udtryk, og at det i stærke internationale sammenhænge vil blive opfattet som en uordentlig måde, f.eks. i EU og FN, hvis vi gør, som ordføreren illustrerer?

Ordføreren.

For os i Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, og det har det været en hel del år nu, at vi udfordrer rammerne i forhold til de internationale konventioner, og at vil ligesom prøver at se, hvor langt vi kan gå. Det har vi skubbet på ad flere omgange og spurgt ind til i rigtig lang tid, og nu er der så langt om længe – nu her 2 år efter at regeringen blev dannet – blevet ansat en deltidsambassadør, der så skal kigge på det her, og det arbejde håber vi snart kommer i gang, og vi håber, at vi snart ser et resultat af det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Nu bemærkede hr. Mikkel Bjørn ved starten af mødet her, at hr. Mikkel Bjørn syntes, vi var få herinde i salen. Det gør, at man næsten kommer til at føle sig som en statist i bogen »The Filthy Few« – beklager, jeg kender ikke titlen på bogen på dansk, formand.

Jeg kan lige så godt fra starten tilkendegive, at Enhedslisten ikke kommer til at støtte det her forslag. For det, Dansk Folkeparti vil og ønsker med det her forslag, er jo at foretage en knivskarp opdeling af os danskere i A-statsborgere og B-statsborgere. A-statsborgere er alle os, der er så heldige, at vi har fået vores danske statsborgerskab ved fødslen, og B-statsborgere er dem, der efter en lang, besværlig og omstændelig proces har fået statsborgerskab ved naturalisation, altså ved lovforslag om indfødsrets meddelelse vedtaget her i Folketinget.

I Dansk Folkepartis drømmesamfund skal det åbenbart være sådan, at A-statsborgere som hr. Mikkel Bjørn og undertegnede kan beholde vores statsborgerskab, uanset hvor mange forbrydelser vi måtte begå, men de, der har fået statsborgerskabet ved naturalisation, skal resten af livet gå med truslen om inddragelse af statsborgerskabet hængende over hovedet selv ved den mindste overtrædelse af straffeloven. Man må forstå, at frakendelse af statsborgerskabet ifølge forslaget skal ske, hvis en B-statsborger idømmes den mildest tænkelige straf efter straffeloven, f.eks. en betinget dom uden strafansættelse.

Det, Dansk Folkeparti foreslår, er ikke lighed for loven. Det er det stik modsatte. Heldigvis er det sådan, at Europarådets statsborgerretskonvention beskytter de naturaliserede statsborgere mod Dansk Folkepartis forslag. Både de og os andre kan prise os lykkelige over, at vi lever i et land, hvor folkeret, den retsbaserede verdensorden og internationale konventioner stadig væk gælder. Det her helt urimelige forslag om forskelsbehandling af danske statsborgere illustrerer, hvorfor internationale konventioner er vigtige for danskernes menneskerettigheder, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Nu ser jeg ikke flere ordførere i salen, og derfor er den næste, der får ordet, ordfører for forslagsstillerne hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Det danske statsborgerskab er den fornemste gave, vi som folk kan give. Det er et bånd af tillid, et fællesskab i skæbne og en del i det hus, som generationer før os har bygget med slid, sved og offervilje. Derfor siger vi i Dansk Folkeparti, at hvis du spytter på det fællesskab ved at begå kriminalitet, har du ikke længere nogen ret til at være en del af det. Det er hele tanken bag vores beslutningsforslag: At frakende statsborgerskabet for udlændinge, som har fået det ved lov, hvis de dømmes efter straffeloven. For hvordan kan nogen med alvor i behold mene, at en voldtægtsmand, en voldsforbryder eller en narkohandler, blot fordi han engang har bestået en prøve og fået tildelt et stykke papir, skal være urørlig? Hvordan kan det være, at dansk statsborgerskab i dag er en slags fripas, et uopslideligt skjold, der beskytter forbrydere mod det mest selvfølgelige, nemlig udvisning og frakendelse. Det er uforståeligt, og det er uacceptabelt.

Vi ser gang på gang sager, hvor kriminelle, som aldrig burde have fået statsborgerskab nu, skaber utryghed i vores gader, fordi Folketinget tidligere har lavet en dårlig investering på vegne af danskerne. Det er vores pligt som folkets repræsentanter at tage ansvar for det. Når vi siger, at dansk statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til, så må det modsatte også være sandt, nemlig at man kan gøre sig ufortjent, at man kan miste det.

Vi foreslår derfor, at frakendelse af statsborgerskab ved kriminalitet ikke længere skal være en særskilt og omstændelig sag, men en automatisk følge at domfældelse samme måde som en bøde, fængsel og, ja, det burde jo også være udvisning. Der vil blive sagt, at det strider imod internationale konventioner, og det gør det givetvis, men hvis Europarådets konvention står i vejen for danskernes sikkerhed, må Danmark også tage konsekvensen og melde sig ud. Vi skal ikke være gidsler for papirdokumenter, der beskytter forbrydere.

Statsborgerskab er ikke en menneskeret. Det er ikke en medfødt rettighed for fremmede. Det er en gave, en tillid, en anerkendelse, og den skal vi kunne tage tilbage, når den misbruges. Som Grundtvig sagde:

Indfødsretten udspringer af folkets ejendomsret til sit fædrene land. Det kan skænkes til enkelte udlændinge, men aldrig uden hensyn til det almindelige bedste.

Og det almindelige bedste kræver nu, at vi siger stop. Stop for naivitet, stop for uoprettelige fejl, stop for statsborgerskaber til dem, der ikke værner om Danmark, men truer det. Vi siger det ligeud: Kriminelle udlændinge, som har fået et dansk statsborgerskab ved lov, og som misbruger det ved at begå alvorlig kriminalitet, skal have det frataget. Alt andet er en hån mod det danske folk. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg er simpelt hen lige nødt til at vide, om det var en fortalelse i farten eller noget, ordføreren var kommet til skive på sit talepapir. Altså, forstod jeg det rigtigt, at ordføreren står på Folketingets talerstol og bogstaveligt talt siger, at hvis en, der har fået dansk statsborgerskab, får en bøde, så bør det også have det den konsekvens, at det er lig med udvisning?

Spørgeren.

Hvis det er en bøde efter straffeloven, så ja.

Spørgeren.

Så det vil sige, at jeg ikke skulle forstå det sådan, at det f.eks. var fartbøder osv., der ville kunne medføre udvisning og fratagelse af statsborgerskabet?

Ordføreren.

Fartbøder hører ikke under straffeloven. Men hvis du får en bøde for eksempelvis cykeltyveri, mener jeg helt afgjort, at det bør falde under den bestemmelse.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.